Så er julen vel overstået og nytåret lige om hjørnet.

En sen aftentime med et glas rødvin her en af juledagene, bladrede jeg “News” igennem her på siden. Der har været gang i den i år i rækkerne. Et år, hvor jeg egentlig ikke engang havde tænkt det som et år med gang i – men fremtiden er jo svær at planlægge 🙂 Ofte udvikler ting sig jo.

Det har været et år med mange “første gangs”-hændelser.

Der er i år i rækkerne opnået en del titler, som ingen Lapinetter har fået før – og også collier generelt.

Trine og Dixie lagde ud med at hente en HTMFx – og med det lille x i enden, som man får ved et opnå over 4,5 points i snit, er Dixie den første collie i DK med den titel.

Prima fik en Begynder B prøve – en titelgivende IPO-lydighedsprøve. Mig bekendt også den første collie i DK med den titel.

Isabella fik en NW1 titel – ikke den første collie i DK, men en af de første – og bestemt som den yngste.

Donna blev den første udstillingschampion i huset her – som Dansk (udstillings ) veteran champion. Hun blev også KBHVV18 (Københavnsveteranvinder ) – men det er næsten prøvet før, idet hun også blev KBHV13. Tæt på i al fald.

Hera stillede i hele 2 klasser til DM – og kom på podiet som 2. vinder i Rally Øvede. Ikke den første – men det er mange år siden sidst. Jeg er ikke helt sikker, men mener ikke der har været collier på podiepladser til DM siden Heras Oldemor ( Honey ) blev 3. vinder i LP1 – og det er nok tilbage i 2007/2008 stk.

Tæller man Prima med, har “huset her” hentet 9 nye titler i år. 1 * BPB ( Prima ), 2 *LP1 ( Hera og Prima ), 1 *RBM ( Prima ), 1 *RØM ( Hera ), 1 * NW1 ( Isabella ), 1* DKVECH ( Donna ) , 1 * KBHVV18 ( Donna ) og 1 * HTMFx ( Dixie ).

2 hunde har opnået certer i rally – både Hera og Rammstein. Jeg hepper på flere af dem i 2019 🙂 Donna har fået 2 klubvet. certer og et alm cert i udstilling.

Rigtigt mange lapinetter har stillet til færdighedsprøver, og alle er bestået. Sheeba, Easy og Icha i fp1 – og Prima ditto. Casey, Ginny og Easy i fp2 – og Summer i fp3. Dixie i Titelprøven – som skrevet.

Der er ikke kommet nogen hvalpe. Fanny resorberede sit kuld. Jeg tror der er en mening med alt, og hun vil ikke blive parret mere.

Til gengæld er der lagt godt i kakkelovnen til fremtiden rent avlsmæssigt.

I samarbejde med Sanne og Thomas, besluttede vi at lægge billet ind på ( efter min mening ) et ekstremt spændende kuld i Sverige. Sanne og Thomas hund – men min avlstæve. Vi tog sammen op og hentede lille Kayleigh – og hun er lige præcis lige så dejlig, som forventet. Fra et af de 5 kuld i Sverige i år, der opfylder samtlige krav rent etisk, hvad angår HD, AD, øjne, forældres udstillingerresultater – og et MI over 100 på samtlige momenter. Sørgeligt der ikke er flere – men glædeligt vi fik lov at købe en af hvalpene fra et af de kuld.

Jeg kan på et personligt plan glæde mig over selv at have fået et kuld, der ligeledes ligger helt i top sundhedsmæssigt og mentalt – og hvor alle 5 er tjekket.

I kuldet er alle HD fotograferede med A hofter – og 0 på albuerne. De er enten genetisk fri på øjnene eller bærere. De har alle gået mentalbeskrivelse med “godkendte” afreaktioner og er skudfaste ( godkendte – efter svenske forhold. Det kan jeg bedst lige at sammenligned mig med ). Dertil ekstremt sociale, glade og nysgerrige.

Jeg har avlsretten over Easy og Icha. De mangler bare en udstilling.

Prima er også avlsgodkendt. Så der er mange muligheder fremadrettet.

Året har budt på utroligt mange gode oplevelser med hvalpekøberne af huset generelt. Gåture, Lapinettedagen, kurser, Rallydysten – og utallige sjove, hyggelige tråde på facebook. Vi har en kennelgruppe, og der er ofte livlig aktivitet. En fantastisk gave for mig til at kunne følge med – uden jeg behøver at skrive rundt til hver enkelt jævnligt. Det ville hurtigt blive ret omfattende. Heldigvis er de fleste søde til at dele stort og småt fra hverdagen – og jeg elsker hvert et indlæg og billede, der bliver postet.

Her op til jul har jeg modtaget rigtigt mange tilkendegivelser og gaver – og jeg er dybt rørt over opmærksomheden. Tusinde tak for det <3

Selv om nogle Lapinetter er ved at være oppe i årene, er der ikke nogen, som er gået bort i løbet af året. Heller ingen af mine egne gamle hunde. Alle er her endnu – det er også en gave. Alt over 10 år er en gave, siger man – og lige pt render der mange fire-benede gaver rundt i vores kreds. Alderspræsidenten er Andrea med sine 13 år og 1 måned pt. Hun var til dyrlæge for en uge siden – jeg ville gerne have noget smertestillende til hende nu. Hun har haft lidt uro om natten. Det fik jeg – dyrlægen fandt lidt ømhed i ryggen. Til gengæld har hun stort ikke gigt i sine ben. Hofteleddene kunne strækkes het ud i yderstilling. Det er godt nok imponerende. Han mente da også hun måske godt kunne gå hen og blive 15 år. Det håber jeg bestemt, men jeg ved også godt det hurtigt kan vende i den alder.

Nu vender vi et blad – og for mig også et lidt vemodigt et. Donna gik sin sidste prøve i 2018 – hun er nu 11 år og 3 mdr, og er officielt pensionist. Tror dog vi nupper en udstilling mere eller to 🙂 Jeg begyndte at lave rygøvelser med hende medio i 2018, og det har haft en KÆMPE effekt, sammen med canosan og fiskeolie. Hun ligner en hund på 7-8 år, og går gerne med på de lange ture på 7 km uden at hænge bagud.

Når en dør lukkes, åbnes en anden – og Prima er nu 1½ år, og begynder at få hjerne, erfaring og alder til at kunne lidt mere. Jeg er meget uventet blevet begejstret for at gå spor. Rent genetisk ligger der nogle fantastiske sporhunde bag hende på begge sider, og hun er uden tvivl arvelig belastet. Havde den store fornøjelse at opleve en gode hundeven med rottweiler blive noget imponeret af den lille sortes spor i dag 🙂

Jeg har været i tvivl om, hvad vi skulle nu. Vi har smagt lidt på det hele i 2018 – en Beg B, LP1, rally begynder og en færdighedsprøve 1. Vi fortsætter brugsvejen – ikke mindst lærer JEG meget af det, og synes det er top sjovt. Jeg har meldt mig ind i den lokale schæferklub, fået lov at joine – og vi starter på lørdag 🙂

Fanny skal gå rallyvejen nu. Hun er på vej “back” efter at have været slået ud af kurs efter indbrud og nogle tyve, der har gjort noget ved hende – men endelig lader det til hun er ved at komme over det. Men vi nupper noget rally nu og et tæt samarbejde.

Casey må videre med rally championklassen. Donna startede da hun var 8 med den – nu er det Casey, der er 8 – og så må vi gøre os lidt mere umage med den.

Året har også budt på nogle frustrationer med Primas mave, som reagerede på visse føde-emner. Primært tyggeben og tørrede kødting. Hun har aldrig haft dårlig mave, men kunne få enorm kvalme. Jeg besluttede at få det undersøgt helt til bundt, og hun her en meget hurtig fordøjelse, hvilket gør sådanne ting vil komme op igen.

Efter det er påvist, og jeg ved hvad jeg arbejder med, går det kanon. Der har på 3 mdr været en enkelt morgen, hvor hun virkede til at have lidt kvalme – men enten har det været forbigående eller jeg har set forkert, for hun var i topform til en Rallydysten-prøve senere på dagen. Så jeg vil antage det er helt på plads nu.

Jeg vil takke alle hvalpekøbere og venner af huset for et intenst, spændende, hyggeligt år med en masse kaffe og kage!!

RIGTIG GODT NYTÅR!!!