Jeg har genoptaget en gammel hobby – faktisk en livslang passion, som har ligget i dvale ganske mange år pga det var svært foreneligt med hunde. Men det er have/planter. At dyrke……

Før jeg fik min første collie brugte jeg al min tid på vores store have – med farveafstemte bede, kæmpe havedam, indkøb af spændende frø i udlandet osv. Det at få noget til at gro – vokse og se det udvikle sig ELSKER jeg.

Da jeg så fik hunde, erfarede jeg det var en svær kombi. De indkøbte frø af sorte akelejer i England, og som var spiret og stod så flot efter 2 års puslen og nuslen, blev mejet ned i en jagt rundt i haven. Så kan man ærgre sig gul og grøn og lave alle mulige sikkerhedsforanstaltninger – eller vælge. Jeg valgte hundene.

Over tid har jeg fundet de samme elementer i hundelivet. Det at se ens hvalpe vokse op – se om frøene “spirer” – og pusse og nusse, og bruge en masse energi på at sørge for de udvikles optimalt – det er det samme.

Jeg flyttede ind i en nem have her – arkitekstegnet og lavet til at være nem at holde, da tidligere ejere ikke var her meget. Det var jo fint ift hundene – og jeg har haft et par enkelte krukker jeg har passet og det var det. Jeg har dog alle årene haft en ormekompost og genanvendt alt vores grønne affald. Det er hippien i mig – og øko-flipperen, og den CO2 forskrækkede, der prøver at have så grøn en hverdag som muligt.

Men med drivhusets opførelse – og en del gratis krukker erhvervet, er de grønne fingre i fuldt spil igen – og jeg elsker det. Jeg har siden ultimo juni været totalt selvforsynende med grøntsager. Det eneste jeg har købt er champignoner – og snart er der svampe i skovene, så behøver jeg heller ikke det 🙂

Og vi spiser og spiser – de lækreste agurker, tomarter, squash osv. Det smager meget bedre, når det er hjemmelavet – og allerede nu er der syltet og frosset en masse. Juli bød f.eks på 30 agurker – så der står nu 4 kæmpe glas med råsyltede agurker m. dildskærme ( også fra haven ) til vinterens leverpostejmadder, flæskesteg osv.

Det her er høsten i forgårs : Det her høsten i går :

Så meget hentes på daglig basis – og så har jeg ikke taget al den salat med vi også høster hele tiden – og bønner. De er også gået i gang nu, og der ligger allerede ½ kg i fryseren. Røde pebre ditto – og der er snart chili også, og stadig mange sorter tomater, der ikke har fået farve endnu.

Jeg nyder også min dahliaer – jeg har 14 forskellige nu, og aldrig har de været flottere. Svært at vise dem rigtigt – men her kan man se dem ift Donna –

Jeg bager rugbrød, sylter alverdens ting og sager ( har lige lavet syltede tallerkensmækkerfrø også, som er en delikatesse ), og jeg ELSKER det liv. Det giver bare mening.

Det er rigtig rart at med en have at stå lidt på hovedet i og blive opslugt af. 2019 har været et hårdt år med syge hunde. Det har jeg skrevet en del om her, og jeg havde håbet det bar slut, men nope.

Jeg følger mine hvalpe tæt – og er altid på sidelinien, hvis der er noget. Denne her gang var det Pepsi – startede med et par uger med lidt madlede, så stod han i buk og så stod han i MEGET buk og havde det helt af h…… til. Dyrlæge – som kørte blodprøve – intet at finde. Der blev undersøgt forskelligt og givet skånekost m.m. – men han endte med en nat, hvor han var rigtig dårlig. Så sendte dyrlægen dem videre- de skulle til mave/tarmspecialist.

De bor i Ålborg – og alle lokale var på ferie, så de endte med at måtte køre akut til Århus. Flashback og dejavu – det var der Flora endte, og hvor de ( efter min mening ) lavede gevaldige fejl 🙁 De åbnede en hund, der burde have været stabiliseret først – bare for at tage biopsi, og den operation overlevede hun ikke.

Der var tjek på det – de beholdte ham en nat for at stabilisere ham, for han var meget dehyrdreret, og næste dag ville de så udrede yderligere. De scannede dog – for de troede det måtte være pancrea, der var noget med – for han var øm, når de trykkede der.

Nope – pancrea var fin – sagde tallene også, men de syntes at kunne se fortætninger i galdeblæren, som sidder lige ved siden af. Nå ??? Spooky.

Jeg har fået underretninger hele vejen igennem – jah, det har vi alle i vores kennelgruppen, og der er spekuleret, googlet og været megen bekymring herhjemme. Da de endte med galdeblære, var jeg lost – anede slet ikke hvad det kunne være.

Da han blev indlagt stod han i buk meget, var meget urolig og havde blodig afføringer. Han havde stadig blodig afføring på Dyrehospitalet.

De satte så en kikkert ned – og fandt : Intet. Intet at se – galdeblæren var fin, pancrea fin – men der var irritation og blødninger i tyktarmen, som så også passede med de blodige afføringer. Så de blev sendt hjem med en pose specialfoder – og det var det.

Puha – ondt i maven. Kunne det virkelig passe, man kunne blive SÅ dårlig af en tarmbetændelse ( og feber havde han ikke ). Hvorfor stod han i buk ? Det gør de jo som regel kun, når det er ting højere i bugen ??

Hvorom alting er – Pepsi er hjemme nu, og det er faldet lige sammen med de her høje temperaturer, og de fik en hund hjem, der intet var gjort ved og var herredårlig, da den kom ind.

Væske, væske, væske – sagde jeg, og sendte opskrift på elektrolytter og video med hvordan man giver med engangssprøjte – hele tiden. Det var det vigtigste nu, og så måtte vi se om kroppen kunne reparere på det.

Og det har den gjort – de blodige afføringer er væk, maven normal og han har det godt, men er træt ( klart efter sådan en omgang ). Nu afventer så svar på biopsier fra tarmen – og der skal samles afføringsprøver for at køre en parasit-test.

Damn, det har været sejt – også bare at være på sidelinien.

Så er Bobby flyttet ind på ferie – og Sheeba var her også lige 1 døgns tegn. Det første Bobby gjorde da han kom ind ( i haven ), var at sætte sig og lægge en portion slim m. blod. Han havde haft lidt dårlig mave, sagde ejer – men hun havde givet skånekost i morges. Nå ??? ja, nu var det da en tarmbetændelse eller vældig irriteret tyktarm i al fald. Så jeg måtte i gang med de råd jeg lige havde siddet og givet til Pepsis ejer.

Efter 2 dage var Bobby tilbage på ret køl – og har fin appetit og mave igen. Men følelsen af at være træt og flad er ikke aftaget 🙂 Konstant bekymring og være “on alert”ift syge hunde, slider.

Nåh ja – og da Pepsi var i fremgang, og man kunne trække vejret igen, så døde mit køleskab akut. Så skulle der handles hurtigt, nyt findes, penge ( jeg ikke har ) betales osv – for at komme i sikker havn der med vores madvarer. Ejjj, det har været en træls periode.

Derfor er det godt med haven – det er ren terapi at gå derude og se tingene gro.

Egne hunde har det godt – heldigvis, og jeg begynder at få lyst til at grave mig ned og nørde noget mere træningsmæssigt. Varmen lige pt er dog ikke så motiverende – jeg gider rent ud sagt ikke træne i 28-30 graders varme. Det synes jeg ikke hundene skal. Jeg har set et hedeslag for år tilbage – og det har jeg dælme respekt for, så vi går lange ture tidligt og sent, og har en laaaaang siesta midt på dagen.

Ugen har også budt på dejlig gåtur med Ellyn. Summer er blevet steriliseret ( blev hun dagen efter gåtur ), da hun har lidt meget humørmæssigt omkring løbetid. Det havde en forklaring – hendes livmoder + ovarier var fyldt med cyster. Så det var godt den kom ud.

Over an out – nu vil vi på stranden, inden varmen igen bliver ulidelig.

Zülle, Fanny, Prima og Summer på tur