Det er ikke fordi jeg har tendenser til det drikfældige, at jeg rationerer – men hver onsdag og lørdag må jeg tage et glas rødvin til maden 🙂

Det er til gengæld en rationering af belønninger/godbidder – og træder i stedet for kage og chokolade 🙂 Når man ønsker at ændre en adfærd, skal man erstatte den med en anden. Det er børne-lærdom, når man træner hunde 😀

Men sjældent har det føltes så fortjent som i dag, med et glas rødvin til maden.

For nu er det ganske vist – vi venter hvalpe 😀

Jeg har i dag set små bobler på en skærm hos dyrlægen. Det er godt nok lidt tidligt – og planen var også scanning på mandag, hvor man kan se hjertelyd og også tælle antallet af fostre. Den aftale holder vi fast i.

Men da Prima til morgen efter sin normale afføring, leverede en tynd klat – så fik jeg flash back til Fanny og hendes resorbationer. Der var første tegn nemlig lige præcis sådan en omgang.

At Prima var drægtig, var jeg ret sikker på – men det er farligt at melde noget ud, inden man har en dyrlæges ord for det. Men uha da – sådan en klat der, smadrede lige luftkastellerne og drømmene – eller manede i al fald usikkerhed omkring dem.

Er der en ting, jeg har lært – er det at jeg duer ikke til at gå og spekulere. Så hellere betale sig fra vished. Så heldigvis havde min dyrlæge tid i dag til at scanne – og der var fine bobler derinde 🙂 Sunde og raske – og lige som de skal være på nuværende tidspunkt. Så 2 fluer med et smæk – drægtighed bekræftet og også vished for alt er som det skal være.

Dyrlægen talte dem ikke, hvilket hun ellers er en haj til. Det er lidt for småt endnu – hun konstaterede blot de var der, og alt så rigtigt ud. Men første view viste, der i al fald er 5. Så må vi se om der er flere på mandag – det kan snildt være, da hun ikke ledte efter flere.

Den lille tynde klat, kan så skyldes hormoner, sagde hun – for Prima er ellers hunden med jernmaven, der aldrig never ever har dårlig mave. Der har da heller ikke været noget siden. Eller også har hun fundet noget spooky på tur. Hun er MEGA sulten pt – og når man bor i byen, er der mange fristelser for en lille hund på gåtur. Pizzaskorper, madpakker og gamle kødben er bare nogle af de ting jeg har hevet ud af munden på hende seneste uge. I går så jeg dog ikke hun fandt noget – men afvise det kan jeg ikke.

Weeeeeeeeee – Wow, jeg glæder mig. Et kuld der har været 5 år undervejs. 3 år på at finde rette tæve til at føre linien efter Donna/Honey videre – og så har Prima skullet vokse til – og har også vist sig at være mere end jeg nogen sinde kunne have drømt om. Hun er den mest fantastiske, lille hund med det sejeste temperament og et arbejds-drive jeg ELSKER.

Nu er det “bare” at vente – og så lander de små sådan ca. jule-aften. Yes – timing er en herlig ting.

Derudover blev Silver 13 år i går. Han er blomstret op, og laller glad og fro rundt. Leger med tæverne, og synes livet er herligt. Sikke en gave!!

Der er så ingen roser uden torne – det nævnes ofte, mange sælger glansbilleder på de sociale medier og en kunstig virkelighed. Det gør jeg ikke – her får man det hele 😀

Min vandvarmer stod af forleden, og jeg måtte ud og finde nogle penge jeg ikke har, for at få en ny. GOSH, jeg er træt af alting går i stykker lige pt, Heldigvis bor der en masse søde mennesker omkring mig, og en af dem spenderede 4 timer på at hjælpe mig med selv at sætte den nye op. Jeg ELSKER vort lille samfund her. Alle hjælper hinanden, hvor man kan. Som en jysk landsby – eller canadisk flække, man ser på film. Jeg har aldrig følt mig så meget hjemme, som her.

En anden “torn”, er at jeg får en af mine hvalpe retur. Næste mandag. Sønnen i familien har allergi – og jeg har fulgt det seneste 2 år. Han bor 1 uge hos far, hvor der intet er galt – men hjemme hos mor er det slemt. Hos mor bor vovse. Der er taget alverdens tests – og umiddelbart burde han tåle hund ( men ikke støvmider ), men det gør han så bare ikke alligevel, og det bliver værre og værre. De har prøvet alt, stort set.

Så Charlie flytter hjem til mig næste mandag – og så må vi se, hvordan det går. Måske ændrer det ingenting hos ejer – så kommer han retur til dem igen. Men måske reducerer det allergien hos sønnen, og så bliver Charlie foreløbigt her, og så må vi se om der er et godt hjem til ham “derude” – ellers bliver han bare her.

En utroligt ulykkelig situation for familien. Men jeg håber at kunne bære Charlie igennem det. Det er jo det man har kennelmødre til!

Cheers!
*

Charlie