Jeg sidder her med morgenkaffen, og venter på 7 små vovser får leget færdigt. Så putter de sig nemlig til formiddagslur, og jeg kan komme på stranden med de store.

Vi har været igennem en drøj omgang – nok mest for mig. Det startede den weekend de blev 5 uger ( lidt over 1 uge siden ).

2 stk fik dårlig mave. Det var ikke DÅRLIGT-dårlig, men grødet – og de skulle ofte ud. De var allerede helt renlige v. 5 uger, men det betød så ofte de stod ved døren og piv piv, og så måtte de ud.

Dvs – farvel, nattesøvn. Jeg var oppe en gang hver 1½- time ca – natten igen. Så var jeg vågen ½ time – og så gik der 1-1½ time igen, og så forfra.

Det var 2½ døgn på den måde – så havde de det godt igen. Men så kom de næste 2……Og sådan har det kørt slag i slag en uge. De har været friske,glade og spist flot. Jeg har brugt ca 600 kr på zoolac – som vist ikke gjorde den store forskel, men sådan nogle små nogen skal ikke have det sådan jo.

Jeg lurede på om det var noget de havde spist, men mønstret tyder på noget virus – når detsådan vandrer. Alle gæster har fået håndsprit ved indgangen, og skoene har stået udenfor. Mine lufteture med de store er lagt ud øde steder. Men det er nok svært at garantere sig 100 %. De store har intet fejlet.

Men nu er alle friske – og sikke noget party de kan lave. De går over alt her – hvalpegården står åben nu. Alle de store hunde er søde og rare og så kan hvalpene lige så godt få lov at være hvor de vil. I aftes havde de det vildeste party. Jeg har 2 tunneller i haven – og de tæskede rundt i dem og bare rundt og rundt og rundt…………Jeg har aldrig haft hvalpe, der løb så meget og så elegant i den alder.

Her har været mange gæster forbi – dagligt er her besøg. Det er rigtig fint og de små eeeeeelsker gæster. Det gør de store også 😀

Deres kaldenavne er i øvrigt på plads – det bliver : Jayme, Joy, Jazzmin/Jasmin, Laddie, Jackie, Derfel og Yankee. Der er nogle mennesker der synes tiden går langsomt pt 🙂

Som skrevet tidl. er jeg blevet kimet ned af mennesker, der ønskede en hvalp efter mentalbeskrevne forældre. Der har også været en masse forbi og kigge – også selv om hvalpene var solgt. Jeg viser gerne frem her. Jeg hører jo ofte “i byen” at nogen har travlt med at snakke om, at hundene her kravler på væggene – så det er jo fantastisk dejligt at vise venlige, imødekommende hunde frem – som lægger sig og sover, straks folk har sat sig hos enten hvalpe eller med kaffen. Mange har hørt den “snak” – og er meget imponerede over den ro hundene har her – og igen må jeg forklare, at stress er ganske uønsket, når man vil træne med sin hund. De MÅ have en god slukknap. For hvis de hele tiden bruger energi på alt muligt ligegyldigt, så kan de ikke arbejde, når de skal.

Ofte er “kritikken” – eller de mindre venlige ord – også fremsat af folk, der aldrig har mødt hundene her.

Konkret har det betydet nok hele mit næste kuld også er forudbestilt. Der er et stort behov for collier efter mentalbeskrevne forældre, hvor der er vis form for tryghed omkring der bliver arbejdet med mentaliteten -og nervøse, reserverede, bange collier ikke er ønsket.

Der er mangel på sådanne colliehvalpe – efter forældre der ikke nødvendigvis har det arbejdsdrive, jeg også går efter her. Jeg håber nogen kaster sig over opgaven!

Mentalitet er en varm kartoffel. Der er i går udkommet en kæmpe rapport ( 74 sider ) i Sverige. Jeg har tygget mig igennem første tredjedel nu. Der har længe været fokus derovre, og mentalbeskrivelser været et krav, for at hundene kunne komme i avl. Så skulle en sådan være gennemført. Det betyder at gennem årene har mere end 5000 collier være igennem. Herhjemme er samme tal knap 100.

De har dermed en masse statistisk materiale at arbejde med, og det er ikke opløftende. Collien er den mentalt ringeste race af alle racerne under Svensk Brugshunde Klub. Mest bange, dårligste afreaktioner, mest reserveret og mest skudræd – og meget tilbage at ønske, had angår nysgerrighed.

Det har ført til Svensk Kennel Klub har lavet en række tiltag – bl.a. et mentalindeks for collierne, så man kan se hele slægtsbilledet i en potentiel avlshund. Over 100 er bedre end gennemsnittet – lige som vi har med HD herhjemme.

I 2018 blev der lavet 5 kuld ( KUN 5 ), hvor hvalpene lå med indeks over 100. Fra et af de kuld importerede jeg i fællesskab med gode venner Kayleigh – som skal i avl her i huset næste år.

Der har været store problemer med opdrætterne var ligeglade med de værktøjer de fik ( eller en stor del af opdrætterne ), og fortsatte som de selv ville ud fra egne kriterier. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe for at søge at gøre noget ved det – med et mål om mentalt bedre collier – og den rapport er et skridt på vejen. Ligesom indeks var.

Jeg elsker den grundighed – og stræben efter fakta. Det er seriøst!!

Den er ikke just opløftende – flere ting går stadig gale vej – men det er positivt man får taget fat om den varme kartoffel.

Der er indhentet udtalelser fra andre lande, hvordan de ser colliens mentalitet – herunder også DK. Det er i særdelshed ikke særligt opløftende.

Der står følgende : ” I Danmark beskrivs en splittring, där en del uppfödare anser att det inte finns några problem, medan andra menar att det finns problem med bristande avreaktioner och brist på nyfikenhet. Rasklubben i Danmark avvisar dock tanken att mentaliteten är ett särskilt
problemområde inom rasen, och vill ha bort fokus på mentalitet ur SRD “

Det er korrekt det ( ligesom i Sverige ) er meget splittet i DK. Jeg tilhører den del, der mener der er brist på nysgerrighed og afreaktioner. Men det er ikke noget jeg bare mener – det er simpelthen info fra de ca. 100 MB vi har haft i DK. Det er fakta!! Vi er et par stykker der er dykket meget ned i det her – og holder man hundenes resultater op mod ønskeprofilen, så er nysgerrigheden det som ligger længst væk det ønskede fra overhovedet. Der er meget lidt af den generelt.

Når nu svenskerne har lavet sådan et stk flot arbejde med statistikker, og info hentet ud fra de over 5000 af mentalbeskrivelser de har at arbejde med – og ud fra det danner sig billeder, så er det jo seriøst at kigge på det samme i DK. Vi har meget lidt info at arbejde med – men der er dog noget.

Men den officielle melding retur til dette flotte arbejde, er at klubben afviser at mentaliteten skulle være et særligt fokusområde – og så vil de i øvrigt gerne have taget den del væk i dommervejledingen til udstillinger, hvor dommeren bedes holde særligt øje med temperamentet.

Flot! Helt tydeligt baseret på hvad man lige synes og føler for ( og ikke med baggrund i noget objektiv fakta ), og ja – det er da sikkert også træls dommerne på udstillingerne kigger for meget på temperamentet.

Det var så lige en dag, hvor jeg syntes det var pinligt at være dansker.

De andre klubber i de andre lande nævnte forskellige ting, de synes man kunne arbejde med – men i DK har vi ingen problemer, og det der skærpede opsyn skulle væk.

Så sender jeg en kærlig tanke til de ejere af nogle collier jeg har mødt de seneste år – også ifm mit arbejde som hundetræner. Hvor hunden var så bange den ikke kunne være på pladsen. Hvor ejerne sagde de elskede hunden, men var så kede af de havde købt den – for det begrænsede deres liv voldsomt. Et sted måtte hunden være i haven, når der var gæster – for den var så presset af det, at den bed dem osv

Vi er så bange for varme kartofler i DK – og fejer dem væk og gemmer dem bort,og håber det grimme går væk. Men det gør det ikke – det ulmer hele tiden rundt omkring. Det ville være så befriende at få det på bordet – og få arbejdet med det.

Men man kan ikke ændre andre – kun sig selv, og her i huset er arbejdet for at lave bedre mentalitet mere passioneret end nogensinde!!!

– og jeg kan slet ikke følge med alle de mennesker, der gerne vil have hund på de præmisser. Jeg vil ydmygt håbe nogen flere ser mulighederne i dette derude – allermest for hundenes skyld.