Så er der frokostpause, efter fuldt drøn på siden kl. 7. Hvalpene sover stort set igennem nu – jeg er nogle nætter oppe ca. 5 og have dem ude. Andre gange sover de til kl.6 – 6.30 – og så står vi op der.

Morgenluftning kræver en plan. 2 hvalpe med partyyyyyy, som dog ikke må gå alt for langt. Prima og Fanny med drøn på – men Fanny nu i løbetid. Donna og Casey kan godt gå langt, men de snuser en masse og har bestemt ikke så travlt som de yngre. Så der skal laves en plan.

Nogle gange kommer de små ud på egen tur rundt til steder med udfordringer ( bycenter, Dragør by osv ) – og så får de 4 store tur bagefter til stranden. Andre gange er det 2 hvalpe + Fanny/Prima til stranden – og så får de 2 gamle deres egen tur. Det har så også været til stranden de sidste dage, for nu er der kommet ramsløg i skoven lige op ad – og vi elsker ramsløgspesto herhjemme. Der ryger betragtelige mængder af det løbende. Det bliver plukket på tur med de gamle.

Dobbys svenske familie er en klasse for sig selv. De er og hente ham stort set hver dag – og lave ting med ham. Jeg er mega imponeret. Sidste uge var det 5 dage ud af 7. Eller det endte vist med 6 – for en af fridagene endte det alligevel med Anders kom og lånte ham + balje og pind, for at kunne træne til hvalpeholdet.

Tjek evt deres instagram-profil – der opdateres livligt med billeder og små videoer. En fornøjelse at følge – og ikke bare for mig. De har mange følgere. Dobby bliver en insta-hund 😀 Jeg er også imponeret af de billeder de kan tage med deres tlf – WOW. Søg på roughcollie_madness

Det er en fornøjelse at følge med over hele linien – super dedikerede ejere, og masser af updates hele tiden til kennelmor. Me like <3

Jeg hugger billeder sådan lidt hist og pist – og smider i deres foto-album i galleriet 🙂 Jeg har fået lov 😀

Hverdagen kører igen – og træningen er startet. Jeg har været af sted nogle gange med Jayme og også Prima. Det bliver et heftigt forår, hvor jeg er meldt på en del hold. Men det føles rart, efter at have holdt totalt pause gennem hele barselsperioden.

Jeg har været spændt på om det havde ændret noget i Prima at være blevet mor. Modnet hende måske……….eller (?) Hun er totalt den samme – ingen ændring der. Mega intens, alt foregår med 180 i timen – og er der fristelser på banen i form af f.eks gåselo.., så ryger hjernen totalt. Hun er SYG med alt spiseligt – og det har hvalpene arvet 🙂

Eneste ændring er, at nu har hun ingen problemer med at ligge i dæk. Den var ellers forhekset tidligere – hvor det så viste sig hun havde gået med en tarm i klemme rigtigt længe. Måske altid. Det blev opereret på plads – men stadig nølede hun ved at ligge i dæk. Klart nok – hun har oplevet det har gjort ondt rigtigt mange gange, og det husker kroppen. En god lang pause,hvor hun har lavet noget HELT andet, har fjernet den kodning – og nu er der ingen problemer. Det var, hvad jeg håbede på. Jeg har ofte erfaret, at hvis noget driller, eller hundene har nogle kedelige oplevelser – så er det bedste man kan gøre at hive stikket totalt i lang periode, og lave noget andet. Når man så vender retur, er situationen en helt anden.

Det var det samme efter vi havde indbrud og Fanny var udsat for overgreb af en eller anden slags. Derefter trak hun sig/reagerede på især høje mænd. Det oplevede jeg også til prøver – bl.a. reagerede hun på Knud, som hun har kendt og været glad for siden hun var helt lille. Men sådan er traumer jo – de er ikke rationelle. Jeg kender det fra mig selv.

Så stikket ud 1 lille års tid – og så startede vi igen, og nu var det gledet ud af bevidstheden.

Jeg tænker det er det samme med Prima og hendes oplevelse sikkert mange gange med at dæk gjorde ondt. Lang periode uden den oplevelse er selvhelende. Man ribber ikke op i “såret”. Gør man det, tager det langt længere tid.

Prima har en fest med sine 2 hvalpe – og man skulle tro der var tale om 3 hvalpe. De vælter hus og have mange gange dagligt. Det er godt for hende Jayme bliver her – for de kører totalt på samme level – nok sådan et særligt madness-et 😀

Dobby er lige afleveret af ejer,og nu tæsker de rundt og leger alle 3. De burde i den grad være trætte!!! Men nu venter jeg på de sover,og så skal dagens ærinder klares.


Z…………………..Z…………………Z……………….