Så er det tid til lidt opdatering igen. Sidder her og hygger mig efter lørdags-rengøring – og inden da var jeg ude og undervise 2 hold. Som altid dejligt – men trods tøvejr, synes jeg dælme det var koldt! Det tog noget seriøs rengøring at få varmen igen – og den kom først endelig, da jeg hev en gang kanel-snegle ud af ovnen 🙂
E-kuldets socialiserings-konkurrence er slut. Til og med 12. uge løb den – og så skulle krydserne gøres op. Tusinde tak for jeres indsendte resultater – og ikke mindst de mange beretninger om hvad I har lavet – og hvordan de små har håndteret det. Jeg har siddet med kæmpe smil og nydt det hele! Det er SÅ sejt, som I draget ud for at give dem en masse gode oplevelser. Det kommer I til at leve højt på de næste mange år.
Vinderen havde 195 krydser – og 2 uger var der kryds i samtlige rubrikker. Helt vildt.
KÆMPE til lykke til Timmy, Susanne og Bent!!!!
Jeg var på posthuset og sende jeres præmie i går :
Præmien er et “trænings-kit” – med ting, som ofte ikke lige kan købes om hjørnet. 1 kaninskind til belønning, en kong med snor ditto. En homemade lineførings/rallysnor i den rigtige længde – så den bare kan hænge i en pegefinger. Derudover et halsbånd, syet af Marianne Quist – bestilt hjem i sidste øjeblik, så det kunne blive den rigtige farve. Håber det kan gøre nytte.
Fredag var jeg i Næstved og vaske Dina – og gøre hende lækker. Uhhhh, det er så hyggeligt altså. Trods jeg stort set altid putter hende i bad, når vi ses – så er hun vældig glad, når kennelmor kommer forbi. Hun ligner sin mor – en del endda. En stor Andrea – for Dina er en del større og mere langlemmet end Andrea. “Sig mig – er du sikker på der ikke er border collie i ?” spurgte ejeren – for hun synes Dina er meget livlig med masser af “knald på” – men også enormt trænbar. Hæ – det er lidt skægt, for jeg har altid kaldt Andrea min lille border collie-collie 🙂 Hun har den der lidt vimsende adfærd, men også tit ser hos dem. Den har Dina så også – og hun er lige så stor en puttetrold som sin mor. SÅ hyggeligt.
Casey ligner også søster, hvad det angår – og lige pt er vi gået i træninsmode igen, og det går simpelthen super. Havde virkelig troet sæsonens fokus skulle være stå, sit og dæk under gang – men den sidder allerede. Viste vores “stå” ( som var det mest kildne ) til træning i torsdags – og den “sidder lige i skabet”. Fedt mand…………….jamen, så skal der bare stabiliseres, for så er der tjek på alle LP3 øvelser.
Det bliver virkelig spændende – glæder mig meget. Donna er også godt i gang igen, så det bliver en overskuelig sæson. Jeg skal kun koncentrere mig om LP3. Ellers har jeg ofte haft hunde i stort set alle klasser,og tæsket rundt til prøver for at nå de forskellige ringe med de forskellige hunde. Men i år står den kun på LP3.
Årets Lapinettedag er nu annonceret. Link til arrangementet på forsiden. Det glæder jeg mig godt nok også til!! Et af årets højdepunkter er de dage.
Hold da op – så kom den hurtigt frem. Herligt :)Det har været rigtig sjovt for mig at følge med i også – og jeg har nydt alle de gode billeder der også har fulgt med :)Jeg er glad for Timmy bor hos jer!!Kh.Nette
Kære Nette
Vi har lige modtaget den flotte præmie fra dig! Tusind tak!! Den skal vi nok få stor glæde af!!
Og så vi vil gerne sige tak til dig for at starte denne socialiserinfskonkurrence.
Det har bare været super sjovt! Og det har helt sikkert været med til, at vi har givet den en ekstra tand.
Vi har alle 3 oplevet en masse og snakket med utrolig mange fremmed mennesker.
Og det har været yderst spændende at se Timmy udvikle sig på så kort tid.
Ting han studsede over eller måske endda var utryg ved 1. færd, blev han hurtige mere tryg ved og man kunne se en stor forskel på de få uger.
Til sidst vil vi gerne takke dig endnu engang for din tillid ved at du lod Timmy flytte til Vest-Jylland. Vi er så utrolig glade for ham og glæder os til at dele vores liv med ham.
Han er bestemt en ener!!