Lapinettes blog

Nå, nu begynder der at være lidt mere at skrive om. Stille og rolig genåbning og tilbagevenden til det aktive og udadvendte hundeliv, jeg/vi har levet de sidste mange år.

Først – Kayleigh blev scannet tom. Ingen forstår hvorfor. Dyrlægen kløede sig i håret ( det gjorde han!! ), og sagde okay, det forstår jeg altså virkelig ikke.

Og nej, det er mærkeligt, for der har været hånd i hanke med hele processen. Sæden blev testet, der blev både parret og insemineret og hun fik taget progesteron-test. Hun havde så også været drægtig, kunne han se – men havde resorberet. Et gæt kan være de 14 dages hård frost vi havde – om biologien så ligesom siger – nope, det er ikke tid til hvalpe nu. Et andet gæt er at Bobbys sæd måske nok ser god ud i mikroskopet, men måske har mistet evnen til celledeling på den længere bane.

Kayleighs mor ( som tidl. har fået 3 kuld ) blev parret i Sverige en uge inden – men gik også tom. Det fatter de heller ikke. Det peger måske i retning af perioden med hård kulde, kan gøre noget biologisk.

Jeg har taget det ( for mig ) store valg at her i april/primo maj parre 2 tæver ca. samtidig. For nu vil jeg altså have hvalpe – og så må alle sejl sættes til. Det handler om at kunne komme videre med linierne.

Samtidig med Kayleigh blev scannet, så tog jeg akut Donna med til dyrlægen. Hun har længe tisset og drukket mere end normalt. Jah – siden før hun blev 12. Dengang blev hun undersøgt, man alt fint. Jeg har så forebyggende givet hende foder til hunde, som skåner nyrerne. For mistanken gik på nyrerne måske var noget belastede, trods fine tal.

1½ mdr inden hun så kom med til dyrlægen her, tiltog drikkeriet/tisseriet + hun begyndte at få dårlig mave. Ikke oftere end vanligt, det var bare tyndt, det der kom ud. Ses ofte hos hunde med dårlige nyrer, så jeg tænkte “åhhhhhhh, så er det nok snart”. Hun mistede muskler, blev vakkelvorn og rigtig gammel på ingen tid. Det gik helt skidt her til sidst, og så kom hun med. Dyrlægen var ikke i tvivl – så mig fast i øjnene, og sagde at det var ved at være tid. Han ville gerne komme ( hele vejen fra Slagelse ) hjem til mig og hjælpe hende godt af sted. Altså – elsker den dyrlæge <3

Jeg var lidt nølende – for hendes øjne er glade. Ikke trætte som Silvers var ( han havde samme symptomer, da han skulle af sted ). Jeg havde hjemmefra sagt, jeg ville have lavet en blodprøve – og nu mindede Sanne mig om min aftale med mig selv. “Ja, jeg vil have lavet en blodprøve” sagde jeg så – jeg skal leve med det her bagefter.

Så det gjorde vi – og gud ske tak og lov for det. For den viste nyrerne var ikke gode, men heller ikke så dårlige, som det kliniske billede viste. Til gengæld var hun i ekstrem mangel på kalium i blodet, og kunne slet ikke optage proteiner, så dyrlægens bud gik på celleforandringer i tarmen ( ses ofte ved høj alder ), så hun ikke kunne optage foderet, og det løb lige igennem. Hun var også meget dehydreret pga alt tisseriet – alt løb lige igennem.

Mig hjem og læse. Kalium styrer væskebalancen i kroppen, og måske mangel på det kunne give høj tørst og at det løb igennem – så næringsstoffer m.m. bare blev skyllet ud ? Hvis jeg kunne få den tarm til at optage noget foder, kunne jeg så vinde lidt tid ? Dyrlægen gav hende antibiotika og prednisolon med hjem – for at redde lidt tid måske. Måske virkede det ikke. Det er en livsforlængende kur, sagde han. Okay – hvor lang tid har vi ? “Njah” – “Jamen, snakker vi 2 mdr ?” Helt stille og så det ærlige svar ” Nej, så skal vi godt nok være usandsynligt heldige”. Godt så – så ved jeg, hvad vi arbejder med.

Mig læse mere, og så tænkte jeg at totalt udkogt mad, ville gøre det nemmere at optage + flere, små måltider. Så jeg gik i gang med at lave hjemmelavet mad. Koge kød, grøntsager og kulhydrater + tilskud af forskellig slags.

Det er nu 3 uger siden jeg startede på det. Antibiotika og prednisolon var en 5 dages kur. Donna har det MEGET bedre – faktisk normalt. Hun drikker ikke mere end en normal hund ville gøre. Hun har taget på i vægt – og jeg kan mærke hun har sat flere muskler omkring rygsøjle og ned i lårene. Vi går pt 3-4 km om dagen – og hun danser glad ved siden af mig. Hun er ikke længere vakkelvorn – og de sidste par dage har hun selv hoppet op i sofaen igen, hvilket hun ikke har kunnet i mdr.

Okay – jeg må sige, jeg tror ikke en sk… på hun har celleforandringer! 🙂 Jeg tror det foder, jeg købte for at skåne nyrer – har været rigtig skidt for hende. Proteinerne er jo behandlede, således nyrerne ikke belastes. Dvs de er slået i stykker osv – og jeg tror simpelthen det har betydet hun ikke kunne optage dem. Hun har dermed slet ikke fået noget protein i sig, og så ryger hele balancen jo. Musklerne forsvinder, man bliver vakkelvorn, lidt diffus – og kalium har hun så heller ikke fået, hvilket har givet ekstrem tørst.

Måske jeg ikke har ret – men jeg tror det 😀 Og i al fald – den tid, der går godt – kommer ikke dårligt tilbage. Hun bliver 13½ her primo april – og hun er værd at kæmpe for!!!

Jeg har været lidt corona-nedtrykt. Så da jeg for 1 måned siden så på FB, at en færdighedsprøve blev flyttet til 1 måned senere, og der var åbent for flere tilmeldinger, fik jeg den sindssyge ide – at hey, udfordring, Nette!! Kan du lære Jayme en fp1 på 1 måned – og Prima en fp2 ??
Ejjj, det er sgu kort tid.
“Jamen, du keder dig – og der er ingen LP prøver foreløbig, kom nuuuuuuuu!!!”

Med bæven meldte jeg til, og så fangede bordet 😀 Det er sk… godt og rigtig sundt for mig. Jeg arbejder bedst med en deadline. Vi har overhovedet ikke trænet tricks – Prima har en fp1 fra ung, og siden kun trænet lydighed og brugsarbejde. Jayme har slet ikke trænet tricks. Men kan man ikke blive til andet, kan man altid blive til grin – så i gang med os.

Prøven var i går, og det gik SUPER. Jayme fik 4,8 points – hvilket er det højeste en hund herhjemme har fået, udover Donna, 8 år ca. Jayme er 14 mdr – og en genial LP-hund. Men åbenbart også god til det her.

Hun er ALT hvad jeg har kunnet ønske mig og drømme om i den kombi. Hun har Donnas hjerne og indlæringsevne og Primas tempo. Det viste hun SÅ fint i det forløb her – har været rigtigt spændende og lærerigt at se hende træne et program op på en måned.

Prima fik 4,4 i fp2. Optimalt kunne vi godt have brugt 14 dage mere, for at få stabiliteten helt ind. Der har været megen ny adfærd at lære her – at vende sig om med ryggen til, dutte en stok – og en kæde med bakke og bukke. Men hun gjorde det dælme godt – jeg havde ( med begge hunde ) hænderne på ryggen konstant – og valgte IKKE at bruge hjælpende hænder.

Prima bakkede fint, bukkede så – men kun 1½ sek buk, så rejste hun sig i en stå og logrede helt vildt 😀 Det betød vi kun fik 2½ points i bukke. Så røg der lidt hist og pist, men hun arbejdede kanon godt. Jeg synes nogle gange hun er lidt lang tid om at indlære, men jeg tror jeg må æde min indstilling. Kan man lære en fp2 på 1 måned, er man ikke langsom. Det er bare føreren, der stiller urealistiske krav.

Så super fed oplevelse – og SUPER fedt at have haft motivationen til hver aften at tusse ud og træne med hundene. Det var et godt spark bagi. Nu må vi så finde nogle LP prøver, for det er jo det vi har trænet ellers i meget lang tid.



Verdens bedste lille hund – hvor ER jeg bare glad for hende!

En lille update herfra. Dagene går lidt med samme trummerum, så det er ikke de store nyheder.

Og så alligevel…………..Kayleigh er nu parret. Det blev hun sidste weekend, så nu går vi i ventens tider.

Jeg skiftede hanhund – i sidste øjeblik. Jeg ville gerne have brugt Huxi ( læs mere om dette på siden med hvalpeplaner ), og fik ham også hjem osv. I den forbindelse fik jeg at vide han i efteråret var blevet medicinsk behandlet for forstørret prostata, men dyrlægen havde sagt det intet betød for han fertilitet. Hm okay…..Jeg er til livrem og seler, så bestilte en tid til at få tjekket hans sæd.

Jeg kunne godt læse mig til medicinen intet betød for sædkvaliteten, men det jeg kunne være nervøs for, var om prostatavæsken så blev produceret som den skulle – ELLER der var opstået et-eller-andet, som betød problemer.

Huxi kom hjem – og mine egne 3 yngste tæver var også i løb. Prima højløbsk 😀 Så den unge mand var totalt oppe og ringe – hoppede over hegn i stuen osv, og var meget forelsket. Det varede lige til vi stod ved dyrlægen – det ville han simpelthen ikke. Kayleigh var med, da hun også skulle progesterontestes. Det havde måske været mere snedigt at tage Prima med, da hans hjerter boblede ud af ørerne ved synet af hende. MEN – jeg har nu været med til at få testet sæd på hanner flere gange, uden der overhovedet var en tæve til stede. Anyway – det fik vi ikke noget ud af.

Skulle jeg så chance den – og lade dem parre og se, hvad der skete ?

Jeg besluttede at det ville jeg ikke. Efter Icha gik tom sidst, har jeg brug for at have lidt kontrol med processen. Så onkel Bobby blev hidkaldt. Føles som en rigtig fin plan B. Ham og Huxi ligner hinanden så meget – både af sind og skind. Bobby er far til Jayme og søskende fra dec. 2019 – og selv om han er næsten 10 år, så har hans libido aldrig fejlet noget.
Gjorde den heller ikke nu – de fik en fin parring midt i morgenmaden 😀 Derudover valgte jeg at inseminere oveni med syntetisk prostatavæske tilsat, da han kvag alder ikke producerer meget af det mere. Det er madpakke for sæden – så uden det lever sæden ikke så længe. Som sagt – livrem og seler.

Men det føles fint med et kuld mere på ham. Han er en vidunderlig hanhund – og søn af verdens bedste Donna <3 Han har kun lavet 2 kuld. 1 hos Kennel Keyloc og 1 hos mig. Jeg er meget tilfreds med det sidste her hos mig – så nu krydser jeg fingre for de får små halvsøskende 🙂

Der er bestilt tid til røntgen til J kuldet i marts – og de skal gå mentalbeskrivelse i maj. Så efter en ualmindelig passiv vinter på hundefronten, kan vi se frem til et forår med lidt mere “gang i”.

Hundene bliver trænede – og vi gå lange ture. Jeg er røget ind i nogle rutiner omkring at gå 10-12 km hver dag, og nu er det ikke til at undvære. Vi får virkelig set Amager fra alle sider og vinkler.

Jeg får også spundet en masse garn og strikket af det – også ganske hyggeligt, men jeg savner bestemt at komme ud og være mere udadvendt og aktiv omkring hundene.

Men nu må det snart vende, tænker jeg…………! I al fald er der nu spændende ting at se frem til her 🙂

Uha, jeg har ikke været god til at vedligeholde denne blog de sidste mdr. Det skal nok ses i lyset af, hele 2020 har været et mærkeligt år. Dvs der sker ikke så meget nyt, så det bliver banaliteter der skal nedfældes, og det er jo heller ikke så spændende.

2020 har været mærkeligt. Jeg og min familie har ikke været ramt af corona, men vi kender folk der har – og man må bare konstatere det er en møgsygdom. Jeg er ikke personligt bange for at få det, men jeg kender folk, der absolut ikke bør prøve kræfter med den, så jeg har fulgt Sundhedsmyndighedernes råd og holdt mig meget for mig selv.

Det har givet et noget anderledes år. Man finder ud af, hvor meget man plejer at styrte rundt til alle mulige ting stort set hver weekend 🙂

Men jeg har valgt at se det, som noget godt. Tid til eftertanke, tid til at mærke efter – og finde ud af, hvad man savner – og måske mærkeligt nok IKKE savner ? Ting, man gør og deltager i, fordi man “bør” og ikke af lyst.

Træningen med hundene har kørt rigtigt godt i år, synes jeg. Der har ikke været prøver rigtigt – før vi nåede oktober. Til gengæld har vi virkelig fået trænet godt med tid til fordybelse, og konkret har jeg ikke været så motiveret i lang tid efterhånden. Det er FEDT at arbejde med LP igen, og så er jeg altså også rigtig glad for at træne brugsarbejdet. Jeg træner i schæferklubben, og Prima har fået disp, til at måtte træne på de højere hold, som ellers kun er for schæfere. Det fællesskab der er ude i den specifikke kreds, er über fedt. Søde, rare mennesker som alle aktivt tager del i fællesskabet. Super inkluderende – jeg er blevet meget glad for at være en del af det.

Prima kom til 2 prøver i okt – der var 2 skud i bøssen. Et LP2 skud og et Færdselsprøveskud. Jeg havde håbet at kunne gå op til 3-4 LP prøver, for man skal lige have erfaring i klassen også, men de andre blev aflyst.

Heldigvis gik det godt – og hun fik sin 1. præmie og med oprykning til LP3. Det er LP3 øvelser vi har brugt mest tid på i år – det er efterhånden blevet en omfattende klasse, så det tager tid at bygge op. Jeg håber verden er mere normal i 2021, så vi kan komme ud og få noget rutine i den. Tingene begynder at være der nu. Mit LP3 træningshold er jeg også hammer glad for, så det er også meget motiverende.

Færdselsprøven gik SUPER. Jeg havde været spændt på dæk, for da Prima havde ondt i maven ( tarm i klemme ), røg hun op fra dækken, som havde hun brændt sig på jorden. Det forstår man jo bagefter, når man erfarer der har siddet en tarm i klemme. Det har jo gjort herreondt. Men ville kodningen være at dæk var farligt ? Og ubehageligt og no go ? Ja, det var den nok lidt, men heldigvis kunne jeg kode det om ved at gå meget stille frem, og til prøven lå hun i dæk i 10 min, hvor jeg stod 30 m væk med ryggen til. Jeg var stolt som en pave! Det, at kunne ændre en adfærd – er for mig det største træningsmål, man kan opnå!! At vende noget ubehageligt, til noget godt hunden tilbyder og finder behag i – så går det egentlig meget godt med at træne hund 😀

Jayme er kommet godt i gang med sin træning, og er aldeles vidunderlig. Nu skal vi lære hinanden at kende de næste år, men det jeg håbede på med det kuld, har jeg opnået i hende. Hun har Primas tempo og drift – og Donna hjerne. Prima er mere border collier flyvsk, og kan zappe i opmærksomhed. Hun kan blive ( og er ) bragende dygtig – men det kræver mange flere gentagelser, end jeg er vant til. Jayme er lettere indlært, men er mega hurtig i sine udførelser. Og hun har Donnas fokus og udholdenhed. Hun kan gå FVF i timer, skulle det være ( tror jeg 😀 ).

Nu må vi se – men jeg tror det bliver awesome med hende. Hun træner også brugsarbejde, og er faktisk bedre til spor end sin mor – som ellers er ret skrap.

Hvalpeplanerne i 2020 blev ikke til noget, trods ellers en stor indsats. Sådan er det nogle gange – det har jeg ellers tidligere været ret forskånet for, men det er jo en del af gamet som opdrætter. Jeg har 2 kuld på tegnebrædtet i 2021, og konkret kan Kayleigh komme i løbetid, hvad øjeblik det skal være.

Samværet med mine hvalpekøbere fylder meget. Vi har en gruppe på FB, hvor der skrives lystigt hver dag om alt muligt. En gave at følge med i. Vi har haft en del arrangementer her i 2020, trods de betingelser der nu har været. Vi har haft instinkttest på Fyn, gåtur + soigneringsdag på Vestsjælland, 2 udstillinger med stort opbud her fra kennellen ( 5-6 hunde ) + andre hvalpekøbere hang ud med os og havde en hyggelig dag med os 🙂 . Derudover flere gåture og til sidst her på året havde vi sporkursus. Nu venter nytårs-gåtur og så er der planlagt kombineret LP -træningsdag + tricks-træningsdag her i foråret. Til LP har vi hyret dommer Brian, som bor 200 m fra mig, og var nem at overtale 🙂 Trine tager sig af tricksene. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg har fået en masse gaver, knas, vin, whisky osv op til jul fra mine hvalpekøbere. KÆMPE tak for det – det er super lækkert, og jeg glæder mig over at mærke, at I er lige så glade for det fællesskab vi har, som jeg er. Det er en kæmpe gave!!

Og det er nok årets lektion. Energien flyder hen, hvor det er rart at være. Jeg har mærket efter, hvad jeg egentlig savner – og sætter pris på. Det har været godt.

Jeg har fået mange nye venner i Udlandet omkring collie. Også rigtigt gode venner. Jeg forestiller mig, jeg de næste år evt vil rejse lidt mere rundt, besøge dem – og lære mere om deres hunde. Jeg havde spændende besøg fra Finland i år. Pia Veikkolainen og Hanna Grönquist var forbi. De ville gerne se hvalpene, og de var meget begejstrede, og rådede en ven til at købe en af dem. Det blev Jazzmin, der flyttede op til Britta. Super inspirerende med nye collie-venner. Der er nogle fantastisk dygtige hundeførere “derude” med collie, som kan nogle helt andre ting, end os her i DK. Det er SÅ spændende at følge med i, og lære af.

Også i Tyskland, Holland og Belgien har jeg fået “arbejdsvenner” indenfor collie, og konkret er der også bestilt hvalp herfra derned.

Det er en ny verden, der åbner sig lidt – at være en del af det fællesskab. Men utroligt berigende. De ser racen, som jeg gør – de vil have mentalitet, adfærd og motor, som jeg vil.

Jeg tænker ikke 2021 bliver normalt lige med det samme. Det hele åbner nok langsomt op, som vaccinen bliver delt ud. Men jeg glæder mig til normale tilstande og konkret at prøverne kommer til at køre igen som normalt. Det er så vigtigt med et mål, for at gide at gå ud og træne i regnvejr 😀

Rigtig godt nytår derude!


Jayme – 1 års fødselsdag d. 22. dec.

Det har været en travl oktober. Pfyha, der har været gang i den – på mange planer. Så lige en update her over min morgenkaffen, inden der er lyst nok til vi kan komme i skoven.

Prima har været til 2 prøver. Jeg havde planlagt 2020 helt anderledes i mit hoved, men så kom covid-19, og vendte alt op og ned. Efter J kuldets fødsel osv, skulle det være i år Prima virkelig shinede og vi endelig kom i gang med noget træning, efter at have brugt først 1 år på en mave, der ofte gjorde rigtig avs, efterfølgende operation, så rekreation – og så hvalpe.

Det startede også meget godt, men så kom covid19, og så blev en masse lagt ned. Mange af de prøver jeg havde tilmeldt, blev aflyst. Træningen blev aflyst – og det var umuligt at vide, hvor længe det ville forløbe. Jeg har trænet herhjemme, men det ER bare ikke det samme. Årets mål var LP2 i hus, evt stille i første LP3 – og så færdselsprøven.

Endelig åbnede det lidt op igen, vi kunne komme til træning – og jeg meldte til nye prøver. Så blev nogen af dem også aflyst – og altså, skal jeg ikke bare sige, at det har været svært at holde motivation og fanen højt ? Vi har dog givet den gas – og også været på nogle rigtigt gode kurser.

Prima shiner nu – og arbejder fantastisk. Hun er virkelig alt det jeg drømte om, men der har været nogle bump på vejen ift at komme til at vise det, og med covid19, er de der stadig. Men vi må tage det som det kommer – der er ikke andet at gøre.

Vi kom op i LP2 og Færdselsprøven med kun 1 uge imellem. Ikke optimalt, da det er 2 forskellige programmer, med decideret divergerende adfærd. Jeg valgte at prioritere LP2 – og begge dele gik så også rigtig godt. Men det var lidt af et pres lige oven i hinanden.

Vi har primært trænet LP3 i år, og nogle af de store øvelser der. Det fortsætter vi med over vinteren, og så glæder jeg mig til at tage hul på den næste år – om covid19 vil. Det er bare den sjoveste klasse i LP!!

Færdselsprøven fik vi også – så vi kan også komme videre i IGP-regi. Til dato er det vi har trænet mest, stadig spor – og jeg håber også næste år at kunne stille hende til sporprøve. Hun er super sej til det.

Jayme er ved at være klar til LP1 – og vi er også lige startet spor op. Havde jeg egentlig ikke tænkt hun skulle, men jeg kan godt lide træningen. Det er hun også rigtig god til.

Hvalpe blev der ingen af – desværre. Jeg har gjort alt som jeg plejer, med en masse tests osv – men nogle gange er livrem og seler åbenbart ikke nok. Naturen kan man ikke styre. Jeg håber dog på hvalpe lidt senere på vinteren på Kayliegh – hun bliver skubbet frem. Så er det bare at krydse fingre for det projekt.

Min gamle varmepumpe her i huset stod af pludselig. Av av – det er dyrt. En gut herinde i kvarteret kan sådan noget og har sat en ny stor, fin model op. Det er altså lækkert – sikke en dejlig varme den giver!! Så både lidt av, og en masse win 😀

I søndags indbød Alice og Luna ( Luna er fra A kuldet – og altså 13 år ) til gåtur i Hareskoven for Lapinetterne. Det var en kæmpe succes. 21 hunde mødte op – fra hele Sjælland og Fyn. Hold nu op, hvor var det fedt <3 Jeg elsker bare det miljø vi har i kennel-regi – det er altid mega hamrende hyggeligt og lidt a la familiefest at mødes. Bortset fra B kuldet ( Bassie – eneste i kuldet og i øvrigt lige blevet 12 år ) og E kuldet, var alle kuld repræsenterede.

Både Luna og Donna var med. Begge 13 år – og de gik flot en tur på 5 km.

Efterfølgende kaffe og kage – og SIKKE et kagebord. Brunsvigerkagemand ( med teksten Lapinette skovtur ), citronmuffins, hjemmebagte boller, squashkage og romkugler.

Vi havde også byttemarked. Noget Trine engang fandt på, og som er rigtig sjovt. Man tager de ting med man ikke rigtigt bruger, godbidderne hunden ikke gider osv – lægger, og kan så tage noget andre har haft med. Det blev et kæmpe bjerg af superfine ting, som så byttede hjem. Det er lidt som at få en gave med hjem 😀

Næste Lapinette-arrangement er også på plads. I marts har vi hyret dommer Brian til LP-workshop/masterclass, for dem der gerne vil til prøve i LP i 2021 ( vi er i al fald 6 stk ) – og sideløbende afholder Trine det samme i tricks. Rigtigt mange er allerede meldt til, og jeg glæder mig til en fed dag.

Der arbejdes og trænes en masse rundt omkring, men 2020 har bare været noget møg ift at få det “afleveret” til en prøve. Jeg håber 2021 bliver bedre og covid19 fiser af.

Herunder Lapinetteflokken under Dansebøgen i Hareskoven. Og ja – i øsplask-regnvejr 😀 Men det havde vi ikke tid til at tage os af.

Det er længe siden, jeg har fået opdateret. Tiden render lidt fra mig. Der har været meget at se til et godt stk. tid.

Hvad er tiden så gået med ?

Joh, der har været flere hvalpe af huset forbi på ferie. Og så er det jo, som når børnebørnene kommer på besøg. Vi skal ud på ture og se verden og opleve en masse. Dels for de bliver kørt lidt trætte, men også så jeg oplever DEM, og lærer at dem at kende – og ser hvordan de har udviklet sig.

Som skrevet sidst har Casey fået konstateret cancer. Hun er her endnu -heldigvis!! Og intet at mærke på hende. Jeg googlede diagnosen – og median-levetiden efter sådan en diagnose, er 3 mdr. Det er ca. 3 mdr siden hun blev scannet og fik diagnosen nu, så hun er så på den “gode” side at statistikken.

Jeg må indrømme det sidder meget i baghovedet, at hun pludselig kan blive rigtigt dårlig, og vi må akut af sted og sige farvel. Mange andre “småproblemer” hist og pist føles ret ligegyldige på den konto. Man får sat tingene i kontekst.

Donna er her også endnu – og hun er mega glad, leger med de andre og hopper selv ud/ind af bilen. Hun bliver 13 år på torsdag. Hun får ingen former for smertestillende – hun har det rigtig godt. Det er virkelig en glæde med sådan en gammel pige, der bare er fit og glad.

Efteråret er på vej, med regn, rusk og kulde – og jeg er i gang med nogle ting i huset også. Jeg skal have lagt ny varme ind denne måned. Min søn er flyttet hjemmefra 1. sep, hvor jeg var flyttemand. Så nu er her et tomt rum, jeg har sat i stand. Årstiden kalder på redebygning og “hygge” og det nære. Jeg elsker det. Jeg høster stadig en masse i haven – og fryseren er fyldt godt op. Jeg har rundet 120 kg frugt/grønt ( mest grønt ) af egen avl.

Men der har ikke været helt så meget tid til at dimse rundt og hygge her i huset – for nu er hundeverdenen lukket op igen, efter nedlukning ifm corona, og så er det med at få meldt til prøve. Flere jeg var meldt til, blev aflyst – og nu aflyses der igen hist og pist. I går blev der dog gennemført LP/rallyprøver i collie-klubben, og som altid var vi med.

Prima var meldt til LP2 – og Fanny i rally champ.

Primas hvalpe er nu 9 mdr,og de første 4 mdr fik jeg ikke trænet. Der havde jeg Dobby boende,til han kunne flytte til Sverige – og også min egen lille hvalp, Jayme. Det var svært at komme en masse af sted alene med mutti. Men SÅ skulle den have en over nakken. Målet var LP, hvor hun jo siden lille er trænet i brugslydighed. Det gik op for mig, de to ting hiver i hver sin retning i hende. Hvor brugslydigheden er meget lange stræk, stor udholdenhed osv – er LP mere korte stræk med flere detaljer. Det første kræver et højere modus end det andet. Jeg har trænet et høje modus op,som giver hende fantastisk intensitet og tempo – men sjusk og frustration, når der så hele tiden “brydes af” for skridtøvelser og lign.

Så jeg har arbejdet med modus og detaljer. Ændret en masse – på jah 5 mdr 😀 Jeg synes vi har nået en masse og knoklet, men 5 mdr er faktisk ikke lang tid, når sådanne ting skal ændres.

Hun gik en fantastisk prøve – og det hele lykkedes. Ingen vov vov på noget tidspunkt og ingen frustration. Jeg har simpelthen kodet adfærd om på 5 mdr, og det tager jeg lige en ekstra kop kaffe over i dag. Det er DET, jeg synes er allermest spændende at arbejde med – adfærden,modus og det at “ramme” hunden lige DER,hvor den arbejder bedst.

KÆFT, en prøve hun gik – og en meget glad dommer. Hun fik 0 i søget, da der var meget kraftig blæst. Man kunne se hun var i tvivl – søgte længe, og tog så endelig en. Det var ikke den rigtige. Hun har ellers var rigtig sikker altid, men de lå på række, det var kraftig sidevind – og hun tog den næste i rækken. Så færten har blæst hen på den.

Fedt tempo, fed FVF med total intens hund, og flotte points i alt det andet. Helhed : Skønt og ivrigt par. Tilpas afbalanceret F arb. Og fin ivrighed hos lille hund. Mangler kun de allersidste detaljer. Bare klø på I er godt på vej”

Ordet “ivrig” er brugt 2 gange – og dækker nok Prima meget godt. Jeg elsker den hund og hvad hun er <3 Meget taknemmelig over at måtte købe hende, og imponeret over opdrætters avlsarbejde!!!

Fanny debuterede i Rally champ-klassen. Vi har til gengæld ikke fået trænet meget eller nok. Vi har trænet de nye øvelser i klasse – rundt om kegler f.eks – men jeg har kun sat en eneste hel bane op og gået for øvelse. Det er jo alt for lidt rutine at have. Men hun blev meldt til for at være med – og som booster for at komme i gang med klassen 😀

Det gik også godt – startede med at bakke foran, hvilket altid får hende til at ryge op i modus – så næste øvelse (dæk ) krævede en ommer, da hun var lidt crazy i hovedet der 😀 Så fik vi endnu en 3´er for meget ude af pos og 5 1 ére. Resten gik godt, vi havde godt flow – og det lykkedes mig at få hende ned i rette modus efter første omgang stress-bakken 😀 Fed oplevelse – og 3. vinder på dagen med 89 points.

Jayme var med og træne forstyrrelser – og hun er bare übersej <3 Jeg er så glad for hende.

Det er ellers en hård periode, og jeg kører på pumperne. Sidste weekend stod den på udstilling, hvor 5 hvalpe af huset var med + Kayleigh. De 4 vaskede jeg og gjorde klar de 2 dage op til ( pfyh ).

Så hjem efter en lang dag, sove 2 timer – stå op 23.45 – og køre til Örebro i Sverige. Det tager ca. 8 timer. Marieanne kom og kørte med – og TAK for det. Jeg havde ikke klaret at køre så langt alene.

Icha skulle parres,og hurra for progesterontest – hun var klar allerede dag 8 og 9 😀 Det er dælme tidligt – man regner som tommelfingerregel med dag 12/14 – så det var akut afgang, da dyrlægen ved første test sagde “Du skal køre i morgen”.

En lille hilsen fra oldemor Andrea – der også toppede dag 8/9 <3

Jeg har skrevet mere om hannen osv under hvalpe, men må sige han var en oplevelse ud over det sædvanlige. Lækker lækker hund, med totalt rette balance, super ro også – og et mega intelligent blik. Han er vokset op på amr hundekennel – som rigtig kennelhund – og boet sådanne 3 år. Nu lever han i alm familie, elsker børnebørnene og er en mega lækker, livlig hanhund.

Særligt imponeret var jeg over at han kom hen på kennel Springmist, hvor der bor en anden hanhund ( Jimmi – Kayleighs far ) – og hanhund fra kennellen ( Tobbe – tiltænkt avlspartner ) var der også. Tobbe havde forsøgt 2 gange at parre Icha, hvor det ikke lykkedes. Nu kom Casey så – og gjorde det med det samme. Før, under og efter, gik alle 3 hanner ( og et par tæver ) roligt rundt mellem hinanden. Stod side ved side og tiggede ved kaffebordet osv.

3 virile hanner, med løbetidstæve-duft over alt – og parringer – gik bare og hyggede side ved side. Det havde jeg ikke troet kunne lade sig gøre, men siger meget om de hundes temperament.

Jeg ser meget frem til det kuld. Icha er en fantastisk tæve – jeg har været vild med hende fra helt lille. Lækker intensitet, super social – og bare gennemsød <3 Casey har meget af det samme, og typemæssigt ligner de også hinanden. Han er ikke en stor amr hanhund – han er let og elegant, lang i kroppen – og ligner en der kan løbe en hel dag. Hans mor er korthåret collie. Den elegance de ofte har, bærer han også.

Meget spændende – nu er det bare at vente og se om det bar frugt.

Vi var hjemme igen søndag aften – og jeg kørte derefter rundt og hentede mine andre hunde, som blev passet 3 forskellige steder. Jayme ( og søster Joy ) var også med i Sverige.

Jeg har stadig ikke fået indhentet den manglende søvn det døgn – håber der bliver tid til det de næste dage.

Pfyh, det er varmt. Nu har jeg tændt husets air-con, og venter på temp kommer ned, så jeg kan holde ud at skulle sove.

Men “pfyh” kan også være overskrften i hele taget, på tiden lige nu. Jeg synes der skal kæmpes lidt.

Jeg har pt 8 hunde i huset. Som nogen måske ved, er en af mine hvalpekøbere blevet syg, og er pt igennem et langt forløb. Jeg har de sidste mdr hjulpet lidt hist og pist. Luftet hunde, taget dem til dyrlægen – Molly havde jeg nede og blive steriliseret, idet hun virkede sløv og meget hormonramt. Det var godt hun blev det – der var en del cyster derinde og også begyndende celle-forandringer, hvilket kan man opleve ved megen cyste-dannelse. Nu er det hele heldigvis kommet ud i tide.

Forrige mandag skulle ejer så gennem kæmpe operation, og nu er alle 3 hunde flyttet ind her. Det går fint – de er vant til at være her,og fungerer fint i flokken. Jeg går meget med dem, for så at have ro når vi er hjemme – og jeg runder de 20.000 skridt hver dag. Jeg mærker til tider, jeg ikke er 29 mere 🙂

Det er mange hunde at have – og alle vil gerne nusses, pusses og ligge i arm hver dag. Det skal de også, så det meste af dagen går med dem.

Jeg når også lidt have ind imellem, og de første små 30 kg grøntsager er høstet. Jeg har været selvforsynende med alt grønt siden 1.juli, og pt ryger der også en del i fryseren til vinter.

Det er mega tilfredsstillende, og jeg elsker mine timer i haven.

Donna havde rigtig god effekt af at få tjekket tænder – og konkret fandt de jo en dårlig en, hvor roden var ved at opløse sig. Åbenbart noget man ofte oplever med ret gamle hunde. Den blev trukket ud, og hun er simpelthen blevet så glad – så den må have gjort ondt.

Jeg besluttede at give Casey samme tur – for at forebygge hun skulle risikere at gå rundt pga noget man ikke kan se udefra. Så jeg bestilte tid hos Martin til hende til en tandrens + røntgen af tænderne.

Den del gik fint – der var ingen rødder som lavede mærkelige ting der. Til gengæld var hendes blodprøve inden helt i skoven. Høje værdier et par steder, der indikerer cancer.

Nå for pokker – og mon hendes tumor fra for 1½ år siden nu var i gang igen ? Jeg kunne få hendes gennemtjekket på Landbohøjeskolen, sagde Martin – men det så jeg helt ærligt ingen grund til. I stedet lavede jeg en aftale med Nina, som er et geni med en scanner – for at se om tumor var vokset igen. I så fald vidste jeg jo hvad det var.

Det var den ikke – den var samme str – dvs ca.3 cm. Hm…………ja, det var så mærkeligt. Casey selv udviser ingen symptomer, og er glad og frisk, så det var et tilfældigt fund, der kom noget bag på mig med den blodprøve.

Hvad med lever og nyrer ? spurge jeg. Nej – så ville man se det i blodprøven for dem, og der var værdierne jo normale, var svaret. Jah, det var jo rigtigt nok, men der MÅ jo være cancer et sted, når de værdier er SÅ høje, ikk `?

Joh, det tænkte hun også, og stod med hovedet på skrå lidt – og så fik hun en ide. Det kunne være milten, for det ville man ikke kunne se på de andre værdier – så hun scannede milten. Og yes – der sad det. Milten var mærkelig i formen, der var kalkaflejringer hist og pist, og i den ene ende sad en blodtumor.

Det kan man ikke gøre noget ved – også derfor jeg valgte Landbohøjskolen til mindre formue fra. For ja – så kunne de sige hvor det sad – men man kan ikke gøre noget alligevel.

Nu ved jeg faktisk, hvor det sidder – og måske det sidder flere steder. Det er jo sikkert en metastase fra den oprindelige tumor ( men behøver ikke være det ), men i så fald, kan der jo sidde flere rundt omkring i bughulen.

Så det der kommer til at ske, er at Casey er glad og frisk som nu – lige til hun ikke er, og det kommer til at gå stærkt. Så er det babu af sted og sige farvel. Hvornår det bliver, ved ingen – det kan være der går 2 år, sagde min dyrlæge. Jeg tror hun prøver at lette byrden for mig – google siger mediantiden for levetiden efter den diagnose, er 3 mdr.

Det var primo juli – og vi har nu haft 1 god, glad måned! Casey er 10 år og 2 mdr, og vi skal ikke ud i at prøve at fjerne milten eller andre store operationer. Nu nyder vi den tid vi har – og så glæder jeg mig i øvrigt meget over, det lykkedes et par dygtige dyrlæger at redde hende for 1½ år siden, hvor canceren slog til for første gang.

Donnas søster Sweety var til vask, og jeg fik fornemmelsen af hun ikke havde det helt godt. Svært at forklare – men jeg fornemmede hun havde ondt i munden. Tænderne kunne også trænge til tandrens – men der var “noget mere”, var jeg sikker på – selvom jeg kunne gøre alt ved hende. Jeg foreslog ejer at give hende samme tur til Tanddyreklinikken som Donna lige havde fået – og heldigvis var de med på den. Jeg kørte frem/tilbage, for de har ikke bil.

Det viste sig Sweety havde en rod som Donna – i opløsning, og dertil masser af betændelse under. Den tand blev hevet ud – og Sweety er gået fra at virke gammel og slingrende på bagpartiet, til også at blive mega frisk og langt mere rørig. Hun løber rundt nu. Samme oplevelse jeg havde med Donna – og hvor kan det være svært at se. Det er jo normalt at være lidt vaklende, når man er næsten 13 år, men vupti – nu går de flot. Donna springer selv ud og ind af bilen, når vi skal på ture.

Det har jeg lært meget af – og det var i den kontekst Casey også fik tand-eftersyn. Det er ikke nok, de har pæne tænder uden tandsten – der kan gemme sig grimme ting under tandkødet.

Jeg synes der er meget lige pt. Heldigvis er der også gode oplevelser – en dejlig tur til Sagnlandet Lejre med Marieanne og Joy ( og jeg havde Prima og Jayme med ). Lækker tur med madkurv – og meget flot at se. 2 hvalpe på 7 mdr, som syntes alting var aldeles herligt. De er så fantastisk nysgerrige og ellers totalt uimponerede af alt. En fornøjelse at have med, trods mange mennesker osv

Vi har også rundet Fyn og udstilling, hvilket også var en rigtig god oplevelse. Både resultatmæssigt, men også på alle andre planer. Trine og Erika kiggede forbi, og vi havde nogle rigtigt hyggelige timer sammen.

Jeg får slet ikke trænet så meget,som jeg gerne ville – dels pga manglende tid/overskud – men varmen disse dage gør det bestemt heller ikke mere tillokkende.

I morgen skal jeg dog til indskrivning i sch. klubben. Jayme er nu rykket op på unghundeholdet, og Prima har stadig disp og må gerne træne på B holdet, hvilket ellers kun er for schæfere. Andre racer har ikke adgang, men Prima må godt 🙂 Jeg satser på vi kan komme til færdselsprøven her i efteråret – men det er godt nok svært at nå det hele. Det er som regel LP vi træner, når vi går ud. Vi havde en rigtig god fællestræning med god hundeven sidste uge, som pt stiller i LP3 – og Prima gjorde det virkelig godt. Så det trækker noget med det LP pt.

Nu vil jeg glæde mig til varmen aftager lidt igen!!


2 fine søstre i udstillingsringen som hhv 1. og 2. vinder i hvalpeklasse, tæver.

Jeg har den sidste tid flere gange tænkt – og faktisk sagt til min søn – at LIGE nu, er jeg et sted i livet jeg rigtig godt kan lide at være. Det er en god alder at være midt i 40´erne, og de ting jeg har arbejdet for i mange år, begynder virkelig at lykkes og visionerne indfries. Man lærer også sig selv at kende, sådan ad åre………..og kan sige til og fra ift hvad der egentlig gør godt og glad i hverdagen. I bund og grund er det vel det, som det hele handler om – at ved sengetid om aftenen føle en virkelig stor tilfredshed med dagen der gik – og næste morgen glæde sig til at stå op og komme i gang med sin dag.

Jeg har sagt nogle ting fra over det seneste år, som nu giver mere overskud til at pleje mine hvalpekøbere, venner og bekendte – og det føles SÅ godt.

Min have prioriteres også, og det gør også rigtig glad at gå der og se det hele vokse og trives – og så allerede nu faktisk være stort set selvforsynende med grønt, bær osv fra haven ( frugten kommer senere ).

Sidste weekend var jeg på Fyn. Et arrangement lavet af hvalpekøber Trine, som kender en god fårehyrde derovre, hun har gode erfaringer med. Der blev spurgt ud, hvem der ville med – og 8 stk collier kom – 7 Lapinetter og en bonusflok-collie. Vi kom fra Lolland, Sjælland og så Fyn, og SIKKE en dag vi havde. En hel dag hos Jesper Odgaard Sørensen, og jeg er fan! Vi havde alle prøvet det før, så teorien sprang vi let hen over, men fik til gengæld lækker morgenmad – og så var det i gang.

Alle hunde havde instinkt – og jeg fik så meget ros for avlen her i huset. Han var imponeret, sagde han – og “super flot avl” – “bedste collier jeg har set”.

Ja, det er grimt at prale – men jeg har arbejdet i 13 år for at lave collier, der kan og vil arbejde, så det er godylt tilfredsstillende at få sådanne tilbagemeldinger. Det kan til tider være en lidt ensom vej – for det er ikke sådan de fleste ser racen.

Trine og Erika har været der før, og KÆFT deres hunde arbejder lækkert! Heras søster Hollie blev også rigtig godt tændt, og arbejdede super flot. 3 små J hvalpe udviste rigtig fin adfærd ( særligt Derfel faktisk ) og for mig var dagens mest rørende oplevelse Prima. Hun er nu 3 år, og var sidst på får da hun var 6 mdr. Da lagde hun lidt kækt ud, og hyrden brølede af hende og kastede en hyrdestav mod hende. Prima er MEGA blød – et stilfærdigt “nej” rækker rigeligt – så hendes grænser blev overskredet. Hun bakkede totalt på opgaven og stod af. Jeg var meget spændt på, hvad hun sagde nu – og havde egentlig mest meldt hende til, fordi hun alligevel skulle med. Jayme var så det vigtige på dagen.

Men Prima var fantastisk <3 Startede ud med lidt jagt – lad hende gøre det, sagde hyrden – det der er ingenting, og hun skal have noget succes. Så blev hun tændt, og bare ved at jeg ændrede i retninger jeg gik osv – BUM, så hyrdede og drev hun super flot. Helt uden stress, men målrettet og i balance. KÆFT da en oplevelse. Jeg var helt rørt.

Det var en fantastisk dag, der også bød på masser af hygge – og stedet kan anbefales. Jeg har aldrig før oplevet at forstå så meget hvad det går ud på, og faktisk føle overskud inde ved fårene – og vide, hvad jeg skulle. Han gør et rigtigt godt job, Jesper.

Prima kan ses her : https://prima.lapinette.dk/#share?id=1d120212-b9c5-4ab8-9982-caf87a3b08f5

Det var søndag – onsdag var Prima og jeg til prøve-prøve. Vi træner jo LP3 og er ikke i mål, så jeg meldte til i LP2, for vi har ikke megen prøve-erfaring i rygsækken, da stort set 1½ år af hendes 3 leveår, har været hevet ud af kalenderen pga først tarm i klemme, dernæst hvalpekuld.

Så super godt at mærke hende i prøve-situationen, og faktisk har vi jo ikke fået en 1.præmie i den endnu, så fint at komme den igennem, selvom det er andre ting vi har fokuseret på i træningen.

Det var i Gøderup – og Pia Bergenholz var dommer. Super god træning – og Prima leverede en fin prøve. 5 * 10, 1 * 9,5, 1 * 8,5 og resten 9. Så i den grad en flot 1. præmie, hvis det havde været off. Det er super fint – men jeg fik også øje på ting, vi skal have under lup 😀 Hendes modus var lige det højeste, hvilket er fedt i nogle øvelser – og andre er det mindre hensigtsmæssigt, så jeg skal ud og arbejde med flow og modus. Men hun er altså en rigtig fin lille hund at arbejde med <3

I dag var der så prøve igen – denne gang Jayme og hendes debut. Hvalpeprøve i schæferhundeklubben, og det lyder måske meget nemt, men det er det nu ikke. Det er dele fra Beg B – og så må man godt rose undervejs. Derudover lidt andet lydighed – en fiks og færdig apportøvelse er også en af opgaverne.

Lineføring med løb og direkte over i langsom gang. Lineføring med sit og dæk ( direkte fra gående ) – og så nuppede han en stå med også. Zig zag mellem alle de andre hvalpe ( tror vi var 7-8 stk ), indkald, apport, væsenstest, tandvisning, Gruppen ( man går i 8 tal rundt om en gruppe af 4 personer ) og til sidst en test hvor vi stod i ring med hundene, en person kommer og hilser på, og de skal forholde sig i ro.

Det er alligevel meget for nogle små hoveder – og skal det være i skabet, skal det være godt.

Jeg er glad for min apportøvelse landede for et par dage siden 😀 Den har været juni måndes helt store opgave, og det så sort ud fra start – men vi er endt med at have hel færdig øvelse, hvor jeg stadig dog hjælper hende ind i plads med foden.

Vi er på hold med nogle ret seje schæfere, men Jayme opnåede 198 points ud af 200 – og vandt prøven og sit livs første pokal.

Hun er fantastisk at være til prøve med – fedt at prøve. Totalt fokuseret, ser kun mig og er oppe på det sorte af neglene for at arbejde. Der er så meget “Donna” i hende, garneret med mors super tempo. Hun er lige nøjagtigt hvad jeg håbede på med den kombi.

En lille “sjov” ting er, at da jeg havde været til træning nogle gange, blev jeg spurgt om hun skulle have hvalpe en dag. Jah, det skal hun jo, hvis alle sundhedsundersøgelser, mentalbeskrivelse m.m. er ok.

Jamen, så ville min træner gerne bestille en hvalp allerede – om muligt. Jeg tror jeg tabte kæben – en schæfermand, der vil have collie – men jow, det ville han gerne. Han syntes hun var fantastisk. Det er nok den fedeste tilkendegivelse jeg har fået i år 🙂

Her er lidt aftentræning omkring “følge” fra sidste uge :

https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=adccbe8e-1684-492f-849c-e021fa6b9742
Og her er apporten for et par dage siden :

https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=dbcc0643-9886-40b5-8497-ca6b33e51871

Den sidste tid har også budt på mange hvalpe forbi til vask og/eller hygge. Jeg har besøgt Dina fra C kuldet, hvor hendes datter Sally også var der og ville vaskes. Sally har jeg ikke set, siden jeg var med til at bringe dem til verden. Også rigtig fin dag.

Ginny og Icha var herhjemme i går – Icha bare for at lege med jayme. De to elsker bare hinanden – rørende at se <3

Et par timer senere kom Laddie og skulle også smukkeseres. Så var der party party igen – Jayme sov godt om aftenen 😀


Laddie

Dagene ryger af sted med en masse hundeoplevelser – i selskab af en masse gode hundevenner og hvalpekøbere.

Jeg kan virkelig godt lide tiden lige NU – kaffen er bare bedre end den plejer ved aftentide 😀

Nu står den på lørdagsrengøring – og hey, selv det går som en leg 😀

PS : Jeg har lagt en del billeder ind hist og pist, og også en video hos Tesla, af hendes titelprøve ift at blive TDCH ( trick dog Champion ).

Den opgave har Hera og Dixie også taget på sig – Hera har nu de første 4 prøver, og mangler kun titelprøven. Meget spændende at følge – jeg er særligt imponeret af, at de kan regnestykker.Men tjek evt. selv videoen…….det giver nok mere mening, end at jeg forklarer en hel masse.

Jeg gennemlæste lige sidste blog-indlæg, inden jeg ville skrive dette. Har lige ½ time inden sengetid, og synes jeg ville opdatere. Men HOLD da op, hvor er der sket meget siden…………og det bliver bare ved. Jeg tror bare jeg må konkludere livet lige nu er mega spændende og intenst.

Hver eneste dag har budt på oplevelser, gæster, fester, party og træning. Og så er der haven – hvor alt nu gror og udfolder sig. Det er helt vildt,hvad jeg har derude i år – og alt står bare SÅ godt. Jeg har lært af de ting, der drillede sidste år – og nu kører det bare. 50 tomat-planter er der i år, 3 agurker, 2 kæmpe aubergine – 40 dahlier ca, blå bønner, grønkål, hvidløg……….osv osv. Og hov – jordbær. Hver eftermiddag er der friske jordbær til kaffen, og så er det altså sommer.

Jayme har haft en del playdates. Vi havde 3 dage i træk – dels hvor Dobby var forbi igen. Denne gang havde Anders både ham og familiens anden collie Neville med. De 2 små havde jo en fest, men det var også skønt at se, hvordan Neville og alle mine hunde bare gik og hyggede sig sammen. Jayme var HELT vildt med Neville, og syntes han var SÅ sød og spændende. Det accepterede han super fint – en rigtig god dreng!

Icha var forbi til vask og leg. Hende og Jayme kører også på totalt samme madness-bølge.

Så havde vi en Lapinette-dag på Vestsjælland. Gåtur og pelspleje + kaffe og hygge. Marieanne var så sød at lægge hus til. De fleste deltagere kom fra Vestsjælland og Fyn, så jeg samlede Camilla og Easy op, og så kørte vi derned – eller hedder det over (?) Nå, men fantastisk fin dag. Rigtig skønt at se Jackie igen – det er første gang siden han flyttede hjemmefra. Mega dejlig dreng <3 Jackie, Joy og Jayme havde bare totaler party!

Fra Fyn kom Saphira, og det var STORT. Hende har jeg ikke set, siden hun var 7 mdr – og nu bliver hun snart 6 år. Hvor hun bare ligner mor Dina, og det var utroligt dejligt at se hende og Camilla igen.

Summer kom også, og jeg havde 3 hunde med, så vi var en god håndfuld.

3 dage med playdates – på 4.dagen sov Jayme stort set hele dagen 😀


Saphira – Lapinette´s Graceful and Elegant

Hvad har vi mere lavet ? Jah, undervejs i alt det her begyndte Fanny at drikke en masse vand. Hun pustede og virkede ved siden af sig selv. Hun var i løb i feb. så jeg blev bekymret for livmoderbetændelse og fik tid til scanning. Livmoderen var fin – heller ingen cyster eller andet sjov. Så tog vi den store blodprofil, og hendes levertal var forhøjet. NÅ ?? Det var spooky.

Aftalen var hun skulle have scannet leveret et par dage senere, hvis ikke hun fik det bedre. Det fik hun så – lidt efter lidt. Så det har sandsynligvis været en forgiftning af en slags. Men af hvad ?? Ja, det finder jeg nok aldrig ud af. Hash måske ?? Det er da et bud. Vi går tur mange timer hver dag – og også inde i byområde. Flere hunde her lokalt har faktisk været skæve af at spise hash, så det ligger åbenbart rundt omkring. Men nu har hun det godt, så det er så bare et mysterium.

Så kom Donna i bad – og jeg ordner altid negle,tænder m.m. når de er det. Donna har pæne tænder af sin alder, men uha – pludselig var der betændelse ved den ene store hjørnetand. Jeg kunne presse det op rundt langs tanden. Donna er snart 13 år – og hvad gør man så ? Jeg er IKKE stolt ved narkose i den alder, men der var ingen vej udenom. Mine hunde skal ikke gå med tandpine!!

Jeg ringede op til tanddyreklinikken, for at vende situationen. De ville gerne se Donna næsten morgen, og jeg kunne møde med hende fastende for en sikkerheds skyld – hvis de kunne presse hende ind. Det var de dog ikke sikre på.

Men jo – Jens kiggede på hende, og startede med at rose tænder og tandkød meget. Det så sundt og flot ud. Hjertelyden var også fin – den hjertearytmi jeg vidste var der fra sidste sundhedsundersøgelse hørte han også, men det betød ikke noget ift narkose.

Den store hjørnetand håbede han også hun kunne beholde – men der skulle renses op omkring den. Hun havde en løs tand i overmunden – det vidste jeg godt. Den valgte de at hive ud, nu hun alligevel var i narkose. En knækket tand ditto – og ved røntgen fandt de så en kindtand uden rod. Spooky ting – den blev også hevet ud.

Uh, det var ikke sjovt at hente gamle Donna. Hun kunne ikke bruge sine bagben efter narkosen. De kollapsede under hende. Ellers går og løber hun jo fint, men det var som om nerverne ikke var vågnet der. Resten af dagen bar jeg hende ud/ind/hen til vandskålen osv. Næste morgen var hun sig selv.

Her bagefter er jeg vildt glad for jeg bare VED hendes mund er toptunet og tjekket, og hun i al fald ikke har nogen tandsmerter. Mine hunde har aldrig fået tandrens, for jeg holder selv tænderne og tandsten væk. Men det føles alligevel godt med sådan en tur.

Hun kan snildt blive 2-3 år mere, fik jeg at vide. Uhhh, det håber jeg. Det sagde dyrlægen også med Andrea, men pludselig kom der jo en cancer, så hun “kun” blev 13 1/2. Jeg tror øvelsen er at nyde hver eneste dag – og det gør vi.

Jah, og så er træning bare super skægt pt og vi får lavet en masse. Det er så MEGA fedt at starte det hele op med Jayme. Prima er nået en alder og et erfaringsgrundlag nu, så hun kan begynde at shine. Men vigtigt at skynde sig langsomt – så man ikke forcerer noget. Vi har heller ikke travlt, men synes det er SÅ sjovt lige pt.

Prima er meldt til prøve-prøve nu. Næste uge faktisk – jeg glæder mig.

I Lapinette´s facebook-.gruppe har vi månedens challenge. Der bliver vist noget super spændende og inspirerende hundearbejde – øjs,det er fedt. Jeg skal oppe mig for at følge med – og det har jeg bare SÅ godt af 😀

Både Jazzmin og Joy havde i starten af mdn helt færdig LP1 apport med flot fastholdelse. Min lille blonde søster, var slet ikke lige så interesseret i den apport. Der er mange veje til Rom, og vi har nu prøvet de fleste – for dælme om vi vil stå tilbage for de andre med lidt mørkere hårfarve 😀 Og Weeeeeeeeee, så sker der jo det, som ofte sker – tingene rykker. Nu har vi næsten også en færdig øvelse – mega flot fastholdelse. Mangler bare at sætte det ind i færdigt prøve-set-up.

Prima er ved at være i mål med cirkus-øvelsen – alias excercise 8. Hun arbejder virkelig, virkelig godt pt. Der er flueben ved de fleste LP3 øvelser nu. Så skal der selvfølgelig stabiliseres, varieres osv – men forståelsen er fin.

Der er pt ikke meget at skrive om i News – da det ofte er prøve-resultater. Der er først lige ved at komme i gang med prøverne igen, men Lapinetterne ligger bestemt ikke på den lade side. Der er totalt gang i den.


Jayme – knap 6 mdr gammel