Lapinettes blog

Jeg tænkte, jeg lige ville opdatere her inden turen går ud i forårssolen med de små.

Jeg har været ved dyrlægen med Gimli, og han er tjekket grundigt igennem. Han har jo gigt – overalt – og det vidste jeg/vi godt. Det nye er at han ikke har meget føling ned i venstre bagben. Det er derfor han vakler og er ustabil bagtil. Et meget kvalificeret gæt fra dyrlægen, er at hans spondylose simpelthen har betydet der er nogle nervetråde i klemme, som så “lukker af” ned i benet. Det ser man tit, sagde hun.

Hans venstre forben er også rigtig skidt. Det er der hvor han også har slikket en del på poten. Hun kunne ligefrem høre det knage og knirke når hun bøjede hans ben i knæleddet.

Det gjorde også ondt på ham, kunne man se. Han er også meget øm i lænden – hvor de der nervetråde så også sidder i klemme.

Vi er ved at nærme os vejs ende – uanset hvordan man vender og drejer det.

Øvelsen nu er at forsøge at smertedække ham, så han har en god hverdag. Selvom kroppen er slidt helt ned, så er han nemlig glad alligevel og har stadig glimt i øjnene. Så vi forsøger, hvad forsøges kan.

Han nåede at få det godt på metacam inden jeg tog til dyrlægen – men der gik flere dage inden jeg egentlig mærkede en effekt.

Nu er han skiftet over på anden medicin – previcox. En pille om dagen skal han have. En pille koster 21 kr – så + alle de tilskud han også får, så er han snart sin vægt værd i guld.

Det har han fået i 3 dage, og i går begyndte han at slikke lidt på poten igen. Håber det er en enlig svale – eller også var metacam faktisk bedre, for der ophørte han helt med det slikkeri.

Virker det ikke – så er der kun prednisolon tilbage. Det kan have kraftige bivirkninger. Jeg ved nogle hunde næsten ikke har bivirkninger – andre har mange. Casey fik det en overgang ifm hendes borrelia – og hun har voldsomme bivirkninger. Så det må simpelthen tages som det kommer. Skulle han også få det som hende – med voldsomme hedeture ( der løb simpelthen “vand” ud af nogle kirtler på hendes kinder – så helt vildt ud ), konstant gispen – og ingen søvn af samme grund, jah – så har man erstattet pest med kolera. Det skal vi ikke.

MEN – en dag ad gangen. Håber er stadig han får sommeren med. Vil så gerne lave kæmpe lagkage til ham 15. juni, hvor han bliver 11 år.

Men det må være hensynet til ham, der kommer først. Vi ser, hvad der sker………….

Derudover er foråret jo komme. Jaaaaaaaaah, hvor er det skønt. Morgenturene er nu oppe på 1½ time med juniorholdet. Det er ikke særligt tillokkende at skulle hjem til gulvvask og rengøring, når man går i skoven i solen.

Træningen går det også godt med. Donna er også i fuldt sving nu, med at blive rally champion klar. Vi har et mål – vi vil være rally super champions 😀 😀 😀 😀

Og det bliver vi sikkert ikke – men uden mål, får jeg ikke trænet nok. Her over vinteren har jeg haft god tid til at tjekke op på de ting som var svært. Vi havde jo vores debut i klassen sidste år – imødeset med stor spænding, om vi kunne være med eller det ville vælte med et brag. Det ER en svær klasse. Men det gik overraskende godt. Viste så også nogle svagheder, som i den grad måtte under lup. Vi skulle have LANGT mere sikkerhed og en “plan”/fælles sprog omkring bagpartsvendinger på højre side. Det var det sværeste for os – at lave højre vendinger med hende på højre side. Alt det andet med at sende til kegle, felter osv – det kan hun godt.

Så vi har været i træningslejr, og hun har nu de smukkeste bagpartsvendinger også på højre side. Ingen slinger i valsen.

Tog mig selv i her forleden – at gå og glæde mig FOR VILDT til at komme til prøver med hende. Vi synes det er sjovt. Har derfor meldt hende til en del prøver – og også på et rally champion hold. Indtil nu har vi bare trænet selv – bliver godt at blive udfordret lidt udefra også.

Fanny rykker også rigtig godt i træningen – det er simpelthen en fornøjelse. Hun er SÅ glad – love it.

Jeg har meldt hende og jeg til endnu flere LP kurser – det er mange år siden jeg har været så aktiv “ude”. Føles rart – det er en vitaminindsprøjtning hver gang.

På “avlssiden” har jeg nu lagt en billet ind på en hvalp udefra. Har de sidste 1-2 år vidst, at inden så længe måtte jeg have nyt ind udefra. Så har holdt meget øje rundt omkring, hvad der kom. Jeg er blevet kræsen. God mentalitet, typemæssigt klassisk evt. m touch af amr, eksteriør over middel, god sundhed, gode arbejdsevner – og så vil jeg have sociale hunde. Man skulle tro god mentalitet – og god MH – betyder “mentalt gode hunde på alle sider. Men sådan er det ikke. Har efterhånden mødt min del af den slags, som desværre kan være endda vældigt skarpe ift andre hunde – eller jeg som fremmed næsten ikke kan komme til og er totalt uinteresseret i kontakt. Der er så også mange gode – det er slet ikke det 🙂

Hvis man er træningsnørd som mig, så er det KÆMPE belastning at have en hund med f.eks egetkønsaggressioner. Det har jeg prøvet med Gimli. Man er hele tiden på dupperne til en prøve – for at andre hanner ikke kommer for tæt på. Mange mennesker tænker ikke over det, og lader bare deres hund trække hen til andre. Klart nok – hvis ens hund elsker alt og alle – men lige det element synes jeg er belastende. Sad en dag og filosoferede over hvad jeg syntes var værst. At have en hund, som er berørt af skud – og derfor bange ved nytårstid ( det problem har Gimli også haft – da han stadig kunne høre 😉 ) – eller have en hund, hvor man er på vagt 365 dage om året, fordi den vil lave udfald mod enhver løs hund, der kommer hen til den.

Jeg TROR faktisk jeg ville vælge den skudrædde (?) Det er dog trods alt kun en kort periode om året.

Kan jeg selv bestemme vil jeg bestemt ikke have nogen af delene – så det er det jeg arbejder ud fra. Men den sociale side er røget meget højt op på prioriteringslisten.

Så når man falder over en parring, med velkendte linier – -som slet ikke er i familie med det herhjemme, jah- så syntes jeg at jeg måtte slå til.

Det bliver spændende at følge. Stadig vides det ikke om tæven er med hvalpe.

Så – nu venter skoven!

Her et billede af team junior fra forleden

Jeg tænkte, jeg lige ville opdatere her inden turen går ud i forårssolen med de små.

Jeg har været ved dyrlægen med Gimli, og han er tjekket grundigt igennem. Han har jo gigt – overalt – og det vidste jeg/vi godt. Det nye er at han ikke har meget føling ned i venstre bagben. Det er derfor han vakler og er ustabil bagtil. Et meget kvalificeret gæt fra dyrlægen, er at hans spondylose simpelthen har betydet der er nogle nervetråde i klemme, som så “lukker af” ned i benet. Det ser man tit, sagde hun.

Hans venstre forben er også rigtig skidt. Det er der hvor han også har slikket en del på poten. Hun kunne ligefrem høre det knage og knirke når hun bøjede hans ben i knæleddet.

Det gjorde også ondt på ham, kunne man se. Han er også meget øm i lænden – hvor de der nervetråde så også sidder i klemme.

Vi er ved at nærme os vejs ende – uanset hvordan man vender og drejer det.

Øvelsen nu er at forsøge at smertedække ham, så han har en god hverdag. Selvom kroppen er slidt helt ned, så er han nemlig glad alligevel og har stadig glimt i øjnene. Så vi forsøger, hvad forsøges kan.

Han nåede at få det godt på metacam inden jeg tog til dyrlægen – men der gik flere dage inden jeg egentlig mærkede en effekt.

Nu er han skiftet over på anden medicin – previcox. En pille om dagen skal han have. En pille koster 21 kr – så + alle de tilskud han også får, så er han snart sin vægt værd i guld.

Det har han fået i 3 dage, og i går begyndte han at slikke lidt på poten igen. Håber det er en enlig svale – eller også var metacam faktisk bedre, for der ophørte han helt med det slikkeri.

Virker det ikke – så er der kun prednisolon tilbage. Det kan have kraftige bivirkninger. Jeg ved nogle hunde næsten ikke har bivirkninger – andre har mange. Casey fik det en overgang ifm hendes borrelia – og hun har voldsomme bivirkninger. Så det må simpelthen tages som det kommer. Skulle han også få det som hende – med voldsomme hedeture ( der løb simpelthen “vand” ud af nogle kirtler på hendes kinder – så helt vildt ud ), konstant gispen – og ingen søvn af samme grund, jah – så har man erstattet pest med kolera. Det skal vi ikke.

MEN – en dag ad gangen. Håber er stadig han får sommeren med. Vil så gerne lave kæmpe lagkage til ham 15. juni, hvor han bliver 11 år.

Men det må være hensynet til ham, der kommer først. Vi ser, hvad der sker………….

Derudover er foråret jo komme. Jaaaaaaaaah, hvor er det skønt. Morgenturene er nu oppe på 1½ time med juniorholdet. Det er ikke særligt tillokkende at skulle hjem til gulvvask og rengøring, når man går i skoven i solen.

Træningen går det også godt med. Donna er også i fuldt sving nu, med at blive rally champion klar. Vi har et mål – vi vil være rally super champions 😀 😀 😀 😀

Og det bliver vi sikkert ikke – men uden mål, får jeg ikke trænet nok. Her over vinteren har jeg haft god tid til at tjekke op på de ting som var svært. Vi havde jo vores debut i klassen sidste år – imødeset med stor spænding, om vi kunne være med eller det ville vælte med et brag. Det ER en svær klasse. Men det gik overraskende godt. Viste så også nogle svagheder, som i den grad måtte under lup. Vi skulle have LANGT mere sikkerhed og en “plan”/fælles sprog omkring bagpartsvendinger på højre side. Det var det sværeste for os – at lave højre vendinger med hende på højre side. Alt det andet med at sende til kegle, felter osv – det kan hun godt.

Så vi har været i træningslejr, og hun har nu de smukkeste bagpartsvendinger også på højre side. Ingen slinger i valsen.

Tog mig selv i her forleden – at gå og glæde mig FOR VILDT til at komme til prøver med hende. Vi synes det er sjovt. Har derfor meldt hende til en del prøver – og også på et rally champion hold. Indtil nu har vi bare trænet selv – bliver godt at blive udfordret lidt udefra også.

Fanny rykker også rigtig godt i træningen – det er simpelthen en fornøjelse. Hun er SÅ glad – love it.

Jeg har meldt hende og jeg til endnu flere LP kurser – det er mange år siden jeg har været så aktiv “ude”. Føles rart – det er en vitaminindsprøjtning hver gang.

På “avlssiden” har jeg nu lagt en billet ind på en hvalp udefra. Har de sidste 1-2 år vidst, at inden så længe måtte jeg have nyt ind udefra. Så har holdt meget øje rundt omkring, hvad der kom. Jeg er blevet kræsen. God mentalitet, typemæssigt klassisk evt. m touch af amr, eksteriør over middel, god sundhed, gode arbejdsevner – og så vil jeg have sociale hunde. Man skulle tro god mentalitet – og god MH – betyder “mentalt gode hunde på alle sider. Men sådan er det ikke. Har efterhånden mødt min del af den slags, som desværre kan være endda vældigt skarpe ift andre hunde – eller jeg som fremmed næsten ikke kan komme til og er totalt uinteresseret i kontakt. Der er så også mange gode – det er slet ikke det 🙂

Hvis man er træningsnørd som mig, så er det KÆMPE belastning at have en hund med f.eks egetkønsaggressioner. Det har jeg prøvet med Gimli. Man er hele tiden på dupperne til en prøve – for at andre hanner ikke kommer for tæt på. Mange mennesker tænker ikke over det, og lader bare deres hund trække hen til andre. Klart nok – hvis ens hund elsker alt og alle – men lige det element synes jeg er belastende. Sad en dag og filosoferede over hvad jeg syntes var værst. At have en hund, som er berørt af skud – og derfor bange ved nytårstid ( det problem har Gimli også haft – da han stadig kunne høre 😉 ) – eller have en hund, hvor man er på vagt 365 dage om året, fordi den vil lave udfald mod enhver løs hund, der kommer hen til den.

Jeg TROR faktisk jeg ville vælge den skudrædde (?) Det er dog trods alt kun en kort periode om året.

Kan jeg selv bestemme vil jeg bestemt ikke have nogen af delene – så det er det jeg arbejder ud fra. Men den sociale side er røget meget højt op på prioriteringslisten.

Så når man falder over en parring, med velkendte linier – -som slet ikke er i familie med det herhjemme, jah- så syntes jeg at jeg måtte slå til.

Det bliver spændende at følge. Stadig vides det ikke om tæven er med hvalpe.

Så – nu venter skoven!

Her et billede af team junior fra forleden

Alting har en ende – og en regnorm, den har to.

Nære venner driller mig af og til – for i snart 7 år har jeg sagt, at Gimli nok ikke holder så længe endnu.

Da han var 4 begyndte han ikke at ville sætte sig i plads og nøle meget i forskellige øvelser – og for at gør en lang historie kort, endte det med en diagnose på spondylose 3 steder i nakke/ryg. Derudover en dom fra dyrlægen om at jeg var heldig, hvis jeg havde ham når han blev 6 år.

Husker de ord – husker blodet forlod mit ansigt og fornemmelsen af chok. Nå – han blev øjeblikkelig pensioneret fra træning og røg på smertestillende. Når spondylosen vokser, er det ekstremt smertefuldt – og han havde et rigtig skidt år. Trods smertestillende havde han tydeligt smerter, gik skidt – og var sur på de andre hunde, hvis de kom i nærheden af ham. Jeg er ikke sikker på jeg stod det igennem i dag med en anden hund.

Men tiden gik ( der var så også gode dage ), og langsomt blev han smertefri – men dette så kun fordi ryghvirvlerne nu var groet sammen. En lang, stiv ryg var resultatet. Havde besluttet at betød det problemer med at komme op/ ned at ligge – og komme af med afføring eller lign – så måtte det være slut. Men det klarede han. Nogen ninja var han ikke – tempoet nu helt anderledes langsomt, men glad og fro. Et røntgenbillede da han var ca. 7 år viste totalt sammengroet ryg.

Jah – vi klarede endda lidt rallytræning undervejs og han blev også rally champion. Sidde lige kunne han ikke – for fleksibiliteten var væk og få skubbet rumpetten ind i en lige plads var for svært. Men det går jo i rally. Til gengæld var han ovenud lykkelig, når vi trænede.

Det fik dog også en ende, og han har siden levet som glad og tilfreds pensionist med en masse gode ture. Men han lignede tidligt en gammel hund. Gik tungt og til tider også lidt besværet.

Han har dog formået at holde sig på det niveau gennem næsten 7 år. Det er ret utroligt. Har hele tiden tænkt – at om lidt går det nok ned ad bakke – kan det dog blive ved (?) Der har været små svingninger op og ned – og dårlige perioder, men så var det pludselig godt igen og så åndede jeg jo lettet op. Fremfor alt har han været glad – og dagligt er han kommet med skinnende øjne og skubbet til mig med noget legetøj. SÅ skulle der være party, og der skånede han ikke sig selv.

De sidste 14 dages tid er det så gået ned ad bakke. Meget. Det er i virkeligheden nok startet lidt før det, men de skjuler jo meget i en flok, men nu blev det klart for mig han ikke havde det så godt.

Sov meget – lå mere. Kan godt komme op at stå – men ned er sværere. Han lader sig nu dumpe ned. Et ordentligt brag hver gang – han kan ligesom ikke styre bagkroppen, så lader den bare dumpe ned. Jeg har vågnet et par gange om natten ved at han vandrede hvileløst rundt – har nogle særlige slæbende skridt, som er lette at genkende. Jeg stod op – og der stod han så og bare kiggede – let gispende. Prøvede at lukke ud – men næh, ikke det han skulle. Så forstod jeg han havde ondt.

Samtidig med begyndte han at slikke meget på sin venstre pote – kunne slet ikke stoppe igen – og nu haltede han også i skridtgang kunne jeg se. Han røg straks på smertestillende jeg havde på lager, men jeg synes kun det tager toppen. Han kan stadig ligge midt i stuen og pludselig vende sig om og hakke ud i luften, fordi han tilsynelandede forventer der står en hund der, han skal have væk. Hans hørelse er også stort set væk, så det er jo helt klart et pres i en flok.

Summa summarum – livskvaliteten er ikke super. Han må ikke gå og have smerter. Jeg har givet lidt større dosis smertestillende de sidste dage + han nu også får noget naturmedicin, som skulle kunne hjælpe ( ja – skyder lidt med spredehagl, men bare vi så rammer…………. ).

Han har været gladere de sidste par dage, og han er ophørt med at slikke på pote og halter heller ikke. Men han går skidt og tungt – kroppen er ved at være slidt.

På mandag har vi en dyrlægeaftale – jeg vil gerne høre en second opinion, og om der evt er bedre smertestillende end det jeg havde på lager.

Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så ved jeg godt vi synger på sidste vers. om 3 måneder bliver han 11 år – hans far blev ca. 10 år – uden at have været syg. Der var han gammel og slidt. De forskellige hunderfamilier har forskellige livscykus og Gimlis familie er aldrig blevet super gamle. Så han har faktisk haft et liv af normal længde – og er slet og ret gammel og slidt op nu. Men hvornår er nok nok ? Det må nok tages lidt på gefühl. Jeg håber han kan klare sommeren med, men det er måske nok naivt. Det vil tiden vise.

På den anden side har jeg også Andrea – der stadig jodler rundt og opfører sig fjollet. Hun bliver også 11 i år. Hendes mor lever stadig – hun er 13 år – OG hendes mormor lever også. Hun er 15. Den familie bliver så også generelt MEGET gamle – så den viden kan man jo også læne sig lidt op ad som fingerpeg.

Det er frygteligt trist og jeg er bange for den proces vi skal igennem. På den anden side synes jeg af ærligt hjerte, han har haft et godt liv. Masser af kvalitetsoplevelser, han har fået alle de tilskud der kunne opdrives som kunne hjælpe på spondylose/gigt – og han er holdt slank ( vejer 24/25 kg ) for ikke at skulle belastes for meget. ALT der kunne gøres – er gjort. Ellers var han nok heller ikke blevet så gammel.

Nu er øvelsen også at være en god hunde-ejer det sidste stykke tid. Det vil jeg bestræbe mig på. Han skal IKKE leve med smerter.

En dag ad gangen. Sådan har vi levet i mange år – men nu bliver det på helt anderledes intens vis.

Med mindre han pludselig blomstrer op og jodler rundt igen (?) Nok ikke så realistisk.

Jeg er spændt på hvad dyrlægen siger på mandag.

Dette billede er fra efteråret.

Mandag eftermiddag – kaffen nybrygget, og huset skinner og dufter efter endt lørdagsrengøring. Et par dage forsinket – men nu er det gjort 🙂

I weekenden var der nemlig ikke tid. Der var planlagt en masse træning, og det har bare været super fantastisk.

På facebook er der en gruppe for hvalpekøbere af huset – og udover alle hvalpekøberne er medlemmer, er der også livlig aktivitet. Der vendes stort og småt – men også i høj grad træning. Der lægges videoer op, skrives frem og tilbage og gives gode råd og skulderklap.

Det er jo sådan, at hvalpene er spredt ud over hele landet + 4 i udlandet også. Så at træne sammen irl, er en udfordring. Ikke alle er træningsnørder, men der er efterhånden en god håndfuld med ambitioner i den afdeling.

En meget aktiv af slagsen, er Marie – der som tidl. nævnt netop er færdiguddannet på Canis klikkertræningsuddannelse og er en haj til det. Desværre ( fra min stol ) bor hun i Jylland 🙂 Kunne ellers være spændende at nørde noget træning.

Men heldigvis er der familie herovre, og i denne weekend var der simpelthen aftalt”nørderi”. Jeg havde noget træning som instruktør jeg skulle passe, og der var også familiære aftaler for Maries vedkommende, men lørdag eftermiddag + søndag formiddag blev sat af – og SÅ skulle der arbejdes.

Jeg havde glædet mig MEGET, men jeg tror da faktisk virkeligheden oversteg forventningerne. Marie er ved at gøre Gaia LP1 klar – og jeg ditto med Fanny i LP2.

Aftalen var vi arbejdede med en hund ad gangen, og så måtte den anden vente i bilen/ et bur. Så der var fuldt fokus på den enkelte. Har oplevet en del selvtræning, hvor alle står med egen hund imens, og det er sjældent særligt effektivt.

Tiden fløj af sted. Begge hunde er faktisk ret seje, synes jeg – og sjovt at opleve Marie belønner lige så meget med leg som jeg selv. Ellers er det tit klik = godbid, og det er det. Jeg synes det giver mere intensitet at bruge leg som belønning – og begge hundepiger arbejdede dælme også intenst med flot tempo.

Synes vi fik nået meget. Havde rigtig meget under lup og strategier blev lagt.

Personligt havde jeg igen den oplevelse at Fanny bare arbejder SUPER fantastisk lige i øjeblikket. Hun er godt nok være at nærme sig løbetid, men det har intet at sige denne gang. Hun er nok vokset fra at reagere på det – ligesom mormor Donna gjorde. Hun var også påvirket de første par år – men så gik det helt væk. Flere 1. præmier i LP3 blev taget i hhv løb/ højløb.

Vi blev udfordret lidt – jeg er lidt en kylling. Er bange for at gå for hurtigt frem, med risiko for en opgave hunden ikke kan løse/ kaos. Det har den effekt vi er lidt langsomme måske 😀

En ting jeg har været spændt på med Fanny er diskriminering ift felt/spring/rundt-om øvelsen. Hun har nemlig rigtig meget tempo på – totalt spurt afsted, og så ryger hjernen vel også lidt (?)

Men nu lavede Marie et set up hvor de 3 ting stod ved siden af hinanden. Ohhhhh – havde jeg nok ikke turdet selv. Men det gik fantastisk. Vi har ikke trænet “rundt-om” siden før hvalpe – vi har nørdet meget felt til gengæld. Det var en slalompind der var objektet her – hvor jeg egentlig også har trænet mest med en stor kegle.

Tog “rundt-om” et par gange – hvilket hun gjorde, dog ikke helt med samme fart som det meste andet. Så det skal klart forstærkes igen og opdateres.

Men stillede jeg mig ud for hver af de 3 øvelser – og gav forkommando og sendte ud – så gjorde hun det rigtigt med fuld fart hos felt og spring – mere nølende med “rundt om” ( men hun kom rundt).

Kriteret blev øget – stod ud for feltet – og sendte til de 3 objekter fra samme spot. Ingen slinger i valsen med hhv felt/spring – hvilket overraskede mig vildt. Det var SÅ SEJT! Tæskede af sted – fuldstændig målrettet. Ingen tvivl.

“rundt om” var hun i tvivl om – og nuppede et felt i stedet ( som lå i midten ). Jeg hjalp hende “rundt om” – og så gik det.

Men det var en super aha-oplevelse. Som skrevet, er det nok ½ år siden, vi har trænet “rundt-om” – og feltet er siden forstærket meget. Men det var fedt at se at hun har sin hjerne 100 % med i det hun laver, trods højt tempo. Manglende hjerne var lidt udbredt i 2015, og det er helt tydeligt at hun nu er modnet vildt meget – og arbejder SÅ flot.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at har vi lup på “rundt om” nu en uges tid – så vil hun snildt kunne løse opgaven med at vælge rigtigt, hvis de 3 ting lægges ud side om side.

Fri ved fod – med en mega forstyrrende Marie gående lige ved siden af eller bag ved med bukser der sagde risj risj – og en masse snak. Fanny så og hørte det ikke.

Er så glad i låget over min lille sorte <3

Gaia var også fantastisk dygtig. Hun er i den “sjove” alder – den alder hvor Fanny af og til var billigt til salg. Men hun arbejder flot, meget fokuseret – og kæft, hvor kan hun meget allerede.

Vi fik da i den grad også trænet vådt underlag – og regn/sne/slud. Men det er jo kun godt.

Super fantastisk weekend – meget motiverende. Det kan jeg leve højt på længe.

Søndag kl. 11 var der så rallyhold. Der går Gaias søster Ginny – og Fannys bror Aslan – så de 4 fik lige lov at få en god legerunde. Sikke en fest, de havde!!!

Det er fristende at gå ud og træne med Fanny nu her – men tror hun skal have træningsfri i dag efter 2 dage, hvor hun har været på.

MEN – så er det jo godt, Donna også skal trænes.

Så nåede jeg til aftenkaffen i dag.

Foråret begynder at fornemmes om hjørnet, og det påvirker i al fald min energi positivt. Synes jeg når en del hver dag – også på hundefronten.

Fanny og jeg får trænet godt – og det rykker. Det har været godt og rart med en god pause, mens her var hvalpe. jeg har tilmeldt mig træning og kurser hist og pist, hvor jeg ikke har trænet før – i håb om at blive inspireret og motiveret til at træne LP. Der sker et eller andet, når man kommer til hund nr. et-eller-andet i rækkerne. Man har været der før – og har også gået hele vejen og endt med en champion, og VED hvor meget tid og kræfter der skal lægges i det.

Men det har været super – vi træner pt hos Karen Frost, og det er faktisk super motiverende. Vi har også været forbi Trine Rafn til et 3 timers kursus – det var også godt, hvor overraskelsen måske mest var, at vi var langt længere end jeg troede.

Fanny er nu lige blevet 2 år, og jeg mærker tydeligt hvordan modningen nu kommer. Hu fokuserer, trods fremmede omgivelser og hun ELSKER at arbjede – og kan bare blive ved. Kan virkelig mærke nogle Donna-gener i hende nu. Forleden havde hun sågar samme udtryk som Donna, når hun virkelig er på – sådan et helt specielt look. Meget intenst, lidt bøvet – og som om verden kunne falde sammen om ørerne på hende – hun ville ikke se det, kun se mig.

Så det kommer, det kommer. Tålmodighed er en dyd 🙂

Hver lørdag laver jeg status – og filmer de øvelser vi har arbejdet med, for at se det selv udefra. Her er fri ved fod fra i lørdags. Jeg elsker hendes glade hale og tempoet :

I denne kommende weekend, går det helt i hundene.

Marie m. Gaia ( Lapinettes Gotta love the Blues ) har netop bestået sin praktiske eksamen hos Canis – med Gaia, og er dermed færdiguddannet derfra. SÅ imponerende flot!!

Gaia………

Nu skal de så i gang med LP1 prøver og er meldt til flere steder de kommende mdr. Her i weekenden har vi så aftalt at nørde sammen – og hun kommer her til øen, og så skal der trænes igennem både lørdag og søndag. Ihhhh, jeg glæder mig!!

Jah – jeg har da også meldt Fanny til prøver nu – og Donna til i rally.

Flere Lapinetter er meldt til prøver og jeg glæder mig til at følge det hele!!

Jeg må også ud og finde nogle udstillinger, så Ginny kan blive avlsgodkendt – og gerne en mentalbeskrivelse også. Planen er jo hun skal i avl her i huset.

Apropos avl – har jeg opdateret hvalpesiden med planerne for i år. Fanny skal parres i efteråret, og det projekt er jeg meget, meget spændt på.

Og apropos endnu mere avl – besøgte jeg forleden Bobbys 2 døtre hos Marieanne ( Kennel Keyloc ). 2 dejlige, sociale, udadgående hvalpe. Dem glæder jeg mig også til at følge.
Stella …………

……….og Mindi.

H kuldet er stadig små – og jeg følger intenst med i alle de oplevelser, tabte tænder og ulykker de får lavet.

Det går super over hele linien. De er nogle små sejerter på deres hvalpehold og er faldet totalt til i deres nye familier. Det glæder mig så uendelig meget.

Tilmeldingerne til Årets Lapinettedag vælter ind – og vi bliver rigtigt mange i år. Begge de 2 svenskere kommer bl.a. – og hvalpekøbere fra hele DK . Åhhh, jeg glæder mig. Juleaften – go home!!!

Der er bare rigtig meget at glæde sig til hele tiden – skønt!!

Det går også godt med flokken. Honeys øre har der intet været med siden, og det lader også til den lille hævelse af lymfekarrene er gået i sig selv. Det var måske bare en cyste, der var gået hul på eller lign (?) Det er i al fald helt væk nu. Gimli er som han har været de sidste mange år – ingen ændring der. Glad, fro – ikke så hurtig, men ligner sig selv.

Så alt i alt er det nu ikke så ringe igen – og vi er klar til forår!!!

Fuld fart frem!!

Livet er noget mærkeligt noget. Tilværelsen som sådan også – det at “være” i livet.

Kontrasterne er af og til store.

Den største oplevelse i nyere tid, er at få H-kuldet. Som kom til verden på så dramatisk vis, og havde hårde odds for overlevelse. 1 uge født for tidligt, og moderens hormonniveua ikke gjort klar til fødsel, således deres lunger m.m. måtte antages ikke at være modne til denne verden. Meget små også – og i særdeles en på 101 gram.

Uh, hvor jeg kæmpede – byggede en “kuvøse” i mit soveværelse, for tænkte de skulle holdes næsten på de 37 grader som jo er mors. De fik mælk af engangssprøjte – mors mælk var ikke klar. Tarmsystemet var ikke modnet – så i håb om at vinde tid tog jeg simpelthen sprøjter jeg havde liggende fra da Donna havde kalkchok – og så injicerede jeg selv saltvand i nakken på et par, der dehydrerede. Det må man ikke – men når man står der midt om natten og en hvalp tørrer ind mellem hænderne på en, så er der alt at vinde, ikke så meget at tabe.

Vi vandt!!!! De overlevede!!! Jeg har til dato stadig ikke mistet en levendefødt hvalp ( det skal nu nok komme en dag ), men kæft hvor har jeg da også kæmpet til tider.

Men hvad man vinder på karusellerne, kan tabes på gyngerne.

Der er kampe, der ikke kan vindes – og jeg har så svært ved at acceptere det. “Jamen, kan man ikke” – eller” Hvad nu hvis” – kører rundt i hovedet hele tiden. Hele tiden søger man efter løsning, men nogle gange er der bare ikke nogen. Jeg har fået at vide jeg er sygeligt optaget af sygdom – det er på sin vis rigtigt. Forstået på den måde, at min dyrekøbte erfaring er – at det nogle gange faktisk har reddet mine hunde, at jeg selv havde læst op, anayseret og undersøgt – og så nuppet en anden dyrlæge, da den første mente jeg var galt afmacheret. Jeg har i rigtigt mange tilfælde ( de gange det har været aktuelt ) faktisk reddet mine hunde på den måde. Jeg har så også oplevet det først var dyrlæge 3 jeg tog til, der fandt svaret og diagnosen. Havde jeg stolet på nr. 1 – eller 2 – som mente jeg skulle tage hjem og se tiden an, jah, så havde Casey ikke været i live i dag. Eller Honey der blev fejlbehandlet ifm hun aborterede – bare blev mere og mere syg ( over 40 i feber ) og en dyrlæge der bare ville ringe mere af det samme antibiotika ind ( som ikke havde virket ).

jeg er heldig i dag at have en dyrlæge, der nu hele 5 gange har reddet hunde herfra, hvor i 3 tilfælde andre dyrlæger måtte melde pas. De sidste 4-5 år har jeg kun brugt hende og hende har jeg 100 % tillid til. Men tidligere havde jeg ikke tillid, og følte jeg selv måtte vide en masse, for at hjælpe min hund. Det var godt nok frustrerende.

Den sidste tid har været præget af sygdom. Først min egen, hvilket er ganske uvant. Jeg plejer ikke at fejle noget videre. Men måtte akut fare til lægen en dag sidste uge, da jeg blev rigtig dårlig. En rigtig grim infektion var svaret – og antibiotikakur.

Således lidt underdrejet opdagede jeg så der flød vand fra Honeys ene øre. Hun var helt våd under øret og der havde endda dryppet lidt på gulvet. Mao en del vand. Vandet var let fedtet at røre ved – som en tynd lampeolie. Intet at se i øret – ingen rødmen, betændelse eller lign – og aldeles lugtfrit også. Godt nok spooky – så vi nuppede en tur til dyrlægen. Hun blev kigget på – og der var intet at se. Ingen rødmen eller irritation – men jo, der lå også vand i bunden af øret. Dyrlægen der ( en anden i praksis end min vanlige ) kunne så ikke se noget hul i trommehinden. Jeg tænkte dog, at det MÅTTE der være – der kan ikke genereres vand i en øregang. Nå – hun fik antibiotika og vi tog hjem. 10 dages kur – og så kontrol. Kontrollen var i forgårs – og det flyder stadig med vand, dog noget mindre end lige da det kom. Antibiotikaen har ingen effekt haft på dette.

Nu var det min egen dyrlæge – og hun kunne så faktisk se et hul i trommehinden, som dog var ved at læges ( deraf mindre vand nu ). Men hvor kom det vand fra ??? Nu fik hun det der spekulative udtryk, jeg kender så godt – og så begyndte hun at mærke Honey rundt i hovedet. Hun fandt at lige ved øret, var lymfekarrene hævede. Jeg fik også lov at mærke og der var klar forskel på højre og venstre side. Føles nærmest som udstående blodåre. ” Der kommer vandet fra” sagde hun – og sagde også at det passede med konsistensen som let fedtet og olieagtig. Hvorfor – er så det helt store spørgsmål. Noget er jo sprunget i lymfesystemet, således vandet løber. Meget spooky, syntes dyrlægen også. Men hun nåede frem til at det evt. kunne være en cyste i lymfesystemet som er sprunget – eller evt en knude i hjernen, som sidder og suger næring og dermed laver rod lige uden for kraniet også. Der går åbenbart en masse blodkar m.m. gennem kraniet, så det kan godt være en realitet. Hvilken af delene kan kun en CT scanning i fuld narkose på Landbophøjskolen vise – og det springer vi over. Honey er næsten 11 år – det giver ikke mening. Uanset hvilken diagnose det ville vise, er det ikke noget man kan gøre noget ved.

Så nu vil tiden vise om “det var det” ( en sprunget cyste ) eller om trommehinden vil springe igen pga pres fra vand derinde ( knude ). Lidt for spændende. Dog kan man dog håbe på “cyste-historien”, da Honey er helt upåvirket og bestemt ikke virker syg eller lign.

Honey har det storartet. Intet at mærke på hende – hun er glad og fro som hun plejer. Her er billede fra i går. Løber stadig og leger med de unge og apporterer alle mulige mærkelige ting.

For 2 uger siden ringede ejeren til Elvis – fra mit første kuld. Han ville ikke spise. Hun havde prøvet alt – sågar både kogt kylling og stegt bøffer til ham – niks. På en uge havde han tabt 4 kg. Den smule hun fik i ham af og til kastede han op igen.

Så nu skulle hun til dyrlæge. Lød meget fornuftigt og jeg spurgte om hun havde god dyrlæge. Ja, det mente hun bestemt. Super!!

De fandt INTET. Der blev taget blodprøver osv – intet at komme efter. Nyretallene var let forhøjede, hvilket dog kan være helt normalt hos de ældre hunde, men måske også indikere der kan være en infektion et eller andet sted. Så han fik antibiotika med hjem og påbud om at komme igen 10 dage senere. Også smertestillende.

Allerførst syntes hun det hjalp – fik lidt mad i ham, men det var en kort frist på et par dage. Så Ville han ikke spise igen – og kastede op. Blev tyndere og tyndere. Hun ringede til mig igen – og vi talte faktisk om det kunne være cancer, men at alt måtte undersøges. Det blev det så – de der 10 dage senere. Han blev røntgenfotograferet fra top til tå – intet fandt de. Nye prøver – som viste intet. Godt nok frustrerende. Mona sagde, at hun ikke kunne holde ud at se på det mere – han havde det for skidt. Var ved at sulte ihjel. Dyrlægerne ville dog indlægge ham i går og så scanne ham – og give ham kontrastvæske ned og følge hver halve time, for at se hvorfor maden ikke kunne komme igennem.

Åh, jeg håbede der kom et svar – så vi vidste hvorfor!! Jeg var helt med på han måtte have fred, som hun beskrev det – men det giver sindsro at vide “hvorfor.

De fandt knuden i går. Sad mellem lever og nyre og pressede på tarmen, så maden ikke kunne komme igennem. Det gav afklaring. Helt forfærdeligt hårdt er det, og jeg føler SÅ meget med hans ejere. Tårerne løb også herhjemme i går. Men det var godt han fik fred – og med afklaring.

8½ blev han – og det er jo for ung. Vi har nok alle i baghovedet vore hunde skal blive 12-13 år, for det ved vi de kan. Realiteterne er desværre nogle andre til tider. Det er det jo også for os mennesker. Elvis alder svarer vel til en mand på omkring de 55- 60 – det er jo desværre heller ikke unormalt i vore rækker, at der støder ting til der.

Men det er stadig svært at acceptere! Jeg har svært ved det i al fald. Jeg har svært ved, at der intet er at gøre. At man ikke kan påvirke et udfald – ved lige at kæmpe lidt mere, eller gøre sig lidt mere umage. Afmagt er vist ordet – verdens værste følelse. Man kan ikke handle på den. Er man sur, kan man skælde ud – er man ked af det, kan man græde. Afmagt bor der bare – kan ikke sendes nogen steder hen.

Bagsiden af hundehold – og opdræt – er, når denne dag kommer.

Jeg sidder og kigger på det tomme felt her – og overvejer dagens tema. Der er altid gang i en hel masse – på mange planer, så hvor skal jeg mon rette energien hen i dag. Omkring konkrete hændelser og gøremål (?) Eller mere omkring nogle af de tanker, der altid kører rundt omkring emnet” collier” (?)

Hm….

Konkret er Huxi ( Lapinette´s Heaven´s on Fire ) flyttet ind ind på vinterferie. Det gjorde han i fredags og skal hjem næste mandag. Det er råhyggeligt. Hold da op, jeg nyder det. Man burde altid have en hvalp i huset – noget af det mest livsbekræftende overhovedet. Han er simpelthen et livsstykke – super glad dreng. Udadvendt, MEGET glad, MEGET social og blender bare ind, som havde han boet her altid. Han har jo sådan set også boet her de første 9½ uger af sit liv – men der gik han i hvalpegården med Lizzie + med tæverne. Jeg lukker ikke små hvalpe ind i flokken på 7 hunde, hvor der helt konkret bor en temmelig upålidelig ældre herre i form af Gimli. Han gider ikke for meget virak omkring, har sikkert ondt i ryggen/ er svag på grund af ryggen, ser dårligt – og hører dårligt. Jeg vil under ingen omstændigheder have en hvalp får et hak, fordi han er gammel og sur, så det er livrem og seler.

Til gengæld har Gimli enorm meget respekt for når jeg siger NEJ, så er der kun en hvalp – og jeg er der, så går det. Så Huxi røg ind i flokken da han kom her – og det tog kun få timer, så jodlede han rundt som havde han boet her altid. Hopper op i sofaen, hopper op i sengen – og tigger om mad non stop. MEGET glad for mad.

Som altid skal der ske lidt ekstra, når her er feriebørn – så vi har været på tur med søster Haley og golden retrieveren Bella, som Haley bor sammen med ( og Fanny ), og også på tidlig søndag morgen-tur med Aslan og familie ( og 3 mere fra flokken her ). Derudover er han med på den lange strandtur hver dag.

I morgen bliver det rigtig sjovt. Så flytter Onkel Bobby også ind 😀 Så får de lige 6 dage sammen her, inden Huxi skal hjem. Bobby er vant til at bo her på ferie – og han elsker ALLE, især hvalpe – så det bliver super hyggeligt.

Huxie og søster Haley. Et par mdr siden de så hinanden sidst, men der var party fra sekund 1.

Her leger han med Fanny og Aslan – som jo er halvsøskende. Ren lykke………

Og en lille glad dreng <3

Han har sin kurv med – og den stillede jeg rigtig pædagogisk ved siden af min seng, så jeg lige kunne stikke en hånd ned, hvis han skulle blive lidt urolig eller lign. Ha. Jeg burde kende mine lus på gangen. Det tog 5 sek, så kunne jeg da godt mærke han stod med forbenene oppe i sengen og tandhjulene snurrede i det lille zoble hoved. Jeg sov rævesøvn og lod som ingenting. Godt være man bliver lidt sær af at bo alene med en flok hunde ( elsker det er envejsmedie her – ingen “synes godt om” eller kommentarer 😀 😀 ), MEN jeg måtte altså kæmpe lidt for ikke at komme til at grine. Syntes han var lidt sjov.

Nå – men da han havde stået der lidt og luret på situation, som sagde det vupti, og et elegant kattespring, så stod han var siden af mig. Så kravlede han henover mig ( klogt – man falder ikke så let ud af sengen, når man ligger inderst ) og så lagde han sig ellers med et tilfreds suk med sit lille hoved på hovedpuden ved siden af mit.

Der sov han en hel nat – uden problemer.

Jah – og kurven ? Joh, den bliver da brugt – men ikke af ham :

Her er det oldemor Honey, der har smøget sig ned i kurven – “smøget” – hæ, rumpetten kom vist ikke lige med ned 😀 😀 Utroligt, som de gamle synes det er fedt at prøve at vælte sig ned i den kurv – men det gør de.

Derudover er der aktivtet på alle hylder pt. 2 hvalpe af huset blev udstillet i Fredericia i weekenden – mere om det på news-siden. Jeg får masser af billeder løbende af glade hvalpe og ditto ejere. Også en del videoer – bl.a. af Balto knap 4 mdr, som arbejder på får. MEGET spændende at se. Kæmpe potentiale, har hyrden sagt om ham. Super spændende at følge med i. Det er sådan en ting, jeg godt kunne ønske jeg havde fået gjort mere ved med egne hunde.

Pepsi er også startet der nu på samme hold. De 2 brødre ses i hele taget en del – og skal nu også træne sammen.

De andre hvalpe er også startet til træning, de fleste – Haley mangler, men hun starter d. 27. hos mig.

Min lille-bitte hvalp – Fanny – bliver der også trænet en del med. I forgårs var vi ude og træne med Pia og hendes rottweiler Cocio. Det var godt! Nu er jeg jo startet en del mere struktureret op i år ift hvad jeg plejer – og et par øvelser er nået til at skulle udfordres med forstyrrelser. Så positioner under gang – med “stå” ud for Cocio og ejer – det er en god forstyrrelse. Den slags lavede vi en del af – og Fanny var bare god!!!

I dag gik vi direkte ud på træningspladsen her bag huset – varmede op få sekunder – og så var det knald eller fald. Video på – og hen og lave stå og dæk under gang, kun med verbale kommandoer.

Det gik godt! Så nu begynder jeg at synes den sidder. Det var så en øvelse…………..HÆ – så mangler vi bare resten.

Ej, noget kan vi. Men den her grundige indlæring er nu ret betryggende. Giver noget sikkerhed. Kan godt lide at arbejde med 2-3 øvelser ad gangen – stille og roligt. Stillingsskift, sit, FVF – spring m. apport “rundt om” – de sidder også ret pænt. Tror næste fokusøvelse er fremsendelse.

Ret konkret er også Årets Lapinettedag. Den er ved at være på plads!

DCH, Roskilde er booked til 28. maj.

Det samme er Birgitte Brüel til et LP kursus for de nørdede – som der efterhånden er en del stykker af.

Derudover står 4 DCH folk klar, til at tage resten af flokken ( dem med aktive familiehunde/ikke-LP interesserede/ unge hunde ) med ud på en oplevelsestur. Der ligger en kæmpe sø lige ved DCH – hvor der er en god gåtur rundt om. Der bliver indlagt aktiveter rundt der – noget parkour, noget “søg” og hvad vi ellers finder på. Jeg tager ned og går turen med en af dem inden. Alle 4 træner hos mig, så jeg ved flokken er i gode hænder!

Vi er så mange nu, at vi er nødt til at dele det op, da 25 hunde på samme hold ikke giver mening.

Så er der kaffe/kage – og så er der fælles aktiviteter derefter inden sammenskudsmiddagen.

Jeg tror det bliver super godt! Det skal det også være, når folk kører helt fra Nordjylland og Karlskrona i Sverige. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!

Hov – nu blev det hele ret konkret. Så må det mere filosofiske komme næste gang. Hvis jeg er i det mode 😀

Men tænker en del over ” Hvad er en god collie?” Kort og godt. Hvilke ønsker og visioner har man til sit liv med en collie. Det synes jeg er interessant. Det er let at adoptere allerede færdigstrikkede modeller, som allerede findes. F.eks den svenske model – får den de og de krydser på MH, så er det en god collie. Dejlig nemt – ikke nødvendigvis lige at opnå de rigtige krydser, men parameteret for hvornår noget er godt/skidt er nemt.

Eller – bliver den DKCH, så er det en god hund. Afhængig af ens interesse og personlige mål.

Jeg tror det er meget mere komplekst end som så, men det må blive en anden god dag 😀

nat nat herfra!

Hverdagen har indfundet sig herhjemme. Lange gåture, rengøring – og en del powernaps på sofaen. Synes jeg er lidt træt pt. Trænger nok til sol og varme.

En del træning også. Så lige videoen med Fanny fra sidste update, da jeg kom ind her – og der er sket meget siden. Nu har vi en færdig stå/dæk under gang øvelse, med positioner uden håndtegn og indtaget prompte. Jeg kan også hoppe rundt bag hende og skabe mig, uden hun mister positionen. Så flueben ved den. Vi er faktisk ved at have ædt os grundigt igennem LP2 programmet. Så nu skal der bare generaliseres en masse og trænes med forstyrrelser.

Det går alligevel stærkt, når man gør noget ved det.

Jeg har fået vasket nogle hunde – også rart. Bl.a. Gimli – meget rart 😀 Han har en pels, som har godt af at blive ordnet godt og grundigt jævnligt med vask og hele pivemøget.

Der har været overskud til at spinde også og kunne i går overrække en portion garn til en hundeven. Flueben ved det også!

Jeg følger meget intenst med hos de små H-hvalpe – og det går bare super godt hos dem alle. SÅ skønt.

Hollie bor på Lolland, sammen med storesøster Fiona fra F-kuldet. Mor i fam. havde et ærinde i Køge mandag – og så tog far + hunde med og mødte mig på stranden i Ishøj imens. Jeg havde så Fanny med.

Det var MEGET blæsende og overskyet – men hundene elskede det. Så knap 2 timers gåtur med hunde der tæskede rundt og var SÅ glade. Det var altså fantastisk.

Hollie blev SÅ glad for at se mig. Anders ankom først og stod ude med hundene da jeg kom. Allerede da jeg steg ud af bilen trak hun i snoren og hele bagkroppen logrede. Da jeg kom hen til hende, pev og hylede hun af glæde og det lykkedes hende at kravle/trække sig op af mig, så hun landede helt oppe på min arm. Hold fast, det var rørende. Uh, så får jeg alligevel en klump i halsen.

Fiona var også glad – men dog allermest da hun havde fået 1/4 frolic 😀 😀 😀 Hun minder om mormor Donna. Der er lidt beregnende ved dem – overvejer lige – hm, hvad får jeg ud af de….HOV – frolic – DER bor jeg!!

Så hun gik fri ved fod hos mig rigtig meget af turen. Donna er også til salg hos enhver der har en godbid.

Dejlig frisk tur – og jeg havde en træt Fanny med hjem.

Fiona, Fanny og Hollie…………..

Jeg fik taget en del billeder, der bliver lagt ind i deres galleri nu.
Ligesom jeg har fået billeder af samtlige hvalpe fra H-kuldet der også ryger ind nu.

Jeg har fået planlagt mit forår/tidlig sommer nu. Der kommer til at ske mange ting. Dels en masse træning – jeg vil rundt og prøve en masse. Derudover nogle prøver – og så er der jo Årets Lapinettedag, som nu er fastlagt til 28. maj.

Det er årets event – glæder mig som et lille barn, og jeg ved hvalpene kommer langvejs fra for at være med. Bl.a. de 2 fra Sverige.

Jeg er ved at lave et program for dagen – der skal være noget at rejse efter. Det begynder så småt at tage form 🙂

d. 20. feb har jeg lovet at komme og lave spinderkursus for Dansk Collie Klub, så nørkler også med nogle ting her, der gerne må blive færdige. Det bliver hyggeligt – og med en hvalp på slæb. I morgen flytter Huxi ind og skal på vinterferie her. Uhhhhhhhh, jeg glæder mig. Huxi er alias “mørk, shaded han” 😀

Det er altid hårdt, når hvalpene flytter hjemmefra. Den her gang har det været meget værre. Jeg ved ikke hvorfor – har gået og analyseret lidt på det. Tror det er fordi der skulle kæmpes så meget – og prognoserne var skidte fra start – man vidste ikke om nogen af dem ville overleve. Summers hormoner var jo ikke klar til fødsel – og deres lunger m.m. muligvis ikke modne. Det var jo ikke kun lillepigen, der var “problem-barn” – hele kuldet var jo på vippen til ikke at klare den.

Kæft, hvor er der lagt mange timer, kræfter, overvejelser og FØLELSER i dem. Hvert et skridt, hver en bevægelse og hvert et gram er der tænkt over. Jeg tænker det er årsagen til, at det er blevet så tomt nu.

Men godt jeg har mine egne vovser – og de nyder godt af lidt ekstra pylleri pt.

Men de trives alle sammen – og det går forrygende ude i deres familier.

Det er spændende at følge med – og der sker meget. F.eks fik jeg dette billede forleden :
Jah, så blev jeg lidt rørt igen. Det er lille Lizzie – i legebuk – og ude og lege med en smuk blue merle collie – som jeg jo også kender godt. Hvor er det dog herligt og heldigt – og helt tilfældigt – at begge de 2 svenske Lapinetter er landet i samme by – og nu havde lavet en playdate. Det vidste jeg ikke de havde. Fantastisk!!

De 2 brødre Pepsi og Balto har efterhånden haft mange playdates, og de 2 brødre tumler jævnligt med hinanden – også selv om de er flyttet til den anden ende af landet. De bor begge i Nordjylland – men har også givet deres hvalpe mulighed for at lege med en søskende, selv om de heller ikke kendte hinanden i forvejen.

Balto blev testet på får kort efter han kom hjem til sin familie, og blev fundet meget egnet og går nu fast til hyrdning. Familien ønskede en træningshund – og det har de fået. Han træner også i DCH.

Fik det her billede – her trænes at kunne sende ham ud både den ene og anden vej rundt – og det går godt 😀

Brormand Pepsi starter nu også til hyrdetræning – hvor er det fedt, de kan følges ad!!

Det er super spændende at følge med i – der sker en masse hele tiden.

– og så slutter vi lige med et billede af Lizzie. Skønne lille pige…..