Lapinettes blog

Så er endnu en marathonweekend overstået. Dem har der været nogle stykker af i år, og det er bare med at forberede alt hvad forberedes kan – i god tid – og så holde tungen lige i munden 🙂

Denne weekend stod på heldagskursus for Dansk Collie Klub på Fyn. Nærmere bestemt v. Middelfart – på en plæne stort set under den gamle Lillebæltsbro. Når man kommer fra Kbh, som jeg gør – så er der den lille detalje at man skal over Jylland for at lande rigtigt. Det er lidt sjovt 🙂 Man kører over Lillebæltsbroen, afkørsel Fredericia. Så lidt til venstre, tilbage over den gamle Lillebæltsbro – og så er man der stort set.

Smukt, smukt sted. Helt fantastisk. Lige ud til vandet. Der var badegæster også omkring. Dog var vores plæne “fredet”, idet den tilhører en hundeklub. Men gæster passerede i lind strøm hele dagen, der var legende børn omkring – og masser af forstyrrelser. God træning.

Ude i det blå, blå vand passerede rigtigt mange skibe. Også store, flotte træskibe – jamen, sikke en stemning. Dansk sommer, når det er bedst.

Først 3 timer med fri ved fod for 8 deltagere. Så frokostpase – og så stod den på 2½ time med soignering.

Det hele forløb super. Glade, engagerede deltagere – og rigtigt meget flot hundearbejde. Også stort engagement omkring at soignere sin collie. En demohund blev gennemgået fra A-Z, værktøjskassen ditto – og så var det bare i gang rundt omkring. Det pyntede en del, og vi sluttede med at tage billeder af de nypudsede hunde. Min hvalpekøber Marie er en haj med et kamera og tog rigtigt mange. Jeg lagde også ud med at tage billeder, men hoppede så over og hjalp med at stille hundene op i stedet.

Der deltog endda rigtigt mange Lapinetter. Balto kom helt fra Nordjylland. Det var STORT: Jeg har ikke set ham siden han flyttede hjemmefra. Jeg har fået masser af billeder og glade beretninger. Familien har tidl. haft schæfer og trænet meget. De ville have en hund at træne/arbejde med, men anden race end schæfer denne gang. Men den skulle have træningslyst. De fik en af de 2 hanner i kuldet, der var mest højtkørende – og det match har bare været godt. SKØNT at se ham – nøjs, han er lækker. Meget, meget glad og imødekommende. Super sociale kompetancer ift både mennesker og andre hunde. Lige som jeg havde håbet på ifm det kuld – og hans søskende har det samme.

Balto er 10 mdr og slet ikke “færdig”. Men lige så stor som halvbror Liam ( de er 60 begge to ) – og synes godt nok han ser godt ud også.

Derudover kom Liam – som bor i Grenå. Ham har jeg set nogle gange efter han flyttede hjemmefra – bl.a kom han til Sjælland og blev mentalbeskrevet. Også totalt lækker dreng – i mine øjne smuk som bare pokker.

Gaia – kom også. Hun bor også på Djursland.

Dixie – som så bor på Fyn og i nærheden. Hera ditto – bor også på Fyn.

Men HELT fantastisk at se så mange af mine hvalpe, og at mange af ejerne starter bilen og kører så langt for at være med. Jeg er happy!!!

Der er taget mange billeder – af alle hundene på dagen. Billeder af Lapinetter er hugget, og ryger ind i de enkeltes gallerier hen ad vejen. De første er allerede lagt ind.

Men en SUPER dag, som jeg vil glæde mig over et godt stykke tid endnu.

Natten til søndag trak der et ordentligt tordenvejr indover, og jeg lå vågen et stykke tid. Det var bare hårdt at stå op søndag morgen, og gå i gang med rutinerne med at lufte hunde osv.

Men ved frokosttid var det ud af røret igen – og til færdighedsprøve med Casey. Den havde vi meldt til for et godt stykke tid siden. Der er ikke mange af dem, med mindre man vil køre til f.eks Jylland – så det var bare at booke ind, da vi for et par mdr siden gik i gang med at træne på tricksene ift fp1.

Jah – og så handlede hele projektet jo om at træne hendes hjerne. Hun var glad igen og tog initiativ til noget træning, efter at have været så syg, så syg – af borrelia og 8 tilbagefald ifm det. Første gang hun fik det, var hun kun 1 år – så hele hendes liv har faktisk været påvirket af det. Hun har gået nogle prøver, indtil hun blev 3 år – nuppet mellem tilbagefaldene. Derefter blev hun så påvirket af sygdommen, hun blev pensioneret. Hun fik diagnosen hjerneskade, og har ikke kunnet rumme ret meget.

Så nu hvor hun var glad – så måtte vi træne hjernen lidt, tænkte jeg. fp-tricks er genialt. Meget shaping, og hunden skal tænke selv og tage initiativ. Det har også været godt – totalt glad hun, der tilbød og tilbød en masse. Og BUM – så besluttede jeg at hun kunne få Fannys plads til en rallyprøve, da Fanny skal lære rally lidt forfra med targetfingre m.m. – det er nyt for hende. Jah – og så kørte rallytoget og vi glemte lidt de tricks igen.

MEN – i går var der så prøve og det gik GODT. Ikke bare selve prøven – men hele situationen. Lille sted, dårligt med plads osv. Da hun var syg og efterfølgende påvirket, kunne hun ikke rigtigt rumme andre hunde. Hun har aldrig gjort nogen noget – men jeg har kunnet læse på hende, hun følte sig presset. Fremmede mennesker ville hun heller ikke. Så jeg har altid holdt mig på afstand af alle, for at hun kunne have det ok – da vi gik til prøve for de der 3 års tid siden.

Men det er en helt anden Casey nu. Farer rundt og tigger godbidder – jah, hopper sågar op af folk. Jeg er stadig forsigtig ift andre hunde – for ikke at presse hende. Men der er intet at læse på hende i den afdeling. Hun hang ud med Albert – stor hvid schweizisk hyrdehund, ejet af en kursist – det meste af dagen uden problemer. En anden kursist med sheltie kom forbi – og de hilste også efter lidt tid, og det er bare logre logre, helt ok.

Hun fungerer bedre, end hun NOGENSINDE har gjort. Det er ukompliceret. Men hun har jo også levet i sygdommens skygge siden hun var 1 år.

Hun er stadig Casey – hun minder om en border collie på speed, sagde en træner engang. Jeps – det er tempo 180. Vi kommer til at arbejde lidt med at lægge sig og slappe af ifm ventetid. Til gengæld er den intensitet FED, når vi skal lave noget. Hun er bare PÅ, udfører øvelserne ved mindste signal – og det går bare stærkt. Smut, smut – så er der lavet 2 twist, eller 2 gange rundt om stok eller lign.

Det eneste, som er “farligt” er at hun er så hurtig, så hvis hun hører forkert eller misforstår mine signaler, så laver hun fejl. Det stiller krav til mig om at være tydelig – og ikke hektisk. Men jeg tror jeg har det rimeligt på plads nu 🙂

Hun er den fedeste træningshund jeg har haft – og jeg indrømmer gerne jeg er helt høj over hun tilsyneladende er “tilbage”. 6 år gammel – vi har stadig masser af tid til det hele. Jeg er SÅ GLAD!!!

I dag er det efterårsagtigt vejr – og jeg er træt. Så den står på gode gåture og strikketøj.

Der har lige været en tråd på Lapinetternes forum på facebook. ” Hvem kommer til DCKs prøve 1.okt”, spurgte en.

Kort efter kunne vi konstatere der i al fald kommer 9 Lapinetter ( bl.a 2 debutanter ), der er derudover en “måske” fra Fyn.

Det lugter af fest – jeg glæder mig!!!!Jeg har smidt Fanny i puljen også nu. Aner ikke om det kan lade sig gøre, eller om jeg så må trække en hund på dagen for at det går op. Men skal der være fest – så lad der være fest!!!

Derudover er 3 af mine kursister med collie meldt til. 2 i rally og 1 i LP1. Alle debuterer på dagen.

Det føles sgu meget tilfredsstillende at kunne bidrage på denne måde til at der kommer nogle collier ud på banerne. Det kan jeg godt hygge mig lidt over til kaffen i dag, tror jeg 😀

Da jeg var til rallyprøve med Casey sidst, tog en af mine kursister video af os. Det vidst jeg ikke før bagefter ( nok meget godt ) – men det er SÅ sjovt at se. Lille, ivrige hund – lige før hun springer i luften af ivrighed. Glad, logende hale og SÅ ivrig ved plads, plads, plads og plads 😀 Love it!

Hun har tidl. ( i øvede klassen ) løbet fra mig, for at nuppe et spring, der stod “i nærheden”. Bum – så får man IB. Her skulle vi gå direkte mod spring. Ohhhhhhh……..Så hun får altså en lidt hård kommando. Også hårdere end jeg bryder mig om og ellers kunne finde på. Men ville ikke risikere hun sprang over ( det var 1/10 sek fra det skete ) og så ellers jodlede rundt ud over ringkanten og holdte fest. Men det var heldigvis ikke noget der påvirkede hende overhovedet.

Der er meget hjemmeside, der skal opdateres.

Liam er lagt ind under “avlshunde”. Jeg har avlsretten over ham – og forestiller mig også at bruge ham en dag ud i fremtiden. Jeg mangler at lægge Ginny ind – hende har jeg også avlsretten over. Der er dog noget i hele set-uppet på den side, der driller lidt.

Men det kommer i løbet af dagen. Nu skal vi på tur ud i skoven.

Så er endnu en marathonweekend overstået. Dem har der været nogle stykker af i år, og det er bare med at forberede alt hvad forberedes kan – i god tid – og så holde tungen lige i munden 🙂

Denne weekend stod på heldagskursus for Dansk Collie Klub på Fyn. Nærmere bestemt v. Middelfart – på en plæne stort set under den gamle Lillebæltsbro. Når man kommer fra Kbh, som jeg gør – så er der den lille detalje at man skal over Jylland for at lande rigtigt. Det er lidt sjovt 🙂 Man kører over Lillebæltsbroen, afkørsel Fredericia. Så lidt til venstre, tilbage over den gamle Lillebæltsbro – og så er man der stort set.

Smukt, smukt sted. Helt fantastisk. Lige ud til vandet. Der var badegæster også omkring. Dog var vores plæne “fredet”, idet den tilhører en hundeklub. Men gæster passerede i lind strøm hele dagen, der var legende børn omkring – og masser af forstyrrelser. God træning.

Ude i det blå, blå vand passerede rigtigt mange skibe. Også store, flotte træskibe – jamen, sikke en stemning. Dansk sommer, når det er bedst.

Først 3 timer med fri ved fod for 8 deltagere. Så frokostpase – og så stod den på 2½ time med soignering.

Det hele forløb super. Glade, engagerede deltagere – og rigtigt meget flot hundearbejde. Også stort engagement omkring at soignere sin collie. En demohund blev gennemgået fra A-Z, værktøjskassen ditto – og så var det bare i gang rundt omkring. Det pyntede en del, og vi sluttede med at tage billeder af de nypudsede hunde. Min hvalpekøber Marie er en haj med et kamera og tog rigtigt mange. Jeg lagde også ud med at tage billeder, men hoppede så over og hjalp med at stille hundene op i stedet.

Der deltog endda rigtigt mange Lapinetter. Balto kom helt fra Nordjylland. Det var STORT: Jeg har ikke set ham siden han flyttede hjemmefra. Jeg har fået masser af billeder og glade beretninger. Familien har tidl. haft schæfer og trænet meget. De ville have en hund at træne/arbejde med, men anden race end schæfer denne gang. Men den skulle have træningslyst. De fik en af de 2 hanner i kuldet, der var mest højtkørende – og det match har bare været godt. SKØNT at se ham – nøjs, han er lækker. Meget, meget glad og imødekommende. Super sociale kompetancer ift både mennesker og andre hunde. Lige som jeg havde håbet på ifm det kuld – og hans søskende har det samme.

Derudover kom Liam – som bor i Grenå. Ham har jeg set nogle gange efter han flyttede hjemmefra – bl.a kom han til Sjælland og blev mentalbeskrevet. Også totalt lækker dreng – i mine øjne smuk som bare pokker.

Gaia – kom også. Hun bor også på Djursland.

Dixie – som så bor på Fyn og i nærheden. Hera ditto – bor også på Fyn.

Men HELT fantastisk at se så mange af mine hvalpe, og at mange af ejerne starter bilen og kører så langt for at være med. Jeg er happy!!!

Der er taget mange billeder – af alle hundene på dagen. Billeder af Lapinetter er hugget, og ryger ind i de enkeltes gallerier hen ad vejen. De første er allerede lagt ind.

Men en SUPER dag, som jeg vil glæde mig over et godt stykke tid endnu.

Natten til søndag trak der et ordentligt tordenvejr indover, og jeg lå vågen et stykke tid. Det var bare hårdt at stå op søndag morgen, og gå i gang med rutinerne med at lufte hunde osv.

Men ved frokosttid var det ud af røret igen – og til færdighedsprøve med Casey. Den havde vi meldt til for et godt stykke tid siden. Der er ikke mange af dem, med mindre man vil køre til f.eks Jylland – så det var bare at booke ind, da vi for et par mdr siden gik i gang med at træne på tricksene ift fp1.

Jah – og så handlede hele projektet jo om at træne hendes hjerne. Hun var glad igen og tog initiativ til noget træning, efter at have været så syg, så syg – af borrelia og 8 tilbagefald ifm det. Første gang hun fik det, var hun kun 1 år – så hele hendes liv har faktisk været påvirket af det. Hun har gået nogle prøver, indtil hun blev 3 år – nuppet mellem tilbagefaldene. Derefter blev hun så påvirket af sygdommen, hun blev pensioneret. Hun fik diagnosen hjerneskade, og har ikke kunnet rumme ret meget.

Så nu hvor hun var glad – så måtte vi træne hjernen lidt, tænkte jeg. fp-tricks er genialt. Meget shaping, og hunden skal tænke selv og tage initiativ. Det har også været godt – totalt glad hun, der tilbød og tilbød en masse. Og BUM – så besluttede jeg at hun kunne få Fannys plads til en rallyprøve, da Fanny skal lære rally lidt forfra med targetfingre m.m. – det er nyt for hende. Jah – og så kørte rallytoget og vi glemte lidt de tricks igen.

MEN – i går var der så prøve og det gik GODT. Ikke bare selve prøven – men hele situationen. Lille sted, dårligt med plads osv. Da hun var syg og efterfølgende påvirket, kunne hun ikke rigtigt rumme andre hunde. Hun har aldrig gjort nogen noget – men jeg har kunnet læse på hende, hun følte sig presset. Fremmede mennesker ville hun heller ikke. Så jeg har altid holdt mig på afstand af alle, for at hun kunne have det ok – da vi gik til prøve for de der 3 års tid siden.

Men det er en helt anden Casey nu. Farer rundt og tigger godbidder – jah, hopper sågar op af folk. Jeg er stadig forsigtig ift andre hunde – for ikke at presse hende. Men der er intet at læse på hende i den afdeling. Hun hang ud med Albert – stor hvid schweizisk hyrdehund, ejet af en kursist – det meste af dagen uden problemer. En anden kursist med sheltie kom forbi – og de hilste også efter lidt tid, og det er bare logre logre, helt ok.

Hun fungerer bedre, end hun NOGENSINDE har gjort. Det er ukompliceret. Men hun har jo også levet i sygdommens skygge siden hun var 1 år.

Hun er stadig Casey – hun minder om en border collie på speed, sagde en træner engang. Jeps – det er tempo 180. Vi kommer til at arbejde lidt med at lægge sig og slappe af ifm ventetid. Til gengæld er den intensitet FED, når vi skal lave noget. Hun er bare PÅ, udfører øvelserne ved mindste signal – og det går bare stærkt. Smut, smut – så er der lavet 2 twist, eller 2 gange rundt om stok eller lign.

Det eneste, som er “farligt” er at hun er så hurtig, så hvis hun hører forkert eller misforstår mine signaler, så laver hun fejl. Det stiller krav til mig om at være tydelig – og ikke hektisk. Men jeg tror jeg har det rimeligt på plads nu 🙂

Hun er den fedeste træningshund jeg har haft – og jeg indrømmer gerne jeg er helt høj over hun tilsyneladende er “tilbage”. 6 år gammel – vi har stadig masser af tid til det hele. Jeg er SÅ GLAD!!!

I dag er det efterårsagtigt vejr – og jeg er træt. Så den står på gode gåture og strikketøj.

Der har lige været en tråd på Lapinetternes forum på facebook. ” Hvem kommer til DCKs prøve 1.okt”, spurgte en.

Kort efter kunne vi konstatere der i al fald kommer 7 Lapinetter ( bl.a 2 debutanter ), der er derudover en “måske” fra Fyn – og en af de garvede med 2 hunde, har ikke svaret endnu 🙂

Det lugter af fest – jeg glæder mig!!!!Jeg har smidt Fanny i puljen også nu. Aner ikke om det kan lade sig gøre, eller om jeg så må trække en hund på dagen for at det går op. Men skal der være fest – så lad der være fest!!!

Derudover er 3 af mine kursister med collie meldt til. 2 i rally og 1 i LP1. Alle debuterer på dagen.

Det føles sgu meget tilfredsstillende at kunne bidrage på denne måde til at der kommer nogle collier ud på banerne. Det kan jeg godt hygge mig lidt over til kaffen i dag, tror jeg 😀

Da jeg var til rallyprøve med Casey sidst, tog en af mine kursister video af os. Det vidst jeg ikke før bagefter ( nok meget godt ) – men det er SÅ sjovt at se. Lille, ivrige hund – lige før hun springer i luften af ivrighed. Glad, logende hale og SÅ ivrig ved plads, plads, plads og plads 😀 Love it!

Hun har tidl. ( i øvede klassen ) løbet fra mig, for at nuppe et spring, der stod “i nærheden”. Bum – så får man IB. Her skulle vi gå direkte mod spring. Ohhhhhhh……..Så hun får altså en lidt hård kommando. Også hårdere end jeg bryder mig om og ellers kunne finde på. Men ville ikke risikere hun sprang over ( det var 1/10 sek fra det skete ) og så ellers jodlede rundt ud over ringkanten og holdte fest. Men det var heldigvis ikke noget der påvirkede hende overhovedet.

Der er meget hjemmeside, der skal opdateres.

Liam er lagt ind under “avlshunde”. Jeg har avlsretten over ham – og forestiller mig også at bruge ham en dag ud i fremtiden. Jeg mangler at lægge Ginny ind – hende har jeg også avlsretten over. Der er dog noget i hele set-uppet på den side, der driller lidt.

Men det kommer i løbet af dagen. Nu skal vi på tur ud i skoven.

Jeg synes det er en lærerig sæson. Jeg siger ofte til mine kursister, at når man træner hunde får man et kursus i personlig udvikling med gratis. Jah – eller udvikling er måske så meget sagt, men man lærer rigtig meget om sig selv. Hundene er et spejl.

Jeg synes jeg lærer meget i år – også om mig selv.

Sad i går og tænkte på, hvor vild en sæson det har været. Jeg kan ikke huske om jeg har prøvet det så vildt før – i så fald er det mange år siden. Helt tilbage da jeg havde Gimli, Honey og Donna i spil samtidigt.

I går rundede vi rallyprøve nr. 11 – siden medio maj. 11 ?????WOW. Egentlig fatter jeg ikke at jeg har kunnet holde til det.

Det har jeg måske heller ikke helt kunnet.

I går var Donna, Casey og jeg til rallyprøve i Ølstykke. Allerede hjemme bemærkede jeg at jeg faktisk ikke var det mindste nervøs. Det er atypisk. Deroppe mærkede jeg også, jeg var lidt underligt ligeglad. Det var så bestemt sjovt nok at gå banerne. 2 gode, spændende baner – og i særdeleshed var ekspertbanen udfordende. At gå en rallybane er altid et lille adrenalinkick. Man har 2 min hvor alt skal spille – så forberedelsen må være bevidst og god, for at yde max. Jeg kan godt lide det “game”.

Men der er gået lidt “hverdag” i det nu, og for Donnas vedkommende er det nu mere vedligehold end udvikling. Hun kan det hele – men det skal vedligeholdes, ellers laver hun dumme fejl – som f.eks i går hvor hun bliver sendt til kegle, får en “stå”-kommando, stopper op, og da jeg har taget 2 skridt lægger hun sig. Hun fik blandet feltet ind i det.

Donna laver mønstre, og vil gerne lave øvelsen færdig, som hun synes den er. Havde samme oplevelse i LP3, som vi jo gik til prøver i gennem 2 år. Første år var målet hun blev champion ( det blev hun ). 2. år var vedligehold – og når jeg f.eks sendte hende ud i feltet der, begyndte hun også at dække inden jeg gav kommando, for “sådan er den jo” – det vidste hun godt.

Så der er en opgave i, at hele tiden variere, så hun ikke laver ting færdige selv – det var faktisk et stort issue i LP3. Nu også her – hvor hun oplever en fremsendelse, og så dækker, fordi det har hun lavet mest af gennem sit liv.

Nå – vi må på den og bryde det mønster, og der ligger opgaven med hende nu. At hun ikke er så selvsikker at hun begynder at gå solo 😀 😀 😀

Det har været lærerigt at mærke, hvor meget MIN mentale tilstand og humør betyder for vores resultater. Det er jo ikke fordi jeg svinger vildt – men der har været 2 prøver, hvor jeg var enten lidt småtræt, eller i andet tilfælde spekulerede over god ven, jeg netop havde fået at vide var syg. Begge de 2 prøver gik vældig jævnt.

Andre gange har jeg været i højt humør og glædet mig ( og også været meget spændt ), men der red jeg af sted på en bølge med godt flow. Kunne mærke det allerede på vejen til prøven. God energi. De prøver er gået super!!

Selvfølgelig skal hundene kunne tingene – hvis ikke de kan det, kan man være nok så glad. Men kan de det, har jeg i den grad fået bekræftet i år, hvor meget et betyder hvordan man som fører har det, og hvad man “sender ud”. Det er forskellen på super resultater ift de jævne – i al fald for mig og mine hunde.

Se – og det er jo spændende at arbejde med. At træne hunde mod at gå til prøver, er så meget andet og mere end blot lære dem sit, dæk og bliv.

Så er næste step – kan jeg som fører/menneske hjernevaske mig selv og gøre et skidt udgangspunkt til et godt ? for optimal performance ??

Ja, det kan man godt. Har jeg arbejdet meget med som musiker, hvor det er jo fuldstændig samme problemstillinger. Koncert torsdag, store soli og 2000 mennesker i salen + direkte TV. Ohhh, man er træt, har sovet dårligt osv – MEN, det er bare op på hesten og i gang med hjernevask og kode sig selv til WOW, hvor det kører – tjulahop, her kommer jeg!!

Det var jeg god til engang – men det koster. Først og fremmest MEGET energi. Jeg er ikke så god til det mere, efter jeg gik ned med stress. Jeg er blevet mere opmærksom på at passe på mig selv og reagere på hvordan jeg har det, fremfor at “tage mig sammen” og kode mig til at det kører, hvis det ikke gør.

Men se lige engang – en masse overvejelser osv – pga hundetræning. Det ER spændende.

Torsdag var jeg til træning hos Johanna. Det startede egentlig som et LP hold, men da der trænes individuelt kan man træne hvad man vil. Konkret træner mange færdighedsprøvetricks pt. Jeg havde alle 3 piger med – for hånden på hjertet, har jeg ikke fået trænet rally m. Donna/Casey siden vores vilde weekend, så der skulle lige pudses af inden prøven i går.

Men timen var Fannys, og hun arbejdede de første 40 min. KÆFT; hun var god. Hun har holdt noget pause og set på jeg er kørt med de 2 andre flere gange. Ohhh, det har gjort lidt ondt i hjertet på mig, men jeg har bidt tænderne sammen og tænkt det var sundt for hende at opleve. Det har det også været – hun var ved at slå knude på sig selv for at arbejde.

Når Fanny er sådan, er hun bedste hund ever. Hun er SÅ FED at træne med. Jeg blev vildt begejstret – også for at træne LP med hende. Nu nupper vi en prøve mere i år – dvs der er et mål, og så giver det mere mening for mig at træne.

Denne sæsons 11 rallyprøver og hele træningen op til, har været sjov, lærerig og super fed – MEN i bund og grund er jeg nok bare en LP-pige. Det tænder mig på en helt anden måde. At gå en fri ved fod, hvor det bare spiller kan jeg blive helt høj af.

Så 40 herlige minutter med en fantastisk Fanny. Dernæst 20 min hver med de andre 2 piger ( blev lidt ekstra udover timen ).

Nu er planen Casey skal være champ – og dernæst at næste år står på LP3 for Casey og Fannys vedkommende. Jeg glæder mig som et lille barn.

Lige nu venter der flere rallyprøver – og den næste konkret med samme dommer, som vi har været hos 3-4 gange i træk nu. Så selv om Casey skulle få over 95 den dag, så er der intet championat der. Men det er god træning, så vi går selvfølgelig op.

Allerførst står den dog på en færdighedsprøve til Casey – det var egentlig det vi skulle, inden vi blev afledt ud i rally 🙂

Jah, sådan kan det gå – derfor det er så svært at planlægge til tider. De der langtidsplanlægninger holder sjældent.

LIGE nu står den dog på hundepasning. 2 hunde af huset rykker ind på weekend i dag. Huxi og Diva – og derudover fri. Det bliver hyggeligt.

– der er i øvrigt lagt en masse billeder ind hist og pist i galleriet. Dels af feriehunde, dels tilsendte billeder og så også af mine egne.

Så må jeg hellere få opdateret. Det har jeg jo lovet.

Nu er det blevet hverdag igen efter en fantastisk prøveweekend d 6./7. august. Det tog lige nogle dage at få ud af kroppen, hvor jeg nærmest var på speed. Vågnede tidligt om morgenen med vild virketrang – og knoklede til sent om aftenen. Der var klart en side-effekt i form af et energiboost.

Men – nu er det hverdag med alle dens gøremål. Jeg er stadig i gang med at male huset – ambitionen er at ALT er malet inden frosten kommer. Vejret driller lidt – med en del byger, men jeg når da noget ind imellem.

I weekenden var der kursus i collieklubben i færdighedsprøve 2. Fanny har bestået færdighedsprøve 1, så det var et fint påskud til at komme i gang med at gøre lidt ved nr 2. Jeg har læst programmet igennem tidl, og en del af øvelserne kan vi. Der er så også nogle, som er helt nye – og som jeg selv har gået i gang med, som jeg tænkte de bedst blev grebet an. Det har virket fint med nogle – andre har krævet lidt mere hovedbrud.

Men det var super at komme det igennem – og den største overraskelse var nok, at vi er længere end jeg tror. Hvis jeg lige får taget mig sammen til at få trænet nogle af momenterne, så er den da om hjørnet.

Desværre er der ikke lige umiddelbart nogle prøver på Sjælland lige foreløbig, og jeg er super dårlig til at få trænet hvis ikke der er det. Men jeg tror jeg putter et par af de mest udfordrende ind i vores LP træning. Så kan vi melde til prøve, hvis der pludselig er en.

Fanny træder jeg vande med derudover. Jeg tænker hun bliver meldt til endnu en LP2 prøve i år – igen -ellers får jeg ikke trænet med hende. Men jeg forventer hun går i løb i okt/nov og så skal hun parres. Så det er egentlig den største plan med hende lige nu.

Men Casey er jo så herligt på banen igen – og hun var med på færdighedsprøvedag ( og det var Donna også – udelukkende som pynt. Jeg KAN bare ikke finde ud af at lade hende blive hjemme .) Men Casey var på – og hun arbejdede fint. Der har heller ikke været nogle reaktioner hjemme igen – har været så spændt på, om hun ville begynde at gispe og SLAM så havde vi borreliaudbrud igen. Det er af den grund, jeg ikke har turdet starte træne med hende. Men ingen reaktioner – andet end endnu mere glæde. Hun er sgu så glad lige pt – halen logrer non stop. Ohhh, jeg er taknemmelig.

Så hun er rykket op og blevet primære træningshund, og hvor ER det en fornøjelse. Nu er målet hun skal være rallychampiion og konkret er hun meldt til en del prøver nu. Faktisk også en færdighedsprøve 1. Hihi – samtlige tricks trænet op på under 1 måned, og stabilt kan man vel ikke kalde det, men hun kan det hele nu og det med tempo 180 ( ikke en fordel i “dut på stok” – hun dutter til tider så hårdt, hun næsten slår den ud af hånden på mig 😀 😀 😀 )

Donna er meldt til de samme rallyprøver – for 150 kr kan man få hund nr. 2 med. Jah – vi har nået vores mål, men igen – der skal være mål for at jeg får trænet, og vi nyder begge træningen. Jah – og jeg ELSKER rosetter, så vi må se om vi kan få flere af dem 😀

Nu er planen at se om vi kan forbedre hhv 95 og 96 points, som er vores 4. og 5. bedste resultat.

Som sædvanlig støtter vi DCKs prøver, som ligger 1. okt. Denne gang er flere af mine kursister også meldt til – ret mange faktisk, så det er en dag jeg ser frem til.

Jeg TROR måske det bliver vores sidste prøve i år – det vil vise sig. Men jeg mærker også, vi har trænet målrettet meget længe nu – især Donna og jeg – og jeg er ikke god til gentagelser. Keder mig ved at lave det samme for længe ad gangen.

Det har været en overraskelse Casey kom i spil – og hun er 6 år. Da hun var hvalp og unghund var jeg dybt begejstret for hendes drive og arbejdslyst. Altid med turbo og man kan gentage ting 120 gange – det er samme tempo. Vi skulle det hele, os to……..og så blev det ikke noget. Nu overvejer jeg om vi skal prøve at nå “det hele” alligevel.

Vi nåede at stille til en LP3 prøve – kort efter hendes 3 års fødselsdag. Den gav ingen præmiering – vi fik et par nuller. Men i alle tilfælde var det ivrighed, der gav 0. F.eks sprang hun på dommers “værsgo” =0. Indkald med stop var med turbo og hun stoppede for sent= 0. Vi fik 10 i helhed, trods den lave præmiering og det var en FED prøve.

Kort efter fik hun endnu et tilbagefald og derefter var det slut med at træne.

Hun er 6 år – og familien modner generelt meget sent og der er også tradition for de bliver meget gamle. Hun er jo ikke gammel – måske vi skulle give LP3 et skud mere (?)

Når Fanny er færdig med det kuld, der forhåbenlig kommer her over vinteren, står der også LP3 på programmet. Vi er tilmeldt et hold i LP3 her i sensommeren. Nu har vi primært rallyet den det meste af 2016 – så må det være tid til noget variation næste år.

Det er så spændende, det hele. Der er også gang i hvalpene af huset og det er super spændende at følge.

I dag ar Haley forbi for en gang vask – og hun lod hele underfrakken blive hos mig 😀 I morgen kommer Aslan for samme tur.

Garneret med æblekage af havens æbler, lind strøm af modne tomater, lange gåture med indsamling af lækre svampe og derudover kaffe i righoldige mængder – så er det nu en herlig, intens tid lige nu.

Her et par billeder fra færdighedskurset med Fanny ( fotos : Helle Heidi Jensen ):

Vinke – den kan vi.

Hund med ryggen til fører – kan vi ikke endnu. Men den er på vej, og fik et godt fif til at holde hendes hoved rigtigt så giver vi den gas er den nok snart ok også.