Blog Image

Lapinettes blog

Glad fører = glade hunde

september 2011 Posted on Sat, October 08, 2011 21:54:33

Ja – jeg har lige læst Pauls blog, som i dag hedder glade hunde = glad fører. Så da jeg sidder og bobler over med oplevelser med modsatte fortegn, så skulle jeg da lige drille lidt og vende den rundt smiley

For endnu en gang er jeg blevet mindet om, at man får hvad man giver. Hundetræning er en købmandshandel – ikke mindst energimæssigt og også på et mere abstrakt plan.

Jeg har været småsyg den sidste tid og skrantet. Jeg har ikke rigtig haft tid til at slappe af, og som skrevet har der også været sygt barn + et hus, som skulle males. Alligevel har jeg jo følt jeg liiiige skulle træner i al fald 10 min. dagligt med de hunde, som skal til prøve om lidt. NEJ Nette – lær det nu, for f…..!!! Lad være. Stik kræene et kødben……gå en tur. Lad være at træn!!

De er så sensitive, og eftersom jeg selv præker til samtlige kursister, at “hunden er et spejl”, så er der da ikke noget at sige til, at oplevelsen har været de virkede ufokserede, rodede rundt og IRRITEREDE mig. De var bare et spejlbillede af en fører, hvis hjerne kørte med 180, var forhastet, forjaget og ingen indre ro eller overskud havde.

Heldigvis stoppede jeg, efter 1½ omgang af den slags, så intet blev ødelagt.

De sidste dage har jeg sovet………og sovet. Drømt mærkeligt, og vågnet badet af sved et par gange – men nu er sygdommen ude af kroppen. Så i dag var det med glæde, målrettede skridt og TRA LU LA LEJ, jeg vadede ud på fodboldbanen her bagved.

Jeg mærkede det fluks. Helt anden kontakt, og konstant logrende haler. HURRA – nu er mor der igen!!

Andrea gik en perfekt ekspertbane i rally med bak osv. Cool lille hund, altså! Vores absolut eneste problem ( ud fra kriteriet = alene på en bane ) er stå, fører gå rundt om. Hun har altid tendens til at trippe allerførste gang vi møder øvelsen. 2. gang er det som regel i orden………..”nååååååååååh ja, det er jo også rigtigt” tror jeg hun tænker smiley

Casey gik den mest fantastiske lineføring. Først et par skridt……så lidt mere, så lidt vendinger, og jeg er stødt på det mest fantastiske nye FVF musiknummer, som kørte på den indre film – så vi havde en total fest. Når hun er “på” fåes det ikke federe at gå med. Hun smyger sig rundt i højrevenringer, og bagdelen bakker prompte ind i venstrevendingerne.

Vi lavede stillingsskift, indkald, stå og dæk og det sad lige i skabet. Det har det gjort længe………så lineføring er det eneste som ikke er 100 % stabilt. Men hun er jo stadig ung – Donna var lige så ustabil i den alder. Hun var faktisk ældre end Casey er nu, da hun kom til sin første LP1 prøve.

Så alt i alt – er man i juble humør og synes livet er herligt – så ryger det altså lige i hundene som vældigt gerne vil være med i den fest.

Er jeg fortravlet og søger at presse hundetræning ind mellem 2 andre aktiviteter – så håber jeg, at jeg er så fornuftig at huske at LADE VÆRE fremover.

I morgen står den på seminar i DCK. Bliver spændende……gode emner på bordet, og en hel dag som omhandler collier. Super!



Underskud

september 2011 Posted on Fri, October 07, 2011 08:08:04

Det har været dage præget af underskud. Min søn har været syg – hoste, feber hovedpine m.m. – men også pludseligt ondt i lungerne så vi måtte haste til lægen. Heldigvis ikke lungebetændelse, men smerter af at hoste.

Det var mandag – og allerede der mærkede jeg også, at jeg da vist også havde fået den bacille. Så égentlig burde der være dømt dyne, sofa osv, men jeg havde et hængeparti omkring et hus, som skulle males færdigt. Eller males……….det skulle have træbeskyttelse. Det trængte ikke voldsomt, men jeg vil ikke snigløbes af træværk, som ikke er vedligeholdt, så det SKULLE ordnes i år.

Vejrudsigten lovede regn i løbet af et par dage, så det var bare med at komme i sving. Jeg er da også blevet færdig, men pfyhhhhhhh……….

Bobby har været her på et par feriedage. Hans mor er skolelærer, og endda kun på halv tid – men så kom der møder oven i, og så var det for længe at være alene. Han kom så om aftenen og blev hentet næste dag efter skoletid. Han er her faktisk lige nu……..og tæsker rundt ude i haven med mor Donna smiley.

Hundene får deres lange ture, og det er en fantastisk årstid – jeg elsker det!!

De 4 hold for SHS er ved at nærme sig deres afslutning. Det har været en fornøjelse, og alle har rykket helt enormt. At se de små på hvalpeholdet rendte ud til pind fra 3 meter afstand og rundt om den – kun på verbal kommando, og en elefant ligeledes på verbal kommando. Det er sågu tilfredsstillende.

Min egen træning er ikke tilfredsstillende. Det er træls, men bunder nok ikke jeg ikke er på toppen.

Var ude og træne med Casey tirsdag, hvor hun stod af et par gange. Jeg mærkede det irriterede mig enormt og stoppede derfor hurtigt og lavede et par succesting inden jeg kørte hjem.

Onsdag var der første træningsgang i SHS, hvor jeg havde meldt netop Casey og mig til. Jeg var i god tid, men landede så i kø på motorvejen og hang der 20 min – og pludselig var det en realitet jeg ville komme for sent. Det var overskuddet ikke til, så vendte kareten og kørte hjem.

Casey er heller ikke helt på dupperne. Hun er falsk drægtig. Træls…..Hendes dievorter er røde og forstørrede, hun er indadvendt og søger at ligge og sumpe i en sofa eller seng. Hun var jo i løb for nylig, og måske det at der har været hvalpe i huset har sat noget hormonelt i gang. Hun er i al fald lidt i sin egen verden, også i et omfang så jeg lige tog temp. for at være sikker på det var det. Temp var fin – og havded hun været parret, ville jeg da godt nok have troet den var hjemme. Så megen adfærdsændring er der ( og hun har selvfølgelig ikke været i nærheden af hanhund smiley)

Så vi er sgu godt nok et super team disse dage

Det går dog den anden vej for mig nu – jeg er friskere, og havde en fed træningssession med Donna også tirsdag. Kæft, hun er på. NU skal der kompenseres for 4 mdr med hvalpe.

Det ændrer dog ikke på, hun er salig af lykke, når de kigger forbi. Hun ELSKER de hvalpe. Hun leger og leger med Bobby disse dage, og har sågar hentet kødben i haven og gået ind og lagt foran ham. Hun er SÅ sød!

Bobby var henne og lege med Cloie for et par dage siden – det kom der denne billedserie ud af : http://leg.lapinette.dk/#home



TAK

september 2011 Posted on Sun, October 02, 2011 21:28:58

En meget ydmyg opdrætter siger hermed kæmpe TAK til jordens bedste hvalpekøbere for et par super dage!

Det har været aldeles fantastisk!

Vejret skal der også siges TAK til. Efter en sommer, hvor alt stort set er regnet væk, har denne weekend budt på det mest strålende, stemningsfulde sensommervejr. SÅ lækkert!

Week-enden har stået på kenneltræf. Både lørdag og søndag. Der skulle være noget for alle, så lørdag var det agilitykursus – hvor vi jo er så heldige at have en super instruktør og udøver i vor kreds. Det er da bare med at udnytte potentialet, som er til rådlighed, så Siri ( og Tom ) kom ned fra Norge, og så blev der lavet agilitykursus,. Noget af en udfordring, for der er faktisk 3 seje Lapinetter, som løber agility, og ( kunne jeg se I) dælme er rå til det. Så er der nogen som mig – lydighedsudøver og vant til at træne, men blank omkring agility. Så en enkelt 9 ugers hvalp. Der skulle være noget for alle, og Siri løste opgaven til UG med kryds og slange!!

Der var lavet en bane, og vi skulle i særdelshed mærke hvor meget det betyder med timing og at bruge sin krop rigtigt. Det var meget lærerigt. C- kuldet er nogle turbo-tonsere. Jeg har aldrig set collier løber så hurtigt, som Trixie og Cloie……..og det er helt ærligt. Når der skete en fejl f.eks for Jeannette ( m. Cloie ) og hun stoppede – så nuppede Cloie lige et par spring til inden hun stoppede, fordi der er så meget turbo på. Imponerende……….!

Casey havde også noget af det, og drejede jeg bare lidt for meget i min krop inden en tunnel f.eks – så var hun langt forbi. Da jeg så fik drejet den allerede LIGE da hendes poter rampte jorden springet før – så blev det rigtigt. Jeg kan godt se, det er en fed sport………Desværre er jeg platfodet, har hofteskred – og en diskosprolaps – så jeg kommer aldrig selv til at futte rundt, men kæft, det er flot at se på!

Donna var super – og nød at komme med ud at lave noget igen. Ret god også………A springet nuppede hun da bare f.eks.

Alle hundene var gode, og det var en fed dag. TAK til Siri og Tom – og til Lone Börger for at vi kunne låne en super agilitybane nærmest i baghaven. Helt fantastisk!!

Summer var med…………og det lille kræ gav den bare max gas. Fantastisk at se…….tæskede gennem 7-8 meter lang tunnel, gik over spring, på bum og charmede alle. Såvel hunde som mennesker!

Bagefter var der frokost herhjemme – det hele lavet klart inden agility, så der bare skulle lunes frikadeller. Dertil hj. la. kold kartoffelsalat, broccolisalat, italiensk brød, Donnas ost ( Primadonna 😉 ) vindruer og en valnøddemazarin-kage. Enkelt – men helt super efter en lang formiddag udendøre.

Helt vildt hyggeligt – og Smilla stødte til der. De to hvalpe legede……….og legede………….og legede. Et stort øjeblik var da Donna kom ud til dem. Lige før man blev helt tudefjæs. Hun blev SÅ glad. Logrede og logrede, stak næsen ind over alt på dem, og de hoppede op ad hendes hoved at var bare lykkelige. Donna tog lige en æresrunde til samtlige gæster – hunde, som mennesker – og hilste glad på med en hale der bare storlogrede. Hun var ikke til at skyde igennem. “SE mine børn, “sagde” hun!

Aftenen bød på en uventet inviation ud at spise – inviteret af Tom og Siri. Karin tog også med, og det var en super aften!

I dag bød dagen på først 2 træningstimer for SHS – derefter var der skovtur med 2 hvalpe, 1 stk. Bassie, 1 stk Donna og 5 C- hvalpe. Farmand Patrick til de to små tøser, var også med – og havde taget chaufføren med :-))))

Super tur, kaffe og kage………..og masser af hvalpeleg, sol og grin. Dortes Dyrehandel havde spnsoreret masser af præmier – til både evt. børn og hunde. Fantastisk!

Begge dage har Anita været med. Hun tog hele turen fra Århus for at deltage. Anita er skrevet op til hvalp efter Donnas næste kuld, og vil gerne joine en masse inden da. Super duper. Dertil er hun vildt dygtig fotograf – og arbejder for Jyllands posten som fotograf, så hun er proff. WOW – har lige modtaget 75 billeder fra hende til aften – af agilitydagen. De bliver lagt ind snarest!

Jeg er ret høj efter disse to dage. Dem vil jeg glæde mig over det næste lange stk. tid.

Jeg er ikke færdig med at uploade egne billeder – men her er de første : http://agility.lapinette.dk/#home



« Previous