Så sidder jeg her søndag formiddag, efter en lang, hård, spændende og intens dag i går.
Dagen startede egentlig lidt træls – mit vækkeur ringede 04.30. Det skulle det ikke – men det skulle det i går, og NOGEN har så glemt at sætte funktionen fra. Akkeja – når nu jeg var vækket, kunne jeg lige så godt stå op. Da lyset begyndte at komme, blev de 3 yngste hunde så pakket til en lang skovtur, og det var til gengæld en super dejlig måde at starte dagen på. Rimfrost på bilen og super koldt – så nu går vi helt andre tider i møde. Smuk morgen i blødt lys, mens solen stod op – og vi fik nuppet 5 km ruten.
I går havde vi off LP/rallyprøver i DCK. Resultaterne herfra kan læses i News, så jeg vil ikke bruge en masse tid på det her. Jeg var medhjælpende arrangør, så derfor mødte jeg op kl. 7 og hjalp med at stille op, og var med til at rydde op bagefter også. Så det var en lang dag.
Jeg går ud af Dansk Collie Klub Lydigheds/aktivitetsUdvalg her pr 1. januar. Så det var sidste store event jeg var med til i det regi. Jeg har dog meldt ud, jeg fortsat gerne vil hjælpe med at lave mentalbeskrivelser for collierne, fordi jeg synes det tilbud er så vigtigt.
Men jeg håber virkelig nu, nogle af alle de medlemmer,som nyder godt at tilbuddene – at komme til prøve, mentalbeskrivelser, kurser, deltage i Årets Hund Konkurrence m.m. – tilbyder deres hjælp til LAU. Det behøver ikke være på fast basis – men måske bare med at hjælpe med at rydde op efter en lang dag som i går. Når man har været der siden kl. 7, målt baner op, pakket telte ud, slæbt borde og stole osv – så er det TUNGT også at skulle pakke det hele sammen igen. Ekstra hænder ville være SÅ fedt.
Medlemmerne i LAU er ikke mere eller anderledes end alle andre. Vi får ingen løn eller fordele. Vi gør det fordi vi synes det er gode aktiviteter for klubbens medlemmer og gerne vil støtte dette. Så det er gratis arbejde, som kommer alle til gode. Det er god etik, at som modtager af disse tilbud, at man selv tilbyder at smide noget arbejde i puljen. Det er i al fald derfor, jeg har gjort det.
Grunden til jeg vælger at stoppe nu, er at jeg på mange planer har haft et lidt hårdt år, og desværre er nødt til at sortere lidt i aktiviteterne.
Men det var en fin prøve i går – på alle måder. Den allerstørste glæde for mig, var at mærke Prima på dagen. Jeg har hele hendes liv kunnet mærke der bor en awesome arbejds-collie i hendes krop. Nogle gange viste den sig, andre gange var hun uopmærksom, distræt og ved siden af sig selv.
Jeg fandt så ud af det skyldtes mavesmerter og kvalme – og så er der gået en masse tid med udredning af det. I al den tid har jeg ikke turdet trænet ret meget, for der var klar sammenhæng med træning/godbidder. Det udløste meget tid sådan en “tur”.
Jeg har beskrevet forløbet tidligere i bloggen, men skal ærligt indrømme at dette forløb har fyldt rigtigt meget hos mig, det seneste års tid. Frustrerende også at dyrlægerne ikke rigtigt kunne finde ud af det – og endelig fandt jeg så selv løsningen – håbede jeg. For det er svært at turde tro på, at noget der fyldt så meget, er løst.
Men det er det – og det viste dagen i går. Den awesome arbejds-collie blomstrer i fuldt flor. Mange hunde var distræte og forstyrrede på dagen – især af underlaget. Prima så kun mig – og knoklede en vis legemsdel ud af bukserne, sin unge alder til trods.
At gå op i rally og få 100 points – uden at have trænet det egentlig nogen sinde, og hvor hun ikke kender flere øvelser – det skyldes ene og alene hendes fokus og vilje til at samarbejde.
Jeg havde ikke regnet med noget som helst i LP2 – vi har trænet programmet i en måned – og faktisk kun delmomenter. Dem vi har kunnet nå. Mange ting har vi ikke kunnet nå – f.eks at sætte sammen til færdige øvelser, og især afslutninger. Vi fik et 0 i fællessit – hvor hun faktisk sidder korrekt, men idet jeg går ind mod hende og er halvvejs, ryger hun op i stå og tripper 2-3 skridt frem mod mig med logrende hale 😀 Meget begejstret og klar til at få en godbid. Hø – det er Prima i en nøddeskal – det at jeg “kommer ind”og stiller mig, er det vi kommer til at bruge vinteren på. Det 0 kostede os en 1. præmie – hvilket ville have været HELT vildt at få, efter kun 1 måneds træning i programmet . Men tænk, vi var så tæt på ?? Resten var der lidt småfejl i, men nogle ting var fantastiske. Et felt, hvor lille collie tæsker af sted i border collie-fart, så der må knaldes et “stå” af i ninjafart, så hun ikke når at tæske videre ud af feltet. Hun går alt med højt tempo og stor begejstring – og jeg elsker det.
Jeg er glad for vi ikke fik en 1. præmie – det var slet ikke målet med prøven. Målet var at se hvordan hun reagerede på det at gå til prøve – og så for at se, hvad vi især skulle arbejde med vinteren over. Jeg startede faktisk med at sige til dommer Brian, at han ikke måtte grine af os – og det var lidt prøve-prøve for mig, for vi var slet ikke klar til prøve. Det fik jeg så at høre for senere 🙂 Han syntes jeg var noget underspillet.
Sikke meget ros vi fik ved præmieoverrækkelsen – og kritikken. 9 i helhed – for en totalt urutineret vovse.
En ting jeg er rigtig glad for, er at jeg har trænet brugslydighed med hende, fra hun var lille. Det er en helt anden indfaldsvinkel, og jeg har fået SÅ MEGET med der, som gør LP ikke bliver det store problem for os ( tror jeg ). Det at hundene skal kunne gå et helt program uden godbidder f.eks – så man er nødt til at belønne meget på driften for at få udholdenheden har været super godt. Jeg kunne snildt have taget hele LP2 i går uden godbidder – for det at arbejde, er næsten løn nok for hende i sig selv. Det er jo selvfølgelig noget jeg har trænet – og den intensitet det giver, er fantastisk.
Hun afleverede alle apporter foran i går – og blev derefter dirigeret i plads. Det fungerede også fint.
Jeg er rigtig, rigtig glad for at have stiftet bekendtskab med brugsverdenen, og deres måde at gøre mange ting på ( og det er gode folk jeg er iblandt – alle historierne om hårde metoder har jeg overhovedet ikke mødt – tværtom. Det er klikker, party og leg det hele ).
Sidste weekend var jeg på kursus en hel dag med Nina Krüger. Det var dælme også godt. Det bedste kursus jeg har været på i mange år – helt konkret fik jeg rigtig meget på plads der – og især omkring Fanny. Jeg har gået og troet Fanny kunne være lidt sart omkring mennesker tæt på osv – og så viser det sig hun er ÛBER sej. Vi lavede en øvelse, der hedder Biancas cirkel – som jeg godt kender i forvejen. Nina prøvede alt for at forstyrre en Fanny, der fik FVF – hoppede, dansede, pev med pivedyr, lokkede med godbidder, gik tæt – faktisk så hun ramte mig osv – Fanny så KUN MIG, og dæmpede ikke det mindste.
Så trænede vi starter – og når jeg bliver alvorlig og gør klar, SÅ dæmper hun. Så det handler ikke om omgivelser, når hun dæmper – men om mig. Det var en aha-oplevelse. Det er når jeg er nervøs, gerne vil gøre det rigtigt godt – så det har jeg brugt en uge på at træne. Jeg har trænet midt i det lokale bycenter med hende, hvor fokus har været på MIN sindsstemning – og ganske rigtigt. Er jeg i glad hyggehumør – a la varm cacao, pandekager m. is, lammeskind og hjemmestrikker sokker – så er der intet. Tænker jeg bare det mindste på nogen kigger eller lign – så dæmper hun. Og jeg synes sgu selv jeg er den samme ??? Men nope – hun mærker alt.
I går gik jeg til prøve i rally iført hjemmestrikke hyggesokker – både bogstaveligt og i overført betydning, og hun dansede sig gennem en prøve til 100 points.
Problem solved!! Nu skal jeg bare passe på ikke at få “tilbagefald” – og huske de uldne sokker 😀
God søndag derude!!
Billede fra kursus – og det er i hele taget godt at se sig i spejlet, når hunden ikke agerer helt som man synes den skal 🙂 Svaret er nemlig som regel i den anden ende af snoren.
