Lapinettes blog

Så er der lige en stille stund her. Jeg synes jeg oplever SÅ meget pt og hverdagen er intens. Sjovt, det kan være sådan i en periode, hvor prøver m.m. er lukket ned. Maj måned plejer ellers at være booked totalt op af prøver. Men man finder virkelig ud af, hvor ligegyldige prøverne er ift motivation osv ift at være hunde-aktiv. Jeg er virkelig mega motiveret pt og får trænet en masse.

Dels træner jeg om torsdagen v. Roskilde hos Pia ( Bergenbolz ). Det er sk… godt. Det er 1½ time, så jeg har både Prima og Jayme med, og så skiftes de. Det er godt nok super træning, og passer lige til mig.

Det er jo så LP, og med nogle afstikkere de sidste år over i rally, så mærker jeg bare, hvor meget det er LP jeg brænder for. Jeg kan synes udviklingen er lidt træls – at alt strammes op hele tiden, så mange hunde faktisk kan få svært ved at hænge på i de højere klasser. Når sværhedsgraden i alt sættes op, er den samlede sum hurtig lidt uoverskuelig. Men lige pt har jeg en lille hund, der arbejder fantastisk, og så er det jo sjovt – og jeg er motiveret for at nørde i detaljer. Eller 2 hunde, jo………Jayme er også ret fantastisk <3

I søndags havde jeg meldt os på et hel dags kursus med Siri, som kom til Sjælland. igen havde jeg begge hunde med, og Jayme fik 1 pas, og Prima 2. Det var så mega inspirerende og bekræftende på så mange planer, så jeg var helt høj, da jeg kørte hjem. Nøjs, hvor fik jeg meget med hjem – fif, fiduser, metoder – og ros til hundene.

– og jeg elsker Siris indfaldsvinkel, med at køre drift, drift, drift og drift på dem. Det er lige mig. Det er også det jeg finder noget af i brugshundeverdenen og vores træning der. Men det giver bare SÅ meget mere – ikke mindst glæde og fokus fra hundene. Klik, godbid er fint – men meget kedeligt og uinspirerende hvis det står alene.

Der blev også talt lidt om mentalitet i de forskellige lande – og det har jeg tænkt meget over siden. Det kunne jeg sådan set fylde 3-4 blogindlæg med, men der var rigtigt mange paraleller til min musikerverden også. I mit ork var vi mange nationaliteter og der ER bare forskellige på os mennesker – fra de forskellige lande. Man kan sagtens se generelle tendenser.

Vi danskere er ikke altid så målrettede som vore kolleger i andre lande. “målrettet” er måske endda lidt et fy-ord her i DK (?) Måske er det en side-effekt af Janteloven – men må ikke ytre for meget, der er noget man gerne vil opnå. Eller føle det………..

Når resultaterne så måske ikke er helt som ønsket – så hænger man sit hat på en anden knage. ” Jamen, jeg vil ikke presse min hund” – “jeg træner kun positive metoder” – og ” det er vigtigt for mig altid at være fair” – og det vigtigste er at det er sjovt.

Alt sammen kan også være rigtigt nok, men da jeg gik og grundede, slog det mig, hvorfor disse ting sættes i modsætning til det at have et mål ?

Man kan da sagtens ønske sig, at ens hund bliver DKLPCH f.eks – og at vejen dertil er skide sjov, super positiv og uden pres for hunden ? også selv om der skal arbejdes for det ?

Jeg er fan af “positive metoder”, og kunne ikke drømme om andet end sørge for træningen er super skæg for mine hunde. Men der er mange andre veje til Rom, end “klik/godbid” – hvilket oftest er det som menes, når der tales positive metoder.

At indlære med leg og drift, er jeg efterhånden langt større fan af – og det giver meget mere på den lange bane – synes jeg. Bottomline – jeg synes ikke det har været så skægt at træne hund i mange år – som nu.

Den sidste tid har også budt på hyggeligt besøg fra Sverige af Anders og Dobby. De havde været til møde på Østre Gasværk, hvor Dobby havde haft kæmpe oplevelse ud af de store spejle derude 😀 Så var der kaffe og playdate bagefter. HOLD nu op, det var fedt at se Dobby igen – og han og Jayme havde en fest. Et par timere senere rykkede Laddie ind til pasning, så dagen efter dette var der en lille pige, der sov godt 😀

I mandags var der selvtræning hos Knud med ham og Marieanne. Også en super dag.

Lige nu har jeg Molly på besøg ( Fannys søster ). Hende har jeg haft til dyrlæge i dag og blive steriliseret – så nu er der ro, kaffe og pusle lidt om hende-tid.

Men jeg skal lige ud 5 min og lege med Jayme og en apport 😀 Verdens bedste <3

Der er lagt billeder ind i flere albummer – men i al fald hos Jayme, Donna, Fanny, Prima, Dobby, Laddie, Joy, Icha, Bobby………..og sikkert flere. Der kommer flere de næste dage, som jeg kommer igennem masserne.

Lige en sen update, mens jeg venter på badeværelset bliver ledigt inden sengetid 🙂

Der er travlt pt og mange bolde i luften.

Som skrevet sidst, er det også lige nu der er rigtigt meget at lave i haven, og timerne forsvinder hurtigt for mig derude. Jeg har også haft 3 feriebørn en uges tid, idet Ginny, Molly og Icha rykkede ind. Der var lige lidt logistik, der skulle gå op, idet 8 hunde skulle luftes – helst 4 ad gangen, og så alle fik hvad de havde brug for.

Men det gik nu rigtig fint og skridttælleren kunne så ret stakåndet meddele 20.000 – 21.000 skridt om aftenen. Særligt Icha og Jayme havde godt nok en fest. Icha blev 3 år her 1. maj, men er stadig meget unghund og fest-tosset. Prima er skam også med på den, men man mærker hun har fået noget modning af at få hvalpe. Så i særdeleshed Jayme og Icha har tæsket rundt og været totalt fjollede. Den lille var mega begejstret over gæsterne 😀



Nu er de rykket hjem igen, men jeg tænker jeg låner dem lidt af og til, og så er her liv og glade dage 🙂

Prima og jeg går til LP træning pt målrettet LP3, og det går SUPER. Vi er glade for træneren kunne overtales til endnu en sæson. Primas modenhed betyder hun arbejder fantastisk – og tempoet er stadig super intenst. Hvor jeg bare elsker at nørde LP igen. Der har været en ret lang pause, bortset fra lige en måneds lynkursus i LP2 sidste år. Prima er også en fed hund at lave LP med. Det hele er egentlig nemt for hende.

Nu varsler de nye ændringer IGEN IGEN fra 2021, og jeg er træt af det. Hvis man ikke har en hund, der kan tæske igennem klasserne og/eller gerne vil lave lidt andet end LP en gang imellem, ( eller har en hund med skade/sygdom ), kan man hurtigt føle sig totalt tabt. Jeg ved ikke lige hvad der sker for at der skal laves nye regler hvert år. Jeg synes det er træls. Så bruger man måske det meste af et år på at indlære f.eks en LP3 – og vupti, så om 1-2 mdr så er alle øvelserne anderledes igen. Måske synes man fra teoretisk side ikke det kan være det store, som der står 1 kegle frem for en gruppe at løbe om, men det kan sørme være en seriøs omkodning, hvis man er vant til at stille alt muligt ud hunden skal ignorere, for at vælge den ene kegle. Og jah, men sådanne “småting” i de fleste øvelser, så kan man da bruge mange mdr på det.

I “gamle dage” – da jeg startede med LP, var der slet ikke alle de ændringer konstant. Jeg kan simpelthen ikke greje, hvorfor man ikke kan lade det få lidt ro i perioder.

Jayme er en stjerne – intet mindre. Lækre lille hund – hun er lige præcis den kombi af Prima/Donna jeg håbede på.

Lapinetterne har en challenge her i maj – bakke i forskellige udgaver. Jazzmin i Finland viste så hun kan bakke i slalom omkring 3 kegler relativt let og ubesværet i pladspos. WOW – det kan Donna, Casey og Fanny da også – men jeg havde nok ikke fundet på at gøre det med en hvalp på 4½ mdr – dvs indtil nu 😀 For det skulle jeg selvfølgelig også prøve med Jayme. Holy moly, det kan hun da godt!! Og det nørderi betyder også, vi nu har super lækre venstrevendinger, med en bagpart der bakker rundt i vendinger – og lækker venstre omkring til vores brugslydighed. Hvor er det MEGA FEDT at kunne blive inspireret og udfordret på den måde.

Jazzmin viste så lige for et par dage siden, at de nu kan det samme med vovse på højre side. Okay – det kommer vi så ikke til at kunne, men respekt!!!! Dælme sejt!

Prima fylder 3 år i dag – verdens bedste lille sorte hund. At købe hende er noget af det jeg er allermest glad for de sidste mange år.

Hun er alt hvad jeg kan ønske mig af en collie – og lidt til <3

Casey ( og søskende ) blev 10 år d. 13.maj. Alle lever og har det super. Casey også – efter en eller stor operation i feb, sidste år, hvor man fandt hun havde en cancertumor, der ikke kunne fjernes, men kun stækkes. Den er i ro og hun har det som altid.

Herunder de 6 yngste vovser på tur. Molly, Fanny, Ginny, Jayme, Prima og Icha.

Så er det 10 min i sengetid efter en godt brugt dag, og jeg kan lige nå en update her.

Sikke et skønt vejr vi har haft meget længe nu, og så er jeg stort set ude 24/7. Have, drivhus og alle de ting jeg sår og har gang i fylder meget.

Alle dahliaerne er pudsede, delt og plantet i mit eget hjemmelavede jord. Fordi de er delt har jeg nu 21 store potter med dahliaer. I efteråret vaskede jeg Emilies hunde ( den ene er Bianca her fra ). Hun bor få 100 m væk, og da jeg ofte vasker dem, mens hun er på arb tager jeg bare selv hen og henter dem. Hun har købt nogle super flotte dahlier på Amager museet – og pludselig øjnede jeg et par frøstande. Jeg klipper hele tiden mine visne blomster af – men tror jeg vil prøve ikke at gøre det så konsekvent i år. *

HAPS, sagde det – og så røg de 2 frøstande med hjem i lommen 😀 Det man hugger, gror godt – og de blev sået her i marts. Spændende var det – og det endte da med 25 nye planter. HÅH – det er godt nok vildt. De er allerede 30 cm høje og står i drivhuset og venter på ca. 5 maj – og at blive plantet ud i haven.

Sidste år var vildt – over 100 kg frugt/grønt høstet til eget forbrug. I år er der gang i ca. 1½ gang så meget.

Der er også god gang i træningen, og jeg er super motiveret pt. Det er så fedt. Prima arbejder fantastisk – det har aldrig været bedre. Hun er totalt ovre alt sit mavebøvl, og har glemt det var der – og jeg kan bare fylde på og på. Hendes hale logrer konstant – hun elsker det.

Jayme ligner mor – men også Donna. Hun er knap så vims, og bruger hjernen meget. Men har også et forrygende tempo. Hun er super duper <3

Til hvalpetræning forrige weekend i schæfer-klubben kom træneren løbende efter os, da jeg gik mod bilen. ” Nette, skal hun også have hvalpe, når hun er gammel nok ?

” Æh ja, det er da planen. Hvis alle undersøgelser ( HD, AD osv ) er ok”

“Okay – kan jeg allerede nu bestille en hvalp ?”

“What – vil du have collie ???”

“Ja, jeg synes hun er helt fantastisk – jeg er helt vild med hende”

Jeg tror nok det er den bedste “ros” eller fedeste tilkendegivelse jeg har fået i mange år. At tage ud i en brugshundeklub og en af de garvede ønsker at få en collie herfra.

Hun arbejder også super – er helt ligeglad med omgivelser eller de andre. Vil vældig gerne lege, når der er frikvarter og tumler gerne rundt med de ældre schæferhvalpe. Men når der arbejdes, ser hun kun mig. Jeg har det “problem” at hun har en turboraket bagi som hendes mor – og vi har frikvarter inde i “hvalpegården”, som er en stor indhegning, hvor der også står et A bræt og en balancebum til agility. Når Jayme løber og leger, tæsker hun simpelthen op alle vegne – og hun flyver hen over A bræt eller balancebum, hvis ikke der står en vagt ved alle 4 steder, der kan løbes op 😀

Hun er totalt frygtløs – og hæmningsløs, og jeg elsker det <3

Prima går på LP3 hold v. Roskilde, og det er dælme god træning. Jeg er meget begejstret. For hver uge, rykker vi nærmere og nærmere på målet. Der er efterhånden flueben ved de fleste øvelser. Det tog mig næsten 1 år at lære Fanny cirkusøvelsen – eller exercise 8, som de andre lidt pænere omtaler den ). Prima kan bare – alt det der med at løbe, lave stop – og sendes til højre/venstre – jamen, hvad er problemet, siger hun.

Til gengæld har jeg nu brugt 4 uger på at finpudse stå, sit og dæk under gang – hvilket hun faktisk kan. Men er hun lidt for speeded hører hun ikke ordentligt efter og tager bare den position hun lige føler for. Jeg har løst det ved blot at ændre stemmeføring til meget mere lavmælt og neutralt. Så det er mig, der har en opgave der med ikke at være for kæk.

Jeg har også brugt tid på at hun skal sidde i sit-øvelsen med 2 pote-targets. For hun er slem til at sidde og steppe lidt med benene, og det er noget kuk. Giver uro – og næste step er at rejse sig eller lign. ( skete jo til prøve sidst ), så hun skal være bevidst om at holde de poter på jorden 😀 Det går også ganske forrygende.

Men vigtigst – det er super skægt <3 Jeg har nu meldt hende til nogle prøver, og så får vi trænet rigtig godt.

Fanny har jeg trænet lidt rally med, men lige pt er hun primært følgeskab for Ginny, Icha og Molly, som jeg giver nogle lange skovture. Efter sådan en tur, træner jeg så de 2 andre – Fanny ikke, for hun er brugt så rigeligt.

Men det kommer nok. Rally trækker ikke så meget lige pt. Jeg tænker det er ok – variation er godt, og lige nu er det LP som er sjovt.

Jayme træner jeg faktisk også mest LP med – og en anelse spor. Lidt tricks hist og pist………..men LP er 1.prioritet.

Her har hun styr på fremsendelse på 10 m afstand – til hoolahopring. Normalt tyrer jeg et stk. legetøj hen over hovedet på dem lige efter de har indtaget “stå” – men hun skifter tænder helt vildt nu, og i den periode med rokketænder all over, kan det give ubehagelige oplevelser med legetøj og trækkeri osv

https://youtu.be/nWtbtN8LaOQ

Et par gode lufteture med hundene ( de unge ud og løbe – de ældre på skovtur ). Sidstnævnte foregik i den lokale skov 150 m fra mit hjem, til lyden af bimlende kirkeklokker ( kirken ligger også et par hundrede m væk – bare den anden retning af skoven ). Så meget lyd og gang i den, har der ikke været længe på min lille spot her på Amager. Normalt ser jeg flyene lette kontinuerligt fra mit køkkenvindue, og lyden af dem er vanlig baggrundskulisse. Men ingen fly flyver disse uger – og her er bare stille. Luften føles så også mere frisk, så det er klart en god ting, udsprunget af noget dårligt.

Ingen påskefrokoster her, men min datter var forbi for et par dage siden, og så hyggede vi os med en god frokost – og en kage, jeg havde drømt om at lave et par år, blev en realitet.


Kagen hedder “Black Magic” – og den levede op til navnet.

Som nævnt bød sidste søndag på en udflugt. Dobby var 15 uger, og måtte flytte til Sverige – men pt er det ikke muligt for ejerne at kunne ind i DK. Jeg undersøgte sagen, og jeg burde kunne køre til Sverige og hjem igen. Det skulle forsøges – og det gik super fint. Ingen problemer overhovedet.

Men det var en meget mærkelig følelse hjemad, at være den absolut eneste bil, der kørte på Øresundsbroen. Jeg har været over mange gange tidligere – der plejer at være fyldt godt op. Det gav den følelse af, at jeg måske havde misset noget info om broen var styrtet sammen længere henne, og det vidste alle andre end mig 😀 Min datter tog med, som afbræk fra at sidde 24/7 på et kollegieværelse, og det var en super hyggelig tur. Hun tog dette billede af os alene på broen :



Man blev så ledt af motorvejen, efter at have kørt en masse slalom mellem nogle kegler ( hurra for rally-træning ), og ned af en rampe, og gennem et par telte, med massivt opbud af politi. De så vores pas, ønskede os god tur – og det var det.

Nu bor Dobby i Sverige og er allerede faldet super godt til. Som tidl. nævnt har de en meget aktiv instagram-profil med deres collie-liv ( roughcollie_madness ), og der er daglige ( super ) billeder af Dobby og storebror Neville, som leger sammen, er på udflugter og har en fest. Dejligt – for det er svært at sige farvel til en hvalp på 15 uger. Men han er landet i et fantastisk collie-hjem.

Nu er Jayme alene tilbage på skansen, og den seneste uge har frigivet mere tid og overskud for mig til at træne med hende og de andre. Jayme er mega meget PÅ, lærer SÅ hurtigt og har et tempo, som siger spar to. Det bliver uden tvivl sjovt! Jeg glæder mig hver dag til at skulle ud og “pille i det”med hende <3

Prima er også i fuld gang – og jeg har besluttet vi træner op til LP3 nu. Jeg er nødt til at vælge – vi kan ikke træne brugsarbejde, LP, rally, færdighedsprøver osv seriøst på en gang. Vi må vælge projekter ud, og gå målrettet efter det. Når det er overstået, kan vi nuppe det næste. LP3 er planen nu, for jeg nåede lige at få den aha-oplevelse til LP2 prøven i okt, at “Hold nu kæft” – brugsarbejdet er SJOVT og FEDT ( og vi har også masser af planer der stadig ), men det her er bare hjemmebane og det jeg brænder for.

Vi var få points fra 1.præmie, med 0 i sit – efter 1 måneds træning i programet. Så nu, hvor tiden er til det, er vi startet op i LP3. Så skal vi bare have nuppet en prøve i LP2 og få oprykningen, så kan vi komme i gang med det sjove. LP3 ER bare den sjoveste klasse – især, når man har en lille løbehund som Prima.

Jeg har jo også arbejdet med den i et par år med Fanny de sdiste år, og hun blev mega stærk i det hele ( et indbrud medførte så afstands-øvelserne blev svære, men det er anden snak ). Så jeg har klassen under huden.

Vi kan sætte flueben ved i al fald 3-4 færdige øvelser nu, som hun er mega stabil i – og delmomenterne i cirkus-øvelsen begynder også at sidde.

Hun arbejder FANTASTISK. Det bliver tæske sjovt, det her!

I går trænede jeg først med Jayme, så med Prima – og så hentede jeg Fanny for at træne rally champion med hende. Fanny arbejder godt, er PÅ og har super følge. Hun vil gerne lege – og har altid haft mere drift og tempo end f.eks Donna. Lige pludselig føltes hun “tung” efter de 2 andre havde været på 🙂 De er bare en helt anden type hund – meget mere border collie, end collie i tempoet. Både i hovedet og benene. Så man skal være ninja som fører for at få forstærket rigtigt, og til gengæld mega rolig i fremtoning.

Der ligner Jayme godt nok mor – men hun har farmor Donnas vilje, hvor Prima er blødere.

Det ser ud til DK så småt begynder at åbne mere op nu. Der kommer nok til at gå lang tid endnu, inden prøver m.m. kommer i gang, men bare det at træningen starter, glæder jeg mig MEGA til. For lige nu er jeg et sted, hvor det er sk…… skægt at bruge en masse energi på det, og så er det rart at komme ud og prøve det af og få feed back.

Kayleigh skulle have været til MB her primo maj – den er aflyst. Hun bliver 2 år i juli, og det skulle jo gerne nåes inden. DKK har dog meldt ud, at de hunde, som bliver 2 år her i den lukkede periode, får lov at tælle med i race-gennemsnittet alligevel, så det glæder mig. En udstilling mangler hun også, men så er hun også ved at være voksen 🙂

Nu er der dømt havearbejde og drivhus-nusning. En lille køretur i eftermiddag og så træning sidst på dagen. Det er en dag lige efter mit hoved 🙂

Hov – I skal de også lige se nogle af mine nye liner 🙂 Lavet af Lunas ejer, som har fundet en hobby i at fremstille liner af fedtlæder. Jeg har bestilt i lige den rigtige længde ift FVF/rally + alm. dressurliner til gåture. Bedste liner jeg nogen sinde har haft.

Jayme er pink, Prima rød og Fanny orange 🙂



Donna – og hendes søstre Luna og Sweety blev i øvrigt 12½ år her d. 8.april.

Det fejrede vi herhjemme med kæmpe kødben til hele flokken. Det er værd at fejre!! Donna er frisk, og hopper stadig selv ud/ind af bilen og går gerne 5 km ture. Så det er jeg meget taknemmlig for!

Stort tillykke til søstrene også!


Donna – 12½ år……….

Det er absurd, det er svært at finde tid til at skrive indlæg her, når jeg faktisk bare går hjemme og ikke skal noget. Men tiden flyver af sted alligevel.

Jeg har sået en masse tomater i år, og også en masse frø fra diverse blomster, hvor jeg selv har høstet frøene i efteråret. Det bruger jeg en del tid på at passe, og der er ikke meget som er så beroligende som at nusse med planter og at se noget gro.

Hovedrengøring har jeg også gang i – en zone grundigt hver dag.

Hundene får selvfølgelig også en masse tid. Gode, lange ture – og lidt træning også. Det kan være svært at tage sig sammen til at træne, når der ikke venter deadlines, hvor noget skal afleveres. Men i løbet af ugen startede jeg på lille bitte hold ( vi var 3 ) med Prima, målrettet LP3.

Det føles forsvarligt – vi er i frisk luft – og med 4-5 m til hinanden. Og hvor var det fedt!!! Jeg har fået trænet lidt med Prima igen op mod dette, og hun rykker super flot nu. Vi fik også meget ros – jeg fik også at vide, hun godt nok ikke er en typisk collie 🙂 Nope – det er hun ikke. Hendes væsen, sind og tempo minder mest om en border colllie – med de udfordringer det også kan give. Ting skal gentages mange gange, for at stabiliseres og det er vigtigt at ramme rette modus, hvor hun ikke kører for stærkt i hovedet. Men jeg synes vi begynder at få styr på det.

Hendes hvalpe har alle arvet disse træk i mere eller mindre grad, og der er begejstrede tilbagemeldinger fra de træningsvante. Jeg er også fan – og stadig meget glad over jeg fik lov at købe Prima dengang.

Lige pt er der 7 hunde herhjemme. Dobby venter på at komme til Sverige, hvilket vi satser på han kommer i dag. Ejerne kan ikke hente ham, så nu prøver jeg at køre ham derover. Laddies ene ejer er politimand, og arbejder netop ved grænsen – og siger at det ikke burde være et problem. Så det satser jeg på. Hvor nogen sikkert synes det ville være en spændende mission, er det dog udenfor min komfortzone. Men selvfølgelig skal han forenes med sine ejere, så deres liv sammen kan begynde. Det vil jeg gerne gøre alt for kan ske.

I løbet af ugen bankede det også på døren – udenfor stod en svensk mand, der dog talte rigtig fint dansk. Han havde en kæmpe kurv fra italiensk supermarked fyldt med alskens gode sager til mig. Det var fra Dobbys ejere, og deres ven her, som bor i DK – var “hyret” til at komme forbi med det. Som tak for jeg passede så godt på Dobby. Wow – i disse trælse tider, var det en virkelig super fantastisk overraskelse <3

Og trælse tider – det er det. Jeg har projekter, Jeg passer have, hus og hunde – jeg holder mig for mig selv, og ser ingen – og handler kun 2 gange om ugen, for at minimere kontakt. Men hvor er det træls :/ Og i mine mismodige øjeblikke, kan jeg ikke få øje på, hvornår det slutter igen.

Mange skriver, nu skal vi holde os for os selv – så DK kan åbnes igen. Jamen – det lader sig jo ikke gøre ?? Vi kan ikke vinde over Covid-19 eller få sultet den ud. Den kører – og pt kører den langsomt. Den venter bare – når der åbnes op igen, sættes tempoet op. Den stopper ikke, før mindst 60 % af befolkningen har haft den – eller der er en vaccine. Vi er 5, 6 mill mennesker i DK. Dvs 3.360.000 mennesker skal have været igennem Covid-19, før vi har, hvad man kalder flokimmunitet. Indtil da vil risikoen for epidemi ligge der og lure.

Der er meget, meget langt igen, inden det antal er smittede – også selv om vi har mørketal. Øvelsen lige nu er at få nedbragt smitten – og få standset op. Super fornuftigt, for sygehusene skal kunne følge med – men hvad så ?

Jeg er bange for, vi bare skubber det foran os – for DK kan jo ikke holdes lukket ned de næste 3 år, mens 3,36 mill mennesker smittes i det tempo vi har nu.

Jeg er bange for fremtiden – og hvad det gør ved os mennesker. Jeg er også bange for at blive syg, og endnu mere at nogle mere sårbare i min omgangskreds bliver det. Det at gå og vente på noget, men ikke ved hver er – det synes jeg er træls.

Der er “kun” 161 mennesker døde pt i DK – men 2 af dem, er vores gode bekendtes nærmeste pårørende. Så kommer det tæt på :/ Den ene kender jeg ikke alderen på – en ægtefælle til en hundeven. Den anden var kun 61.

Kunne man dog bare vide, at 01.01.2021 – så var det slut. Det ville være rart -det at gå og vente……….og ikke vide på hvad………..synes jeg trækker tænder ud.

Nu venter stranden og skoven. Udover Dobby,så er Joy her også. Hun har været her et par dage, fordi et ældre flokmedlem skulle steriliseres – og så er det rart der ikke hopper en lille turbokanin rundt i hovedet på hende. Det første narkoseramte døgn, er det rart at få lidt ro.

De 3 søskende har haft totalt party – og i går var Laddie også forbi og få klippet negle. Så var der leg ude på pladsen bagved. Jeg har lagt en masse billeder ind i galleriet.

Det er mærkelige tider, vi lever i – og det er kommet lige pludseligt.

Jeg indrømmer gerne, jeg synes det er utrygt med covid-19. Jeg er ikke så bange på egne vegne, men der er en del mennesker omkring mig, der helst ikke skulle have den. Jeg har så også nogle hunde, der er afhængige af jeg kan komme ud med dem hver dag osv – så en uge sengeliggende med feber vil jeg også gerne selv undgå.

Så vi lever en meget stille tilværelse herhjemme pt. Min søn har sabbatår, inden han starter på universitetet næste år, og arbejder pt for større tele-selskab. Han har fået udstyr hjem, og kan gøre det hjemmefra. Jeg har aflyst alt jeg ellers laver – hundetræning, hundevask osv

Vi vågner tidligt ( læs : hvalpene gør 😉 ) og ca. kl. 7 står vi på stranden til gåtur. Hvalpe, Fanny og Prima. Vi har det stort set for os selv derude – af og til ser vi lige en menneskeskikkelse 100 m væk, men that´s it. Så tuller vi rundt der – og så hjem og tage de gamle vovser i skoven. Der møder vi aldrig nogen. Så er det fodrings og kaffetid – og så står resten af dagen på praktiske gøremål i hjemmet. Evt lidt hundetræning hen på eftermiddagen – og så aftentur – og det var den dag. Dagene ligner hinanden – og det er rent ud sagt noget kedeligt, men det må til.

Jeg er glad for jeg har nået at være rundt og socialisere en masse med hvalpene – de skal nok klare sig. Jeg har endnu ikke fundet noget at udsætte dem for, som de syntes var overvældende – alt er bare party og spændende, så tænker de klarer nogle stille uger. Men JEG kunne nu godt tænke mig at lave flere forskellige ting med dem.

De blev re-vaccineret i fredags. 12 uger vaccine + rabies. Så skal der gå 3 uger, og så må Dobby flytte til Sverige. Som tidligere skrevet, har hans ejere ( og primært farmand ) været og besøge ham rigtigt meget. I perioder stort set hver dag. Anders og jeg kørte også til dyrlægen sammen og fik hvalpene vaccinerede ( og hvalpene var fine – masser af ros fra Nina <3 ).

Anders nåede lige at smutte over broen lørdag 11.30 – kl. 12.00 lukkede grænserne. Men han nåede hvalpetræning og nogle timer sammen med Dobby her – derefter er det simpelthen 3 uger uden samvær med Dobby.

Det skærer i hjertet :/ De er jo blevet SÅ glade for ham – og har været så meget sammen med ham som overhovedet muligt, og så er det bare “cut”. De kan ikke engang hente ham, når han bliver 15 uger. Jeg HÅBER jeg til den tid kan køre over broen, og så aflevere ham derovre, så de kan få deres hund. Der har været lidt forskellige meldinger de sidste dage – først at det kunne man godt. Så – at det kunne man i princippet godt, men skulle i 14 dages karantæne hjemme igen. Det er jo ingen option – jeg er nødt til at kunne komme ud og lufte mine hunde.

Fik en supersød besked fra svensk opdrætter, som arbejder på færgerne DK/Sverige – og tilbød nogle af “gutterne” kunne tage ham med over, hvis alt andet brændte på. Vi må se……….Super med en plan B – og plan C er der også. Kommer der et udgangsforbud i DK, er der nok ikke så meget at gøre :/ Det tror jeg desværre kunne blive en realitet. Tiden pt er en øvelse i at tage en dag ad gangen – ingen ved hvad morgendagen bringer………. Det er det eneste, man kan regne med pt.

Men det går godt med hundene her, og jeg har indledt havesæsonen 2020. Jeg har sået tomater, forskellige blomster, auberginer, peberfrugter osv . Et hjørne af stuen er fyldt med potter, spirer, varmekasser osv. Det ser ud til at blive en del mere omfattende end sidste år, som ellers var heftigt. Jeg ELSKER det <3

Der er også mange fine tilbagemeldinger på hvalpene. De har det godt og ejerne er SÅ glade. Der postes masser af billeder, videoer m.m. hele tiden. En del kommer i galleriet her hen ad vejen. Jeg synes Jayme udvikler sig hamrende godt – også arbejdsmæssigt. Hun har Donnas “hjerne” og vilje – og Primas tempo. Hun er ÛBER lækker, synes jeg – og synes ikke tidligere jeg har haft en hvalp, der i grad sparkede r….. I går kom så en video fra Finland – og HOLD da op, de er kommet langt. Det var lige en kæbe, der ramte gulvet her i førerbunkeren…….Jeg bøjer mig i støvet.

Jaymes elefant er på plads – og “rundt om pind”, Twist på kun verbal kommando, fremsendelse til hoolahopring og et super følge allerede. Hun elsker at arbejde. Også så meget der af og til lige kommer et glædeshop 😀

Se her : https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=8818680b-4410-4607-bff8-d6da5bcfb96e

Det er spændende med en masse nye venner i Finland – og følge dem. MEGA lærerigt og inspirerende. Jah – og har en del tyske og svenske i forvejen. Det er sundt, mærker jeg – at komme lidt ud af andedammen her i DK.

I april starter jeg LP træning med Prima – vi mangler en færdselsprøve, og den tror jeg ret let vi få nuppet her i 2020. Alle problemer med dæk er nu helt væk, efter hendes tarm er kommet på plads og hun har fået hvalpe ( og tænkt på noget andet ). Så går vi i gang med at arbejde på at komme i LP3. Jo længere op i klasserne med Prima, desto lettere vil hun få det. Hun ELSKER løbeøvelser og alt med tempo, så tænker LP3 er lige hende 🙂

Havde satset på en LP2 her i forsommeren – men jeg tænker alt nok bliver lagt ned flere mdr frem :/

Her et billede af flokkens grand old Lady………..verdens bedste Donna, som bliver 12½ her primo april.

Så er der frokostpause, efter fuldt drøn på siden kl. 7. Hvalpene sover stort set igennem nu – jeg er nogle nætter oppe ca. 5 og have dem ude. Andre gange sover de til kl.6 – 6.30 – og så står vi op der.

Morgenluftning kræver en plan. 2 hvalpe med partyyyyyy, som dog ikke må gå alt for langt. Prima og Fanny med drøn på – men Fanny nu i løbetid. Donna og Casey kan godt gå langt, men de snuser en masse og har bestemt ikke så travlt som de yngre. Så der skal laves en plan.

Nogle gange kommer de små ud på egen tur rundt til steder med udfordringer ( bycenter, Dragør by osv ) – og så får de 4 store tur bagefter til stranden. Andre gange er det 2 hvalpe + Fanny/Prima til stranden – og så får de 2 gamle deres egen tur. Det har så også været til stranden de sidste dage, for nu er der kommet ramsløg i skoven lige op ad – og vi elsker ramsløgspesto herhjemme. Der ryger betragtelige mængder af det løbende. Det bliver plukket på tur med de gamle.

Dobbys svenske familie er en klasse for sig selv. De er og hente ham stort set hver dag – og lave ting med ham. Jeg er mega imponeret. Sidste uge var det 5 dage ud af 7. Eller det endte vist med 6 – for en af fridagene endte det alligevel med Anders kom og lånte ham + balje og pind, for at kunne træne til hvalpeholdet.

Tjek evt deres instagram-profil – der opdateres livligt med billeder og små videoer. En fornøjelse at følge – og ikke bare for mig. De har mange følgere. Dobby bliver en insta-hund 😀 Jeg er også imponeret af de billeder de kan tage med deres tlf – WOW. Søg på roughcollie_madness

Det er en fornøjelse at følge med over hele linien – super dedikerede ejere, og masser af updates hele tiden til kennelmor. Me like <3

Jeg hugger billeder sådan lidt hist og pist – og smider i deres foto-album i galleriet 🙂 Jeg har fået lov 😀

Hverdagen kører igen – og træningen er startet. Jeg har været af sted nogle gange med Jayme og også Prima. Det bliver et heftigt forår, hvor jeg er meldt på en del hold. Men det føles rart, efter at have holdt totalt pause gennem hele barselsperioden.

Jeg har været spændt på om det havde ændret noget i Prima at være blevet mor. Modnet hende måske……….eller (?) Hun er totalt den samme – ingen ændring der. Mega intens, alt foregår med 180 i timen – og er der fristelser på banen i form af f.eks gåselo.., så ryger hjernen totalt. Hun er SYG med alt spiseligt – og det har hvalpene arvet 🙂

Eneste ændring er, at nu har hun ingen problemer med at ligge i dæk. Den var ellers forhekset tidligere – hvor det så viste sig hun havde gået med en tarm i klemme rigtigt længe. Måske altid. Det blev opereret på plads – men stadig nølede hun ved at ligge i dæk. Klart nok – hun har oplevet det har gjort ondt rigtigt mange gange, og det husker kroppen. En god lang pause,hvor hun har lavet noget HELT andet, har fjernet den kodning – og nu er der ingen problemer. Det var, hvad jeg håbede på. Jeg har ofte erfaret, at hvis noget driller, eller hundene har nogle kedelige oplevelser – så er det bedste man kan gøre at hive stikket totalt i lang periode, og lave noget andet. Når man så vender retur, er situationen en helt anden.

Det var det samme efter vi havde indbrud og Fanny var udsat for overgreb af en eller anden slags. Derefter trak hun sig/reagerede på især høje mænd. Det oplevede jeg også til prøver – bl.a. reagerede hun på Knud, som hun har kendt og været glad for siden hun var helt lille. Men sådan er traumer jo – de er ikke rationelle. Jeg kender det fra mig selv.

Så stikket ud 1 lille års tid – og så startede vi igen, og nu var det gledet ud af bevidstheden.

Jeg tænker det er det samme med Prima og hendes oplevelse sikkert mange gange med at dæk gjorde ondt. Lang periode uden den oplevelse er selvhelende. Man ribber ikke op i “såret”. Gør man det, tager det langt længere tid.

Prima har en fest med sine 2 hvalpe – og man skulle tro der var tale om 3 hvalpe. De vælter hus og have mange gange dagligt. Det er godt for hende Jayme bliver her – for de kører totalt på samme level – nok sådan et særligt madness-et 😀

Dobby er lige afleveret af ejer,og nu tæsker de rundt og leger alle 3. De burde i den grad være trætte!!! Men nu venter jeg på de sover,og så skal dagens ærinder klares.


Z…………………..Z…………………Z……………….

Så må jeg hellere prøve at samle op her. Ikke den nemmeste opgave, for der er løbet meget vand i stranden siden sidst.

Well – 5 hvalpe er nu flyttede hjemmefra. Det bliver ikke nemmere, jo ældre jeg bliver. Det er knaldhårdt. Først er der al planlægningen, så forhåbning om tæven er drægtig. Så skal drægtigheden gå godt, den nervepirrende fødsel – og så 8 uger stort set uden søvn, og hvor jeg knokler i døgndrift. Jeg er meget på – fra de er 5 uger står jeg op flere gange om natten for at lukke dem ud. De er som regel renlige fra de er 5 uger – det er disse hvalpe også blevet. Mangel på søvn, mange gæster, esktremt meget rengøring – men det hele båret frem af omsorg og kærlighed for/til de små. Og vupti – så skal man give slip.

Jeg har igen været heldig, at der stod nogle super hjem klar til at tage imod.

I 11. time ventede øjenlysning og sundhedsundersøgelse. Også altid spændende. Sundheden var fin på dem alle, og alle hannernes sten var faldet ned. 3 var fri på øjnene, 1 havde let CRD, 3 let CRD grænsende mod middel. En af disse havde en “plet” – noget det lignede en niveauforskel i øjet, som MÅSKE kunne være et colobom. Det kunne også være pigment – han var ikke sikker. Diagnosen blev “muligvis colobom” – han var dog ganske sikker det ingen betydning havde for hvalpens syn. Dette fik dog imidlertidig den tiltænkte nye ejer til at springe fra. Jeg havde 3 hold skuffede mennesker, der var kede af der ingen hvalp var til dem – og det første hold af dem, blev så tilbudt hvalpen her. De var ikke bekymrede over den plet overhovedet, og sprang til. En rigtig dejlig familie, som jeg var ked af ikke at kunne tilbyde en hvalp – så det endte alligevel godt for dem.

Planen var at parre Icha, når hun kom i løb – men det kom hun allerede for nu ca. 14 dage siden, og dvs jeg skulle til Sverige og parre hende samtidig med jeg skulle have de her hvalpe sendt godt af det. Det duer ikke – og i hele taget tror jeg en pause er godt nu til at lave lidt andet. Så det er skubbet til næste løbetid til efteråret.

Galleriet med J kuldet bliver nu opdateret med billeder fra de nye hjem. Hver hvalp får en mappe. Det er et nyt lay-out, der er trukket ned over hovedet her – men vælger man “samlinger”i øverste venstre hjørne, kommer mapperne frem.

Jayme bliver her hos mig – og jeg er aldeles begejstret for hende. Jeg havde hende til træning i lørdags i schæferklubben. Absolut mindste og yngste på holdet, hvor de fleste andre er schæfere på 5-6 mdr. Hun var mega-sej. Vi slalom om de andre, om pinde, lavede indkald og tandvisning. Træneren var helt vild med hende. Satte sig hele tiden ned til hende ” Neeej, hvor er hun fin” – og så ” HOLD da op, hvor er hun dygtig – er hun ikke kun 8 uger ?? “Æh tjoh – 9 i morgen”. “Jamen altså – jeg er SÅ imponeret. Sikke et fokus og kontakt.”

Jep – hun er sgu go´! Hun har Primas byttedrift og tempo – og måske endda mere end det. Også hendes stærke mentalitet og totalt cool adfærd. Der ligger 200 m skydebaner lige op ad – Jayme var iskold – eller døv. Hun ligner Donna af udseende – og har hendes ekstreme fokus. Jeg må indrømme jeg havde en klump i halsen, da jeg kørte hjem – Donna er 12½ år nu, og vores tid sammen går den gale vej. Tænk, så at få sådan en lille kopi her – i en opdateret version med nogle ekstra pakker lagt i.

Joy bor hos Marieanne, som også er meget begejstret – både omkring indlæring og mentalt. Derfel hos Lone – som har samme lovord.

Jackie er flyttet til Gørlev, til gode venner af Sheebas ejere. De har lært Sheeba godt at kende – og ville også gerne have “sådan en”. Det har de nu – og bor 5 km fra Joy, så første playdate har allerede været en realitet. Sikke en gave for sådan et par søskende.

Laddie i Hørsholm hos et par, som altid har haft collie/collieblandinger. De har altid trænet i politihundeforeningen, da Kim er politimand. Det glæder jeg mig til at følge – og han kommer også til træning hos mig! <3 . Det gør Joy i øvrigt også – og Dobby.

Dobby skal flytte til Sverige. Han skal bare være 15 uger først. Men når bjerget ikke kan komme til Mohammad, såeh……… kan hans nye familie komme rigtigt meget til DK og låne ham inden da.

Dobby skal bo hos Anders og Helen. Anders er komponist/musiker og arbejder meget i hele Norden – og også i DK rundt på teatrene. Lige pt er han f.eks i København – så i dag kom han forbi og lånte Dobby et par timer. Så var de ude og besøge en ven, som også har 2 hunde – og familiens anden collie Neville på 8 var også med. Han er meget tit med, når Anders rejser rundt på teatrene. Han har skrevet ind i kontrakterne han skal have hotelværelse, hvor man må have hund med. Det synes jeg er cool 😀 Der arbejdes pt på at låne en lejlighed her i Kbh, hvor de kan bo med Dobby i nogle uger inden de skelsættende 15 uger.

Hvis man er på instagram, kan deres collieliv følges på roughcollie_madness . Hele familien opdaterer den profil – også deres voksne børn, som af og til passer collierne. Et fælles projekt.

Jazzmin fløj til Finland i går. Hendes ejer Britta ankom med fly ved 8 tiden om morgenen, og kl. 16 fløj de retur. Vi havde en hyggelig dag sammen med gåture med både hvalpe og voksne, træning og masser af snak. Britta og hendes søster er blandt den hårde kerne af finske hundeførere, der træner bruks med deres collie. Meget dygtige begge to – og jeg glæder mig til at følge med. Det var hårdt at vinke farvel til lille Jazzmin ved rulletrappen i lufthavnen. Fantastisk at få billeder og videoer i dag af en glad lille hoppebold, der bare tæsker rundt og har en fest i sit nye hjem og land. Også video fra lufthavnen, hvor hun glad render i forvejen i fleksline mellem vogne, kufferter og alm. kaos.

Så nu er Jayme, de 4 “gamle” – og Dobby tilbage her. Hvalpegården er fjernet, og hverdagen begynder at ligne noget normalt igen. Men hvor vil jeg glæde mig til at følge de små – det her kuld har været en drøm af lave i mange år, og de mere end lever op til forventningerne indtil nu.

Som altid er vi i gang med socialiserings-skemaet – og konkurrencen om flest krydser. I love it! Hvalpekøbere med humor – me like! Der er gået inflation i punktet “gravko” 😀 Den er også sjov, når man skimmer skemaet – at der ståren grav ko og blomstrer der 🙂 For år tilbage satte en hvalpekøber kryds og postede et billede, hvor hvalpen STOD på gravkoen.

Den er overgået nu. Lone overtalte en stakkels sagsløs gravkofører til at tage Derfel på skødet – og så var der video, hvor han kørte gravko. Jeg smågriner stadig i skægget over det. Næste dag var Marieanne ude og finde en gravko – og video af det.

I dag postede en 3.så video af en vicevært taget som gidsel i vores socialiseringsshow. Han fik en hvalp på skødet i sin havetraktor.

Jamen altså – sikke en fest. Og hvordan skal Jayme og jeg overgå det ??

Hvis nogen derude har noget sjovt og vildt på hjul, som hun kan få lov at styre – så sig venligst til! Tak!

Herunder playdate mellem Jackie og Joy. Foto : Marieanne Larsen – tak for det <3