Lapinettes blog

Nu går vi mod køligere tider – og energien og fokus er igen rettet mod hundetræning. Sommeren over, har det primært været min have som var sjov. Hundene har fået lange ture,og træningen i schæferklubben er også passet, men jeg har også holdt en del fri fra træningen.

Som skrevet i forrige indlæg har der også været en del udfordringer med hunde, der ikke havde det helt godt. 2019 har været et spooky år.

MEN – status på Prima er at hun har det fremragende. Nu er der gået 4 uger, og hun jodler glad rundt og der har bare INTET været. Så ingen tvivl om rette diagnose er fundet – og “kur” ditto. Træningsmæssigt er hun helt fantastisk pt – og vi fået trænet en masse. I denne uge har vi været ude og træne med venner både mandag, torsdag, fredag – og så træningen i sch.klubben lørdag, og hun arbejder HELT fantastisk. Hun er ikke til at køre træt, trods varme osv – og der er ingen regning at betale dagen efter i form af kvalme. Tænk, det skulle være så enkelt.

Vi er lige gået i gang med LP2 – men jeg har faktisk meldt hende til prøve om 1 måned. Det når vi nok ikke at blive helt klar eller stabile til – men så er vi i gang 😀 og det er FEDT. At se det lille myr rende ud i et felt eller om en kegle med 200 i timen, er bare MEGA fedt. Ja – LP er og bliver bare min sport.

Det har været et tankevækkende forløb med Prima her – og det er ikke første gang jeg oplever, at når man har en hund,hvor symptomerne falder lidt udenfor de vante kasser, kan det være rigtig svært for dyrlægerne. Mange gange er løsningen så prednisolon……..for måske virker det. Når der ingen diagnose er, hives det kort frem – og det er jo altså ikke gratis. Vidundermidlet, som ofte øjeblikkeligt “lindrer”, men langsomt og sikkert ødelægger den, som får det.

Min dyrlæge nævnte kort for et stk tid siden, at det kunne være man skulle prøve det med Prima – det var inden, jeg fandt ud af hvad der var med hende. “Ikke tale om” var mit svar – hendes symptomer bærer på ingen måde præg af noget auto-immunt – hvilket auto-immun sygdom giver kun symptomer om morgenen ??? Næææh, det havde jeg jo ret i, sagde han – og kløede sig lidt mere i håret.

Jeg har flere colliehvalpe, som træner hos mig pt. 2 på hvalpehold og 1 på unghundehold. Den ene af dem på hvalpeholdet, har haft dårlig mave siden den flyttede til ejer. Ikke bare lidt – men voldsomt meget. Der var intet hos opdrætter – men den blev så opereret for navlebrok inden fraflytning og fik i den forbindelse antibiotika – også en lidt skrap en af slagsen, efter min mening.

Nå – men hvalp flytter, og har dårlig mave med det samme. Alt det sædvanlige prøves – skånekost, prokolin osv – intet hjælper. Det bliver bare værre og værre. Hvalpen er glad og fro – og ser fin ud. Jeg ser hende til træning og energi og humør fejler ikke noget.

Jeg lytter lidt på genvordighederne, men går ikke mere ind i det – det er jo ikke helt mit bord, og man skal heller ikke blande sig – og jah, har haft rigeligt om ørerne selv også 🙂

Nå – men jeg følger jo lidt med både fra ejer og opdrætter – og der tages blodprøver og leveres afføringsprøver – og alt er fint. Endelig finder man så, at hun har candidasvamp i tarmen – og alt for meget af den. Men ejer får ikke noget med hjem til at slå den ned – eller anvisning til “hvad så”. Inden da har dyrlægen først talt om en arvelig sygdom hos collie/schæfer, som det kunne være – som hverken jeg eller opdrætter nogen sinde har hørt om, og der er heller aldrig set lign. tilfælde i fam. før. Hm – ikke så sandsynligt, bliver vi enige om……..

Så afleveres der flere prøver, og en viser ganske let forhøjelse af hvide blodlegemer, kortison og en værdi mere, jeg ikke lige husker. Men det var så ganske lidt, dyrlægen sagde at det kunne være helt anderledes 1 time senere. Men hun aner ikke hvad der er med hunden – og opdrætterens henvendelser ønsker hun ikke at svare på. Det har jeg også oplevet en gang – og finder det meget mærkeligt, for som opdrætter besidder vi jo en vis viden om linier og familie, som måske kan hjælpe (?) Ejer ønskede opdrætter og dyrlæge talte sammen. Men nej – ville dyrlægen ikke.

Nå – men nu fiskes der og famles i blinde – og pludselig mener dyrlægen så, at den let forhøjede kortison nok betød hunden havde addisons ( sygdom i binyrerne ), og ville sætte den lille hundehvalp på prednisolon. WTF ???? Da jeg hørte det, kunne jeg ikke bare lytte mere. Det var jo totalt forrykt – og vidnede om der bare blev prøvet at ramme et eller andet, som kunne passe.

Jeg ringede til ejer, og spurgte lidt ind til kost m.m – og om jeg måtte få lov at lave en kur til hvalpen. Det måtte jeg godt – ejer var efterhånden ret opgivende omkring det hele.

Jeg er IKKE dyrlæge, men jeg har har alm. snusfornuft – og så troede jeg faktisk engang selv jeg havde candida, og huskede man kunne gøre meget selv.

Så mig ind og læse op – og så lavede jeg en kostplan m. diverse tilskud, som skulle sulte svampen ud, og hjælpe de gode mikroorganismer. Jeg var nemlig ret sikker på, at den svamp havde fået gode kår pga antibiotikaen – en alm. bivikrning ved antibiotika er f.eks svamp på tungen ( hos mennesker ) – så det synes jeg lød mest sandsynligt.

Jeg aftalte med hende, hun skulle få en tid hos mave/tarmekspert også – for den alm. dyrlæge famlede tydeligt i blinde – og så kunne vi prøve det her, til han havde tid.

Jeg lavede en kost totalt uden kulhydrater. Candida elsker kulhydrater – og lever af det. Hvalpen fik skånekost – som er fyldt med korn. Dvs – “not good” i min bog.

Dvs hjemmelavet mad – og tilskud af knuste æggeskaller for kalk – og udtræk af hvidløg. Svamp hader hvidløg.

I dag kom så en glædesstrålende besked – for første gang nogen sinde havde hvalpen haft normal afføring – og senere på dagen igen. Ikke ud 6 gange om natten med vand, der løb ud – nu var de slet ikke ude om natten. Sikke dog nogle fantastiske nyheder at få – happy happy!!

Det er 3 dages tid siden de startede på kuren – og allerede er der så fin effekt <3

Ejer meddelte hun nu åbnede en flaske vin – og tiden hos ekspert er nu udsat – og vigtigst af alt : hvalpen undgik at komme på prednisolon, som er noget at det værste møg.

Igen en enkel løsning – løst med husmoderfornuft og et par timer på google.

Mine dyrlæger er åbne og lytter til mig – vi har et super samarbejde. Jeg har verdens bedste dyrlæger.

Men jeg ved ikke hvad der sker nogle gange andre steder…………når husmoderfornuft og finfølelsen med dyret viger for maskiner, målinger og kasser alt skal passe ind i. Så går det lidt galt af og til. Frustrerende at opleve. En kombi ville være mest hensigtsmæssig.

Nu vil jeg glæde mig til at følge den lille hvalp fremover – for hun er en dejlig, livlig, glad og social pige – så nu skal hun bare have det godt!!

Så helt fri for syge hunde har jeg ikke været den sidste tid – men heldigvis stortrives mine egne. Også Donna som bliver 12 næste måned – og Silver,som bliver 13 i november.

Jeg nyder tilværelsen pt – masser af god træning, dygtige hunde, gode træningsvenner og så min have. I fredags havde vi en session igen hos Knud – Marieanne, Knud og jeg selv – og det er mega fedt. Det giver en masse – og hver gang har vi lektier for, som skal leveres til hinanden den efterfølgende gang.

Det er topsuper at have nogen at følges med. Jeg savner ofte gamle dage hos Hanne Hedegaard, hvor vi var de samme mennesker, som ligesom fulgtes ad. Anno 2019 zapper man rundt, og er lidt på hold det ene og det andet sted, og holdkammeraterne er ikke de samme 2 perioder i træk. Det er meget mere individuelt, end holdfølelse – og for mig bliver det en ensom og kedelig færd.

Det finder jeg også i schæferklubben. Prima og jeg er på hold med 3 ( dejlige ) schæferhunde, og jeg glæder mig hver lørdag til at skulle ud til træning. Vi kan i den grad sagtens være med – hun kan det samme som dem, med samme tempo og intensitet. Det er fedt at konstatere.

Jeg har arbejdet med stå og sit under gang seneste uge, med henblik på LP2. i IGP er det jo sit og dæk – vi fik så at vide, vi skulle tage øvelsen på IGP2 niveau – i løb. Jeg spurgte om det var ok med stå og sit i stedet, da jeg ikke ville forstyrre mit LP2 program lige pt. Det var helt ok. Spændende var det – og min lille sorte raket lavede bare en knaldstå og en knaldbangsit, mens jeg spænede rundt og stod ellers helt stille.

Sikke en hund, jeg har – hun er awesome <3 – og hvor hun rykker for vildt nu, hvor hun har det topsuper igen!!

Jeg har lavet et album med hvad der sker i haven også – hvis det skulle interessere nogen. Det er mest lavet til mig selv – for jeg synes det er hyggeligt at have at kigge på til vinter og i planlægningen af næste sæson :

http://agility.lapinette.dk/#!album-122

Tiden er præget af feriebørn.

Bobby har lige været her på ferie. Det samme har Sheeba. De er nu rejst hjem igen – og kort efter rykkede Bassie ind, og så dagen efter Summer.

Det er Fannys mor og far, så det er lidt hyggeligt at have hele den lille familie her.

Bassie er nok jordens sødeste hanhund – så nem at have her. Han kan gå løs alle vegne – og når der er party, er der stadig fuld gang i den “unge” mand. Jah – han bliver 11 om 2 mdr – jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.

Både Summer og Bassie er vant til at blive passet her – men ikke samtidig. De har mødt hinanden ifm tilblivelsen af Fanny & søskende, men ellers tror jeg faktisk ikke sådan de kender hinanden. Men de kan godt lide hinanden,så det er jo dejlig nemt.

Bassie og Summer, som tager en morfar, mens jeg laver ting i køkkenet.

Tiden har også budt på super selvtræning nede ved Knud – i selskab med Knud og Marieanne. Det er et super koncept vi har fundet der, og det rykker. Nu har vi mødtes et par gange – og skiftes til at være “på” og give hinanden feedback. Jeg er mest optaget af LP2 og Prima, og må sige vi er ved at være i mål. Hun arbejder dælme godt, den lille hund <3

Jeg er ved at være rallytræt – eller mæt. De nye skilte er dog trænet – og helt ærligt synes jeg ikke de er så svære igen. Det er til at overskue. Dårlig timing at blive rallytræt, når man mangler 1 cert – men sådan er det.

Jeg havde dog meldt til prøve i går med både Fanny og Donna. Jeg syntes Donna gik lidt skidt om morgenen – lidt stift på bagbenene, så hende trak jeg og lod hende blive hjemme. Hun bliver 12 lidt om lidt – og har mange gode dage. Af og til kan man dog se alderen, og de dage skal hun bare hygge sig og slappe af.

Det var en lille prøve på et bittelille prøvested, og jeg var ret sikker på, at så kunne jeg nok ikke komme til at gå rundt om banen inden selve prøven. Derfor var jeg lige ved at blive helt hjemme.

Jeg har erfaret, at kan vi gå en snusetur rundt om banen – så arbejder Fanny fantastisk. Hvis ikke vi kan – pga for lidt plads, banen lavet op af hæk/hegn eller lign – så bruger hun krudt på at omgivelserne og arbejder skidt.

Sådan en bane var det i går – på den ene side lå en anden rallybane, på den anden var ringbåndet lige op ad højt træhegn – og på den tredje en hæk. Så var der lille område tilbage, med meget lidt plads – og ingen mulighed for opvarmning. 3-4 gange var der hunde henne og snuse til Fanny, som ellers lå pænt til side i et bur. En border terrier lavede udfald mod hende i buret og råbte røv til hende – så det var ikke så fedt.

Jeg har lovet Fanny vi ikke går op til små prøver mere med meget lidt plads. Hun bryder sig ikke om det. Hun er sød og venlig mod alle hunde – måske lidt for sød. Det dæmper/presser hende, når der er så proppet.

Prøven gik som jeg havde forudsagt – startede meget godt ( 1-2 skilte ), men så gik hun mentalt ned og begyndte at zappe sin opmærksomhed mellem omgivelser og mig, og så arbejder hun kun for halv kraft. Jeg stoppede og gik ud.

Ellers fin prøve – lækker bane dommeren havde lavet – og på en anden dag, ville den have været nem for os. Flotte præmier også. Men “plads nok” er et kritierie, vi kommer til at gå efter fremover.

I en perfekt verden, med perfekte hunde – som kan og vil alle steder, havde det ikke været et problem. Men jeg må deale med den hund, jeg har – og støtte hende, hvor hun er. Donna ville have været ligeglad – og Casey og Prima også, men Fanny har bare “noget” der – og så må jeg indrette mig på det.

De havde lovet 18-23 grader i går, og måske hagl og torden. Vi havde 27 grader, sol og forfærdelig lummer varme – pfyh, den var styg. Heller ikke optimalt. Det er så nok mest mig, der lider under det – jeg fungerer skidt i sådan en varme.

Prima er inde i en fantastisk god periode – og er tilbage for fuld madness. Stadig ingen løbetid. Jeg tror hun har sprunget en over pga den tarm sad i klemme. Jeg har regnet mig tilbage til, den har siddet forkert nok næsten 1 år. Det har så arbejdet – så i perioder har maden kunnet passere bedre og jeg har intet kunnet registrere i hendes adfærd. Men on/off har den så givet problemer.

Derudover fungerede hun ikke på BARF som lille – da hun kom over på det, som de andre. Maden kom ufordøjet ud. Af og til gennem livet har hun lidt af morgenkvalme – og efterfølgende mavesmerter, så hun stod i buk. Der har også kunnet gå måneder imellem, men det har været tilbagevendende og kilde til megen grublen.

Jeg har fået hende undersøgt grundigt – og indtil den tarm så sad i klemme, har de intet kunnet finde.

De kunne dog se hendes tolvfingertarm havde noget arvæv i lymfedrænagen, som kunne være opstået pga den afklemte tarm – men også skyldes parasitter, eller en fødevare-intolerance. Biopsierne som blev taget ifm hun alligevel var åben, pegede også på det. Hun har fået ormekur – hvis nu det skulle være orm. Der er så andre parasitter også, der kræver anden behandling – men jeg tror ikke på det. Hun har aldrig never ever dårlig mave – kun kvalme/smerter i øverste del af bugen.

Jeg har holdt log bog – og meget ofte har det hængt sammen med indtagelse af godbidder dagen inden – af enten ren kød eller meget kød. Protein-intolerance ? Måske ?

Men det “sjove” er at mange gange har hun fint kunnet tåle det, så det har været meget grumset billede. Kunne det så være stress-betonet ? hun er ikke stresset i gængs forstand, men hun kører højt og bruger sig selv meget. Kunne det være det ?

Jeg har verdens bedste dyrlæge omkring det her. Han vender og drejer gerne alle mine teorier med mig, og er lige så optaget af det som mig. Han er enig i, det ikke virker som en fødevare-intolerance. Hvorfor får man kun fødeareintolrance om morgenen f.eks – og lige så snart det så lykkes at få mad ned, så får hun det godt ??

Nina tog billede for længe siden af mave – med kontrastvæske – og det viste hurtig gennemløbstid. Hun mente det skyldtes en ret intens mave – og dermed for meget mavesyre. Så derfor fik jeg antepsin med hjem, der kunne lægge hinde i maven, så syren ikke gnavede. Det har Prima fået – og det har også hjulpet til tider. Andre ikke.

Nu ved vi så fra hun var åbnet – at mavesækken er fin. Ingen sår, irritation eller lign – til gengæld var der så det arvæv i tolvfingertarmen, som sidder lige under – og det må have været den, som gav smerter i stedet.

Da Bobby flyttede ind, havde han dårlig mave. Det smittede et par hunde herhjemme – også Prima. Jeg fløj til dyrlæge – da jeg er sart om hende, og hun nu ( for kun 2. gang i sit liv ) faktisk havde tynd mave med slimhinde-afstødelse ( blod ). Det her er virus, sagde Martin så – har ikke noget med det andet at gøre. SUPER – og en gang antibiotika tog det da også prompte. Inden da havde jeg dog nået at give hende en antepsin – som hun kastede op efter 1 time. Der var den stadig i stykker ?? Det undrer mig meget. Jeg kastede en pille i 2 cm vand i et glas og på 30 sek. var den opløst, som de skal. Hvordan kunne den ligge 1 time i hendes mave, uden at blive opløst ??

Hvad er det for en sarthed, hun render med ? Martin havde stadig ikke noget bud – og der er heller ikke mave/tarm-ekspert umiddelbart at gå til. Vi har gjort alt, hvad sådan en ville kunne gøre, mener han. Det tror jeg også.

1 uge efter dårlig mave, havde hun så let morgenkvalme igen. Ville ikke tage den smule foder jeg giver hende hver morgen. Efter 10 min havespadseretur ville hun så godt tage lidt – og efter 30 min var hun sig selv. Bevægelse hjælper altid.

Jeg tog min logbog – og sammenholdt alle oplysninger – og så kom det til mig : Hun mangler sgu da mavesyre.

Fluks en tur på google – kan man mangle mavesyre ? Ja, det kan man godt. Mange mennesker har dette og meget ofte er de fejldiagnosticerede, som havende for meget mavesyre. Det var hvad man mente Prima havde først pga den hurtige gennemløbstid. Men tænk hvis nu det er tværtom ?

Der er intet beskrevet om dette ift hunde.

Læs evt dette link : https://mave-problemer.dk/for-lidt-mavesyre/

Jeg brugte en dag på nettet – og læste nok 25-30 artikler om emnet. Jo mere jeg læste, desto mere genkendte jeg Prima.

Det blev beskrevet man ofte havde problemer om morgenen – kvalme. Det forklarer, hvorfor det hjælper når hun får lidt mad ned – det sætter nok produktionen af mavesyre i gang.

Når hun har fået mad, er det grundet den manglende mavesyre nok ikke fordøjet som det skal i mavesækken, inden det ryger videre – og derfor reagerer tolvfingertarmen med irritation. Det skal jo spaltes osv – inden det kommer videre. Især proteiner.

Det beskrives at mennesker med for lidt mavesyre har svært ved at fordøje kød – og det kan komme ufordøjet igennem. Det var, hvad jeg oplevede med Prima på BARF – hun kunne ikke fordøje det, og det kom helt ud igen.

Jo mere jeg læste, desto mere sagde det bare PLING.

Jeg ringede til Martin, og han blev ret hurtigt også ret tændt på den teori. Det kan det sagtens være, Nette – men det er ikke noget, der nogen sinde er beskrevet eller undersøgt meget ift hunde. Jeg aner slet ikke om man kan teste dem for mængden af mavesyre. Det ville han så finde ud af og melde tlibage om. Men alt som mennesker kan fejl, kan hunde også – sagde han. Vi husker lige, at mange mennesker faktisk er fejldiagnosticerede omkring det her også 🙂

Som sagt har jeg læst mange artikler omkring det her – og man kan booste sin mavesyre. Det kan man ved at spise sure ting – æblecider-eddike er noget af det som nævnes oftest – men også ascorbinsyre ( C- vit ) og generelt sure fødeemner, som ruccola, tomater, citrus osv.

Nu havde Prima så let kvalme den her dag – og erfaringen er, at næste dag bliver det altid lidt værre. Så skal vi ned og vende en tur og så er hun sig selv igen efter et par dage.

Nu gik jeg ud og købe æblecider-eddike. Først tog jeg selv 1 spsk i vand – jeg skulle se om jeg kunne mærke hvad det gjorde. Uha – det gør noget. Efter at have drukket ½ glas vand, så løb spyt og mundvand godt nok til. Det kickstartede totalt en seriøs gang mundvand. Og det giver jo mening ift fordøjelsen – de første enzymer, som skal nedbryde føde-emnerne er jo i spyttet. Sandysnligvis kickstarter det så mavesyren ditto i maven. Jeg var optimistisk.

Prima fik 1 tsk i noget frokost – det røg lige ned. Ingen problemer med at spise det pga smag.

Resten af dagen var hun i topform – og fik det igen om aftenen.

Næste morgen var nervepirrende. Det er her, jeg plejer at se det er værre på dag 2. Hun huggede sin mad i sig – og løb direkte ud og fandt legetøj og jagtede mig rundt med indtil vi gik morgentur. MEGET glad lille hund. Sådan har det været siden – 1 uge nu.

Nu skal jeg selvfølgelig se effekten og stabiliteten over tid, men jeg føler mig ret overbevist om, jeg har fundet løsningen.

Som sagt, har der tidligere gået mdr imellem de her kvalmeture ( andre gange har de bidt sig lidt fast over tid ) – men jeg hader når der er noget – og konkret har de ture også give arvæv på lymfedrænagen, så hun skal helst ikke have flere af dem. Det kan så regenereres – det er fantastisk væv, men alligeveller………..

Har man for lidt mavesyre, er man også mere modtagelig for mavevirus m.m. – for det er mavesyren der slår sådant ihjel. Det forklarer hvorfor hun blev mere syg af Bobbys virus, end de andre.

Det hele passer bare alt for godt – og jeg krydser fingre for jeg har fundet svaret nu.

Prima har aldrig haft dårlig mave – kun kvalme og smerter øverst i bugen, så en fødevareallergi gav slet ikke mening i min verden.

I og med dette her åbenbart er noget dyrlægerne slet ikke rigtigt arbejder med, kunne hun snildt have endt med en fejldiagnose. Jeg er heldig, jeg har nogle fantastiske dyrlæger, som er åbne – og lytter, og ikke bare skal skynde sig at have en afslutning, for så er der fred. Jeg kunne godt forestillet mig andre steder, hvor dyrlægerne havde sagt fødevare-intolerance, allergi eller andet sjovt – og smidt hende på noget grim medicin. Den ville så ikke have virket alligevel – og hvad så ? Havde de så opgivet og sagt det ikke var et hundeliv ? Noget jeg pt klarer med 2 tsk æblecider-eddike om dagen ?

Jeg må hellere tilføje at den her uge har hun ikke bare haft det godt – men totalt awesome. Vi har trænet en masse, og der er godt nok kul på den lille hund <3

Tiden må vise om “det var det”, men den umiddelbare effekt er fantastisk.

Jeg har genoptaget en gammel hobby – faktisk en livslang passion, som har ligget i dvale ganske mange år pga det var svært foreneligt med hunde. Men det er have/planter. At dyrke……

Før jeg fik min første collie brugte jeg al min tid på vores store have – med farveafstemte bede, kæmpe havedam, indkøb af spændende frø i udlandet osv. Det at få noget til at gro – vokse og se det udvikle sig ELSKER jeg.

Da jeg så fik hunde, erfarede jeg det var en svær kombi. De indkøbte frø af sorte akelejer i England, og som var spiret og stod så flot efter 2 års puslen og nuslen, blev mejet ned i en jagt rundt i haven. Så kan man ærgre sig gul og grøn og lave alle mulige sikkerhedsforanstaltninger – eller vælge. Jeg valgte hundene.

Over tid har jeg fundet de samme elementer i hundelivet. Det at se ens hvalpe vokse op – se om frøene “spirer” – og pusse og nusse, og bruge en masse energi på at sørge for de udvikles optimalt – det er det samme.

Jeg flyttede ind i en nem have her – arkitekstegnet og lavet til at være nem at holde, da tidligere ejere ikke var her meget. Det var jo fint ift hundene – og jeg har haft et par enkelte krukker jeg har passet og det var det. Jeg har dog alle årene haft en ormekompost og genanvendt alt vores grønne affald. Det er hippien i mig – og øko-flipperen, og den CO2 forskrækkede, der prøver at have så grøn en hverdag som muligt.

Men med drivhusets opførelse – og en del gratis krukker erhvervet, er de grønne fingre i fuldt spil igen – og jeg elsker det. Jeg har siden ultimo juni været totalt selvforsynende med grøntsager. Det eneste jeg har købt er champignoner – og snart er der svampe i skovene, så behøver jeg heller ikke det 🙂

Og vi spiser og spiser – de lækreste agurker, tomarter, squash osv. Det smager meget bedre, når det er hjemmelavet – og allerede nu er der syltet og frosset en masse. Juli bød f.eks på 30 agurker – så der står nu 4 kæmpe glas med råsyltede agurker m. dildskærme ( også fra haven ) til vinterens leverpostejmadder, flæskesteg osv.

Det her er høsten i forgårs : Det her høsten i går :

Så meget hentes på daglig basis – og så har jeg ikke taget al den salat med vi også høster hele tiden – og bønner. De er også gået i gang nu, og der ligger allerede ½ kg i fryseren. Røde pebre ditto – og der er snart chili også, og stadig mange sorter tomater, der ikke har fået farve endnu.

Jeg nyder også min dahliaer – jeg har 14 forskellige nu, og aldrig har de været flottere. Svært at vise dem rigtigt – men her kan man se dem ift Donna –

Jeg bager rugbrød, sylter alverdens ting og sager ( har lige lavet syltede tallerkensmækkerfrø også, som er en delikatesse ), og jeg ELSKER det liv. Det giver bare mening.

Det er rigtig rart at med en have at stå lidt på hovedet i og blive opslugt af. 2019 har været et hårdt år med syge hunde. Det har jeg skrevet en del om her, og jeg havde håbet det bar slut, men nope.

Jeg følger mine hvalpe tæt – og er altid på sidelinien, hvis der er noget. Denne her gang var det Pepsi – startede med et par uger med lidt madlede, så stod han i buk og så stod han i MEGET buk og havde det helt af h…… til. Dyrlæge – som kørte blodprøve – intet at finde. Der blev undersøgt forskelligt og givet skånekost m.m. – men han endte med en nat, hvor han var rigtig dårlig. Så sendte dyrlægen dem videre- de skulle til mave/tarmspecialist.

De bor i Ålborg – og alle lokale var på ferie, så de endte med at måtte køre akut til Århus. Flashback og dejavu – det var der Flora endte, og hvor de ( efter min mening ) lavede gevaldige fejl 🙁 De åbnede en hund, der burde have været stabiliseret først – bare for at tage biopsi, og den operation overlevede hun ikke.

Der var tjek på det – de beholdte ham en nat for at stabilisere ham, for han var meget dehyrdreret, og næste dag ville de så udrede yderligere. De scannede dog – for de troede det måtte være pancrea, der var noget med – for han var øm, når de trykkede der.

Nope – pancrea var fin – sagde tallene også, men de syntes at kunne se fortætninger i galdeblæren, som sidder lige ved siden af. Nå ??? Spooky.

Jeg har fået underretninger hele vejen igennem – jah, det har vi alle i vores kennelgruppen, og der er spekuleret, googlet og været megen bekymring herhjemme. Da de endte med galdeblære, var jeg lost – anede slet ikke hvad det kunne være.

Da han blev indlagt stod han i buk meget, var meget urolig og havde blodig afføringer. Han havde stadig blodig afføring på Dyrehospitalet.

De satte så en kikkert ned – og fandt : Intet. Intet at se – galdeblæren var fin, pancrea fin – men der var irritation og blødninger i tyktarmen, som så også passede med de blodige afføringer. Så de blev sendt hjem med en pose specialfoder – og det var det.

Puha – ondt i maven. Kunne det virkelig passe, man kunne blive SÅ dårlig af en tarmbetændelse ( og feber havde han ikke ). Hvorfor stod han i buk ? Det gør de jo som regel kun, når det er ting højere i bugen ??

Hvorom alting er – Pepsi er hjemme nu, og det er faldet lige sammen med de her høje temperaturer, og de fik en hund hjem, der intet var gjort ved og var herredårlig, da den kom ind.

Væske, væske, væske – sagde jeg, og sendte opskrift på elektrolytter og video med hvordan man giver med engangssprøjte – hele tiden. Det var det vigtigste nu, og så måtte vi se om kroppen kunne reparere på det.

Og det har den gjort – de blodige afføringer er væk, maven normal og han har det godt, men er træt ( klart efter sådan en omgang ). Nu afventer så svar på biopsier fra tarmen – og der skal samles afføringsprøver for at køre en parasit-test.

Damn, det har været sejt – også bare at være på sidelinien.

Så er Bobby flyttet ind på ferie – og Sheeba var her også lige 1 døgns tegn. Det første Bobby gjorde da han kom ind ( i haven ), var at sætte sig og lægge en portion slim m. blod. Han havde haft lidt dårlig mave, sagde ejer – men hun havde givet skånekost i morges. Nå ??? ja, nu var det da en tarmbetændelse eller vældig irriteret tyktarm i al fald. Så jeg måtte i gang med de råd jeg lige havde siddet og givet til Pepsis ejer.

Efter 2 dage var Bobby tilbage på ret køl – og har fin appetit og mave igen. Men følelsen af at være træt og flad er ikke aftaget 🙂 Konstant bekymring og være “on alert”ift syge hunde, slider.

Nåh ja – og da Pepsi var i fremgang, og man kunne trække vejret igen, så døde mit køleskab akut. Så skulle der handles hurtigt, nyt findes, penge ( jeg ikke har ) betales osv – for at komme i sikker havn der med vores madvarer. Ejjj, det har været en træls periode.

Derfor er det godt med haven – det er ren terapi at gå derude og se tingene gro.

Egne hunde har det godt – heldigvis, og jeg begynder at få lyst til at grave mig ned og nørde noget mere træningsmæssigt. Varmen lige pt er dog ikke så motiverende – jeg gider rent ud sagt ikke træne i 28-30 graders varme. Det synes jeg ikke hundene skal. Jeg har set et hedeslag for år tilbage – og det har jeg dælme respekt for, så vi går lange ture tidligt og sent, og har en laaaaang siesta midt på dagen.

Ugen har også budt på dejlig gåtur med Ellyn. Summer er blevet steriliseret ( blev hun dagen efter gåtur ), da hun har lidt meget humørmæssigt omkring løbetid. Det havde en forklaring – hendes livmoder + ovarier var fyldt med cyster. Så det var godt den kom ud.

Over an out – nu vil vi på stranden, inden varmen igen bliver ulidelig.

Zülle, Fanny, Prima og Summer på tur

Det føles lidt som ferie, selv om der i en uge nu har været 7 hunde i huset. 2 hvalpe af huset, har været i feriepasning, og den ene er her stadig.

Men når man ikke skal være noget sted til et bestemt tidspunkt, stå tidligt op eller har en deadline senere på dagen, så er det super skønt.

Det er ret sjovt – Dixie tog hjem i går, efter at have været her en uges tid. Et par dage efter hendes ankomst her, rykkede brormand Zülle ind. De 2 har ikke set hinanden, siden de var ca. 8 uger. Det var altså lidt sjovt at se, hvad de sagde til hinanden.

De bekræftede en holdning jeg har – hundene ved godt, når de er i familie. Dixie søgte ham rigtigt meget, og han hende – og ret hurtigt legede de rundt. De har rigtig tit valgt at ligge og sove stort set lige op ad hinanden. Det er lidt sjovt.

Hele flokken går jo sammen og har det hyggeligt sammen, men ofte ser man i flokken at nogle hunde er lidt ekstra tætte. Det er Fanny og Prima f.eks også herhjemme.

Det indtryk gav Dixie og Zülle mig. Dixie og Prima er et andet makkerpar, som i den grad har gjort det i sjov og ballade 😀

Det er så sjovt at se det samspil der er mellem dem. Totalt fred og fordragelighed – ikke det mindste har der været. Jeg elsker min rummelige flok!!

Zülle er en KÆMPE hanhund – et godt stk over 30 kg, og lige så sød og mild, som han er stor. Men stadig nem at tænde til leg. Smuk er han også – i mine sikkert ikke så objektive øjne 😀 Det er skønt at have dem 1 uges tid, og lære dem at kende endnu bedre.

Se lige et lækkert fjæs <3 Zülle har det ligesom onkel Bassie – når man vil tage billeder, lægger han ørerne tilbage og logrer ( dæmper lidt ). Men man vil jo gerne have ørerne med på billedet, så løsningen var at lege, lege, sit – bliv – og så gå væk og lave “legelyden” ( hvisler ) – så kom ørerne frem – og få sek efter havde jeg da også 32-33 kg lige i hovedet 😀 😀 😀

Dage uden faste planer, giver også andre muligheder. Nemlig gåture/træf og social hygge, som kan være svært at nå i hverdagen.

I denne uge kørte jeg med 4 hunde op og hentede Luna og Alice. Vi skulle ud og gå en tur i Lunas gamle område ( hvor de boede før ), hvor der er en skøn natur. Jeg har været med der før – og det er pragtfuldt område. Bakker, dale, skov – og stort set ingen mennesker.

2½ times tur – med indlagt kaffepause, og de klarede både Luna og Donna super flot. De bliver 12 om 2 mdr, så det er alligevel ret sejt. Men begge piger er fit og i god form, og viser ikke udpræget tegn på gigt.

Super hyggelig tur – i pragtfuldt vejr.

Så gode ture, hyggelige møder med hundevenner – og så får vi faktisk trænet lidt også.

Derudover en masse af det her – som egentlig er en øvelse i fp3 🙂 Rundt om en genstand. Prima og jeg træner Zülle – og vi har valgt Dixie som genstand, og metoden er lokning 😀 😀

Træningen i schæferklubben kører hele sommeren, og Prima og jeg genoptog i lørdags efter hendes operation. Vi har været ude og træne med Knud og Marieanne efter, og hun har aldrig haft det bedre, men sidste lørdag kørte jeg selv noget kursus.

Det var super dejligt at komme i gang igen. Nu håber jeg snart hun kommer i løb, så vi kan komme i gang med projekt hvalpe – for indtil da står vi lidt på stand by. Jeg har ikke villet melde hende til prøver eller lign i år, for risikoen for at måtte melde fra igen er stor.

Men vi træner – og det er sk…. skægt, og hun gør det fantastisk. Prøverne løber ingen steder – vi bliver nok bare klar til en hel masse på en gang i stedet næste år.

Hun er virkelig en fantastisk lille hund. Jeg er SÅ glad for hende.

Nu venter så en ny tur ud i det blå i dag – strandtur.

Jeg har fået taget en masse billeder – gennem lang tid – og bare ikke fået lagt ind i gallerierne her på siden. Jeg er så småt i gang.

Der er i al fald nye billeder hos :

Donna, Mozart, Luna, Dixie, Fanny, Prima, Zülle og Kayleigh. Der kommer mere hen ad vejen!

Nå – må hellere få lavet en update her. Tiden har ikke rigtigt været til det.

Den korte status er, at jeg er flad. Træt og flad.

Der har været mange syge hunde her i 2019 – Casey med hendes styrtblødning7cancer , Andrea som blev aflivet, Primas mave, Aslans anaplasmose – og så er der flere småting hist og pist, jeg også har været involveret i. Hos venner, bekendte – og kursister.

I januar besluttede jeg at lægge min kost om – for at blive sundere. Da vi nåede maj, havde jeg tabt 18 kg – og derefter blev jeg egentlig ved at tabe mig, så folk også begyndte at spørge om jeg var syg. Nej – det er jeg ikke – men bekymring slider, og også lidt ekstra på mig pga ptsd.

Hvor er der mange ting, der er latterligt ligegyldige egentlig – og som ikke giver følelsen af tilfredshed og at dagen har været god, når man går i seng.

Det har jeg de sidste mdr ryddet op i. Jeg vil ikke bruge min energi på ting, som dræner eller giver en dårlig energi. Tjah – det er vel egentlig ikke engang et spørgsmål om “vil”,men om at jeg ikke magter det mere.

I stedet har jeg genoptaget min gamle lidenskab – havearbejde. Jeg har nu i 10 år tænkt det var uforenligt med at have hunde, men det lader til jeg godt kan indrette mig ud af det 🙂

Det bliver aldrig en have i Claus Dalby stil mere ( som jeg havde tidligere ), med farveafstemte stauder/roser m.m. – i stedet er omdrejningspunktet mit nye drivhus, som jeg er lykkelig for – samt en masse krukker.

Vi er stort set selvforsynende med grønt/bær/frugt herhjemme pt. Det er vildt, hvor meget man kan dyrke på lidt plads – og det hele gødes med seneste års grøntaffald, som har været igennem ormekassen 🙂 Dvs – genbrug. Det er jeg også fan af.

I skrivende stund har vi plukket diverse salater i haven i 1½ måned, dild og persille. 9 auberginer høstet – og 21 hænger og er snart klar. 16 agurker også høstet – og nu begynder tomaterne – jeg har ca. 30 planter. Stangbønner er alle vegne. Squash er næsten klar – og peberfrugter ditto.

Jeg har gemt dahliaknolde de sidste mange år på klædeskabet om vinteren – og hvert år har jeg så købt 1-2 nye, og delt nogle af dem gamle. Jeg har et kæmpe hjørne med dahliaer nu, hvor de største er på str.med mig.

Kæft, hvor har jeg savnet det. Tid,rum og sted forsvinder når jeg er i haven. Jeg kan lige ville smutte ud med par brugte kaffefiltre til ormene – og så finder jeg mig selv 1 time senere stående i drivhuset og plukke sideskud eller lign.

Hundene elsker den megen have-aktivitet. De bliver herligt trætte af at se mig arbejde 😀

Vi går nu også nogle gode lange ture – og vi træner skam også.

Fanny, Prima og jeg har lige været på kursus hos Johanna i fp3/Titelprøven – og det er super skægt at arbejde med igen.

Prima kører med 180 i timen efter operationen stadig. Hun har det SÅ GODT, og arbejder som en drøm. Vi er stort set LP2 klar. Jeg må se om hun snart kommer i løbetid, ellers bliver hun meldt til prøve om lidt.

Fanny arbejder også super duper – vi træner så mest fp3 – og lidt rally.

Disse dage bor Dixie her – hun er på 10 dages ferie. Super hyggeligt – og hundene hygger sig gevaldigt i hinandens selskab. Marieanne var herinde i går – hvor vi gik god tur med hendes 2 zoble og de 3 sorte her. Super hyggeligt. Der blev også leget godt.

Dagen startede med kursus på hundeskolen – Rally, vejen til de 100 – hvor der mødte 7 glade kursister op ( en blev væk uden afbud -fyyyyyy ). Et kursus jeg lavede sidste år – men som jeg slog op igen nu, da jeg synes det er rart med god tid til at fordybe sig i lige disse ting. Jeg ved nemlig godt, hvordan man får 100 – og også hvorfor, når det ikke sker 🙂

Det er mange små ting, som gør det – men førers attitude og timing betyder IMØ alt. Så det arbejdede vi med – og det var en super fin dag, hvor alle var glade og tilfredse og konkret et par hunde kom til at gå helt, helt anderledes godt og PÅ. Åh, hvor jeg elsker at opleve, når det sker.

Morgenturen i dag – hvor jeg desværre ikke havde superkameraet med, men kun min mobil. 3 små linselus, som hev hårdt i linen for at komme hen og stå, hvor man kan få godbidder for at stå 😀 Prima, Fanny og Dixie.

Herunder lidt havebilleder……….af nogle få ting. Det hele eksploderer der ude nu.

Status :

Mozart – som blev opereret for en testikelcancer, jeg fandt ifm vask her – har været på KU Life,og fået den helt store tur, med henblik på at se om canceren havde spredt sig. Biopsien viste nemlig det havde spredt sig til sædstrengen – og hvor langt er det så nået ?

Mozart er fin – INGEN yderligere spredning, så nu ånder vi lettede op der. Han bliver 12 år om nogle mdr, men han er glad og frisk i øvrigt, så der kan godt være flere gode år i ham. Det bliver i al fald ikke det her, som er årsag til det ikke skulle gå sådan!

Prima – verdens bedste lille-bitte hund, har det fantastisk. Trods operationen tænkte jeg allerede 2-3 dage efter, at hun havde det bedre end set længe. Jeg har længe gået og tænkt, der nok var løbetid om hjørnet,fordi hun var lidt mere stille og sov mere end hun plejer. Men til træning var hun PÅ og sit sædvanlige madness, så jeg har ikke været bekymret. Hun har også spist fint. Men hun er bare mere “fri” i det nu – og glad. Småting – men jeg kan mærke det.

Biopsien fra hendes tarm viste af det var lymfedrænagen, som havde arvæv. Det er godt – for det er noget fantastisk væv – det kan regenereres 100 %. Så det arvæv forsvinder igen. Årsagen angav de til enten parasitter, bakterier – eller evt fødevareintolerance. Den fødevareintolerance kan gå længere tilbage, så nærmest umuligt at finde ud af hvad det skulle være.

Så spørger jeg så – hvis den tarm har været fejllagret altid, og dermed være on/off mere eller mindre lukket i perioder – kan DET så give det arvæv ? Ja – det kunne det sagtens, og det var også en mulighed.

Umuligt at sige – men den kan have ligget fejllagret længe – og så har mad mm. stået ophobet – og kan give den inflammation, som giver arvæv. Eller – arvævet kan betyde tarmene står tomme, og så kommer tarm-fejllagringen.

Prima har jo haft issues med den mave længe. Hun tålte ikke barf. Ben og større stykker blev kastet op igen, og hun åd græs i kæmpe mængder. Var det så en fødevareintolerance dengang – som gav arvæv ? Eller var det tarmen, som var lukket til så det ikke kunne passere ??? Pas.

Så kom hun tørkost – hjalp meget, men af og til fik hun meget ondt i maven og stod i buk. Hun har altid haft hel normal afføring – aldrig tynd mave.

Det fik jeg undersøgt – og dengang var billedet af der vist var lidt irritation i mavesækken og hun havde hurtig fordøjelsestid. Kontrastvæsken røg igennem på ingen tid, hvor det normalt står i maven 30 min mindst.

Men hey – væske. Væske kan sagtens passere en tarm, der er delvist vredet rundt og lukket lidt til. Tingene arbejder også – først til sidst her har den været lukket helt til – men den kan jo altid have siddet for højt og forkert – med dårlig passage til følge.

Hun fik antepsin ( syrehæmmer i maven – lægger membran ), og det hjalp da også. Der har i alt det her været lange perioder – mdr – uden problemer.

Så kom en tur igen – og jeg besluttede at give hende meget letfordøjelig mad.

Det har gået godt ½ år – vi har ingen problemer haft i den tid umiddelbart. Ingen lille hund,der stod i buk og havde smerter – MEN, sat i forhold til hendes adfærd nu, har hun været mere stille. Stadig en del mere vild end de andre vovser herhjemme – hun har en drift, der siger spar to – og lyst til livet ditto, men den letfordøjelige mad vil jo også lettere passere en tarm, der måske har lidt dårlige passage. Det opløses jo meget nemt i maven.

I ugen her, hvor hun blev tiltagende meget dårlig, har hun kun fået sin mad. Ingen træning eller godbidder, som hun ikke plejer at få. Så et fødeemene kan ikke have udløst det. Måske en bevægelse, et hop – spring – har betyder tarmen har lukket det lille sidste stk. ?

Det finder jeg nok aldrig ud af – men min tese er, at den tarm altid har været afklemt i et eller andet omfang. Ligget forkert i al fald – og det arbejder jo, så i lange perioder har det kunne fungere – og pludselig så ikke.

I al fald intet farligt, intet arveligt – og ingen problemer med at parre hende, når hun kommer i løb.

I bakspejlet er hun den mest fantastiske træningshund. 2 ting har drillet, og krævet meget arbejde – det ene er apporten, som hun pludselig nægtede at tage. Vi havde ellers færdig øvelse. Jeg tænker, hun har haft kvalme – eller oplevet at tage den med kvalme – og har tænkt, den var en værre en at rende med.

Det andet er dækøvelsen – og det går nogle mdr tilbage. Havde ellers fin dæk – vi tog en LP1 uden problemer. Pludselig røg hun op igen, som havde man trådt på hende. Ørerne tilbage, og viste ubehag. Nå, for den………..

Stille og roligt har jeg så arbejdet med dæk – og hun har faktisk ligget lidt anspændt til tider. Andre har det gået fint. MAVESMERTER. Det har sgu da gjort ondt at ligge der – deraf ubehaget. Hvor ER jeg glad for jeg ikke har presset hende – og faktisk bare ladet det være. Til træning en gang om ugen, har vi så lige taget lidt når vi skulle have dæk – men jeg har ikke gjort det til kæmpe projekt herhjemme, hvor den bare skulle nakkes i en fart.

At ligge i en løvedæk med en tarm i klemme i mellemgulvet – tjah……..Jeg har en god fornemmelse af, at dæk ikke bliver problem fremover 🙂

Hun er så glad,så glad pt – øjnene skinner med stjerner i – og hele tiden” hvad skal vi hvad skal vi ??? På turene tilbyder hun non stop fri ved fod. Har hun ikke gjort før på den måde.

Så jeg er SÅ GLAD – og så taknemmelig overfor dyrlæge Martin, som tog en hurtig beslutning om hun burde åbnes.

Aslan bor her nu – og har gjort det 1 uge. Jeg får masser af god mad i ham – og han har i al fald taget 1-1,5 kg på. Jeg vejer ham løbende – men tallet svinger rundt på vægten, så svært at blive klog af. Men det ligger i det leje. Meget mere frisk og meget mere energi, og ingen vaklen på benene mere.

Det er dælme også en lettelse – dyrlægen havde angivet det var en mulighed han ikke ville overleve.

Men det kommer han til 🙂

Der er blevet kæmpet her – og kæmpet hårdt, men det lader til dragerne er ved at være nakkede.

Ugen bød på dog på KÆMPE overraskelse.

Jeg skulle vaske Cloie – fra C kuldet. Ejer er veninde, og bor 200 m herfra. Hun havde noget til mig,sagde hun. Nå ??

Så fik jeg et kort og noget vin. Ej, hvad er nu det ??

Der fulgte forklaring med, sagde hun – og så blev der læst nogle indlæg op fra diverse hvalpekøbere. De har simpelthen skrevet sammen over FB – ganske bag mig ryg – og besluttet jeg skulle have en gave. Jeg gør så meget for dem altid, hjælper 24/7 ( sagde de ) og var der altid – nu ville de gøre noget for mig.

De havde regnet ud, at alle disse besøg hos dyrlægen – først Casey, så Andrea og nu Prima – ikke er helt gratis, og de så en mulighed for at kunne gøre lidt for mig der. Så de havde samlet sammen.

Så jeg fik kort, vin – og en pengegave.

Jeg var mundlam – ganske og aldeles mundlam. De havde taget rø…. totalt på mig. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige og kæmpe klump i halsen.

Jeannette brugte ordet “respekt” flere gange – de havde kæmpe respekt for mig, og det jeg stod for – og nu kunne de endelig give lidt igen.

Sikke en gestus – og jeg er MEGA rørt,ydmyg og benovet. Jeg har verdens bedste hvalpekøbere – ingen tvivl om det.

Gaven er bestemt en hjælp rent økonomisk – men det største er faktisk det at de går sammen om det, og tager det initiativ. Jeg er SÅ duperet – og også lidt forlegen. Det skrev jeg også retur – ja, jeg hjælper, passer, vasker, giver råd og vejledning osv – og også gerne 24/7 – men jeg har jo også en egoistisk interesse i deres hunde, for de har en bid af hjertet alle sammen. Jeg er så glad for jeg får LOV til at være en del af deres liv fortsat. For godt nok er det deres hunde – men det vil altid være mine hvalpe. Så jeg synes jo det er naturligt at være deltagende.

så jeg syntes ikke helt jeg havde fortjent det – jeg har bare gjort, hvad en kennelmor skal, synes jeg.

Men hvor er det stort – og jeg er dybt rørt.

Nu venter stranden på et par patienter + Fanny – og de to patienter er nok nærmest ved at være forbi “patient-stadiet” 🙂 Det er i al fald fuld fart frem og lange arme på turene nu.

Nå – må hellere få opdateret her. Det har været en streng tid siden sidst.

Der skal nakkes nogle drager af den store og grimme slags pt.

Først blev Silver syg – han bliver 13 år til nov, og er on/off lidt halt på ene forben ( gigt ), men har det ellers fint. Løber gerne og leger osv – og virker frisk. Jeg stod så op en morgen – og så lå der pytter 3 steder i huset. Tisset dryppede fra ham – jeg lukkede ham ud, og han gik straks hen og tissede – og stod der i mange minutter. HOLD da op – hvad skete der mon der ? Han var kun lige færdig med at tisse – så direkte i den udendøre vandskål og stort set tømme dem.

Shit, tænkte jeg – nu er nyrerne stået af. Han virkede ikke til at have ondt eller lign – og det var søndag, så nu jeg besluttede at bruge dagen på at gøre ham fin, hygge om ham – og så tage af sted mandag.

Han blev børstet til den store guldmedalje og fik mange godbidder og møsser. Stadig meget tørstig, og tissede en del – men drypperiet stoppede.

Så blev det næste morgen – og han havde holdt tør om natten. Vandskålen var fuld – så han havde ikke stået på hovedet i den om natten. På morgenturen tissede han helt normalt – og alt dette var overstået (??). Jeg forstod ikke en m.

Nå – jeg havde sat ham på smertestillende HVIS han nu havde ondt – og han tæskede rundt og legede. Så det er han stadig på – og nu er der ingen overdreven tisseri mere. Det er nu 3 uger siden – og nu tørrer jeg sveden af panden, og nyder min gamle, glade dreng der har det fint igen. Jeg finder nok aldrig ud af, hvad det var.

For en uge siden begyndte Prima så at nøle med sin mad. Hun havde kvalme og lidt tungsindige øjne. Så kunne hun pludselig få det godt og tæske rundt. Helt normal mave ellers. Værst morgen og aften, når hun havde ligget – bevægelse hjalp. Så blev det værre – og hun begyndte at kaste op. Ville slet ikke spise og stod i buk og havde tydeligt meget ondt i maven. Mig til dyrlæge i tirsdag – hun har tidl. haft irritation i mavesækken, men den her gang var det anderledes. Jeg frygtede fremmedlegeme. Dyrlægen tænkte mere pancreatitis – hvilket jeg slet ikke troede, da hendes afføring var helt normal. Det var som om fordøjelsen var blokeret – og så kunne den virke i glimt igen.

Nå – hun blev scannet – bugspytkirtlen primært og fik kørt den store blodprofil. Alt normalt – bortset fra et tal, der kunne tyde på hun havde parasitter. Ej – så dårlig bliver man da ikke af det, tænkte jeg………..men jeg fik en ormekur med hjem, og så måtte vi se.

Hjem med en lille hund, som jeg følte der var noget helt galt med – men mine teser om fremmedlegeme/blokering var ikke rigtigt blev hørt, syntes jeg.

Nå – ikke bedre onsdag – og onsdag kastede hun mad op som hun havde spist 4 timer tidligere. Det var totalt ufordøjet. Hun har en hurtig fordøjelse ved jeg fra tidligere – og nu havde det ligget 4 timer i mavesækken uden at nå nogle vegne.

Hendes øjne var triste – motoren væk. Mig ringe igen til dyrlægen torsdag – der er altså noget HELT galt. I må tage røntgen af hende. Jeg fik lov at komme, selv om der ikke var ledige tider – så ville de tage hende ind imellem.

Røntgen viste hel fuld mavesæk – selv om hun ikke havde spist 4½-5 timer. Helt rund og udspilet. Tomme tarme og meget luft.

Der sidder jo noget, sagde jeg så………Nej, det mente de ikke. Det kunne man ikke rigtigt udlede af det billede – det var nok bare den tidl. irritation i mavesækken. Jamen – det er jo HELT andet billede nu ??? Dengang røg maden jo lige igennem ?? Nu bliver den stående – det passer jo ikke ?

tjah – jeg fik kvalmestillende med hjem, så måtte vi se……..

Nu var jeg ved at gå i panik. Jeg sagde igen, jeg mistænkte en blokering – og nu havde hun heller ikke afføring mere. Maden kom nok ikke så langt. Næste skridt er en kikkert-undersøgelse eller at hun åbnes, fik jeg at vide. Hm okay – ja, det er jo også ldit vildt, og kikkert kan de ikke klare der. Jeg kørte hjem med kvalmestillende, men med en uro indeni. Det her var helt forkert.

Gik om mig selv som løve i et bur hjemme. Kvalmestillende hjalp ikke – hun spiste ikke.

Jeg tudede af frustration. Kl.17.30 ringede jeg derned. De måtte hjælpe mig med at skaffe en tid på Kbh Dyrehospital dagen efter hos mave/tarmeksperten der – nu måtte der eksperthjælp til.

Eneste dyrlæge på posten var Martin – og jeg flæbede også lidt i tlf. Jeg er fandeme så bekymret, sagde jeg. Lad mig lige se journalen, sagde han så………..og så 5 sek efter : Der er sgu da en prop, Nette!!! JA – det er det jeg har sagt siden tirsdag – det tror jeg også der er. Jeg er så bekymret – det er helt skidt det her.

Du må komme ned med hende, så åbner vi hende – sagde han.

Uha – så blev det lige pludselig også alvor. Tænk, hvis jeg tog fejl ? Det er en stårre operation. Jeg tænkte 5 sek – og så havde jeg en plan. Jeg vil gerne du tager et nyt røntgenbillede, Martin – og ser om den mad, som stod der 12.30 er kommet videre i tarmene. Hvis ikke – så er det lige så godt som kontrastvæske – så ved vi der er en prop. Yes – det var en god plan – og han ville yderligere tage en ny blodprøve. Der er et tal, der stiger, hvis der er en prop.

Jeg skulle lige klare et træningshold – og kunne så køre 1 time senere. På træningsholdet går også en dyrlæge – og hun sagde det samme. Hellere åbne en gang for meget, end en for lidt – så jeg tog af sted fast besluttet. Nu måtte det sgu briste eller bære.

Røntgenbilledet viste der var gået meget lidt mad videre i tarmen – mavesækken var stadig helt fuld. Blodprøven at tallet var steget lidt – ikke kriminelt, men det var stigende.

Så der blev gjort klar til operation. Det ville tage et par timer, så jeg kørte hjem imens og luftede de andre. Jeg var helt tryg – Martin er sej. Også ham der opererede Kayleigh, da hun slugte et stegt ben fra en kotelet, og måtte have det opereret ude af maven. Samme operation her.

Det var godt vi gjorde det. Ingen fremmedlegemer – men en fejllagring af tarmen. Dvs en slags tarmslyng. Den lå højt i bugen, og var klemt sammen, så der ikke kunne komme noget videre. Lige en anelse meget tyndt maveindhold havde måske kunnet passere de sidste dage, men nu var der helt lukket. Derudover havde hun noget arvæv i tarmen – hvad det kommer af, ved han ikke. Der er taget biopsi og sendt til laboratorium. Men måske parasitter – hvilket første blodprøve jo slog ud på. Mærkeligt – for hun har aldrig never ever haft dårlig mave, men vi må se hvad de vender tilbage med.

Da jeg kom retur var hun ved at blive lukket sammen igen – og jeg gik direkte derop, mens han klarede det sidste. Jeg fik vist billeder af arvævet i tarmen osv – og da tarmen var blevet hevet ned rette sted, gik den straks i gang med at arbejde igen.

Hvad der er sket,må guderne vide. Det kan ske f.eks ved en kraftig opkastning, sagde han – men det synes jeg ikke hun har haft. Måske har den ligget sådan altid (?) Og efterhånden fået lukket sig mere og mere ??

Hvordan kan jeg være sikker på, den ikke gør det igen i morgen ?? Det mente han var ret usandsynligt – og han er yderst optimistisk, siger han. Nu skal hun lige på den anden side af operationen og hele op – så kan hun fortsætte sit liv helt som før.

Allerede nu har hun det meget bedre – trods stort indgreb. Som yngre havde hun af og til mavesmerter – stod i buk – hvor man mente det var irritation i mavesækken ( begyndende mavesår ). Hun skiftede foder – og så er det gået i sig selv igen. Der var ikke skyggen af irritation i mavesækken nu – han havde gået det hele igennem. Jeg spekulerer jo lidt i, om den tarm altid har været fejllagret – og måske har rykket lidt rundt.

Trods 15 cm langt sår på maven, adskillige biopsier taget – og åbnet i mavesækken, er Prima mere sulten end set længe. Hun har altid været syg med mad – men nu hugger hun det i sig, og tigger non stop.

Hun har en drift, som siger spar to – og er über sej. Jeg gad nok vide, hvor længe hun har gået med det her on/off. Der har intet været at mærke på hende. Hun leger frådende vildt og skåner på ingen måde sig selv. Hun har spist med god appetit også og maven altid været normal.

Nu må vi se, hvad biopsierne viser – og så skal hun skånes lidt her 7 dages tid, og så er hun frisk igen.

Aslan passede jeg torsdag/fredag. Hans fam er ved at flytte – og går og gør i stand det nye sted, mens alle deres ting er opmagasineret. De lever i en kuffert pt – og når der er håndværkere, mens de ikke er hjemme – kommer han herud. Nu havde jeg ikke set ham en uge – og holy moly, han var blevet radmager. Rygsøjlen var nærmest trekantet at røre ved.

Han spiste dog fint, men virkede mat. Nævnte det selvfølgelig for ejerne. De kontaktede mig så i weeekenden – han havde ændret adfærd, og virkede sur. Nå da ?? dælme atypisk – og vi var enige om han måtte til dyrlægen.

Det kom han – samme Martin, som senere opererede Prima. Han var rystet over hvor tynd Aslan var – og mente han måtte have en tumor. Blodprøven viste forhøjede levertal, for få hvide blodlegemer – og så et par ting til. Aslan skulle indlægges hele følgende dag til grundig undersøgelse, røntgen, scanning osv.

Jeg udbrød spontant – det der er sgu ikke cancer. Det tror jeg ikke på. Det er borrelia eller anaplasmose. For da Casey havde borrelia, var det PRÆCIST det samme blodprøven viste. Passede også med Aslan var sur. Casey var bange – men det går på hjernen.

Så det nævnte de også for Martin – og ja, det var det. Aslan har anaplasmose. Men han var noget alarmeret, fordi han var så tynd.

Vi har så holdt kontakt – og det er svært at få Aslan til at spise i alt det flyttekaos – og det skal han sgu bare. For ellers er der meget at kæmpe med.

Så jeg tilbød at tage ham herhjem. 2 patienter eller 1 – det går nok. Han er vant til at bo her.

Så han rykkede ind i dag – og i skrivende stund har han spist en del mere end en dagsration. Jeg plejer at være ret god til at få hundene til at spise – og det er også lykkedes super godt i dag. Så nu skal den unge mand fedes op. Han havde vaklet på benene dernede – så svag var han. Han har haft problemer med at løfte benet, når han skulle tisse. Men det kunne han her til aften – også ca. 15 gange – så nu går det fremad!!!

Jeg er træt af sygdom. Jeg har haft hele nætter denne uge, hvor jeg ikke har sovet, da jeg ikke kunne slippe Prima – og at holde øje med hende.

Jeg er flad – mest af alt mentalt.

Så nu håber jeg det vender – men det ser det nu ud til. De største drager er nakket – så må vi se, om der dukker flere op.

En lille nyopereret pige <3 Hun har selv været inde og finde legetøj. Kæk.dk

Jeg må hellere få skrevet, at Mozart er opereret, og alt gik godt 😀 Totalt efter bogen, og ingen problemer overhovedet!

Jeg ved nede og hente Andreas urne her i ugen hos min dyrlæge, og kom i et roligt øjeblik på dagen, så fik sludret lidt med dem dernede.

De fortalte, de havde givet den narkose til collier, som de plejede at bruge – for ud fra historikken antog de, Mozart nok havde MDR1 defekten. Dvs tidligere dyrlæge – ifm tandrens – åbenbart har givet en narkose, som hunde med MDR1-defekten ikke kan tåle. Derfor Mozart åbenbart fik respirationsstof – men hvor de ventilerede ham manuelt, og han så overlevede.

Nu opereres han så næsten 12 år gammel – af nogle dyrlæger og en anæstesi-sygeplejerske, som har totalt tjek på en collie kan have en MDR1-defekt – og det går totalt super.

I denne her uge, har en anden collie-ejer slået op på facebook hendes 2 collier er døde efter at have spist et stykke rugbrød i “stalden”, hvor der var ormekur til heste i. Totalt tragisk. Ormekur til heste indeholder iverkmetin – som hunde med MDR1 defekten ikke tåler overhovedet.

Men det er bare 3 historier for meget på samme uge – og jeg kommer til at genteste mine avlshunde for MDR1 fremover. Jeg ved Prima er fri – for det er begge hendes forældre, men ellers bliver det endnu et parameter jeg vil styre efter avlsmæssigt.

Nu er jeg heldig at have verdens bedste dyrlæger, som jeg ved har totalt tjek på alt – men når der er dyrlæger anno 2015, som kan finde på at give en collie forkert narkose – så bliver jeg godt nok lidt paranoid.

Andrea er kommet hjem i en urne – og ligger nu nede ved siden af Honey og Gimli. Hun har ( som dem ) fået en lyserød Austin-rose plantet ovenpå, og det bliver et smukt hjørne af haven!

Casey ( og C kuldet ) blev 9 år her d. 13. maj – og Prima blev 2 år d. 17. maj. Det har kostet lidt i kødben og gode guffer, men det er jo KUN hyggeligt.

Jeg venter stadig på løbetid – i skrivende stund er der 12 mdr siden Prima sidst var i løb. Hun er åbenbart en med lang tid imellem.

Ventetiden bliver fyldt ud med havesysler. Jeg byggede jo et drivhus her i april – med god hjælp fra en collieven, Søren. Jeg har nu 30 tomater, 2 agurker, peberfrugter, auberginer, baslikum, rosmarin osv stående – og det vokser, så det er en lyst.

Før jeg fik collier var jeg havenørd. Jeg brugte al min tid på at arbejde i vores gamle have, havde farveafstemte bede i Claus Dalby-stil, og brugte meget tid på også selv at lave kompost osv.

Med colliernes indtog måtte jeg foretage et valg. Lækker have med stauder, frøspiret af frø indkøbt i England osv – var ikke nogen fornøjelse, når det blev løbet ned 5 sek efter det var plantet.

Kompost har jeg dog lavet lige siden – og også haft flere planter i krukker osv. Men i år har nørdegenet fået lov at give den gas igen, og hvor ER DET FEDT!!

At gå ude og arbejde,mens hundene tusser rundt – det er bare livskvalitet.

Aftensmaden i dag, bestod af melanzane alla parmigiana – med hjemmeavlet aubergine. Det er der altså noget ved 😀 ( en slags lasagne med aubergine vendt i æg – stegt på panden, tomatsovs og parmesanost. Det er GODT!!

Nu kommer den gode tid – med varme aftener og kaffe på terassen.

Me like!

Prima, 2 år!