Lapinettes blog

Nu er maj ved at være slut, og det samme er en marathon-omgang med prøver og diverse hundeaktiviteter. Weekends booked op med faren rundt med 180 i timen.

Jeg er ikke 29 mere – og jeg synes maj har været hård i år. Den er altid hård, men i år har det været på grænsen af, hvad jeg syntes var behageligt.

Vi sluttede med rallyprøver i Vipperød i går, arrangeret af Islandsk fårehundeklub. Deres prøver prioriterer jeg som regel at komme til. De kører altid super, med en fantastisk stemning. I går var ingen undtagelse.

Det var varmt i går – og meget, meget lummert. Jeg førte mig helt opkørt allerede inden jeg var færdig med at slå et telt op. Jeg plejer ikke at have telt med, men jeg kunne godt se hundene måtte ind i skygge. Så slæbe frem/tilbage – og pfyyyyyyyyyh, følelsen af ikke at være 29 år mere, kom da lige bragende.

Hundene havde det også varmt. Derudover var Prima i løbetid ( er pt ) på dag 9 og ved at nærme sig noget ret HOT også på anden vis. Hendes første løbetid – så jeg aner jo ikke, hvordan hun reagerer på det. Mandag var hun i starten – og der arbejdede hun super ifm Rallydysten. Men det gjorde hun så ikke i går 😀 Min lille fokuserede hund, var godt nok distræt og ville meget gerne snuse til alt. Den tendens har jeg også set de sidste dage på lufteture, hvor hun plejer at hænge ude foran, og bide Fanny i kraven og lave en masse fest. I disse dage tusser hun rundt lige omkring mig, og skal have næsen i ALT simpelthen.

Sådan er det – det hører med til at have tæve. Heldigvis har der ingen sarthed været op til.

Det var hårde odds i går – og jeg vidste det godt. Varmen, løbetid osv – ikke de bedste betingelser.

Men nu var vi meldt til – og det er også vigtig info at se, hvordan især Prima, reagerer når forholdene ikke er super gode. Hun meldte sig ikke helt ud – hun kunne fanges ind, når opmærksomheden forsvandt fra at arbejde, men det var op ad bakke, og sådan har jeg aldrig oplevet hende før. Men det er god info.

Casey gik en super første rallybane – med super flow og absolut ingen stress og kun et lille vov. Fed følelse – men vi mistede godt nok en øvelse + ommeren på den – og så var der lidt småting. Det var bakke på højre side, hvad vi ellers har klaret fint før, men pludselig var det svært for hende. Det må bare under lup igen.

til 2. prøve kunne hun ikke mere – og efter nogle skilte gav jeg op og gik ud. Jeg havde tænkt hjemmefra at 2 prøver nok var for meget for hende, og det lærte jeg nu at det er det. Det kan hun ikke.

Casey har jo en hjerneskade efter borrelia + 8 tilbagefald. Efter dette boede hun stort set 2 år bag min seng – og aflivning var på tale. Det var som om hun havde mistet al sit sprog – både ift de andre hunde og mig. Hun forstod ikke hundene – eller mig, og blev voldsomt usikker og angst i helt almindelig situationer. En rigtig lang ronaxankur + bittesmå opgaver ( bare en sit f.eks ) vendte bøtten og langsomt er hun kommet tilbage til noget der ligner en normal tilværelse. Jeg tænker ikke længere over i hverdagen, at hun er syg. Hun er heller ikke SYG mere, men hun har nogle men hun aldrig kommer over. Hun kan ikke lege med mig mere f.eks – og hun sover rigtigt meget ift de andre hunde. Men hun er glad og tryg, så der er ikke noget der er synd.

Hun er glad, når vi træner – og derfor gør vi det. Men hun kan ikke træne ret længe ad gangen. 10 – 15 min – så begynder øjnene at flakke og hun kan ikke holde fokus. Så det er med at stoppe inden hun når dertil.

Jeg tænker det som at jeg har et åbent vindue at arbejde i – og det skal ske i det tidsrum, ellers så er løbet kørt. I går fik vi testet om 2 min – pause – og 2 min senere igen kunne gå. Det kunne det ikke. Men de første 2 var super gode 🙂

Det er også vigtigt at time opvarmningen. Hun har brug for lidt opvarmning- ellers er hun for speeded. Men endelig ikke for meget – for så går vi ud over de 10 – 15 min hun kan klare at koncentrere sig 🙂

Det er de vilkår vi arbejder under – og det kan være lidt svært, når man har f.eks 3 hunde med i byen, som i går. Men der er ikke noget, der er så svært man ikke bare kan stoppe – så det får vi det bedste ud af. Jeg er slet ikke i tvivl om hun elsker at træne – og når det går godt, går det SUPER godt.

Donna var lidt påvirket af varme og misforstod et par ting, men ellers er hun jo det gode, stabile kort. Hun leverer altid ved kasse 1 – uanset vind, vejr, omgivelser osv

Fantastisk hund – absolut, men det har også taget 10½ års kontinuerligt samarbejde at vokse ind i hinanden på den måde. Vi kender hinanden ud og ind, os 2 – og har en pokkers masse oplevelser og erfaring i rygsækken. Som ung var hun bestemt ikke helt nem 😀

Det tager tid at forme hinanden – og det er vel egentlig den proces, der er fed ??

Jeg tager billeder af præmier, rosetter m.m. og flasher – og det er skønt med præmier. Men den helt store gevinst er den samhørighed, forståelse og kommunikation man kan opnå. Jeg er lykkelig når jeg går med mine hunde, og vi smelter sammen til en enhed – det er den følelse, som er drivkraften.

Jeg synes det er topspændende at lære mine hunde at kende, forstå hvad der ligger bag deres adfærd og møde dem et sted, hvor vi begge synes det er fedt 🙂

Den som jeg træner mest med pt er faktisk Fanny – og det har det været et stk. tid. Helt mærkeligt at hun ikke skulle med i går.

Men nu skal vi på LP kursus om 1½ uges tid. Det glæder jeg mig til – ligesom vi er startet til træning igen hos Johanna. Der arbejdede Fanny ret godt sidst – og stabilt – så det er topfedt at være i gang med noget LP igen for alvor.

Prima blev 1 år her d. 17. maj.

Prima er den bedste gave, jeg har givet mig selv i mange, mange år.

Jeg deltog i en debat på en svensk side for nylig, hvor det blev pointeret collien jo er en brugshund ( det er den i Sverige ), og derfor var det vigtigt de kom igennem MH ( mentalbeskrivelse ), så man havde gode hunde at avle på.

Jeg er enig i mentalbeskrivelser er vigtige – men en god mentalbeskrivelse gør altså ikke en brugshund (?) Den viser om hunden er nysgerrig, social, hurtig til at afreagere og skudfast. Den viser om det er en hund, der har let ved at klare hverdagen i det pulserende liv anno 2018.

Jeg er også enig i at der ligger et kæmpe arbejde i vores race, omkring at oppriortere den mentale del og “lave” collier der er mere nysgerrige, udadvendte og ikke bange for noget.

Men er det egentlig ikke sådan alle hunde bør være ? Uanset race ? At collien hænger med rumpetten i vandskorpen er jo trist ud over aller grænser, men de kvaliteter gør nok en god hund – men er det det samme som en god brugshund/træningshund ?

Det mener jeg ikke – men der stod jeg så lidt alene 🙂 For mig, er det som at snakke om pærer og æbler. Skal man udvælge hunde, som er gode arbejdshunde – uanset om man så interesserer sig for brugsarbejde, LP, rally eller what ever – så må kriteriet vel være, at familien har vist gode takter der.

Præcis, som hvis man ønsker en udstillingshund – så er det vigtigt familien har vist noget der.

ifm et hvalpekuld her, blev jeg kontaktet af et par, som ønskede en af hannerne. De ville have ham til udstillingsbrug. Han har vel været 6-7 uger der.

Da jeg havde samlet kæben op fra jorden, skrev jeg pænt tilbage at mine hunde, som udgangspunkt, ikke er udstillingspotentiale. Så hvis det var det de ville med hunden, ville de finde en langt bedre hvalp et andet sted. De blev rigtigt vrede på mig – for de kunne se på billederne at den var super smuk, og de skulle nok gøre alt det som skulle gøres osv.

Nogen gange er vilje og kærlighed bare ikke nok – og det tror jeg desværre ofte mange tror. Hvis man bare elsker hunden rigtigt meget – så er den ikke nervøs, eller så skal den nok vinde dit og dat.

Det er klart min opfattelse de har en genetisk rygsæk med, som giver dem nogle kvaliteter man så kan forme i en eller anden retning. Men deres rygsæk er fundamentet. Alle hvalpe er søde – så man skal kigge på forældrene og nærmeste familie.

Så for mig er det totalt oplagt indlysende – at vil jeg have en hund, der er trænbar, udholdende, samarbejdsvillig og med noget power – så skal jeg finde den et sted, hvor nærmeste familie har vist de kvaliteter.

Det tog mig 3 år at pejle mig ind på Prima. Desværre arbejdes der ikke meget med collierne, så det kan være svært at pejle sig ind på arbejdsegenskaberne. Som sagt, mener jeg ikke en god MH er fyldestgørende i så henseende – og om den er smuk og har vundet på udstilling, er jo totalt ligegyldigt i den kontekst.

Den kennel Prima kommer fra, er en af de få jeg efter lang tids søgen, besluttede at følge.

Så blev den parring annonceret, hvor jeg tænkte – DET DER – det bliver f……. godt. Der blev linieavlet på lige præcis de hunde, der havde gjort det allerbedst, og havde titelrækker så lange, så lange – og med IPO3 iblandt.

En dobling på de gener – og derudover sundhed så langt øjet rakte – endelig var der noget, som sagde “pling” her hos mig 🙂

Fantastisk at blive godkendt – og oven i løbet til den hvalp, jeg havde forelsket mig i på billeder og via beretninger. Super farligt at gøre det – men hun fangede blikket konstant.

– og hvad skal jeg sige ? Jeg har haft flere gode hunde mellem hænderne her. Med kæmpe samarbejdslyst, power, drift og som vil gøre alt for mig.

Men jeg har aldrig haft en som Prima. Hun minder mig mere om en border collie, end en collie. Hendes tempo og intensitet er en god border collie værdigt. Jeg kan ikke køre hende træt – og alt det der med man ikke må gentage øvelser med en collie………det gør hun til skamme. Hun arbejder glad og gerne igen og igen.

Hun er fokusret og PÅ, når vi arbejder – og helt ligeglad med om vi står på et kæmpe arrangement med 3500 hunde eller en P plads. Hun ser kun mig.

Nu er hun i løbetid – ikke mindste sarthed eller noget. Hun arbejder som hun plejer.

Jeg tror alt er muligt med hende – det bliver mig, der kommer til at sætte begrænsningerne, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at følge med.

Hun beviser for mig alle de teser jeg har haft. ” Alle collies kan blive lydighedschampions” siger nogen. Det er det værste sludder, efter min mening.

Nu har jeg fået en rigtig arbejdscollie – avlet i generationer til at arbejde – og det er SÅ tydeligt for mig, hvor meget man får med i rygsækken der.

Jeg er SÅ glad og taknemmlig for hun blev min <3

Verdens bedste Lille-bitte hund ( som retfærdighedsvis er den største tæve i højden herhjemme nu 😉 ).

Wow mand – en er afgjort ikke 29 år mere.

Den her weekend har godt nok været en hård omgang. Sjov, berigende, spændende og super intens, men da jeg landede i går eftermiddags, var der udsolgt på alle planer 🙂

Startede fredag med udstilling – og dvs det starter så allerede torsdag, for der skal hundene gøres klar. Bilen/habengut pakkes osv

Der går så langt imellem jeg udstiller, at der ikke er noget der kører på autopilot. Så der skal tænkes meget osv, for at jeg ikke glemmer noget 🙂

Udstillingen fredag var med en dansk dommer, som jeg en enkelt gang har brugt som dyrlæge. Faktisk er hun årsagen til, jeg landede hos min nuværende dyrlæge, som jeg er så ufatteligt glad for!

For mange år siden, var Honey parret med en svensk hanhund. I 5. uge flød det pludselig fra hende – og jeg vidste hun var scannet til 8 hvalpe, og der skal bestemt ikke flyde noget som helst. En tur på Kbh dyrehospital bekræftede at hvalpene var gået til – og hun var i gang med at resorbere/abortere. Det i sig selv er så slemt nok, men dagen efter fik hun feber. Mig til min egen, daværende dyrlæge – som satte hende på clavubactin, for det var jo så livmoderbetændelse.

De næste dage skete der bare ikke det fald i feberen, man forventer når hunden kommer på antibiotika – og hun fik det ikke bedre. Ringede ti dyrlægen, der sagde jeg bare skulle blive ved at give den antibiotika. Det føltes ikke rigtigt – og hvad gør man ??

Det er mange år siden – nok 10 år – og jeg vidste ikke, hvad jeg ved i dag. Men jeg vidste at der var en dyrlæge med speciale i fertilitet på en klinik i Storkbh – så ret desperat ringede jeg til hende. Vi fik en tid med det samme – det var vist 3- dage efter besøget hos egen dyrlæge, og Honey havde det værre end da.

Det viste sig Honey var fejlbehandlet. Antibiotika kan ikke slå en betændelsestilstand ned i så stort et hulrum, som en livmoder er, så der skal tømmes ud. Det bruger man abortsprøjter til. Så det fik Honey + der blev taget test for at finde ud af, hvorfor hun havde aborteret. Det viste sig at herpes, var synderen – også en info, jeg har haft megen gavn af senere.

Honey skulle have 2 abortsprøjter – jeg mener med 1-2 dage imellem, og 2. sprøjte måtte vi have hos en kollega, da denne dyrlæge selv var optaget der. Kollegaen var Nina – og der er jeg blevet hængende siden 🙂

Det var så kompetent og tjekket et forløb. Har altid tænkt det kunne være sjovt at stille for hende en dag, og også se den side af hende.

Det blev så fredag – og jeg må sige hendes kritikker af mine hunde rammer spot on lige det jeg også ser. Det er jo altid lidt spændende – og nogle gange kan man slet ikke genkende sin hund i beskrivelsen. Nogen gange står der ikke rigtigt noget at blive klog af – og nogle gange tænker man “Yes – det er sgu lige på kornet”.

Det var det i fredags. Jeg havde Donna og Prima med – og Summer var også med, i en tilstand som var mere end bare alm. nedfældet. Ellyn havde selv vasket hende og gjort hende klar – jeg skulle bare lige klippet hende til på dagen.

Da jeg så hende, tænkte jeg ” Holy moly, mand” 😀 😀 😀 Var SÅ forberedt på vi fik et spark i rumpetten 😀

Men hun fik EXC, for dommer kunne godt genkende en god hund, under den pels som ikke var der 😀

Prima fik VG – med en generelt god kritik, hvor flere gode ting blev nævnt – men også at hun har lidt runde øjne og er lidt knap vinklet bag til. Det er korrekt – lige præcis også hvad jeg har gået og tænkt godt kunne være “bedre” når man taler udstilling.

Nu er Prima så ikke købt til at være udstillingshund, og jeg har ingen ambitioner for hende i den afdeling, så jeg er glad for hendes VG og en bekræftelse af de ting jeg selv ser 🙂

Til gengæld glæder jeg mig vildt til hendes mentalbeskrivelse. Det bliver spændende at opleve, tror jeg. Mage til udadvendt festabe, skal man lede længe efter 😀

Med på udstilling fredag og hun NØD det i fulde drag. Gik forrest i linen og fuld fart over stepperne gennem horderne af mennesker, hunde og telte. Det var TOPSPÆNDENDE. Hun er SÅ nysgerrig. Jeg har aldrig never ever set noget “uha” hos hende og hun er den fedeste lille arbejdsmaskine.

Lørdag var der dommerskifte, og ikke umiddelbart til vores fordel, som jeg så det. Så vi lod Summer og Prima blive hjemme. Det viste sig at være en god beslutning. Donna jeg og jeg havde en hyggelig dag, med en EXC med hjem, og så hyggede vi ellers rundt og snakkede med en masse hundevenner, der også var med på hhv udstilling og nede på arbejdsbanerne.

Søndag var op kl. 5.30 igen igen – for kl. 8 skulle Prima og jeg stille på Flyvestation Værløse til sportræning. Alle hundene skal jo luftes inden, så det er bare med at komme ud af dynerne.

Der var selvtræningsdag i belgierklubben, kreds 3 – hvor jeg jo har meldt mig ind. Først sportræning – og ikke bare selvtræning, men Henrik og Birte gik med rundt med hver enkelt og gav feedback.

Jeg lagde et laaaaaaangt sport, syntes jeg selv – med 2 genstande og 2 knæk. Ud fra den strategi som blev lagt på det kursus med Lea for nylig. Vi har trænet lidt siden – men også FOR lidt. Prima har haft en forstuvet tå, og jeg har måttet holde hende i ro, og så er Fannys LP3 træning prioriteret op til prøve – jah, som vi så endte med ikke at kunne gå 😀 sådan er det nogle gange.

Men sikke et spor hun gik. HOLD nu kæft, hun er god. Henrik gik med og sagde bare : ” Jaaaaah, det ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige til – der er jo ikke noget at sige. Det var flot”.

Det fede var, at hun plejer at gå sit første spor lidt sjusket og have for travlt. Det gjorde hun ikke i går – det var roligt, sikkert søg med snotten i hvert trin. MEGA stolt fører!!!

Ingen tvivl om, det er det hun er lavet til – gennem generationer. Hun er god til lydighed – meget lettrænet og med flot tempo. Men sporet ligger hende i blodet på helt anden måde. Hvor er jeg glad for jeg overvandt mig selv og gik i gang med at træne det.

2. spor var rent genstandsspor – hun skal lægge sig af sig selv og på den måde påvise en genstand. Jeg lagde en række genstande ud med 10 skridt imellem. Jeg erfarede på kurset sidst, at det ikke var genstanden hun påviste, men dåsen med leverpostej under 😀 Når man fjernede dåsen, blev hun bare stående og var ikke så motiveret for at knalde ned i dæk. Så vi har trænet et par gange med fuld kontrol og ninjabelønning for at lægge sig for genstand.

Den var feset ind – knaldbang dæk. Sejeste seje lille hund.

Derefter lydighed, rally, feltsøg og rundering på træningspladsen med arbejdsstationer. Der stod garvede folk og underviste hvert sted, og så kunne man cirkulere. FEDT koncept – og man kunne prioritere det man ville. Jeg gik til lydighed først, og underviser er garvet LP udøver, men kender også til Beg B – så jeg fik lov at komme programmet i Beg B igennem. Virkelig stor hjælp ift overblik.

Så hjalp jeg også et par stk med opstart af forskelligt, og så cirkulerede vi videre til rally. Der var Prima flad – kl. var nu 11 og vi havde startet kl. 8 med 2 lange spor. Der var også 25 grader nu.

Så trods det var fristende med noget feltsøg osv – så stoppede vi der. Hun havde dælme gjort det godt.

Da vi kørte hjem var hun dårligt sprunget ind i bilen, før hun sov dybt. 1-0 til mig 😀

Men det har en pris, at køre hunde trætte – man bliver det også selv. Så i dag skal vi have en stille dag med havesysler, håndarbejde og en masse kaffe 😀

Maj er altid intens og i år er ingen undtagelse. Selv om det slider er det dælme også fedt!

Sommervejr, solskin, en have som tager form,6 glade hunde, dygtige postiive kursister – og pizza m.rødvin.

Det i sig selv er jo nok til en dag er ret vellykket.

Efter aftenens træning på hundeskolen var der dog en besked på facebook. Den nyligt reviderede regel om at man ikke måtte give godbidder i LP3 har Udvalget valgt at tage bort.

Det var sådan set nok den bedste nyhed længe. Et par mdrs tungsind omkring LP3, og hvad vi så skulle ( og gad vi så overhovedet træne det fortsat her i år?? ) faldt på plads på få sekunder. SIKKE en lettelse og glæde. Fanny er 4 år – der er meget arbejde i hende endnu. At kaste sig over rally og “nøjes” med det de næste 8 år kan jeg jeg ikke helt forlige mig med, så det her er bare TOPSUPER. Og nej – dogdancing bliver nok aldrig mig, selv om jeg synes det er sjovt at lære hundene de forskellige tricks. 🙂

Når man har levet ½ liv på de skrå brædder på professionelt plan, er det svært at gøre det for sjov.

Hundene er raske igen – men det var edderdyleme sejt mens det stod på. 3 nætter stort set uden søvn.

Nu venter en weekend med 2 * udstillinger fredag og lørdag. Det bliver spændende og jeg glæder mig til 2 dage i gode venners lag.

Søndag burde være hvilkedag- men nope. Den glæder jeg mig også til.

Noget af det bedste jeg har gjort længe,er at melde mig ind i belgierklubben, kreds 3. De har ladet mig nasse for vildt på deres trænere, gode klubånd og faciliteter. Ikke en lader sig mærke med jeg kommer med en lille sort fremmedarbejder og belgier-wannabee 😀

På søndag er der fællestræningsdag – noget de satser på at holde en gang om mdn her i sommer.

Så er der spor fra morgenstunden, LP, brugstræning, rally, feltsøg osv – og slutter med grillede pølser.

Jeg GLÆDER mig til en hyggelig dag med godt hundearbejde og hyggeligt selskab.

Sådan en havde vi også i lørdags i collieklubben med prøver.

I går ogi dag har 12 collier været forbi træningspldasen herude – og det er skønt at mærke den korpsånd og fællesskabsfølelse der er.

Det er ingen hemmelighed jeg synes collien er en hyrdehund og samarbejdende race. Der har været snak om at flytte den over til selskabshundene, men det er helt forkert i mine øjne. Collien ELSKER at lave noget med sin ejer – og at få lov at samarbejde og lave noget SAMMEN, er hvad den er født til.

I mange år har jeg søgt at arbejde for at vi/folk så potentialet i racen – og mulighederne med den og mærkede lykkefølelsen, når et par skinnende øjne lyser op i fra en pladsposition i ren lykke over at lave noget SAMMEN.

Collien KAN – og VIL – og hvor er det fedt at se flere og flere finder ud af det <3

Næste weekend igen er der foto-tur – igen i hyggeligt selskab.

Maj er lidt vild – der venter også en del flere prøver.

men hva´- man kan sove,når man bliver gammel 🙂

Et billede af Nellie,taget ifm træning i går.

Der er ingen, der kender dagen før solen går ned.

Den sidste uge har været vanvittig.

NÅ – men jeg skrev jo sidst om fundet af en knude på Bobbys mave. Knude var dyrlægens ord ifm jeg tog ham med derned. Jeg kaldte det “udposning” da jeg bestilte tiden. Men en udefinerbar bule på maven lige ved inderlåret. Ifm palpering syntes dyrlægen det var noget mærkeligt blævret noget, og mærkede så en hård knude under.

Det var ikke en sjov besked at tage hjem med – eller viderebringe til ejerne. Håber jeg gjorde det nænsomt – jeg overvejede i al fald ordvalget grundigt. Det er et stort ansvar at passe andre folks hunde – også selv om det er ens egne hvalpe. Bestemt ikke sjovt at hunden så bliver syg/ der opdages sådan noget her.

Dyrlægen ville gerne have biopsi af den hårde knude, og det aftalte vi så jeg skulle gøre, idet ejerne har et arbejde at passe. Så han nåede lige at få et par dage hjemme, så kom hen retur her.

Jeg fik en tid ved dyrlægen og også “speciel treatment” idet jeg ikke ville acceptere at levere ham morgen og hente ham sidst på eftermiddagen. Jeg ville være ved ham – og det fik jeg lov til. Så vi mødte meget tidligt ind – 8.30 – til blodprøvetagning. Da han bliver 7 år nu, skulle de se hvordan de indre organer havde det inden han kom i narkose.

Mens vi ventede på svaret, gik jeg en tur med Bobby, fremfor han skulle sidde i et bur ved dyrlægen. Langt bedre og mindre stressende for ham.

Alt var fint – så han blev gjort klar til narkose.

Jeg fandt kaffemaskinen og satte mig til at vente. Fik hyggessludret og opdateret mig med de kendte ansigter dernede – og så gik tiden ellers. Den var lang, syntes jeg – hvor lang tid tager en biopsi mon ???

Så kom Anja ned, som assisterede – og kunne fortælle det ikke var en knude – men en stor lyskebrok. Ikke bare stor, men rigtig stor. Tarmene var med nede, og de arbejdede nu på at få løsnet det hele og lagt på plads. Heldigvis noget de kunne lave med det samme. Men en forventet biopsi endte så ud i en stor operation. Over 2 timer opererede de på ham. Men sikke en god byttehandel – langt hellere en lyskebrok end knuder der skal tages biopsi af. Den knude hun har mærket har nok været en klump afføring i tarmen. Ikke rart at tænke på tarmen har ligget så yderligt – og det er så heller ikke ufarligt. Uha – det var godt den bule blev spottet.

13.30 kunne vi tage hjem. Bobby var godt groggy, men alt var gået som det skulle.

Meget, meget glad og taknemmlig for udfaldet. Han blev hentet her af ejer senere på dagen og da var han frisket en del op og havde drukket vand.

I skrivende stund går det godt med ham – ikke så meget appetit, men når der så serveres lækkerier ryger det ned 🙂 Han er glad og som han plejer ellers. Han har en del sting og et dræn også, så han er iklædt en lækker, sexet bodystocking – men den slipper han af med i løbet af et par dage, når drænet tages ud.

I dag kom der et bud med en stor gaveæske med rødvin og en masse delikatesser vedlagt et brev. ” Tak for at du opdagede Bobby var syg og tog ham med til dyrlægen. Hilsen Bobby og fam”.

Uha – så blev jeg lidt rørt. Det har alligevel fyldt meget og jeg har været bekymret. Jeg er mega lettet nu og SÅ lykkelig over det endte godt.

Det var lige overstået, stort set – så fik Fanny lidt dårlig mave. Dagen efter var der ingenting – og så var det prøvedag. Da var hendes mave helt skidt. De andre fejlede intet. Første gang i hele Fannys liv hun har haft dårlig mave, så jeg var lidt mystificeret. Jeg er ret giardia-forskrækket, så gav hende panacur om aftenen og tæskede efter hende og sprayede med Virkon S ude i haven, efter jeg havde samlet op.

Giardia-forskrækkelsen forsvandt dog, da de andre 5 blev syge natten til søndag. Natten inden havde jeg lukket hende ud et par gange – nu var jeg oppe 6-8- gange og lukke forskellige ud.

Prima skulle dog ikke ud – det skulle hun til gengæld om morgenen, hvor det blødte godt også. Så hun havde fået tarmbetændelse. Mig tænke alt igennem de havde spist – og det passede med jeg havde åbnet en ny pose frolic og givet Fanny et par aftener til træning. Det var de 2 dage efter hvor hun havde dårlig mave. Alle hundene fik frolic lørdag – 4 til prøven, og de 2 hjemme fik en håndfuld da jeg gik.

Det er set før, der er bakterier eller mugsporer i foder, og giver hundene godylt dårlige maver. Det må være det vi har været ude i her. Fanny startede – hvor det passede med hun havde fået de frolic. De andre 5 fik det samtidigt ca. 12 timer efter de havde fået dem. Havde det været virus, ville det have kørt på omgang. SUK, siger jeg bare.

Måtte trække Fanny fra LP3 prøven – og så har jeg ellers knoklet i 2½ døgn på at stabilisere maver.

Prima fik en gang antibiotika jeg havde på lager. Det var hvad dyrlægen ville have ordineret, hvis vi var kørt derned en søndag, tænker jeg. Det stoppede også tarmbetændelsen med det samme.

I dag har alle det godt igen. Uvejret har passeret. Jeg har kæmpet som en tosset og stort set ikke sovet – men nu er det overstået.

PFYH………..

Nåh ja – og mellem Bobby og mavesjov var vi til prøve. Det kan man læse om i news. En fantastisk fin dag, hvor Prima havde sin debut. Min lille lynkineser. Uh, hvor er jeg glad for den lille hund!!!

Kun 11½ mdr gammel. Det bliver nogle spændende og intense år der venter forude med hende!! Nu er maven fin i al fald 🙂

SÅ må det være tid til en update.

for 2 indlæg siden, dryssede sneen ned. Sidste indlæg var det sommer – og i dag har det været efterår med regn og rusk. Sådan et år går hurtigt, hva `? 😀

Lige nu går det hele noget stærkt, og jeg balancerer rundt for at følge med. Sheeba og Bobby er rejst hjem igen. Efter et par dage med lidt kurmageri fra hans side, fattede han hun ikke var med på den, og så var det fryd og gammen. Masser af leg og party. Særligt Sheeba og Prima har godt nok givet den gas.

Hele den første nat sov de slet ikke. Jeg slukkede lyset og gik i seng, og tænkte de gjorde det samme. Men natten igennem blev jeg vækket af små muntre poter hoppende rundt inde på stuegulvet. Det havde det SÅ FEDT.

Dagen efter sov de så en del – og jeg drak kaffe 😀

Ifm Bobby var her og han på et tidspunkt lagde sig med stængerne i vejret for at blive kløet på maven, opdagede jeg en knude på ham. Så vi var en tur til dyrlæge. En spooky knude – så dyrlægen ville gerne have en biopsi af den. Det gør vi så på torsdag. Jeg tager ned med ham til min dyrlæge – jeg er heldig at have dagene fri her til den slags.

Men udover fundet af den, er han frisk og glad med totalt knald på som altid.

Der har været en del hvalpe af huset forbi til en gang vask. Sheeba og Bobby fik et bad, når de var her. Nellie og sambo Zico ( han er født hos min hvalpekøber – et resultat af hendes 2 hunde og bl.a Dina herfra ) har også været forbi.

Mozart har været her – og så har jeg været hos Merete og vaske hendes 3 hunde – og bl.a Isabella. Mine skuldre var godt nok ømme der til sidst – men kaffen god 🙂

De små I hvalpe er ikke så små mere. De bliver 1 år i dag.

KÆMPE tillykke til dem.

Jah – og så er der kommet besked om et billede af Prima er blevet 2. vinder i en årskonkurrence – og præmie er på vej. Også meget spændende. Mere foder måske (?) Vi er ikke engang 1/3 igennem det vi vandt sidste år 😀 Det er super lækkert!!

Det er dette billede :

Så er Primas faster gået i løb og skal parres om lidt. Lidt før vi havde forventet, så det er SUPER glædeligt. Nu er det bare at krydse fingre for der kommer en tæve til Sanne og mig 🙂

Vi træner en masse – og jeg er tilmeldt HELT VILDT mange prøver. Holy moly!!

Jeg har simpelthen 4 træningshunde – og det er alt for mange. Det er sindssygt.

Mit hoved har også lidt svært ved at kapere det, men jeg hænger på så godt jeg kan.

Jeg havde nok ikke regnet med Donna stadig kunne arbejde lige så godt som altid. Men det kan hun. Og så skal hun også.

Vi havde selvtræning i går – mig og Tina, som er meget ambitiøs kursist/hundeven. Satte en ret udfordrende rallybane op – og efter let opvarmning var det lige på.

Donna gik til 97 – en ommer pga ivrighed.

Casey gik til 100 – det var SÅ VILDT.

Prima gik også championbanen- men ved de svære skilte lavede jeg bakke eller twist, eller et af frontskiltene i stedet. Men stadig med de 20 + skilte, en enkelt slalom, en dobbelt og en spiral. Det var en LANG bane.

Hun gik til 100

Så var Fanny med – lige til at panikredde lidt LP3 😀 😀 Der er ikke meget at gøre nu her i 11. time, og vi har trænet alt for lidt egentlig. Har holdt fri hele vinteren. Jeg er desværre luddoven. Er der ingen prøver i farvandet, så får jeg ikke rigtigt taget mig sådan RIGTIGT sammen til at træne.

Men d sidstet rykker nu, hvor vi skal. Vi nuppede udlagte apporter – første gang vi prøver en anden person lægger dem ud. Det gik super. Rundt om kegle- super flot. rundt om kegle med stå – SUPER flot. Begge dele i fuld galop. Tog ikke apport/spring med – for vores udfordring er den sk…. apport hun har svært ved at lade ligge.

så lige nu koder vi til hun slet ikke skal tænke på den – så skal hun nok gøre det, når hun får besked på det. Måske 😀 😀 😀

Jeg har faktisk den følelse at vi kan programmet – men med den usikkerhed at vi aldrig har gået det eller har overblikket.

Derudover svinger hun pt – nok pga falsk drægtighed og så har hun helt 100 været meget påvirket af varme. Men de her kølige dage – der arbejder hun dælme godt.

Det er travlt lige nu – men også sjovt. Hvad vi lige opnår eller ikke opnår er sekundært. Den proces vi er i nu, er sjov.

Hundeskolen er startet op igen – vi havde første time i dag. 12 collier er tilmeldt kommende sæson, og det er bare kanon. Det er SKØNT at mærke den store interesse for at arbejde med racen.

Prima og jeg starter til brugstræning igen nu – og så er hun på yderst mærkværdig vis endt på et LP1 hold. Den havde jeg ikke lige set komme……..

Faktisk var det Fanny der skulle gå på LP3, og så tilmeldte jeg Prima holdet efter. Så er der 2 trætte hunde. MEN så blev Fannys hold ikke oprettet – og så hang Prima på LP1 😀 😀 😀

Nå – vi fik vist en yderst flot sit under gang med kun verbal kommando sidst. Ståen venter jeg med til vi har været til brugsprøve. Ikke grund til at fylde mere i det lille hoved lige nu 😀

Så tænker jeg vi nupper en LP1 til efteråret.

Men vi fik meget ros for FVF. Den er også god. Hun er en stjerne <3 Det er jo det samme i begge programmer.

Bare enten med eller uden skud 😀

Mest af alt synes jeg alting er mega spændende lige nu – og der er næsten lidt for meget spændende.

Men så må jeg sove, når jeg bliver gammel.

Nåh ja – og haven får også et ordentligt fur pt 🙂 Det er dog skønt at kunne gå ude og rode igen.

Lidt sjovt lige at konstatere sidste indlæg blev skrevet med sneen dryssende ned. Lige nu er der 22 grader og sommer 😀 SÅ længe siden er det da heller siden der blev opdateret.

Og hvad skal bloggen så handle om i dag ?

Tjah, der er sket mange ting siden sidst. Men ikke store og dramatiske. Det hele kommer vist ind under det der hedder “hverdag” når man nu er opdrætter, hundetræner og bare hundenørd.

I skrivende stund har jeg to feriehunde. Sheeba flyttede ind for et par dage siden til en uges pasning. Bobby er flyttet ind i dag til det samme.

Sheeba er på det sidste i sin løbetid – og forbi parringstidspunkt, men onkel Bob synes hun er LÆKKER. Så nu er der røget hegn op i stuen, så vi kan få lidt ro 🙂 Heldigvis responderer han godt på SLUT – så ingen stress eller lign. Han synes også Prima er lækker og hun er ikke i løbetid. Generelt er han noget dameglad 🙂

Jeg slås lidt med at finde glæden pt. Jeg synes der er en masse blokeringer ift at mærke motivation, virketrang og jubiiiiiiii.

Det handler egentlig ikke så meget om mig selv – men mere om alt det jeg ikke kan styre. Dermed er der heller ikke så meget at gøre ved det 🙂

Da jeg havde en forventning om at der måske var hvalpe nu, har jeg ikke meldt mig til noget træning i denne her periode. Men nu er der så ingen hvalpe – så ligger det jo lige for at kaste sig over noget af al den træning der er svær at nå, når opdrætterkasketten er på.

Men det er godt nok op ad bakke. Enten er holdene fuldttegnede, eller også er de alt for dyre – eller også oprettes de ikke, fordi der er for få tilmeldte. Eller også får jeg slet ikke noget svar. Så er det lidt svært hvor man skal rette energien hen.

Nå – træne kan jeg da, og jeg ved også godt hvordan jeg skal bygge det op. Så mig og Fanny ud og gå i gang – og det er da også skønt at gå på grønsværen og arbejde med tingene. Men det er dælme ensomt.

Man finder virkelig ud af, hvor meget det sociale aspekt betyder ift ens motivation. Det at man på “tirsdag” skal vise træneren og evt faste holdkammerater, at nu har man dælme nakket en hurdle – uh, det er god motivation.

Det sociale betyder bare rigtig, rigtig meget. Det at have “vidner” og “følgere” og selv at kunne følge og inspireres.

Hvad kan jeg så gøre ved det ? Ikke en hat – på godt dansk.

Heldigvis har jeg en kursist som også er langt, og som er til at lokke til noget selvtræning – og Lea med sin schæfer.

Et hold jeg havde tilmeldt, som blev aflyst pga for få tilmeldinger – jamen, så skrev jeg til de andre par stk, jeg slet ikke kender – og spurgte om de var interesseret i selvtræning (?) Det var de heldigvis. Så nu er der en plan der.

Jeg synes der skal “slåsses” en del pt for at få rammerne op at køre. Jeg vil helst bare træne hund.

Lige om lidt starter Primas og min brugstræning igen – det glæder jeg mig til.

Jeg har mange ideer og kan godt lide at sætte ting i gang. Det har jeg valgt disse år at komme min klub til gode. Men for at være ærlig, er det også op ad bakke. Sidste år enten afholdte jeg – eller medvirkede til – 12 arrangementer. Men folk er generelt svære at få ud af sofaerne 🙂

Ofte er det stort set kun hvalpekøbere herfra der deltager, eller kursister fra hundeskolen. Der er vi mange collier – mener der er 12 stk tilmedt kommende sæson.

Jeg kan godt tænke at det er lidt spooky at flytte hvalpekøbere og kursister ind i DCK-regi. Vi kunne lige så godt lave tingene i kennel eller hundeskole-regi, når det alligevel er de mennesker der møder op 🙂

Når man giver den gas og går forrest i forsøget på at lave et miljø, sidder der også altid en flok og synes man er “for meget” og fylder. Jamen, hvad er alternativet ? Hvis man gerne vil der sker noget – så ER der jo nogen, der skal tage teten. Men det er heller ikke så motiverende at mærke det.

Så lige pt træner jeg mine hunde, nyder hyggeriet med hvalpekøberne og at ordne hus/have. Det er bestemt også “godt nok” – og så kommer tilfredsheden sidst på dagen 🙂

Der har været en del hvalpe af huset forbi på det sidste. Der er lagt billeder ind hos flere af dem – og i al fald Bianca, Diva, Sheeba, Hollie, Fiona ( kommer om lidt ) og også hos flere andre.

I dag var vi på en lang tur på stranden sammen med Summer og ejer Ellyn. Der kommer også billeder ind fra den lidt senere 🙂

Så sidder jeg igen her med kaffen en tidlig morgen, efter en weekend med gang i den – og udenfor vælter sneen ned. Igen igen – SUK. NU må det godt snart stoppe. Det kræver vist lige en kop kaffe mere, inden jeg får taget mig sammen til at bevæge mig ud på dagens første lufteture.

Søndag var der sporkursus gennem Dansk Collie Klub, som jeg havde arrangeret. Nede hos Lea, som startede Prima og mig op i spor, hvor jeg for første gang nogensinde oplevede at “spor” gav mening. Hvor jeg rent faktisk fik en masse værktøj til, hvordan jeg kunne bygge det op, støtte min hund og påvirke processen, fremfor blot at konstatere – nåeh, i dag gik det ikke 😀

Jeg har været på flere sporkurser i tidens løb, og så lagde man et spor. Mange gange uden godbidder overhovedet. Donna har oftest været med, og hun er altid landet hvor hun skulle, men undervejs var der mange svinkeærinder og zig zag frem og tilbage. Ret utjekket, syntes jeg – men der var ikke rigtigt noget feedback på det, anet end “Tjah, måske går hun dybere, når sporet har ligget længere”. Æh ??? Okay – og hvis ikke, hvad så ?? Tavshed.

Jeg duer ikke til at famle i blinde, og det er nok en af årsagerne til spor aldrig har fanget efter de oplevelser. Det føltes alt for tilfældigt.

Så allerede inden jeg fik Prima fortalte jeg Lea om jeg skulle have den her lille tyske hund, og jeg gerne ville træne spor – og hun tilbød så at starte mig op. Vi trænede LP sammen dengang, og jeg kunne godt mærke at det helt givet ville blive godt.

Det blev det. Helt andre kriterier, og bevidsthed omkring det, hvilket tiltaler mig.

Faktisk har Prima og jeg kun været 2 gange hos Lea og træne spor 🙂 Men det har været nok til jeg har kunnet arbejde med det herhjemme. Jah – og så har vi også gået spor i belgierklubben hver søndag, så er blevet set en del udefra der. Det er dog primært bare gået super godt.

Så kom prøven så – helt uden godbidder, og det gik ikke godt, syntes jeg. Føltes som et kvantespring ift hvor vi var – og hun sjuskede. Føltes ligesom at have opstartet FVF med små vendinger, 2 skridt frem, 2 skridt tilbage og klikke for perfekt følge og position – og så pludselig skulle gå en hel LP1 lineføring 😀

At der lå massive mængder (åbenbart velsmagende ) gåselort på sporet, gjorde det så heller ikke nemmere :/

Prima er ung – 10 mdr – og løbetid er om hjørnet. Det er også et vilkår pt.

Så jeg havde brug for hjælp til bevidst og smart udfasning af godbidder – og bevare det dybe søg + fokus hun har når de ligger der ( de ligger ikke i hvert spor mere, men de kommer jo løbende og er med til at fasholde 🙂 ).

Det var simpelthen skide godt – og jeg fik så meget med hjem. Prima er en lille højtkørende, ivrig hund ( me like 😀 ) – og hun ELSKER at gå spor. Så det første spor, starter hun altid med at trække og hive de første 30 m og vil bare derudad. Ikke smart – for skulle der nu være et knæk der, ville man let risikere hun gik over + stilen er ikke toplækker 😀

Fik jeg også gode fif til.

Så nu skal der knokles – jeg er SÅ motiveret. Den sporprøve belgier-folket prøver at lokke mig med til i juli, mener Lea godt jeg kan blive klar til – så nu melder jeg til. Det værste der kan ske, er jo vi ikke får den.

Apropos prøver – så er der et VIST pres lige nu, fordi jeg har meldt til nogle stk. Når nu foråret ikke skulle stå på hvalpe, så må vi bruge tiden til at få arbejdet lidt i stedet. Men timingen er ikke top super. Prima, 10 mdr – og snart i løb, og MEGET ukoncentreret og totalt pjattet. Min lille dygtige hundehvalp er blevet teenager og til tider totalt blank. Jah, man ved det jo godt – men hun blev tilmeldt prøver i den “dygtige” periode, og lige nu tænker jeg “Shit mand” 😀 😀 Nå, som man sagde i mit musikerliv – der er ikke noget, der er så svært at man ikke kan springe det over 😀 😀 😀 . Jeg synes dog, jeg har konstateret med tidl. hunde, at pludselig BUM; så er hjernen der igen. Man ved bare aldrig rigtigt om den er der eller ej 😀

Fanny arbejder for så vidt godt, men tempoet er 10 % under det normale, og selv om hun kan alle øvelser i LP3, har vi slet ikke nået at stabilisere og træne under mange forskellige forhold for at få sikkerheden. Så jeg føler mig heller ikke klar der.

I går havde vi selvtræning i LP med nogle af mine kursister, som selv er ret langt i LP. Mit fokus var at få lavet en fælles-sit, hvor jeg gik i skjul. Det er jo andet billede, når man sidder på række med andre hunde, end bare mig der gemmer mig herhjemme 😀 + de jo skal dækkes af enkeltvist og tages op enkeltvist.

Det gjorde hun til UG med kryds og slange. Så DET var godt at konstatere.

Lige nu har jeg så lidt udfordringer med, at når jeg stiller op til felt og kegle – så skal jeg passe så SUPER meget på. Ikke trække vejret f.eks – for så er hun smuttet. Så der skal trænes ro, ro, ro og ro. Det samme med de udlagte apporter. Ud og stille hende, når jeg når tilbage – jamen, trækker jeg vejret der, så løber hun.

Fanny ligner mormor Donna – de lurer mønstre, og så gider de ikke lige vente på en kommando. Åh, hvor har jeg brugt mange timer på Donna og bryde mønstre. Nu venter der en runde til af samme slags.

Jeg føler mig slet ikke klar til prøve i maj med hende – eller Prima.

Når det er sagt, så følte jeg mig slet heller ikke klar til prøven i belgierklubben, og tænkte “uha, det går ikke godt” – og jeg så også en masse fejl undervejs. Men dommer var super glad og syntes hun var SÅ god.

Jeg skal passer meget på med ikke at føle alt skal være perfekt og 100 % i kontrol, før jeg er tilfreds – for så komme vi aldrig til prøve. Ingen tvivl om at jeg med alderen og erfaringen, er tilbøjelig til at fokusere på det de IKKE kan, fremfor alt det de faktisk godt kan. Når man kommer fra en Donna, med den sikkerhed og erfaring hun har, er det svært ikke at sammenligne, men det skal man ikke. Det er ikke noget hundene mærker – når vi træner, er det juble, jodle og hurra, hvor det kører. Det er kun i mit hoved, hvor det kører ” uhhh, så skal vi lappe der, og bygge op der, stabilsere der…….og puha, hvor er der meget 😀

Nu tager vi en dag ad gangen – og med den erkendelse at det er 2 hormonramte hunde, på hver deres måde.

Herunder Prima på sporet. Hun var ret sej, synes jeg <3

Sheeba og Icha fra I-kuldet var også med, og blev startet godt op, og udviklede sig også super godt i løbet af dagen, og forstod ideen i det. Spor er godt til unghunde, hvor hjernen kører lidt i alle retninger. For på sporet arbejder de faktisk godt og koncentreret, meget længere end de er i stand til i lydighed og lign.

Vi havde kursus 9.30 – 17.00 – og det var først til allersidst jeg kunne mærke Prima var træt. Ellers var hun koncentreret og arbejdede flot.

– og så helt off topic, så har hun netop fået en masse onkler og tanter 🙂 Hendes mormor har netop fået et kuld hvalpe – 11 stk kom der. Det er godt nok vildt mange. En var lille og overlevede ikke, men resten ligger på 200 – 250 gram og har det fint.

Prima er selv ud af et kuld på 9. Så det er åbenbart en familie, der godt kan lide store kuld. Jeg håber dog hun styrer sig lidt, den dag det bliver hendes tur 🙂