Lapinettes blog

Tiden flyver af sted og dagene er fyldt op med gøremål.

Der er masser at lave i hus og have – helt konkret vælter ukrudtet allerede frem i haven, og det skal jo fjerne kontinuerligt. Stuen er fyldt med dahlier i krukker til forspiring – og der er tomatplanter og deslige over det hele også.

Men hvor er det skønt med noget forår – og sol. Det har været tiltrængt.

Vi er på mange, mange ture hele tiden. Både mig + flok – men også med hvalpe af huset + hundevenner.

Der trænes flittigt også, så hundene bliver bestemt ikke forsømt.

Flora ( fra F kuldet ) har lige været feriebarn nogle dage. Det har hun været flere gange før, så hun vader bare ind i flokken og føler sig hjemme. Det er super hyggeligt at have sine hvalpe i “hænder” en gang imellem.

Hun har været med til træning og i den sammenhæng også været ude og lege med lillesøster Haley fra H kuldet.

Flora og Fanny har også bare leget og leget. Hvor er Fanny egentlig en heldig hund, som ser så mange af sine søskende hele tiden.

2 fine søstre – på mange måder meget lig hinanden, og så alligevel meget forskellige. Fanny til venstre, Flora højre.

Weekenden bød også på en tur til Karlstrup Kalkgrav. Arrangeret gennem en collie-gruppe på facebook. En ung, dygtig fotograf tilbød at tage billeder gratis – mod at måtte vise dem på sin hjemmeside. Ønsket er en collie en dag, og konkret lige nu at få fotograferet nogen.

Det var der MEGET stor interesse for, så jeg trådte også til og tog billeder.

Derudover kom en tredje collie-fotograf forbi. Bor i Kbh, læser til dyrlæge – og collien bor hjemme ved forældrene i Jylland. Men det var SUPER. Der blev skudt nogle hunde, må man sige.

8 af collierne var Lapinetter. Nemlig Fanny, Flora, Summer, Rammstein, Madonna, Aslan, Ginny og Molly. Deres billeder er lagt ind i galleriet på deres sider.

Udover det dejlige i at få nogle billeder som minde – så var der også fantastisk vejr, og det er svært at finde smukkere sted i DK. Kage og kaffe er et must, så der var win/win over hele linien.

En travl weekend, som også bød på en del træning og ud at spise. Nu lidt stille dage – igen med tid til fordybelse i lidt træning – og så er der jo hus + have at tage fat på.

Derudover har jeg en ambition om denne sommer, at komme i bund i nogle skuffer og skabe, som bugner af hundeuld. Nu må det omsættes til færdigt strik – så skufferne igen kan lukkes helt 😀

Har da adskillige pandebånd og handsker på lager nu – og lige nu er jeg i gang med en opgave, jeg længe har glædet mig til. Et sjal i 3 farver i flot mønster. Jeg er meget spændt på hvordan det bliver.

I morgen er der udflugt igen – så nu er det nok godnat herfra!

Det her billede tog jeg af Madonna i søndags. Ser hende ikke så tit igen, så har længe ønsket at tage et rigtigt godt billede af hende. Efter min enormt farvede mening, er hun nemlig gudesmuk <3

RBM Lapinettes Easy Tiger.

Og her er 6 af de 8 banditter – dækket af på kanten til søen

Efter en periode med lidt vel rigelig meget sygdom omkring, er tingene nu normaliserede igen. Så meget som de nu kan, når 4 tæver er i løbetid herhjemme 🙂 Lige pt 2 højløbske – og 2 der er meget tæt på.

Det er nu egentlig rimeligt fredeligt – og de 2 højløbske træner jeg med, og de opfører sig som de plejer. Eneste ting er, jeg er nødt til at holde Donna og Gimli adskilt. Han synes han skal opvarte hende – og det synes jeg ikke han skal spilde dyrebar energi på.

Han har det ellers godt – det nye smertestillende virker godt. Gammel ja – men han har det godt.

Det er tid til en del oprydning i hus og have – især have, og vindueskarmene bugner med potter og lign, der er sået ting og sager i. Uhhh – glæder mig sådan til man kan være noget mere i haven igen.

Emilie og jeg kørte en tur til Ishøj Strand forleden. Emilie bor få hundrede m fra mig – og har Bianca fra E kuldet. Bianca og halvsøster Fanny er gode til at lege sammen – så vi nuppede de 2 med + kaffe + kage 😀 Skøn tur – det er en genial strand, hvor hundene må være løse til 1. april.

Jeg har lagt billeder ind hos hhv Bianca og Fanny – herunder er det Bianca 🙂
Jeg får også trænet en del med Fanny og Donna. Begge er tilmeldt en del prøver nu – så vi må holde os til ilden.

Jeg er meget mere inspireret ift træning i år – end sidste år. Synes det er SÅ sjovt og fedt. Lige pt befinder vi os i en pause mellem afslutning på hold – og opstart af nye, men jeg kan nu sagtens selv finde på ting at arbejde med.

Jeg synes faktisk jeg er ved at have overblik over LP2 – og Fanny er ved at være stabil i det. Har virkelig trænet og pillet i det – og synes overblikket er der. Nu er vi i gang med at generalisere på omgivelserne.

Hvalpekøber Marie lagde denne video op med Gaia for et par dage siden. Gaia bliver 2 år til juni – så stadig en meget ung hundepige. De er også i gang med at træne forstyrrelser – her er det Ilva de besøger :

https://youtube.com/watch?v=nhPjuaAIVJ8Det skulle Fanny og jeg da også prøve – så på vej hjem fra skovtur holdte vi ind på den store P plads ved bycenteret om hjørnet. Der ligger Netto, Superbest og en masse små butikker. Derudover er der en del ombygning nu, så der er mange håndværkere, råben, maskiner, banken osv.

Der på P pladsen fandt vi så en “gang” hvor der ikke kører biler – og så trænede vi lineføring. Håndværkerne stod lige ved siden af og gik frem/tilbage, ligesom bilerne kørte frem/tilbage 10 m væk – og mennesker passerede i lind strøm. Fanny gjorde det SUPER!!!

Nu er hun lige totalt højløbsk i dag – og sikkert i morgen også – men så er det tanken vi nupper en tur hver dag hjem fra stranden. Det tager 5 min – men giver meget. Især gav det mig noget selvtillid at opleve hun valgte omgivelserne helt fra og bare gik SÅ flot. Vi havde nemlig et issue til prøverne sidste år – hvor hun syntes omgivelserne var super spændende. Jeg tror modenheden osv kommer nu!!!

Donna og jeg får trænet en del rallychampion-klasse, og også der synes jeg der er kommet styr på de ting, der manglede sidste år. Jeg synes hun er sej, den lille – og hurtig og sikker.

Haley er blevet vasket i dag – Haley er “lillepigen” på de famøse 101 gram ved fødslen. Nu er hun en stor pige på 5½ mdr – og vejer 13,5 kg. Hun går også på hvalpehold hos mig, så jeg ser hende løbende. Det er jeg bare RIGTIG glad for. Verdens bedste – er bare at se hvalpene af huset kontinuerligt!

Det gør jeg så også, synes jeg. Nogle oftere end andre – nogle bor jeg faktisk endda rigtig langt væk. Men alle er gode til at holde kontakt og fortælle hvordan det går. Det er jeg virkelig glad for!

I morgen står den på strandtur med en af de lidt større hvalpe af huset – nemlig Summer og ejer Ellyn. Fannys mor – og Donnas datter. Tænker de skal med begge 2 og så står den på familiehygge.

Mange, mange gode, langt ture er på programmet på daglig basis. Vi er heldige på Amager – at have 20 kvadratkilometer natur – i form af Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelundsskoven og flere strande. Man kan gå mange, lange ture – og stadig er der steder jeg ikke har været endnu.

Forleden var vi på tur i Pinseskoven – som er “urskov” – og ren birkeskov. Der var et par hunde også oppe og kravle i træer 🙂 Fanny var pænt højt oppe – kan man se på forsiden her på sitet.

Jeg synes der er mange bolde i luften lige pt – og det huer mig ikke rigtigt. Det tager meget “mental energi”, som går lidt ud over hverdagen.

Fokus har været meget på sygdom. Gimli har jo fyldt meget på den konto på det sidste. Udover at gøre hvad jeg kan for at hjælpe ham ( ser ud til at gå meget godt ), sidder det også i baghovedet at han nok ikke bliver vældig meget ældre. Så jeg har stort behov for at lave en del ting med ham – som han kan og hygger sig ved. Vi har en legetur hver dag f.eks – hvor han kommer med en bamse, bold eller tæppet fra sin kurv. Så laver vi lidt trækkeleg og hygger med det. Her i forårssolen har vi også siddet en del på trappestenen til haven sammen – han med poten på mit ben – og bare siddet og “været”. Det elsker han – og har altid gjort det.

Heldigvis går det godt, synes jeg. Han halter let i skridtgang på sit forben – og lidt mere udtalt i trav. Han er også stadig vakkelvorn bagtil – smertestillende ændrer jo ikke på en nerve der er klemt fast. Men han er glad – og virker slet ikke forpint på samme måde, som da vi tog til dyrlæge. Hans morgenmad er festlig at skue med 8-10 piller i forskellige farver. Men det gode er, at det virker. Nu er øvelsen at holde det på det niveau – så længe vi kan.

Midt i det her, blev et af mine børn pludslig gul i hud og øjne. Så der har været et rend til læger for blodprøver og konkret en hel dag på hospitalet i går. Heldigvis ser det også ud til ikke at være noget alvorligt. Men “sygdom” som sådan har godt nok fyldt meget.

Vi havde dog en dejlig tur i søndags. I en gruppe for collier på facebook laves der jævnligt gåture – og i søndags havde jeg så lavet en her på Amager. Den gik rundt i Pinseskoven, som er ren birkeskov – en af de få “urskove” ( uberørt og utæmmet ) der er tilbage i landet. Der er selvfølgelig fine stier osv – men der trimmes ikke ud og styres i selve skoven af mennesker. Der er så skønt derude – og også en KÆMPE sø, der hedder Hejsesøen. Der er fyldt med forskellige andefugle, blishøns, gæs – og ja – hejrer. Man kan være heldig også at se havørne ( jeg har set en sidste år lige ved siden af – WOW, siger jeg bare ).

12 glade collier med ejere + 2 hunde af andre racer gik turen. Påskeharen havde også været der om morgenen og lavet en udfordring, hvor man skulle finde søgepinde – dem med kryds på gav påskeæg. Sluttede selvsagt med kaffe/kage efter 4,5 km gåtur.

Jeg havde Fanny, Silver og Honey med. Lod de yngre tæver blive hjemme, da de var i løb – og jeg vidste der kom flere unge hanner med. Honey bliver snart 11 år – men har meget overraskende ingen gigt overhovedet. Dyrlægen var meget overrasket der ved 10 års seniortjek. Så hun har ingen problemer med at gå selv ret lange ture. Det klarede hun også flot. Hende og Silver gik lidt på omgang hos mine hvalpekøbere – og de fik lind strøm af godbidder. De havde en herlig dag 😀

Vi var lige oppe og kigge – der på kanten af Amager – hvor man kan se havet står højere end selv Amager 🙂 Der er kæmpe dæmning hele vejen rundt. Da vi stod der, sprang pludselig en stor dåhan i galop ca 100 m fra os. Vi stod oppe på dæmningen – han løb henad en anden “bakketop”. Kæmpe gevir – wow, hvor var det bare flot. Hele scenen med den flotte natur, kæmp sø – og så ham springende.

Pragtfuld tur i dejlig forårssol.

Jeg får gået mange ture med hundene herhjemme pt – det er så skønt foråret endelig kommer.

Trænngsmæssigt går det også fint – lige pt er samtlige tæver dog kommet i løb. De arbejder stadig fint – men lige om lidt ryger hjernen nok lidt 😀

Det er nu ok med en periode med lidt nedsat tempo måske – af den grund. Kan se april/maj bliver vældig hektisk med mange aktiviteter. Der bliver godt nok “run på” . Er allerede nu spændt på, hvordan det kommer til at spænde af.

Jeg tænkte, jeg lige ville opdatere her inden turen går ud i forårssolen med de små.

Jeg har været ved dyrlægen med Gimli, og han er tjekket grundigt igennem. Han har jo gigt – overalt – og det vidste jeg/vi godt. Det nye er at han ikke har meget føling ned i venstre bagben. Det er derfor han vakler og er ustabil bagtil. Et meget kvalificeret gæt fra dyrlægen, er at hans spondylose simpelthen har betydet der er nogle nervetråde i klemme, som så “lukker af” ned i benet. Det ser man tit, sagde hun.

Hans venstre forben er også rigtig skidt. Det er der hvor han også har slikket en del på poten. Hun kunne ligefrem høre det knage og knirke når hun bøjede hans ben i knæleddet.

Det gjorde også ondt på ham, kunne man se. Han er også meget øm i lænden – hvor de der nervetråde så også sidder i klemme.

Vi er ved at nærme os vejs ende – uanset hvordan man vender og drejer det.

Øvelsen nu er at forsøge at smertedække ham, så han har en god hverdag. Selvom kroppen er slidt helt ned, så er han nemlig glad alligevel og har stadig glimt i øjnene. Så vi forsøger, hvad forsøges kan.

Han nåede at få det godt på metacam inden jeg tog til dyrlægen – men der gik flere dage inden jeg egentlig mærkede en effekt.

Nu er han skiftet over på anden medicin – previcox. En pille om dagen skal han have. En pille koster 21 kr – så + alle de tilskud han også får, så er han snart sin vægt værd i guld.

Det har han fået i 3 dage, og i går begyndte han at slikke lidt på poten igen. Håber det er en enlig svale – eller også var metacam faktisk bedre, for der ophørte han helt med det slikkeri.

Virker det ikke – så er der kun prednisolon tilbage. Det kan have kraftige bivirkninger. Jeg ved nogle hunde næsten ikke har bivirkninger – andre har mange. Casey fik det en overgang ifm hendes borrelia – og hun har voldsomme bivirkninger. Så det må simpelthen tages som det kommer. Skulle han også få det som hende – med voldsomme hedeture ( der løb simpelthen “vand” ud af nogle kirtler på hendes kinder – så helt vildt ud ), konstant gispen – og ingen søvn af samme grund, jah – så har man erstattet pest med kolera. Det skal vi ikke.

MEN – en dag ad gangen. Håber er stadig han får sommeren med. Vil så gerne lave kæmpe lagkage til ham 15. juni, hvor han bliver 11 år.

Men det må være hensynet til ham, der kommer først. Vi ser, hvad der sker………….

Derudover er foråret jo komme. Jaaaaaaaaah, hvor er det skønt. Morgenturene er nu oppe på 1½ time med juniorholdet. Det er ikke særligt tillokkende at skulle hjem til gulvvask og rengøring, når man går i skoven i solen.

Træningen går det også godt med. Donna er også i fuldt sving nu, med at blive rally champion klar. Vi har et mål – vi vil være rally super champions 😀 😀 😀 😀

Og det bliver vi sikkert ikke – men uden mål, får jeg ikke trænet nok. Her over vinteren har jeg haft god tid til at tjekke op på de ting som var svært. Vi havde jo vores debut i klassen sidste år – imødeset med stor spænding, om vi kunne være med eller det ville vælte med et brag. Det ER en svær klasse. Men det gik overraskende godt. Viste så også nogle svagheder, som i den grad måtte under lup. Vi skulle have LANGT mere sikkerhed og en “plan”/fælles sprog omkring bagpartsvendinger på højre side. Det var det sværeste for os – at lave højre vendinger med hende på højre side. Alt det andet med at sende til kegle, felter osv – det kan hun godt.

Så vi har været i træningslejr, og hun har nu de smukkeste bagpartsvendinger også på højre side. Ingen slinger i valsen.

Tog mig selv i her forleden – at gå og glæde mig FOR VILDT til at komme til prøver med hende. Vi synes det er sjovt. Har derfor meldt hende til en del prøver – og også på et rally champion hold. Indtil nu har vi bare trænet selv – bliver godt at blive udfordret lidt udefra også.

Fanny rykker også rigtig godt i træningen – det er simpelthen en fornøjelse. Hun er SÅ glad – love it.

Jeg har meldt hende og jeg til endnu flere LP kurser – det er mange år siden jeg har været så aktiv “ude”. Føles rart – det er en vitaminindsprøjtning hver gang.

På “avlssiden” har jeg nu lagt en billet ind på en hvalp udefra. Har de sidste 1-2 år vidst, at inden så længe måtte jeg have nyt ind udefra. Så har holdt meget øje rundt omkring, hvad der kom. Jeg er blevet kræsen. God mentalitet, typemæssigt klassisk evt. m touch af amr, eksteriør over middel, god sundhed, gode arbejdsevner – og så vil jeg have sociale hunde. Man skulle tro god mentalitet – og god MH – betyder “mentalt gode hunde på alle sider. Men sådan er det ikke. Har efterhånden mødt min del af den slags, som desværre kan være endda vældigt skarpe ift andre hunde – eller jeg som fremmed næsten ikke kan komme til og er totalt uinteresseret i kontakt. Der er så også mange gode – det er slet ikke det 🙂

Hvis man er træningsnørd som mig, så er det KÆMPE belastning at have en hund med f.eks egetkønsaggressioner. Det har jeg prøvet med Gimli. Man er hele tiden på dupperne til en prøve – for at andre hanner ikke kommer for tæt på. Mange mennesker tænker ikke over det, og lader bare deres hund trække hen til andre. Klart nok – hvis ens hund elsker alt og alle – men lige det element synes jeg er belastende. Sad en dag og filosoferede over hvad jeg syntes var værst. At have en hund, som er berørt af skud – og derfor bange ved nytårstid ( det problem har Gimli også haft – da han stadig kunne høre 😉 ) – eller have en hund, hvor man er på vagt 365 dage om året, fordi den vil lave udfald mod enhver løs hund, der kommer hen til den.

Jeg TROR faktisk jeg ville vælge den skudrædde (?) Det er dog trods alt kun en kort periode om året.

Kan jeg selv bestemme vil jeg bestemt ikke have nogen af delene – så det er det jeg arbejder ud fra. Men den sociale side er røget meget højt op på prioriteringslisten.

Så når man falder over en parring, med velkendte linier – -som slet ikke er i familie med det herhjemme, jah- så syntes jeg at jeg måtte slå til.

Det bliver spændende at følge. Stadig vides det ikke om tæven er med hvalpe.

Så – nu venter skoven!

Her et billede af team junior fra forleden

Jeg tænkte, jeg lige ville opdatere her inden turen går ud i forårssolen med de små.

Jeg har været ved dyrlægen med Gimli, og han er tjekket grundigt igennem. Han har jo gigt – overalt – og det vidste jeg/vi godt. Det nye er at han ikke har meget føling ned i venstre bagben. Det er derfor han vakler og er ustabil bagtil. Et meget kvalificeret gæt fra dyrlægen, er at hans spondylose simpelthen har betydet der er nogle nervetråde i klemme, som så “lukker af” ned i benet. Det ser man tit, sagde hun.

Hans venstre forben er også rigtig skidt. Det er der hvor han også har slikket en del på poten. Hun kunne ligefrem høre det knage og knirke når hun bøjede hans ben i knæleddet.

Det gjorde også ondt på ham, kunne man se. Han er også meget øm i lænden – hvor de der nervetråde så også sidder i klemme.

Vi er ved at nærme os vejs ende – uanset hvordan man vender og drejer det.

Øvelsen nu er at forsøge at smertedække ham, så han har en god hverdag. Selvom kroppen er slidt helt ned, så er han nemlig glad alligevel og har stadig glimt i øjnene. Så vi forsøger, hvad forsøges kan.

Han nåede at få det godt på metacam inden jeg tog til dyrlægen – men der gik flere dage inden jeg egentlig mærkede en effekt.

Nu er han skiftet over på anden medicin – previcox. En pille om dagen skal han have. En pille koster 21 kr – så + alle de tilskud han også får, så er han snart sin vægt værd i guld.

Det har han fået i 3 dage, og i går begyndte han at slikke lidt på poten igen. Håber det er en enlig svale – eller også var metacam faktisk bedre, for der ophørte han helt med det slikkeri.

Virker det ikke – så er der kun prednisolon tilbage. Det kan have kraftige bivirkninger. Jeg ved nogle hunde næsten ikke har bivirkninger – andre har mange. Casey fik det en overgang ifm hendes borrelia – og hun har voldsomme bivirkninger. Så det må simpelthen tages som det kommer. Skulle han også få det som hende – med voldsomme hedeture ( der løb simpelthen “vand” ud af nogle kirtler på hendes kinder – så helt vildt ud ), konstant gispen – og ingen søvn af samme grund, jah – så har man erstattet pest med kolera. Det skal vi ikke.

MEN – en dag ad gangen. Håber er stadig han får sommeren med. Vil så gerne lave kæmpe lagkage til ham 15. juni, hvor han bliver 11 år.

Men det må være hensynet til ham, der kommer først. Vi ser, hvad der sker………….

Derudover er foråret jo komme. Jaaaaaaaaah, hvor er det skønt. Morgenturene er nu oppe på 1½ time med juniorholdet. Det er ikke særligt tillokkende at skulle hjem til gulvvask og rengøring, når man går i skoven i solen.

Træningen går det også godt med. Donna er også i fuldt sving nu, med at blive rally champion klar. Vi har et mål – vi vil være rally super champions 😀 😀 😀 😀

Og det bliver vi sikkert ikke – men uden mål, får jeg ikke trænet nok. Her over vinteren har jeg haft god tid til at tjekke op på de ting som var svært. Vi havde jo vores debut i klassen sidste år – imødeset med stor spænding, om vi kunne være med eller det ville vælte med et brag. Det ER en svær klasse. Men det gik overraskende godt. Viste så også nogle svagheder, som i den grad måtte under lup. Vi skulle have LANGT mere sikkerhed og en “plan”/fælles sprog omkring bagpartsvendinger på højre side. Det var det sværeste for os – at lave højre vendinger med hende på højre side. Alt det andet med at sende til kegle, felter osv – det kan hun godt.

Så vi har været i træningslejr, og hun har nu de smukkeste bagpartsvendinger også på højre side. Ingen slinger i valsen.

Tog mig selv i her forleden – at gå og glæde mig FOR VILDT til at komme til prøver med hende. Vi synes det er sjovt. Har derfor meldt hende til en del prøver – og også på et rally champion hold. Indtil nu har vi bare trænet selv – bliver godt at blive udfordret lidt udefra også.

Fanny rykker også rigtig godt i træningen – det er simpelthen en fornøjelse. Hun er SÅ glad – love it.

Jeg har meldt hende og jeg til endnu flere LP kurser – det er mange år siden jeg har været så aktiv “ude”. Føles rart – det er en vitaminindsprøjtning hver gang.

På “avlssiden” har jeg nu lagt en billet ind på en hvalp udefra. Har de sidste 1-2 år vidst, at inden så længe måtte jeg have nyt ind udefra. Så har holdt meget øje rundt omkring, hvad der kom. Jeg er blevet kræsen. God mentalitet, typemæssigt klassisk evt. m touch af amr, eksteriør over middel, god sundhed, gode arbejdsevner – og så vil jeg have sociale hunde. Man skulle tro god mentalitet – og god MH – betyder “mentalt gode hunde på alle sider. Men sådan er det ikke. Har efterhånden mødt min del af den slags, som desværre kan være endda vældigt skarpe ift andre hunde – eller jeg som fremmed næsten ikke kan komme til og er totalt uinteresseret i kontakt. Der er så også mange gode – det er slet ikke det 🙂

Hvis man er træningsnørd som mig, så er det KÆMPE belastning at have en hund med f.eks egetkønsaggressioner. Det har jeg prøvet med Gimli. Man er hele tiden på dupperne til en prøve – for at andre hanner ikke kommer for tæt på. Mange mennesker tænker ikke over det, og lader bare deres hund trække hen til andre. Klart nok – hvis ens hund elsker alt og alle – men lige det element synes jeg er belastende. Sad en dag og filosoferede over hvad jeg syntes var værst. At have en hund, som er berørt af skud – og derfor bange ved nytårstid ( det problem har Gimli også haft – da han stadig kunne høre 😉 ) – eller have en hund, hvor man er på vagt 365 dage om året, fordi den vil lave udfald mod enhver løs hund, der kommer hen til den.

Jeg TROR faktisk jeg ville vælge den skudrædde (?) Det er dog trods alt kun en kort periode om året.

Kan jeg selv bestemme vil jeg bestemt ikke have nogen af delene – så det er det jeg arbejder ud fra. Men den sociale side er røget meget højt op på prioriteringslisten.

Så når man falder over en parring, med velkendte linier – -som slet ikke er i familie med det herhjemme, jah- så syntes jeg at jeg måtte slå til.

Det bliver spændende at følge. Stadig vides det ikke om tæven er med hvalpe.

Så – nu venter skoven!

Her et billede af team junior fra forleden

Alting har en ende – og en regnorm, den har to.

Nære venner driller mig af og til – for i snart 7 år har jeg sagt, at Gimli nok ikke holder så længe endnu.

Da han var 4 begyndte han ikke at ville sætte sig i plads og nøle meget i forskellige øvelser – og for at gør en lang historie kort, endte det med en diagnose på spondylose 3 steder i nakke/ryg. Derudover en dom fra dyrlægen om at jeg var heldig, hvis jeg havde ham når han blev 6 år.

Husker de ord – husker blodet forlod mit ansigt og fornemmelsen af chok. Nå – han blev øjeblikkelig pensioneret fra træning og røg på smertestillende. Når spondylosen vokser, er det ekstremt smertefuldt – og han havde et rigtig skidt år. Trods smertestillende havde han tydeligt smerter, gik skidt – og var sur på de andre hunde, hvis de kom i nærheden af ham. Jeg er ikke sikker på jeg stod det igennem i dag med en anden hund.

Men tiden gik ( der var så også gode dage ), og langsomt blev han smertefri – men dette så kun fordi ryghvirvlerne nu var groet sammen. En lang, stiv ryg var resultatet. Havde besluttet at betød det problemer med at komme op/ ned at ligge – og komme af med afføring eller lign – så måtte det være slut. Men det klarede han. Nogen ninja var han ikke – tempoet nu helt anderledes langsomt, men glad og fro. Et røntgenbillede da han var ca. 7 år viste totalt sammengroet ryg.

Jah – vi klarede endda lidt rallytræning undervejs og han blev også rally champion. Sidde lige kunne han ikke – for fleksibiliteten var væk og få skubbet rumpetten ind i en lige plads var for svært. Men det går jo i rally. Til gengæld var han ovenud lykkelig, når vi trænede.

Det fik dog også en ende, og han har siden levet som glad og tilfreds pensionist med en masse gode ture. Men han lignede tidligt en gammel hund. Gik tungt og til tider også lidt besværet.

Han har dog formået at holde sig på det niveau gennem næsten 7 år. Det er ret utroligt. Har hele tiden tænkt – at om lidt går det nok ned ad bakke – kan det dog blive ved (?) Der har været små svingninger op og ned – og dårlige perioder, men så var det pludselig godt igen og så åndede jeg jo lettet op. Fremfor alt har han været glad – og dagligt er han kommet med skinnende øjne og skubbet til mig med noget legetøj. SÅ skulle der være party, og der skånede han ikke sig selv.

De sidste 14 dages tid er det så gået ned ad bakke. Meget. Det er i virkeligheden nok startet lidt før det, men de skjuler jo meget i en flok, men nu blev det klart for mig han ikke havde det så godt.

Sov meget – lå mere. Kan godt komme op at stå – men ned er sværere. Han lader sig nu dumpe ned. Et ordentligt brag hver gang – han kan ligesom ikke styre bagkroppen, så lader den bare dumpe ned. Jeg har vågnet et par gange om natten ved at han vandrede hvileløst rundt – har nogle særlige slæbende skridt, som er lette at genkende. Jeg stod op – og der stod han så og bare kiggede – let gispende. Prøvede at lukke ud – men næh, ikke det han skulle. Så forstod jeg han havde ondt.

Samtidig med begyndte han at slikke meget på sin venstre pote – kunne slet ikke stoppe igen – og nu haltede han også i skridtgang kunne jeg se. Han røg straks på smertestillende jeg havde på lager, men jeg synes kun det tager toppen. Han kan stadig ligge midt i stuen og pludselig vende sig om og hakke ud i luften, fordi han tilsynelandede forventer der står en hund der, han skal have væk. Hans hørelse er også stort set væk, så det er jo helt klart et pres i en flok.

Summa summarum – livskvaliteten er ikke super. Han må ikke gå og have smerter. Jeg har givet lidt større dosis smertestillende de sidste dage + han nu også får noget naturmedicin, som skulle kunne hjælpe ( ja – skyder lidt med spredehagl, men bare vi så rammer…………. ).

Han har været gladere de sidste par dage, og han er ophørt med at slikke på pote og halter heller ikke. Men han går skidt og tungt – kroppen er ved at være slidt.

På mandag har vi en dyrlægeaftale – jeg vil gerne høre en second opinion, og om der evt er bedre smertestillende end det jeg havde på lager.

Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så ved jeg godt vi synger på sidste vers. om 3 måneder bliver han 11 år – hans far blev ca. 10 år – uden at have været syg. Der var han gammel og slidt. De forskellige hunderfamilier har forskellige livscykus og Gimlis familie er aldrig blevet super gamle. Så han har faktisk haft et liv af normal længde – og er slet og ret gammel og slidt op nu. Men hvornår er nok nok ? Det må nok tages lidt på gefühl. Jeg håber han kan klare sommeren med, men det er måske nok naivt. Det vil tiden vise.

På den anden side har jeg også Andrea – der stadig jodler rundt og opfører sig fjollet. Hun bliver også 11 i år. Hendes mor lever stadig – hun er 13 år – OG hendes mormor lever også. Hun er 15. Den familie bliver så også generelt MEGET gamle – så den viden kan man jo også læne sig lidt op ad som fingerpeg.

Det er frygteligt trist og jeg er bange for den proces vi skal igennem. På den anden side synes jeg af ærligt hjerte, han har haft et godt liv. Masser af kvalitetsoplevelser, han har fået alle de tilskud der kunne opdrives som kunne hjælpe på spondylose/gigt – og han er holdt slank ( vejer 24/25 kg ) for ikke at skulle belastes for meget. ALT der kunne gøres – er gjort. Ellers var han nok heller ikke blevet så gammel.

Nu er øvelsen også at være en god hunde-ejer det sidste stykke tid. Det vil jeg bestræbe mig på. Han skal IKKE leve med smerter.

En dag ad gangen. Sådan har vi levet i mange år – men nu bliver det på helt anderledes intens vis.

Med mindre han pludselig blomstrer op og jodler rundt igen (?) Nok ikke så realistisk.

Jeg er spændt på hvad dyrlægen siger på mandag.

Dette billede er fra efteråret.

Mandag eftermiddag – kaffen nybrygget, og huset skinner og dufter efter endt lørdagsrengøring. Et par dage forsinket – men nu er det gjort 🙂

I weekenden var der nemlig ikke tid. Der var planlagt en masse træning, og det har bare været super fantastisk.

På facebook er der en gruppe for hvalpekøbere af huset – og udover alle hvalpekøberne er medlemmer, er der også livlig aktivitet. Der vendes stort og småt – men også i høj grad træning. Der lægges videoer op, skrives frem og tilbage og gives gode råd og skulderklap.

Det er jo sådan, at hvalpene er spredt ud over hele landet + 4 i udlandet også. Så at træne sammen irl, er en udfordring. Ikke alle er træningsnørder, men der er efterhånden en god håndfuld med ambitioner i den afdeling.

En meget aktiv af slagsen, er Marie – der som tidl. nævnt netop er færdiguddannet på Canis klikkertræningsuddannelse og er en haj til det. Desværre ( fra min stol ) bor hun i Jylland 🙂 Kunne ellers være spændende at nørde noget træning.

Men heldigvis er der familie herovre, og i denne weekend var der simpelthen aftalt”nørderi”. Jeg havde noget træning som instruktør jeg skulle passe, og der var også familiære aftaler for Maries vedkommende, men lørdag eftermiddag + søndag formiddag blev sat af – og SÅ skulle der arbejdes.

Jeg havde glædet mig MEGET, men jeg tror da faktisk virkeligheden oversteg forventningerne. Marie er ved at gøre Gaia LP1 klar – og jeg ditto med Fanny i LP2.

Aftalen var vi arbejdede med en hund ad gangen, og så måtte den anden vente i bilen/ et bur. Så der var fuldt fokus på den enkelte. Har oplevet en del selvtræning, hvor alle står med egen hund imens, og det er sjældent særligt effektivt.

Tiden fløj af sted. Begge hunde er faktisk ret seje, synes jeg – og sjovt at opleve Marie belønner lige så meget med leg som jeg selv. Ellers er det tit klik = godbid, og det er det. Jeg synes det giver mere intensitet at bruge leg som belønning – og begge hundepiger arbejdede dælme også intenst med flot tempo.

Synes vi fik nået meget. Havde rigtig meget under lup og strategier blev lagt.

Personligt havde jeg igen den oplevelse at Fanny bare arbejder SUPER fantastisk lige i øjeblikket. Hun er godt nok være at nærme sig løbetid, men det har intet at sige denne gang. Hun er nok vokset fra at reagere på det – ligesom mormor Donna gjorde. Hun var også påvirket de første par år – men så gik det helt væk. Flere 1. præmier i LP3 blev taget i hhv løb/ højløb.

Vi blev udfordret lidt – jeg er lidt en kylling. Er bange for at gå for hurtigt frem, med risiko for en opgave hunden ikke kan løse/ kaos. Det har den effekt vi er lidt langsomme måske 😀

En ting jeg har været spændt på med Fanny er diskriminering ift felt/spring/rundt-om øvelsen. Hun har nemlig rigtig meget tempo på – totalt spurt afsted, og så ryger hjernen vel også lidt (?)

Men nu lavede Marie et set up hvor de 3 ting stod ved siden af hinanden. Ohhhhh – havde jeg nok ikke turdet selv. Men det gik fantastisk. Vi har ikke trænet “rundt-om” siden før hvalpe – vi har nørdet meget felt til gengæld. Det var en slalompind der var objektet her – hvor jeg egentlig også har trænet mest med en stor kegle.

Tog “rundt-om” et par gange – hvilket hun gjorde, dog ikke helt med samme fart som det meste andet. Så det skal klart forstærkes igen og opdateres.

Men stillede jeg mig ud for hver af de 3 øvelser – og gav forkommando og sendte ud – så gjorde hun det rigtigt med fuld fart hos felt og spring – mere nølende med “rundt om” ( men hun kom rundt).

Kriteret blev øget – stod ud for feltet – og sendte til de 3 objekter fra samme spot. Ingen slinger i valsen med hhv felt/spring – hvilket overraskede mig vildt. Det var SÅ SEJT! Tæskede af sted – fuldstændig målrettet. Ingen tvivl.

“rundt om” var hun i tvivl om – og nuppede et felt i stedet ( som lå i midten ). Jeg hjalp hende “rundt om” – og så gik det.

Men det var en super aha-oplevelse. Som skrevet, er det nok ½ år siden, vi har trænet “rundt-om” – og feltet er siden forstærket meget. Men det var fedt at se at hun har sin hjerne 100 % med i det hun laver, trods højt tempo. Manglende hjerne var lidt udbredt i 2015, og det er helt tydeligt at hun nu er modnet vildt meget – og arbejder SÅ flot.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at har vi lup på “rundt om” nu en uges tid – så vil hun snildt kunne løse opgaven med at vælge rigtigt, hvis de 3 ting lægges ud side om side.

Fri ved fod – med en mega forstyrrende Marie gående lige ved siden af eller bag ved med bukser der sagde risj risj – og en masse snak. Fanny så og hørte det ikke.

Er så glad i låget over min lille sorte <3

Gaia var også fantastisk dygtig. Hun er i den “sjove” alder – den alder hvor Fanny af og til var billigt til salg. Men hun arbejder flot, meget fokuseret – og kæft, hvor kan hun meget allerede.

Vi fik da i den grad også trænet vådt underlag – og regn/sne/slud. Men det er jo kun godt.

Super fantastisk weekend – meget motiverende. Det kan jeg leve højt på længe.

Søndag kl. 11 var der så rallyhold. Der går Gaias søster Ginny – og Fannys bror Aslan – så de 4 fik lige lov at få en god legerunde. Sikke en fest, de havde!!!

Det er fristende at gå ud og træne med Fanny nu her – men tror hun skal have træningsfri i dag efter 2 dage, hvor hun har været på.

MEN – så er det jo godt, Donna også skal trænes.

Så nåede jeg til aftenkaffen i dag.

Foråret begynder at fornemmes om hjørnet, og det påvirker i al fald min energi positivt. Synes jeg når en del hver dag – også på hundefronten.

Fanny og jeg får trænet godt – og det rykker. Det har været godt og rart med en god pause, mens her var hvalpe. jeg har tilmeldt mig træning og kurser hist og pist, hvor jeg ikke har trænet før – i håb om at blive inspireret og motiveret til at træne LP. Der sker et eller andet, når man kommer til hund nr. et-eller-andet i rækkerne. Man har været der før – og har også gået hele vejen og endt med en champion, og VED hvor meget tid og kræfter der skal lægges i det.

Men det har været super – vi træner pt hos Karen Frost, og det er faktisk super motiverende. Vi har også været forbi Trine Rafn til et 3 timers kursus – det var også godt, hvor overraskelsen måske mest var, at vi var langt længere end jeg troede.

Fanny er nu lige blevet 2 år, og jeg mærker tydeligt hvordan modningen nu kommer. Hu fokuserer, trods fremmede omgivelser og hun ELSKER at arbjede – og kan bare blive ved. Kan virkelig mærke nogle Donna-gener i hende nu. Forleden havde hun sågar samme udtryk som Donna, når hun virkelig er på – sådan et helt specielt look. Meget intenst, lidt bøvet – og som om verden kunne falde sammen om ørerne på hende – hun ville ikke se det, kun se mig.

Så det kommer, det kommer. Tålmodighed er en dyd 🙂

Hver lørdag laver jeg status – og filmer de øvelser vi har arbejdet med, for at se det selv udefra. Her er fri ved fod fra i lørdags. Jeg elsker hendes glade hale og tempoet :

I denne kommende weekend, går det helt i hundene.

Marie m. Gaia ( Lapinettes Gotta love the Blues ) har netop bestået sin praktiske eksamen hos Canis – med Gaia, og er dermed færdiguddannet derfra. SÅ imponerende flot!!

Gaia………

Nu skal de så i gang med LP1 prøver og er meldt til flere steder de kommende mdr. Her i weekenden har vi så aftalt at nørde sammen – og hun kommer her til øen, og så skal der trænes igennem både lørdag og søndag. Ihhhh, jeg glæder mig!!

Jah – jeg har da også meldt Fanny til prøver nu – og Donna til i rally.

Flere Lapinetter er meldt til prøver og jeg glæder mig til at følge det hele!!

Jeg må også ud og finde nogle udstillinger, så Ginny kan blive avlsgodkendt – og gerne en mentalbeskrivelse også. Planen er jo hun skal i avl her i huset.

Apropos avl – har jeg opdateret hvalpesiden med planerne for i år. Fanny skal parres i efteråret, og det projekt er jeg meget, meget spændt på.

Og apropos endnu mere avl – besøgte jeg forleden Bobbys 2 døtre hos Marieanne ( Kennel Keyloc ). 2 dejlige, sociale, udadgående hvalpe. Dem glæder jeg mig også til at følge.
Stella …………

……….og Mindi.

H kuldet er stadig små – og jeg følger intenst med i alle de oplevelser, tabte tænder og ulykker de får lavet.

Det går super over hele linien. De er nogle små sejerter på deres hvalpehold og er faldet totalt til i deres nye familier. Det glæder mig så uendelig meget.

Tilmeldingerne til Årets Lapinettedag vælter ind – og vi bliver rigtigt mange i år. Begge de 2 svenskere kommer bl.a. – og hvalpekøbere fra hele DK . Åhhh, jeg glæder mig. Juleaften – go home!!!

Der er bare rigtig meget at glæde sig til hele tiden – skønt!!

Det går også godt med flokken. Honeys øre har der intet været med siden, og det lader også til den lille hævelse af lymfekarrene er gået i sig selv. Det var måske bare en cyste, der var gået hul på eller lign (?) Det er i al fald helt væk nu. Gimli er som han har været de sidste mange år – ingen ændring der. Glad, fro – ikke så hurtig, men ligner sig selv.

Så alt i alt er det nu ikke så ringe igen – og vi er klar til forår!!!

Fuld fart frem!!