Lapinettes blog

Livet er noget mærkeligt noget. Tilværelsen som sådan også – det at “være” i livet.

Kontrasterne er af og til store.

Den største oplevelse i nyere tid, er at få H-kuldet. Som kom til verden på så dramatisk vis, og havde hårde odds for overlevelse. 1 uge født for tidligt, og moderens hormonniveua ikke gjort klar til fødsel, således deres lunger m.m. måtte antages ikke at være modne til denne verden. Meget små også – og i særdeles en på 101 gram.

Uh, hvor jeg kæmpede – byggede en “kuvøse” i mit soveværelse, for tænkte de skulle holdes næsten på de 37 grader som jo er mors. De fik mælk af engangssprøjte – mors mælk var ikke klar. Tarmsystemet var ikke modnet – så i håb om at vinde tid tog jeg simpelthen sprøjter jeg havde liggende fra da Donna havde kalkchok – og så injicerede jeg selv saltvand i nakken på et par, der dehydrerede. Det må man ikke – men når man står der midt om natten og en hvalp tørrer ind mellem hænderne på en, så er der alt at vinde, ikke så meget at tabe.

Vi vandt!!!! De overlevede!!! Jeg har til dato stadig ikke mistet en levendefødt hvalp ( det skal nu nok komme en dag ), men kæft hvor har jeg da også kæmpet til tider.

Men hvad man vinder på karusellerne, kan tabes på gyngerne.

Der er kampe, der ikke kan vindes – og jeg har så svært ved at acceptere det. “Jamen, kan man ikke” – eller” Hvad nu hvis” – kører rundt i hovedet hele tiden. Hele tiden søger man efter løsning, men nogle gange er der bare ikke nogen. Jeg har fået at vide jeg er sygeligt optaget af sygdom – det er på sin vis rigtigt. Forstået på den måde, at min dyrekøbte erfaring er – at det nogle gange faktisk har reddet mine hunde, at jeg selv havde læst op, anayseret og undersøgt – og så nuppet en anden dyrlæge, da den første mente jeg var galt afmacheret. Jeg har i rigtigt mange tilfælde ( de gange det har været aktuelt ) faktisk reddet mine hunde på den måde. Jeg har så også oplevet det først var dyrlæge 3 jeg tog til, der fandt svaret og diagnosen. Havde jeg stolet på nr. 1 – eller 2 – som mente jeg skulle tage hjem og se tiden an, jah, så havde Casey ikke været i live i dag. Eller Honey der blev fejlbehandlet ifm hun aborterede – bare blev mere og mere syg ( over 40 i feber ) og en dyrlæge der bare ville ringe mere af det samme antibiotika ind ( som ikke havde virket ).

jeg er heldig i dag at have en dyrlæge, der nu hele 5 gange har reddet hunde herfra, hvor i 3 tilfælde andre dyrlæger måtte melde pas. De sidste 4-5 år har jeg kun brugt hende og hende har jeg 100 % tillid til. Men tidligere havde jeg ikke tillid, og følte jeg selv måtte vide en masse, for at hjælpe min hund. Det var godt nok frustrerende.

Den sidste tid har været præget af sygdom. Først min egen, hvilket er ganske uvant. Jeg plejer ikke at fejle noget videre. Men måtte akut fare til lægen en dag sidste uge, da jeg blev rigtig dårlig. En rigtig grim infektion var svaret – og antibiotikakur.

Således lidt underdrejet opdagede jeg så der flød vand fra Honeys ene øre. Hun var helt våd under øret og der havde endda dryppet lidt på gulvet. Mao en del vand. Vandet var let fedtet at røre ved – som en tynd lampeolie. Intet at se i øret – ingen rødmen, betændelse eller lign – og aldeles lugtfrit også. Godt nok spooky – så vi nuppede en tur til dyrlægen. Hun blev kigget på – og der var intet at se. Ingen rødmen eller irritation – men jo, der lå også vand i bunden af øret. Dyrlægen der ( en anden i praksis end min vanlige ) kunne så ikke se noget hul i trommehinden. Jeg tænkte dog, at det MÅTTE der være – der kan ikke genereres vand i en øregang. Nå – hun fik antibiotika og vi tog hjem. 10 dages kur – og så kontrol. Kontrollen var i forgårs – og det flyder stadig med vand, dog noget mindre end lige da det kom. Antibiotikaen har ingen effekt haft på dette.

Nu var det min egen dyrlæge – og hun kunne så faktisk se et hul i trommehinden, som dog var ved at læges ( deraf mindre vand nu ). Men hvor kom det vand fra ??? Nu fik hun det der spekulative udtryk, jeg kender så godt – og så begyndte hun at mærke Honey rundt i hovedet. Hun fandt at lige ved øret, var lymfekarrene hævede. Jeg fik også lov at mærke og der var klar forskel på højre og venstre side. Føles nærmest som udstående blodåre. ” Der kommer vandet fra” sagde hun – og sagde også at det passede med konsistensen som let fedtet og olieagtig. Hvorfor – er så det helt store spørgsmål. Noget er jo sprunget i lymfesystemet, således vandet løber. Meget spooky, syntes dyrlægen også. Men hun nåede frem til at det evt. kunne være en cyste i lymfesystemet som er sprunget – eller evt en knude i hjernen, som sidder og suger næring og dermed laver rod lige uden for kraniet også. Der går åbenbart en masse blodkar m.m. gennem kraniet, så det kan godt være en realitet. Hvilken af delene kan kun en CT scanning i fuld narkose på Landbophøjskolen vise – og det springer vi over. Honey er næsten 11 år – det giver ikke mening. Uanset hvilken diagnose det ville vise, er det ikke noget man kan gøre noget ved.

Så nu vil tiden vise om “det var det” ( en sprunget cyste ) eller om trommehinden vil springe igen pga pres fra vand derinde ( knude ). Lidt for spændende. Dog kan man dog håbe på “cyste-historien”, da Honey er helt upåvirket og bestemt ikke virker syg eller lign.

Honey har det storartet. Intet at mærke på hende – hun er glad og fro som hun plejer. Her er billede fra i går. Løber stadig og leger med de unge og apporterer alle mulige mærkelige ting.

For 2 uger siden ringede ejeren til Elvis – fra mit første kuld. Han ville ikke spise. Hun havde prøvet alt – sågar både kogt kylling og stegt bøffer til ham – niks. På en uge havde han tabt 4 kg. Den smule hun fik i ham af og til kastede han op igen.

Så nu skulle hun til dyrlæge. Lød meget fornuftigt og jeg spurgte om hun havde god dyrlæge. Ja, det mente hun bestemt. Super!!

De fandt INTET. Der blev taget blodprøver osv – intet at komme efter. Nyretallene var let forhøjede, hvilket dog kan være helt normalt hos de ældre hunde, men måske også indikere der kan være en infektion et eller andet sted. Så han fik antibiotika med hjem og påbud om at komme igen 10 dage senere. Også smertestillende.

Allerførst syntes hun det hjalp – fik lidt mad i ham, men det var en kort frist på et par dage. Så Ville han ikke spise igen – og kastede op. Blev tyndere og tyndere. Hun ringede til mig igen – og vi talte faktisk om det kunne være cancer, men at alt måtte undersøges. Det blev det så – de der 10 dage senere. Han blev røntgenfotograferet fra top til tå – intet fandt de. Nye prøver – som viste intet. Godt nok frustrerende. Mona sagde, at hun ikke kunne holde ud at se på det mere – han havde det for skidt. Var ved at sulte ihjel. Dyrlægerne ville dog indlægge ham i går og så scanne ham – og give ham kontrastvæske ned og følge hver halve time, for at se hvorfor maden ikke kunne komme igennem.

Åh, jeg håbede der kom et svar – så vi vidste hvorfor!! Jeg var helt med på han måtte have fred, som hun beskrev det – men det giver sindsro at vide “hvorfor.

De fandt knuden i går. Sad mellem lever og nyre og pressede på tarmen, så maden ikke kunne komme igennem. Det gav afklaring. Helt forfærdeligt hårdt er det, og jeg føler SÅ meget med hans ejere. Tårerne løb også herhjemme i går. Men det var godt han fik fred – og med afklaring.

8½ blev han – og det er jo for ung. Vi har nok alle i baghovedet vore hunde skal blive 12-13 år, for det ved vi de kan. Realiteterne er desværre nogle andre til tider. Det er det jo også for os mennesker. Elvis alder svarer vel til en mand på omkring de 55- 60 – det er jo desværre heller ikke unormalt i vore rækker, at der støder ting til der.

Men det er stadig svært at acceptere! Jeg har svært ved det i al fald. Jeg har svært ved, at der intet er at gøre. At man ikke kan påvirke et udfald – ved lige at kæmpe lidt mere, eller gøre sig lidt mere umage. Afmagt er vist ordet – verdens værste følelse. Man kan ikke handle på den. Er man sur, kan man skælde ud – er man ked af det, kan man græde. Afmagt bor der bare – kan ikke sendes nogen steder hen.

Bagsiden af hundehold – og opdræt – er, når denne dag kommer.

Jeg sidder og kigger på det tomme felt her – og overvejer dagens tema. Der er altid gang i en hel masse – på mange planer, så hvor skal jeg mon rette energien hen i dag. Omkring konkrete hændelser og gøremål (?) Eller mere omkring nogle af de tanker, der altid kører rundt omkring emnet” collier” (?)

Hm….

Konkret er Huxi ( Lapinette´s Heaven´s on Fire ) flyttet ind ind på vinterferie. Det gjorde han i fredags og skal hjem næste mandag. Det er råhyggeligt. Hold da op, jeg nyder det. Man burde altid have en hvalp i huset – noget af det mest livsbekræftende overhovedet. Han er simpelthen et livsstykke – super glad dreng. Udadvendt, MEGET glad, MEGET social og blender bare ind, som havde han boet her altid. Han har jo sådan set også boet her de første 9½ uger af sit liv – men der gik han i hvalpegården med Lizzie + med tæverne. Jeg lukker ikke små hvalpe ind i flokken på 7 hunde, hvor der helt konkret bor en temmelig upålidelig ældre herre i form af Gimli. Han gider ikke for meget virak omkring, har sikkert ondt i ryggen/ er svag på grund af ryggen, ser dårligt – og hører dårligt. Jeg vil under ingen omstændigheder have en hvalp får et hak, fordi han er gammel og sur, så det er livrem og seler.

Til gengæld har Gimli enorm meget respekt for når jeg siger NEJ, så er der kun en hvalp – og jeg er der, så går det. Så Huxi røg ind i flokken da han kom her – og det tog kun få timer, så jodlede han rundt som havde han boet her altid. Hopper op i sofaen, hopper op i sengen – og tigger om mad non stop. MEGET glad for mad.

Som altid skal der ske lidt ekstra, når her er feriebørn – så vi har været på tur med søster Haley og golden retrieveren Bella, som Haley bor sammen med ( og Fanny ), og også på tidlig søndag morgen-tur med Aslan og familie ( og 3 mere fra flokken her ). Derudover er han med på den lange strandtur hver dag.

I morgen bliver det rigtig sjovt. Så flytter Onkel Bobby også ind 😀 Så får de lige 6 dage sammen her, inden Huxi skal hjem. Bobby er vant til at bo her på ferie – og han elsker ALLE, især hvalpe – så det bliver super hyggeligt.

Huxie og søster Haley. Et par mdr siden de så hinanden sidst, men der var party fra sekund 1.

Her leger han med Fanny og Aslan – som jo er halvsøskende. Ren lykke………

Og en lille glad dreng <3

Han har sin kurv med – og den stillede jeg rigtig pædagogisk ved siden af min seng, så jeg lige kunne stikke en hånd ned, hvis han skulle blive lidt urolig eller lign. Ha. Jeg burde kende mine lus på gangen. Det tog 5 sek, så kunne jeg da godt mærke han stod med forbenene oppe i sengen og tandhjulene snurrede i det lille zoble hoved. Jeg sov rævesøvn og lod som ingenting. Godt være man bliver lidt sær af at bo alene med en flok hunde ( elsker det er envejsmedie her – ingen “synes godt om” eller kommentarer 😀 😀 ), MEN jeg måtte altså kæmpe lidt for ikke at komme til at grine. Syntes han var lidt sjov.

Nå – men da han havde stået der lidt og luret på situation, som sagde det vupti, og et elegant kattespring, så stod han var siden af mig. Så kravlede han henover mig ( klogt – man falder ikke så let ud af sengen, når man ligger inderst ) og så lagde han sig ellers med et tilfreds suk med sit lille hoved på hovedpuden ved siden af mit.

Der sov han en hel nat – uden problemer.

Jah – og kurven ? Joh, den bliver da brugt – men ikke af ham :

Her er det oldemor Honey, der har smøget sig ned i kurven – “smøget” – hæ, rumpetten kom vist ikke lige med ned 😀 😀 Utroligt, som de gamle synes det er fedt at prøve at vælte sig ned i den kurv – men det gør de.

Derudover er der aktivtet på alle hylder pt. 2 hvalpe af huset blev udstillet i Fredericia i weekenden – mere om det på news-siden. Jeg får masser af billeder løbende af glade hvalpe og ditto ejere. Også en del videoer – bl.a. af Balto knap 4 mdr, som arbejder på får. MEGET spændende at se. Kæmpe potentiale, har hyrden sagt om ham. Super spændende at følge med i. Det er sådan en ting, jeg godt kunne ønske jeg havde fået gjort mere ved med egne hunde.

Pepsi er også startet der nu på samme hold. De 2 brødre ses i hele taget en del – og skal nu også træne sammen.

De andre hvalpe er også startet til træning, de fleste – Haley mangler, men hun starter d. 27. hos mig.

Min lille-bitte hvalp – Fanny – bliver der også trænet en del med. I forgårs var vi ude og træne med Pia og hendes rottweiler Cocio. Det var godt! Nu er jeg jo startet en del mere struktureret op i år ift hvad jeg plejer – og et par øvelser er nået til at skulle udfordres med forstyrrelser. Så positioner under gang – med “stå” ud for Cocio og ejer – det er en god forstyrrelse. Den slags lavede vi en del af – og Fanny var bare god!!!

I dag gik vi direkte ud på træningspladsen her bag huset – varmede op få sekunder – og så var det knald eller fald. Video på – og hen og lave stå og dæk under gang, kun med verbale kommandoer.

Det gik godt! Så nu begynder jeg at synes den sidder. Det var så en øvelse…………..HÆ – så mangler vi bare resten.

Ej, noget kan vi. Men den her grundige indlæring er nu ret betryggende. Giver noget sikkerhed. Kan godt lide at arbejde med 2-3 øvelser ad gangen – stille og roligt. Stillingsskift, sit, FVF – spring m. apport “rundt om” – de sidder også ret pænt. Tror næste fokusøvelse er fremsendelse.

Ret konkret er også Årets Lapinettedag. Den er ved at være på plads!

DCH, Roskilde er booked til 28. maj.

Det samme er Birgitte Brüel til et LP kursus for de nørdede – som der efterhånden er en del stykker af.

Derudover står 4 DCH folk klar, til at tage resten af flokken ( dem med aktive familiehunde/ikke-LP interesserede/ unge hunde ) med ud på en oplevelsestur. Der ligger en kæmpe sø lige ved DCH – hvor der er en god gåtur rundt om. Der bliver indlagt aktiveter rundt der – noget parkour, noget “søg” og hvad vi ellers finder på. Jeg tager ned og går turen med en af dem inden. Alle 4 træner hos mig, så jeg ved flokken er i gode hænder!

Vi er så mange nu, at vi er nødt til at dele det op, da 25 hunde på samme hold ikke giver mening.

Så er der kaffe/kage – og så er der fælles aktiviteter derefter inden sammenskudsmiddagen.

Jeg tror det bliver super godt! Det skal det også være, når folk kører helt fra Nordjylland og Karlskrona i Sverige. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!

Hov – nu blev det hele ret konkret. Så må det mere filosofiske komme næste gang. Hvis jeg er i det mode 😀

Men tænker en del over ” Hvad er en god collie?” Kort og godt. Hvilke ønsker og visioner har man til sit liv med en collie. Det synes jeg er interessant. Det er let at adoptere allerede færdigstrikkede modeller, som allerede findes. F.eks den svenske model – får den de og de krydser på MH, så er det en god collie. Dejlig nemt – ikke nødvendigvis lige at opnå de rigtige krydser, men parameteret for hvornår noget er godt/skidt er nemt.

Eller – bliver den DKCH, så er det en god hund. Afhængig af ens interesse og personlige mål.

Jeg tror det er meget mere komplekst end som så, men det må blive en anden god dag 😀

nat nat herfra!

Hverdagen har indfundet sig herhjemme. Lange gåture, rengøring – og en del powernaps på sofaen. Synes jeg er lidt træt pt. Trænger nok til sol og varme.

En del træning også. Så lige videoen med Fanny fra sidste update, da jeg kom ind her – og der er sket meget siden. Nu har vi en færdig stå/dæk under gang øvelse, med positioner uden håndtegn og indtaget prompte. Jeg kan også hoppe rundt bag hende og skabe mig, uden hun mister positionen. Så flueben ved den. Vi er faktisk ved at have ædt os grundigt igennem LP2 programmet. Så nu skal der bare generaliseres en masse og trænes med forstyrrelser.

Det går alligevel stærkt, når man gør noget ved det.

Jeg har fået vasket nogle hunde – også rart. Bl.a. Gimli – meget rart 😀 Han har en pels, som har godt af at blive ordnet godt og grundigt jævnligt med vask og hele pivemøget.

Der har været overskud til at spinde også og kunne i går overrække en portion garn til en hundeven. Flueben ved det også!

Jeg følger meget intenst med hos de små H-hvalpe – og det går bare super godt hos dem alle. SÅ skønt.

Hollie bor på Lolland, sammen med storesøster Fiona fra F-kuldet. Mor i fam. havde et ærinde i Køge mandag – og så tog far + hunde med og mødte mig på stranden i Ishøj imens. Jeg havde så Fanny med.

Det var MEGET blæsende og overskyet – men hundene elskede det. Så knap 2 timers gåtur med hunde der tæskede rundt og var SÅ glade. Det var altså fantastisk.

Hollie blev SÅ glad for at se mig. Anders ankom først og stod ude med hundene da jeg kom. Allerede da jeg steg ud af bilen trak hun i snoren og hele bagkroppen logrede. Da jeg kom hen til hende, pev og hylede hun af glæde og det lykkedes hende at kravle/trække sig op af mig, så hun landede helt oppe på min arm. Hold fast, det var rørende. Uh, så får jeg alligevel en klump i halsen.

Fiona var også glad – men dog allermest da hun havde fået 1/4 frolic 😀 😀 😀 Hun minder om mormor Donna. Der er lidt beregnende ved dem – overvejer lige – hm, hvad får jeg ud af de….HOV – frolic – DER bor jeg!!

Så hun gik fri ved fod hos mig rigtig meget af turen. Donna er også til salg hos enhver der har en godbid.

Dejlig frisk tur – og jeg havde en træt Fanny med hjem.

Fiona, Fanny og Hollie…………..

Jeg fik taget en del billeder, der bliver lagt ind i deres galleri nu.
Ligesom jeg har fået billeder af samtlige hvalpe fra H-kuldet der også ryger ind nu.

Jeg har fået planlagt mit forår/tidlig sommer nu. Der kommer til at ske mange ting. Dels en masse træning – jeg vil rundt og prøve en masse. Derudover nogle prøver – og så er der jo Årets Lapinettedag, som nu er fastlagt til 28. maj.

Det er årets event – glæder mig som et lille barn, og jeg ved hvalpene kommer langvejs fra for at være med. Bl.a. de 2 fra Sverige.

Jeg er ved at lave et program for dagen – der skal være noget at rejse efter. Det begynder så småt at tage form 🙂

d. 20. feb har jeg lovet at komme og lave spinderkursus for Dansk Collie Klub, så nørkler også med nogle ting her, der gerne må blive færdige. Det bliver hyggeligt – og med en hvalp på slæb. I morgen flytter Huxi ind og skal på vinterferie her. Uhhhhhhhh, jeg glæder mig. Huxi er alias “mørk, shaded han” 😀

Det er altid hårdt, når hvalpene flytter hjemmefra. Den her gang har det været meget værre. Jeg ved ikke hvorfor – har gået og analyseret lidt på det. Tror det er fordi der skulle kæmpes så meget – og prognoserne var skidte fra start – man vidste ikke om nogen af dem ville overleve. Summers hormoner var jo ikke klar til fødsel – og deres lunger m.m. muligvis ikke modne. Det var jo ikke kun lillepigen, der var “problem-barn” – hele kuldet var jo på vippen til ikke at klare den.

Kæft, hvor er der lagt mange timer, kræfter, overvejelser og FØLELSER i dem. Hvert et skridt, hver en bevægelse og hvert et gram er der tænkt over. Jeg tænker det er årsagen til, at det er blevet så tomt nu.

Men godt jeg har mine egne vovser – og de nyder godt af lidt ekstra pylleri pt.

Men de trives alle sammen – og det går forrygende ude i deres familier.

Det er spændende at følge med – og der sker meget. F.eks fik jeg dette billede forleden :
Jah, så blev jeg lidt rørt igen. Det er lille Lizzie – i legebuk – og ude og lege med en smuk blue merle collie – som jeg jo også kender godt. Hvor er det dog herligt og heldigt – og helt tilfældigt – at begge de 2 svenske Lapinetter er landet i samme by – og nu havde lavet en playdate. Det vidste jeg ikke de havde. Fantastisk!!

De 2 brødre Pepsi og Balto har efterhånden haft mange playdates, og de 2 brødre tumler jævnligt med hinanden – også selv om de er flyttet til den anden ende af landet. De bor begge i Nordjylland – men har også givet deres hvalpe mulighed for at lege med en søskende, selv om de heller ikke kendte hinanden i forvejen.

Balto blev testet på får kort efter han kom hjem til sin familie, og blev fundet meget egnet og går nu fast til hyrdning. Familien ønskede en træningshund – og det har de fået. Han træner også i DCH.

Fik det her billede – her trænes at kunne sende ham ud både den ene og anden vej rundt – og det går godt 😀

Brormand Pepsi starter nu også til hyrdetræning – hvor er det fedt, de kan følges ad!!

Det er super spændende at følge med i – der sker en masse hele tiden.

– og så slutter vi lige med et billede af Lizzie. Skønne lille pige…..

Den helt store sag på det sidste – er at nu flyttede Lizzie så endelig til Sverige. Puh, det var hårdt.

At beholde en enkelt hvalp, hvor de andre flytter – hele 7 uger ekstra – og socialisere, træne, ligge i ske med om natten – og bare knuselske – og så sige farvel. Det er ikke for tøsedrenge 🙁

Jeg kender mig selv efterhånden og VED bare at hjertet har det med at løbe vældig meget over. Så da ejer var her og besøge Lizzie, inden hun blev 8 uger – der lavede vi købskontrakten og underskrev den begge. Så fangede bordet! Dvs Lizzie var Lottes hund – og jeg så passede hende for hende 7 uger.

Det var godt vi gjorde det – for så kunne jeg bedre skubbe ham den lille grønne mand på skulderen væk – når han sad og skræppede op og sagde : ” Ejjjj, du KAN da ikke sælge hende!!!!!!!”.

Det kunne jeg – og det var jeg nødt til. Jeg har i forvejen flere hunde end jeg egentlig ønsker og synes er optimalt, og der må naturlig afgang til inden flokken udvides. Men derfor kan man jo godt blive forelsket – og Lizzie er virkelig “keeper-materiale”. På alle måder. Men så kan jeg til gengæld være stolt af at sende nogle dejlige hvalpe ud i verden, som jeg er hamrende misundelig over ikke selv at eje. Tjah – det er der jo trods alt også lidt “win” over.

Dejligt med en masse hyggelige beskeder fra Lizzies nye hjem – at det går fantastisk, og hun bare er en fantastisk hund. Det glæder mig. Her er hun sammen med sin nye kollega ud i at være hund – Ebba. De hygger sig meget sammen og leger en masse.

Vi nåede en udstilling på falderebet. Jeg var afsted med 2 hunde, som ikke var mine egne, og det var næsten lidt for spændende at skulle i ringen med Onkel Bobby, som er en hoppebold. Men det gik fint – og alle 3 klarede sig flot ( Lizzies søster Haley var også med ). Dels rigtig pænt resultatmæssigt – men allerfedest var det at se 3 glade, trygge hunde der jodlede rundt på glat gulv uden at ænse det. Ville hilse på alt og alle – og bare havde en fest. Faktisk var de 2 små lidt vel kække i ringen, hvor man jo skal stå pænt. Legebuk og hoppe rundt og forsøge at få naboen til at lege………..det var de gode til.

Jeg har, som skrevet sidst, genoptaget træning med Fanny på ret seriøst plan. Hun har haft godt af en pause – og er bare PÅ. Jeg elsker at arbejde med hende. Har udsat hende for en del forstyrrelser også – og hun lader sig ikke distrahere på samme måde, som da hun var yngre. Jeg tror sørmesen hjernen er ved komme.

Nå – men det kan ikke nytte jeg går og hygger for meget rundt herhjemme – vi skal netop ud og træne med forstyrrelser og jeg skal have nogle tæsk også. Det er det allermest motiverende. Vi har dog været rigtigt flittige på det sidste – men har tænkt i år, at jeg vil ud og hente en masse “udefra”. Vores yndlingstræner starter først op til april og det er der jo 100 år til, så mig rundt og kigge.

Jeg har meldt mig til et hold hos Hund og Træning m. Karen Frost. Startede i går – udendøre m. lys – og i går havde vi noget der minder om stormvejr. Men det var dælme godt alligevel. Der blev i den grad pillet i BITTE detaljer, hvilket faktisk føles rigtig godt.

Så jeg har mange planer for hvad vi skal kunne om 14 dage, hvilket er næste gang. En super lækker detalje var at min lille multitasker ikke ænsede de andre 6 hunde + førere eller ny træner + hjælpetræner der stod og talte samtidig med hun skulle gøre ting. Fanny så kun mig – og der var knald bag i og stor samarbejdslyst. YES – hvor var det fedt. Når hun er sådan – er hun 1½ gange bedre end mormor Donna. Love it!

Tog en video sidste uge af, hvor vi var – med de ting vi har arbejdet med. Lidt fri ved fod, rundt om kegle – og stå under fortsat gang. Meget af det her er noget hø ifølge Karen ( ifm vi viste noget af det derude i går ). 😀 😀 Det kan jeg faktisk godt lide at få at vide 😀 😀 Så vi strammer op – fedt nok!! Stræber man efter perfektion kommer der nok nogle titler undervejs. Derudover er den helt store gevinst jo at jodle ud til træningspladsen med vovse og glæde sig vildt til at træne og pille i ting. Hverdagen!! Hverdagen er det vigtige.

Jeg elsker dog at gå fri ved fod med hende – se hendes høje hale og stjerner i øjnene. Verdens fedeste øvelse!

Aslan har været forbi til en gang pasning. Også rigtig hyggeligt. Han har været her en del i sit 2-årige liv og vi er hans 2. hjem. Så han valser lige ind og er en del af flokken. Super dejligt!

Vi har gået nogle lange ture – og han og søster Fanny har haft gang i det vildeste party! Lykken er en søskende – de glemmer aldrig hinanden!!

I dag var jeg med hos dyrlægen. Dinas hvalpe skulle sundhedstjekkes og vaccineres – hos verdens bedste dyrlæge Nina. Jeg var flue på væggen og negleklipper 😀 Dinas ejer havde neglesaks med – om jeg ikke lige kunne nuppe neglene. Jo da – så der var gang i den i konsultationen. Hele 5 mand i arbejde 😀 😀

De var sunde, raske – og ingen anmærkninger overhovedet. Bagefter kørte vi til stranden, så de lige kunne få lidt luft inden turen hjem ( og Dina ditto, som var med i bilen ). Skønt at se Dina og lige få givet hende en møsser – hun er helt på toppen igen efter sin hårde fødsel.

Alle 5 hvalpe er solgt – og begynder at flytte næste onsdag, hvor de er 8 uger. Så dejligt lige at se dem inden de flyver fra reden. Jeg var også nede at se dem tidligere – og alt er gået efter bogen. De er blevet nogle dejlige hvalpe. Jeg vil glæde mig til fortsat at følge dem.

Jeg har lavet et album i galleriet – under C kuld – som hedder Dinas hvalpe. Jeg fik taget nogle billeder af dem i dag, trods mørkt vejr. Her er et par af drengene.

Seneste uge har også budt på et færdig projekt. Opstartet før jeg fik hvalpe – og SÅ når man ingenting. Men et sjal er nu færdigt – strikket og spundet af netop Bobbys uld. Jeg var nysgerrig efter hvordan ulden fra sådan en MEGET shaded vovse ville se ud. Der er meget spil i – det kan jeg godt lide.

Så gik der lige en uge igen…………og den gik stærkt.

Synes der sker så meget hele tiden!

Lille Lizzie er her stadig og jeg har dermed haft ansvaret for rigtig meget socialisering ift hende. Så synes her har været travle dage. Derudover er vovserne delt op i hold 1 og 2. Hold 1 er de unge og vilde, der skal ud på stranden om morgenen og gå en lang tur løse – og løbe noget krudt af sig. Hold 2 er de ældre – som hellere vil gå i skoven og bruge en masse krudt på at snuse og snuse – og så lige snuse lidt mere. Så det betyder 4 lange ture hver dag til mig + træningen af dem + socialiseringsture med Lizzie.

Jeg har haft fødselsdag i ugen, som gik – og ønskede mig en skridttæller, hvilket jeg fik af min søn. Synes jeg går meget – og også er vældig træt om aftenen, men hvor meget var det mon ?

En helt alm. dag uden ekstra – 17000 skridt, og når der så er lidt mere socialisering af Lizzie eller en ekstra tur med en hvalpekøber/hundeven – så rammer vi 22.000.

Det er sundt at have hund – på mange planer 🙂

Jeg er startet seriøst op med at træne Fanny ift LP2 – og det er fedt. Ved ikke hvem af os der nyder det mest – men vi er glade, er vi! 🙂

Har altid 2 øvelser jeg piller ud, og arbejder med delmomenter, sætter sammen, varierer osv – og når den føles færdig ryger den på vedligeholdeseshylden, og så kommer nye øvelser ind.

Rundt om kegle/pind har jeg med hver dag. Det er ren belønning for hende- hun ELSKER den øvelse. 180 i timen rundt om og så party. Forudser problemstillinger forude på den konto ift felt/rundt om – men nu tager vi en ting ad gangen. Glæde kan man ikke få for meget af.

Stilllingsskift – flueben ved den. “rundt om” ditto. Stå /dæk under gang – nu uden at stoppe op, jævnfør nye regler – også ved at være der. Positionerne indtages flot – mangler lige sidste sikkerhed ift ikke at trippe i stå, når jeg går 6-7 m bagved ( ifølge regler 5 m – og så presser vi den lidt ).

Fri v. fod piller jeg også lidt i – hun er MEGET ivrig og glad, og kommer let til at gå for langt fremme – det så jeg gennem fingre med i LP1 – nu skal det på plads. Ny belønningsstrategi lader til at virke.

Jamen – hurra, hvor er det fedt at være i gang igen.

Der er også godt gang i den i Lapinette-rækkerne, og flere unge hunde er ved at være LP1 klar. Gaia er meldt til de første prøver – SÅ spændende at følge med i.

De ældre har også sat nye mål og begejstringen er høj lige nu. Det er meget motiverende.

Ugen har budt på flere gåture med hundevenner – så lille Lizzie kan komme ud og møde søde hunde. Bla skrev Tenna ( som jeg kender, da hun har hvalpetestet et par kuld her hos mig ), om ikke Lizzie skulle møde Mogens. Jow – det måtte da være et match in heaven. Lizzie og Mogens – det bliver ikke bedre 😀 😀

Mogens er en pointer – hentet i New Zealand – og 4 mdr gammel og 4 gange så stor som Lizze. Så først tænkte jeg – hmmm – gad vide, hvordan det spiller sammen (?) Men vi aftalte bare at gå en tur med dem i snor, hvis det blev for vildt – men Mogens var ellers meget sød og rolig.

Det var han – i den grad, og de 2 havde en fest. Sikke en fed tur – og kanon god oplevelse med en hund af bare HELT anden race og type end Lizzie collie. Han blev lidt kæk et par gange, men så røg gebisset frem og hak hak hak – og det havde han super meget respekt for, og så legede de videre. Absolut intet “uha” eller noget som helst – dælme en sej lille pige.

Meget ligeværdigt – de skiftedes til at løbe efter hinanden.

d. 20. januar havde jeg fødselsdag – og selvsamme dag blev Bobby ( Lapinettes Daddy Cool ) far hos Kennel Keyloc. 2 dejlige tævehvalpe så dagens lys. Der var desværre 3 døde også – som havde været døde nogle dage. Hvorfor finder man nok aldrig ud af. Men de 2 tæver har det super, og har taget rigtig meget på. Store som udgangspunkt – og stærke.

Dina ( Lapinettes Chelsea Bridge ) har også 5 hvalpe pt – de har lige rundet de 5 uger. Så der er gang i hvalpekasserne hist og pist. Dem følger jeg jo tæt, og det går super med dem!! Aftalen er jeg skal derned her snarest og tage billeder af dem – men må lige se, om det stadig er aktuelt, for de skulle være solgt alle sammen nu. Men jeg skal nu ned og se dem alligevel 🙂

Så den sidste tid har generelt bare været præget rigtigt meget af hvalpe – og der er mange spændende små pus at følge de næste år.

Dagen i dag bød på skøn gåtur ved stranden med Lizzie, Fanny og så Lizzies søster Haley. Haley er alias “lillepigen” på de der 100 gram ved forløsningen. Mirakelbabyen. Hun er nu lige så stor som Lizzie og sikke en fest de havde i dag. Høj sol, sne og glade hunde – så bliver det ikke bedre.

Vi har også haft en playdate med Fanny og halvsøster Bianca i denne uge. Bianca bor om hjørnet – og går af og til forbi huset her på vej hjem. Jeg var i gang med rengøringen og blev pludselig opmærksom på Fanny stod i haven og hylede som en ulv. Så ved jeg Bianca er ude og gå – de to søstre har bare tjek på hinanden, og så kalder Fanny. Da jeg gik ud kunne jeg da også høre hende svare langt væk.

Nå – ind og få varmt tøj på – og så ud og se om hun havde tid til at lege. Det havde hun 🙂

En anden dag stod den på gåtur ude på golfbanen med Smilla og Saga. Jeg havde Fanny og Lizzie med. Super smukt område – og kæmpe stort. Herunder Fanny og Saga. Jeg har taget en masse billeder disse dage – og de er lagt ind i galleriet under de forskellige hunde 🙂

Næste off. ting vi skal herhjemme – er udstilling. d. 30. januar er der udstilling hos DCK. Bobby er meldt til – og jeg har lovet at hjælpe med det hele. Dvs jeg henter ham, vasker og ordner ham – og udstiller ham. Det er jeg noget spændt på – han er aldeles utrænet i alt og en MEGET glad dreng 😀 😀 Men kan man ikke blive andet – kan man altid blive til grin 😀 Jeg har en bred ryg – så nu ser vi hvad der sker. Jeg meldte Lizzie til, når jeg alligevel skulle med. Hun flytter dagen efter – men hun skal alligevel med, for hun skal ikke være alene hjemme ½ dag. Såeh – spændende, hvad dommeren siger til hende. Haley er også meldt til, og så kører vi sammen og har en hyggelig dag ud af det.

Ejer har netop taget dette billede af Bobby. Verdens gladeste hund – tror jeg han er 🙂 Synd jeg ikke har tri eller zobel tæve, der ikke er familie – for jeg synes også han er ret lækker. Nu må vi se, hvad dommeren siger!

Har set et par annoncerede kuld i løbet af året, hvor jeg egentlig godt kunne have tænkt mig hvalp – fra udlandet. Så overvejer pt om næste hvalp herhjemme skal hentes ude.

Der er altid så meget at overveje – det er det, som gør det spændende. En lang, spændende proces, hvor man aldrig bliver færdig 🙂

Hverdagen er så småt ved at indfinde sig igen, efter nogle mdr med 180 i timen. H kuldet er flyttet – på nær lille Lizzie. Lizzie skal til Sverige, og da der er lavet nye regler ifm at krydse landegrænsen dertil – så må hun først indføres, når hun er 15 uger.

Det er hun d. 31. januar – og der står hendes ejer klar på klokkeslæt 😀 Det har været længe at vente. Hverken hvalp, ejer eller opdrætters fordel med de nye regler. Så er hvalpen rabiesvaccineret – og det er da også fint, bortset fra der faktisk er fundet ræve i Sverige med rabies……….men hvem hænger sig i detaljer (?)

Synd ejer ikke får den første prægning med sin hvalp. Det er nogle vigtige uger ikke at få. Jeg har til gengæld nydt at have Lizzie med rundt til alt muligt – jeg elsker at se dem opdage verden og finde på gode ting at opleve. Til gengæld får jeg så smæk d. 31. januar – når jeg må give MIT lille pus fra mig. Det gnaver og nager.

Det er altid hårdt, når hvalpene flytter – men Lizzie har været min hvalp alene i 7 uger, når hun skal flytte. Det kommer jeg ikke til at gøre igen. Det er for hårdt. Føles som at give sin egen hund bort. At ikke knytte sig til hende – er jo en umulig opgave, og lige så den anden vej rundt. Jeg er Lizzies “mor” lige nu – ressourceperson, for at bruge knap så følelsesladet et ord. Så hun er jo lykkelig når hun ser mig, og hænger på mig rigtig meget.

Jeg kunne jo bare have ladet været med at sælge hende til en person, der bor i Sverige – men det er bare et rigtig dejligt hjem, der venter – og jeg ved jo en hvalp/hund lettere omplaceres, end vi gerne bilder os ind. Vi vil gerne være unikke – den vigtigste i vovses verden, men da jeg selv har overtaget 3 halvvoksne hunde, så ved jeg at efter 2-3 dage, så agerer de som havde de aldrig boet andre steder.

Det samme har været tilfældet med de hvalpe jeg har omplaceret.

Såeh – irish coffee-kit klar – og så går det nok. Men jeg gør det ikke igen………bortset fra næste kuld, men der skulle gerne være en til mig også.

De 7 andre hvalpe er faldet godt til ude i deres familier, og det vælter ind med glade beretninger og billeder. Sidstnævnte smides kontinuerligt i Galleriet for H-kuldet. Der er link på “Galleri-siden”.

Jeg er gået i gang med at træne igen – og har givet mig selv deadline, ellers bliver det til for lidt. De er en masse små “del-deadlines” undervejs også 🙂 Bl.a. kommer Marie og Gaia herover til marts – og så træner vi en weekend sammen. De debuterer i LP1 lige om lidt – og rally også. Fanny skal debutere i LP2 – og vi er i fuldt sving. Går og venter på 3. løbetid, som lader til at være om hjørnet. Den plejer at være skelsættende ud i at få en hjerne – og jeg satser på det også sker for hende 😀

Hun er super dygtig, og lærer SÅ hurtigt – og har super tempo i de ting hun gør. Men hun har tendens til at multitaske – så samtidig med hun arbejder med mig, kan hun også filme med en dommer og holde øje med en sød hund på ringsiden. Der skulle gerne komme lidt modenhed hen ad vejen i den afdeling.
Men elsker at arbejde med hende – og nyder at være i gang igen. Der er tid til at arbejde med detaljer – kan jeg godt lide. Hun lavede egentlig et pænt stillingsskift. Bagbenene blev i position – men det ene forben satte hun gerne lige 5 cm frem i det hun lavede sit skift. Det er luget ud nu + jeg har fået afstand på og trækker belønningen.

Et andet delmål er der nu er aftalt ugentlige selvtrænings-sessions med et par lokale folk. Bl.a en collie der skal være LP1 klar – så nu sker der noget!

Nyder også at følge med hos alle hvalpekøberne og al deres træning. Lille Balto har været på får. De bor tæt på et træningssted, der hedder Utika – og trænede meget der med deres gamle hund – og nu Balto. Der er får og hyrdetræning der – så han blev smidt på får. Det klarede han super – og nu skal han gå til hyrdning. Sejt!

Tesla og ejer har været på 2 dages kursus med Heidi Bilkvamm – gennem en afdeling af svensk collie klub. Også spændende………..Stort set alle de små er startet til hvalpetræning. jamen, i hele taget sker der bare rigtig meget.

Bagynder at føle, der er taget hul på 2016 – og nu kører toget.

Lige nu er Amager dog dækket af tyk sne – hvilket kan genere lidt træningsmæssigt, men til gengæld er ret smukt. Så i disse dage er turene lidt ekstra lange – for man har slet ikke lyst til at skulle hjem. Der er SÅ smukt derude. Jeg har taget en del billeder med mit nye SUPER objektiv. De ryger også ind hist og pist hos de forskellige vovser.

Så var det lige tid til en lille update.

Tiden er præget af mange gæster. Hundegæster. I og med lille Lizzie skal blive boende til 31. januar er jeg indstillet på mere seriøs træning og den slags må vente lidt. Socialisering af Lizzie og så flokkens lange gåture kommer i første række, og så er der jo også praktiske ting der skal laves.

I og med Lizzie i går blev 11 uger – og dermed stadig er kategorien “lille” så kan jeg heller ikke tage hjemmefra særligt længe – uden at have pasning eller have hende med. Jeg ved godt andre kan tage på arbejde osv – men jeg sidder som på nåle så. Kan ikke finde ud af at lade sådan en lille en være hjemme uden at kunne komme ud og tisse osv.

Så jeg er egentlig ret stavnsbundet. Starter dagen med at tage på stranden med 4 hunde – incl Lizzie – og så går vi en god tur der. Hjem og spise – og så må på endnu en tur med hold 2. Når DE så er hjemme igen, så har Lizzie sovet mindst 1 times tid – og så er hun frisk igen 🙂 Så der er gang i den dagen lang med min lille pensionær.

Nytåret er overstået, og vi kom vældigt fredeligt ind i det herhjemme. Gimli er den eneste der har været påvirket af fyrværkeri – og han har ikke meget hørelse tilbage, så han hører det ikke. Så de sover bare.

Det vidste jeg godt de ville. For ca. 1 måned siden stod Flora fra F kuldet i sin have, og naboens unger fyrede en stor raket af lige ved siden af hende. Hun lettede mindst 2 m – og fik kæmpe chok. Har siden reageret meget på der skydes af – og der skydes bare rigtig meget af der i Næstved hvor hun bor. Så da ejer fortalte det, tilbød jeg hun kunne være her. I mit kvarter må der ikke skydes af – så der er min. 100 m til, hvor der skydes af. Der er stadig bulder og brag – men ikke LIGE ved siden af.

Summer flyttede hjem d. 26. dec – og d. 28. flyttede Flora ind.

Det gik over al forventning – kl. 00.00 midt i årsskiftet – lå hun og sov sødeligt på sofaen, selv om det buldrede udenfor. Jeg tror det betyder rigtigt meget at have en rolig flok at spejle sig i – og de sov bare alle sammen.

Om eftermiddagen havde jeg Fanny, Flora og lille Lizze med på gåtur i Ishøj med en masse collier – og det har helt klart da også gjort dem trætte, men der var ingen angst eller uro at spore hos hende. Så det var godt. Der var i øvrigt flere Lapinetter med på turen – Winnie m. Molly og Ginny og Fam. Rolin m. Aslan. Super hyggeligt – og hundene hyggede sig. Lille LIzzie gik en del af turen, og vandrede ellers på arm imellem os. Hun klarede det så flot.

Flora flyttede hjem igen d. 2. jan – og sent om aftenen flyttede Summer ind igen. Hun nåede lige 4-5 dage hjemme, så blev ejer syg – og er nu indlagt. Så jeg hentede Summer og så bor hun her imens. Selvfølgelig da. Til stor begejstring for Fam. Donna + efterkommere. Sikke nogle fester de holder i den familie!

Her lidt Summer og mor Donna-fest. Man skulle ikke tro Donna er på vej mod 9 år – hun skåner bestemt ikke sig selv, når der skal leges vildt.

Endnu en gæst her d. 2. – var Haley. Haley er alias lillepigen – på 100 gram ved fødslen. Hun er lige så stor som Lizzie her nu – og hun kom forbi da hendes ejer skulle passe flokken her, mens jeg var til fødselsdagsbrunch. Som sagt – 2 timer ude – så sidder jeg på nåle. Det gik super – og de 2 søstre havde en fest!

Senere samme dag havde jeg en hvalpe-playdate. En mand havde skrevet og ville på hvalpehold, og står nu på venteliste. 4 mdr gammel bomudlshund – så jeg var fræk og spørge om hans hvalp måske ville lege med min (?) Ja da – og så blev det rigtig sjovt, for vi har gået på musikskole sammen som børn og spille sammen der.

Begge haft professionel karriere – og han spiller nu i Odense. SÅ hyggeligt – så efter at have leget en formiddag med Haley – så stod den på hvalpeleg med Bella + yderligere 2 hvalpe stødte tilfældigt til. Så var der godt nok udsolgt vel hjemme igen.

I går var vi i Tappernøje og besøge Dina + Anette/Carsten. Jah – mere end 2 timer, så jeg tog Lizzie med. Så var der dejlig frokost – og en masse hvalpekig og nusseri. De bliver 3 uger her onsdag og er selvfølgelig fantastisk dejlige. Minder meget om det kuld hun havde her også – kraftige, robuste hvalpe – og helt konkret er der en del Zülle-flashbacks. Samme hvide blis som han havde og bygget rimeligt meget som ham også. 4 tri hanner har hun + 1 zobel pige.

Så brugte vi en eftermiddag på at gennemgå den kommende tid – udfylde papirer til hvalperegistrering, snakke om hvalpemad – hvilket de skal have om lidt, socialisering, hvilke undersøgelser osv. Jah – og jeg viste hvordan jeg klipper deres negle. Sådan 8 uger ryger af sted, for der er hele tiden en deadline for et eller andet. Første ormekur er f.eks nu – hvor de bliver 3 uger. Super hyggeligt besøg – og skønt at se Dina. Hun er fit for fight igen – og var meget glad for at se kennelmor 🙂

Jah – når jeg egentlig lige tænker over det – HOLD da op, der har været gang i den de sidste dage her. Dagene har været fyldt med oplevelser.

I dag har jeg fået ordnet en del herhjemme, fundet den indre ro igen – og så har jeg fået nyt foto-udstyr 😀 Uhhhh, gjorde et røverkøb tror jeg og fik optimeret hardwaren i kamera-afdelingen.

Meget, meget spændende. Nåede lige en prøvetur inden det blev helt mørkt – men det var ikke optimalt ift lys osv – alligevel mærker jeg hvor meget lettere det bare er at arbejde med. Så det vil jeg glæde mig til at rode videre med.

Nu er det kaffetid – og så godnat!

Meget nysgerrig Lizzie, der syntes Dinas små var SÅ søde og spændende. Sjovt at se sådan en lille en blive helt salig – bare stå og logre med lav hale og NYDE det. Donnas gener – ingen tvivl om det. Elsker alt småt <3

Så er det hverdag igen. Julepynten er stort set hevet væk – lige så hyggeligt det er at finde dem frem, mindst lige så rart er det at få den væk igen. Sådan har jeg det i al fald. Jeg har det bedst, når tingene ligner sig selv. I samme moment er hvalpegården også pakket væk – også rigtig rart. Den fylder i al fald 1/3 af min stue, så alt er skubbet sammen for at den kan være der – så når den er pakket væk igen, så kan man pludselig trække vejret 😀

Huxi flyttede 2. juledag. Hans familie havde lige en jul i det jyske, der skulle klares – og syntes det var synd han skulle flytte ind, for så fluks at skulle på sådan en tur. Jeg var meget enig – så han blev det længere i vanlig fred og ro. Men nu er han også flyttet og lille Lizzie er eneste hvalp tilbage her. Hun skal ikke gå alene i en hvalpegård – så derfor er den hevet ned, og hun er smidt ind i flokken. Det har de jo prøvet en del gange før – senest med Fanny der blev her, så jeg ved det nok skal gå godt. Det gør det også – lidt for godt måske. Lizzie og Fanny har fundet hinanden ud i at lave party rundt i hele huset om aftenen – men det er jo sådan set godt nok. Især for den lille.

Summer flyttede i går. Også godt nok – selv om hun godt nok er savnet. Det er umuligt at have en hund ( endda en af egne hvalpe ) boende i 2½ mdr – uden at knytte sig til den. Nu blev det så også kejsersnit og kamp om overlevelse for de små – og Summer og jeg klarede det sammen!!! Super team – så det var lidt trist at se hende tage hjem. Men det er også godt nok – hun er træt nu. Hun blev 14 dage mere end hun behøvede, da ejer havde en del gøremål, hvor hun så skulle være meget alene. Noget af et skift fra at bo i en flok, så hun blev også til efter jul.

Pga ikke så meget plads med hvalpegård osv – så går jeg mange ture med hundene. Den sidste tid har jeg vel gået 5-6 timer dagligt incl. hvalpesocialiseringsture. Meget tydeligt Summer igen er i fantastisk fin fysisk form – men mentalt er hun træt. Det er jeg også. Det har været en sej omgang.

Så da hun var taget af sted i går, og der nu kun var egen flok + LIzzie tilbage, og de lagde an til eftermiddagsskraber. Så lagde jeg mig på sofaen for at se en film. Den fik jeg aldrig set – jeg vågnede 3½ time senere, da en hvalp langede mig i hovedet med en pote 😀 😀 Jeg er udmattet – seriøst udmattet.

Først kampen for overlevelse – og stort set ingen søvn i 3 uger. Dernæst var det tid til gæster og socialisering, hvilket igen kræver huset ser nogenlunde ud. Noget af en opgave med det vejr vi har haft og 16 kræ i huset. Tøjvask har fundet sted på møntvask – så mig af sted stort set hele tiden. Alt planlagt efter hvornår de små sov. De store har intet manglet – og fået samme gåture dagligt som de plejer. Hver nat har jeg været oppe 2-3 gange for at få de små ud og tisse. Det vil de helst – og understøtter man dette, bliver de hurtigt renlige. De har da også været renlige, da de flyttede. Enkelte uheld i form af tissetåre de første dage – de skal lige finde ud af hvor “ud” er i det nye hjem, men når det er på plads beder de selv om at komme ud.

jah – og jeg tror vi nåede op på 70 individuelle gæster i løbet af de 5 uger, hvor det var muligt.

Nu er denne omgang ovre, stort set – og så oplever jeg, at jeg puster ud. Pfyyyyyyyyh – vi klarede det. og BUM – så bliver man syg. Det er jo en klassiker – man knokler for at klare noget, og når man så giver slip, kommer forkølelsen, influenzaen eller what ever. Her er det en forkølelse, som er rykket ind.

Til gengæld kan jeg glæde mig over tilbagemeldingerne fra de nye hjem. Det går SÅ godt. Mange giver udtryk for overraskelse ” Han er slet ikke bange for noget” – eller ” hun kaster sig bare ud i alt”. Ja – også min oplevelse, og det er det lidt hver gang faktisk. Jeg søger jo meget bevidst at forældrene er mentalt gode hunde – og ikke bare fordi jeg synes de er det – de har gennemgået mentalbeskrivelse, som understøtter dette. Genetisk tror jeg rigtig meget på arvbarhed på dette punkt. Derudover gør jeg ALT hvad jeg kan, for at de socialiseres i hoved og r… ! Dels med en masse gæster, men de bliver også udsat for alskens andre ting, for at styrke dem. Hele haven er stort set indrettet med ting der larmer, ting at kravle på osv.

Der virker – og skønt at opleve ejernes glæde ved små pus, der bestemt ikke har noget “uha” med sig. Håber også de husker dette, når de små modige, udadvendte vovser bliver til nysgerrige, udadvendte, opsøgende unghunde med krudt i rumpetten. For det gør de 😀 Har selv 1 stk herhjemme pt – og Casey var også ganske træls i denne alder.

Tingene hænger jo sammen. Forsigtige hvalpe bliver til umiddelbart velopdragne unghunde – som ikke opsøger ting, som sagtens kan gå løs osv. ” Collien er stort set født velopdragen”, står der i bogen om collier. Ja – hvis det er en af de forsigtige af slagsen. Sådan en har jeg også haft. Ingen lyst til at undersøge ting, men er reserveret ift mennesker – så møder man sådanne, klistrer man måske endnu mere til ejer, eller snuser lige forsigtigt – og så er man retur hos ejer igen. Umiddelbart super nemt.

Vil man så træne LP f.eks – så kan det være meget svært at sende sådan en hund 10 m ud i et felt, for uha – nu står der mennesker bag, eller nogen gik forbi – og måske lusker man derud i luntetrav, mens man kigger til alle siderne – om nu det er sikkert. I hele taget kan man gå lidt “ned” til prøver – fordi der bare er SÅ mange mennesker og hunde og det hele er lidt uoverskueligt.

Ad åre har jeg lært at sætte mere og mere pris på de sociale kompetancer. Hunde, der elsker mennesker – har det bare federe, tror jeg ( og andre hunde også ). Jeg er målrettet gået efter det i min avl – i al fald de sidste 5 kuld – og synes også det er lykkedes godt. Sociale hunde, der synes verden er fed. Gerne vil hilse overstrømmende på alt og alle – og en fremmed hund er til, for at lege med den. Ja – lidt labradoragtigt. ” En collie er ikke en labrador”. Nej, det er den ikke – og det bliver den heller aldrig, men det er sågu da et federe liv at se alting som spændende goder, fremfor noget “uha”.

Træningsmæssigt kan det være udfordrende på en ny måde. Jeg har aldrig haft en hund, der var så glad for fremmede som Fanny. Donna er mere “alm collie-reserveret”. Hun hilser gerne på folk og er venlig – men stille og roligt og hun opsøger ikke folk, der ikke inviterer til det. Det er jo en fin hund at gå til prøve med, for hun ser kun mig. Fanny vil gerne ALLE! Også hunde – hun er et legedyr. Det gør nogle ting enormt nemt – andre lidt besværligt. Prøvemæssigt har det været besværligt – indtil nu. Hun bruger alt for meget krudt på at stå og gerne “ville” andre. Så jeg har oplevet til prøver at fokus røg en del. Hun kan simpelthen stå med ørerne helt tilbage og halen står bare og kører og hun VIL SÅ GERNE hen til den hund lige derhenne. Så hun zapper – har haft svært ved kun at koncentrere sig om mig. Det har været lidt on/off – og mest udtalt omkring løbetid.

Jeg har gjort nogle fejl også. F.eks at være lidt hovmodig omkring træning. Nu har jeg haft X antal hunde gennem fingrene – så at lære hende en LP1 er jo piece of cake. Yes – det var det også færdighedsmæssigt. Hun er en fantastisk hund at træne med.

Træning i dag er meget individuel – når man er af sted. Kan huske da jeg gik til træning med Gimli i sin tid – så stod alle på en række og lavede stillingsskift, og alle gik fri ved fod samtidig og blev dirigeret af træneren. I dag står man i hvert sit hjørne og så kommer træneren rundt og man får 2 * 5 min fuldt fokus. Sidstnævnte er godt – fordi det rammer lige MIG, og der jeg er – men der er nogle forstyrrelser man ikke får, som var på den anden type hold. Når man gik der på en række og nu var det “nu” – så fandt man også ud af hvad man kunne under pres.

Så en masse træning hjemme – og så på hold, hvor vi har stået i hvert vores hjørne – det er ikke mange forstyrrelser vi har haft. Til træning er Fanny som regel altid fantastisk. Alle de challenges der har været på holdene – også da vi kom over på mormor Donnas gamle seje hold med en masse champions – jamen, dem har Fanny vundet.

Udover hun stadig er vældig ung, og har myrer i rumpetten – så skal mor fører i den grad også sørge for at få trænet forstyrrelser. Der skal strammes op der!!!!

Det var så lige et sidespring – hvor pointen egentlig var : Glade, nysgerrige, opsøgende hvalpe KAN godt give lidt udfordrende unghunde, med egen mening om tingene og som gerne vil opsøge alt og alle 🙂 Men når alt kommer til alt, er det jo egentlig en “fed collieproblemstilling” at have. Synes jeg! 🙂

Derudover tror jeg, at når den fase er overstået ( for det bliver den ), så har man verdens fedeste hund på den anden side. Med tempo, intensitet og som synes verden er et fedt sted at være. Donna har aldrig været social af den kaliber – og det er en ting jeg målrettet er gået efter skulle bedre bedre. Men hun var heller ikke topsej de første år på lyidighedsbanerne. Skimmer man resultaterne var det relativt jævnt. Hun skulle blive 3-4 år før det for alvor rykkede, men SÅ blev hun også god. Helt fantastisk god. Gimli og Honey det samme.

Så skal jeg lære noget af historikken – så er det ikke at have for travlt de unge år – eller ikke være for ambitiøs i al fald. Alt godt, kommer til den der venter ( og fortsætter med at træne 😉 – mange stopper desværre inden hundene mentalt topper – synd og skam ).

Når det er sagt – så glæder jeg mig til at genoptage træningen herhjemme. Nu har vi holdt 2½ måneds træningsfri, så nu kløer det i fingrene.

Er dog startet lidt – med lille Lizzie som skal lære hvad en klikker er, og have lagt et fundament. Det er jo min opgave, når hun skal være her til hun er 15 uger. Hun er en sejert – jeg bliver helt skruk for at have hvalp igen. Sådan et lille blankt kort, man bare kan fylde på…………uhhhhhhh, det er så fantastisk!!

Kom først i gang, da hun var 9 uger – da dagene inden gik med at få de andre hvalpe ud af huset. Så det her er 5. gang vi træner sammen – hun er virkelig dejlig <3 :