Blog Image

Lapinettes blog

mere hvalpe……

august 2011 Posted on Thu, September 01, 2011 08:20:54

Lige en lille video af Mor Donna, som leger med Disco Diva alias Smilla. Daddy Cool løber efter mormor Honey, og det er bare ren familiehygge. De små kommer ud nu – startede i forgårs – og de er syge for at komme ud, lige så snart de er vågne. De er ude så meget som muligt – hvilket er det meste af deres vågentid. Dejligt vejret er godt disse dage :

Tæverne er blevet placeret – Disco Diva skal bo hos Birgitte og fam. og hedde Smilla. Dancing Queen skal bo hos Ellyn og hedde Summer. Dejlige navne smiley

Jeg har forgæves forsøgt at få fat på hvalpetesteren – og har lagt beskeder m.m. – jeg håber stadig hun vender tilbage, så de kan testes. Der dog noget logistik der skal gå op – f.eks at jeg bor mindre nu, og der er ingen tomme rum, hvor de ikke har været. Så jeg håber det er ok, jeg låner mig frem til et nyt rum i nabolaget. Men det må tester svare på, når ( hvis ) hun ringer tilbage.

Jeg kan dog selv se nogle ting – som dog stadig ville være super at få bekræftet/afkræftet – og i særdelshed uddybet. Endnu mere interessant at sammenligne med kuldet før – det er jo der perspektivet er.

Daddy Cool og Smilla kaster sig uforfærdede ud i alt. Da hvalpegården blev åbnet – dernæst døren til haven – så væltede de ud med høje haler og indtog hurtigt alt. Ingen betænkning eller lign. ved det. Det var bare FEST!!! Dancing Queen er lidt mere forsigtig – render glad ud, men efter et par meter, så UPS, og piv, piv, piv – og så hen til mig. Lader jeg hende være søger hun tilbage til “hulen”. Når så stedet ER indtaget – efter et par gange – så holder hun også den vildeste fest. Hun er mere livlig i sin leg – og MEGET på mennesker. Hun elsker mennesker – og vil gerne i kontakt med alt og alle, hvor de to store er mere selvstændige.

Det har ud fra ønsker og hverdag derfor været ret nemt at fordele de 2 tøser. Heldigvis var familierne enige og indforståede smiley

Så mangler jeg bare at få afsat Daddy Cool – som er toplækker i al beskedenhed. Hviler totalt i sig selv – går lige på alt og ingen betænkninger på noget. Vil gerne lege – også lidt vildt – med kennelmor og der er bare høj hale og livsglæde. Godt jeg ikke kan have hanhund her – for jeg indrømmer han tiltaler mig MEGET.

Håber hvalpetesteren vender retur – for kunne være SÅ spændende at se testen med de 3 her.

I morgen står den på HD foto med 3 C hvalpe – de sidste 3, som mangler.

Casey er kommet i løb og Cloie har fået hendes plads til UHM – uhhhhhhh, jeg er misundelig, men jeg vil ikke op med Casey i løb og med feber. Det går ikke. Glæder mig for vildt til at høre om deres oplevelser. Jeg blev tilbudt at tage med – men mine børn er siden blevet optaget den dag, så en hel dag væk fra hvalpe går ikke + Dina og hendes bofælle-collie kommer til vask og rallytræning.

Jeg kan så gå og “glæde” mig til at skulle til rallyprøver d. 10. og 11. sep med løbsk Casey. Håh……….smiley



Hvalpe – store, som små…

august 2011 Posted on Tue, August 30, 2011 08:33:56

Wrooooooooouuuuummmm – gang i den!!

Hvalpene stortrives, og er mere og mere vågne. Så de vågne timer skal udnyttes, til også at putte nogle udfordringer ind, som kan berede dem til livet fremadrettet. En ting er mange gæster – det er super godt, men vi leger også en masse med lyde, ting som de må passere for at komme ud af hvalpegården ( hvad de MEGET gerne vil nu – det er partyyyyyyy!! ) osv. Grydelåg der kures hen af gulvet først lidt fra dem – og så tættere på, er de kyskolde overfor. Det larmer jo noget – men de kigger efter det, og løber så hen for at snuse til det. I hvert fald de første 2 gange – derefter var de ret ligeglade med det. De kravler over puder, foderposer og de store sækkesenge for at komme i “friheden” i stuen – der kører de også bare på.

De er også nogle rigtige nussehoveder – der går lang tid hver dag, hvor jeg bare lægger mig på gulvet, og så bliver mit ansigt myrdet, alt håret bidt i – og ørerne – og så kravler de også rundt på mig. Ender gerne med de putter sig ind til min hals – eller i arm – og så sover de. Verdens bedste ting at lave smiley

De bliver 5 uger i morgen – tiden går bare SÅ stærkt.

Lørdag havde vi rally/hyggedag her på Amager for collies og venner af collies. Dejligt at observere vi har i al fald 2 venner smiley

10 collies og 5 hunde af andre racer knoklede rally – og det var i silende regn og dundrende torden. Noget af en oplevelse – men dejligt at se, at hundene var ligeglade. Vi fik vadet nogle baner igennem, udvekslet fif og erfaringer – og så blev der trænet lidt lydighed også rundt omkring. 3 C-kuldhvalpe deltog, og som altid er det skønt at se dem og deres ejere!!!

Casey gik rigtig godt – så det var dejligt. Dagen efter var hun med på mit rallyhold som demohund, og gik helt af h……….til. Der er en tæve i løb på holdet, og så smed Casey da lige totalt hjernen.

Men var det nu derfor ? De sidste dage har hun gispet om aftenen, så jeg tog hendes temp og så var den 39,1. UPS – let feber, sjov adfærd – hvad var det nu sidst ??? SHIT – jo mere jeg kiggede på hende, desto mere sikker blev jeg på at borreliosen stak sit ækle, klamme hoved frem igen. Det var jo sådan det startede sidst – en masse gispen, som jeg tilskrev hormoner og kommende løb og så begyndte pludselig meget mystisk adfærd, og så var hun rigtig syg ret hurtigt.

Nu lægger hun sig også helst ind på børnenes værelser for sig selv – men spiser flot, og er meget aktiv på lufteture og leger en masse. Men sådan var det faktisk også sidst, inden det gik helt galt.

Så mig ringe til Nina – og vi blev enige om at hun ringede antibiotika ind – og så fik Casey ellers første omgang i går formiddags.

Så ville jeg tage hendes temp om eftermiddagen – og synes hun var en my ( MEGET lidt ) rustrød omkring hendes kønsåbning. Intet at se elles, men da jeg duppede et stk. toiletpapir imod, viste det tydeligt at nu var der lige startet en løbetid i sin tidligste fase.

Weeeeeeee – endelig! Det gik op for mig, hvor meget det egentlig har bekymret mig, den ikke er kommet – så jeg lavede en hel lille fest sammen med Casey. 15½ mdr – og i løb for første gang. Det er altså sent – men skyldes sikkert hun har været syg.

Men skyldes feberen så løb ? eller er der andet galt ? Åha – alle disse overvejelser. Adfærden med tabt hjerne osv skyldes garanteret løb. Hvis hun har feber i dag også ved middagstid – så er det nok det. Feberen faldt nemlig meget hurtigt sidst, da hun fik antibiotika for borreliosen. Møg-sygdom – som bor i kroppen resten af livet, og kan bryde ud når som helst.

Men tilbage til rallydag – hvor vi efter 2½ times træning endte her i hytten – til kringle og kaffe. Maria spædede til med et par bær-tærter. VILDT hyggeligt – og hvalpene havde en fest med at bide i strømpefødder og gå på omgang blandt 9 hundefolk. Der blev også larmet og grinet højt – så super socialisering for de små, som bare syntes det var herligt – og lidt trættende 🙂 De faldt i al fald i søvn midt i festen.

Fik jeg så taget billeder ? Næh…….stort set ikke. Glemmer det altid. Tsk tsk…….

Casey havde fået plads til UHM på lørdag, men en tæve i løb ( og noget påvirket af det tydeligvis ) skal ikke til UHM. Det på vente til hun er på dupperne. Så nu søger jeg at sælge pladsen til en af hendes søskende, men 3 stk. skal have taget HD billeder fredag, så de er heller ikke på toppen til UHM lørdag. Vi må se om det lykkes………ellers må den udbydes i colliekredse.

Lige lidt billeder – af hvalpe. Såvel store som små

Fin kontakt mellem hund og fører………..eller……….hm……Cloie er på 🙂

Lone og Rammstein i 270 grader venstre om. Ung han, som godt kan smide hjernen, men han tænder på samarbejdet, og det er SÅ lækkert, når han er på.

Casey og Honey. Honey går perfekt, Casey er som brormand. Kan smide hjernen, men når hun er på, er det SÅ lækkert!! Godt de kun er 15 mdr – for det bliver godt, når de er igennem fniller fnaller alderen. Ingen tvivl om det.

Lørdagens gæster troede ikke på, de små har lært at tørre op efter sig. Men klikkertræning kan alt – og her er beviset. Hun er på vej hen i affalds-spanden med det. Hun er den som er længst – da dette job var klaret, nuppede hun også lige opvasken. Super – bortset fra glassene ikke var helt blanke.

Z………………..Z……………………..Z…………………………….Z………………………..Z……..

På opdagelse – de er alle vegne nu. Tæskeskægt!!!



Travle dage…

august 2011 Posted on Fri, August 26, 2011 19:34:26

Apropos “høsttid” – som det forrige indlæg omhandlede, så fortsætter det lidt endnu. De sidste dage har jeg høstet 250 gram uld fra Silver. Silver er kastreret, og der er MEGET at tage af, og det er et noget større arbejde, end at hive løs uld af tæverne, når de fælder. 4 timer har jeg stået indtil nu – med en kam, og taget centimeter efter centimeter.

Jeg er ikke god til at holde pauser, så det resultatede da lige i ondt i ryggen og en spændingshovedpine, der dog er ved at klilnge af nu et par dage efter Silvers smukkesering.

Det går fantastisk fint med hvalpene. Jeg nyder jo at have hvalpe – og de er meget i hænder. Både mine og andres smiley

Når de har sovet, og bliver lidt aktive igen – så står de nu og hopper op af hvalpegården – de vil UD, og allerhelst rende om benene på mig. Det er SÅ hyggeligt.

De tager også nogle gode lege-ture, og de sidste par dage har dette fået en ny facet. Noget med at gå i legebuk og bare stå og gø af hinanden. Kæft, hvor er de søde smiley

De er også blevet uvenner et par gange – de har bestemt temperament. De har leget, og pludselig har noget gjort ondt eller lign. og så snerres der og vises tænder – Grrrrrrrrrr, Grrrrrrrrrrr, Grrrrrrrrrr…….hæhæ, de ser ikke så farlige ud med deres ører der stadig hænger nede på hovedet og nuttede bamse-look smiley

Her har været en del gæster forbi – en vigtig del af socialiseringen. Dels deres nye familier, men også tidligere hvalpekøbere og træningskammerater. Her har været folk hver dag, siden de blev 3 uger. Super hyggeligt – og godt for de små!

Min træningplan med Casey kører stadig – og lige pt går det helt forrygende. Kæft, hvor er hun go´altså! I går opstod spontan træning med et par holdkammerater fra klubben og så Jeannette og Karin, som også er faste træningskammerater. Vi var nogle collier ( jeg havde kun Casey med ), en rottweiler – og en border collie. Lagde ud med fælles-øvelser – og Casey lå som et søm i dæk 3 min. Det sidste minut gik jeg bag træ i skjul. Hun rykker sig ikke ud af flækken og har totalt ro i blikket.

Hendes fri ved fod var super i går. Feltet ELSKER hun – og apporten kører også. Stå og sit under gang er perfekt – stillingsskift med stå ELSKER hun, såeh……..summa summarum – jeg ville være tryg ved at gå op i en LP2 med hende i nær fremtid. Det ville hun godt kunne klare – og også rigtig pænt.

Hun er tilmeldt en LP1 i okt. og så ellers kun rallyprøver i år, så jeg tror vi finpudser LP2, og så er vi klar i tidligt forår til at stille op i det. Det glæder jeg mig godt nok til!! Jeg synes LP1 er en lidt kedelig klasse………små korte fragmenter, og ingen øvelser med rigtig gang i. Når felt og apport kommer på, bliver det lidt sjovere.

Resten af flokken stortrives – og vi er ude og gå vores 2 timer på stranden hver dag. Det har været noget lummert de sidste par dage, så jeg glæder mig till turen derud lige om lidt. Det bliver rart at blive blæst igennem.

I morgen er der rally/colliedag her på Amager. Det opstod også spontant, og jeg gik ind i det, fordi Casey + 4 af hendes søskende skal til rallyprøver lige om lidt. Super med en dag sammen og jamme med lidt rally. Men flere stødte til, og jeg glæder mig virkelig til en dag sammen med en masse gode collie-venner og et par andre hunde-venner!

Trixie er lige blevet HD fotograferet denne uge og 2. sep skal de sidste 3 hvalpe fra C kuldte fotograferes. Dermed er hele kuldet fotograferet – jeg er MEGET stolt af mine hvalpekøbere! SÅ godt!!!

Casey skal igennem UHM d. 3. september. Opstod også lidt spontant, idet der blev sygdom hos testerne til de kommende 2 UHM i DCK. Det var umuligt at løse, så frem for 2 stk. UHM var vi nu nede på 1. Dvs 10 collier kunne testes, fremfor 20. Jeg har seks hvalpe, der gerne vil igennem – og jeg er sikker på der også er mange andre med hvalpe i den “rigtige” alder, som står på spring for at melde til, når det bliver lagt ud.

Det er “først til mølle” – så da mulighed kom for at få Casey med i andet regi – så skyndte jeg mig at takke ja til det. Så er der plads til endnu en collie til vores eget – og 11 bliver testede i år, frem for 10. Jo flere, desto bedre aht at få et racegennemsnit. Nu ved jeg at i al fald 1 fra C kuldet kommer igennem – det er jo ikke sikkert alle får plads, selv om de sidder på spring for at melde til. Det er der jo også andre der gør……….

En lille video af hvalpene fra i går. Donna er begyndt at lege med dem – det ser ret sjovt ud. Hun er meget forsigtig – laver en twist ( men langsomt ), går i legebuk, og napper dem lidt i kraven. Cute…..smiley



Høsttid

august 2011 Posted on Tue, August 23, 2011 10:31:44

Det er høsttid – og først og fremmest KÆMPE til lykke til Jeannette og Cloie, som søndag fik høstet 100 points til en rallybegynderprøve, og dermed fik titlen RBM. Billede m.m. uder NEWS.

Det er fantastisk flot – især fordi der var 2 prøver på dagen, og til den første fik de IB = ikke bestået. Cloie havde været lidt ukoncentreret, og som fører bruger man så meget energi på at få kontakt – og det er så der rally bliver svært. Man skal jo stadig havde overblik over banen, øvelser m.m. Jeannette kom til at gå skiltene i forkert rækkefølge – og så får man altså en IB.

Jeg fik sms fra Jeannette – og hun var pissed og ærgelig smiley

Det er jo klart, men ny prøve ventede, så jeg var dælme spændt på, om hun kunne sætte sig op igen. Det er SÅ sejt – ind igen – og så hente 100 ( som er maxpoints ), og 2. vinder og titel. SÅDAN. Man skal aldrig give op – men kæft, hvor jeg kender det. Særligt fra da jeg spillede mange koncerter. Havde man lavet en dårlig, var det godt nok svært at gå ind og vende bøtten kort efter igen. Så det er sejt gået!!

I hele taget nogle rigtigt super dage pt. Solen er fremme igen, og udelivet trækker. Der bliver samlet hyben og brombær på lufteturene – hjemme blilver der lavet marmelade, og der bages boller i lind strøm til at putte herlighederne på.

I haven høstes tomater, squash ( og æbler ), og aftensmaden har flere gange i denne uge stået på lækre pastaretter med skaldyr og netop tomat og squash! GUF!!

Jeg elsker “høsttid” med solskinsdagene, som man nyder ekstra – for om lidt er det slut, og når regn og rusk tager over, trækker man ind og kryber lidt sammen, og nyder de høstede goder.

Hvalpene nydes også i fulde drag. I morgen bliver de 4 uger, og dermed er halvdelen af tiden hos mig passeret. Om jeg fatter, hvor den tid bliver af…….Det går bare stærkt. Men ser man på dem, kan jeg jo godt se, der er sket en del.

Hvalpegården bliver åbnet ud mod stuen nu, og de jodler rundt og indtager det hele. Høje haler og WEEEEEEE – party. Efter 5-10 min. begynder de så at blive lidt utidige – brokker sig lidt og så er det i kassen og få en tår – og BUM, så soves der. Tungt – mens de nye indtryk fordøjes.

De får spillet lyd CD hver dag – og er herre-ligeglade. Det sjove er, at det er de store også. Det kan knalde løs med fyrværkeri og skud – og selv Gimli sover lige op ad ( og der er skruet pænt op nu ). Gimli er jo MEGET skudræd, så ingen tvivl om at han i al fald ikke forbinder de her lyde med hvad der foregår nytårsaften. Jeg håber dog, at der for hvalpene er en “bro”ift den dag de oplever disse ting IRL.

De spiser tørkost nu – uden de blødes op, og der konsumeres pæne mængder. De ligner også lidt terrængående små tanks 🙂

Søndag startede der træning for Sydkystens Hundeskole Jeg har 2 hold søndag og 2 mandag. Det er kommet rigtig godt i gang – og det er nogle dejlige hold. Det er et forløb jeg glæder mig til.

Jeg er også rigtig godt i gang med træningen af egne kræ. Vi har fået en udfordring hos træner Johanna, med en dobbelt slalom – som skal bakkes. Mine hunde er rigtig gode til at bakke – både omkring mig, og lige langs min side. Casey også, selv om hun er ung. Men nu er dedr nyt element – nemlig bakke VÆK fra mig, mens jeg går ved siden af. Det vil jo være sådan, når man skal gå i zig zag. Fed udfordring, og vi er nået til at med fingertarget kan vi. Den vil jeg så gerne have pillet af – så det er næste step.

Det går rigtig godt med fri ved fod og Casey – helt klart nogle brikker er faldet på plads. Nu skal kriterierne så øges med flere og flere forstyrrelser. Det er det svære med hende – men altså – hun er jo helller ikke så gammel, så det skal nok komme. Hun er dælme god ellers.

Herunder lidt billeder af hvalpenes første tur rundt i huset – de var over det hele, også på ungernes værelser 🙂 Så ind til mor og få en lur – og en lille vask. SÅ hyggeligt.

Som man også kan se, så er sådan et mor/hvalp-forhold fortsat eksisterende, hvis de bor sammen. Casey får stadig en daglig vask af Mutter Andrea, og begge nyder det vist lige meget. Honey kan også finde på at give Donna en tur – men ingen andre hunde herhjemme gør det. Kun de to mor/datter kombinationer. Meget, meget sødt smiley



Endnu en video

august 2011 Posted on Thu, August 18, 2011 22:39:18

Her kommer lige endnu en video ( fra i går ) af hvalpene.

De vokser og det går stærkt det hele. De leger – og der er ofte godt med lyd på, masser af knurren, “frydeskrig” og da også lidt brok aht balancen i regnskabet 🙂

De har fået tænder de sidste par dage – de er simpelthen væltet frem, og der har været lidt brok over det. Men en skål mad, en tår hos mor – eller vild leg – så er tænderne totalt glemt.

Donna har haft et lidt skørt døgn. Startede i går, med hun igen adopterede tøjbamser. Agerede, som var de hvalpe – og rendte rundt med dem i munden. Virkede frustreret og pludselig var hun væk – HELT væk!!

Min have er grundigt indhegnet – hun kan ikke komme ud, så der gik større eftersøgning i gang. Fandt hende under udhuset, hvor der er 15 cm gab mellem jord og hus. Der var hun kravlet ind og havde lavet sig en hule. Ud med hende igen – og så glemte hun det tilsyneladende igen – indtil jeg greb hende i gang med at flytte alle tøjdyrene derned. Hun ER altså en kreativ hund, hold da op……!!

Hvalpegården var stort set ryddet for tøjdyr – og da jeg så kravlede ned og kiggede ind i “reden” så tronede en tøj-collie lige så flot på kanten helt inde under skuret – sad faktisk og stirrede mig lige ind i hovedet. Ved siden af lå tøj-schæfer og så en reb-ting, som rasler. Det var lidt spooky – jeg VED jeg har en livlig fantasi, men det var lige før der gik Toy-story i den ( levende legetøj ), og det føltes faktisk ret ondt at hive det ud med en rive. Donnas blik var da også noget bebrejdende, som om jeg mishandlede hendes hvalpe. NÅ – men det kan ikke hjælpe noget – nu er de gemt væk, og skuret er spærret af. Tog 1 time – så gav hun slip, og har været normal siden.

Hun havde også mindre temp- forhøjelse i går, og fluks knaldede jeg kalk i hende, men det kan sagtens havde været frustrationen over at have 2 “kuld” at passe. Hun passede nemlig stadig de 3 IRL hvalpe forbilledligt. Hun har virkelig haft travlt.

De små har haft gæster de sidste par dage. Hhv Birgitte med fam. som skal have en af pigerne – og Ellyn, som skal have den anden. De to tøser ( hvalpene altså ) får nogle fantastisk dejlige hjem. Skønt!!!

Den ene kommer så til at bo på Amager – den anden i Ringsted, og begge skal gå til træning hos……..mig. Weeeeeeee – hvor heldig kan man være ??? Så gør det ikke så ondt når de flytter. Heldig er jeg!!

Nå – her kommer videoen. Den er fra i går – hvor de fyldte 3 uger. Mormor Honey indgår i pasningsordningen nu. Det er hende, der er hos dem det meste af tiden her på videoen. Donna kigger bare lige forbi af og til :



Ahhh……

august 2011 Posted on Tue, August 16, 2011 23:02:16

Helt fantastisk dag i dag. Solen var fremme, og stemningen var den der helt særligt “høst-tids” stemning. Lidt kold, meget ren luft – og sol. Helt fantastisk.

Jeg benyttede lejligheden og fik vasket alle hundesenge og tæpper.Rigtig rart – for den sidste tids MEGEN regn, har betydet de var sølet godt til, selv om det kun er en uges tid siden sidst.

Det går SUPER med hvalpene. De bliver 3 uger i morgen, og begynder at være mere aktive og sjove. De er begyndt at “lege” en del sammen -tumler rundt – og er rundt i hele hvalpegården nu. De spiser godt – RIGTIG godt. De får rigtig mad, og der bliver stort set tømt hver gang. De mangler heller ikke noget……..store og tykke 🙂

De er begyndt at få de første tænder – og Andrea og Honey har fået lov at komme ind og hilse på dem. Det syntes Donna var helt fint – så det er super.

Jeg ved bare, at der kommer ca. 1000000 billeder den næste tid,så jeg har oprettet en album til dem. Det er her : http://hvalpe.lapinette.dk/#home

Det er også større billeder, end bloggen her vil acceptere at vise 🙂

Jeg får trænet godt med vovserne herhjemme. Casey og Honey målrettet mod hhv LP2 og LP3. Casey har fattet feltet – og er hammergod til det. Apporten sidder, stå og sit under gang også. Det er lige før jeg faktisk tror hun kan klare den klasse nu, men nu tager vi den lidt med ro. Jeg er for sjov startet med indkald med stå også – og den er hun eddergod til!

Honey træner stå, sit og dæk under ubrudt gang – og indkald med stå. Det går også rigtigt fornuftigt.

Gimli er trænet lidt i fri ved fod og tricks – og han var med til træning med Jeannette og Karin i dag. Han er bare SÅ glad og tæsker rundt. Har vist aldrig været mere fit og humørfyldt, så nu starter jeg lidt LP3 med ham igen. De rolige øvelser i første omgang. Men konditionen og formen er super. De piller han får – ren natur – er fantastiske. Et glucosamin-præparat, som kun kan købes i England. Seraquin hedder det – det er altså godt. Han opfører sig som en 2-årig.

Hvalpenes far – Patrick – var til stor udstilling i Tyskland i søndags. 95 tilmeldte collies – og han blev BIR og BIS. SÅDAN!!

Så mens de ligger og koger og hælder i hovedet, arbejder han benhårdt 🙂 KÆMPE til lykke til ham + ejere!!

Bliver de små bare halvt så smukke som ham, er jeg en lykkelig opdrætter!! Lige nu er de først og fremmest søde. Jeg smelter totalt, når jeg går ind til dem, og de kommer myldrende med storlogrende haler smiley

Synet er stadig ikke stillet skarpt – og de tumler af sted, men de er bare SÅ glade!! Åha – det er lykke!!!



En lillle video….

august 2011 Posted on Sat, August 13, 2011 11:00:54

Lige en lille video af hvalpene – 2½ uge. De er begyndt at møffe mere rundt, og lege. På videdoen har de lige fået en god tår hos mor,så det er lidt doven leg – men 5 min senere gik alle 3 til den ( og brormand fik hævn – de er lidt stride ved ham her, hvor han bare vil sove 🙂 ).

Lyden i baggrunden er de voksne hunde, som lige har fået morgenmad. Skålene bliver slikket MEGET grundigt – og det larmer lidt.



« Previous