Lapinettes blog

Her er det ventens tider………

Rummer man bare en anelse nysgerrighed, er disse sidste dage inden en fødsel, noget lange i det.

Dina er TYK, og jeg synes faktisk jeg kan se maven gror lidt hver dag pt. De små tager nok godt på i vægt pt.

Mine drægtige tæver plejer at miste appetitten de sidste dage og skal nødes til at spise – men ikke Dina. Hun tigger konstant og maden sluges.

Også selv om temp. nu begynder at arbejde sig nedad og hun indimellem kløjs lidt i det ( normalt ) – jamen, så tigger hun lige så snart der er mad i nærheden.

Derudover har hun det fint, så det er bare at læne sig tilbage og vente.

Alt er klappet og klart – Dina er klippet strategisk, så man kan være fødselshjælper uden at være filtret ind i hår. Hvalpekassen er redt og klar………nu mangler vi bare hvalpene.

Det er MEGET spændende. Der er helt klart en del liv i maven, og som nævnt er hun kæmpe stor. Meget større end Summer sidst. Men der er meget forskel på de 2 linier her i huset. Dinas mor Andrea har også altid svulmet op i str. spærreballon, hvor Honey nærmest ikke så ud til at have taget på, da hun smuttede 7 hvalpe ud.

Andrea havde så også 8 hvalpe i sig, da Dina blev født – og Dina ligner noget tilsvarende. Jeg tror dog godt det kan snyde.

Lige pt er Dinas temp nede på 37, 4 efter at have ligget stabilt på 37,9 – 38,1 – og når den er faldet en grad ( under 37 ) ved man at fødslen sker inden for 24 timer. Såeh……..spændende om den fortsætter ned eller smutter op igen. Det kan den godt de sidste dage.

Det er glædeligt at opleve, der er stor interesse for kuldet – og jeg er vist ikke den eneste der tuller lidt rastløst rundt pt<

Godt strikketøjet er opfundet!! ( og kaffen 😉 )

Jeg har lagt en del billeder i gallerierne de sidste dage i øvrigt, hvis nogen skulle synes det var interessant.

Så er Dina rykket ind – mandag. Jeg kørte ned og hentede hende – og da jeg går ind på gården kommer hendes sambo-collie Gandhi springende mig i møde. Hoppe hoppe – han er SÅ glad. Men hvor dælen er Dina – hun plejer at være den første, som kommer.

Så kommer hun luntende i skridt og da hun er 5 m fra mig, forstår jeg hvorfor. Hun er simpelthen enorm. HOLD da op.

Også meget glad for at se mig – og da jeg har fået overtaget hvalpemad m.m. trækker hun mig stort set hen til bilen. Døren når dårligt op, før hun er hoppet ind.

Vel hjemme går hun ind i flokken, som boede hun her. Dejligt – og nemt!

1 time efter hjemkomst, ser det sådan her ud – Dina sover trygt og tungt i midten af det hele. Måske kan man ane hun er bred ?? Taget med tlf. så ikke super kvalitet.

Det er Fanny, der sover med sin bold 😀

Hun har det fint, spiser flot – men puster noget. Det er varmt – og tungt. Hvalpene sparker løs inde i maven, og de kan mærkes stort set over det hele. Tror dyrlægen får ret i det bliver et stort kuld.

En sidste undervisningstime i aften – så står den på barselsorlov.

I weekenden var der instinkttest, afholdt af Dansk Collie Klub. Jeg havde meldt Fanny til, og søster Flora var også meldt til. Det var i særdeleshed imponerende, fordi ejer Belinda har en 8 uger gammel baby, men mormor var med og passe barnebarnet. Sådan har de også klaret træning – allerede 14 dage efter fødsel stod Belinda på træningspladsen med Flora. Super sejt.

Det var en super oplevelse. At Fanny havde instinkt, var jeg godt klar over – hun vil gerne løbe efter alt der bevæger sig – også i et omfang, hvor jeg har måttet træne at biler altså er “no go”.

Det som var rigtig fedt at opleve, var at det ikke kun er hjernedød jagt – men at hun ( og Flora også ) begge brugte hjernen meget og placerede sig helt korrekt, samt læste fårene rigtig godt.

Derudover var der godt nok knald på – mine arme var virkelig ømme dagen efter.

Man må først komme på får med sine hvalpe, når de er 6 mdr – for man ønsker ingen dårlige oplevelser, så de evt senere synes får er noget hø. Selvtillid osv kommer ofte med modningen, så 6 mdr er skillelinjen hos Camilla. Fanny og Flora blev 6 mdr den dag – så stadig “små” – men det kunne man ikke se på reaktionen 😀

De var godt nok oppe at ringe.

Camilla spurgte om ikke det var noget for mig, at gå til det kontinuerligt med Fanny – og det kunne jeg egentlig godt finde på, når nu hvalpene er flyttet hjemmefra. Jeg synes selv det føles meget meningsfuldt at gå under åben himmel og lade en hund lave, hvad den er avlet til.

Camilla har gerne nogle ord, når man har været inde – hvad hun ser, og hun sagde Fanny og Flora var meget ens. Stor selvtillid, stort mentalt overskud, masser af drift og læser fårene rigtig fint. Det har de med – ikke noget hundene kan lære. De placerede sig nemlig fuldstændig rigtigt ift at hyrde og ikke bare jage.

Super oplevelse. 4.generation jeg har på får – og driften er bestemt ikke blevet mindre 😀 😀 😀

Men som skrevet – nu barselsorlov – om ca. 1 uges tid kommer der hvalpe. Weeeeeeeee!!!!!!!!!

Dagene står på ca. 3-4 timers lufteture. Har nu lavet et seniorhold ( Gimli og Dina ) + et turbohold, der skal have motion. Så der bliver gået nogle km.

Hold da op, jeg er bagud her! Men der har godt nok også været travlt på alle fronter.

Næste mandag flytter Dina ind – og så står programmet på hvalpe. Meget, meget spændende – og helt fantastisk er det at få dem her ved sommertide. De sidste 2 kuld har været født hhv november og december, så jeg ser frem til at nyde et kuld sommerhvalpe. Alting er nemmere – de kan være mere ude, når den tid kommer, og de absolut enorme mængder af vasketøj tørrer hurtigt.

Den sidste tid har budt på afholdelse af fri ved fod kursus, smårejser, stor fødselsdag – og det hele faldt i samme weekend. Derudover skulle Colliebladet sendes ud, hvilket jeg er ansvarlig for. At pakke, frankere, sætte labels på m.m. – det foregik de sene aftener. Jeg var glad da jeg overlevede den weekend – den var godt nok pakket.

Casey har været på 28 dages kur med ronaxan ( antibiotika ) for borrelia. Hun nåede lige at have 5 dage uden, så fik hun tilbagefald igen. Den trænings/prøvesæson, som var tiltænkt hende, bliver ikke til noget. Nu skal hun først og fremmest være rask. Hun er lige blevet 4 år – og vi mangler LP3, hvor hun godt kan hele programmet, så havde sådan set tænkt at den titel + evt. DKLPCH ville være i hus i år. Det kommer det så ikke – det må vente.

Men vi når det nok – Donna havde hele 2 år uden at være aktiv på prøvebanerne, pga hvalpe. Såeh………..

Det vigtigste er at Casey bliver rask, og helt rask bliver hun aldrig. Det viser de tilbagefald jo med al tydelighed. Første udbrud af borrelia ( og give anaplasmose også ) fik hun 1 år gammel – og såden har hun nu haft 6 tilbagefald. De kommer oftere og oftere, synes jeg.

Måske 28 dage bare ikke er nok (?) Eller også sidder bakterierne et sted, så de bare ikke kan slåes ordentligt ned.

Jeg håber hun bliver sig selv igen. De anfald slider………hun virker mere konfus, forvirret m.m. når hun har haft et anfald. Bakterierne sidder også på hjernen/hjernestammen – så det er nok ikke så mærkeligt. Det første symptom – før feber m.m. er altid adfærdsændringer, så jeg har lært at tage det i opløbet. Jeg savner at træne med hende, men det vigtigste er at hun har det godt. Så vi tager det, som det kommer.

Fanny træner jeg med – og det er en kæmpe fornøjelse. Hun er hurtig til at lære – kan langt mere end mine andre hunde i den alder. Hun elsker det – og der er knald på. Jeg har lært hende at bakke foran mig nu – og hun hopper nærmest baglæns. Pt er vores hvalpehold færdigt – så jeg træner med hende herhjemme. Vi er gået i gang med at indlære LP1 stille og roligt, og faktisk synes jeg den er “om hjørnet”. Det er skægt – hun er kun knap 6 mdr, men grundbegreberne har hun styr på.

Hun kommer dog ikke op før 2015 – selvom hun måske nok er klar, når hun er de 10 mdr, de skal være. Jeg synes det er for tidligt – det er nogle intense mdr rent udviklingsmæssigt, så der skal ikke fyldes for meget i bøtten oven i. Hun skal have lov at være hund. Men til foråret 2015 – så er vi bestemt klar, og jeg glæder mig!!

Man bliver jo så klog hele tiden, og jeg synes det er en leg at indlære de forskellige momenter hos hende. Jah – at bakke i venstrevendinger kan hun allerede. Hun kaster sig rundt – SÅ cool.

Men det er en mærkelig situation, efter i 7-8 år at have været vældig aktiv på prøvebanerne, nu at have en sæson, hvor jeg intet skal. Jeg har ingen hunde at gå op med simpelthen. Casey er syg, og de andre er “færdige”. Donna har fået sin brugsprøve, hvilket var målet for i år.

Jeg kunne da godt melde Donna til nogle LP3 prøver og blive ved med det, men det er mange penge, for noget som jeg egentlig ikke synes er super sjovt. Gentagelser er kedeligt!!! Så bliver det beskæftigelsesterapi, og ikke en passion. At blive “årets” et eller andet er jeg totalt ligeglad med – selv om der kører en del konkurrencer omkring dette.

At “vinde” er hult i sig selv. Fuldstændig lige meget, så det er ikke nogen motivation for mig. Det er det at udvikle sig sammen med sin hund, og have nogle mål. Men de er nået………….såeh, det bliver en stille sæson.

Men så er Fanny klar næste år – og jeg håber Casey også er.

Men først og fremmest kommer der hvalpe om lidt – om 16 dage ca 😀 Talte med Carsten forleden, og Dina er tydeligt tyk nu, og har lagt godt til ved dievorterne nu. Hun er meget mere stille og rolig, og er mentalt ved at forberede sig. Glæder mig meget!!!!

Jeg er så spændt på, hvad hun gemmer “derinde” – og denne gang mulighed for blue merle hvalpe – yndlingsfarven over alle!! 😀

Har ordnet en masse på forkant herhjemme – bl.a. er mange vovser nu nyvaskede og lækre, køkkenet er gjort hovedrent m.m. Der bygges rede 😀

Herunder 1 stk. nyvasket Silver………..det pynter!

2 hektiske dage – men med alene rigtigt gode nyheder, og så kan armene da ikke komme ned!!!

Tirsdag hentede jeg Dina i Tappernøje – og kørte til dyrlægen i Stenlille, der kan palpere. Jeg er ikke vild med at scanne drægtige tæver – har intet konkret at have det i, andet end egen oplevelse med scanning, da jeg ventede min datter. Den reaktion fra hende i maven – spark og tilsyneladende total panik, har medført at jeg gerne vil skåne de små fostre for det. Har en ide om det stresser dem – så derfor springer jeg helst det over.

Dyrlægen her, kan lige hurtigt mærke på tæven udefra – og straks han mærker “bobler” slipper han igen. Han har ry for aldrig at tage fejl – og har da også altid haft ret her i huset. Alle mine tæver har været forbi ham.

Denne gang tog det kun 2 sek – ” Jow, den er god nok – det er der godt nok ingen tvivl om”. Så kiggede han op med stort smil og sagde – ” jah, man skal selvfølgelig ikke tage munden for fuld, men det min helt klare fornemmelse der er RIGTIGT mange”. Hmmm – holddaop!!!

Jeg havde håbet på et luksuskuld på en 4-5 stk – men nu må vi se, hvad der sker. Sidste kuld var jo på 8 hvalpe, og der er en del at se til, når socialiseringen går i gang især – for at nå alt det ambitionerne rækker til.

Det er spændende – og jeg glæder mig helt vildt. Derefter gik turen tilbage til Tappernøje igen, hvor “Farmor” havde kaffe klar – DET var godt nok tiltrængt!! Dinas Far ejer joinede også, og han fortalte begejstret om Dina. For kort tid siden havde hun taget en rotte i stalden – og da en mår pludselig en tidlig morgen havde spankuleret over græsplænen, havde Dina straks faret op og fået jaget den op i et træ. Hun havde holdt den der, mens han fik hentet gevær og kunne skyde den. Så han var svært glad for hende – da han har flere fjerkræ-indhegninger med sjældne traner m.m. som en mår kunne rydde totalt.

Jeg vil så sige – at jeg genkender snildt det jagtinstinkt fra søster her i huset 🙂

Der er også høns på gården – og de går løse rundt alle vegne. Dem rører hun ikke – tusser bare rundt mellem dem. Hun ved godt hvad der er hot, og hvad der er not!!!

Onsdag gik turen til dyrlægen i Ølby. Oldemor Honey herhjemme har en stor knude – lige bag ribbenene og faktisk nærmest med ribbenene indkapslede også. Den er stor – på str. med stor mandarin, og den sidder dybt. Det bekymrede mig selvsagt noget………Så det skulle bare tjekkes.

Der blev taget vævsprøve i går, og det er heldigvis bare en stor fedtknude, som så sidder dybt indlejret i muskelvæv. Pfyha – det var en lettelse. Hun er nu også frisk – der er stadig knald på, som der altid har været.

Den kan ikke fjernes operativt – sidder alt for dumt. Der er lavet nye løsninger, hvor man kan give sådanne knuder strålebehandling for at mindske dem. Det skal Honey ikke – den må hun simpelthen leve med – og skulle den gro mere og komme til at genere, må vi tage den derfra.

Så et par dage med megen spænding – som nu er udløst, og heldigvis med rigtigt godt resultat!

Herunder Honey i fuld fart……..

Det er en kæmpe fornøjelse at få lov at starte en hvalp op igen træningsmæssigt. Hvor bliver man dog klogere og klogere, som tiden går 🙂

Fanny er super sej – og lærer rigtigt hurtigt. Diverse tricks sidder bare, og nu er vi gået i gang med lydigheden også. Hun har allerede et rigtigt fint følge………..og stillingsskift, indkald og “spring” ( kun et bræt ) ved hun også hvad er. Tandvisning er trænet rigtigt meget – for har fulgt meget med i at tænderne er tabt, som de skulle. Har måttet lege noget trækkeleg osv undervejs for at få hevet nogle mælketænder ud.

Det er i øvrigt fint man er så forsigtig med spring og deslige – til Lapinettedagen var hun i hvalpegården og lege med de andre, men da MOR jodlede til en anden hund – så hoppede hun da bare over hegnet – let og elegant. Det er vel 1 m. penge (?)

Nå, derfor passer vi selvfølgelig alligevel på hele tiden.

Lige pt kommer hun med på Caseys Lp3 hold og træner der. Måske nok lidt vel ambitiøst 😀 😀 😀 😀 Men det funker nu ok – vi træner bare “der” hvor vi er – og så deler hun tiden med Donna.

Jeg elsker at træne med hende – det er sjovt at lære hende at kende, eftersom hun jo er et mix af de 2 linier her i huset. Hun minder mest om Donna/Honey synes jeg…………..utroligt fokus hun har.

I hele taget er det en fornøjelse at følge hvalpene – har jo også haft 3 søskende til hvalpetræning, og 2 stk er fortsat.

Modtog denne video af Jonathan, som træner tricks med Aslan……… De har været til træning 9-10 gange i alt her hos mig , og det er Jonathan og Annas første hund – nogen sinde. Det er SÅ SEJT!!!

//www.youtube.com/embed/NNVfHSOcfHI

Det har været vældigt travle dage – fyldt op med oplevelser. Gårsdagens Lapinettedag var lige præcis så fantastisk og dejlig, som jeg havde håbet.

Det er utroligt berigende at være sammen med hvalpene af huset en hel dag, og jeg er helt høj bagefter 🙂

Dejligt også at se dem gå hhv spor/rundere – og så en flok glade, frimodige hunde – i alle aldre.

Det er 5. gang der er afholdt sådan “større” Lapinettedag. Der har været mange temaer. Først instinkttest, så agilitydag, dernæst rallykursus, sidste år var det skovspor + tricks – og i år DCH spor/rundering – og også noget spring og fremsendelse.

Hovedet må i blød for at finde på noget nyt til næste år 😀

Fredag var Fanny og jeg på legedage i Dragør med søster Molly. Vi fik en god tur med dem i naturen derude, og de havde bare party. Der ryger nogle billeder ind under “Molly” i galleriet derfra.

Næste weekend skal Donna til brugsprøven, og jeg ved flere hvalpe herfra skal op også. Det glæder jeg mig til !!

Inden skal jeg dog en tur til dyrlægen ( onsdag ). Jeg har fundet en stor knude på Honey. Stor = på str. med mandarin.

Den sidder ligesom i forlængelse af ribbenene og føles lige så hård som dem. Jeg håber det er “ingenting”, men det er nok vel optimistisk at tro på det. Derudover virker hun til at have det som hun plejer.

Ugen byder også på en tur med og se til Dina – spændende om hun ser ud til at være drægtig 😀 Jeg burde kunne se det på nuværende tidspunkt, ellers må jeg låne hende med til en dyrlæge, jeg ved kan palpere.

Fanny og Molly på tur…………….

Livet er skrøbeligt.

Sidste blogindlæg handlede om de 2 hunde herhjemme, der er syge – kronisk. I 5 år har jeg nu levet fra dag til dag med Gimli. Han har svær spondylose, og pt er hele ryggen stort set groet sammen. Der har været perioder, hvor han har haft smerter – han har været smertedækket on/off. Lige så snart jeg fornemmede overskud, tog jeg pillerne fra ham – for får de dem 24/7 i årevis – så er der kæmpe risiko for mavesår………og så kan man risikere at måtte aflive din hund af det i stedet.

At han nogen sinde skulle blive 8-9 år, havde jeg aldrig troet. Han bliver 9 nu d. 5. juni.

Ifm han så havde noget mad siddende fast i halsen, påviste dyrlægen at hans spiserør ikke er normalt. Det er for stort, slapt og mangler den elasticitet det skal have. Derfor sad ganske alm. mad fast.

Det kan skyldes sygdom i spiserøret – eller kræft i bughulen. Sammenholdt med han har tabt sig fra 27-28 kilo til nu 24 på kort tid – på mere og mere mad ( og han spiser gerne ), så vil jeg tro kræft er et godt bud.

Han er træt, gammel at se til – men stadig glad og har ikke smerter. Men hver dag kigger jeg på ham – hvordan står det til i dag (?) ER han glad (?) osv.

Det har derfor været stort chok – og sorg – at følge med i nevøen Diesels sygdom de sidste dage. Diesel bor hos mine bedste venner – som bor vel 200 m. væk. De har også Cloie her fra huset ( + Kenzo ). Vi har trænet sammen i 1000-vis af timer, og passer hinandens hunde osv, når der er behov for det.

Havde hørt om Diesel virkede meget træt – og sidste torsdag var jeg forbi i andet ærinde. Var noget chokeret over at se ham – han slæbte bagbenene efter sig og virkede totalt udmattet. Dyrlægen mente på det tidspunkt det kunne være noget tarmbetændelse, og han var på antibiotika. På det tidpunkt var der ikke rigtigt reg. dårlig mave – men altså – Casey havde det jo så også uden symptomer åbenbart, og vi lufter samme steder. Havde de gnasket noget i sig (?) Eller noget virus (?)

Jeg syntes dog han virkede MEGET træt ift tarmbetændelse og talte med Jeannette dagen efter, hvor jeg sagde jeg havde en skidt fornemmelse – men ikke kunne forklare det. Prøvede alligevel – det handlede om han så langt mere skidt ud, end en tarmbetændelse ville medføre. Diesel har altid styret huset – de 2 andre hunde var begyndt at overrule ham. Viste slet ikke den respekt de plejede og virkede ligeglade med ham. Det er efter min erfaring et rigtig skidt tegn 🙁

Han blev værre over weekenden, og nu kom den dårlige mave så – hvilket mest var at hans afføring indholdt en del blod. Det er jo symptom på tarmbetændelse, men nu var han jo i behandling med antibiotika – så mystisk det blev værre. Det har været et renderi til dyrlæge – som endte med daglige indsprøjtninger med prednisolon, antibiotika og kvalmestillende ( han ville ikke spise ). Det hjalp intet – tværtom.

Mandag havde jeg lovet at køre ham derned og få sin indsprøjtning, og vi talte om at nu skulle han altså have hele turen. Røntgen, hvis der sad noget i tarmen – blodprofil osv. NU måtte det undersøges til bunds.

Heldet er så at dyrlægen ringer og vil lave tiden om – til et tidspunkt, hvor jeg desværre havde andet ærinde. Jeannette tog så selv derned med ham – og blodprofilen viste nyrerne var helt skidte. De blev scannet – og de var stort set væk. Ædt op af sygdom eller kræft 🙁

Så stærkt kan det gå………..puha :((((((( Samme aften fik Diesel fred. Man kan ikke leve uden nyrer.

Det har været voldsomt, chokerende og er gået alt for stærkt. Diesel er bonusflok – det er SÅ mærkeligt nu at være sammen med flokken der og han ikke er der. 8 år er jo ingenting………Han har været fit og frisk hele sit liv til nu – og så er der Onkel Gimli, der har været syg i 5 år. Verden er uretfærdig 🙁

Der kommer nogle hårde år nu. Jeg har 3 hunde, der bliver 9 år lige om lidt……..Når jeg kigger på Gimli, kan jeg godt se det går den gale vej. Det har det sådan set gjort længe – men han kan slet ikke holde huld nu.

Det er bagsiden af medaljen………Man skal nyde dem, mens de er her – det kan pludselig gå stærkt 🙁

I den anden “ende” viser Dina alle tegn på at være drægtig. Hun går i 4. uge i dag – og har været utrolig sulten. Hun er puttesyg, men søger også lidt “ensom majestæt”, hvor hun ligger og bare “er”. Gider ikke rigtigt Gandhi, som hun plejer – med at lege vildt osv, og han synes til gengæld stadig hun lugter godt bagi. Det er rigtigt gode tegn. Jeg tager ned forbi hende i næste uge.

På lørdag er der Lapinettedag, hvor vi har fået lov at låne Roskilde, DCH – med deres kæmpe arealer + klubhus med masser af borde/stole. Jeg glæder mig SÅ meget!!!!

Vi har også lånt en instruktør og hundene skal ud og gå spor, rundere – og der skal trænes tricks. Muligvis også noget feltsøg.

Slutter med stor middag, som vanligt. 13-14 hunde med ejere deltager.

Sidste indlæg handlede om, man skal nyde det når det går godt.

Allerede dagen efter væltede læsset igen. Jeg synes det er hårdt – MEGET hårdt – at have 2 kronisk syge hunde i husstanden. Evige bekymringer, analyser og “mærken efter” hvor de lige er i dag.

Gimli og hans spondylose, og og seneste melding om for slapt og stort spiserør, hvilket kan skyldes enten en speciel sygdom med dette – eller kræft i bughulen. Sammenholdt med han er sat op i dobbelt foder nu og alligevel er tyndere end nogen sinde, er det jo nok kræft han har. Nu har vi taget en dag ad gangen i 5 år – det fortsætter vi med, men jeg synes det slider. Bortset fra vægttabet ( og hey – tror han har taget ½ kilo på faktisk – med tæppebombning af kulhydrater også ) har han det fint. Ældre hund – det går ikke så stærkt, men han er glad og har ikke smerter.

Casey har hendes borrelia, som nok vældig sikkert er borrelia + anaplasmose. Hun har haft 4 tilbagefald tidl – de 3 taget tidligt og i opløbet. Forleden fik hun et nyt 🙁

Blev vækket tidligt om morgenen af min søn : ” Mor – Casey ligger oven på mig og ryster helt vildt”. Normalt ligger hun i fodenden af min seng, men så er hun kravlet ind til ham og lagt sig på ham simpelthen. Puh, hun havde det skidt. Der var helt panik i hendes øjne. Aftenen før havde vi gået god tur, og hun tilbød hele tiden plads for at få guffer – og vi havde trænet osv – med flot fokus og energi. Sikke et skift – meget pludseligt. Lange timer til dyrlægen åbnede…………….

Troede egentlig ikke det var borrelia – for der plejer hun at spise, som hun plejer – og hun nægtede pure at tage selv roastbeef. Hun kastede også op flere gange – også anormalt ift borrelia. Det plejer bestemt heller ikke at være så akut.

Temp sagde så 39,9 – så det var skidt.

Kl 8 havde dyrlægen mig i røret – og vi kørte med det samme. Hun havde jo noget med maven – det var min klare fornemmelse, og Nina scannede maven. Hun fandt en fortykkelse på noget af tarmen, hvilket kunne indikere tarmbetændelse. Det er så på meget tidligt stadium, for hendes mave har været helt normal.

Det giver så bare slet ikke så meget feber – og stadig rystede Casey over det hele og ændrede adfærd til noget mere jaget. Temp var steget yderligere inden jeg nåede til dyrlægen, så Nina var klokkeklar – det er borrelia igen oven i.

Så den lille ret banale tarmting, har kickstartet borreliaen igen. Det er vores livs kors – hver gang Casey får en lille ting der aktiverer hendes immunforsvar – så SMASK – kommer borreliaen farende som skudt ud af en kanon. Det gik dælme stærkt denne gang. Puha 🙁

Skulle man være i tvivl om diagnosen, så røg den, da hun efter ronaxan ( og prednisolon + anden antibiotika for tarmbetændelsen ) fluks fik det bedre. Det er nærmest mirakuløst hver gang så hurtigt det går.

Men hver gang ryger der også noget at Casey. Vi træner jo hos Johanna pt – dog med sygeorlov nu, hvor Donna så har pladsen. Cacsey træner flot og er “på” – og gør det faktisk hamrende godt. Når vi så går mod bilen falder hun sammen – og i bilen går der ikke 2 sek – så er hun helt væk. Sådan er det nu – før hun blev syg igen. Der er simpelthen ikke så mange ram på mere, som der har været………hun bliver hurtigt træt og sover generelt også en del mere end mine andre hunde.

Med nu 5 tilbagefald må hendes tilstand vist også betragtes som kronisk. Kun 4 mdr siden sidst………så hun skal ikke virke meget anderledes, før jeg bekymrer mig dybt. Problemet er det gør så stærkt – havde jeg nu ikke været hjemme her – hvad så ??? Det går jo på hjernen og frygten er jo det rammer åndedrætscenteret så hun simpelthen ophører med at trække vejret. Det er jo det, der kan ske.

Hun bliver 4 år om 2 dage – det føles bare så uretfærdigt pga sådan en skide lille flåt 🙁

Så er det ( trods alt ) nemmere at acceptere Gimlis tilstand – han bliver 9 lige om lidt – og har levet mange gode år. Det er jeg virkelig bange for Casey ikke kommer til 🙁

Så jo – man skal nyde de gode dage. Bøtten kan hurtigt vende!