Lapinettes blog

Det er godt nok en intens tid – der er mange bolde i luften.

Den helt store nyhed, er vel nok at Trixie er gået i løb. Det er virkelig spændende!

Det har været rigtig trist, at Casey ikke kunne komme i avl herhjemme. Hun er simpelthen så hårdt ramt af borrelia/anasplasmose, at dyrlægen mener det er en stor risiko at løbe. Og så giver udfaldet jo sig selv – vi skal ikke løbe nogen risiko. Men trist er det – min næste hund var planlagt at skulle være efter hende.

Så et naturligt skridt, var at spørge Trixies ejere om hvad deres planer var- for jeg ved det hele tiden har været meningen Trixie skulle have hvalpe. Jamen – de ville meget gerne have hjælp til at finde en god hanhund – og det gjorde jeg så, og bestilte samtidig en hvalp. Birgitte – ejer af Smilla – bestilte også en.

Af forskellige private årsager – og helt konkret 3 ugers kursusvirksomhed og bortrejse i sep. var timingen pludselig bare ikke super ift at få hvalpe i Norge. Den første prægning er bare SÅ vigtig – og vi har snakket frem og tilbage. Det er endt med at vi er blevet enige om at Trixie kommer herhjem og får hvalpene. Jeg har jo tiden……….og lysten – i DEN grad. Jeg er uhørt glad og taknemmelig for den tillid!!!

og vupti – pludselig kom Trixie så i løb i går – ca. 2 mdr. tidligere end beregnet. GODT vi havde fået det hele på plads inden – for faktisk er Tom af sted på kursus stort set når Trixie skal føde.

Så der er tæt kontakt mellem Norge og DK disse dage. Vi havde lang tlf.samtale i går, hvor alle detaljer blev snakket igennem. Så alt er på plads nu. Trixie var til alm. helbredstjek i dag – og snak om herpesvaccine ( ja – for det skal hun have, men det er totalt ukendt i Norge tilsyneladende ). PÅ fredag starter vi med progesterontest – lidt vel tidligt sikkert- men mor Andrea er parret på hhv 7. og 9. dag – og vi skal ikke risikere at komme for sent.

Det er tæskehamrende spændende – og jeg er SÅ spændt på det hele. Der er stor interesse for kuldet – umiddelbart er der reserveret 5 nu, men jeg ved meget kan ske. Pt er der dog noteret folk fra både Norge, Sverige og Danmark – det er i sandhed et rigtig nordisk projekt 😀

Jeg flyver op og er med til parringen. Jeg skal jo se Mr. lækkermås. Var i gang med at aftale datoer med ejer Monica i juli – hvor jeg kunne flyve op og se ham…………men så overhalede Trixie os indenom.

På News-siden har jeg opdateret omkring en bog, der er i trykken pt. Den handler om Timmy – og er en børnebog. Der udkommer en lille serie af bøger – om “fårehunden”, “servicehunden” – og altså “hvalpen” – og hvalpen er så Timmy. Masser af billeder, og info i børnehøjde om hans hverdag – og det at være hvalp. Den glæder jeg mig godt nok meget til at se!!

Min træning med mine piger udvikler sig rigtig fint. Vi er ikke vildt flittige – træner kun ca. hver 2.-3. dag, men til gengæld er der erklærede mål hjemmefra og strategier at følge. Det giver bonus. Klar udvikling i Donnas udlagte apporter – nu med pres. Hold nu fast, hvor vi har trænet de apporter mange mærkelige steder…………Har dem altid i bilen nu, og på morgenturene rundt til diverse stranden, holder jeg ind hvis jeg finder et godt sted. En morgensøvnig håndværker med en boremaskine, kiggede noget overrasket da jeg kom drønende ind, hoppede ud af bilen – og lagde en apport 5 m fra ham. Endnu mere kiggede han da jeg hentede en hund og sendte hende til “venstre” efter den. Dygtig, tæppebombning med guffer – og så kørte jeg igen. 🙂

P pladser har jeg trænet på også – og også sendt hende ud mod større forsamlinger af mennesker. Det eneste jeg absolut ikke tør – er fremmede hunde med fremmede mennesker. Der skal bare være EN klaphat, der ikke har styr på sin hund – eller den siger VOV, rejser børster eller lign. – så er alt ødelagt.

Så hundene nupper vi til selvtræning med mine kursister. Så er der totalt kontrol med den sitution.

Casey laver nu 3 flotte skift i stillingsskift – på 12 m afstand – uden den mindste lille lyd. Det er sgu stort…….Det er bygget MEGET langsomt op – men jeg havde jo en hund, der sagde VOV VOV ved hvert skift – og det er dælme dyrt pointsmæssigt + det tog hendes fokus fra øvelsen. Men nu er vi ved at være ved vejs ende. Utroligt så hurtigt hun har lært det – hun lærer generelt hurtigt, når jeg tager fat i tingene. Mors lille turbotøs 🙂

På torsdag skal jeg besøge Lassie – DET glæder jeg mig til. Så nupper jeg Bianca med – og så er der dømt søster tonseri.

Lørdag er der LP og rallyprøver i Lyngby. Der skal en del Lapinetter med – og kursister. Det helt forkromede overblik har jeg ikke – men det finder jeg ud af på dagen 🙂

Det er ved at være noget tid siden update.

udover pæn travlhed har udbyderen af denne hjemmeside også drillet. Så kunne jeg ikke komme ind i galleriet- for min internet explore skulle enten opdateres, eller en anden browser hentes ned. Godt så – så hentede jeg google chrome – men bum, den kan man ikke bruge til at opdatere siderne med – til gengæld fungerer galleriet hamrende godt 🙂

Hæ – besværligt!

Nå, men hvad har vi så lavet siden sidst ? Rigtig mange ting – så umuligt at få det hele med. Men koden er knækket med Donnas udlagte apporter. Spørgsmålet er så om det kan omkodes – men indtil videre er der ret god succesrate.

Til Johannatræning lavede vi et forsøg. Jeg havde selv en fornemmelse af, at det pressede Donna at skulle løbe væk fra mig. Hun kan fint herhjemme og på sine vante træningspladser. Johanna havde samme fornemmelse – og nu blev hendes hund Soda dækket af vel ca. 5 m fra den apport Donna skulle hente. Det pres var for stort – Donna blev stående. Så blev Soda rykket væk – og da hun var ca. 10 m hentede Donna apporten – men kiggede efter Soda hele vejen derud. 2. gang var hun tryg og hentede den.

Så varierede vi ved at lave en alm klasse 2 apportøvelse – men stadig med pres.

Endte med at blive helt fornuftigt – og helt klart er Donnas uvilje til at hente en apport, sammenhængende med hun føler sig for sårbar ift andre hunde. Til sidste prøve blev hun sendt mod teltene, hvor der sad masser af hunde – det var for meget.

Det er også derfor hun har taget forkert til tider. Igen : Herhjemme sidder den lige i kassen. MEN – sendes hun ud til en, hvor der er pres – så vælger hun at tage den anden med mindre pres. Totalt aha-oplevelse, og vildt tydeligt ved vores forsøg.

Ingen tvivl om at det overfald for år tilbage har sat sine spor.

Derudover er hun blevet MEGET mere opsøgende ift andre hunde. Hun kan stå og logre og filme med andre hunde ude nu – fremmede hunde – og har haft rigtige fine hyggestunder med flere hunde. Det er rigtig, rigtig godt.

Til selvtræning herude – vi kører det hver onsdag, hvor mine kursister kan komme som de vil – har jeg de sidste gange arbejdet med dette her. Med stor succes. Sendt Donna i feltet, hvor Luna ( sort labrador ) lavede frem/tilbagespring lige bagved og lign.

Også de udlagte apporter, hvor Rene/Luna – og Rikke/Ollie bare stod med deres hunde i snor. Fin succes. Spørgsmålet er, om det er muligt at generalisere så meget på dette – at en række telte og måske 20 hunde der sidder på sidelinjen kan overskues for hende.

Det vil vise sig. Men bottomline – hun kan øvelsen, men hendes utryghed ved andre hunde er årsagen til hun vælger forkert/fra.

Bassies ( og Albas ) 4 hvalpe stortrives. De har alle fire fordoblet fødselsvægten første uge – og mere til. Dejligt det går så godt – og det er utroligt spændende, at følge det så tæt. Jeg må få lavet en side med “Bassies hvalpe”.

Gimli blev 8 år her d. 5. juni. Noget af en bedrift. Han har haft virkelig fæle nedture med sin spondylose og vinteren her var lang og streng for ham. Men lige nu jodler han rundt og er så glad. Totalt lækkert – og 8 år……det havde jeg nok ikke forventet der for 4 år siden, hvor han fik det påvist.

Lidt malurt i bægeret er dog, at Emilie´s ( som har Bianca fra E-kuldet ) første collie Joey – også lige har fået det konstateret. Han havde haltet, fortalte hun – og virkede ikke glad. Mindre tolerant ift Bianca – og så var jeg ude for at skulle vaske ham. Han var ikke på dupperne – det var tydeligt, så vi tog det lidt gelinde. Jeg ville så tjekke forpoterne – hvor Emilie mente han havde ondt. Nåede dårligt at løfte den første, før han pev og hakkede ud efter mig. Oki – var det den pote ?? Det var Emilie ikke helt sikker på – så jeg tjekkede den anden også. Han hakkede ikke ud – men trak sig tydeligt. Det gjorde ondt. Tjekkede bagben også – og samme reaktion det det ene af dem. Hmmmm………..så ud fra det gættede jeg jo på ryggen.

Joey blev kastreret i mandags – og jeg var chauffør. Da han alligevel var i narkose fik vi Nina til at tage et billede af ryggen – og desværre havde vi ret. Det var spondylose 🙁

Men godt vi ved det – så kan han få nogle gode tilskud, som faktisk hjælper en del.

Men han var ved dyrlægen, havde vi 4 timer at slå ihjel – så vi havde Bianca og Donna med også. Vi gik en god tur i Karlstrup Kalkgrav – og spiste frokost på pizzeria på gågaden i Ølby – hvor vi kunne sidde ude. Kanon socialisering for Bianca – og begge piger fik hilst på en masse mennesker. Jeg fik taget en masse billeder, som ryger i galleriet lige om snart 🙂 Vandet og himlen har en helt speciel farve dernede………..SÅ lækkert!!

Den sidste tid ( ca. 14 dage ) har jeg bemærket Caseys øjne ligesom blev lidt mere slørede. Og da jeg tog hende ud i solskin var det meget tydeligt. 2 klatter – som om der var dug på indersiden af hornhinden. Google er en ven i nøden – og det tog et klask og et skrig at konstatere at det eneste det kunne være – er cornea dystrofi. I sig selv harmløst, men KAN være indikator på der er noget med skjoldbruskkirtlen eller sukkersyge evt.

Når nu man ved hun er hårdt ramt af borrelia, og det desværre KAN have grimme side-effekter – f.eks leverskader m.m. – så blev jeg lidt bekymret. Det faldt sammen med hendes seneste borrelia/anasplasmose anfald også – vi er først for nylig færdige med 28 dages kur mod dette. Undervejs i dette forløb kom dette så.

Godt så – så torsdag rundede jeg også lige Nina og fik lavet en blodprøve, for at kende hendes værdier på skjoldbruskkirtlen – og så bad jeg om at få tjekket titerne ved samme lejlighed. Hun gisper lidt mere end de andre hunde – hvilket har været første symptom ved hendes borrelia-ture – men udover denne gispen pt er der intet at bemærke. Hun har det fint……….men livrem og seler. Jeg har fået SÅ meget respekt for det sk…….borrelia/anasplasmose.

Blodprøven viste heldigvis alt fint – og nu…….3 dage efter, kan jeg se plamagerne er ved at forsvinde (?) Hvad dælen der mon har forårsaget det vides ikke. Håber dog det forsvinder – det var sådan et mærkeligt zombi-blik hun havde,da det var værst.

I går kom gode nyheder. Bassies date Alba er nu røntgenfotograferet, og der er med sikkerhed 5 hvalpe i hendet – måske 6. De mente at kunne se en ekstra rygsøjle, men det var svært at se.

Det er spændende. Alba har termin 3. juni – så det er faktisk lige om lidt. Hold da fast, jeg synes tiden går stærkt!

Mandag – som jo var helligdag – bød på spindedag i Gørlev. Arrangeret af Dansk Collie Klub i samarbejde med et par andre. Det var super hyggeligt – og der var linet et totalt orgie af spinderokke op. Mange deltog, og det blev til mange hyggelige snakke om uld, spinding, collier osv

Jeg havde fået købt ca. 20 kilo uld, som var vasket og kartet – fra en gårdbutik, som skulle lukke. Det var købt til god pris, og kunne sælges videre til ca. ½ pris ift hvad man ellers kan købe det for – så bilen var proppet til bristepunktet, da jeg kørte – men godt tømt ud på vej hjem. Nu bliver det spændende at se, hvad der bliver kreeret rundt omkring. Utroligt hyggeligt med det spinde-miljø vi har fået også.

Vel hjemme, stod den på træning i Vores Hundeskole, hvor sidste afpudsninger ventede. På søndag er der off. prøver arrangeret af DCK i Hårlev, og det bliver en intens weekend.

6 hvalpe herfra er meldt til, 2 af mine egne piger – og derudover 11 kursister. Wow……..det bliver godt nok spændende, det hele!

Lørdag er der udstilling samme sted, og det siger mig faktisk ikke noget. Men da jeg erfarede lille Madonna var meldt til – og jeg samtidig blev spurgt om jeg kunne passe Summer – jah, så meldte jeg Summer til for at joine der også.

Så der bliver gang i den – og jeg er spændt på, hvordan det hele forløber.

Casey har stort set ikke været trænet 1 måned, eftersom hun har været på antibiotika – og hun bliver klart træt og mat på den medicin. Hun har altid haft brug for at blive trænet koncentreret op til en prøve – for at holde hende lidt ned i tempo. Hun skal ikke være for frisk – for så bruger hun krudt på at holde øje med omgivelser også = ikke så meget fokus på det fornuftige. Er hun lidt brugt, ser hun kun mig 🙂 Smart……….Alt det har vi jo slet ikke kunnet komme til. Det bekymrer mig jo lidt – at risikere at ende med at stå med totalt ufokuseret højt kørende blåt krapyl.

Men træningen med hende her til aften, var faktisk positiv. Hun er ikke stabil, men hun arbejder faktisk fornuftigt. Så jeg tror ikke der sker noget negativt indlæringsmæssigt ved at stille op.

Jeg har taget fat på feltet og apporterne med Donna – og lige pt driller feltet da enormt. Det var SÅ hamrende godt lige inden hun fik hvalpe – men lige pt er vi lidt tilbage i gamle vaner. Træls………. Til gengæld har de udlagte apporter været ret gode de sidste træningsgange.

Nå – det endte fint i dag, men nu må vi se………..

Godt nok også noget møgvejr at træne i. Casey var fuldstændig ligeglad, med Donna syntes ikke det var super lækkert. Våde apporter er klamme at tage op – men hun gjorde det dog uden at tøve – men jeg er 100 på jeg spottede væmmelse i hendes yndige lille ansigt 🙂

I går var hun med til hvalpetræning, hvor vi lånte Louises 4 apporter fyldt med border collie og border terrier-savl. Første gang fik jeg bare blikket – DET mener du ikke!!! Jo – apport!! Okay så – og så samlede hun den op, og resten ditto.

Det er sgutte Donnas dage – jeg tager lige fat på alt det kedelige – og fri ved fod, stillingsskift og lign. FEDE øvelser har vi slet ikke lavet. Tsk tsk…………dumme mor!

Jeg har sat 50 + nye billeder ind hos de forskellige hvalpe herfra!!

Det har været effektive dage, siden sidst!

Kender I ikke det ? Når man går i seng om aftenen, er man bare gennemført tilfreds. Tilfreds med hvad man har nået i løbet af dagen, og at det hele bare et gået op i højere enhed. Sådan en uge har det været………

På et personligt plan, har jeg en fornemmelse af, jeg nu har fundet et middel der kan holde min gigt i skak. Jeg har jo slidgigt flere steder i kroppen. At spille obo fra ganske ung og mange år frem ( det fysisk mest krævende instrument ) har sin pris desværre. Min nederste halvdel af ryggen har slidgigt, begge mine tommelfingre ditto – og så har jeg de sidste år haft udefinerbare smerter i benene. Hver morgen har det været at stå ud af sengen, som om man har løftet brosten hele dagen før. Den der mega ømhed ved overanstrengelse. Men jeg har ikke overanstrengt noget ??

Jeg har været ved flere læger, fysioterapeuter m.m. – og konklusionen var så netop den gigt i ryggen, som kunne ses på røntgen – og så at jeg er platfodet, og derfor går forkert. Jeg fik indlæg til skoene – men efter 2 mdrs. prøvetid, syntes jeg stadig ikke det var bedre – tværtom.

Nå – så har jeg prøvet fiskeolie, glucosamin og lign. jeg ville sætte en hund på 😀 Næh – heller ikke bedre. Så jeg har lidt accepteret, at sådan er det bare…………..

Jeg er meget glad for naturen, og læser med lidt hist og pist om iagttagelser i naturen. Faldt helt tilfældigt over noget om mælkebøtter – “selvforsynerens ruccola”. Jeg vidste jo godt man kunne spise dem, men troede helt ærligt det var noget 70-flip. Et hippie-påfund 😉 Pengene er ikke store her – og mælkebøtterne er hist og pist i haven, og nysgerrig er jeg – så salat blev lavet med mælkebøtter i. Smagte overraskende godt – ja, meget som ruccolo. Lidt mere bittert måske.

Søgte på flere opskrifter, og fandt talrige artikler om deres gavnlige virkning ift gigt og muskelsmerter ( og en masse mere ). Jeg puttede nu også blade på min frokost – og salat hver aften. Efter få dage havde jeg det mærkbart bedre i ryg/ben. Effekten bliver bedre hele tiden – og jeg har ikke haft det så godt som i de sidste dage i mange år. Det er jo HELT vildt!! Nu ryger de i/på alt – og så håber jeg effekten holder!

Det har nok medført at energiniveauet har været i top denne uge. Som nævnt betød prøven med Donna, at jeg blev hooked på træning. Elsker analyserne, lægge strategier m.m. Samtidig var det en kæmpe motivation, at hun var så på og glad. Ingen tvivl om hun ser vores træning som kæmpe ressource – så det skal hun da have!

LP prøve lørdag ( som sagt ). Søndag kørte jeg i skoven, hvor der er stort engstykke fyldt med mælkebøtter. Der trænede jeg felt og udlagte apporter. Stor succes – flot tempo og sikkert. Mandag trænede jeg detaljer – klik for at vælge midten af feltet m.m. herhjemme. Tirsdag var de ( Casey har også været med alle dagene ) med på træningspladsen og vi trænede 1 time, inden jeg skulle have hvalpehold. Felt igen – i mælkebøtter. Onsdag var der selvtræning med et par hvalpekøbere – Birgitte, Karin og Jeannette. Super fedt – og Donna gik som en drøm. KÆFT – hvor var det godt!

Torsdag var der Johanna-træning – og jeg kiggede på lille Donna, som nok egentlig trængte til fridag. Men med kom hun. Casey har max trænet 15-20 min i disse sessions, for hun bliver hurtigt træt, mærker jeg. Håber det bliver bedre nu, hvor hun er stoppet med sine 28 dage på antibiotika. Men hun vil gerne – og har godt af at få brugt hovedet lidt 🙂

Det var stor succes. Johanna kender os jo rigtig godt – og sikke meget fed feed-back. ” Jeg fik helt kuldegysninger” sagde hun – da Donna for 3. gang fulgte perfekt ud til kegle i udlagte apporter ( virkelig et problem sidste år – Donna hang ). FEDT!! Øjs, hvor er man glad, når man har arbejdet, og resultatet måske lidt kommer bag på øjne, der kender en fra tidl 🙂 Lidt som at møde nogen, man ikke har set længe – og de måbende udbryder ” Sig mig – har du ikke tabt dig”????? Uhhhh, den tilfredsstillelse er god 😀 😀 ( i hvert fald for folk som mig, der har tendens til at have noget på sidebenene 😉 )

Jeg har også startet med at pille i de “småting” efter vi gik i gang igen – for når der ikke er trænet længe og tavlen er “ren” – er det nemmere at omkode ( erfaring fra mit liv som musiker, hvor processerne til forveksling minder om hundetræning ).

Alle detaljer er bare på plads – viste prøven også. Ud over de 2 nuller til prøven, smed Donna kun 10 points. Jeg smed de 6 – ved at give håndtegn til dæk ( og det jo 3 øvelser det så sker ) . Dåååååh – vidste det jo godt, men var lidt nervøs ved min debut efter 1 år væk, havde fokus andetsteds og så kom de gamle vaner igen. Donna smed 10 – hvor de fleste var, at hun ikke indtog sit i “positioner under gang”. Derudover var alt stort set……………perfekt!

Siden prøven har succesraten på feltet været……………………..99,99 %. Jeg fatter det ikke!!! Uanset hvad jeg har budt hende – og vi har kørt rundt til forskellige steder – så har hun taget feltet flot og sikkert og i galop derud.

Udlagte apporter har også været sikkert, MEN jeg har benyttet mig af træning med andre til at låne apporter. Jo mere ulækre, desto bedre. Det havde vi et problem med i 2012 – men fik på plads. Til prøven samlede hun fint apporten op ( efter jeg havde knaldet 1 kommando for meget af – men der var det ikke et problem at samle op ). Men disse tests har vist, at hun godt kan nøle lidt, hvis det er en godt brugt en – og skal have en ekstra kommando. Så nu lokker jeg alt og alle til at hive apporter med – og så skal hun samle dem op 🙂 Men bevægemønstret har været fint – var det også hos Johanna.

Så hvad f……… er problemet ? Hvorfor brændte hun de 2 ? Spændende, synes jeg 😀 Jeg er jo lidt nørdet. Nu er jeg spændt på at se næste prøve – uheld er en mulighed. Det kan også være hendes “koncentrations-form” på en prøvedag med forstyrrelser, skal trænes op. Under alle omstændigheder går det fremragende – og den 1. præmie skal nok komme. Det er jeg slet, slet ikke bekymret for. Men egentlig fylder det ikke så meget lige nu – jeg synes processen er sjov. Det tænder mig at analysere, søge at forstå – og så at få hende “omkodet”/ gøre hende sikker.

Næste prøve er næste weekend, og så har jeg meldt til et par flere også. Bliver en weekend med knald på. Har for længe siden lovet at passe Summer d. 24. – 25. – og da jeg så af sideveje hørte om en af mine små E-er var meldt til udstilling ( ejer er en kratlusker 😉 ), så meldte jeg Summer til for at joine, støtte op – og have en hyggelig dag sammen.

Hæ – forleden kom så mail fra Christian. Om jeg kunne have Bassie på forlænget weekend. Jeg har altid passet Bassie og han indgår totalt i flokken – og jeg elsker at have ham her. Så jow – han kommer også. Så der bliver gang i den. Tænker Bassie kommer med i byen de 2 dage – og bare hygger på sidelinjen med kennelmor.

Jeg er stadig ikke afklaret med, om jeg trækker Casey fra LP3 prøven. Hun skal være mere på dupperne i al fald – vil ikke hive en lidt træt/skvattet hund med en hel dag. Derudover har vi jo SLET ikke trænet, hvad hun har behov for – for hun har brug for meget træning, da hun ikke tænker så meget som f.eks Donna – men alt skal sidde på rygradden. Det skulle være for en tester i så fald – men nu må jeg se………….

Jeg synes tiden flyver af sted pt. Der er også gang i mange projekter, så det er nok sådan det er…………….

E kuldet har lige passeret deres ½ års fødselsdag her d. 11. maj – og C kuldet blev 3 år i går – 13. maj.

Ja – og det forstår man jo så ikke. Tiden flyver VIRKELIG af sted. Casey er jo stadig min “lille” pige ( trods langt den største tæve herhjemme rent fysisk 😉 ).

Til gengæld er C´erne så nu officielt voksne – nu kan jeg ikke mere sige ” Nåååh, men hun er jo heller ikke så gammel ” 😀 😀 Ingen undskyldninger nu for ikke at opføre sig modent og fornuftigt. HÆ – tror de er sent modne 😀

Gimli skranter noget – har lige haft et par ok dage, men andre dage kniber det virkelig for ham at følge med flokken på tur. Så jeg er begyndt at dele turene lidt op og gå med ham alene først. Det er ikke sådan at blive gammel 🙁 Han bliver 8 her i juni – så gammel er han ikke, men hele rygsøjlen er fyldt med spondylose, og han er nu tydeligt besværet af det. Virker dog ikke til at have smerter- han kommer med ting og vil lege osv – men er helt klart ikke så fleksibel i ryggen mere. Leddene gror jo sammen………. 🙁 Lorte-sygdom!

En anden lorte-sygdom er borrelia og erlichia ( anasplasmose ), som Casey har. Om 2 dage er hun færdig med sin 28 dages kur – efter det viste sit grimme, hæslige hoved igen efter vaccine. Hun har det fint nu – men de første 14 dages tid på kuren var hun godt nok træt. Kan også være antibiotikaen selvfølgelig.

En anden collie-ejer har også haft syg collie – med nogle af de samme symptomer – og det peger nu i retning af erlichia. Da jeg læste om det, tænkte jeg også på erlichia – og skrev det til hende, men det kan være svært til tider – for de forskellige hunde kan have forskellige symptomer.

Men det er helt klart noget vi hunde-ejere skal være opmærksomme på. Hørte om hun sidste måned her på Amager – der også fik påvist erlichia – så de flåtbårne sygdomme kommer nok desværre til at poppe oftere op fremadrettet. Flåterne bliver flere og flere, og disse ting spreder sig jo nok hos dem. Æv, noget godylt hø at have hængende over hovedet 🙁

I Sverige er disse sygdomme langt mere alm. forekommende, og jeg kender desværre til mange hunde deroppe som er ramt 🙁

For Casey har det jo konkret betydet ( udover jeg var ved at miste hende ved et akut voldsomt tilbagefald ), at hun ikke kommer til at få hvalpe. Det kan hendes “system” ikke klare – for drægtighed = lavere immnforsvar – og BUM, så bryder borreliaen/ erlichiaen ud. En drægtig tæve på 28 dages antibiotika-kur duer ikke. Så egoistisik har jeg ikke lov at være “blot” for at få hvalpe. Så valget var nemt – men dog rigtig trist 🙁

Casey har begge sygdomme – ofte følges de ad, men hundene kan også godt kun få den ene.

Så vær opmærksomme derude – ligesom hjerte/lungeorm er det en “sniger” – udefinerbare symptomer, som tager til……….Casey halsede ( pustede ) og havde let forhøjet feber. Men spiste fint og var aktiv. Blev så mærkelig i hovedet – veg fra mig, kiggede ind i væggen – og fik tydelige smerter i hele kroppen. Begyndte at slingre når hun gik.

Den anden collie ville ikke spise, drak og tissede meget – og slingrede. Let forhøjet feber.

En tæve i sverige havde blot hævede kirtler ved halsen. En hanhund fik voldsom, meget højt feber – og kunne ikke stå på benene. Det kan være forskellige billeder………..

Ved mindst tvivl – så få taget blodprøve fluks! Nogle gange er det virkelig vigtigt at få sat dem på medicin hurtigt!!!

Donna kom til sin første LP3 prøve et stk. tid og trods de bedste intentioner fik jeg slet ikke trænet nok de sidste 14 dage op til. Lapinette-dag + flere andre projekter betød, at jeg var nødt til at sørge for ikke at få lavet for mange ting på en dag, og derfor så sprang egen træning over.

Men prøven var super som test. Donna var SÅ glad – hold da op, hun nærmest strålede og havde halen helt oppe i nakken af bare glæde. Hun fik flere 10-taller – og var bare “på”. Superfed oplevelse.

Fine fællesøvelser – sad og lå som et søm. Flot fri ved fod – og super indkald med stå, springapport – Fik 2 ekstrakommandoer i stillingsskift, men huskede “bevægemønstret” som vi har trænet en del på – flyttede sig ikke frem. Vi havde heller ikke så meget som en eneste skæv plads – hvad vi havde sidste år. Også succes.

Vi fik 2 nuller – og det er hamrende ærgeligt. Havde vi haft feltet – så havde 1. præmien været der – nu blev det til en 3. præmie i stedet. Egentlig fine points med 0 i felt og udlagte apporter.

Udlagte apporter har vi trænet en del på – og løbemønstret var perfekt. Jeg pegede til højre – hun vendte rigtigt rundt og løb mod den højre. 3/4 ude tager hun lige et vue ( gør hun altid – æv ) og kigger rundt og ser den venstre. Stopper op, og traver så mod den. Hovedet fremme – sådan nysgerrigt. Jeg tror faktisk at hvis jeg havde holdt mund, havde hun selv tjekket den ud et par m fra – og så var hun vendt tilbage og taget den højre – men nu råbte jeg DONNA i stedet – og sagde “HØJRE” – så kiggede hun på mig – vendte hovedet mod den venstre – NEJ – HØJRE. OK – så løb hun hen og tog den højre = 1 kommando for meget = 0.

Det er dødtræls. Hun er ikke i tvivl om opgaven – hun VED det er den højre hun skal hente – herhjemme har der været 100 % succesrate længe – men det er en form for nysgerrighed/behov for lige at få tjekket det hele ud. Har oplevet det før – og lige nu må jeg få lavet en strategi således apport 2 IKKE skal tjekkes ud for hvilken hund den nu lugter af eller lign. – men vælges fra!!!

Hun er generelt sindssygt nysgerrig – stiller man en rygsæk 3-4 m fra et indløb til et felt – så skal hun også forbi og tjekke det ud. Det er sådanne forstyrrelser jeg ikke har fået trænet siden vi startede op for 6 uger siden 🙂 Jeg har nørdet detaljer i stedet omkring lige pladser og stillingsskift – hvilket også har givet pote.

0 i felt – det var ærgeligt, men ramte mere end 50 % af de deltagende hunde. Lidt samme sag – jeg skal have generaliseret mere på underlag.

Så det hos nogle af de andre også – Fremad – og så løb hunden skråt til venstre. Det gjorde Donna også……….Dommer Palle sagde, at det er sjovt – det gør de næsten alle i dag, og så pegede han en gul firkantet ting ud i græsset – græsset havde helt anden farve – noget han mente hundene troede var feltet. Det tror jeg havde ret i – men det kan man jo komme ud for. Det var en mark vi var på – fyldt med mælkebøtter og lidt halvhøjt græs. Har jeg trænet det ? Næh……….Har trænet felt ude på min sportsplads, med totalt friseret græs. Har jeg lært af det ? Jep 😀

Så de sidste dage har jeg kørt i skoven om aftenen, hvor der er en græsmark fyldt med mælkebøtter – og så har vi trænet felt. Casey jodler lige ind – totalt stærk i felt. Første gange så Donna det heller ikke – og så prøvede vi igen, hvor jeg uden at tænke også satte håndtegn på – volia – helt andet tempo og målrettethed – og lige ind i feltet. What ???

Så slog det mig – Donna har jeg ikke trænet med siden juli ca. – men Casey er trænet gennem vinteren. Casey skal IKKE have håndtegn – så bliver det alt for vildt. Det går rigeligt stærkt i forvejen 😉

Jeg tror faktisk, ved nærmere eftertanke, Donna også fik håndtegn sidste år – men at jeg har glemt det over vinteren. For dælen da………

Havde vi haft feltet – havde vi haft en pæn 1. præmie. Det fik vi så ikke, men det var super lærerigt – og det er godt. Jeg har været super tændt på træning siden, for fik virkelig lært meget af det – og det er dejligt.

Jeg synes så også det er udfordrende at have 2 piger i LP3 – som er så forskellige. Den ene med næsten for meget turbo – både i øvelserne og i hovedet ( som også kan give fejl ), den anden skal have noget mere support.

Men udover de 2 nuller lavede hun sgu en flot prøve. Nøjs, hun gik godt. 9 i helhed – og fører støtter sin hund rigtig godt. Dejlig arbejdsivrig hund. Kun sidste sikkerhed og præcision mangler.

Fedt nok – hun kan godt, og nu skal vi bare have generaliseret de 2 øvelser en hel masse. Forstærket dem også – dvs træner kun dem i en periode, så de bliver rigtigt attraktive at gøre rigtigt.

Ret fedt at være i de processer igen!

En super weekend er just overstået. Der har godt nok været knald på – men hvor var det fedt!

Søndag var der Lapinette-dag, og der er brugt meget tid på at arrangere, få det til at hænge sammen – og konkret blev det meste af lørdagen brug på kagebagning,indkøb og forberedelser af mad/ fest ( der skulle køres stole m.m )

Harley + mor meldte afbud lørdag – mor lå i sengen med feber. Æv – men sygdom kan man jo ikke gøre noget ved. 21.30 lørdag aften meldte Maria instruktør så afbud – lå også i sengen med feber. SHIT!!!

What to do ??

Heldigvis har Cloies ejere Jeannette/Karin været på mange sporkurser og går jævnligt spor med deres hunde, så de tilbød fluks at overtage instruktør-rollen. At lære folk hvordan de starter op, ville de snildt kunne. Pfyh – tørrede lige sveden af panden.

Søndag morgen mødtes vi så ude i Skoven. Kongelundsskoven er stor og super lækker. Både i hele taget – men også til spor 🙂 Der ligger en stor græsplæne lige ved P-pladsen, og den var jo så helt perfekt til at træne tricks, og lave intro til klikker. Trimmebordet var også med, så vi kunne få kigget lidt på nogle detaljer ift solignering.

14 collier mødte op – og blev delt i 2 hold, og så gik vi i gang.

Kæft, hvor var det fedt. Bare det som kennelmor, at se så mange at sine hvalpe samtidig, er ganske overvældende. Sikke mange hundekys og hundekrammere jeg fik. Stor glæde ved at se hinanden også……..

Vejret var jo pragtfuldt, og sidst på dagen var vi mange der var godt røde i kasketten 🙂 Man er træt og brugt på en helt særlig måde efter en dag i det fri – man har det bare godt.

Både sporkursus og tricks/klikker m.m. forløb super godt – og det var en glad og forventningsfuld flok der drog de 2-3 km til Emilies hus i Dragør og sammenskudsmiddag. Frank og Christina ( Divas ejere ) stødte til der – de havde meddelt inden, de først kunne komme til middagen, men ikke hvorfor. Hæ – de havde været til rallyprøve med Diva, og fået sidste pind og titel. Så er det ok at først komme senere 😀

Wow, hvor har vi det bare hyggeligt sammen hele flokken. Det er længe siden jeg har grint så meget – totalt tossede hvalpekøbere jeg har 🙂

Maden var også fantastisk – pragtfuldt måltid. Pulled pork ( den lavede jeg – langtidsstegt nakkesteg – 12 timer v. 100 grader – PRØV DET,hvis ikke det er sket ), kyllingelår m. corn flakes, skinke, lækre salater, hjemmebagt lækkert brød m. groft salt og rosmarin, lækre tærter m.m. Helt fantastisk……….

Derefter kom kagen, som Frank og Christina stod for. Der var bygget en forventning op, for de var ualmindelig hemmelighedsfulde ( Du må ikke kigge, Nette!!!!! )…………

WOW for pokker da. Sikke en sej kage – der er billede herunder. Med billeder af en masse Lapinette-hunde. Var lidt morbidt at spise dem – men det gik nu svært godt, når man kom i gang 🙂 Lækker, lækker kage!

Tror kl. nærmede sig 21.00 da jeg tog derfra og de sidste gik – og vi mødtes kl. 10.00 En hel dag sammen – og hvor var det fedt!!!

Tusinde tak til verdens bedste hvalpekøbere!

Jeg lægger billeder ind i galleriet om lidt – kommer til at hedde Lapinettetræf 2013.

Travl tid – hver weekend er der et projekt. På lørdag skal Donna og jeg til LP3 prøve efter mere end 1 års pause ( hun har haft hvalpe ). Jeg synes slet ikke vi har trænet nok på det sidste, men vi tager det som en oplevelse – og som en status på hvor der specifikt skal sættes ind videre. Mange ting sidder jo flot hos hende, men ved ikke hvor stabilt det er, med de ting vi har lavet om.

Sæsonen er jo heldigvis lang – så meget godt med sådan en “tester” til at starte med.

Som skrevet, er her travlt pt – og jeg er ikke så flittig på min blog. Til gengæld sker der så meget- så når der skal opdateres, er der ca. 100 ting jeg tænker- åha, det skal jeg da også have med 🙂

Jeg har sat D- pigernes UHM skemaer ind på hvalpesiden. Jeg har også opdateret “news”.

Der er masser af “news” – men ikke alt kan præsenteres der endnu. En ting der dog er helt sikkert, er at Alba blev scannet tirsdag, og der er helt sikkert små Bassie-børn på vej. Det er en alm. praktiserende dyrlæge, som med sikkerhed så 4 fostre, og mente der sagtens kunne være flere. Det er nok de færreste dyrlæger, som kan sige et antal helt sikkert – det er slet ikke så let at scanne. Min dyrlæge er fertilitets-dyrlæge, og hun har altid haft ret mht antal – men ellers bruger man “blot” at påvise om der er hvalpe. Iben får taget røntgen på dag 50, for at vide nøjagtigt hvor mange der er.

Spændende, spændende – og jeg er super lykkelig over vi fik sådan en fin parring og at den har båret frugt. Det glæder jeg mig meget til at følge. Helt ny rolle at være “farmor” til et kuld……….. 🙂

Jeg synes det er rigtigt skægt, at Iben har fået reserveret en hvalp fra Lynge………:) Et ægtepar, hvis venner/( noget familie ?) bor i Jylland, og de var sammen hos Iben og kigge – og begge par bestilte en hvalp. Denne familie har en collie i forvejen også.

Så var det jo lidt sjovt, at farmand faktisk er ham den flotte tricolour, de jævnligt har set stå på hjørnet i sin have og kigge efter dem 🙂 De har sågar været henne og hilse på ham – ja, for Bassie bor jo i Lynge 🙂 Så nu kommer en af hans hvalpe hjem og bor i samme by som ham. Verden ER bare lille 😀

Mht hvalpe – så har jeg nu bestilt min næste hvalp!! Jeg har fået lov at “kreere” den selv – det er total luksus og kæmpe tak til Siri/Tom for det!! Jeg har fået ja fra hanhunde-ejeren, som er totalt “arbejdsnørd” med sine hunde – og hun syntes C´erne er et spændende kuld og der er grønt lys fra hende.

Så må vi se, hvornår Trixie går i løb – et godt gæt er august/september – og inden da skal jeg et smut til Stockholm og se farmand. Siri kommer også med. Det bliver totalt samarbejde, og der bliver en tid der hvor jeg kommer til at være meget i Norge. Vi har endda talt om hun kunne leje/låne et hus heromkring – og så kunne vi passe dem sammen, men nu må vi se…………….Det bliver nok Norge, men jeg kommer til at følge dem TÆT. Jeg er fuldstændig skruk……….:)

Der bliver en mild linieavl på de svenske linier der ligger bag Casey/Trixie og som jeg er så vild med. Derudover er farmand ½ amerikansk, KORAD og fra et HD frit kuld, hvor alle er skudfaste og har lavet super UHM.

Birgitte ( ejer til Smilla ) , som havde reserveret efter Casey skal også have hvalp derfra, og det bliver super hyggeligt at følges med vore små pus.

Totalt nordisk projekt 🙂 Mor hunde i Norge, far i Sverige – og 2 pus skal bo i Danmark 🙂

Jeg har allerede besluttet den lille skal træne i DCH. Jeg vil ud og lave noget mere “brugsorienteret” – trænger til at lære noget nyt og udfordres lidt. Regner med der sagtens kan suppleres med noget LP træning og rally også, men jeg er ikke god til at lave det samme i årevis – så kommer jeg til at kede mig. Casey bliver også meldt til DCH inden så længe.

Apropos DCH var jeg hyret til at holde et Fri ved fod kursus i Roskilde DCH i søndags. Flot vejr, super arealer – og det fedeste klubhus. 8 meget motiverede, engagerede kursister, der viste at at være DCH-trænere. Den detalje havde jeg ikke fået med, da jeg blev hyret 🙂 Men det var en super dag og de var meget glade og begejstrede. Da jeg tog derfra, var jeg hyret til 3 kurser mere 😀

Rigtig hyggelig stemning, søde mennesker – og absolut medvirkende til, at jeg også vil prøve at træne i DCH fremadrettet. Jeg ved godt der er forskel på afdelinger, men tror nu også den nærmeste er god. Der træner Cloie jo. Hun skal til C prøve i år – jeg vil se om jeg kan komme ud og se det.

På søndag er der Lapinette-dag – og jeg glæder mig helt vildt. 14 hvalpe af huset deltager. Det synes jeg er imponerede – der findes 22, så procentsatsen for deltagelse er høj!

Vi skal ud og gå spor i skoven, hvor Maria Godolakis kommer ned fra Sverige og er instruktør. Samtidig tager jeg et hold i tricks-træning og alment brug af klikker – for 14 hunde til at gå spor samtidig er nok i overkanten 🙂 Så er der frokost – og så byttes der hold.

Timmy kommer helt fra Nordjylland – super sejt, og jeg glæder mig sådan til at se ham – og alle de andre!!

Når vi er færdige, har alle taget en ret med – og så er der middag i Emilies store, lange stue i Dragør. På facebook har vi koordineret i en gruppe, hvad tages med – og det lugter virkelig af fest 😀 Der loves også godt vejr, og jeg GLÆDER mig. For dælen, hvor bliver det godt!

Måske grundet det kommende arrangement, har der været virkelig mange hunde, der har bestilt vask, klip og gøres lækker de sidste par uger. Mozart, Smilla, Harley, Bianca og Donna har været under bruseren. Jeg har taget en del billeder af dem ( bortset fra Bianca – glemte kamera- FY ) – de ryger ind på deres sider.

Tænk Mozart-kuldet bliver 6 år snart ??? Hvor bliver tiden af ??

Jeg får hevet en masse uld af dem – og får også spundet en masse garn. Faktisk laver jeg hele tiden alt det jeg elsker allermest – og så kan man jo ikke bede om mere!!

Dette sjal herunder blev færdig for kort tid siden. Det er lavet af den uld jeg har samlet sammen fra Casey i hendes snart 3-årige liv. Hun har aldrig haft den store fældetur, så der er nidkært gemt alt fra når hun blev børstet.

Herunder Mozart efter vask – hvor jeg lige ville tage et billede. Min søn var i gang med at spille bold på pladsen og det tog et 1/4 sekund – så var bolden hugget 🙂 Der er godt nok knald på ham Mozart 😀 😀 😀

Sjovt at se, hvordan han hyrder på bolden. Helt nede i knæ og står og “fryser” og stirrer – hver fiber i kroppen er spændt, så når muligheden er der hopper han frem – og bliver den lykkelige ejer af en bold 🙂 Der gik lidt sport i det for Andreas – men Mozart vandt hver gang 🙂

Så må det være tid til update. Som skrevet er vi nu gået ind i en periode med “gang i”, og så er jeg nok lidt længere tid på at få opdateret.

Først og vigtigst – Caseys borrelia blussede desværre pludselig op 5 dage efter vaccine. De første dage ingen reaktion overhovedet. Om natten til 5. dag efter vågnede jeg om natten ved hun lå og pustede ( gisper ). Der var køligt i soveværelset og de andre hunde var der ikke en lyd fra – så jeg var ret sikker hvad klokken var slået der. Det var første ting jeg bemærkede, dengang hun fik borrelia i sin tid – og første symptom ifm hendes tilbagefald der for lidt over 1 år siden.

Det var dog ikke voldsomt – hun lå lidt, og sov så uden en lyd. Men jeg bemærkede det to gange den nat. Om morgenen tog jeg temp. – 38,8 hvilket i sig selv ikke er voldsomt, men dog indikerer der er “noget”. Hun havde det fint i løbet af dagen, men igen bemærkede jeg pusten et par gange – og på morgenturen syntes jeg hurtigt hun blev træt. Hun er ellers en hund man stort set ikke kan løbe træt.

Om aftenen var temp. 38,9 – og da jeg har oplevet tidl, at det kan blusse op og blive meget voldsomt på få timer, blev jeg faktisk bekymret. Har altid hendes specielle antibiotika i huset, så jeg ringede lige til min dyrlæge Nina og vendte situationen, og hun var enig med mig. Bare i gang med det – inden det evt. udviklede sig. Jeg kunne mærke jeg ikke turde gå i seng og “sove fra hende”.

Eneste grund til evt. at vente var i håb om det kunne være andet, der bare gik i sig selv ( og hvalpedrømmen kunne bevares ) – men inderst inde var jeg ikke i tvivl. Det var borrelia. Reaktion på vaccinen kommer 1-2 dage efter – og netop der 4-5 dage efter, er hvor immunforsvaret er lavest, og hvor evt. i kroppen kan blomstre op……………såeh………..hun er bare mega hårdt ramt af det sk……… borrelia!!

Vaccinen var en test ift om borreliaen ville blomstre op ved nedsat immunforsvar. For når en tæve bliver drægtig, så vil immunforsvaret svækkes lidt – og at stå med en drægtig tæve, der bliver alvorligt syg, og skal på 30 dages antibiotika ville jeg MEGET gerne undgå. Især aht Casey, idet borreliaen er meget sværere at håndtere, når tæven er drægtig = har mere blod i kroppen.

Da hun lå og pustede, var der slet ikke tvivl i hverken sind eller hjerte – hun skal ikke have hvalpe. Hun er den lækreste hund og jeg har glædet mig voldsomt, men Casey er jo MIN hund – og jeg vil ikke drømme om at udsætte hende for nogen form for risiko.

Ærgeligt, men sådan er det jo……….et eller andet sted var jeg faktisk forberedt, kan jeg mærke. Var tæt på at miste hende ved sidste tilbagefald og så bliver hvalpe egentlig ret sekundært efter sådan en oplevelse.

Heldigvis har jeg længe haft en plan B 😀 Trixie er påtænkt at skulle have hvalpe i Norge – kuldsøster til Casey, og fuldt ud lige så god en hund. Hun har også alle de ting, jeg godt kan lide. Vi har tæt kontakt og jeg har ofte set Trixie under hendes opvækst, trods hun bor v. Oslo. Siri/Tom har spurgt mig angående hanhund – og i denne nye situation er jeg gået ind i jagten på sådan en, og konkret har jeg nu sendt forespørgsel ud til en hanhunde-ejer. I fald alt går som håbet, så bestiller jeg min næste hvalp efter Trixie.

Siri var på besøg forleden, hvor vi fik snakket det hele grundigt igennem, og vi er heldigvis fuldt ud enige om alt – så det er kuld jeg vil være meget indover, og også kommer til at skulle op og besøge nogle gange 🙂

Summer skal have et kuld her i huset i 2014 – og jeg manglede bare hendes UHM, som sidste puslebrik ift egne avlskriterier. Hun lavede heldigvis en super UHM – blandt de bedste jeg har set – så det bliver også et kuld jeg ser frem til med stor forventning.

Men d.v.s. 2013 bliver et år med meget ensidigt fokus på træning, prøver m.m. – og helt ærligt, så generer det mig heller ikke. E hvalpene er lige blevet 5 mdr – så her har faktisk lige været hvalpe, og jeg trænger til at komme ud og være med til prøver m.m. Det lå jo brak hele efteråret, grundet E hvalpene.

Pigerne rykker totalt godt – og i særdeleshed Donna har her den sidste uge VIRKELIG arbejdet helt fantastisk. Hun er bare så sikker og stabil – med flot tempo og god intensitet. Jeg tror hun nyder lige så meget som mig, at være tilbage på grønsværen 🙂

Nu er der ikke længe til Alba kan scannes i Jylland – og hvor det afgøres om Bassie skal være far igen. Spændende er det – men der er gode tegn. Hun er mere stille, og i disse dage har halvbror Diesel boet der – og normalt leger de to meget sammen. Nu gider hun ham slet ikke. Så vi krydser fingrene og holder vejret 😀

Diesel var i øvrigt hjemme hos Iben, så hun kunne tage ham med til UHM. Først hente ham i ÅLborg – så køre hele turen fra Odder til Hillerød. Det er SÅ sejt!! Heldigvis gik det også godt – han havde jodlet sig igennem hele programmet med 1 på afreaktioner og 1 på skud. Sådan!! Til lykke!

Verdens bedste Casey………….jeg elsker den hund!!! Dagen efter start på antibiotika, røg temp ned på 38,0 – så det VAR jo det. Godt vi gik taget det denne gang inden det nåede at påvirke hende for meget, eller blive farligt.