Blog Image

Lapinettes blog

tilfredshed

November 2012 Posted on Mon, June 01, 2015 08:45:40

Mange drømmer om ny bil, dyre rejser, stort hus osv – i jagten på lykke og det gode liv.

Det, som gør mig mest lykkelig, er at sidde med kaffen om aftenen efter en godt brugt dag – og føle mig tilfreds. Dagen har været brugt godt, masser af frisk luft måske også – og nye lærdomme og erfaringer. Så kan man sukke en gang af tilfredshed – og det er lige der lykken kommer snigende…………

Lidt højtravende mandag morgen – men sådan er det nu engang.

Denne weekend har i den grad givet udslag på tilfredshedsbarometeret.

Årets Lapinettedag var i lørdags, og vi er efterhånden mange lapinetter. Man kan lave nogle rammer – men kommer folk (?) Hvordan rammer man bredest – for der er jo vidt forskellige interesser indenfor “hunderiet”. Nogle træner lydighed, mange nye træner agility, så er der rally – som nogen elsker, andre elsker at hade – og så er der en flok glade familiehunde også, som ikke træner noget videre, men har en aktiv tilværelse med gåture osv.

Jeg besluttede et kursus i “kropskontrol” – dels har det lidt været det nye “sort” i år rundt omkring, dels har alle hunde godt af det – og alle kan være med. Det er sjovt – og hundene plejer også at synes det er sjovt. Jeg er så heldig jeg kender Anette, som lige netop har det som sit speciale. Så hun blev hyret til opgaven, som hun tog imod. Det er jeg SUPER glad for.

Vi kunne være hos DCH, Roskilde – hvilket jeg også er super glad for. Der er stort klubhus + kæmpe arealer. Man kan træne – men også gå en lang tur, og stadig være hegnet ind. Vi er så mange, at vi må ud, hvor der er plads – og genialt at kunne rykke ind, hvis der skulle komme grimme byger. Det gjorde der så heldigvis ikke.

Vi måtte lave 2 hold – så Anette havde det ene, jeg havde det andet. Der var udfordringen så lidt rally + lidt om ” at lege” og boldmotivation.

Derefter stod den på turbo-indkaldskonkurrence – og undervejs var der kaffepause med mega mange kager, og til sidst sammenskudsmiddag.

Det var en FED dag.

Under middagen havde jeg lige 30 sek. hvor jeg summede lidt. Var træt efter lang dag, og også en del forudgående forberedelser – så faldt lidt ind i mig selv. Da jeg så blev tilstedeværende igen, blev jeg opmærksom på latter, snak og total feststemning 😀 Sjovt lige at “se” det udefra kortvarigt – men ja, vi har det altid super sjovt, når vi ses. Det er lidt spooky – en flok tilfældigt sammenbragte mennesker jo, men sådan føles det ikke. Glæden over at ses er stor. Det er en kæmpe gave for mig!!

Det er umuligt at finde en dag, hvor alle kan – og nogle, som ellers altid stiller op, måtte se sig optaget af hhv arbejde og familiearrangementer. Sådan er det!! Man kan ikke være 2 steder på en gang, Så kommer de næste gang, og så er der andre der ikke kan.

Det var SÅ fantastisk at opleve folk komme fra Jylland, fra Fyn – og Lolland/Falster – og så selvfølgelig fra hele Sjælland. Karin med tesla kom helt fra Karlskrona i Sverige – en tur på ca 5 timer. Hun overnattede hos Ellyn, som stillede op og lagde hus til – og de havde en super hyggelig weekend med skovtur osv, ved jeg!

Det var 5 sek. fra de var kommet ned fra Norge også med trixie – men voldsomme gigtsmerter i en hånd satte en stopper for det projekt dagen inden. Ja, så skal man ikke ude og rejse så langt! Fuldt forståeligt! Men at det overvejes – jeg er SÅ taknemmelig.

Jeg er SÅ heldig og glad for, jeg ser alle mine hvalpe kontinuerligt. Også dem, der bor langt væk.

Der er den “opdrætsmæssige” side af sagen – hvordan blev hvalpene/hvordan udvikler de sig (?) Hvilke kvaliteter går videre, i hvilket omfang osv. Så man ser hvad tæven “giver videre” – og hannen også, Nogle sider er stærke, andre forsvinder, og så ved man jo, hvor man skal sætte ind med videre avl.

Så er der også den følelsesmæssige. Alle mine hvalpe har en bid af hjertet med. Det er ikke nemt at sælge dem, og se dem flytte, skulle jeg hilse og sige. Så jeg er lykkelig, når jeg ser dem. Jeg tror mange så mig sidde med lille saligt smil forleden og bare glæde mig over at være sammen med mine små pus. Jeg fik mange hundekrammere og slik på næsen.

Så jeg er tilfreds helt ind i sjælen – her med morgenkaffen. Over en fed weekend, over at se hvordan mine hvalpe har det og udvikler sig – og over hele tilværelsen.

Lykke!

Man skal gemme det, samle på det – når modgangen også kommer. For sådan er livet jo. Jeg har 3 gamle vovser på ca. 10 år f.eks – Gimli bliver 10 år om 14 dage. De er i deres livs efterår. Sådan er det

PÅ vej hjem til Sverige kom Karin og tesla forbi her. De havde bestilt et bad hjemmefra og en omgang grooming. Super lækkert – for så kunne jeg have hende lidt mere mellem hænderne og “mærke” hende. Hun var kuldets vildbasse som lille – og det er hun stadig. Der er party party og virkelig vild leg i hende. Derfor var det hende, som kom til Sverige og skulle træne “bruks”. Hun er også god til det – og det tror jeg på. Der er dælme en rumraket bagi hende, men OGSÅ stor samarbejdslyst og super sociale kompetancer. Bliver spændende at se hendes MH – hun skal gå den i efteråret.

Smuk er hun også – synes jeg, som helt klart er kennelblind.:D 😀 Det var stort at se hende – første gang jeg så hende siden hun flyttede som hvalp.




Brain – no brain ???

November 2012 Posted on Fri, May 22, 2015 21:39:58

Fanny er 17 mdr – og det er en udfordring!

Jeg elsker den hund, hvis nogen skulle være i tvivl 😀 Hun er glad dagen lang, nysgerrig, elsker hunde og mennesker – og vil SUPER gerne træne med fuld power.

MEN : de sidste 3 ugers tid har hendes fokus godt nok været noget tvivlsomt. Startede efter vores rallyprøve – og inden LP prøven 🙂

Hun begyndte at tabe hjernen. Kunne gå i stå i et skridt og stå og stirre intenst efter forbipasserende eller snuse til underlaget.

Hendes LP-prøve var en sløj omgang ift hvad hun kan. Så min hjerne arbejder jo – hvad sker der for hende ? Synes ikke vi har trænet for meget eller lign.

Men – det er jo alderen!!! Hun har hele tiden mindet mig om Donna træningsmæssigt – bare med mere tempo og power – og Donna var lige præcis sådan. Nu er jeg ved at få gravet gamle minder frem 😀 Husker stadig Donnas første rallyprøve – hvor hun snuste til skiltene, ikke gad gå med – og var spooky. Bagefter tænkte jeg – guuuud, hunden er dum, vi kommer aldrig til at træne 😀 😀

Men det gjorde vi jo – og Donna har nået alt man kan nå. MEN – det er åbenbart en spooky periode der 16-18 mdr alderen i den familie 🙂

Casey var slet ikke sådan – hun knoklede på og 13 mdr gammel fik hun LP1 titel med mange, mange points.

Men Fanny ligner mormor, tilsat en del mere party party. Pjat, fis og fjol – elsker hun 😀

Det er 7½ måned siden hun var i løbetid, så den er på trapperne. Jeg tænker den er med til at forstærke hendes adfærd pt. Den bliver god at få overstået. Hendes manglende fokus og fjol m.m. startede samtidig med hun også markeringstisser m.m. nu.

Såeh – en Klovborg ost tager den tid en Klovborg ost skal tage – det samme gælder husets lille vovse.

I dag var der så selvtræning med et par andre hunde-venner her på Amager. Vi har ikke trænet sammen tidligere – og nyt sted. Pludselig gik Fanny super………….akkeja. Brain/No Brain – that is the question!! 😀 😀 😀

Efter næsten 1½ times træning ( Donna var også på ) nuppede jeg denne video af Fanny. Hun kan jo godt, men tænder klart mest på leg.



Fridag

November 2012 Posted on Tue, May 19, 2015 00:14:43

I dag har jeg holdt “fri”. Dvs ingen hunde-halløj, andet end de obligatoriske gå-ture, som da også fylder en del af dagen.

Men den sidste tid har været hektisk, med megen aktivitet.

træning, prøver, mere træning og diverse andre ting. Lørdag gik turen til Sverige – for at kigge på hanhund til Summer. Man kan læse sig til mange resultater, men hjertefølelsen er lige så vigtig. Når alle resultater er som de skal være – så skal det også være sådan at ” Wauw, HAN måtte godt bo hos mig” 😀

Forelskelse er en svær str – den udebliver når man gerne vil have den ift Mr. Right måske…….. Andre gange kan den ramme med lynets hast. Har haft begge oplevelser på det seneste. Med hanhund til Summer altså 😉

Såh – hun vil blive parret ved næste løb, som forventes ca. august.

Meget spændende, synes jeg selv. Synd, der er fyldt op herhjemme :/

På vej op gennem Sverige ringede tlf – det var Liams ejer. Nu var Liam HD -fotograferet, og dyrlægen mente bestemt det var A hofter. Nu venter så DKKs dom, så det er endnu en spændende ting pt.

I går var der fri ved fod kursus her på Amager – hvor jeg underviste. 2 Lapinetter deltog + Fanny var med som demodyr. Hun er god til at vise belønning med leg, for hun tænder helt vildt på det. Hun kan også alle de lækre detaljer – og vise det. Nu skal hun bare lære at koncentrere sig mere end 5 sek. ad gangen 😀 😀

Det skal nok komme – hun er en vældig pjattet teenager, og jeg må indrømme at hende er jeg altså også ret forelsket i. Synes hun er superskæg 🙂

Ginny og Flora deltog – og efter kurset var der fri leg, hvor samtlige hunde fra kurset væltede rundt i en festrus. Ret hyggeligt. Fik dog lige fanget de 3 Lapinetter…………Ginny, Flora og Fanny :


Og fredag var Summer forbi………her med datter Fanny. Man kan vist godt se det er familie 😀


Ginny er det største madøre – her tigger hun godbidder hos Dan, som også var på kursus. Ginny er knap 11 mdr og begynder at ligne en rigtig lille dame :


Jah – i hele taget er dagene fyldt op med masser af oplevelser med hvalpene af huset. Hver uge ser jeg flere af dem – ser faktisk de fleste lidt hele tiden 🙂

Luna, Sweety og Harley har jeg også lige været sammen med – fra mit første kuld. De bliver 8 år til okt – OM jeg fatter det. Hvor blev tiden af ???

Men kan da godt se jeg har nogle ældre vovser herhjemme også efterhånden. Hvide på snuden osv – men alle er “still going strong”.



Fannys første LP prøve

November 2012 Posted on Fri, May 15, 2015 08:08:20

Det er lidt hektiske dage pt. Rigtigt mange bolde i luften, tungen lige i munden og håb om at huske det hele.

I går debuterede Fanny i LP1. Vi har trænet pænt meget på det sidste og det har gået rigtig godt.

2 dage før prøve, satte hun sig op i dæk efter 58 sek – hvilket var en ny ting. Argghh – hundetræning er tit 2 skridt frem, 1 tilbage ( også 1 frem, 2 tilbage nogen gange 😀 ), så sådan en ny forkert adfærd var jo bekymrende. Havde hun pludselig misforstået noget (?) I gang med at kode sig selv til noget andet (?) Havde jeg gået for hurtigt frem osv.

Fanny blev 17 mdr i går, og derudover forekommer det mig, at hun modner sent. Både i krop og hoved. I al fald hvis jeg sammenligner med de andre øgler herhjemme 🙂 Så hun er jo stadig et stk. ubeskrevet blad, og jeg er så varsom med der ikke skrives “fejlkoder” pt.

Så dagen efter stod på dæk-øvelser i alskens variationer – og hun lå bare som et søm. Så kunne jeg trække vejret igen 🙂

Jeg har ikke haft en hund som Fanny før – med så udtalte sociale kompetancer – dvs – hun vil hilse på alt og alle. Der er noget labrador over hende der. Partygenet er ligeledes udtalt.

Det forstyrrede vores prøve noget – og det må vi så have under lup nu. Allerede da vi kom, stod hun med ørerne tilbage og bare logre, logre – ved synes af alle de mennesker og hunde. Havde man sluppet hende, havde der været fest ud over stepperne.

Jeg synes ikke det plejer at være et problem til træning – hun ved godt, vi ikke skal hilse, men en prøve er jo et andet scenarie. Hele tiden folk og hunde, som passerer også tæt på – og ohhhh, så spændende.

Jeg havde bur med, som hun slapper flot af i. Vi gik pladsen rundt, fik kigget på det hele – og så i bur. Der lå hun fint. ½ time inden prøve havde jeg hende ude og varme på – og hun var bare “på” og arbejdede super.

Ind i buret igen – og så 5 min. inden tog jeg hende ud. Der virkede hun pludselig træt og ufokuseret. Det kom til at præge prøven. Momentvist gik hun fint, men ingen tvivl om omgivelserne trak en del fokus. Hun vidste godt, hun skulle blive ved mig, og ingen forsøg på at smutte – men oh, det var spændende lige at scanne ringsiden.

Ifm næseprøven tog hun rette søger, apporterede og var på vej i plads, og LIGE DER spottede hun ringsekretæren i teltet bagved ( var 3 m bag os ). Hihi – jeg så glimtet i øjnene og halen som røg op ( WEEE – 1 menneske, jeg skal snakke med ), og nåede lige at sige psssssssssst – og så satte hun sig i plads. Hun er sgu en orm!

Den helt store misere var dog hun satte sig op i dæk. Hun blev siddende på pladsen, hvor hun var afdækket, så forlod ikke stedet – men satte sig op, hvilket er lig med 0. Det kostede 1. præmien.

Men det er egentlig fint nok – for generelt trænger hun til en del mere prøve-erfaring og forstyrrelsestræning. Nu ved jeg lige, hvad der driller – og det er super fint. Vi skal ud en masse forskellige steder og træne – hvilket jeg helt klart har forsømt, fordi hun på vore træningssteder ikke udviser den adfærd. Der er der knald på og fokus.

Casey debuterede i LP1 13 mdr gammel – og fik 170 points, så vidt jeg husker – til en stor DKK prøve. Fanny er langt mere umoden end Casey var på det tidspunkt. til gengæld minder Fannys reaktion en del mere om Donnas i den alder. Donna var i samme alder oppe i LP1 for første gang – og samme sted i samme klub. Der fik vi en 1. præmier med rumpetten lige netop over vandskorpen. Hun satte sig også op i dæk, og var ukoncentreret. Fanny ligner mormor meget træningsmæssigt – har jeg hele tiden syntes – og så tilsat enorme mængder af pjank og pjat 😀 Der er så også mere tempo på hende, end på Donna – når hun altså er “der” 😀 😀

Skal nok blive nogle spændende år – og titlen skal nok komme i hus snarest – men det vigtigste er jo at få lagt en god grund nu her, hvor hun er en ung hund. En god LP hund topper, når den er 4-6 år – og der er jo længe til.

Den sidste uge har hun ikke rigtigt villet spise heller, sjat-tisser, og samtlige hanner vi har mødt ( også i går ) er helt 100 på hun er på vej i løb. Det er super – der plejer at følge noget modenhed med løbetid nr. 2. Hun flirtede voldsomt med collie-hannerne i lejren i går, så noget manglende fokus kan sikkert også tilskrives de drifter. Donna/Summer/Smilla – og de linier – er som unge meget påvirkede op til/under løb.

Fannys mor Summer har dælme generelt også været pjanket generelt ifm træning – men gik et SUPER flot LP2 program i går. Nøjs, jeg er glad for jeg så det. SÅ lækkert at se på.

Og onkel Rammstein gik ligeledes et super flot LP1 program – hvilket var hans debut i klassen. Han fik 1. præmie og titel – imponerende flot.

Så total glæde og tilfredshed i Lapinette-lejren – også med Fanny. Hun gjorde mange ting fint også. 8,5 i helhed – og en masse pæne ord – bl.a. “flot at se på”.

Det syntes jeg så måske ikke det var – men det ER også udfordrende de sidste år at have groet sammen med mormor Donna, som bor på venstre side, kun ser mig – og adlyder mindste vink – og nu have en partyøgle boende der 😀 😀 😀 😀

Fanny var til gengæld godt nok helt færdig i aftes. Sådan en dag brænder hjerneceller af. Så kunne pludselig ikke finde hende – og så var hun gået i seng i brusenichen 😀 SÅ er man træt!!!



Søndag morgen

November 2012 Posted on Sun, May 10, 2015 09:28:36

Søndag morgen – og det støvregner.

Fanny har vækket mig tidligt – det gør hun hver morgen. I bedste kattestil sidder hun og vapper en pote hen over næsen på mig. Når jeg så vågner og kigger på hende, sidder hun og stirrer intenst på mig. NU NU NU skal der ske noget!!!Man skal ikke sove tiden væk.

Men støvregnen – og den varme kaffe – får mig lige til at nuppe 10 min mere i stuen, inden vi smutter på morgentur. Det må hun finde sig i!

Det er spændende tider, og der sker meget, synes jeg. På News-siden kan man også konstatere at april/maj hidtil har været præget af en del aktivitet i Lapinette-rækkerne – og vi er først lige startet 🙂

Jeg besluttede i foråret at melde Donna til rally-træning med henblik på champion-klassen. Vi gider ikke mere LP3. Donna har været Årets collie i LP3 nu 2 år i træk, og gentagelser er kedeligt. Andet skulle ske. Har i flere omgange forsøgt at få plads hos DCH – men alt optaget i nærmeste afdeling. Så det skal så ikke være.

Så trods min skepsis itf hvad rally er blevet til, var det enten det eller dogdance – og så blev det rally. Når Donna skulle af sted, kunne Fanny lige så godt nuppe begynderholdet timen inden.

Fanny har været utroligt lidt på hold. Vi har gået på hvalpehold 1, hvalpehold 2 ( alt sammen tricks ) og så 1 LP hold. Det er det hele…………Har aldrig haft en hund, der har været af sted til så lidt træning. Men vi har så selvfølgelig trænet herhjemme en hel masse. Men da hun er en party-øgle, der bare ELSKER andre hunde og mennesker, er det godt med noget forstyrrelses-træning af enhver slags. Det er og bliver udfordringen med hende. Hun kan alt muligt – lækre detaljer, svære ting – men at holde fokus og ikke lave party er udfordringen 🙂 Nu er hun så også 16 mdr, så tænker alderen også giver noget der. Hun er derudover vidunderlig at arbejde med.

Nå – men det går jo godt til den rally-træning. Der er ting jeg troede Donna aldrig ville lære – som sidder i kassen allerede efter 3 uger. Vi har trænet en del højrehandling også her det sidste ½ år, bare herhjemme – gået begynderbaner udelukkende på højre side f.eks – og hun går nu lige gerne på højre, som på venstre side. Såeh – udfordringen er taget. Satser bestemt på at stille hende i championklassen i løbet af efteråret.

Casey og Honey får også nogle af udfordringerne herhjemme – og de er sgu også seje. Honey – på snart 10 – er helt oppe at ringe. Hun danser mere end hun går – og hund i cirkel om fører, laver hun som havde hun en rumraket bagi 🙂 Såeh – måske hun også skal pudses af.

Fanny blev meldt til rallyprøve her i torsdags. Det var lige om hjørnet og nu skal jeg til at lære hende at kende mht prøver. Skal hun ud og ligge hos mig, vente i bilen – hvordan reagerer hun på omgivelserne ? osv. Der er rallyprøver billigere end LP prøver at hente de erfaringer 🙂

Hun ER en turbo-øgle, og der skal helst ske noget hele tiden, så havde bur med – som hun slapper helt af i. Så først gik vi en tur rundt på pladsen, og så kom hun i bur. 10 min før vi skulle ind, tog jeg hende så ud. Det lod til at være en god strategi.

Hun gik fint, fokuseret – men lidt rigeligt tændt 😀 Vi lavede ingen fejl – men da banen var ved at være slut, hoppede hun op og ligesom duttede min arm. Mao – utålmodig for belønning. Men det VAR en lang bane også – med 5 m mellem mange skilte. Der var kun 2 “sit” på hele banen – så det var en masse gå, gå, gå, gå – så det var en lang tur. Men som dommeren sagde : ” I skal jo have noget for pengene” 😀 😀 – og Yes, det fik vi 😀

Men 95 points ud af 100 – og ingen party, andet end med mig. Super fint.

Nærmeste fremtid står på en Sverigestur – næste weekend. Jeg skal over og møde en hanhund, som jeg påtænker Summer skal parres med. Han er fin på papiret og billeder, men jeg skal også lige “mærke” ham 🙂 Summer, Ellyn og Fanny skal også med – så slår vi det sammen med hyggeligt besøg hos Maria, som ejede Fannys farfar. Så skal hun da se barnebarnet – og vi skal se Fannys fætter Nexus. Bliver en hyggelig dag.

Der venter også en masse LP/rallyprøver hist og pist i rækkerne, noget udstilling – og en Lapinettedag d. 30. maj.

Mange ting at glæde sig til!!

De gamle vovser skal jo også være med stadig – så her et billede af Andrea – som bliver 10 år næste gang. Mor, farmor og mormor til en masse Lapinetter 🙂



BACK!

November 2012 Posted on Wed, April 29, 2015 10:34:12

Så er der gået 2 måneder og 8 dage siden sidste update – og det er bestemt ikke med min gode vilje!

Udbyderen af denne hjemmeside varslede at 28. feb ville den editor ( dvs. program ) jeg anvendte til at lave hjemmesiden i – ophøre. De henviste til anden løsning, hvor man kunne flytte sin side over for fortsat redigering.

Denne side er stor! Der ligger mange sider – og mange, mange billeder. Nå, men suk – men jeg gik så i gang som anvist. Snydt – det kunne man ikke. Det var sådan et færdig layout, hvor der så var et lille hvidt felt, man kunne lægge hele sin side ind i. Ej altså – noget makværk. Det duer ikke!!!

Frustrationen kom snigende – what to do ? Det er ikke så mange år siden igen, jeg måtte starte helt forfra, da forrige udbyder ophørte.

Jeg tænkte – at så måtte jeg lave hjemmesiden forfra – i den editor de henviste til. Men det skulle være “nemt” for folk at bruge – så det var et hel færdig layout, man ikke kunne pille i – og hvis ikke lige man vil have et billede øverst til venstre – og teksten i hvidt felt til højre, så var der ikke meget spillerum. Derudover et loft på færre sider end jeg har. Makværk!!

WordPress, sagde en masse venner – så mig sætte min eksmand til at sætte det op så jeg kunne bruge det, og lave en forbindelse, så det kunne lægges ind på domænet.

Også fast layout – og nøj, hvor kunne jeg bare ikke finde ud af det 🙁

Er pt inde i travl periode – hvilket måske fremgår, når man kigger på “news” siden – som nu er opdateret. Weekendkurser, HD fotograferinger osv + alm. træning og spinde garn osv. Synes ikke jeg havde tiden til at sætte mig ind i helt ny tænkemåde ren kodningsmæssigt + jeg syntes ikke det endelig resultat var “mig” ud fra det faste layout.

Så havde givet lidt op. Sad så og rodede i filmappen over hjemmesiden her – og så der var en mulighed for “rediger”. Hm NÅ ?? Det troede jeg ikke man kunne. Jow – men det var en text-editor – og dvs ren html-kodning.

Jeg sad lidt og og kiggede på alle tegnene m.m. og kunne godt se et mønster. Linieskift hedder f.eks <BR>……….og jah, så gik jeg i krig med det, og faktisk synes jeg det er hamrende skægt. Lidt som en avanceret puslespil. Man lægger brikkerne – og så beder man om at se siden, og så finder man ud af om det var rigtigt.

Så – nu kører det på den måde. Muligvis jeg på et tidspunkt så rammer en mur, men indtil videre går det fint. Billeder skal så redigeres klar til web i andet program, hvor editoren tidligere klarede det automatisk – så det kræver lidt mere arb. – men skidt med det. Det kører!!!!

Marts/april har været 2 intense mdr – med masser af aktivitet. Instinkttest v. Holbæk – hvor bl.a 8 Lapinetter deltog. Super lækker dag!!

LP1 dag på Falster – hvor bl.a 7 Lapinetter deltog – mindst lige så fed dag!

HD foto af 6 F-hvalpe, hvilket var mere spændende end vanligt. Alle fik flotte A hofter. Liam vil blive fotograferet her primo maj i Jylland – og Odin vil også blive fotograferet i Holland.

Jeg har verdens bedste hvalpekøbere, som støtter op på denne måde, og får deres hvalpe fotograferede. Jeg har jo nogle kæpheste – og en af dem er HD foto.

Her er f.eks et kuld hvalp – lad os kalde dem kuld P. Det består af følgende hvalpe. 3 bliver fotograferede – og status står efter :

hvalp A – status A
hvalp B
Hvalp C
hvalp D – status A
hvalp E
hvalp F – status D
hvalp G

Når mange opdrættere kigger på sådan et kuld, så er der ikke de store betænkeligheder ved at bruge hvalp A i avl. Det sker ofte – og der ligger lige nøjagtigt sådan et par kuld her bag hhv Donna/Bassie – som er tipoldemor/oldefar til deres afkom. Jeg er overbevist om det er årsagen til jeg fik HD i E kuldet.

Vi mennesker er positivt indrettet. De 4 tomme pladser, tager vi for givet betyder hundene er fri 😀 Jah, der er en enkelt D, men hvad betyder det (?)

Nu 1 år senere – bliver resten fotograferede – se så lige engang :

hvalp A – status A
hvalp B – status C
Hvalp C – status D
hvalp D – status A
hvalp E – status E
hvalp F – status D
hvalp G – status E

Det er jo en helt anden “kuldprofil” og understreger MIN opfattelse af, hvor vigtigt det er at alle/næsten alle fotograferes.

Når det er sagt, så er HD ikke den værste sygdom en collie kan have. Mange collier lever gode, lange liv trods HD. Det er heldigvis en let hund – og HD er ikke bare HD. Det collierne ofte har er løshed i leddet, og holdes de i god form, vil musklerne holde det inde.

MEN – som opdrætter er det guld værd at vide, hvad man arbejder med, så man ikke snigløbes. Nu vil jeg nok synes dette nævnte kuld er FOR belastet af HD, men havde det nu været mindre, kunne der være gode grunde til en A hvalp evt. skulle i avl. Men så VED man, at man virkelig skal være en avlspartner der er stærk på hofterne – og dette også i kommende generationer, og så måske gå på kompromis med andre ting. Avl er altid en række af kompromiser – den perfekte hund findes ikke.

Men rækker man efter stjernerne, når man måske trætoppene!! Og der er første step altså info – og rigeligt af den. Så kan kan foretage sine valg på oplyst grundlag.

Natur er natur – og kan ikke styres 100 %. Uheld kan ske – og der kan også komme HD i linier, hvor ellers alt er frit generationer bag og ved siden af. Men muligheden for at have mulig info til rådighed – så man ved, hvad man arbejder med – er GULD! Så kæmpe kæmpe tak til mine hvalpekøbere!!!

Som nævnt bliver Liam og Odin fotograferede om lidt – så ud af 31 Lapinette-hvalpe i rette alder, er der kun 2, som ikke er fotograferede. Det er uvurdeligt – tak!

Summer har hentet en LP2 titel – og Madonna og Rammstein er udstillede med flotte resultater.

Fanny og jeg træner pænt meget, og hjernen er ved at indfinde sig hos min lille turbo-øgle 😀 Vi er tilmeldt en del prøver i nærmeste fremtid. Glæder mig til at komme i gang med hente og hente prøveerfaringer.

Har en fornemmelse af det enten kan gå helt fantastisk – eller hun kan tabe hjernen. Det vil vise sig 😀 Men vi er klar i al fald!


Fællesdæk ifm LP-kursus! Smukt syn!



50 shades of grey

November 2012 Posted on Fri, February 20, 2015 21:34:55

Ugen farve har været grå. Det er ellers sjældent jeg ser verden med de briller, men jeg har simpelthen fået en afart af mandeinfluenzaen. En variation – og ikke den ægte udgave – idet jeg dog har fået luftet hundene de timer dagligt, som de er vant til. Derudover har den stået på sofa, seng, panodil, te ( yaks ), yoghurt og masser af mismod.

Det er virkelig belastende at være sat skakmat på den måde, men på den anden side set er det godt nok længe siden jeg har været syg sidst, og så må det jo accepteres som et nødvendigt onde.

Det betød også at den træning jeg havde glædet mig til at komme i gang med mandag, måtte jeg aflyse. Det var LP træning hos Lea.

Jeg tror det vender nu. Har haft pænt høj feber, men jeg tror jeg er feberfri nu. Har dog stadig en irriterende hoste. Den kan sikkert sidde der et stykke tid endnu.

Fanny har brug for at blive brugt mentalt hver dag, så jeg er også gået ud og trænet lidt med hende de sidste par dage. Ellers finder hun selv på ting. Det sidste nye hit, er at stjæle ting fra vasketøjskurven og putte i deres vandskål. Hun havde ellers stor fornøjelse af at stjæle viskestykker, slæbe dem ind i stuen og så gnave dem til ukendelighed der. Men så fandt den onde mor jo et sted at hænge dem, hvor hun ikke kunne nå dem. Det stopper dog ikke den lille sorte – man udvider repertoiret 🙂

Så ud og bruge de små grå – en mere positiv facet af farven denne uge.

Aslan er jo så rejst hjem igen. Positivt er det da også, jeg først blev syg efter han var taget hjem. Jeg fik taget en del billeder – de ligger i galleriet hos ham + Fanny – og da også af Bassie ugen inden.

Et rødt “touch” i alt det grå – er dette halsbånd. Det har jeg fået som gave af en god hundeven, som jeg hjalp med at komme i gang med at spinde. Pink indvendigt, rødt udvendigt m. orange sømme – og det blødeste bløde læder. Det er hjemmegjort – og vildt flot. Selvfølgelig til Fanny – frække farver til en sort hund!


Der er også kommet billeder af en “lille” grå hund……..som slet ikke er så lille endda 🙂 De små er blevet store.

Det er tesla, som bor i Sverige – som er ved at blive en smuk, ung dame.

Vejret har også været gråt. Jeg synes Fanny og jeg er ved at nærme os noget sikkerhed ift LP1 – hvilket er godt, da der snart venter prøver 🙂 Nu begynder tingene at blive sat sammen. I går var første gang, hvor jeg ikke lige tog et skridt bagud med venstre ben og fik hende i plads ifm aflevering af næseprøven. Drejede kun lidt i skulderen og den skal så pilles af nu. Så det element skal lige pilles ud, og trænes på forskellig vis, for hun sidder en anelse skævt – men ellers så begynder de forskellige øvelser at ligne noget.


Satser på at bryde alt det grå – og vil starte med aftenkaffen, hvor der er indkøbt chokolade – i farven hvid!



Foråret er linet op

November 2012 Posted on Sat, February 14, 2015 08:02:08

Dagene går stærkt pt – og de er godt fyldt ud.

Den helt store event var årets første udstilling hos DCK, hvor Årets LP og Rallyhunde også hyldes.

For 2. år i træk blev Donna Årets collie i LP3, og skulle derfor hædres. Jeg benyttede lejligheden til at melde hende til udstilling også – 2 stk. samme dag. Hun er ved at nærme sig noget senioralder, så disse udstillinger måtte vise om vi ville det mere. Hun er ikke udstillet ret meget gennem sit liv – vi har brugt tiden på lydighed og rally. Men et par enkelte dommere har jo syntes hun var helt fantastisk – og 1 cert har hun jo. Så var der håb om mere – ville jeg fortsætte.

Fanny blev også meldt til, selv om hun ikke er “færdig”. Hendes krop har dog sat sig en del ift sidst hun blev udstillet 9 mdr gammel.

Begge hunde fik EXC og fine kritikker. Mest overraskende var nok, at den ene dommer syntes Donna var en “kraftig tæve” – og da hun absolut ikke er tyk må det være af bygning. Hihihi – jeg synes jo hun er en lille pige. Funny 😀

Men Donna bliver ikke udstillet mere. Ingen af os synes det er super sjovt. Donna kan ikke forstå det “bare er det”. Hun ophober frustration – vil gerne arbejde. Så når det er stå, stå – og løbe en lille tur, og så færdig – så synes hun bestemt ikke vi er færdige. Spørgende blik, intens stirren – og vov vov – KOM NU, MOR!!!!

Så det er ikke rigtigt tilfredsstillende efter nu så mange år på grønsværen, hvor der sker en del mere.

Forårets planer er ved at være linet op – og Fanny er nu tilmeldt sin første LP1 prøve. Vi GLÆDER os!!

Vi er også tilmeldt LP træning hos Lea Nor nu – der skal prøves lidt nyt. Men altså – vi er “der”. Vi er prøveklar.

Fanny er også tilmeldt rallyhold – det er første gang jeg prøver at gå til rally 😀 Men vi har godt af det.

Foråret byder også på instinkttest på får – hvor 7 Lapinetter vil med. Spændende!!

Lige pt er Aslan rykket ind – Fannys bror. Ejerne er på skiferie, og så passes han her. Det går super fint. Vi tager nogle ekstra lange ture hver dag for unge varylere + 1 stk mere, hvor de kan løbe frit. Så det er 1½ – 2 timers ture, hvor de tæsker rundt. Det giver noget kondi og styrke – og med fornemmelsen af forår i luften, er det bare SUPER godt!



« PreviousNext »