Lapinettes blog

Så er endnu en marathonweekend overstået. Dem har der været nogle stykker af i år, og det er bare med at forberede alt hvad forberedes kan – i god tid – og så holde tungen lige i munden 🙂

Denne weekend stod på heldagskursus for Dansk Collie Klub på Fyn. Nærmere bestemt v. Middelfart – på en plæne stort set under den gamle Lillebæltsbro. Når man kommer fra Kbh, som jeg gør – så er der den lille detalje at man skal over Jylland for at lande rigtigt. Det er lidt sjovt 🙂 Man kører over Lillebæltsbroen, afkørsel Fredericia. Så lidt til venstre, tilbage over den gamle Lillebæltsbro – og så er man der stort set.

Smukt, smukt sted. Helt fantastisk. Lige ud til vandet. Der var badegæster også omkring. Dog var vores plæne “fredet”, idet den tilhører en hundeklub. Men gæster passerede i lind strøm hele dagen, der var legende børn omkring – og masser af forstyrrelser. God træning.

Ude i det blå, blå vand passerede rigtigt mange skibe. Også store, flotte træskibe – jamen, sikke en stemning. Dansk sommer, når det er bedst.

Først 3 timer med fri ved fod for 8 deltagere. Så frokostpase – og så stod den på 2½ time med soignering.

Det hele forløb super. Glade, engagerede deltagere – og rigtigt meget flot hundearbejde. Også stort engagement omkring at soignere sin collie. En demohund blev gennemgået fra A-Z, værktøjskassen ditto – og så var det bare i gang rundt omkring. Det pyntede en del, og vi sluttede med at tage billeder af de nypudsede hunde. Min hvalpekøber Marie er en haj med et kamera og tog rigtigt mange. Jeg lagde også ud med at tage billeder, men hoppede så over og hjalp med at stille hundene op i stedet.

Der deltog endda rigtigt mange Lapinetter. Balto kom helt fra Nordjylland. Det var STORT: Jeg har ikke set ham siden han flyttede hjemmefra. Jeg har fået masser af billeder og glade beretninger. Familien har tidl. haft schæfer og trænet meget. De ville have en hund at træne/arbejde med, men anden race end schæfer denne gang. Men den skulle have træningslyst. De fik en af de 2 hanner i kuldet, der var mest højtkørende – og det match har bare været godt. SKØNT at se ham – nøjs, han er lækker. Meget, meget glad og imødekommende. Super sociale kompetancer ift både mennesker og andre hunde. Lige som jeg havde håbet på ifm det kuld – og hans søskende har det samme.

Derudover kom Liam – som bor i Grenå. Ham har jeg set nogle gange efter han flyttede hjemmefra – bl.a kom han til Sjælland og blev mentalbeskrevet. Også totalt lækker dreng – i mine øjne smuk som bare pokker.

Gaia – kom også. Hun bor også på Djursland.

Dixie – som så bor på Fyn og i nærheden. Hera ditto – bor også på Fyn.

Men HELT fantastisk at se så mange af mine hvalpe, og at mange af ejerne starter bilen og kører så langt for at være med. Jeg er happy!!!

Der er taget mange billeder – af alle hundene på dagen. Billeder af Lapinetter er hugget, og ryger ind i de enkeltes gallerier hen ad vejen. De første er allerede lagt ind.

Men en SUPER dag, som jeg vil glæde mig over et godt stykke tid endnu.

Natten til søndag trak der et ordentligt tordenvejr indover, og jeg lå vågen et stykke tid. Det var bare hårdt at stå op søndag morgen, og gå i gang med rutinerne med at lufte hunde osv.

Men ved frokosttid var det ud af røret igen – og til færdighedsprøve med Casey. Den havde vi meldt til for et godt stykke tid siden. Der er ikke mange af dem, med mindre man vil køre til f.eks Jylland – så det var bare at booke ind, da vi for et par mdr siden gik i gang med at træne på tricksene ift fp1.

Jah – og så handlede hele projektet jo om at træne hendes hjerne. Hun var glad igen og tog initiativ til noget træning, efter at have været så syg, så syg – af borrelia og 8 tilbagefald ifm det. Første gang hun fik det, var hun kun 1 år – så hele hendes liv har faktisk været påvirket af det. Hun har gået nogle prøver, indtil hun blev 3 år – nuppet mellem tilbagefaldene. Derefter blev hun så påvirket af sygdommen, hun blev pensioneret. Hun fik diagnosen hjerneskade, og har ikke kunnet rumme ret meget.

Så nu hvor hun var glad – så måtte vi træne hjernen lidt, tænkte jeg. fp-tricks er genialt. Meget shaping, og hunden skal tænke selv og tage initiativ. Det har også været godt – totalt glad hun, der tilbød og tilbød en masse. Og BUM – så besluttede jeg at hun kunne få Fannys plads til en rallyprøve, da Fanny skal lære rally lidt forfra med targetfingre m.m. – det er nyt for hende. Jah – og så kørte rallytoget og vi glemte lidt de tricks igen.

MEN – i går var der så prøve og det gik GODT. Ikke bare selve prøven – men hele situationen. Lille sted, dårligt med plads osv. Da hun var syg og efterfølgende påvirket, kunne hun ikke rigtigt rumme andre hunde. Hun har aldrig gjort nogen noget – men jeg har kunnet læse på hende, hun følte sig presset. Fremmede mennesker ville hun heller ikke. Så jeg har altid holdt mig på afstand af alle, for at hun kunne have det ok – da vi gik til prøve for de der 3 års tid siden.

Men det er en helt anden Casey nu. Farer rundt og tigger godbidder – jah, hopper sågar op af folk. Jeg er stadig forsigtig ift andre hunde – for ikke at presse hende. Men der er intet at læse på hende i den afdeling. Hun hang ud med Albert – stor hvid schweizisk hyrdehund, ejet af en kursist – det meste af dagen uden problemer. En anden kursist med sheltie kom forbi – og de hilste også efter lidt tid, og det er bare logre logre, helt ok.

Hun fungerer bedre, end hun NOGENSINDE har gjort. Det er ukompliceret. Men hun har jo også levet i sygdommens skygge siden hun var 1 år.

Hun er stadig Casey – hun minder om en border collie på speed, sagde en træner engang. Jeps – det er tempo 180. Vi kommer til at arbejde lidt med at lægge sig og slappe af ifm ventetid. Til gengæld er den intensitet FED, når vi skal lave noget. Hun er bare PÅ, udfører øvelserne ved mindste signal – og det går bare stærkt. Smut, smut – så er der lavet 2 twist, eller 2 gange rundt om stok eller lign.

Det eneste, som er “farligt” er at hun er så hurtig, så hvis hun hører forkert eller misforstår mine signaler, så laver hun fejl. Det stiller krav til mig om at være tydelig – og ikke hektisk. Men jeg tror jeg har det rimeligt på plads nu 🙂

Hun er den fedeste træningshund jeg har haft – og jeg indrømmer gerne jeg er helt høj over hun tilsyneladende er “tilbage”. 6 år gammel – vi har stadig masser af tid til det hele. Jeg er SÅ GLAD!!!

I dag er det efterårsagtigt vejr – og jeg er træt. Så den står på gode gåture og strikketøj.

Der har lige været en tråd på Lapinetternes forum på facebook. ” Hvem kommer til DCKs prøve 1.okt”, spurgte en.

Kort efter kunne vi konstatere der i al fald kommer 7 Lapinetter ( bl.a 2 debutanter ), der er derudover en “måske” fra Fyn – og en af de garvede med 2 hunde, har ikke svaret endnu 🙂

Det lugter af fest – jeg glæder mig!!!!Jeg har smidt Fanny i puljen også nu. Aner ikke om det kan lade sig gøre, eller om jeg så må trække en hund på dagen for at det går op. Men skal der være fest – så lad der være fest!!!

Derudover er 3 af mine kursister med collie meldt til. 2 i rally og 1 i LP1. Alle debuterer på dagen.

Det føles sgu meget tilfredsstillende at kunne bidrage på denne måde til at der kommer nogle collier ud på banerne. Det kan jeg godt hygge mig lidt over til kaffen i dag, tror jeg 😀

Da jeg var til rallyprøve med Casey sidst, tog en af mine kursister video af os. Det vidst jeg ikke før bagefter ( nok meget godt ) – men det er SÅ sjovt at se. Lille, ivrige hund – lige før hun springer i luften af ivrighed. Glad, logende hale og SÅ ivrig ved plads, plads, plads og plads 😀 Love it!

Hun har tidl. ( i øvede klassen ) løbet fra mig, for at nuppe et spring, der stod “i nærheden”. Bum – så får man IB. Her skulle vi gå direkte mod spring. Ohhhhhhh……..Så hun får altså en lidt hård kommando. Også hårdere end jeg bryder mig om og ellers kunne finde på. Men ville ikke risikere hun sprang over ( det var 1/10 sek fra det skete ) og så ellers jodlede rundt ud over ringkanten og holdte fest. Men det var heldigvis ikke noget der påvirkede hende overhovedet.

Der er meget hjemmeside, der skal opdateres.

Liam er lagt ind under “avlshunde”. Jeg har avlsretten over ham – og forestiller mig også at bruge ham en dag ud i fremtiden. Jeg mangler at lægge Ginny ind – hende har jeg også avlsretten over. Der er dog noget i hele set-uppet på den side, der driller lidt.

Men det kommer i løbet af dagen. Nu skal vi på tur ud i skoven.

Jeg synes det er en lærerig sæson. Jeg siger ofte til mine kursister, at når man træner hunde får man et kursus i personlig udvikling med gratis. Jah – eller udvikling er måske så meget sagt, men man lærer rigtig meget om sig selv. Hundene er et spejl.

Jeg synes jeg lærer meget i år – også om mig selv.

Sad i går og tænkte på, hvor vild en sæson det har været. Jeg kan ikke huske om jeg har prøvet det så vildt før – i så fald er det mange år siden. Helt tilbage da jeg havde Gimli, Honey og Donna i spil samtidigt.

I går rundede vi rallyprøve nr. 11 – siden medio maj. 11 ?????WOW. Egentlig fatter jeg ikke at jeg har kunnet holde til det.

Det har jeg måske heller ikke helt kunnet.

I går var Donna, Casey og jeg til rallyprøve i Ølstykke. Allerede hjemme bemærkede jeg at jeg faktisk ikke var det mindste nervøs. Det er atypisk. Deroppe mærkede jeg også, jeg var lidt underligt ligeglad. Det var så bestemt sjovt nok at gå banerne. 2 gode, spændende baner – og i særdeleshed var ekspertbanen udfordende. At gå en rallybane er altid et lille adrenalinkick. Man har 2 min hvor alt skal spille – så forberedelsen må være bevidst og god, for at yde max. Jeg kan godt lide det “game”.

Men der er gået lidt “hverdag” i det nu, og for Donnas vedkommende er det nu mere vedligehold end udvikling. Hun kan det hele – men det skal vedligeholdes, ellers laver hun dumme fejl – som f.eks i går hvor hun bliver sendt til kegle, får en “stå”-kommando, stopper op, og da jeg har taget 2 skridt lægger hun sig. Hun fik blandet feltet ind i det.

Donna laver mønstre, og vil gerne lave øvelsen færdig, som hun synes den er. Havde samme oplevelse i LP3, som vi jo gik til prøver i gennem 2 år. Første år var målet hun blev champion ( det blev hun ). 2. år var vedligehold – og når jeg f.eks sendte hende ud i feltet der, begyndte hun også at dække inden jeg gav kommando, for “sådan er den jo” – det vidste hun godt.

Så der er en opgave i, at hele tiden variere, så hun ikke laver ting færdige selv – det var faktisk et stort issue i LP3. Nu også her – hvor hun oplever en fremsendelse, og så dækker, fordi det har hun lavet mest af gennem sit liv.

Nå – vi må på den og bryde det mønster, og der ligger opgaven med hende nu. At hun ikke er så selvsikker at hun begynder at gå solo 😀 😀 😀

Det har været lærerigt at mærke, hvor meget MIN mentale tilstand og humør betyder for vores resultater. Det er jo ikke fordi jeg svinger vildt – men der har været 2 prøver, hvor jeg var enten lidt småtræt, eller i andet tilfælde spekulerede over god ven, jeg netop havde fået at vide var syg. Begge de 2 prøver gik vældig jævnt.

Andre gange har jeg været i højt humør og glædet mig ( og også været meget spændt ), men der red jeg af sted på en bølge med godt flow. Kunne mærke det allerede på vejen til prøven. God energi. De prøver er gået super!!

Selvfølgelig skal hundene kunne tingene – hvis ikke de kan det, kan man være nok så glad. Men kan de det, har jeg i den grad fået bekræftet i år, hvor meget et betyder hvordan man som fører har det, og hvad man “sender ud”. Det er forskellen på super resultater ift de jævne – i al fald for mig og mine hunde.

Se – og det er jo spændende at arbejde med. At træne hunde mod at gå til prøver, er så meget andet og mere end blot lære dem sit, dæk og bliv.

Så er næste step – kan jeg som fører/menneske hjernevaske mig selv og gøre et skidt udgangspunkt til et godt ? for optimal performance ??

Ja, det kan man godt. Har jeg arbejdet meget med som musiker, hvor det er jo fuldstændig samme problemstillinger. Koncert torsdag, store soli og 2000 mennesker i salen + direkte TV. Ohhh, man er træt, har sovet dårligt osv – MEN, det er bare op på hesten og i gang med hjernevask og kode sig selv til WOW, hvor det kører – tjulahop, her kommer jeg!!

Det var jeg god til engang – men det koster. Først og fremmest MEGET energi. Jeg er ikke så god til det mere, efter jeg gik ned med stress. Jeg er blevet mere opmærksom på at passe på mig selv og reagere på hvordan jeg har det, fremfor at “tage mig sammen” og kode mig til at det kører, hvis det ikke gør.

Men se lige engang – en masse overvejelser osv – pga hundetræning. Det ER spændende.

Torsdag var jeg til træning hos Johanna. Det startede egentlig som et LP hold, men da der trænes individuelt kan man træne hvad man vil. Konkret træner mange færdighedsprøvetricks pt. Jeg havde alle 3 piger med – for hånden på hjertet, har jeg ikke fået trænet rally m. Donna/Casey siden vores vilde weekend, så der skulle lige pudses af inden prøven i går.

Men timen var Fannys, og hun arbejdede de første 40 min. KÆFT; hun var god. Hun har holdt noget pause og set på jeg er kørt med de 2 andre flere gange. Ohhh, det har gjort lidt ondt i hjertet på mig, men jeg har bidt tænderne sammen og tænkt det var sundt for hende at opleve. Det har det også været – hun var ved at slå knude på sig selv for at arbejde.

Når Fanny er sådan, er hun bedste hund ever. Hun er SÅ FED at træne med. Jeg blev vildt begejstret – også for at træne LP med hende. Nu nupper vi en prøve mere i år – dvs der er et mål, og så giver det mere mening for mig at træne.

Denne sæsons 11 rallyprøver og hele træningen op til, har været sjov, lærerig og super fed – MEN i bund og grund er jeg nok bare en LP-pige. Det tænder mig på en helt anden måde. At gå en fri ved fod, hvor det bare spiller kan jeg blive helt høj af.

Så 40 herlige minutter med en fantastisk Fanny. Dernæst 20 min hver med de andre 2 piger ( blev lidt ekstra udover timen ).

Nu er planen Casey skal være champ – og dernæst at næste år står på LP3 for Casey og Fannys vedkommende. Jeg glæder mig som et lille barn.

Lige nu venter der flere rallyprøver – og den næste konkret med samme dommer, som vi har været hos 3-4 gange i træk nu. Så selv om Casey skulle få over 95 den dag, så er der intet championat der. Men det er god træning, så vi går selvfølgelig op.

Allerførst står den dog på en færdighedsprøve til Casey – det var egentlig det vi skulle, inden vi blev afledt ud i rally 🙂

Jah, sådan kan det gå – derfor det er så svært at planlægge til tider. De der langtidsplanlægninger holder sjældent.

LIGE nu står den dog på hundepasning. 2 hunde af huset rykker ind på weekend i dag. Huxi og Diva – og derudover fri. Det bliver hyggeligt.

– der er i øvrigt lagt en masse billeder ind hist og pist i galleriet. Dels af feriehunde, dels tilsendte billeder og så også af mine egne.

Så må jeg hellere få opdateret. Det har jeg jo lovet.

Nu er det blevet hverdag igen efter en fantastisk prøveweekend d 6./7. august. Det tog lige nogle dage at få ud af kroppen, hvor jeg nærmest var på speed. Vågnede tidligt om morgenen med vild virketrang – og knoklede til sent om aftenen. Der var klart en side-effekt i form af et energiboost.

Men – nu er det hverdag med alle dens gøremål. Jeg er stadig i gang med at male huset – ambitionen er at ALT er malet inden frosten kommer. Vejret driller lidt – med en del byger, men jeg når da noget ind imellem.

I weekenden var der kursus i collieklubben i færdighedsprøve 2. Fanny har bestået færdighedsprøve 1, så det var et fint påskud til at komme i gang med at gøre lidt ved nr 2. Jeg har læst programmet igennem tidl, og en del af øvelserne kan vi. Der er så også nogle, som er helt nye – og som jeg selv har gået i gang med, som jeg tænkte de bedst blev grebet an. Det har virket fint med nogle – andre har krævet lidt mere hovedbrud.

Men det var super at komme det igennem – og den største overraskelse var nok, at vi er længere end jeg tror. Hvis jeg lige får taget mig sammen til at få trænet nogle af momenterne, så er den da om hjørnet.

Desværre er der ikke lige umiddelbart nogle prøver på Sjælland lige foreløbig, og jeg er super dårlig til at få trænet hvis ikke der er det. Men jeg tror jeg putter et par af de mest udfordrende ind i vores LP træning. Så kan vi melde til prøve, hvis der pludselig er en.

Fanny træder jeg vande med derudover. Jeg tænker hun bliver meldt til endnu en LP2 prøve i år – igen -ellers får jeg ikke trænet med hende. Men jeg forventer hun går i løb i okt/nov og så skal hun parres. Så det er egentlig den største plan med hende lige nu.

Men Casey er jo så herligt på banen igen – og hun var med på færdighedsprøvedag ( og det var Donna også – udelukkende som pynt. Jeg KAN bare ikke finde ud af at lade hende blive hjemme .) Men Casey var på – og hun arbejdede fint. Der har heller ikke været nogle reaktioner hjemme igen – har været så spændt på, om hun ville begynde at gispe og SLAM så havde vi borreliaudbrud igen. Det er af den grund, jeg ikke har turdet starte træne med hende. Men ingen reaktioner – andet end endnu mere glæde. Hun er sgu så glad lige pt – halen logrer non stop. Ohhh, jeg er taknemmelig.

Så hun er rykket op og blevet primære træningshund, og hvor ER det en fornøjelse. Nu er målet hun skal være rallychampiion og konkret er hun meldt til en del prøver nu. Faktisk også en færdighedsprøve 1. Hihi – samtlige tricks trænet op på under 1 måned, og stabilt kan man vel ikke kalde det, men hun kan det hele nu og det med tempo 180 ( ikke en fordel i “dut på stok” – hun dutter til tider så hårdt, hun næsten slår den ud af hånden på mig 😀 😀 😀 )

Donna er meldt til de samme rallyprøver – for 150 kr kan man få hund nr. 2 med. Jah – vi har nået vores mål, men igen – der skal være mål for at jeg får trænet, og vi nyder begge træningen. Jah – og jeg ELSKER rosetter, så vi må se om vi kan få flere af dem 😀

Nu er planen at se om vi kan forbedre hhv 95 og 96 points, som er vores 4. og 5. bedste resultat.

Som sædvanlig støtter vi DCKs prøver, som ligger 1. okt. Denne gang er flere af mine kursister også meldt til – ret mange faktisk, så det er en dag jeg ser frem til.

Jeg TROR måske det bliver vores sidste prøve i år – det vil vise sig. Men jeg mærker også, vi har trænet målrettet meget længe nu – især Donna og jeg – og jeg er ikke god til gentagelser. Keder mig ved at lave det samme for længe ad gangen.

Det har været en overraskelse Casey kom i spil – og hun er 6 år. Da hun var hvalp og unghund var jeg dybt begejstret for hendes drive og arbejdslyst. Altid med turbo og man kan gentage ting 120 gange – det er samme tempo. Vi skulle det hele, os to……..og så blev det ikke noget. Nu overvejer jeg om vi skal prøve at nå “det hele” alligevel.

Vi nåede at stille til en LP3 prøve – kort efter hendes 3 års fødselsdag. Den gav ingen præmiering – vi fik et par nuller. Men i alle tilfælde var det ivrighed, der gav 0. F.eks sprang hun på dommers “værsgo” =0. Indkald med stop var med turbo og hun stoppede for sent= 0. Vi fik 10 i helhed, trods den lave præmiering og det var en FED prøve.

Kort efter fik hun endnu et tilbagefald og derefter var det slut med at træne.

Hun er 6 år – og familien modner generelt meget sent og der er også tradition for de bliver meget gamle. Hun er jo ikke gammel – måske vi skulle give LP3 et skud mere (?)

Når Fanny er færdig med det kuld, der forhåbenlig kommer her over vinteren, står der også LP3 på programmet. Vi er tilmeldt et hold i LP3 her i sensommeren. Nu har vi primært rallyet den det meste af 2016 – så må det være tid til noget variation næste år.

Det er så spændende, det hele. Der er også gang i hvalpene af huset og det er super spændende at følge.

I dag ar Haley forbi for en gang vask – og hun lod hele underfrakken blive hos mig 😀 I morgen kommer Aslan for samme tur.

Garneret med æblekage af havens æbler, lind strøm af modne tomater, lange gåture med indsamling af lækre svampe og derudover kaffe i righoldige mængder – så er det nu en herlig, intens tid lige nu.

Her et par billeder fra færdighedskurset med Fanny ( fotos : Helle Heidi Jensen ):

Vinke – den kan vi.

Hund med ryggen til fører – kan vi ikke endnu. Men den er på vej, og fik et godt fif til at holde hendes hoved rigtigt så giver vi den gas er den nok snart ok også.

Tror da lige bloggen her også er kommet til at holde lidt sommerferie. Det var nu ikke meningen, men den ene dag har taget den anden.

Sidn 25. juni har jeg haft feriebørn – og når jeg skriver børn, mener jeg faktisk hvalpe. Hvalpe af huset. Når familien skal ud og rejse, passer jeg gerne vapse her – dog med det lille forbehold at har jeg tæver i løb, er voksne hanner en dårlig kombi 😀

Ingen tæver i løb her, og hvalpe af huset har været forbi i lind strøm. Også 2 ad gangen til tider. Startede med Smilla og Saga, som bor sammen til daglig. Gik ret nemt. Da de tog hjem gik der få timer – så kom Bassie. Gode gamle Bassie, som har været her meget i hans liv – vældig nemt. Efter få dage kom Bobby – og DET var spændende. 2 virile hanner, som begge har lavet hvalpe…………huh. Men det gik sørme fint – det er nogen gode drenge, er de <3

Så tog Bassie hjem – og Bobby lidt efter. Så kom Dixie – som jo eller bor på Fyn. Men familien holdte et par dages ferie i Kbh – og helt oplagt at smide Dixie af hos kennelmor. SÅ hyggeligt. Og da hun tog hjem, gik der 20 min – så rykkede Pepsi ind af samme årsager et par dage. Han bor ellers i Nordjylland.

Det er en GAVE !! Ja, stort arbejde osv. Jeg har gået 12-15 km hver dag for at lufte hunde. Men at have sit afkom mellem hænder – rigtigt “mærke” dem, og hvordan de blev. Det er altså guld – af mange grunde. Dels det oplagt totalt hyggelige – jeg elsker mine hvalpe. Hver og en – og sådan er det. Men også et mere nøgternt udgangspunkt, er at det jo er super at kunne vurdere sine tanker om kommede kuld, ved så at se udfaldet sådan tæt på.

Det har været så godt. Familerne er også glade. De henter glade hunde, der har haft en fest – så ingen betonbokse eller noget til deres vovser. Det vil jeg nu også gå langt for at hjælpe med at undgå!!!

Jeg må sige, jeg er taknemmelig for min flok, der bare løber hen til de nyankomne, og signalere : Nåååeh hej – er det dig ?? Jamen, hyggeligt – kom du bare ind!”.

I særdeleshed Dixie og Fanny har været næsten rørende at se. De havde også en særlig kemi, da Dixie voksede op her – og den er der stadig. Topsødt!!!

Det har været en dejlig sommer – og meningsfuld.

Nu er det slut. Pepsi rejste hjem i fredags, og nu er vi bare os igen efter 7 uger med gæster. Det blev fejret med rally-marathonsweekend, som man kan læse mere om i “news”.

Den helt store nyhed i den forbindelse, er nok der er en ny spiller på banen – nemlig Casey. Meget impulsiv beslutning – at melde hende til rallyprøve. Kom sig af vi har trænet færdighedsprøvetricks på det seneste – i en laaaaaaaaaang periode med forsøg på at udvikle hendees hjerne. Hun har nok vældig sikkert fået en hjerneskade efter alle sine tilbagefald med borrelia. 1 år har hun boet bag min seng – og gået rundt med halen mellem benene og ikke forstået hverken mig eller de andre hunde. Det har været så grelt, at jeg ringede til dyrlægen og sagde jeg mente hun burde aflives.

En lang, lang kamp tilbage til livet er pågået de sidste 1½ år. Og med bitte skridt har hun fået mere bevidsthed og er blevet mere glad og den seneste måned har hun virket totalt glad og PÅ og bare ville arbejde. Så jeg meldte hende til rallyprøve. Herregid – 180 kr for at teste hvordan hun ville agere ude blandt en masse frememde hunde. Fint lille mentaltjek.

Gik overvældende fantastisk lørdag. Var helt 100 på IB skulle med hjem – men så blev det 87 og fejlene var dels min + æresplads hvor hun hopsittede i en dæk, fordi der bare var for meget krudt bagi + det slet ikke var trænet.

Dommer var begejstret. ” Hun går bedre end din zoble” blev der sagt – så da jeg alligevel skulle afsted igen i dag, lykkedes det mig at få møffet Casey med igen.

100 poins, 1. cert- og vandt klassen. Hun har aldrig været bedre – med stort set ingen træning. Hun rundt om fører, springvand, gå på højre side osv – hun kan bare. Første gang jeg sagde “rundt” -tæskede hun bare rundt. DAMN – jeg brugte en hel vinter på at lære Donna det.

Hun er min lille ninja-collie – på godt og ondt. Hun kan også lave fokert meget hurtigt nemlig 😀

Sikke en gave at hun “er” der igen. Jeg er så ydmyg og taknemmelig.

Donna blev DKRSCH i dag – så selv om Casey er bedre, er hun nok også ret god 😀

Fanny holder pt lidt pause. Passer hende ikke – men hun har været trænet non stop i 2 år, og jeg tror pauser er godt. PERFEKT at Casey nu er der til at udfylde mit træningsbehov.

Målene for i år er rigeligt opfyldt. Fanny nuppede LP2 i første hug – og Donna er nu DKRSCH, hvilket var langt mere end årets mål. Og vupti – så kom Casey lige ind og fik cert, som helt ny spiller.

Hvad skal vi så nu ???????? Noget skal vi.

Jah – Donna er meldt til flere prøver. Jeg vil gerne være blandt d 6 bedste i rally championcuppen, og nu tror jeg vi går efter at vinde den 😀 😀 Der er nogle seje border collier med. Hvor ville det være sejt hvis en collie vandt. Måske gør vi ikke – men mål skal der altså være.

Casey skal da være rally champion nu, så hun rykker op 1. prioritet.

Fanny har svært ved rally. Hun er trænet 100 % pædagogisk korrekt op i LP – så hun ved ikke hvad en godbidshånd er eller lokning. Hun er shapet og klikket stort set udelukkende.Uhhhhh, det svier til min rumpet nu – for når jeg så går rally og bruger hænder, kigger hun på mig som om jeg er tosset. Så de er lidt forfra der.

Så tror jeg satser på at nuppe en LP2 prøve mere inden hun skal parres – og så er det min plan for hende i år.

– og så er der alle kursisterne på hundeskolen, som lige pt også er ude og hente pinde i rally, gå op i LP og bliver mestre m.m. Meget spændende det hele.

– og hele huset skal males – er næste færdig med vinduer og døre udvendigt.

Så der er gang i den, synes jeg. Derfor har bloggen været lidt nedprioriteret – men det må jeg gøre noget ved 🙂

I går var der dobbelte rallyprøver i Sydkystens Hundeskole, Osted. Jeg havde meldt Donna til dem begge.

Godt nok en opgave i en periode tænkt som ferie – efter nogle flittige mdr i april, maj og juni – men tænkte at tage den på “talentet”. Hæ – det rakte så ikke helt. 😀 😀

Som skrevet er målet nu at forbedre nogle points ifm champion-cuppen. Det kom vi så ikke til. Vi fik hhv 80 og 84. En noget sølle omgang ift, hvad vi er blevet vænnet til på det sidste.

Den første prøve var hun alt for ivrig – og gik næsten i to spor hele vejen rundt. Når Donna kommer op i det “mode” har hun det med at “låse”. Kan ikke beskrive det bedre.

For år tilbage arrangerede jeg et kursus med Martine Lafrenz, som det år blev Danmarksmester i IPO3. Jeg kender hende privat også. Hun havde dengang 2 mallinois – som hun også havde med. Vi har også set hinanden før det arrangement og trænet sammen privat.

Hun bruger meget leg ifm træning – og kører hundene op i drift. Det er noget jeg har lært meget af – og adopteret en del af på collieniveau. Den ene – var helt vildt glad for en bestemt bold, og når han fik den, skulle hun hive i den anden ende af bolden ( en blød sag ). Han røg gevaldigt op i drift, og når hun efterfølgende gik FVF med ham, var det fantastisk flot. SÅ intenst – så man fik gåsehud. Men det var en balancegang – for nåede han lige at toppe over i “for meget”, så låste han og kunne ingenting. Jeg ved ikke, hvad det er som sker i hjernen på dem – men i stedet for at blive hurtig, intenst og være PÅ så bliver de langsomt reagerende, får stift blik og jah “låser” mentalt.

Uden overhovedet at skulle sammenligne lille Donna med en malinois, så er det nu alligevel bedste billede jeg har på en tilstand hun kan ryge ind i. Hun bliver så ivrig at hun “låser”. Har oplevet det en del gange – mest ifm træning faktisk. Ventetid ifm prøver gør det normalt kan dampe af.

I går var vi 3. ekvipage på – og da prøverne startede 8.30 ( MEGET tidligt ) kom jeg kl. 8. Der var lige en masse hunde der skulle luftes inden afgang til prøve – og tidl. end 5 kom jeg ikke op.

Jeg havde Bobby med – han rykkede ind her lørdag aften. Bassie er her også – 2 virile hanner i deres bedste alder, som begge har parret og slet ikke kender hinanden. Begge har været passet her meget, og begge synes det er deres flok 😀 😀 Jeg regnede ikke med de ville kunne gå sammen – hvilket det heller ikke tydede på der lørdag aften. Så huset er delt op i 2 – og så kom Bobby med, så flokken havde hele huset, mens vi ikke var hjemme.

Allerede på turen her til pladsen, kunne jeg se Donna var oppe i det røde felt. Så danser hun ved siden af en, stirrer non stop – høj hale – og hele ryglinien er helt stiv i det. SÅ insisterende og med noget vuf vuf også. Nå – ind i bur med hende – og så lige få gjort klar og tjekket banen. Dernæst lufte hende rundt og det var bare stirre, stirre og rende ind foran. Hun ville arbejde NU NU NU!!!!

Selvfølgelig er det rart med arbejdslyst – men når hun er sådan, arbejder hun ikke bedst.

Jeg var stået op med kvalme og svimmelhed og ekstremt træt. Nåh ja – kl. 5 ??? Sikkert ingenting, og sikkert også nerver. Lidt er der jo altid. Kvalme og svimmel plejer nu ikke at være en del af pakken, men hvem ved ?

Kunne godt mærke da jeg nåede frem, min krop føltes anderledes end normalt 😀 Totalt osteklokke, kvalme og gele-ben.

Så en lille hund i det røde felt – og en svag fører. Dårlig kombi.

Første prøve var ikke svær. Totalt tema-prøve – med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå – fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykkke – ville man nok have kaldet det en etude 🙂 ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).

Jaja – en er gammel musiker – sårn er det. Der er i øvrigt skrevet aldeles glimrende musikstykker – som er tænkt som etuder.

Jeg har altid været tændt på etuder – og elsker også “teknikken” i rally og nørde det. Det havde været en fin bane for os, hvis vi havde hver især havde “været der”.

Alle bakkeskiltene gik fint – trods Donnas FVF i to spor, kunne hun rette rumpetten ind og bakke lige – på begge sider. Det som gik galt var en twist på højre side. Plejer hun at kunne uden problemer. Der havde vi gået 3/4 bane og jeg siger twiiiiiist og hun stopper og stirrer med det der intense blik, og ligner en der springer i luften om ½ sek. Så tager vi den igen og jeg hjælper med hånden. Nu er hendes hjerne gået ned – hun overser hånden, stirrer mig ind i øjnene – og bakker væk………… Nå – pis, videre. Minus 13 points.

Dernæst en ommer mere ( kan ikke lige huske hvad ) og et par ude af position, mener jeg ( nok de 2 spor ) og så landede vi på 80. Fordi jeg var småskidt og sløv i hovedet, var jeg heller ikke god til at hjælpe hende – det er helt sikkert.

Nå – 3 timers ventetid, og jeg overvejede om jeg skulle køre hjem og gå i seng. Men næh – så blev jeg hængende. Tænkte at Donna nok kunne dampe lidt af i mellemtiden.

Det gjorde hun også – hendes mentale “tilstand” til prøve 2 var LANGT bedre, og vi gik faktisk en god prøve, trods vi landede på 84, hvilket jo ikke er det vilde pointmæssigt. Men hun var “der” og jeg var der også langt bedre end ved første prøve. Sad og havde ondt af mig selv på sidelinien inden, men gik så lige en tur og forestillede mig, jeg var Clark Kent, der blev til Supermand. Jaja – grin bare, men efter 20 -25 år på de skrå brædder ved jeg det betyder ALT, hvilken mavefornemmelse man stiller op med. Jeg havde sgu oplevelsen af at være Clark Kent i prøve 1 – duknakket, en undskyldning for mig selv, kikset og “forkert”. Lidt et offer for omstændigheder – fremfor selv at tage styringen. Visualisering er godt, når skidtet brænder på – og det var lige det billede jeg fandt på 😀 😀 😀 Det virkede også!

Det var en MEGET svær start, syntes jeg. De første 6-7 skilte var virkelig WOW, Manner – UHA!! Så det trænede jeg lige langsomt inden, som jeg huskede det – og den kom til at gå rigtig godt.

Jeg havde også nået at se på den twist, som drillede – den var nemlig med i starten. Fandt ud af at hjælpende hånd var “no go”. Den er indlært uden håndsignal, så når jeg ville hjælpe hende med hånden, var det helt forkert billede for hende, og så standser hun op. 3-4 uger uden træning, har helt klart medført at lige DEN øvelse, var blevet usikker for hende. Så lærte jeg det – det er en, der skal under lup nu. Egentlig har jeg vist aldrig trænet Twist på højre siden sådan rigtigt – kun ifm springvand/synkronvendinger, så følte mig pludselig taget med bukserne lidt nede. Nåede dog at erfare det skulle være kun verbal kommando og hånden skulle om på ryggen i det samme. Det spillede – hun lavede den flot under gang.

Til gengæld kom synkronvendingen på højre side – med twist udad – senere, og der glemte jeg min egen aftale. Brugte kun verbal kommando, men fik ikke hånden om på ryggen, så den sad på siden og “lokkede”. Donna blev stående – prøvede at redde med targetfinger – fuck dig, sagde Donna og blev stående. Minus 13 igen. ÆV – for resten gik egentlig godt.

Hun tog fejl af “hund rundt om fører” og sideskift foran en enkelt gang – helt klart også element af 3-4 uger uden træning. Der er så hårfin forskel, så det skal holdes ved lige. Hun lavede det flotteste sideskift – desværre skulle det havde været “rundt om” 😀 Så minus 3 for ommer der.

Træls og irriterende, men flowet var der i prøven, og mavefornemmelsen langt bedre end Clark Kent-prøven.

Ja – og se lige, et helt blogindlæg. Jeg er stadig småskidt i dag, men når nu det er ovre – så har jeg masser af ideer til videre træning og er super motiveret for det. Mange gange er det sådanne prøver her, der faktisk rykker mest i den afdeling, og DET er godt.

Nu står den på strandtur med ½ flok. Det er også lidt presset herhjemme pt med så mange hunde – og især når 2 ikke kan gå sammen. De kan dog ligge med 2 m imellem sig ( og et hegn ) og sove nu. Måske det kommer (?) Men det er også en dum risiko at løbe, synes jeg. Til gengæld synes jeg at jeg skylder dem mange, gode ture – og ud at “bruge sig” – så det vil jeg gå i gang med nu. Går 12-15 km fortsat hver dag, så der er gang i den.

Så har der været træningsfri noget tid. Fanny og Donna er slet ikke blevet trænet, til vist nok deres store fortrydelse. Til gengæld er Casey blevet startet op – og det er det, som ikke helt passer de andre 🙂

Jah – Fanny var dog til sommertræning hos Johanna sidste torsdag. Hun arbejdede super!! Men ferie er godt – også for hende. Hun har været primære træningshund gennem lang tid nu.

Det har været godt at holde fri. Det var en lang tur – gennem april/maj/juni – at holde den gående hver weekend med prøver og lign. + træning hjemme kontinuerligt.

Årets mål ER opfyldt + lidt ekstra, så jeg har været i tænkeboks om “hvad nu”. Hvis alt går vel, bliver 2017 et hvalpeår – så det er med at få lavet lidt i træningsafdelingen i år.

Årets mål var LP2 titel til Fanny – og forhåbentlig et cert til Donna i rally championklassen. Begge dele ER nået + 1 cert mere til Donna – med 100 points, som hurtigt blev det næste mål.

Jeg må erkende økonomien ikke er til at melde Fanny til en masse LP2 prøver. Ville ellers være fint – for at vurdere stabilitet m.m. – men 360 kr. pr gang ?? Nope, det har jeg desværre ikke råd til. Ikke hvis jeg også vil gå til noget god træning. Det hele koster jo.

Prøve-erfaring er dog godt med Fanny – for hun har SÅ mange færdigheder. Nok den dygtigste at hundene herhjemme faktisk. Hun kan LANGT mere end Donna i den alder – og bruger hjernen langt mere end Casey. Men hun synes hun har tid til at multitaske også undervejs 🙂 Så der er bestemt brug for at træne med forstyrrelser. Men – jeg tror træning i det lokale indkøbscenter også kan give noget i den afdeling. Behøver ikke koste 360 kr. pr gang.

Synes dog rigtigt meget har stabiliseret sig efter hendes 3. løbetid, som var i april.

Jeg tænker vi må have gang i noget rally – og faktisk er hun meldt til et par prøver i rally nu 🙂 Hun kan det hele – hund rundt om fører kan hun bare – har aldrig været nødvendigt at træne. Men udfordringen er så at holde fokus i de 2-3 minutter en bane tager. Så det skal vi prøve nu.

Primære træningshund i efteråret bliver dog Donna. Jeg har besluttet ikke at gøre et championat som Dansk Rally Super Champion, til et mål. Kommer det – så kommer det, men der er også tilfældigheder i spil der. Man skal have over 97 points + være 1. vinder ( certet vandrer videre til 2. og 3. vinder, hvis dem på pladserne før allerede har championat ). Bare det at få 97 og derover er bestemt en præstation, man kan være glad for – og jeg gider simpelthen ikke stå og være skuffet over en har lige et point mere, eller en hurtigere tid. Det er faktorer jeg intet kan gøre ved – jeg kan kun gøre noget ved os selv 🙂

Lige pt ligger Donna midlertidigt nr 1. i en “champion-cup” der kører hvert år fra maj til maj. Det er for alle racer og for de hunde, der deltager på alle rallyprøver, som ikke er kredsprøver eller internationale prøver. Dem har vi været til 6 af i år – og de 5 bedste resultater har medført vi lige nu ligger som nr. 1. Det er dog en stakket frist – for det er garvede og dygtige mennesker, der er med der. MEN – jeg har sat mig det mål, at vi skal ende i TOP 6. Så et par af resultaterne der, skal i al fald forbedres. Så det er målet lige nu. Derudover vil jeg se om vi kan blive udtaget til DM næste år. Ren og skær for at holde os i gang – for mål MÅ der bare være, ellers bliver det til for lidt, og vi elsker begge at træne. Donna bliver 9 år til okt. – og der er mange gode træningstimer i hende endnu. Synes på ingen måde jeg har totalt tjek på champion-klassen endnu – så det er stadig udfordrende og super spændende at gå op.

Jah – og efter nærmest 1 års kvababbelse har jeg nu taget proppen af alle betænkelighederne og er gået i gang med at træne med Casey. Hun har været så syg, så syg af borrelia + 8 tilbagefald. De sidste 2 tilbagefald var i særdeleshed slemme 🙁 Efter det sidste boede hun nærmest bag min seng. Lå der hele dagen. Ville godt med ud og gå tur, men hang på turene og virkede deprimeret. Helt forfærdeligt at se sin ellers glade, legesyge hund hænge på den måde. Prøvede jeg at træne med hende – eller sagde bare “sit” røg halen mellem benene og hun krøb væk fra mig.

Jeg indrømmer gerne jeg ringede til dyrlægen og sagde at jeg mente at nu var hendes livskvalitet for ringe. Hun virkede også diffus til tider – og som om hun ikke kunne huske helt almindelige ting. Dyrlægen mente det havde givet hende en hjerneskade – og ja, den tanke havde jeg selv tænkt 🙁

Vi aftalte at give hende en sidste chance – og hun fik ronaxan i en ultralang periode, hvilket umiddelbart ikke gav det vilde, men hun blev dog lidt mere glad måske (?) Stadig dog med en del angst i sig – for mig og for de andre hunde. Lyde osv – helt iskold. Som om nogle sociale færdigheder var røget – hun forstod os ikke.

Tiden er gået – og MEGET langsomt er tingene blevet bedre. For ca. 1 år siden begyndte hun med de første spæde forsøg på at lege lidt med de andre hunde – mig ville hun slet ikke lege med. Så røg halen op under maven igen. Fair nok.

Hun begyndte også at vise mere interesse for sine omgivelser igen – og pludselig kom hun og gik i plads på gåturene for at få en godbid. Langsomt, langsomt………er hun vendt tilbage til et mere normalt liv igen.

Men selv om hun nu tog initiativ til at træne – turde jeg så ? Kunne jeg risikere at sætte gang i tilbagefald ved at “stresse” hende med aktivitet ?

Puuuh, den har været svær.

Hun er 6 år – og har forhåbentligt mange gode år endnu, og skal også have en meningsfuld hverdag – så hvis hun ønsker at samarbejde, så skal hun vel også have muligheden ?

Besluttede her for 1 måneds tid siden at lægge blidt ud med at træne op til færdighedsprøve 1 – hvor hun netop skal bruge hjernen. Jah, så gik der lidt tid inden jeg kom i gang. Her er 5. session – har trænet de her 5 gange a 5-6-7 min. varighed.

Tror det er godt jeg fik taget mig sammen. Som altid har hun en rumraket bagi – og laver fejl på den konto, men glæden er ikke til at tage fejl af.

Hun søger over til venstre et par gange – jeg har lige trænet “bakke” med Donna, og kastet en del godbidder på græsset i den anledning. Det kan Casey selvfølgelig lugte 🙂

Men se lige den glade hale – og i FVF “snapper hun fluer” ifm at skulle sætte sig i plads. Hun er helt oppe at ringe – SÅ fedt. Havde aldrig never ever håbet på at skulle opleve det igen.

Casey er blevet meldt til en færdighedsprøve 1. Det er årets mål med hende, og måske vi faktisk også nupper nogle rallyprøver.

Vi har fejret Honeys 11 års fødselsdag – og Gimli er nu 11 år og 1 måned, og inde i en god periode. Andrea bliver 11 til nov – og Silver 10, så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden. Andrea har fået en knude i et bryst, som jeg overvejede at få fjernet. Der er 50 % risiko for den er ondartet. Fjerner man den, er der 50 % chance for man nåede det i tide. Dvs operationen giver 25 % chance for at ændre et udfald.

Trykker man på dievorten, kommer der blod ud – men hun virker ikke generet overhovedet, og er sit sædvanlige glade jeg.

Jeg har besluttet ikke at begynde at få opereret på en næsten 11 år gammel hund. Hun har også noget gigt osv – så det skal hun ikke igennem. Så – en dag ad gangen. Måske er den godartet (?)

Til gengæld bliver Donna steriliseret forbyggende ca. sep måned. Hun skal lige helt på den anden side af løbetid, falsk drægtighed m.m. – så ryger motoren.

Ferietid – betyder feriebørn. Smilla og Saga har lige været her 15 dage. Jeg nåede at have 5 timer uden feriebørn – så kom Bassie. Han er her nu – voldsomt hyggeligt.

Som altid betyder det en masse ekstra gåture. Både alene og i gode venners lag. Så jeg plejer at være godt brugt ved aftenstide 🙂 Jeg går nok 12-15 km hver dag.

Ferietide betyder også tid til at spinde en masse garn og strikke af det – og jeg er i gang med at forsøge at komme lidt i bund af bunkerne af hundeuld. I bund er nok MEGET optimistisk, men et par poser uld er da tømt nu. Føles godt.

Der er lagt en del billeder ind hos de forskellige hvalpe af huset – som vi har været på ture med 🙂

Så er der “ferie”.

Siden ultimo april – dvs 2 mdr – har jeg hver eneste weekend været af sted. Enten for at udstille, gå prøver eller mentalbeskrivning. En enkelt weekend var det “kun ” gåtur – en anden var det Lapinettedag, som krævede en del planlægning.

Jeg har oplevelsen af at have været “på” længe, og jeg er flad nu.

De sidste 2 år, har været lidt “stille” mht prøver,udstillinger osv – for jeg har på 2 år haft 3 hvalpekuld, og så har jeg primært været hjemme og fokus har været på det. I år skulle den have gas – lige som i “gamle dage”. Det er lige før jeg faktisk tror vi har overgået “gamle dage” 😀 😀

Samtidig med har en masse hvalpekøbere også været ude til prøver m.m. – og jeg følger jo lidenskabeligt med i det hele, støtter, hjælper og rådgiver som jeg bedst kan. Kæft, det har været intenst – og fedt!!

MEN – de sidste 14 dage har jeg tænkt “pfyh” et par gange. Det er jo ikke bare at være af sted til prøven – ugen op til planlægges jo også. Donna skal måske have stabiliseret nogle rallyøvelser, jeg fornemmede skulle under lup – og Fanny ditto med LP. Hunde skal måske vaskes, hvis det er udstilling………Så i bevidstheden er man i gang hele tiden. Der skal laves mad på forhånd til at varme – for vel hjemme efter lang dag er det rart man at kunne varme sin mad osv.

Jeg var spændt på inden om jeg kunne klare det – og det har også været på kanten. Ferien kommer i al fald på et godt tidspunkt, så skuldrene kan komme lidt ned, der kan åndes ud – og etableres noget indre ro 🙂

Jeg har desværre noget PTSD at slås med – som sætter nogle begrænsninger. Lige præcis omkring det der med at være “på” kontinuerligt.

Jeg var stresset i går – allerede inden jeg tog af sted. Jeg mærkede klumpen i maven, ulysten og trang til at bare blive hjemme. “sitren” sådan rent mentalt – hovedet var ikke med. Jeg havde spottet hjemmefra, at Donna og Fanny skulle op samtidigt. I hele taget kunne man se ad programmet, der ikke var taget hensyn til dobbeltførere. En hvalpekøber skulle f.eks op med sine 2 hunde lige efter hinanden i rally. Den slags løser man på dagen – I know – men jeg tænke lidt “uha” – hvordan klarer vi nu det. Jeg har et enormt behov for kontrol – at vide hvornår jeg skal hvad.

9.45 – banegennemgang i rally med Donna. Kl. 10 startede klassen – og vi var nr. 3

Kl. 10.00 startede LP2 klassen – med fællessit. Derudover var vi nr. 3

Gik først til LP- dommeren – måske kunne vi komme med på en “sit” senere. Ikke tale om – hun virkede stærkt irriteret over jeg overhovedet kunne finde på at spørge. ” Jeg har et program at passe” sagde hun. Så må rally flytte sig – og så vendte hun om på hælen.

Jeg var presset hjemmefra, og LIGE der havde jeg lyst til at sige “fuck det hele” og køre hjem. Fair nok, at der åbenbart ikke kunne fifles med det – MEN sådan noget kan siges på mange måder.

NÅ – mig ned i rallyringen og ind til Lilli i teltet der. Helt anden forståelse. Jamen – vi finder ud af det – skal vi ikke rykke Donna sidst ? Og skal vi vente på dig – så gør vi det. Dejligt! Så faldt nerverne lidt til ro igen.

Men stadig – banegennemgang 9.45 i rally – hvilket ville sige jeg gik den med dommer – men nåede ikke at gå noget selv, for 10.00 skulle der sidde en lille sort hund i sit i LP ringen.

Vi var klar kl. 9.55 udenfor – hvor en hanhunde-ejer distræt kiggede ud i luften, mens hendes store hanhund borede snuden ind i rumpetten på Fanny. Fanny krøb sammen, ørerne tilbage, smaskede – hun er stadig for ung ( og sød måske ) til at råbe RØVBANAN til sådan en uhøflig hanhund. Jeg trak Fanny væk – og jah, så trak hanhunden jo med – og ejer lod sig bare hive med, mens hun kiggede på sin hund og hans forehavende. Jeg var godt nok ikke videre imponeret. ” HELT ærligt – det der er sgu ikke særligt høfligt” sagde jeg så til hende. Så kiggede hun surt på mig – og kunne så godt trække sin hund væk. Men der havde Fanny længe været udsat for den behandling og virkede noget dæmpet.

Ind i sit – og 8 hunde der skulle sidde i sit. Det må man godt ifølge reglerne – men det kunne være praktisk at tage den på den lange langside. Her valgte man den korte – og så er der jo slet ikke plads til 3 m mellem hundene. De sad med 1,5 MAX imellem sig – og den forulempende hanhund ved siden af Fanny. Mens vi gjorde klar stirrede han non stop på hende – og havde verdens længste hals. Det brød hun sig bestemt ikke om, kunne jeg mærke. Så gik vi fra dem – og hun sad pænt – og han så kun hende. Men jeg kunne godt se hendes ører røg ud på siden af hovedet og hun sad og smaskede. Næsten inden øvelsen var slut, blev det for meget for hende – og hun rejste sig og listede ned til mig.

BAGEFTER ærgrer det mig, at da jeg så den opsætning – at jeg ikke bare trak hende der. Nå – færdig med fællessit – løbe op i bilen. Fanny ind, Donna ud – og så ned til rallyringen. Der sad jeg og kiggede intenst på d 3 ekvipager inden os – for at lure banen. Banegennemgang havde jeg jo ikke rigtigt nået. Varmede lidt op med Donna – og hun var lidt sløv og “diffus”. Kunne pludselig ikke forskel på sideskift foran og “rundt om” fra højre side. Begge dele kom på banen.

Nej – DET skal sgu være løgn, tænkte jeg. Jeg gider IKKE 2 møgprøver samme dag – så jeg stoppede op og kiggede på hende og sagde faktisk – SÅ Donna, nu tager vi os sammen. Så tog jeg “hund rundt om fører” i ultralangsomt tempo med fuld kontrol 2 gange ( det var skilt 2 ) og så satsede jeg på det var kodet ind.

Så kiggede jeg en sidste gang på banen, og tænkte at nu glædede jeg mig til at komme ind og gå den – for kæft da, en fed bane ( og det var det – bestemt MEGET udfordrende ). Det lykkedes lige at finde lidt kampgejst der.

Det går lige i snoren – også når snoren ikke er der – og Donna gik SUPER. Da vi når til 2. sidste skilt, får jeg lige en tanke gennem hovedet ” HOLY MOLY mand, vi har sgu da vist slet ikke lavet nogle fejl” – og BAM kommer en anden lille mand ind og RÅBER : KÆFT; koncentrer dig” !!!

Det gjorde vi så også de sidste skilte – og jeg vidste godt, at det var gået godt.

Så kom dommer hen : ” NETTE!!” – uhhhh, han så alvorlig ud – “Shit” tænkte jeg – så har jeg lavet et skilt forkert” – og igen en lille mand inde i hjernen ” KÆFT kone – uanset, var det dælme en god prøve”.

Så vender han sin dommerseddel – helt tom, intet udfyldt – og smiler – og så går han videre til næste.

WOW mand – kan det virkelig være sådan ??? Lige til præmieoverrækkelsen lurede jeg på om jeg havde set forkert.

NÅ MEN – det her har vi slet ikke tid til – haste op med Donna i bilen, gribe Fanny – og haste hen til LP ringen. Når at bede om 2 twist, en plads og en “face” – så er det ind og på.

Allerede der mærker jeg ulysten. Den dårlige oplevelse ved dialogen om mit problem med 2 prøver samtidig – en presset sitøvelse – og jeg gider faktisk ikke være der. Kigger ned på Fanny, der kigger ivrigt op. Nå ja – og så bliver jeg spurgt om springhøjde osv – og vi er i gang. Jeg er ikke nervøs overhovedet – jeg er alt for ligeglad og føler mig faktisk sur. Skyldes helt klart det pres, der har været på mig hele dagen – og at ressourcerne nu er brugt op.

Går ind og går en fri ved fod. Fanny danser af sted og har et super følge. Der er nogle skridtøvelser undervejs – går ok. Slutter med 3 vendinger på stedet – og nu har Fanny vist spottet jeg er “andetsteds” – eller også er det hanhunden, der spøger. Hun sætter sig ikke, men bliver stående og kigger frem. “plads” siger jeg så igen – og det gør hun. Det gentager sig.

Jeg jodler ud og belønner – går ind og stiller op til stå/dæk under gang – og Fanny virker nu dæmpet, synes jeg. Står der – og er egentlig klar – og siger så til dommer ” Vi stopper her”. Jeg synes ikke det er fedt at være der – og Fanny begynder også at se ud som om det ikke er fedt. Vi fik 0 i sit-øvelsen – så hvorfor kæmpe videre for at hive en 2. præmie hjem – og få en masse skidt kodning med også (?)

Dommer blev overrasket – Nå ?? men der har da ellers været gode takter ( FVF ). ” Jah – men jeg gider ikke bøvle mere” svarede jeg så. ” Jamen, de bestemmer du selv” var svaret – og jeg var sgu lettet da jeg kom ud derfra.

Spooky oplevelse – men helt klart kulminationen på 2 mdrs travlhed med prøver, stress på dagen over at være 2 steder samtidig – og oplevelsen af at ikke blive hørt og få at vide jeg bare skulle rette ind. Måske er det rigtigt ? At det var nødvendigt. Men siden jeg gik ned med stress – hvor jeg gennem flere år “havde rettet ind” og gennemført ting på trods, har jeg siden reageret meget kraftigt på den slags. Alt i mig ulmer af oprør.

Så sådan er det. Glad for jeg stoppede – ked af jeg ikke gjorde det noget før. Fanny var kun meldt til for hyggens skyld……..vi har været der og opnået årets mål. Næste step er rally med hende. Donna var den vigtige i går.

NU ferie………med havesysler, male hus og spinde garn. Glæder mig meget – og glæder mig også over en vild forsommer, hvor årets mål + en del til allerede er opnået.

Saga er rykket ind på ferie – på tirsdag følger Smilla. Når de rejser hjem kommer Bassie – og så kommer Bobby. De er her et par dage samtidig……….og så har jeg været hundepasser en måneds tid. Hyggeligt – Saga var også med til prøven i går og bare kigge på.

Og HOV – Donna fyldte meget i sidste indlæg. Hun har været ved dyrlæge 2 gange – livmoderen var fin, men dyrlæge 1 fandt hun var meget øm i ryggen, og mente hun havde spondylose. Ohhh, not nice 🙁 Der blev også taget blodprøver – som viste hun hadve for lidt kalk i blodet, hvilket førte til nye spørgsmål.

Dyrlæge 2 – test-blodprøve, og evt røntgen for at se omfanget af spondylosen. Hun mærkede på Donna – og syntes overhovedet ikke hun var øm i ryggen. Til gengæld klemte hun en del mælk ud af hende.

Der var forklaringen også på den lave kalk – Donna har haft kalkchok begge gange hun har haft hvalpe – så når hun laver mælk, så følger kroppen dårligt med åbenbart.

Jeg tog til dyrlæge, fordi jeg for første gang ever har oplevet Donna være sur på en anden, fremmed hund. Jeg tænkte smerter………..

Men svaret var, at Donna har hvalpe. Tror hun – så derfor skal fremmede hunde fise af. Jah – logisk nok, og passer fint med det nedstemte humør, puttesygen og sløve gåture. Sådan er en nybagt mor også. Men hund, snart 9 år – så bliver man altså noget bekymret ved den slags adfærdsændringer.

Hun har aldrig været så falsk drægtig før – og dyrlægen sagde at der med sådanne tæver er højrisiko for livmoderbetændelser, for de har kuk i hormonerne.

Så nå er beslutningen taget – om et par mdr. når hendes hormoner er stabiliseret, så ryger motoren. Livrem og seler – vi skal ikke have livmoderbetændelse her!! Basta!! 🙂

Så fandt jeg lige tid til en update.

Det er travle tider her i huset – og spændende tider. Jeg vidste der ville komme hektiske tider fra slutningen af april og frem, men det er da HELT VILDT i år, som der er gang i “butikken”.

Hver eneste søndag aften sidder jeg og opdaterer “news”-siden med en masse aktivitet. Det er SÅ fedt at være en del af. Man kan i al fald konkludere der er gang i “Lapinetterne”.

I år har jeg også selv tiden til at være vældig aktiv med egne hunde – og jeg nyder det. Dels en del prøver – men også kurser osv har jeg haft en del af. Meget inspirerende – og endnu mere inspirerende at være en del af det fællesskab vi har i kennel-regi.

Den kommende weekend er der endnu en gang fuld skrue – men derefter venter så 3 ugers “ferie” uden prøver for mit vedkommende i al fald. Til gengæld begynder der så at rykke feriebørn ind. Jeg passer gerne mine hvalpe ved behov – og det er der en del af den kommende tid 🙂

Lige om lidt går turen til dyrlægen. Var der også lige lørdag. Jeg synes Donna de sidste uger har virket mere stille – nogle dage – og andre dage har hun været lige så frisk som hun plejer. Har sovet mere – og efter 15-20 min gåtur har hun trasket i hælene på mig uden interesse for at snuse eller lign. Hm……….atypisk.

Hun har spist flot som hun plejer ( sluger maden ), drikker samme mængde vand som vanligt – og tisser heller ikke mere. Men som collietæve-ejer er det svært ikke straks at tænke : Fu…. bare det ikke er begyndende livmoderbetændelse. Det er 2 mdr siden hun var i løb, hvilket er det tidspunkt, hvor de gerne dukker op.

Donnas mor og hendes 2 søstre har begge haft det.

Så jeg har gået og kigget på hende – og nogle gange tænkt : “Ej, jeg ser syner – nu er hun jo glad” – og andre gange tænkt “Uhhhh – hvad ER der med hende”.

Men okay – det har også været varme dage ind imellem, og hun bliver 9 til okt, så ung er hun jo heller ikke mere.

Hun har også ved 2 lejligheder seneste uge været intolerant ift 2 store hunde og lavet udfald mod dem. Første gang EVER i hendes liv. Donna plejer at være meget ydmyg og venlig. Jah – og så tænker man jo smerter.

Så jeg tog hende til dyrlæge i lørdags for at få tjekket livmoderen. Den var så umiddelbart fint – ikke forstørret i al fald, så man kunne mærke det udefra. Dyrlægen mærkede så også på hende – og fandt at hun var øm oppe mellem skulderbladene – så mistanken rettede sig så mod spondylose. Derfor skal vi af sted lige om lidt og have taget røntgen.

Der blev også taget blodprøve for “alt”, som viste for meget kalium i blodet – hvilket kan tyde på nyrerne har problemer. Men nyretallene var fine – så muligheden er også apparatet kunne vise forkert, hvilket jeg kunne forstå var en mulighed.

Så – til undersøgelse for at tjekke livmoder – og 2 andre tilfældige fund. Dem bliver der tjekket op på i dag.

Har nu gået og kigget på Donna ift spondylose – og jeg kan ikke afvise det. Men hun er i al fald slet ikke så hårdt ramt som Gimli har været. Hun både dækker og sitter hurtigt – hun kan sidde i bamse – og tilbyder det selv – twister rundt og virker smidig og fit.

Så SKULLE hun havde det – er det i mild grad, tænker jeg.

Så regnede jeg lige lidt – og havde hun været parret i sidste løbetid, så ville hun have hvalpe på ca. 1-2 uger nu. Omkring “fødselstidspunktet” rendte hun igen rundt og samlede legetøj og nægtede at gå af med det – og har gravet sig under skuret. Hun har altid haft tendens til falsk drægtighed – men har trænet fint og de 2 rallyprøver d. 4. juni faldt lige i denne periode. Så nedstemt og deprimeret har jeg ikke koblet sammen med falsk drægtighed.

Men måske det alligevel er det som spøger ? Og giver hende intolerance ift andre hunde ?? En nybagt mor er jo en løvemor, og andre hunde skal bare fjerne sig prompte!!!

Træningen er så forstærket for hende, at hun er “på” der, uanset hvad der sker i kroppen på hende hormonelt.

Jeg overvejer den mulighed også i al fald. Det er så noget jeg skal være opmærksom på fremover.

Går og kigger på hende her -og hun virker ikke syg. Men hun søger lidt for sig selv, hviler mere og er ikke så interesseret i omgivelserne på tur…….passer egentlig meget fint på falsk drægtighed også, og så snyder det mig hun er så PÅ ifm træning.

Jeg er klogere i eftermiddag. Men nåede da at få et chok, da dyrlægen ringede omkring kalium-tallet og jeg måtte ikke tage fra Donna og hun skulles under observation hele weekenden, idet et for højt kalium-tal kan forårsage hjertestop. SHIT mand……..:/

Donna er – og har altid været – noget helt særligt for mig. Jeg blev da lige rigtigt bange der.

Jeg er mere rolig nu – ingen adfærd tyder på der er noget MEGET galt. Men hun kan gå med nogle smerter, der forårsager adfærdsændringer og det skal jeg selvfølgelig tjekke op på.

Jeg er begyndt at træne med Casey igen – og hun er bare SÅ god og glad. Hun er slet ikke til at kende ift for 1 år siden. I går kom hun storlogrende, da jeg stod i haven og børstede Honey. Hoppede op ad mig – ørerne helt væk – og så duttede hun til mig med næsen alle vegne. MEGET insistirende………”Jamen – hvad vil du ????” Længe siden hun har udvist noget initiativ på den måde.

Da jeg tog et skridt væk fra bordet, tæskede hun ned til havelågen. Ahhhh – så jeg gjorde Honey færdig, og gik ind og hentede træningsvest og godbidder – og ja, det var det hun ville 😀 😀

Så os ud og træne – og hun er SÅ glad hun næsten ikke kan være i sin krop. Det er sgu vildt at opleve!!

Så nu er vi i gang – og så bliver hun også meldt til prøver efter sommerferien.

3 træningshunde – som i gamle dage ( tillader mig at antage det ikke er så galt med Donna igen ).

Donna var også ude og træne i går – og var glad og på, og tæskede efter kastet legetøj.

Fanny var også – og nu er hun på 100 % ydeevne igen efter løbetiden. Eller 120 % måske……KÆFT; der er knald på 😀 😀 😀

I går var der i særlig grad gange i hvalpene herfra. 3 stk. deltog på kursus med Siri Jungersen gennem Dansk collie Klub. Fedt her til formiddag at logge ind til besked fra instruktøren – med masser af ros til hvalpene herfra. Nøjs, det blev jeg glad for.

Samtidig var de 2 svenske Lapinetter på tur sammen – først med leg i skoven og så en tur på restaurant bagefter 🙂

Jeg er så glad for det hele. Al aktiviteten, miljøet – at vi alle hygger os sådan sammen.

Vi er ude i win/win/win gange en million, tror jeg 🙂

Og ja – endnu en gang flotte resultater – men dem kan man læse om i “News”.