I går blev Bassie ( L. Back in Black ) 8 år – og i dag fyldte seneste skud på stammen ( H-kuldet ) 1 år.
Det er rigtig hyggeligt af mange årsager. Sådan en mærkedag medfører ofte man tænker lidt tilbage – og jeg har tænkt på da Bassie blev født, og det er ret vildt det er hele 8 år siden.
Jeg har også tænkt meget på H kuldet, hvis ankomst var så dramatisk. At komme til verden 1 uge for tidligt ved kejsersnit – og veje næsten “ingenting” er hårde odds at lægge ud med.
Men de har klaret den alle sammen – og super fin stil.
Det er vældig spooky at observere at alle 4 hanner i kuldet er blevet kæmpe store. Det var ikke noget jeg ville have gætte på som udgangspunkt. Deres far Nexus er mindre end F kuldets far Bassie. I F kuldet er Liam blevet meget som sin far Bassie ( ligner ham også meget ), mens Aslan er mere spinkel ( nok efter mor ) og Odin bor så i Holland, men var dengang den mindste af de 3.
Alle 4 hanner i Summers 2. kuld er blevet enorme – trods de var så små, da de blev født og Summer er jo en ret lille tæve. Naturens luner er sjove – men der må jo ligge noget bag forældrene, som forstærker hinanden – så det bliver store hvalpe.
Her er Huxi sammen med Fanny – og Fanny er ellers en pænt stor tæve. Men hendes 1 årige lillebror syner jo enorm ved siden af hende. Jeg har målt ham til 61 i stang – og han er den mindste af de 4 brødre.
Som skrevet i forrige indlæg, bor han her i efterårsferien. Det hygger han sig vældig ved – og det gør jeg også 🙂
Hans mor Summer boede her i weekenden, så de havde lige nogle dage sammen også. Sikke en fest. Man skulle ikke tro Summer er en voksen tæve på 5 år – hun leger lige så vildt og tosset som hendes 1 årige søn.
Bobby – som er bror til Summer – var forbi fredag til en gang vask. Han er i fuld pels pt og gudesmuk, efter min absolut ikke objektive mening.
Som man kan se er han meget mørkt shaded – stort set sort i hele “overfrakken”. Huxi bliver lige så mørk – kan man måske ane på hans skulde på billedet herover. Han er allerede meget mørk også hen ad siden.
Molly fra F kuldet er også lige så mørk nu, så det er en ting der ligger i linien. Det er jeg ikke ked af – jeg synes det er SÅ smukt med de meget mørkt shadede.
Torsdag besøgte jeg Dina – og puttede hende og hendes sambo-collie i bad. Utroligt dejligt at se hende. Efter hun har boet her og haft et kuld hvalpe her sammen med mig, så føler jeg mig også meget knyttet til hende.
Haley har også været forbi – jah, i hele taget har der været run på i “fester og gæster” afdelingen 🙂 Det er SÅ hyggeligt.
På søndag skal Fanny og jeg til Fyn, og have en dag sammen med de fynske Lapinetter + en jysk også. Charlie kommer også med. Det bliver stort – ham har jeg ikke set siden han flyttede hjemmefra. Han er så bror til Huxi – og faktisk den største af de 4 brødre. Bliver meget spændende at se ham.
Vi skal over og lege med får – hos Rikke og John. De er først hjemme kl. 13 – så vi har leget deres hal ( de har træningshal til udlejning ) og så mødes vi inden og nørder rally. Så frokost og hundene kan få en pause – og SÅ skal der hyrdes 😀
Jeg glæder mig helt vildt.
Så tiden er vel mest af alt præget af en masse socialt samvær med Lapinettehvalpe/hunde – og deres ejere.
Primo nov starter jeg dog på LP træningshold her på Amager hos Heidi Esbensen. Hun bor lige kort her fra mig, og starter træning om hjørnet. SUPER nemt – og jeg glæder mig vildt. Planen er Fanny skal træne, men når hun kommer i løb ( og skal parres ) så overtager Casey pladsen.
Der står LP3 på programmet for begge piger.
Charlie – kæmpe-brormand. Glæder mig til at se ham søndag.
Det er en mørk tid, vi går i møde nu. Jeg plejer at nuppe aftenrunden i skoven ved 19-tiden, og nu er det mørkt, når vi har gået lidt. Pandelampens tid.
Det er dermed også tid til flere indendøre sysler end udendøre. Døren står ikke åben hele dagen, så hundene selv kan vælge om de vil være ude eller inde. Man går lidt i hi, mærker jeg.
Der sker dog stadig noget på mange fronter. Vi har herhjemme trukket prøvestikket. skrivebordet er ryddet ift at sende resultater til diverse lister og resultatbøgerne er pakket væk.
Jeg havde set frem til at kunne “give slip” på at holde formen ved lige – for det har været en heftig sæson. Men jeg må også indrømme det føles noget tomt. Det har været überfedt at være med “derude” igen sådan rigtigt. Have et flow omkring det.
Der må sættes nye mål, og jeg har været i tankeboks omkring visionerne for næste år. Nu kommer vinteren med mulighed for at dyrke detaljerne og flytte de små ting. Husker sidste vinter – hvor Donna og jeg gik i krig med rally championklassen. Jeg printede oversigt over øvelserne ud – og så var det bare at starte fra en ende af ( sådan set ) og lære os det hele på højre side + have en strategi for indlæring og udførelse af nogle nye øvelse. “Hund rundt om fører” troede jeg aldrig hun lærte. Det gjorde hun så – men løsningen var en meget nøje koreografi og “ikke bare sende rundt”.
Planen er Donna skal fortsætte i klassen – jeg synes stadig der er udfordringer for os. Jeg har ikke oplevelsen af, det bare er herrenemt og dermed implicit kedeligt. Det er stadig spændende – og der er stadig ting at arbejde med.
Hun ligger pt som nr 1 i championcuppen – og LIGE pt med pointlighed med en border collie. Men vi har dog fået 4 nye points at føje til, så måske rykker vi op på en single 1. plads nu. Man ved jo aldrig hvad de andre på listen har hygget sig med siden – så der kan være overraskelser 🙂 Det er SJOVT!!
Pointmæssigt er hun kun 2 points under den, der blev nr. 1 sidste år – så vi er rigtig godt med. Jeg tror vi vil se om vi kan hente endnu flere points.
Casey skal i gang med LP3. Den var vi super godt i gang med, da hun blev syg. Nu er der så nye øvelser og gå i krig med – og det gør vi.
Der er de sidste 2 mdr sket KÆMPE adfærdsændringer med Casey også herhjemme. Hun har aldrig været særligt interesseret i nusseri og den slags. Nu kommer hun om morgenen, hopper op i senge til mig, logrer – og kravler så op og lægger sig i arm – og vil kløes på maven. Den tillid – den tryghed, hun signalerer – har jeg ikke set siden hun var under 1 år gammel, og fik borrelia første gang.
Jeg tror vores træning gavner hende – hun bruger hjernen, og den finder nye veje og får repareret de skader der er. Det er så vild en ændring – at det MÅ have med træningen at gøre. Det er det eneste nye. Hun leger også meget mere med de andre hunde – helt anden og “fri” hund at se til.
Fanny skal have hvalpe. Vi nærmer os løbetid og det hele er arrangeret på plads. Planerne lagt med hanhunde-ejer osv – nu mangler vi bare en løbetid.
Jeg er meget, meget spændt!!!
d. 23. skal vil til Fyn. Over til Rikke som jeg har kendt i 100 år ca. Hun hyrder med sine border collier, og er sej til det. Hun har også selv får – og 2 af mine hvalpe var til instinkttest hos hende sidste måned. Jeg vil også med, sagde jeg – og det kommer jeg d. 23.
En, som også kommer med er Charlie fra H-kuldet. Det glæder jeg mig VILDT til – at se ham igen. Ham har jeg ikke set siden han flyttede til Jylland som lille.
Der er vild gang i rækkerne hos hvalpekøberne. Der sker en masse derude – og det er vildt spændende at følge med i alt det de laver.
Her er lidt updates bare fra seneste dage :
1. Diva har været på nosework-kursus. Jeg gik en video tilsendt – og det er hun da super til.
2. Tesla er instinkttestet – og det var gået SUPER.
3. Dixie har været ude på får et nyt sted med hundeven. Hos en hyrde på Fyn, som jeg fra andet sted ved arbejder på at få lavet en off. instinkttest i DKK.regi. Han var meget imponeret af Dixie. Her er video fra dagen : https://youtube.com/watch?v=hKKFqoRI1-w
4.Balto er startet til schweiss-spor og er et naturtalent. Instruktøren havde været vældig imponeret. Nu skal de have købe “klove-sko”. Jah – og så startede han med at gå til hyrdning igen denne weekend – og træner lydighed hos Siri. Han er en aktiv ung mand.
5. Hera er debuteret i rally – og har hentet første pind.
– og så er der alle beretningerne fra hverdagene rundt omkring, som jeg nyder lige så meget. Det er SÅ fedt at se de trives, mine små pus <3 Også selv om de bliver ældre.
På en “helt almindelig uge” sker der en hel masser rundt omkring, og det er super spændende at følge med i!!
Her er de også forbi i en lind strøm. Flora var her hele lørdagen, da familien skulle til Sverige til noget fødselsdag.
Haley kommer onsdag.
Dina besøger jeg torsdag.
Bobby kommer fredag og vil vaskes – og om aftenen flytter Summer ind.
Lørdag flytter hendes søn Huxi ind – så må de begge være her nogle dage 😀
– og sådan går dagene…………….og jeg elsker det.
Egentlig er det vel bare hverdag igen (?) Efter en sommer med gang i den. Donna, Flora, Fanny og oldemor Honey
Så sidder jeg her tidligt morgen. Var oppe kl. 5 i går, og
kan konstatere kroppen koder sig selv til at vågne efterfølgende dage ved samme
tid. Det har været det samme sæsonen igennem……..Op meget tidligt – så er
det et mønster en lille uges tid.
Men så kan jeg opdatere her, mens jeg venter på det blier lyst nok til at lufte
hundene.
I går var der prøver hos DCK – noget jeg altid ser meget frem til. Jeg tror
simpelthen jeg har været til samtlige prøver i DCK i snart 10 år (?) Selvom
mine hunde måske ikke har været helt prøveklar – eller i princippet var ”færdige”
med en klasse, jah – så har jeg meldt til alligvel. Det er noget særligt, når
det er egen klub. Vi har det altså også utroligt hyggeligt sådan en dag –
masser af snak og hygge med andre colliefolk. Mange ser man ikke så tit – så virkelig
super at samles sådan en dag.
I går tog jeg også munden noget fuld, idet jeg meldte Fanny til i LP2. Dette
med en vis bæven – for vi har ikke trænet sådan super målrettet siden juni ca. J
Jeg har nuppet en sæson hos Johanna – og
trænet de challenges, vi fik der – og jeg har nørklet med færdighedsprøve 2. Så
hun er bestemt trænet – bare ikke målrettet LP J
Fanny er en sjov hund – og fantastisk ”fed” at træne med. Hun lærer alt på
ingen tid – og er SUPER præcis. Meget nem at kode. Udfordringen med hende, er
noget sen modning – der er simpelthen masser af pjat, fis, gak og løjer i den
hund. Derudover ELSKER hun mennesker. Hun minder rigtig meget om Donna – hun var
også sådan som yngre. Først du hun blev 4 år, blomstrede hun for alvor.
Det er en kæmpe fordel, at jeg kender linien – for det gør jeg kan håndtere
Fanny noget mere bevidst. Jeg ved det kommer det hele – ork, vi skal nok nå det
hele – og hun har SÅ meget mere power end mormor Donna, så det bliver også
super godt og sjovt. Men tålmodighed er et must her de første par år.
Men af de grund har jeg ikke tilmeldt hende 500 prøver – for jeg tror jeg vinder
på den lange bane ved at give hende tid. En god træningshund topper når den er
4-6 år, siger man………..og jeg kan skrive under på det gælder vovserne
herhjemme – og 6-8 år er bestemt heller ikke ringe.
Men efter at have trænet Fanny i lidt alt muligt ( og meget lidt LP ) tilmeldte
jeg hende LP kursus sidste uge – og hun var ikke specielt skarp – for at sige
det som det er 😀
Jeg har brugt ugen på at pille i de ting, som haltede mest – hvilket var fokus
generelt set. Så vi har trænet på P pladser, i Bycenteret og på forskellige
græsplæner. Bare lige 5 min – med masser af leg og kun korte træningspas. Det
sjoveste var en kæmpe golfbane, der ligger herude. Der må gerne være hunde – i snor.
Så det kriterie opfyldte vi. Så gik jeg hen, hvor der gik flere mennesker og
golfede den – bag dem, så jeg ikke var i vejen. De kiggede noget – så jeg
spurgte om det var ok, jeg trænede lidt med hende bag dem (?) Ja da……….og
de syntes hun var ret sød 😀 Det udnyttede jeg vildt – og endte med at arbejde
mig rigtigt tæt på.
Jah – og så gik hun op og lavede endda en rigtig pæn prøve i går – med flere
points end i foråret. Nogle ting bøffede hun – f.eks det hvide spring, og det
gjorde hun også i foråret. Har vi fået trænet det ? Næh……..Det må vi tage
godt fat i fremadrettet – men altså – troede ikke vi skulle flere prøver i år.
Fri ved fod fik vi langt bedre points i denne gang – og apporten var hamrende
god. Fuld galop ud – fuld galop hjem. Feltet – 10. Hun er super til de der
tæske afsted-øvelser. Jah – og også til fri ved fod faktisk. Hun har lækkert
følge – stillingsskift var dælme også godt. Der er meget at glæde sig over.
9 i helhed – og en masse pæne ord, der sluttede med ”En fornøjelse at se”.
Ohhh, jeg er glad 😀
Donna gik godt og er efterhånden super stabil også. At hun bliver 9 år i næste
uge er ikke til at forstå – og heller ikke helt til at se, synes jeg. Det er
stadig høj hale og ”party” over at lave noget.
Casey er en turboøgle – der er knald på. Meget intenst, lynende hurtig – og man
skal holde tungen lige i munden som fører, ellers så laver hun hurtigt en fejl.
Men jeg ELSKER den intensitet. Hun elsker også at lave noget – hun er helt høj – så nu går vi målrettet i
gang med LP3. Hun er super stærk i tæske-afstedøvelser og arbejde på afstand,
så det bliver sjovt.
Skønt at så mange hvalpekøbere mødte op i går også – virkelig KÆMPE fornøjelse.
At se hundene, at de bliver arbejdet med – og så har vi det bare så hyggeligt
sammen.
Sæsonen er slut for mig nu – tæverne nærmet sig løbetid vældig kraftigt, og så
skal Fanny parres. Så nu er blikket rettet mod det, og jeg GLÆDER mig.
Men sikke en sæson. De foregående 2 år har været lidt stille. Jeg vidste ikke
rigtigt hvad jeg skulle med Donna, Casey var syg – og Fanny meget ung. Jah – og
nye regler/øvelser i rally – væsentligt strammet op. Det kræver noget mere end
tidl – og ville/kunne jeg det (?) Også
nye regler i LP her fra 2016.
Så nye regler i begge sportsgrene og en masse at gå i krig med. Nu kan jeg så
kigge tilbage på en fantastisk sæson og glæde mig over at vi dælme godt
kunne!!! Det har været fedt at mærke og et super boost.
Jeg har også lagt mange kræfter i mine kursister herude – lige så fedt det er
at arbejde med hunde, er det at arbejde med mennesker. En ting er at lære dem
øvelserne – men det ”mentale” er
sjovest, synes jeg.
Det er ofte små ting, der skal til – for at ting spiller kontra de ikke gør.
I går debuterede en af dem i LP1 – og hvor har vi knoklet. Stod fredag aften
ude på en vindblæst mark og lagde sidste hånd på det. Men det spillede – 1.
præmie i LP1 og endda 3. vinder. Ung hanhund – ofte vældig distræt. Han kan det
hele – men nogen gange står han helt af. Så fredag var små pas, masser af leg
og partyyyyyyyy – og så lagde vi plan for lørdag. Dælme fedt, når det ”rammer”
.
Det er min oplevelse, det som regel er sådanne ting, der spænder ben ifm
prøverne. Det er ikke at hundene ikke lige kunne rallyøvelserne godt nok
…….Det er ofte manglende fokus, at de dæmper eller ”går ned” . Eller
føreren går 😀
Det er 50 % af det – efter min mening, og også super spændende at arbejde
med. Nærmest personlig udvikling!!
Nu står den på gode lufteture, masse af varme drikke og lidt selvforkælelse. Er
desværre ramt af feber og noget forkølelseslignende. Så gårsdagen blev
gennemført på trods – og prøven i dag har jeg meldt afbud til.
Jeg skylder en update efter den sidste alvorlige af slagsen.
Kort og godt – antibiotikaen har virket. Allerede tirsdag var der bedring og onsdag den markante forbedring dyrlægen havde sagt der skulle være.
Slikkesårene er der også styr på – de er stort set helet op i skrivende stund.
Det har virkelig været en følelsesmæssig ruchebane vi har været på. Jeg var så klar til at nu var det nu…….men er selvfølgelig vildt glad og lettet over Gimli får lov at blive lidt endnu.
Han ER gigtplaget, men som han har det nu kan han godt hænge på de 1-2 km lange gåture, som han får et par stk. af om dagen.
Så der har siddet en byld/noget betændelse i benet åbenbart (?) Hverken dyrlægen eller jeg kunne lokalisere nogen byld, men noget har der været i al fald. Jeg finder nok aldrig ud af hvad forårsagede det. Vi har ingen uheld haft af noget art – og der har intet været at se på huden. Ingen sår, fremmedlegemer eller lign. Et mysterium!
Nu får han antibiotika 10 dage – og så er der kontrol på fredag.
Var lidt nede og hente medicin her for et par dage siden – 1055 kr. De 600 er tilbagevendende begivenhed og de smertestillende for gigt.
Han er sin vægt værd i guld 😀 Han har været en dyr herre gennem tiden. Ca. 25.000 kr er lagt til dyrlæge, fordi han åd mærkelige ting 😀 Først et øremærke til et får – som måtte opereres ud af maven på ham. Et par år senere hapsede og slugte han en bid kød – som sad fast i halsen og ikke kunne passere videre. Det krævede indlæggelse natten over og en kikkert ned, der skulle skubbe det igennem.
Han har givet mig nogle chok gennem tiden – det har var et af de værre. Jeg var sikker på, at nu kunne han ikke mere.
Den dag kommer da også – og sikkert også i umiddelbart fremtid – men heldigvis er det ikke NU.
Casey var ude og brillere i går – og opnåede det manglende cert ift championat. Det har taget 1½ måndeds tid – så blev hun rally champion.
Kæmpe fornøjelse at træne med hende igen. Det tror jeg også hun synes – min lille rumraket 😀
Hun gik godt i går, men hun er MEGET ivrig og PÅ og på kanten til det er for meget 😀 Men det passer nu mig godt – jeg kan godt lide det!
Det er helt spooky at hun er i puljen igen – og hvad skal vi så nu ?
LIGE nu skal der dælme holdes pause. Jeg har været af sted stort set hver weekend siden 20. maj. Jeg er træt og mentalt flad. Prøven i går føltes som sidste krampetrækning.
Hele tiden lukke huller, pille i detaljer, sætte sig op, efteranalysere – og så lukke huller igen.
Det har været en fantastisk sæson – alle måle er mere end indfriet. Oprindeligt var målet LP2 titel på Fanny og evt. 1 cert på Donna i championklassen, hvis der skulle sigtes højt 😀 Jeg var så forberedt på der skulle bruges 2-3 år i den klasse på at opnå championat – hvis jeg var heldig.
Såh – Fanny fik LP2 titel i første hug, Donna blev superchampion på 10 prøver – og vupti kom Casey på banen og blev champion på 6 prøver – de 4 gav cert.
Det har været aldeles overvældende – men vi har også arbejdet hårdt, synes jeg. Ikke så meget på at træne færdighederne – mere alt det mentale. Både for hundene og mig. Hvordan rammer man dem lige på dagen, hvordan sættes de op – og hvordan sætter jeg mig selv op ???
Det har været hamrende lærerigt med alle de prøver, og også erfare hvor meget MIT humør og fighterånd betyder for resultaterne. Det har faktisk været lidt en aha-oplevelse.
Vi mangler i princippet 2 prøver – og jeg tænker også vi går dem. Men jeg gider ikke træne mere nu. Fanny er meldt til i LP2 – og jeg er et “helt andet sted” end prøveklar.
Jeg er faktisk ret meget i LP-nørdehumør, hvor der skal pilles detaljer. Var på 4 timers kursus i dag med Heidi – som bor om hjørnet og er ny instruktør her på Amager.
Det var godt – og ret motiverende ift nogle ting, jeg gerne vil pille i. Fanny kan det hele – færdighedsmæssigt er hun i top, og tempo + intensitet er i top. Igen er det “det mentale” der skal arbejdes med.
Hun har det svært med nye omgivelser – nogle gange – men allermest hvis der står mennesker tæt på. Jah – og det gør der jo, når der er en dommer 😀 😀 Sådan er det.
Første gang ever jeg har haft en hund med de problemstillinger. Men det har fulgt os, og nu skal der bare “ryddes op” i det.
Hun har gået super duper de sidste gange hos Johanna – men det er jo også et velkendt sted. I dag – nyt sted – så viste billedet sig igen. Når der stor ny person ved min side – og er “dommer” kan hun slet ikke slippe vedkommende mentalt. Hun MÅ bare hilse – og det skal hun jo ikke nødvendigvis. Hun skal lære at abstrathere………tror dælme der er noget retriever gemt i hende et sted 😀
Derudover er hun SÅ nysgerrig. I dag var en lille plads omkranset med træer og en del paller/byggeaffald. Hun gik flot FVF på midten – når man nærmede sig kanten – ohhhh, de paller var spændende og nakken blev 10 km lang. Det ville hun dælme gerne hen og undersøge.
Hun kører højt og er meget intens – og faktisk næsten for meget, sagde Heidi. For hjernen kører SÅ hurtigt at hun multitasker. Hun har gang i 117 ting på en gang – både mig og omgivelser. Hun vil SÅ GERNE træne – og er VILDT på, men hun tjekker altså også omgivelser 😀
Jeg ved hendes mor er lige sådan – hun scanner også lige området ofte.
Jeg har ikke haft sådan en hund før – ny udfordring for mig. Det mest irriterende er, at hun kun er sådan nogle gange. Andre gange er hun fantastisk.
Men jeg har meget lyst til at dykke ned i det, udfordre og udforske det – og lære hende endnu bedre at kende. Såeh – den prøve næste uge er lidt i vejen, for at sige det som det er.
Det kræver lige en kraftanstrengelse at jeg får taget mig sammen og afsluttet med maner.
Det trækker meget mere med deltaljenørderi – og tid og ro til det -strikketøj, æblekager, svampeture og prøvefri.
Efter en lang stabil periode på mange fronter – med en masse hygge, træning, prøver og sociale aktiviteter, har den sidste tid stået på anderledes alvorlige sager.
For ca. 5 mdr siden blev Gimli halt – og tiltagende sur på flokken. Han har spondylose i hele ryggen, men nu også tydeligvis en del gigt i særligt det ene forben.
Vi kom til dyrlægen, og han kom på previcox – som er noget stærkere end hvad han har fået tidligere. Det har været godt – og han har været glad og smertefri. Han er nu 11 år og 3 mdr, og når man tænker på diagnosen på svær spondylose, 4 år gammel – og hans fremtidsudsigter da – så har han klaret det forrygende flot.
I torsdags ændrede billedet sig så. Faktisk ville jeg børste ham – og hev ham på trimmebordet og børstede løs. Så ligger han på siden og bliver ordnet. Det gik fint – men jeg har de sidste 14 dage kunnet konstatere små “sår” i lysken. Ikke rigtigt sår – men mere tør hud, der afstødes. Det kunne jeg nu også se rundt på kroppen.
Har set tilsvarende tidl – på Harley fra mit første kuld. Efter hans cancerdiagnose fik han sådanne sår den sidste tid. Som om immunsystemet ikke kunne følge helt med og huden reagerede på det, og fik små infektioner.
Jeg klippede negle på Gimli, men da jeg kom til venstre forben – som han tidligere var hatl på – så viste han tænder. What ???? Gimli er hunden man bare kan gøre alt med. Han har aldrig never ever vist tænder, men det gjorde tydeligt meget ondt i hans pote/ben.
Okay – han fik fred. Jeg undlod at klippe negle og satte ham ned. Da haltede han ikke. 2 timer senere var han MEGET halt. Så halt at han ikke ville støtte på forbenet. Men da han har nedsat følesans i venstre bagben pga spondylosen og generelt meget gigt, kan de andre 3 ben ikke kompensere. Så det var frygteligt at se på, som han kæmpede sig frem 🙁
Han ER jo på det stærke smertestillende, så jeg tænkte jeg ville se det an til næste dag. Måske havde han slået en tå (?)
Næste dag var det værre, og jeg ringede til dyrlægen. De syntes jeg skulle se det an over weekenden. Måske havde han slået sig – og da han var på det stærke smertestillende kunne de alligevel ikke gøre noget.
Fredag måtte jeg bære ham ud haven, så han kunne tisse – og bære ham ind igen.
Han havde ikke engang kræfter til at være sur på de andre hunde. Jeannette kom forbi, og så tjekkede hun også poten grundigt – og jeg holdte ham, så han ikke kunne hapse hende, for det gjorde tydeligt SUPER ondt 🙁
Hun fandt heller ikke noget – intet at se. Virkelig mærkeligt.
Jeg var 5 mm fra at ringe til dyrlægen og bede dem komme og aflive ham – det var simpelthen for skidt, syntes jeg. I stedet gav jeg ham back on track bandage på – lånt af Jeannette. Den støttede og aflastede også lidt, så det ud til.
Lørdag var bedre – nu trådte han ned på foden. Var stadig en del halt, men gik mere flydende og kom også på lille rundtur på luftetur. Var glad og logrende. Har spist fint hele vejen. Men nu hævede benet op – og var 1½ gang større end det andet – og meget varmt. Endnu en gang kiggede jeg meget grundigt om der skulle være en byld eller andet at se – nope.
Men jeg blev mere optimistisk – måske vendte bøtten nu.
Søndag gik det måske endda lidt bedre endda – trods stadig varmt og hævet ben. Han haltede stadig meget, men gik nu selv rundt og lå ikke bare hele tiden.
I dag var det så skidt igen – og i løbet af natten havde han slikket poten en hel masse og havde nu hot spots 3 steder på poten. Så dagen har stået på en masse sæbevand, klorhexidinpulver og sørge for han ikke hev sko af.
DEt “sjove” er at poten nu er ret grim at kigge på med sår, hævelse og rød hud. Benet fra knæet og ned er hævet. Men poten kan jeg gøre mange ting med – rense, vaske osv.
Bare jeg strejfer huden på benet under knæet – så viser han tænder og knurrer. Så smerterne er værre længere oppe i benet.
I dag stod den så på tur til dyrlægen, og hendes bud er 2 ting :
Enten en infektion “indeni” et sted – en byld, som vi ikke umiddelbart kan finde.
Eller også er det knoglecancer. Det giver også infektion i benet, hævelse og mega smerter.
Han fik antibiotika og jeg fik recept til piller til et par dage. Onsdag morgen skal jeg ringe derned, og meddele om der har været markant bedring på antibiotika – ellers bliver det ikke bedre, sagde dyrlægen – og kiggede mig direkte i øjnene.
Jep, forstået og modtaget. Så har han cancer………
Jeg har brugt aftenen på at læse op på knoglecancer rundt på nettet. Det passer desværre alt for godt – og måske var det allerede på vej der for 5 mdr siden, hvor han kun var lidt halt – og kom på smertestillende.
MEN – the show ain`t over till the fat lady sings – og hun skal have en chance.
LIGE nu sørger jeg for han er indpakket i sokker og får badet pote – og så må der krydses fingre for antibiotikaen kan gøre en forskel.
Det startede torsdag, det her – det har været hårde dage.
Det har også budt på en tur til Ballerup og udstiling med Ginny, hvor hun opnåede VG med en rigtig pæn kritik. Jeg skal nok lægge det ind på News-siden i morgen. Men dermed er alle kriterier for seriøs avl på plads – A hofter – og hendes søskende det samme ( 5 ud af 6 i kuldet ), fri på øjnene ( alle søskende i kuldet ) og en flot MB OG nu også udstilling.
Så kan jeg begynde at planlægge at finde en far hund 🙂
Men LIGE nu krydses alt hvad krydses kan. 11 år og 3 mdr er en flot alder. Han ER gammel, han ER brugt og slidt – men også vældig glad. Så det er sørme ikke så sjovt.
Med til historien hører også jeg har mange erfaringer med at redde vovserne herhjemme – samt hvalpe af huset. Jeg har endnu ikke mistet en levendefødt hvalp – og der er også blevet kæmpet til tider. Men jeg har altid klaret den. Der har været den ene ildspyende, grimme drage efter den anden – men de er nakket en efter en.
Svært at acceptere, der nu er en jeg ikke kan klare – måske.
Det er vist ved at blive en vane – at sidde søndag morgen og opdatere here 🙂
Men der er så dejlig en ro, efter ofte hektisk lørdag – så det er vældig hyggeligt.
Lige i disse dage er det jo vældig varmt – også FOR varmt for min smag. Men derudover mærker man jo efteråret nærme sig. Duggen falder tungt – og ligger også et godt stk. op ad formiddagen. Bladene er såmænd begyndt at falde af visse træer – og miste farven på andre. Luften og lyset er specielt………
Personligt er det her min absolutte yndlingsårstid. Der går altid sådan lidt “redebygning/vinterklargøring” i den.
Således også i år. Der har været nogle ret gode dage at male i – i denne uge. Træbeskyttelse skal helst på, når der er overskyet og relativt høj luftfugtighed – så det når at trænge godt ind i træet og ikke bare tørrer op sådan “vupti”. Så jeg har været i fuldt sving, og malet det meste af mit “skur”. Skur lyder sådan lidt trist – det er faktisk et ekstra rum – anneks, om man vil. Bygget i samme stil som huset, og “sat af til” man kan isolere indvendigt. Havde jeg stadig spillet – ville det have været genialt øvelokale.
Alle vinduesrammer på huset er også malet – så føler jeg er godt med. Ikke så længe siden selve huset blev.
Jeg er IKKE god til højder, og måtte op på taget af skuret og save nogle grene af, der ragede ud over og gav mosbelægning på taget. Det var mildest talt ikke særlig rart.
Så nu har jeg lavet en fed byttehandel. Har en kursist med korthåret collie, der arbejder inden for skibsbranchen og har været på skoleskib og kravlet i master osv. Hun tilbød at hjælpe, hvis det var…………så nu maler hun mine vindskeder på huset ( MEGET højt – ryste bæve ), og jeg vasker hendes hund imens – som alligevel skulle vaskes til en udstilling om lidt.
Win/win – me like.
Samme udstilling skal jeg også med til – med Ginny. Hun mangler den del for at være “godkendt” for avl. Godt nok kan man godt få stamtavle på sine hvalpe nu uden – men jeg synes nu målet må være fortsat at leve op til de krav der var tidligere.
Jeg er i “efterårsmode” pt – har været en del i skoven og samle svampe. Har nu ca. 1 kg Karl Johan svampe og 300 gram pigsvampe i fryseren + der er lavet lækkert tilbehør undervejs af dem også.
Elsker at gå i skoven, med X antal hunde og en kurv over armen. Det var toppen af succes at finde en “pigsvampe-åre” i egen skov sidste uge. Vupti – så var der gået 2 timer, og det var vældig trætte hunde, der kom med hjem. Andrea og Honey er stadig med på sådanne ture, trods Honey jo er fyldt 11 år – og Andrea gør om 2 mdr. Gimli kan kun små ture nu.
Der samles brombær og haven bugner af tomater, som vi nu i et par mdr har spiste mange af hver dag – og der pt også fryses en del ned af. Jamen – jeg elsker den her tid.
Som skrevet er jeg ved at være noget “sæson-træt” ift rally. En god ven sagde engang til mig, at jeg er en fantastisk iværksætter – men en dårlig vedligeholder, og det er ret spot on.
Jeg elsker at lære nyt, bygge noget op – men når målet er nået, så mister jeg lidt interessen.
LIGE nu – er det LP med Fanny, der hiver i mig. Og så efterårshyggeriet……..Det kræver noget af et “tag” i mig selv at få trænet rally. Men når jeg så går ud og gør det – er det jo hyggeligt nok.
Har faktisk fået trænet rally 3 gange denne uge – siden sidste uge. Med fokus på Casey og felt – og Donna til kegle. Jah – og så lidt af det andet også. For 1 års tiden siden spurgte jeg lidt ind hos en rallydommer omkring det der med ” plads, 1 skridt til siden ( hunden går sidelæns), sit igen. Hvor hunden går væk fra fører – altså foran. Dengang var beskeden ret direkte – at den brugte vedkommende ikke. At skiltet sit, 1 skridt til venstre, sit – ville han/hun kun bruge i championklassen, når hunden var på højre side. Ahhh – det gav mening, for jeg synes nu også det er en lidt mærkelig en.
Men – hæ – nu har den været der til 2 prøver. I Ølstykke med Casey i ekspertklassen – hvor vi fik den i 2. forsøg. GOSH mand – den har vi så trænet siden, for den er så ikke bare til “pynt”. Det var godt vi har det – for i går kom den så på højre side i championklassen. Heldigvis har Donna lært den.
Det var Donnas og min prøve nr. 13 i går – i år. Det er lidt af en præstation – særligt når man tænker på, det faktisk slet ikke er “mig” det der med at blive i tingene så længe. Men jeg prøver at tage det som en udfordring. Og det ER det også – det skal gå RIGTIG godt, for at lande i de sjove points, og der er udfordringen lige nu. Vi kan godt gøre det rigtigt godt – på de gode dage – så nu skal niveauet hæves på de dårlige.
I går var en dårlig dag. Jeg har den seneste måned ved flere lejligheder oplevet snurren og prikken i venstre arm. Typisk når jeg sidder og strikke – men også bare sådan ud af ingenting. Som om armen sover. Det var rigtigt skidt, da jeg ankom til prøve i går. Da jeg varmede op med Casey, kunne jeg ikke bruge den – kunne ikke løfte den eller bruge fingrene. Den “sov” så meget at kontrollen var væk. Pfyh – jeg blev sgu lidt bange, må jeg indrømme. Det har været der lidt i højre også, så jeg tror det er min slidgigt i nakke/ryg, der gør noget ryger i klemme. Jeg må til lægen nu.
Det gik ud over prøven med Casey. Tog mig ellers sammen, men de er jo dælens sensitive, de kræ. Hun kunne givet godt mærke af jodleriet var lidt falsk. Tror jeg……Eller også var jeg lidt hektisk, fordi jeg netop var “andetsteds”. Hun opførte sig i al fald, som om jeg var det. Skal man ikke være med hende – så ryger hjernen lidt.
Hun var slet ikke så opmærksom, som hun har været ved alle de andre prøver – og i f.eks 270 grader til højre gik hun kæmpe bue og havde meget travlt med at kigge på alle tilstedeværende. Jeg synes selv jeg er blevet god til at give kommandoer i god tid – ofte allerede når forrige skilt er forladt – alligevel var hun uopmærksom og var ikke med i “bakke” og der var også en sit som blev alt for skæv.
Det gav 3 ommere. Da vi var næsten færdige og hun i en synkron -vending valgte at løbe rundt om skiltet ( hun er ÅNDSSVAG med det “rundt om – er startet på rundt om kegle herhjemme – DUM timing åbenbart ), så gad jeg ikke lave den om. Var godt klar over det var raslet godt dernedad.
Det var en atypisk prøve med hende, og jeg tænker jo over det bagefter. Hun kører højt – så jeg har en stor opgave i at holde hende “nede” i tempo. Tilter hun over, multitasker hun, mister fokus – og bliver noget vims. Der var hun i går.
Det kan skyldes jeg var en dårligere fører end ellers pga den arm – meget sandsynligt. Kan også skyldes vi ikke fik gået området af inden – for det var der ikke rigtigt mulighed for. Man kunne ikke komme rundt om banen – det var fejl 2. Derudover var der byttet rundt på rækkefølgen, så Casey skulle op før Donna. Også nyt – og det er klart motiverende når en anden i flokken er på først. “fejl” 3.
Derudover synes jeg at have oplevet med alle mine hunde, at rally over en periode faktisk genererer noget “stress”. De lærer hurtigt billedet af prøvesituationen at kende – og vi fører går der og jodler dygtiiiiiiiig og laver øvelse på øvelse på øvelse uden belønning og hjælper dem en masse med lokning. Hvor f.eks tricks kræver mere hjerne og ansvar fra hunden selv. LP det samme – på anden måde. Der er hunden også mere selvkørende og skal kunne selv uden hjælp.
Dvs de bruger hjernen, tænker og jeg oplever det faktisk holder dem i rette “mode”. Hvor al kvideriet, at man animerer en del, lokker osv faktisk godt kan betyde hundene stresser. De kan så reagere på forskellig vis. Nogen gøer – andre vimser og andre igen “står lidt af på opgaven”.
Jeg har klart en opgave i at være rigtig kedelig med Casey – hun vimser – og det er svært for mig. Donna elsker jeg jodler – og det skift mellem 2 så forskellige hunde er sgu svært. Kan da også tilføje at “twist” på venstre side hos Donna hedder “spin” – og “Twist” på højre. Det er omvendt hos Casey.
Såh – skal jeg være optimal fører for begge hunde – skal der en mindre personlighedsspaltning til.
MEGET udfordrende – og det er lykkedes på de gode dage 😀 Men bestemt en udfordring.
Kræver overskud og at holde hjernen lige i munden 😀 Igen noget med at hæve det laveste niveau.
Men det er sådanne ting jeg synes er sjovest at arbejde med. De mentale/psykologiske aspekter. Det er tit det som forstyrrer resultaterne – og ikke at man ikke lige lærte dem skiltene godt nok.
Så er endnu en uge gået. Det går stærkt pt. Synes jeg.
Nu er vi i september, så når man tænker hund og hundetræning og måske prøver –
så er sæsonen også snart slut. Det er egentlig hurtig overstået.
Jeg synes vi har været i gang med rally et godt stk. Ttd herhjemme nu, og
mæthedsfølelsen er ved at snige sig ind. Det har også været fedt – og meget,
meget lærerigt på mange planer. Men nu trænger jeg snart til at lavet noget
andet. Skal jeg være HELT ærlig har jeg kun trænet rally to gange siden sidste
prøve ( 14 dage siden ).
Casey har så trænet færdighedsprøvetricks, for at blive klar til prøve der
sidste weekend. Rally trænede vi lidt fredag – sidste øjeblik inden prøve
lørdag 😀
Der må vist strammes op til den sidste del af sæsonen. 1 måned mere – så er det
slut.
Jeg synes Fanny er begyndt at tisse lidt mere på gåturene og løb forventes november. Jah – så kan det
måske også komme okt (?) Men det er om hjørnet i al fald, og jeg er begyndt at
se frem til næste projekt herhjemme, nemlig projekt hvalpe.
Donna og Casey var til rallyprøve lørdag, som kan ses på resultatsiden. De
gjorde et godt stk. arbejde. Stabile, glade og på. Casey leverede så et
færdighedsprøvetricks undervejs – som kostede en ommer. Akkeja – det ligger nok
øverst i kartoteksskuffen. Det må kodes ud igen.
Donna lagde sig ved keglen – som hun gjorde ved sidste prøve. Det har vi ellers
trænet en del på, og hun har ikke gjort det herhjemme. Nu tror jeg keglen skal
i bilen, og hun skal på daglig basis sendes til lkegle på lidt ”usikre” omgivelser.
Omgivelser med forstyrrelser. Sådan nakkede vi de udlagte apporter i LP3.
MEN begge piger gjorde det flot, og
landede på 95 points. Det var en svær prøve – i ekspertklassen bestod kun 2 ud
af 6. Casey var den ene.
4. weekend i træk, hvor Casey er til prøve. Hun klarer det fantastisk. 3 certer
i træk og en færdighedsprøve til 4,7 –
efter ikke at have været trænet i 3 år. Jow, hun er godt nok MORS hund.
Donna er Donna – også super, og jeg ved altid hvor jeg har hende.
Ugens helt store hurra-oplevelse er dog Fanny. Hun er genetisk et mix af Donna
og Casey. Donna er mormor, og Casey er faster. Hun har seriøst det bedste med
fra begge sider. Super tempo og intensitet, ekstremt hurtigt til at lære – og ingen stress overhovedet. Hun er genial at træne med.
Vi viste en FVF til træning torsdag – og trænerens kommentar var : ”WOW, en fed
FVF. Når jeg kigger på den, tænker jeg at jeg skal hjem og træne min egen”.
Jamen altså – jeg var ikke til at skyde igennem bagefter. Derefter leverede Fanny et perfekt stillingsskift på LP2 niveau.
Fanny er stadig ung – og nu kender jeg hendes familie. Fanny minder mig nok
mest om Donna, bare med en del mere turbo. Men Donna var lang tid om at modne.
Blev først rigtig super 3½-4 år gammel. Så jeg har taget de erfaringer og gjort brug af ifm Fanny. Vi har ikke haft travlt – og jeg har brugt pengene i hundekassen
til træning, fremfor prøver. Sikke en masse god træning vi har fået for de
penge.
Nu får hun hvalpe ( hvis alt går vel ),
og så er vi bare SÅ klar til at skulle lege med LP3 bagefter. Vi er så småt
gået i gang.
Casey ditto – vi er også så småt i gang med LP3. Det er også udfordringen med
hende i 2017.
Men LIGE nu – afslutter vi rally med at
give den gas til 2. okt. Jeg håber Casey får det sidste cert inden da, så vi
kan sætte flueben ved det.
Jeg har fået en video af Dixie på får første gang. Synes hun klarer det aldeles
fremragende. Man kan se hun faktisk tænker over det, og placerer sig korrekt
flere gange ift fører/hyrde.
Er i gang med at lægge den ind på hendes side i galleriet, men det tager godt
nok lang tid – så her er den……..Det er i øvrigt ikke hende der gøer – men Hera, som står og venter på sidelinjen med fotografen. Hun ville nok gerne være med til at flytte får 😀
Så er endnu en marathonweekend overstået. Dem har der været nogle stykker af i år, og det er bare med at forberede alt hvad forberedes kan – i god tid – og så holde tungen lige i munden 🙂
Denne weekend stod på heldagskursus for Dansk Collie Klub på Fyn. Nærmere bestemt v. Middelfart – på en plæne stort set under den gamle Lillebæltsbro. Når man kommer fra Kbh, som jeg gør – så er der den lille detalje at man skal over Jylland for at lande rigtigt. Det er lidt sjovt 🙂 Man kører over Lillebæltsbroen, afkørsel Fredericia. Så lidt til venstre, tilbage over den gamle Lillebæltsbro – og så er man der stort set.
Smukt, smukt sted. Helt fantastisk. Lige ud til vandet. Der var badegæster også omkring. Dog var vores plæne “fredet”, idet den tilhører en hundeklub. Men gæster passerede i lind strøm hele dagen, der var legende børn omkring – og masser af forstyrrelser. God træning.
Ude i det blå, blå vand passerede rigtigt mange skibe. Også store, flotte træskibe – jamen, sikke en stemning. Dansk sommer, når det er bedst.
Først 3 timer med fri ved fod for 8 deltagere. Så frokostpase – og så stod den på 2½ time med soignering.
Det hele forløb super. Glade, engagerede deltagere – og rigtigt meget flot hundearbejde. Også stort engagement omkring at soignere sin collie. En demohund blev gennemgået fra A-Z, værktøjskassen ditto – og så var det bare i gang rundt omkring. Det pyntede en del, og vi sluttede med at tage billeder af de nypudsede hunde. Min hvalpekøber Marie er en haj med et kamera og tog rigtigt mange. Jeg lagde også ud med at tage billeder, men hoppede så over og hjalp med at stille hundene op i stedet.
Der deltog endda rigtigt mange Lapinetter. Balto kom helt fra Nordjylland. Det var STORT: Jeg har ikke set ham siden han flyttede hjemmefra. Jeg har fået masser af billeder og glade beretninger. Familien har tidl. haft schæfer og trænet meget. De ville have en hund at træne/arbejde med, men anden race end schæfer denne gang. Men den skulle have træningslyst. De fik en af de 2 hanner i kuldet, der var mest højtkørende – og det match har bare været godt. SKØNT at se ham – nøjs, han er lækker. Meget, meget glad og imødekommende. Super sociale kompetancer ift både mennesker og andre hunde. Lige som jeg havde håbet på ifm det kuld – og hans søskende har det samme.
Balto er 10 mdr og slet ikke “færdig”. Men lige så stor som halvbror Liam ( de er 60 begge to ) – og synes godt nok han ser godt ud også.
Derudover kom Liam – som bor i Grenå. Ham har jeg set nogle gange efter han flyttede hjemmefra – bl.a kom han til Sjælland og blev mentalbeskrevet. Også totalt lækker dreng – i mine øjne smuk som bare pokker.
Gaia – kom også. Hun bor også på Djursland.
Dixie – som så bor på Fyn og i nærheden. Hera ditto – bor også på Fyn.
Men HELT fantastisk at se så mange af mine hvalpe, og at mange af ejerne starter bilen og kører så langt for at være med. Jeg er happy!!!
Der er taget mange billeder – af alle hundene på dagen. Billeder af Lapinetter er hugget, og ryger ind i de enkeltes gallerier hen ad vejen. De første er allerede lagt ind.
Men en SUPER dag, som jeg vil glæde mig over et godt stykke tid endnu.
Natten til søndag trak der et ordentligt tordenvejr indover, og jeg lå vågen et stykke tid. Det var bare hårdt at stå op søndag morgen, og gå i gang med rutinerne med at lufte hunde osv.
Men ved frokosttid var det ud af røret igen – og til færdighedsprøve med Casey. Den havde vi meldt til for et godt stykke tid siden. Der er ikke mange af dem, med mindre man vil køre til f.eks Jylland – så det var bare at booke ind, da vi for et par mdr siden gik i gang med at træne på tricksene ift fp1.
Jah – og så handlede hele projektet jo om at træne hendes hjerne. Hun var glad igen og tog initiativ til noget træning, efter at have været så syg, så syg – af borrelia og 8 tilbagefald ifm det. Første gang hun fik det, var hun kun 1 år – så hele hendes liv har faktisk været påvirket af det. Hun har gået nogle prøver, indtil hun blev 3 år – nuppet mellem tilbagefaldene. Derefter blev hun så påvirket af sygdommen, hun blev pensioneret. Hun fik diagnosen hjerneskade, og har ikke kunnet rumme ret meget.
Så nu hvor hun var glad – så måtte vi træne hjernen lidt, tænkte jeg. fp-tricks er genialt. Meget shaping, og hunden skal tænke selv og tage initiativ. Det har også været godt – totalt glad hun, der tilbød og tilbød en masse. Og BUM – så besluttede jeg at hun kunne få Fannys plads til en rallyprøve, da Fanny skal lære rally lidt forfra med targetfingre m.m. – det er nyt for hende. Jah – og så kørte rallytoget og vi glemte lidt de tricks igen.
MEN – i går var der så prøve og det gik GODT. Ikke bare selve prøven – men hele situationen. Lille sted, dårligt med plads osv. Da hun var syg og efterfølgende påvirket, kunne hun ikke rigtigt rumme andre hunde. Hun har aldrig gjort nogen noget – men jeg har kunnet læse på hende, hun følte sig presset. Fremmede mennesker ville hun heller ikke. Så jeg har altid holdt mig på afstand af alle, for at hun kunne have det ok – da vi gik til prøve for de der 3 års tid siden.
Men det er en helt anden Casey nu. Farer rundt og tigger godbidder – jah, hopper sågar op af folk. Jeg er stadig forsigtig ift andre hunde – for ikke at presse hende. Men der er intet at læse på hende i den afdeling. Hun hang ud med Albert – stor hvid schweizisk hyrdehund, ejet af en kursist – det meste af dagen uden problemer. En anden kursist med sheltie kom forbi – og de hilste også efter lidt tid, og det er bare logre logre, helt ok.
Hun fungerer bedre, end hun NOGENSINDE har gjort. Det er ukompliceret. Men hun har jo også levet i sygdommens skygge siden hun var 1 år.
Hun er stadig Casey – hun minder om en border collie på speed, sagde en træner engang. Jeps – det er tempo 180. Vi kommer til at arbejde lidt med at lægge sig og slappe af ifm ventetid. Til gengæld er den intensitet FED, når vi skal lave noget. Hun er bare PÅ, udfører øvelserne ved mindste signal – og det går bare stærkt. Smut, smut – så er der lavet 2 twist, eller 2 gange rundt om stok eller lign.
Det eneste, som er “farligt” er at hun er så hurtig, så hvis hun hører forkert eller misforstår mine signaler, så laver hun fejl. Det stiller krav til mig om at være tydelig – og ikke hektisk. Men jeg tror jeg har det rimeligt på plads nu 🙂
Hun er den fedeste træningshund jeg har haft – og jeg indrømmer gerne jeg er helt høj over hun tilsyneladende er “tilbage”. 6 år gammel – vi har stadig masser af tid til det hele. Jeg er SÅ GLAD!!!
I dag er det efterårsagtigt vejr – og jeg er træt. Så den står på gode gåture og strikketøj.
Der har lige været en tråd på Lapinetternes forum på facebook. ” Hvem kommer til DCKs prøve 1.okt”, spurgte en.
Kort efter kunne vi konstatere der i al fald kommer 9 Lapinetter ( bl.a 2 debutanter ), der er derudover en “måske” fra Fyn.
Det lugter af fest – jeg glæder mig!!!!Jeg har smidt Fanny i puljen også nu. Aner ikke om det kan lade sig gøre, eller om jeg så må trække en hund på dagen for at det går op. Men skal der være fest – så lad der være fest!!!
Derudover er 3 af mine kursister med collie meldt til. 2 i rally og 1 i LP1. Alle debuterer på dagen.
Det føles sgu meget tilfredsstillende at kunne bidrage på denne måde til at der kommer nogle collier ud på banerne. Det kan jeg godt hygge mig lidt over til kaffen i dag, tror jeg 😀
Da jeg var til rallyprøve med Casey sidst, tog en af mine kursister video af os. Det vidst jeg ikke før bagefter ( nok meget godt ) – men det er SÅ sjovt at se. Lille, ivrige hund – lige før hun springer i luften af ivrighed. Glad, logende hale og SÅ ivrig ved plads, plads, plads og plads 😀 Love it!
Hun har tidl. ( i øvede klassen ) løbet fra mig, for at nuppe et spring, der stod “i nærheden”. Bum – så får man IB. Her skulle vi gå direkte mod spring. Ohhhhhhh……..Så hun får altså en lidt hård kommando. Også hårdere end jeg bryder mig om og ellers kunne finde på. Men ville ikke risikere hun sprang over ( det var 1/10 sek fra det skete ) og så ellers jodlede rundt ud over ringkanten og holdte fest. Men det var heldigvis ikke noget der påvirkede hende overhovedet.
Der er meget hjemmeside, der skal opdateres.
Liam er lagt ind under “avlshunde”. Jeg har avlsretten over ham – og forestiller mig også at bruge ham en dag ud i fremtiden. Jeg mangler at lægge Ginny ind – hende har jeg også avlsretten over. Der er dog noget i hele set-uppet på den side, der driller lidt.
Men det kommer i løbet af dagen. Nu skal vi på tur ud i skoven.
Som skrevet i forrige indlæg, bor han her i efterårsferien. Det hygger han sig vældig ved – og det gør jeg også 🙂 
Charlie – kæmpe-brormand. Glæder mig til at se ham søndag.
Donna, Flora, Fanny og oldemor Honey
