Lapinettes blog

2. juledag………Julen er overstået, og vi havde herhjemme den mest hyggelige juleaften, hvor der bestemt hverken manglede gaver eller mad.

Disse dage ligefrem skriger på lange, lange ture med hundene – og det får de. I frisk luft og med hyggeligt selskab af forskellige hvalpekøbere der joiner. SUPER hyggeligt……….og kaffen er bare bedre, når man har været ude og fået vendt verdenssituationen og er blæst godt igennem – for ikke at snakke om at opnå ganske vist våde og tilsandede, men TRÆTTE vovser 🙂

I går gik vi med Ginny ( G-kuld ), Molly ( F-kuld ) og ejer Winnie. Jeg havde Silver og Fanny med – og de havde en fest.

Lige nu sidder jeg og hører tango, med 1 glas rødvin – og rundt på gulvet snorkbobler 8 hunde. Jah – 8 – for jeg var i Ringsted og hente Summer i dag, idet hendes ejer er blevet syg. Det her er Summers 2. hjem – så det er jo nemt at hente hende og så kan hun få sine daglige ture, leg og hygge her. Lige nu ligger hun og sover ryg mod ryg med Gimli. Hun er totalt bare en af flokken.

Dejlige dage – med tid og ro………..tid til reflekteren og eftertanke.

På mange måder en mærkelig tid, synes jeg, Ikke så meget i min egen lille andedam – men i lidt større perspektiv.

Jeg tænker pt meget over kulturforskelle – og valg, der træffes ud fra dette. Omstændigheder, der former en som menneske……….Hvor meget er arv – hvor meget miljø ? Lærerigt at have hundeopdræt – og faktisk se hvor meget adfærd der går i arv. Det er en del 🙂

Lige pt er der pause i hundetræningen – og jeg venter på løbetid. Et mærkelig vakuum…….for hvor skal energien rettes hen ?

Jeg har fået en erkendelse af at mål er FEDE at have, fordi man så har et sted at rette energien hen 🙂 Lige pt har jeg ingen mål………….andet end forhåbentlig få nogle hvalpe i 2017, men det er ude af mine hænder. Intet at handle på. Jeg kan kun vente og se……..

Det tyder dog på det nærmer sig – synes de begynder at gå og tjekke hinanden en del ud, så tror det er om hjørnet nu – ca 1½ måned forsinket.

Jeg må finde ud af, hvad mine mål er for 2017 – så jeg kan rette energien målrettet på noget igen. Jeg kan pt ikke finde ud af om det er LP3 eller rally champion for Caseys vedkommende. Det må jeg se at finde ud af .

Der er en trend pt med at der åbenbart skal komme ny regler hele tiden i hhv LP og rally, og personligt synes jeg det er hamrende irriterende. Fair nok der opdateres ind imellem, men at der hvert år skal rettes til, gør at jeg synes det bliver noget svært at overskue i mit hoved. Jeg har ofte 3 træningshunde ad gangen, der konkurrerer i forskellige klasser i hhv rally / LP. Jeg vil nu blive nødt til at skære ned på ambitionerne, da JEG ikke kan overskue at skulle lære så mange nye programmer ordentligt.

Træls.dk

Det ligger i tiden, at man er bange for at lade ting “bare være”. Kan huske det fra min tid hos DR – der havde de et mantra : ” Enhver stilstand er lige med tilbagegang”. Dvs – man skulle hele tiden holde et flow, omstrukturere – ” GØRE NOGET” for ellers ville tingene gå i stå og i stykker. For lige min afdeling betød det en masse nye tiltag – for HEY, vi udvikler……….men det endte også med HEY, vi kan ikke kende jer – og desværre blev det lukket ned.

Man skal passe på udvikling ikke bliver til afvikling. Det tænker jeg i al fald tit.

LIGE nu tror jeg planen er at sætte et mål – for hvilke mål jeg skal have i 2017 🙂 Det må vist være planen her.

Nu sænker julefreden sig over det lille hjem. Vi mangler bare bløde fnug dryssende fra himlen, vinden der banker mod ruden, en flok trætte hunde efter god gåtur, stearinlys – hjemmebagt svensk julekage…………og kaffe! 🙂

Det eneste der ikke umiddelbart er til at klare – er vejret. Resten er om hjørnet 🙂

Lige pt går mange ting op i en højere enhed, og det kan man jo godt glæde sig over.

Kloak/rørlæggerne er færdige, og jeg har nu varmt og koldt vand i huset + der er ført nye rør over alt herinde. Det projekt har næsten taget 1 år – fra de gik i gang ude på vejen med at fræse asfalt op og grave gamle rør op. Sikke en fødsel – men nu er vi der!!! I mål!

Så kan julen bare komme af – jeg er klar!!

I går fyldte F kuldet 3 år – og dermed også min egen Fanny. Sådanne ting skal som bekendt fejres – så vi startede dagen med tur til øde strand, hvor hun kunne tæske hjernedødt rundt. Absolut hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun er en “løbehund” – jeg har aldrig ramt grænsen for hvornår hun ikke kunne mere. I går løb hun 1½ time – frem og tilbage. Hun havde sin mormor, farmor og faster med – så det var den ultimative familieudflugt.

Vi var heldige med også at have det mest pragtfulde vejr – men selvfølgelig havde vi det, når man tænker på de 8 fødselsdagsbørn 😀

I dag bliver Gimli så 11½ år – så der fejrede vi lige lidt igen 😀 I går fik de gode efermiddags-snacks – den del gentog vi så igen i dag.

Så – 1 års projekt til ende, fødselsdag – og flot vejr. Kan det blive bedre ??

Så kom der en pakke – ikke ventet. Nå da ?

Fyldt med forskellige hundegodbidder – 6-7 poser forskellige guffer og et krus med 3 billeder af mine hunde, hvor der så stod : Og nu…………kaffe til kennelmor

Ejjjjj – det var en julehilsen fra et par fynske hvalpekøbere 😀 😀 SIKKE en fed pakke at få.

Jeg har helt klart verdens bedste hvalpekøbere 😀

Jeg venter stadig på løbetid – men nu håber jeg det venter lidt. Kommer Fanny i løb i morgen, så lander vi i parring ca. juleaften – det er dælme kikset. Såeh…….nu holder jeg vejret og håber på de venter lidt. Helt typisk begynder jeg så nu at se de første tegn på et nok er ret op over. Jeg HÅBER jeg tager fejl…………bare en uge…………må de gerne vente.

I morgen tror jeg der skal børstes nogle hunde…………….Årers julekort skal snart i kassen. Har en skitse på nethinden……..meeeen, nu må vi se om det kan lade sig gøre 😀

– og så skal der ellers julehygges – første år længe, hvor her ikke er hvalpe juleaften. Helt mærkeligt- vi har faktisk plads til juletræ i år 😀

Vi venter! Kort og godt!

På mange ting faktisk. For 30 år siden havde det nok været juleaften, tankerne kredsede om – og det er det da også lidt nu. Dog slet ikke så intenst og spændt som for 30 år siden. Nu er det mere hyggen, maden, det at have tid ………som lokker. Men bestemt noget, jeg glæder mig til.

Så venter vi på der kommer en kloak/rørmand – og får lagt vandet i huset ind. Der er kommet nye rør i vejen, og lige pt løber vandet ind i huset i en ledning OVENPÅ jorden. Not good!!! I august blev hyret en mand, der skulle grave den ned i jorden ind til huset her – men han har skubbet det foran sig – og så blev vejen herude spærret af, da der skulle ny asfalt på, efter de havde gravet i vejen. Så KUNNE han ikke komme ind. Det kan han nu – og nu må han dælme godt komme og grave den ledning ned!! Jeg får dårlige nerver af vinterfrost og blotlagte vandslager.

Han har bebudet han villle komme mandag/tirsdag og gå i gang, og pt må jeg konstatere det ikke blev mandag. Kommer han ikke i morgen – er han fyret! Så må jeg konstatere der ligger mere snik-snak end handling, bag hans ord.

Jah og så venter jeg på tæverne herhjemme kommer i løbetid. Mest Fanny selvfølgelig, men de plejer nu at følges ad. Der plejer at gå vældig præcist 8 mdr imellem – i skrivende stund er der gået 9. Tålmodighed er en dyd, siger de kloge………..og jeg er bare ikke ret dydig. Nøjs, jeg gad godt komme i gang med det projekt. Det er spændende ud over alle grænser. Jeg er vældig vild med mor hund ( Fanny ) og far hund er TOPlækker, såeh……….der måtte godt snart ske noget.

Ellers går dagene deres rolige, vante gang. Vi træner LP3 herhjemme pt, og jeg synes det er sjovt. Var helt 100 på den lille sorte ville få det svært, når jeg knaldede stå, sit og dæk under gang ( med kun verbal kommando ) sammen – og så er det bare overhovedet ikke et problem. Hun indtager den position, der bedes om – og lynende hurtigt. Wow………

Rundt om kegle – med stop efter kegle – sidder helt 100. Hun er SÅ sej til det stop. Fuld fart, og 4 klodser i – flueben ved det.

Til gengæld er hun super træls ift der står et spring pludselig. Det er svært at abstrahere fra. Pt har jeg trænet rundt om kegle en del gange – uden at bede hende apportere/springe, trods effekterne lå fremme. Det kører! Hæ – til gengæld løber hun lige ind til mig, når jeg beder hende apportere/springe. Akkeja – ting man tror bare kører – kan blive et problem, mens svære ting bare går strygende.

Min oplevelse er hun kører lige 5 % for hurtigt i hovedet. Også i øvrigt – der er bare knald på ud omkring den kegle. Men det er det, som medfører hun laver fejl – hun render fra hjernen 😀

Den skal dog nok nakkes, den øvelse – er helt 100 den er i skabet lige om lidt.

Flere at øvelserne kan hun bare – stillingsskift og felt f.eks

Såeh – synes vi er rigtigt godt i vej. Der kommer så lige et projekt hvalpe, men det hun lærer nu, sidder vel også bagefter det projekt.

Jeg er fuldstændig forelsket i min elrok – og får lavet en masse på den lige pt. Det er bare livskvalitet. Kaffe, netflix – og så ellers spinde derudad…………….me like!!!!

Herunder Honey, 11½ år……………….still going strong.

Så er 1. dec lige om hjørnet, og jeg fatter ikke helt hvor tiden bliver af. Både i år – men også sådan generelt.

Det har været en SUPER sæson for os i år – hundene og jeg – ude på prøvebanerne. Men vupti – så var sæsonen slut. Sådan et år ræser af sted.

I dag bliver Andrea så 11 år – og Silver blev 10 år d. 11. 11. Hvor søren bliver tiden af ????

Gimli og Honey er omkring 11½ år, Andrea 11, Silver 10 – og Donna 9. Det er en flok gamle hunde, der efterhånden huserer herhjemme.

Jah -og hvordan skete det lige ? Wrrrouummm – så gik tiden.

Gamle hunde er så skønne og mange pointerer de ELSKER gamle hunde. Ja – jeg elsker bestemt også mine gamle hunde. Det er slet ikke det. Honey og Andrea er stadig vældigt friske, med masser af party i rumpetten – og leger gerne vildt og voldsomt med f.eks Fanny. Gimli virker gammel – glad, men gammel.

Jeg må indrømme at der også er noget angst med inde i billedet for mig, for jeg ved at det går den forkerte vej. Deres timeglas er ved at rinde ud – uanset hvordan man vender og drejer det. Der er ingen planlægning mere på deres vegne – ting at træne, mål at nå. Nu skal vi bare have det bedste ud af dagene. Et eller andet sted, er det da deprimerende – eller er det bare mig ???

Gimli hører ikke så godt mere, og det betyder han nogle gange sover meget tungt. Han har forskrækket mig et par gange, hvor jeg troede han lå og var død. F.eks for et par dage siden – jeg havde luftet hold 1, som er de unge. Hjem og aflevere dem, og så af sted med hold 2, der altid står klar. Lige den dag manglede Gimli……….ohhhhhh………….

Kaldte- ingen reaktion. Så gik jeg ind i huset for at lede efter ham – og så bare hans hale der lå på gulvet og stak ud fra badeværelset.

På badeværelset ??? Hvad dælen lavede han der – hjertet røg op i halsen.

Mig hen og kigge – og han var helt væk. Men da jeg ruskede ham, vågnede han op og kiggede forvirret på mig. Pfyh………..

Jeg synes der er mange bekymringer også, når man har sådan en flok gamle hunde. 7-9-13 har Andrea og Honey ikke været syge overhovedet. Jeg håber det varer ved !!!

Jeg kan dog også godt glæde mig over, de har opnået den alder de har. De må have haft det godt.

Jeg går og venter på tæverne kommer i løb. De plejer at følges ad, og konkret er det Fanny jeg venter mest på. Der plejer at gå 8 mdr imellem – og det har vi passeret her primo nov. De har længe virket meget præ-løbetidsagtige, så det er jo nok på trapperne, men tålmodighed er ikke min stærke side.

Jeg er meget spændt på kommende parring, og alt der kan krydses er krydset. Nu må der godt snart ske noget.

Indtil da knokler vi videre med LP3 – som egentlig ikke er så meget knokleri lige nu, men mere fordybelse og ro til detaljer. Jeg tror vi har fået nakket rundt om kegle, apport, spring nu. Den sad der i dag som færdige øvelse – rigtigt flot.

Den er bygget op stille og roligt – der skulle f.eks indlæres stop efter kegle ( hund skal være fri af kegle ). Den sidder nu.

Så har jeg trænet en masse apport, spring, hvor jeg har stået skævt for……….og nu altså sat det sammen. Det gik super – men der skal generaliseres en masse på den. Det er en sårbar en, synes jeg.

I hele taget synes jeg LP3 er blevet en svær en – rigtig mange detaljer der skal styr på – og flere gentagelser.

F.eks er der indkald med stop – men samme stop kommer også her, når hunden kommer retur fra keglen.

Jeg håber at det at vi har nakket den ifm kegle, betyder den også sidder i alm. indkald. Den knoklede jeg meget med, med de andre 3 jeg har trænet LP3 med.

Nå – men vi tager det i små bidder. Fokusøvelserne har været delmomenter i den her – og så sit under gang. Hun har fået en rigtig hurtig og fin sit nu – så fra i morgen varierer jeg med de andre positioner. Så er det lige 2 skridt tilbage i en periode 😀 😀 Jeg kender mine lus på gangen 😀

Men det er SJOVT – og er det egentlig ikke det vigtigste ??

Jeg er stadig ikke helt på dupperne efter sygdom, og er i gang med en masse udredning hos lægen.

Men ugen har budt på mange super overraskelser og gaveafdelingen. F.eks kom Nina forbi med en elektrisk rok Kate Lewis havde bygget til mig. En gave de synes jeg skulle have. Ohhhhhhhhh – man bliver helt mundlam. Jeg har allerede spundet en del på den, og jeg er helt vild med den!! Jeg er SÅ taknemmelig.

Hvalpekøber Winnie kom med en kurv fyldt med gaver – 4 adventsgaver og en til at få varmen med. Det var hendes hjemmelavede julesnaps, som er fantastisk!!!

Jah – og så har min søn fået 2 biografbilletter på sit arbejde – og har inviteret sin mor med.

Selv om det er lidt sejt pt med en del sygdom – både egen og i familien – så er der nu også en masse at glæde sig over!!

Herunder Fanny og Ninas sheltiehvalp Camilo <3 De 2 var topcute sammen. En stor og en lille Dupond 😀

En travl weekend er nu til ende. Der er blevet kæmpet lidt denne gang, idet jeg ikke er helt rask. Hoste, ondt i halsen, let feber og splaltben har ramt matriklen. Først min søn, 2 dage efter mig. Så det er tider med ikke så meget overskud.

De lange ture med hundene er jeg ude på hver dag, og synes også den friske luft og lidt motion føles godt. Var dog lidt loren ved weekenden – om jeg mon kunne holde til det.

Lørdag var der instinkttest hos Camilla Tiptopaussie ved Tølløse. Den havde jeg arrangeret på opfordring af en collie-ven.

Det viste sig hurtigt, der stod 5 hvalpe/4 hvalpekøbere af huset klar i kulisserne til at lade deres hunde instinktteste. Derdover deltog 2 collier og så fyldte jeg op med kursister fra hundeskolen. De havde hhv en border collie, en aussie – og så en blanding af de 2 racer. Meget interessant at se dem blive prøvet på får også.

Som altid en fornøjelse at være hos Camilla! Jeg tror alle havde en god oplevelse.

Det var en stor oplevelse at se hvalpene af huset. Det var Summer og 4 af hendes hvalpe – 2 fra hvert sit kuld. Derudover Ginny fra G kuldet.

Jeg var inde med Summer – for hun er en mega stærk hund. Uroligt så meget sådan 21 kg kan hive til, og jeg kan bedre holde til at bide i græsset end ejer, hvis det skulle komme til det. Vi ved jo hun let brænder en sikring ifm ting, der bevæger sig. Stærkt jagtinstinkt, siger ejer – og da jagt/hyrdeinstinkt går hånd i hånd, ville jeg jo gætte på det var et stærkt hyrdeinstinkt. Men det ville jo vise sig nu. Første omgang var med line på, og hun var helt oppe at ringe. Hev og flåede og smed rundt med mig. Gøede og var tydeligt frustreret over at have en tung klods på slæb. Næste runde – løs hund, fik jeg at vide. Okay så…….

Det var hun – og hun opsøgte fluks fårene. Men gik ikke på dem – der var buer. Jojo – så lidt ind og presse dem osv – men tydeligt hyrdeinstinkt. Hun skulle lige have et par HEY og vist også en enkelt gang hvor pinden måtte smides foran hende, for lige at dæmpe hende lidt – men zimzalabim – så arbejdede hun faktisk SUPER DUPER. Ro på, hjerne med – og kunne drive fårene bag mig. Det er kun 2. gang hun er på får i hele hendes liv. Ret flot.

Hendes hvalpe havde alle 4 samme adfærd. Stor interesse, frustration over ikke selv at få lov ( de fik hurtigt lov med det samme ) – og efter lige at få at vide de skulle tage den med ro, så arbejdede de.

Samme erfaring på Fyn hos Rikke – hvor de fik besked på at holde afstand og ikke presse fårene for meget – og så arbejdede de. Ind imellem ryger proppen så lidt af – men så får de besked igen. Men det er nemt at arbejde med – nemmere at pille af end bygge på, og de er sensitive på en god måde ( var Camillas ord ) – hvor Rikke sagde ” De er som smør at arbejde med”. Jeg tror de begge mener det samme – nemlig at de responderer flot på de korrektioner de får.

Ginny gjorde det også super – anden linie her i huset, men med lige så meget instinkt.

Jeg havde Fanny med – og Casey faktisk også. Sidsnævnte kom ud og trænede LP med mig ½ time undervejs 😀 God forstyrrelse med får og hyrdende hunde omkring. Det klarede hun til UG. Valgte det hele fra for at træne med mig. Tror sit under gang er ved at være stabil nu.

Da dagen var omme, havde jeg fået lov til at få Fanny på får lidt udenfor nummer.

Det er 4. gang Fanny prøver det. Første gang var 6 mdr gammel, dernæst 1 år ca – og så igen sidste måned – og så nu. Jeg vidste hun har instinkt og også gerne giver den godt med gas.

Det startede hun også med .Wehuuuuuuuuuu – ud over stepperne, men hun fik samme HEY som hendes mor. Det har Fanny meget respekt for, så slog bremsen i, og så arbejdede vi med jeg skulle gå frem og tilbage på lige linie, og hun skulle drive fårene og ved vendinger løbe i bue ud og placere sig på bagsiden for så at drive dem med mig i anden retning.

Jeg skulle lige forstå hvad det egentlig var hvad vi skulle – og hvordan jeg placerer mig, hvornår man peger med stokken og hvorhen osv – der er dælme meget at holde styr på. Men vi kom i mål – sluttede med succes. Hun drev, løb ud og samlede op og drev tilbage.

YAY mand – SÅ fedt. Tiden løb af sted. Jeg kunne godt se hun var godt brugt i kasketten af bare den tur, men min første tanke var – hvornår kan vi prøve igen ???

Camilla sagde der var masser at arbejde med – og det hun mente var, at “råstoffet” var til stede – for alle hvalpene af huset.

Såeh – jeg lurer på om Fanny og jeg skal gøre noget mere ud af det. Det tænder i al fald helt klart MIG. Jah – og bestemt også Fanny. Ligesom både oldemor og mormor også har været super seje på får. Men det er aldrig blevet til mere end nogle smagsprøver. Måske vi skulle give den seriøs gas. Det tror jeg faktisk var en ide.

Ovenstående er faktisk nok det bedste billede af Fanny fra dagen. Dette selv om man ikke kan se hende 😀 😀

Men her driver hun fårene bag mig – og de går fin bagved, så hun presser helt som hun skal. Seje vaps.

Startede med noget i den her afdeling. Yehaaaaaaaaa – party og selvbelønning. Men interessen for fårene er der, må man konstatere 😀 Nu skal tempoet bare ned, så fårene kan flyttes fra A til B i god ro og orden 🙂

Efter 8 min havde vi det her. Jeg går baglæns, for at kunne se hvad hun laver i vendingerne. Derefter begyndte jeg at vende ryggen til – som fremgår af første billede.

Super hurtig til at rette ind og tøjle impulserne.

SJOVT.dk

Der er flere billeder hos de andre hvalpe af huset : Summer, Molly, Ginny, Hollie og Huxi- og også hos Fanny.

Derudover har Liam og Hera været på får i dag – til instinkttest på Fyn hos Rikke. Begge topseje. Dog måtte Hera lige have par irettesættelser, idet hun blev rigtigt kæk ift fårene ( bed dem i ulden på rumpetten ). Det er normal adfærd – hundene skal lige finde ud af de slet ikke behøver det, for at flytte fårene – men de skal til gengæld så også have at vide det er “no go”.

Liam fik jeg en video af – og der er også en masse billeder :

Hvorfor er det vigtigt om de har instinkt ??

For MIG er det vigtigt, fordi det siger noget om hvad hunden indholder derudover. Det siger noget om dens arbejdsevner, samarbejdsevner, mod – og at man kan tænde dens drift. Hunde med drift er bare lettere at belønne ifm alle mulige andre aktiviteter også.

Jo mere erfaren jeg bliver ift at træne hunde, desto mere er det indlysende for mig at bedste belønning er leg, leg , leg – og så lidt leg. Hunde, der har drift, er langt lettere at tænde på leg.

Mad stresser ned – leg “stresser” op. Vil man have tempo og intensitet, er leg altså en god vej frem. Stress er ikke bare noget med man bliver syg og det hele er for meget. Det kan også være en midlertidig tilstand, hvor man yder godt. Enten med hurtigt tempo – eller stor intensitet.

Klik, godbid er også fint – og jeg bruger det en del. Men mindst lige så meget leg er på programmet her.

En lettændt, livlig, målrettet hund som reagerer på korrektioner – forekommer umiddelbart oplagt som en god træningshund også, hvis man snakker al anden hundesport.

Derfor synes jeg det er vigtigt.

Når man ser hundene, når de er på får – og ikke mindst hvor mætte og mentalt brugte de er bagefter, så er det endnu en facet, hvor det giver mening.

FED FED weekend – igen med masser af ros til de små vovser, og kunne jeg ellers smage kaffen, ville den afgjort være god!! 😀

Tiden flyver af sted. Der er mange bolde i luften pt.

I den sidste uges tid, har Molly ( fra F kuldet ) og Ginny ( G-kuldet ) været forbi på 2 dages ferie. De bor om hjørnet, og vi ses tit – men de er ikke blevet passet her før.

Det var dog fint at teste, idet jeg har avlsaftale på Ginny, og planen er at hun skal have et kuld hvalpe her i huset.

Det gik forrygende – de gik bare ind, som havde de aldrig været væk – og så var der party party i 2 dage med Fanny. Fanny var lykkelig over søster og kusine flyttede ind, for de gider lege lige så hjernedødt som hende. Som altid med mange hunde i huset, går jeg meget lange ture for at køre dem godt trætte, når der nu er lidt crowded inde. Totalt hyggelige 2 dage.

Af en eller anden grund synes mange hunde de skal fælde nu, så der har også været en lind strøm af mine hvalpe ( godt være de er voksne, og måske endda 9 år – men de er stadig mine små pus ). De har gerne villet have et bad og hevet al den løse uld af.

Fanny og jeg er godt i gang med LP3 – og er konkret meget glade for den træning vi går til pt, hvor konceptet er et nyt sted hver gang.

Fanny er herre-ligeglad med omgivelserne pt og arbejder hver gang, så englene synger. Al træningen med leg, leg, leg osv giver virkelig pote nu. Fik sidst at vide, hun da vist var af en “særlig kaliber” pga hende tempo og intensitet. Jeg glæder mig til at hun har modenhed, erfaring osv, så hun ” er der ” på den måde 24/7. Hun har faster Caseys tempo og intensitet ( måske endda endnu mere udtalt ), og overblik som Donna og så er hun bare vildt præcis og stabil i alt hun gør. Det vi har manglet var erfaring, og at “kunne alle steder, uanset hvornår og hvordan”.

Men sidstnævnte har vi så fokus på nu, og det har rykket HELT VILDT. Glæder mig som et lille barn til at blive LP3 klar med hende. Jah – og så topper en god LP hund når den er 4-6 år, og der er da stadig en rum tid til.

Casey er også i gang med at træne LP3 nu – bare herhjemme. Hun har erfaringen, og der kan falde bomber om ørerne på hende. Hun er ligeglad. Så i første omgang træner vi progammet op herhjemme. Hun er SÅ glad, så det er helt fantastisk. Helt vildt at opleve, efter hendes sygdom.

I fredags måtte jeg så en tur til dyrlægen med Fanny. Startede med en lyserød plet ved ene næsebor nogle dage før, som bare lignede hun havde skrabet siden af næsen. Så bredte det sig, og virkede “bumset”. Fu.. – hvad var nu det ?

Hos dyrlægen havde det bredt sig ned til området mellem næse/mund og overlæben havde det også 2 steder.

Det var en hudinfektion – og hun skulle have fucidinsalve på 2 gange om dagen ( meget besværligt, for hun vil slikke det af, lige så snart det er på ).

” Jamen, hvad kommer det af ????” spurgte jeg så. Det kan komma af alting var svaret – grave efter mus, hormoner ifm kommende løbetid ( jeps, den er lige om hjørnet ) – stort set alt.

Om aftenen slog det mig – kæft mand, jeg ved det godt hvad det er fra.

Det er fra lille Hope – en pindsvineunge, som gennem en uges tid var i min have hver aften, og som hundene fandt og så brændte en sikring over. Fanny løste problemet på sin egen måde – hun skovlede pindsvinet op i munden og bar rundt med, for de andre skulle IKKE have det. Ind imellem lagde hun det så ned, fordi det stak. Jah – og hun havde mig efter sig også, for DET skulle hun bare ikke.

Havde forventet at se en blodig mund efter den omgang – men der var intet at se.

MEN, men – mon ikke piggende alligevel har perforeret huden mange steder omkring munden, trods manglende blødning. Pindsvinepigge er smækfyldt med bakterier, så jeg tror jeg har forklaringen på infektionen der. Kunne hun så bare lære af det – men nope, det tror jeg desværre ikke.

Lille Hope fik jeg til gengæld fat i, og puttede hende i en kasse med varme tæpper og en flaske fyldt med varmt vand pakket ind i håndklæde. Hun fik vand og mad – og blev ½ døgn senere kørt videre til Pindsvineplejerne her på Amager. Hun vejede kun 221 gram, så ville aldrig have overlevet denne kulde vi lige har haft.

Der er hun nu, og har det fint. Ingen skader af åndssvage hunde heldigvis. Hun trives og bliver nu fodret op, så hun kan gå i hi ( de skal veje mindst 400 gram for at kunne det ).

For at kompensere på den uhøflige opførsel her i haven, har jeg valgt at sponsorere hende og har smidt nogle penge efter hende til pleje og pasning.

Der er gode Nyheder under “News” – og herunder et billede af Gaia i det fantastiske kolde vejr, vi lige har haft.

Det går for alvor mod vintertider nu. Både ret hyggeligt, men også noget irriterende. Jeg kan godt lide at være udendøre vældig meget, og det kan vejret jo så sætte sine begrænsninger for.

Vi har holdt 1 måned træningsfri herhjemme. D. 1 okt var der der prøve i collie-klubben. Der var jeg lidt småskidt, og blev derfor hjemme fra en prøve d. 2. okt. Siden har vi ikke trænet overhovedet.

Pauser er godt – og den her var tiltrængt.

Jeg har taget nogle lange, lange ture med de yngre hunde – og været ude en masse nye steder på Amager. Vi har jo hele Fælleden – Amager Fælled, Kalvebod Fælled m. Pinseskoven osv – og det er 20 kvadratkilometer stort. Kæmpe kæmpe. Man kan gå der en hel dag, hvis man vil. Så det har vi taget i etaper og er nu ( vist nok ) det hele igennem.

Men trods lange ture har jeg den seneste uge godt kunnet mærke at særligt Fanny trængte til at bruge hovedet lidt også. Så – nu er vi i gang igen med træningen.

Jeg tænker vi skal videre med færdighedsprøverne i 2017 – for alle 3 tævers vedkommende, og det er super at træne det her om vinteren. Meget af det kan man træne indendøre, hvis vejret bare er for surt.

Så plan er lagt – de første øvelser delt op i delmomenter, og så er vi i gang. Igen overrasker Casey for vildt – bum, så kan hun. Totalt ninja-hund – på så mange planer.

Fanny er startet på LP hos Heidi Esbensen, som så herligt bor lige om hjørnet – og har træningsplads lige rundt om et andet hjørne. Konceptet er omgivelses-generalisering. Vi træner 5 gange – på 5 forskellige træningspladser. Det synes jeg er et genialt koncept – og lige det som er godt for Fanny og mig. Hun er SUPER at træne med – og lærer lynende hurtigt. Hun er i hele taget hurtig i hovedet – hvilket også betyder hun nogle gange tror hun kan zappe omgivelserne med undervejs i øvelser. Det skal luges ud.

Hun var en stjerne i går – og vi fik SÅ meget ros. Nyt sted, nye holdkammerater, ny træner – som jeg bad om at vade lige om ørerne på os i FVF – Fanny gjorde det bare SUPER. Eneste ting hun reagerede på, var hvis jeg gik lige direkte mod en genstand ( f.eks et mål – eller den store kegle, man bruger til “omkring” ), og drejede af lige før den – så skævede hun lige hurtigt til den undervejs. MEN – det er jo herligt håndgribeligt at træne på. Så super oplevelse.

Hun har virkelig rykket det sidste ½ år – helt generelt. Hun har modnet sent – ligesom mormor og mor, og det er bare en gave at kende linien og vide at “sådan er de”. Men nu kommer det med hende også! Fedt!

Hendes lillebror Balto er startet op med at gå schweiss, og er en haj til det – og jeg ved der er flere svenske slægtninge der er vildsporschampions. Det er lidt det samme – de går på blod.

Generelt tænder mine hunde meget på fært af vildt, så jeg har overvejet om vi også skulle prøve det. For bare at lave noget andet også. Jeg har haft en kursist til rally herude, der blev dansk vildsporschampion med sin hund, mens hun gik her.

Så nu har jeg lavet en date med hende – hvor hun skal starte os op. DET bliver sjovt.

I hele taget er der jo efterhånden SÅ mange muligheder for at træne med sin hund. Da jeg startede i sin tid var der LP – og LP, og ville man lidt andet kunne man vælge DCH.

Så kom rally til, hvilket var en kærkommen afveksling fra LP – varieret træning er godt.

Men siden er der jo kommet meget mere til. Freestyle/Htm – hvis man er til det, og færdighedsprøverne, hvis man kun vil indlæringen af tricks, og ikke nødvendigvis lave et helt program.

Man kan gå mere fast til hyrdning – hvad flere også vælger at gøre.

Så er der nosework – som er det nye “sort”. Umiddelbart siger det ikke mig noget, men det er jo er jo også en mulighed.

Spor – og særligt scweissspor……..også mulighed.

Jah – og så er der jo stadig DCH – og PH også.

Vore collier er ret “allround” – og kan være med de fleste steder.

Så det behøver aldrig blive kedeligt – altid noget at tage fat i.

Jeg tænder helt klart mest på det tætte samarbejde. FVF er f.eks yndlingsøvelsen. Kontakten med hunden…………

Derfor er spor og næsearbejde ikke lige “mig”. Passiv fører og hund, der arbejder selvstændigt. Helt klart godt for hunden – men jeg får ikke den der WOW oplevelse ud af det. Men tænker alligevel at give schweiss en chance nu – for jeg tror mine hunde vil synes det er fedt.

Jeg er i bund og grund nok mest til LP. Det synes jeg stadig – efter så mange år – er top spændende!! Elsker at bygge øvelserne op – og når det så spiller, er det helt fantastisk.

Jeg har givet nogle kursister + en FB gruppe en udfordring. Hundene skal lære tricket “ashamed” – at skamme sig. Hovedet skal under poten. Jeg har selv taget den også – og vi er snart færdige med den. Skal lige have luget de forsøg væk, hvor poten holdes lige ved siden af næsen – fremfor PÅ den. Men den er i hus om et øjeblik.

Genial aftentræning – dog med dårligt lys ift at filme 🙂 :

Jeg sidder her mandag aften – med et glas rødvin. Vi har lige spist lækker aftensmad herhjemme – gjort klar i forgårs, så det bare skulle varmes. Jeg vidste, der kom et par hårde dage.

Hundene har fået lange gode ture i formidddag – og igen inden maden her. De ligger splattet ud på hele gulvet og sover.

Mellem turene er hele hytten gjort rent, og græsset er slået for forhåbentlig sidste gang i år. Her dufter af træsæbe og stadig lidt af det vasketøj, der har hængt ude og tørret i den gode efterårsluft.

Der er tændt stearinlys, og den flotteste store buket i efterårsfarver pryder bordet foran mig ( gave fra Huxis familie – for at fejre hans fødselsdag 😀 ).

Det er svært ikke at føle sig meget tilfreds.

I går var jeg på Fyn, og den tur er helt klart også medvirkende til tilfredsheden i dag. Det var nemlig en rigtig god tur. Jeg var afsted med kun Fanny – og målet var en dag sammen med nogle aktive hvalpekøbere på Fyn – og så kom der en jyde med også, hvilket var aldeles fantastisk.

For noget tid siden var Trine og Erika forbi Rikke med deres 2 collier herfra og få dem instinkttestet på får. Det så super spændende ud – og var lidt anderledes end hvad jeg har prøvet. Hundene kom simpelthen på en løs flok får med det samme. Nøøøøøj – det vil jeg også prøve, tænkte jeg straks.

Jeg har kendt Rikke i mange, mange år – nok 10 år. Vi var en del af en lille “klike” som brugte hundegalleri en del dengang, og det endte ud i en weekend med overnatning i telt i Nordsjælland med en masse hundetræning og party 😀 Hele kliken holder stadig kontakt. Rikke har hele tiden hyrdet med hendes border collier, og fik hurtigt også får selv – og vi har af og til talt om jeg skulle over og prøve mine hunde på får hos hende.

Nu blev det så – og sikke en SUPER oplevelse.

Der er jo en gruppe på FB for Lapinetterne, og der er godt gang i den stort set konstant. Træning diskuteres en del – hvordan, hvorfor, metoder osv. Rally har også været på programmet – så af den grund valgte vi at mødes noget tidligere derovre, og så leje den lækre hal Rikke også har nu – til indendøre træning. Fin måde at teste hundene på. Nyt sted, indendøre – hvad kan de (?) Hvordan varmer man optimalt op osv.

1 times træning på det omkring rally. Jeg kunne have brugt meget mere tid 😀 Det der med motivation, opvarmning, hvordan man får hunden og sig selv til at yde optimalt i de 2 vigtige minutter – er noget af det mest spændende at arbejde med, synes jeg.

Derefter frokost – vi havde alle medbragt noget til puljen.

Charlie kom fra Jylland også – og det var STORT. Første gang jeg ser ham siden han flyttede hjemmefra som lille hvalp, og der er dælme sket noget. Han er blevet en KÆMPE hund. Har vist aldrig set så stor en collie før. Han er 1 år – og stadig ranglet at se til og mangler fylde, men nøjs han er høj – og lang. Derudover glad, nysgerrig og SUPER social dreng. Virkelig dejlig <3

Efter frokost var det tid til at lege med får – og det var en kæmpe oplevelse. Dixie var på først, og hun har været en del på får på det sidste, og havde klart allerede en del erfaringer. Der kunne de allerede begynde at træne på at få hende til at holde afstand, vende hende osv

Hera derefter, og hun var også meget tændt – og gjorde det super flot!! Sjovt at se – et vædderlam konfronterede hende flere gange – og hun veg bare ikke en tomme – det er dælme sejt af sådan en lille pige på 1 år.

Så var det Fanny – og jeg ved jo hun har instinkt. Hun er testet 2 gange tidligere og har begge gange været totalt oppe at ringe. Jeg har brugt meget tid herhjemme på at være yderst konsekvent og lært hende at ignorere alt der bevæger sig. 12 uger gammel sprang hun frem i snoren og ville hyrde biler. Hun har bare MEGET af det. Nu har hun lært det – og jeg er ikke længere bange for ulykker. Puh, det var jeg bare for da hun var lille og jeg så tendensen. Tænk hvis karabinhagen knækkede/snoren ditto – eller ikke var sat ordentlig på ? Så kunne jeg meget let ende med en hund, der blev kørt over.

Nu stoler jeg på hende – og hun er også første hund jeg har et sikkert indkald på – uanset hvad der sker.

Konsekvens har været godt, hvad det angår – og fasthed. Men havde det nu taget initiativet fra hende ? Kunne hun give slip og arbejde selvstændigt ?

Hæ – jeg tog snoren af hende, hun så fårene, løb 2 skridt, stoppede så og kiggede på mig. Tydeligt forvirret – æh, skal jeg i plads eller hva `? FRI sagde jeg……og hun gentog det. Svært at forstå hun godt måtte. GO GO GO GO – tag dem så………..og så løb hun derhen. Hun skulle lige bruge 30 sek. på at give slip på mig – hun er så vant til jeg styrer, når der er sådanne situationer, men så kom der gang i hende, og så var der knald på.

Jeg havde været spændt på om hun bare ville jage dem – men nej, hun havde fin fornemmelse for dem og balancen også.

2. gang hun var inde var hun endnu mere modig, og smagte også lidt på ulden på et par fårerumper ( Bed i ulden ). Helt normalt, fik vi at vide – hun skal lige finde ud af sine virkemidler, og at hun faktisk kan flytte dem med langt mindre pres.

Hende begyndte vi også at arbejde med, ved at presse hende til at skifte side. Det var dælme en fantastisk oplevelse og jeg havde helt 100 en lykkelig hund. Jeg tror gerne hun så jeg købte en flok får 😀 😀 “som smør at arbejde med”, sagde Rikke – hvilket jeg spurgte ind til – æh, smør ? Ja, masser af instinkt og drift, men reagerer super fint på de korrektioner hun får og retter ind.

Ahhh…….fedt!!

Charlie prøvede det for første gang – og er ellers en ung hanhund med alle hormonerne i gang og tæver er bare fantastiske!!! Han glemte lynhurtigt alt om Rikkes lækre border collie tæve der lå lige ved siden af – for der var jo får. Han var koncentreret, den unge mand – og gjorde et rigtigt flot stykke arbejde. Det var stort at se – både for mig og ejer.

Undervejs kom et par garvede border colliefolk forbi. Rikke har hvalpe nu, og den enes hanhund er far. Så de skulle se til hvalpene, men kiggede så også lidt på collierne. De var meget imponerede – havde aldrig set collier med det instinkt før, og syntes godt nok det var ret flot. De var virkelig overstrømmende……….Huh, det blev jeg glad for.

I hele taget er der bare SÅ meget at være glad for pt.

Det går op, og det går ned. Det ved vi – alt er balance. Der kommer sikkert også en regning at betale på et tidspunkt, for alt det optur – men lige pt synes jeg mange ting går godt, og så skal man huske at nyde det.

Det gør jeg – her med min rødvin og den renskurede stue.

Life is good!!!

4 stk. glade hyrdehunde <3