Lapinettes blog

Det er livlige tider her i huset.

Bobby er rejst hjem igen – og blev passet her 13 dage. Inden han rejste flyttede Saga ind, og der var overlap på 4 dage.

Mens de var her kom der visit fra Sverige – af Monica ( Monidesign collies ). Hun bor i Stockholm, Jeg var hos hende for et par år siden for at få parret trixie – Caseys søster. Desværre var hun sendt i al fald 3-4 dage for tidligt af sted af norsk dyrlæge – og den norske ejer måtte retur pga arbejde, så hvalpe blev der desværre ikke. Men jeg nåede jo at møde far hund irl – og var solgt til stanglakrids. Siden da har han lavet et kuld hvalpe i Sverige, så tanken meldte sig jo at prøve igen.

Monica og jeg har holdt kontakt siden, og hun ville gerne besøge mig og se mine hunde irl. Det blev nu – og hold da op, det var hyggeligt!! 2 dages non stop snak om collier. Masser af erfaringer at udveksle – og hun har netop været i Oklahoma til collie special – og havde maser af hæfter, bøger m.m. med som jeg kunne se. Hvor har det været spændende og super inspirerende.

Det er besluttet Fanny skal parres med Monicas texas – og vi vil begge have en hvalp 🙂 Det bliver spændende! Alt sammen. Der sker mange spændende ting lige nu.

Lige nu står den dog på gåture, gåture og så lige lidt mere gåtur. Hundene er delt op i hold. Jeg kan godt gå med alle på en gang, men jeg synes ikke de har meget ud af det. Jeg kunne så tage dem med på fritløbsområderne her på Amager – hvilket jeg også gør dagligt. Men ikke alle på en gang – jeg synes det er dybt unfair ved møde med en hund, at den skal stå over for en hel flok. Det er ikke fair. Det er et pres, der vil noget. Så kan den være nok så sød – og mine ditto – den fremmede synes det er overvældende.

Så jeg går nok ca. 10- 15 km dagligt pt – så glæder mig over kaffen er opfundet 🙂

Men til gengæld holder vi træningsfri. 2-3 uger uden træning tror jeg er sundt!

Lige lidt billeder fra de sidste dage :

5 Lapinetter + Silver på tur : Ginny, Saga, Molly, Fanny, Bobby og Silver.

4 Lapinetter på tur + Monica ( Smilla, Summer, Saga og Fanny ).

– og nu vil vi på tur igen 😀 Gang i den pt. Men dejligt!

Der er sommerferie nu – for mange mennesker. Også her i huset. Mine unger har ferie, og der er en del fælles aktiviteter på programmet.

Men jeg rejser ingen steder – og det kommer jeg heller ikke til så længe jeg har hunde.

Det er der nogle af husets hvalpe, som nyder godt af – for så kan jeg feriepasse. Jeg vil dog kun have 1 stk. ad gangen – eller ender jeg med ben så korte som en gravhund, for der skal gåes MANGE ture 🙂

Lige nu er Bobby her – og det er super hyggeligt. Man lærer dem at kende på en helt anden måde, når man har dem i hænder og er ressourceperson igennem en periode. Han skal være her 12 dage.

Bobby er blevet vasket og ordnet her ca. hver 3. måned hele hans liv, så han er vant til at komme her, men han plejer ikke at gå med hele flokken. Det kom han til nu – og han blev kastet lige ud i det. Fuldstændig problemfrit – lige snuse, snuse – og så “hej med dig”. Også gamle Gimli, som ellers er ham der kunne have et problem. Som yngre kunne han ikke lide andre hanner, og han er svag da han nu både er gammel og har gigt i hele ryggen. Der var bare intet – ikke så meget som en løftet overlæbe. Om aftenen sov de 2 ryg mod ryg.

Bobby er ellers meget dameglad, men han forsøger ikke at score damerne i flokken her. Det er helt alm leg de har. SÅ hyggeligt – og han er en dejlig dreng!

Inden han tager hjem igen, kommer Saga og skal bo her – og sidst på mdn kommer Bassie, så der er gang i det lille hjem.

Der sker også lidt på træningsrfronten, men planen efter LP1 titlen kom i hus ( RBM også ) var noget agility. Jeg har lavet aftale med anden træner her på Amager – jeg hjælper hende med fri ved fod med hendes hund – og hun hjælper mig i gang med agility. Så vi har mødtes et par gange – og timerne ryger af sted. Da Fanny tænder meget på legetøj, går mange ting her let – fremsendinger over flere spring f.eks. Der er rimeligt meget knald på, så det er MIG der skal være noget vaksere ved havelågen 😀 😀 Anbringe mig korrekt, kaste ting lidt tidligere end jeg troede osv – men spændende, spændende. Nu er jeg i gang med at shape slalom ind herhjemme – også fed opgave.

Sidste gang var Fanny oppe på A brædtet, vippen og igennem hjulet. Ikke nogen betænkeligheder overhovedet. Jeg tror virkelig agility lige er hende – så det er sjovt at arbejde med.

Jeg kan jo se nu, hvor Donna er “færdig” – både DKLPCH og DKRLCH, så havde der egentlig fint været plads til en sport mere. Hele 2 år er hun jo stort ikke trænet, da hun havde hvalpe – så der kunne godt have været plads til mere. Jeg er blevet skarpere til at indlære LP og rally, så egentlig går det en del hurtigere med Fanny end med tidligere hunde – og der er knap så meget “arbejde” i det. Man får meget med alderen, og jeg har intet behov for Fanny skal være DKLPCH 2 år gammel – tværtom. Jeg tror man skal passe meget på med at forcere den proces. Hunden skal have lov at modne. Såeh – vi spreder os lidt nu 🙂

Honey blev 10 år i går – så nu er der 2 gamlinger på 10 i huset – og lige om lidt følger Andrea trop. Jeg er super glad og taknemmelig over at de alle er her stadig!! De er også glade og friske – selv Gimli har det faktisk ret fint, og har haft det et godt stk. tid.

Såeh – nu vil jeg nuppe nogle hunde og smutte i skoven, så hjem igen – og så af sted med hold 2. Det giver god motion at have sådan en flok i huset 🙂

Bobby – alias Lapinettes Daddy Cool

Honeys fødselsdag med hendes efterkommere 🙂 Datter Donna til venstre, så Honey, dernæst oldebarnet Fanny og barnebarnet Bobby!

I sidste blog-indlæg beskrev jeg min træning pt med Fanny – og vores udfordringer. SUPER dygtig hund – hun kan alverdens lækre detaljer, og går bedste FVF jeg ever har haft herhjemme. Når hun altså “er” der 😀

Hun er en party-pige. ELSKER bare andre hunde og mennesker, og det er en ny udfordring for mig. Hun har ikke et udtalt pleaser-gen, som flere af mine andre hunde, og er heller ikke totalt syg med godbidder. Hun er så god at belønne med leg, som virkelig får hende op at ringe, men den mulighed er der jo ikke til prøver. Hun vil gerne spise godbidder osv – men jeg er vant til de vil hoppe på tungen for en godbid – sådan er Fanny ikke.

Hun er også meget selvstændig og mentalt stærk. Elsker at tæske af sted i tempo 180. Hun ville nok have elsket at træne “bruks” i Sverige 🙂

Nå – men udfordringer er udfordringer og det er også spændende at have “ny” type hund. Helt nyt er det ikke – for hun har også mange ligheder med mormor Donna, og det er velkendt. Men ikke så meget en pleaser som hende og langt mere party party.

Men – jeg synes en sådan opgave er spændende. For at nå sit mål – uanset om det er et delmoment, noget adfærd eller lign. – indebærer jo noget kommunikation, tune ind på hunden ( og måske sig selv ) og så finde vejen. Elsker det analysearbejde.

Så det har jeg brugt noget tid på. Ingen grund til at tæske rundt i stillingsskift, næseprøve osv – for alle færdighederne har hun. Men det “omkring” skulle der være en plan omkring.

Som beskrevet i sidste indlæg – jubler og jodler jeg for meget, så vælger hun mig fra. Er jeg neutral og rolig – så er hun meget tilbydende. Det var iagttagelse 1. Hun er trænet op i tricks – 10 mdr gammel var hun til uof. færdighedsprøve, hvor jeg nærmest stod med hænderne på ryggen og bare stille bad hende udføre tingene, og hun endte med stort set toppoints. Sådan er hun startet – med at have meget af initiativet selv. Når jeg begynder at jodle dyyyyygtiiiiiiiig, animere med hænder osv – så tænker hun ” Hvad er nu det ???” og bliver nok lidt usikker. Det var en iagttagelse jeg hurtigt fik i rally.

Så det er klart en fejl, jeg har lavet til hendes første LP1 prøve – og også rallyprøven i Næstved. Begge steder ankom vi, og hun syntes det var SÅ spændende med de andre hunde osv. Jeg var nervøs – det er nerverpirrende at skulle i gang med helt ny hund og så faldt jeg tilbage i auto-pilot, fra års vaner med de andre. Bliver mere animerende, stemmen ryger lidt op i falset og der jodles dyyyyyyyyygtiiiiiiiiiig, for at få opmærksomheden. Det forstod Fanny slet ikke – og hun kammer let over. Så ender man i noget hoppen op og bide i en arm, eller noget vov vov vov vov – eller også afsøger hun området for noget party hun kan afreagere på.

Lektie 1 : Nette, vær roooooolig.

lektie 2 : Hav Donna med, lad Fanny se hun lige trænes 5 min – og tag så Fanny.

Fanny har altid været alene til træning, ikke ventet i bilen og ikke måttet dele ressorucerne. Det tror jeg faktisk kan være meget motiverende at opleve 🙂 Så det har hun oplevet en del på det sidste 😀

Hun tænder på tricks – så i stedet for at varme op med 2 skridt frem, 2 skridt tilbage – så er buk og twist langt bedre.

Så det var planen for hendes prøver – som så var i lørdags. Der skal være en plan, synes jeg – hvad vil jeg opnå i dag, som er bedre end sidst. Fokus var prioritet 1 😀

Det gik fantastisk – hun gik flot program. 9,5 i lineføring, hvor hun dansede af sted ved siden af mig, bakkede ind i venstrevendingerne og smilede over hele hovedet 🙂 Hun bakkede i 2 skridt tilbage, og landede i en lille skæv plads. Derfor 9,5 – men masser af ros. Det VAR godt – bedre end Donna går.

Så fulgte en masse 10-taller, nogle 9,5 – og så 8 i søget. Hun løb ud inden jeg gav hende kommando + tyg i klodsen.

7 i dæk – nu var hun ved at være fyldt op, tror jeg. Plejer ellers ikke at drille – men der måtte 2 ekstrakommandoer til. Græsset var pladdervådt – men jeg synes ikke det plejer at være et problem, men er så en ting at teste den kommende tid.

Hun lå flot – og er generelt sej til at ligge derude. Hun lå 4 min til trænings i torsdags – med ro i blikket og tjek på det.

Så det var fratrækket – de ting. Småting………..og eller glad, livlig, dansende pige – fuld fart på indkald osv.

Jeg var roooooooolig. Efter øvelserne sagde jeg dyyygtig i neutralt tonefald, gav snoren på – og GIK ud til ringsiden. Havde jeg løbet og jodlet var hun muligvis røget i selvsving med hop, vov vov osv som konsekvens – og manglende hjerne.

Jeg er SUPER glad for dette mål blev nået. Jeg “ramte” Fanny lige præcis, hvor hun går allerbedst.

Vi fik 8 i helhed : Lidt mere appel generelt kunne ønskes. Et par, som kan deres ting.

Det har jeg tænkt lidt over – bladrer jeg igennem mine kritikker, ligger helheden oftest på 9-10 stk. – og der står en masse om fører støtter sin hund flot. Jeg plejer at være mere livlig selv, jodle mere osv – fordi de har fået de andre op i gear ( Casey skulle man nu heller ikke jodle med ). Har måttet lægge bånd på mig selv, for IKKE at gøre det med Fanny denne gang, fordi det var min plan for dagen.

Jeg har prøvet at google “appel” – hvad betyder det egentlig (?) Det er lidt svært at finde ud af. Der skrives bl.a. ift hunde – om en jagthund, der har en god appel – hvilket så oversættes til lydighed. Hmmm – jeg tror ikke det er det, som menes – for Fannys lydighed var fin.

Jeg tror – med streg under tror – at der menes fører skal “give” mere. Mere livlig, mere “på”, mere animerende – og måske juble rosen lidt mere til sin unge hund.

Det er så næste projekt – hvordan kan jeg lave en “performance” der giver dommer det indtryk er jeg er en SUPER positiv fører, der jodle-elsker sin hund – uden Fanny ryger i selvsving 😀 Det må jeg i tænkeboks over. Man KAN jo godt lide at se en ejer, der tydeligt er ved at kamme over af begejstring over sin dygtige hund – det kan jeg også godt lide at se.

Jeg har nok fremstået mere “kontrolleret” og måske lidt kedelig. Vore tempi var fine, jeg gik til i lineføring, jeg roste hende meget mellem øvelserne – men stille og roligt, og hun fik bestemt mange guffer ved sidelinien.

Men det var hendes “show” – det var hende der var “på” og jeg var mere passiv. Hun havde ansvaret for det – og det tænder hende. Jeg skal ikke gå ind og være for aktiv, for så kan jeg risikere hun trækker sig.

Næste projekt – hvor går grænsen (?) Hvor meget “appel” kan jeg fremstå med, uden det forstyrrer hende.

Spændende, spændende – man lærer sin hund at kende 🙂

Jeg ELSKER hende. Super dejlig lille arbejdshund, med en motor der vil noget.

Nu går vi i gang med agility også – der skal ske lidt nyt, end lydighed og rally kun. Kan mærke jeg trænger til at udfordres på noget “udebane”.

Men 166 points fik hun – og LP1 titel. LP2 er også ved at være klar – apport og felt kan hun – og hun elsker dem. Færdighederne er ikke udfordringen med hende – det er stadig det “omkring”. Nu holder vi lige noget sommerferie – med noget agility-træning, og så må der laves plan for efteråret.

Men de nye sko er ved at være gået til, tror jeg 😀 Er i al fald svært glad for dem 😀

Sidste blog-indlæg handlede om tilfredshed og om at nyde det, mens det går godt. Man ved aldrig hvordan morgendagen ser ud.

I sidste uge måtte ejer sige farvel til Harley fra mit første kuld, efter et aggressivt sygdomsforløb. Sandsynligvis kræft i næsen, men for at stille endelig diagnose skulle han igennem større undersøgelse i narkose – til en mindre formue. Da mistanken gik på kræft – og der alligevel ikke er noget at stille op i så fald, blev der forsøgt at give binyrebarkhormon, for at se om det havde en effekt + antibiotika. Det var desværre en meget kortvarig ( lille ) effekt, og så buldrede sygdommen videre. Han blev alment dårlig, tabte sig til skind og ben, og der var intet andet at gøre end at give ham fred. Harley blev 7½ år.

Jeg har været med hele vejen – og det har kostet en del tårer også hos mig. Han boede om hjørnet og vi har set hinanden meget gennem årene.

Dette har tiden været præget en del af. Samtidig går jeg og kigger på mine ældre vovser – på lige omkring 10 år, som stadig futter glade og tilfredse rundt – jah, bl.a Harleys mor Honey. Det giver da også nogle tanker i den tunge afdeling.

Man skal nyde det, når det går godt – og ikke tage det for givet.

Der er godt gang i træningen herhjemme – og ugen har også budt på en del aha-oplevelser i den afdeling.

Jeg var på et aftenkursus hos Johanna – i rally ekspert/champion. Det var selvsagt super – men viste også Donna er ved at være der. Hun er nu tilmeldt prøver. Vi lægger dog ud i ekspert, så de nye skilte kommer ind under huden, inden det hele også skal fungere på højre side. Det går dog godt med det – hun er super sej til at lære nyt.

Hund om fører under gang, har jeg brokket mig en del over – men den fungerer som den skal, var meldingen – så det glæder jeg mig over. Synes vi begynder at have overblik.

Aftenens store overraskelse var dog Fanny – som blev slæbt med. Jeg KAN bare ikke tage nogle steder uden hende. Sådan var det også med de andre, da de var den yngste 🙂

Hun kom i bur, og lå og kiggede på 1 times tid. Så var Donna træt – og den lille sorte kom ud – OG så arbejdede hun videre på samme niveau som Donna – endda lidt over. Hun er SÅ SEJ!!!

Jeg har en fantastisk dygtig hund – hun kan alt, hvad hun skal kunne og meget mere til, MEN – hun har haft problemer med at holde fokus. Bliver meget let afledt. En party-pige er hun. Det har jeg sukket en del over – men ved også godt det er alderen. Men det er sågu da irriterende at havde en superhund, der lukker ned, fordi en-eller-anden hund bare er SUPER spændende.

Men – det gode var, at det gjorde hun slet ikke denne aften. Hun arbejde en time med fuldt fokus. På et fremmed sted, med pladsen fyldt med fremmede hunde – og vi arbejdede tæt.

Aha – hvorfor så det (?)

Det kan jeg så arbejde videre med nu – men et bud er at Fanny altid er kommet ud af bilen først – og har været prioriteret som nr. 1. Det var hun ikke her – nu fik Donna det hele. Så det var en meget motiveret vovse, der kom ud og skulle arbejde.

Derudover har jeg klart en dårlig vane med at blive lidt hektisk på en rallybane – meget juble og jodle-agtig. Det har været godt og motiverende for Gimli, Andrea, Honey og Donna – og sidder på rygradden. Fanny skal man ikke jodle for meget til – så ryger hun i selvsving 😀 Der er en rumraket i bagdelen på hende – så man skal være rooooooooolig, for ikke at aktivere den.

Såeh – “nye sko” kaldte Johanna det. De skal lige gåes til – vi skal lære hinanden at kende + der mangler noget modning.

Men jeg synes det er super spændende at arbejde med – så hun er meldt til flere prøver, så kan jeg prøve forskellige ting af i praksis. Jeg har mange ideer 🙂

Færdighederne er jo kun 50 % – forberedelserne osv – er mindst lige så vigtigt.

Såeh – gang i den pt – og også hos mange af hvalpene herfra. SUPER spændende at følge med i.

Herunder Dixie på 11 mdr – hvis ejer er bidt af agility, og løb med sine gamle hund. Det går super, er meldingerne – hun er super dygtig. Rigtigt mange træner faktisk agility – hvilket jeg ikke ved ret meget om. Såh – har meldt det sorte turbo-dyr til en omgang agility – det må vi også prøve.

Mange drømmer om ny bil, dyre rejser, stort hus osv – i jagten på lykke og det gode liv.

Det, som gør mig mest lykkelig, er at sidde med kaffen om aftenen efter en godt brugt dag – og føle mig tilfreds. Dagen har været brugt godt, masser af frisk luft måske også – og nye lærdomme og erfaringer. Så kan man sukke en gang af tilfredshed – og det er lige der lykken kommer snigende…………

Lidt højtravende mandag morgen – men sådan er det nu engang.

Denne weekend har i den grad givet udslag på tilfredshedsbarometeret.

Årets Lapinettedag var i lørdags, og vi er efterhånden mange lapinetter. Man kan lave nogle rammer – men kommer folk (?) Hvordan rammer man bredest – for der er jo vidt forskellige interesser indenfor “hunderiet”. Nogle træner lydighed, mange nye træner agility, så er der rally – som nogen elsker, andre elsker at hade – og så er der en flok glade familiehunde også, som ikke træner noget videre, men har en aktiv tilværelse med gåture osv.

Jeg besluttede et kursus i “kropskontrol” – dels har det lidt været det nye “sort” i år rundt omkring, dels har alle hunde godt af det – og alle kan være med. Det er sjovt – og hundene plejer også at synes det er sjovt. Jeg er så heldig jeg kender Anette, som lige netop har det som sit speciale. Så hun blev hyret til opgaven, som hun tog imod. Det er jeg SUPER glad for.

Vi kunne være hos DCH, Roskilde – hvilket jeg også er super glad for. Der er stort klubhus + kæmpe arealer. Man kan træne – men også gå en lang tur, og stadig være hegnet ind. Vi er så mange, at vi må ud, hvor der er plads – og genialt at kunne rykke ind, hvis der skulle komme grimme byger. Det gjorde der så heldigvis ikke.

Vi måtte lave 2 hold – så Anette havde det ene, jeg havde det andet. Der var udfordringen så lidt rally + lidt om ” at lege” og boldmotivation.

Derefter stod den på turbo-indkaldskonkurrence – og undervejs var der kaffepause med mega mange kager, og til sidst sammenskudsmiddag.

Det var en FED dag.

Under middagen havde jeg lige 30 sek. hvor jeg summede lidt. Var træt efter lang dag, og også en del forudgående forberedelser – så faldt lidt ind i mig selv. Da jeg så blev tilstedeværende igen, blev jeg opmærksom på latter, snak og total feststemning 😀 Sjovt lige at “se” det udefra kortvarigt – men ja, vi har det altid super sjovt, når vi ses. Det er lidt spooky – en flok tilfældigt sammenbragte mennesker jo, men sådan føles det ikke. Glæden over at ses er stor. Det er en kæmpe gave for mig!!

Det er umuligt at finde en dag, hvor alle kan – og nogle, som ellers altid stiller op, måtte se sig optaget af hhv arbejde og familiearrangementer. Sådan er det!! Man kan ikke være 2 steder på en gang, Så kommer de næste gang, og så er der andre der ikke kan.

Det var SÅ fantastisk at opleve folk komme fra Jylland, fra Fyn – og Lolland/Falster – og så selvfølgelig fra hele Sjælland. Karin med tesla kom helt fra Karlskrona i Sverige – en tur på ca 5 timer. Hun overnattede hos Ellyn, som stillede op og lagde hus til – og de havde en super hyggelig weekend med skovtur osv, ved jeg!

Det var 5 sek. fra de var kommet ned fra Norge også med trixie – men voldsomme gigtsmerter i en hånd satte en stopper for det projekt dagen inden. Ja, så skal man ikke ude og rejse så langt! Fuldt forståeligt! Men at det overvejes – jeg er SÅ taknemmelig.

Jeg er SÅ heldig og glad for, jeg ser alle mine hvalpe kontinuerligt. Også dem, der bor langt væk.

Der er den “opdrætsmæssige” side af sagen – hvordan blev hvalpene/hvordan udvikler de sig (?) Hvilke kvaliteter går videre, i hvilket omfang osv. Så man ser hvad tæven “giver videre” – og hannen også, Nogle sider er stærke, andre forsvinder, og så ved man jo, hvor man skal sætte ind med videre avl.

Så er der også den følelsesmæssige. Alle mine hvalpe har en bid af hjertet med. Det er ikke nemt at sælge dem, og se dem flytte, skulle jeg hilse og sige. Så jeg er lykkelig, når jeg ser dem. Jeg tror mange så mig sidde med lille saligt smil forleden og bare glæde mig over at være sammen med mine små pus. Jeg fik mange hundekrammere og slik på næsen.

Så jeg er tilfreds helt ind i sjælen – her med morgenkaffen. Over en fed weekend, over at se hvordan mine hvalpe har det og udvikler sig – og over hele tilværelsen.

Lykke!

Man skal gemme det, samle på det – når modgangen også kommer. For sådan er livet jo. Jeg har 3 gamle vovser på ca. 10 år f.eks – Gimli bliver 10 år om 14 dage. De er i deres livs efterår. Sådan er det

PÅ vej hjem til Sverige kom Karin og tesla forbi her. De havde bestilt et bad hjemmefra og en omgang grooming. Super lækkert – for så kunne jeg have hende lidt mere mellem hænderne og “mærke” hende. Hun var kuldets vildbasse som lille – og det er hun stadig. Der er party party og virkelig vild leg i hende. Derfor var det hende, som kom til Sverige og skulle træne “bruks”. Hun er også god til det – og det tror jeg på. Der er dælme en rumraket bagi hende, men OGSÅ stor samarbejdslyst og super sociale kompetancer. Bliver spændende at se hendes MH – hun skal gå den i efteråret.

Smuk er hun også – synes jeg, som helt klart er kennelblind.:D 😀 Det var stort at se hende – første gang jeg så hende siden hun flyttede som hvalp.

Fanny er 17 mdr – og det er en udfordring!

Jeg elsker den hund, hvis nogen skulle være i tvivl 😀 Hun er glad dagen lang, nysgerrig, elsker hunde og mennesker – og vil SUPER gerne træne med fuld power.

MEN : de sidste 3 ugers tid har hendes fokus godt nok været noget tvivlsomt. Startede efter vores rallyprøve – og inden LP prøven 🙂

Hun begyndte at tabe hjernen. Kunne gå i stå i et skridt og stå og stirre intenst efter forbipasserende eller snuse til underlaget.

Hendes LP-prøve var en sløj omgang ift hvad hun kan. Så min hjerne arbejder jo – hvad sker der for hende ? Synes ikke vi har trænet for meget eller lign.

Men – det er jo alderen!!! Hun har hele tiden mindet mig om Donna træningsmæssigt – bare med mere tempo og power – og Donna var lige præcis sådan. Nu er jeg ved at få gravet gamle minder frem 😀 Husker stadig Donnas første rallyprøve – hvor hun snuste til skiltene, ikke gad gå med – og var spooky. Bagefter tænkte jeg – guuuud, hunden er dum, vi kommer aldrig til at træne 😀 😀

Men det gjorde vi jo – og Donna har nået alt man kan nå. MEN – det er åbenbart en spooky periode der 16-18 mdr alderen i den familie 🙂

Casey var slet ikke sådan – hun knoklede på og 13 mdr gammel fik hun LP1 titel med mange, mange points.

Men Fanny ligner mormor, tilsat en del mere party party. Pjat, fis og fjol – elsker hun 😀

Det er 7½ måned siden hun var i løbetid, så den er på trapperne. Jeg tænker den er med til at forstærke hendes adfærd pt. Den bliver god at få overstået. Hendes manglende fokus og fjol m.m. startede samtidig med hun også markeringstisser m.m. nu.

Såeh – en Klovborg ost tager den tid en Klovborg ost skal tage – det samme gælder husets lille vovse.

I dag var der så selvtræning med et par andre hunde-venner her på Amager. Vi har ikke trænet sammen tidligere – og nyt sted. Pludselig gik Fanny super………….akkeja. Brain/No Brain – that is the question!! 😀 😀 😀

Efter næsten 1½ times træning ( Donna var også på ) nuppede jeg denne video af Fanny. Hun kan jo godt, men tænder klart mest på leg.

I dag har jeg holdt “fri”. Dvs ingen hunde-halløj, andet end de obligatoriske gå-ture, som da også fylder en del af dagen.

Men den sidste tid har været hektisk, med megen aktivitet.

træning, prøver, mere træning og diverse andre ting. Lørdag gik turen til Sverige – for at kigge på hanhund til Summer. Man kan læse sig til mange resultater, men hjertefølelsen er lige så vigtig. Når alle resultater er som de skal være – så skal det også være sådan at ” Wauw, HAN måtte godt bo hos mig” 😀

Forelskelse er en svær str – den udebliver når man gerne vil have den ift Mr. Right måske…….. Andre gange kan den ramme med lynets hast. Har haft begge oplevelser på det seneste. Med hanhund til Summer altså 😉

Såh – hun vil blive parret ved næste løb, som forventes ca. august.

Meget spændende, synes jeg selv. Synd, der er fyldt op herhjemme :/

På vej op gennem Sverige ringede tlf – det var Liams ejer. Nu var Liam HD -fotograferet, og dyrlægen mente bestemt det var A hofter. Nu venter så DKKs dom, så det er endnu en spændende ting pt.

I går var der fri ved fod kursus her på Amager – hvor jeg underviste. 2 Lapinetter deltog + Fanny var med som demodyr. Hun er god til at vise belønning med leg, for hun tænder helt vildt på det. Hun kan også alle de lækre detaljer – og vise det. Nu skal hun bare lære at koncentrere sig mere end 5 sek. ad gangen 😀 😀

Det skal nok komme – hun er en vældig pjattet teenager, og jeg må indrømme at hende er jeg altså også ret forelsket i. Synes hun er superskæg 🙂

Ginny og Flora deltog – og efter kurset var der fri leg, hvor samtlige hunde fra kurset væltede rundt i en festrus. Ret hyggeligt. Fik dog lige fanget de 3 Lapinetter…………Ginny, Flora og Fanny :

Og fredag var Summer forbi………her med datter Fanny. Man kan vist godt se det er familie 😀

Ginny er det største madøre – her tigger hun godbidder hos Dan, som også var på kursus. Ginny er knap 11 mdr og begynder at ligne en rigtig lille dame :

Jah – i hele taget er dagene fyldt op med masser af oplevelser med hvalpene af huset. Hver uge ser jeg flere af dem – ser faktisk de fleste lidt hele tiden 🙂

Luna, Sweety og Harley har jeg også lige været sammen med – fra mit første kuld. De bliver 8 år til okt – OM jeg fatter det. Hvor blev tiden af ???

Men kan da godt se jeg har nogle ældre vovser herhjemme også efterhånden. Hvide på snuden osv – men alle er “still going strong”.

Det er lidt hektiske dage pt. Rigtigt mange bolde i luften, tungen lige i munden og håb om at huske det hele.

I går debuterede Fanny i LP1. Vi har trænet pænt meget på det sidste og det har gået rigtig godt.

2 dage før prøve, satte hun sig op i dæk efter 58 sek – hvilket var en ny ting. Argghh – hundetræning er tit 2 skridt frem, 1 tilbage ( også 1 frem, 2 tilbage nogen gange 😀 ), så sådan en ny forkert adfærd var jo bekymrende. Havde hun pludselig misforstået noget (?) I gang med at kode sig selv til noget andet (?) Havde jeg gået for hurtigt frem osv.

Fanny blev 17 mdr i går, og derudover forekommer det mig, at hun modner sent. Både i krop og hoved. I al fald hvis jeg sammenligner med de andre øgler herhjemme 🙂 Så hun er jo stadig et stk. ubeskrevet blad, og jeg er så varsom med der ikke skrives “fejlkoder” pt.

Så dagen efter stod på dæk-øvelser i alskens variationer – og hun lå bare som et søm. Så kunne jeg trække vejret igen 🙂

Jeg har ikke haft en hund som Fanny før – med så udtalte sociale kompetancer – dvs – hun vil hilse på alt og alle. Der er noget labrador over hende der. Partygenet er ligeledes udtalt.

Det forstyrrede vores prøve noget – og det må vi så have under lup nu. Allerede da vi kom, stod hun med ørerne tilbage og bare logre, logre – ved synes af alle de mennesker og hunde. Havde man sluppet hende, havde der været fest ud over stepperne.

Jeg synes ikke det plejer at være et problem til træning – hun ved godt, vi ikke skal hilse, men en prøve er jo et andet scenarie. Hele tiden folk og hunde, som passerer også tæt på – og ohhhh, så spændende.

Jeg havde bur med, som hun slapper flot af i. Vi gik pladsen rundt, fik kigget på det hele – og så i bur. Der lå hun fint. ½ time inden prøve havde jeg hende ude og varme på – og hun var bare “på” og arbejdede super.

Ind i buret igen – og så 5 min. inden tog jeg hende ud. Der virkede hun pludselig træt og ufokuseret. Det kom til at præge prøven. Momentvist gik hun fint, men ingen tvivl om omgivelserne trak en del fokus. Hun vidste godt, hun skulle blive ved mig, og ingen forsøg på at smutte – men oh, det var spændende lige at scanne ringsiden.

Ifm næseprøven tog hun rette søger, apporterede og var på vej i plads, og LIGE DER spottede hun ringsekretæren i teltet bagved ( var 3 m bag os ). Hihi – jeg så glimtet i øjnene og halen som røg op ( WEEE – 1 menneske, jeg skal snakke med ), og nåede lige at sige psssssssssst – og så satte hun sig i plads. Hun er sgu en orm!

Den helt store misere var dog hun satte sig op i dæk. Hun blev siddende på pladsen, hvor hun var afdækket, så forlod ikke stedet – men satte sig op, hvilket er lig med 0. Det kostede 1. præmien.

Men det er egentlig fint nok – for generelt trænger hun til en del mere prøve-erfaring og forstyrrelsestræning. Nu ved jeg lige, hvad der driller – og det er super fint. Vi skal ud en masse forskellige steder og træne – hvilket jeg helt klart har forsømt, fordi hun på vore træningssteder ikke udviser den adfærd. Der er der knald på og fokus.

Casey debuterede i LP1 13 mdr gammel – og fik 170 points, så vidt jeg husker – til en stor DKK prøve. Fanny er langt mere umoden end Casey var på det tidspunkt. til gengæld minder Fannys reaktion en del mere om Donnas i den alder. Donna var i samme alder oppe i LP1 for første gang – og samme sted i samme klub. Der fik vi en 1. præmier med rumpetten lige netop over vandskorpen. Hun satte sig også op i dæk, og var ukoncentreret. Fanny ligner mormor meget træningsmæssigt – har jeg hele tiden syntes – og så tilsat enorme mængder af pjank og pjat 😀 Der er så også mere tempo på hende, end på Donna – når hun altså er “der” 😀 😀

Skal nok blive nogle spændende år – og titlen skal nok komme i hus snarest – men det vigtigste er jo at få lagt en god grund nu her, hvor hun er en ung hund. En god LP hund topper, når den er 4-6 år – og der er jo længe til.

Den sidste uge har hun ikke rigtigt villet spise heller, sjat-tisser, og samtlige hanner vi har mødt ( også i går ) er helt 100 på hun er på vej i løb. Det er super – der plejer at følge noget modenhed med løbetid nr. 2. Hun flirtede voldsomt med collie-hannerne i lejren i går, så noget manglende fokus kan sikkert også tilskrives de drifter. Donna/Summer/Smilla – og de linier – er som unge meget påvirkede op til/under løb.

Fannys mor Summer har dælme generelt også været pjanket generelt ifm træning – men gik et SUPER flot LP2 program i går. Nøjs, jeg er glad for jeg så det. SÅ lækkert at se på.

Og onkel Rammstein gik ligeledes et super flot LP1 program – hvilket var hans debut i klassen. Han fik 1. præmie og titel – imponerende flot.

Så total glæde og tilfredshed i Lapinette-lejren – også med Fanny. Hun gjorde mange ting fint også. 8,5 i helhed – og en masse pæne ord – bl.a. “flot at se på”.

Det syntes jeg så måske ikke det var – men det ER også udfordrende de sidste år at have groet sammen med mormor Donna, som bor på venstre side, kun ser mig – og adlyder mindste vink – og nu have en partyøgle boende der 😀 😀 😀 😀

Fanny var til gengæld godt nok helt færdig i aftes. Sådan en dag brænder hjerneceller af. Så kunne pludselig ikke finde hende – og så var hun gået i seng i brusenichen 😀 SÅ er man træt!!!