Lapinettes blog

Så er det tid til en lille update.

Her går vi lidt i ventens tider. På forår – først og fremmest. Når man gerne vil træne hunde og elsker at være udendøre det meste af dagen, så har det senest vejr godt nok været nederen. Regn, blæst, rusk – og mudder over alt. Ikke voldsomt motiverende.

Dog har jeg været ude og træne kontinuerligt – selvfølgelig, for vovserne behøver det. Men det er altså bare ikke det samme, som når solen skinner og det bare er rart at være ude. Det er lidt på trods. Man siger dog, at verdensmestre træner i regnvejr – så der burde i princippet vente et verdensmesterskab forude 😀

Jeg venter også på løbetid. Pt er det 10 mdr siden Prima var i løb, og nu hun kommer i løb, skal hun parres. Det er jeg også meget spændt på.

Bobby har været forbi dyrlægen og få tjekket sin sæd – og den er top super. Over 90 % levende sædceller, så nu er det “bare” at vente.

Han skulle have parret en svensk tæve nu, som er i løbetid og topper lige disse dage. Men dagen inden afrejse, får den svenske opdrætter et slemt galdestensanfald, og ligger pt med feber og har det rigtigt skidt. Så det duer jo ikke at køre så langt.

Donna var meldt til udstilling sidste weekend. En dobbeltudstilling under DCK. Det var ganske overvældende at stille med en så gammel hund ( 11½ år ), og så komme hjem med 2 championtitler. Både DKCH og KLBVECH. Utroligt søde dommere, begge to – og rigtigt mange fine ord om Donna. Den ene gav mig hånd, og sagde “Tak fordi du kom med hende – det var en fornøjelse at se”.

Der skulle jeg lige tage mig sammen og holde masken – for det er lidt følelsesladet at stille med hende, når man ved hun er i sit livs efterår. Om 7 mdr har hun samme alder, som hendes mor havde, da jeg måtte sige farvel til hende.

Hun virker dog totalt frisk og fit. Ikke noget gigt at se/spore – og bevæger sig adræt og smidigt. Hun er dog ved at få noget stær på øjnene, kan man se – og stemmen er blevet hæs. Så jo – hun er ved at være en ældre dame.

Ingen tvivl om de øvelser jeg laver med hende, har rykket HELT vildt. Styrketræning, coretræning og balancetræning. Det kan anbefales enhver, der har en ældre hund – for det giver klart SÅ meget livskvalitet i alderdommen.

Kayleigh blev også udstillet – og var totalt en loppe. Jeg har kun lige trænet “stå” med hende en enkelt gang, og det var for lidt. Caseys cancer m.m. har gjort tiden er løbet fra mig og alle planerne om træning. Alligevel blev hun BIR, hvalp på den ene udstillig med SL og flot kritik. Vi må i skarp træning til næste gang 🙂

Prima er nu totalt klar til at gå op i en færdselsprøve. Til træning de sidste par gange hun har leveret helt i top. Kæft, hun er god. en Beg AB er også målet for i år, og lydighedsdelen er top super – og sporet mener de også derude er klar. De laver prøver her i april, og syntes bestemt vi skulle tilmelde os. Jeg har SÅ MEGET LYST!! Nøj, hvor ville jeg gerne ud og fyre det program af – for det sidder bare. Men – løbetid. Det er overvejende sandsynligt hun har været i løb og er parret der i slutningen af april. Så det er noget med hver ting til sin tid – og jeg har forhåndstilmeldt mig til efteråret derude nu. Så har vi et mål der. Jeg ved fra Donna, at når hvalpene er flyttet, så var hun bare SÅ klar på træning. Jeg tænker det nok giver Prima samme boost – og modenhed, og der intet forgjort er i at vente.

Men det er et evindeligt dilemma, det der………….hvor opdrætterkasketten tørner sammen med trænerkasketten.

Fanny trænes i rally – det er helt nyt for hende med at gå på højre side, men der falder i den grad også en del brikker på plads pt, så vi nupper et rally-år.

Donna er skam også meldt til prøver i rally – hun skal holdes i gang jo 🙂

Fanny – en enkelt heldig dag med lidt sol

Så er der en status på Casey. Vi var ved dyrlægen mandag, hvor hun blev scannet. Det var en dag imødeset med VÆLDIG meget spænding og et strejf af dårlige nerver.

Der var 3 mulige scenarier. Enten var tumoren status qou, eller også var den vokset – eller blevet mindre. Selvfølgelig håbede vi på det sidste, og hendes operation ( sterilisation ) blev netop lavet i håb om det kunne få den konsekvens.

Men hvem kan forudsige cancer ?

Som skrevet har jeg brugt meget tid på at læse om cancer – og primært hormonelt betinget cancer. Der er mennesker, som har beskrevet gode resultater med Dr. Budwigs kur. Hvo intet vover…………så Casey har fået de tilskud, som beskrives der, siden hun kom hjem.

Uha – det var spændende nu – og dyrlægen var lige så spændt som jeg var. Jeg tror måske også hun havde savnet Casey lidt – der var tydeligt stor gensynsglæde 🙂 Verdens bedste dyrlæge, som har patienten med rundt over alt – og med ind og sove på vagten.

Det var en overraskende scanning – tumoren var simpelthen skrumpet helt vildt. På kun lidt over 14 dage var den nu ½ str. I stedet for ca. 6 cm. var diameteren nu på ca. 3.

VILDT – og det virkede også til dyrlægen var overrasket over SÅ godt resultat så hurtigt.

Sådan en kæmpe lettelse – og kæmpe glæde.

Casey selv var totalt upåvirket af at være hovedpersonen i dette drama – og var mest optaget af at tigge godbidder 🙂 Hun er totalt sig selv igen – set udefra. Nu er håbet af tumoren går i dvale – og den dag Casey dør, bliver det med den – og ikke pga den.

Igen sagde dyrlægen: Altså – jeg forstår ikke hun snart er 9 år, hun virker mere som en på 2 ??!!!

Og ja – masser af liv, party og glæde i Casey – så jeg er SÅ glad for at kunne beholde hende noget endnu.

Garantier gives ikke – vi VED ikke om tumoren kan have nået at sætte små metastaer andre steder, som man bare ikke kan se endnu. Men hvorom alting er, så har Casey det topsuper – og vi har al fald vundet noget tid. Forhåbentlig meget!!

I torsdags lavede jeg et blogindlæg, der hed noget i retning af tilfreds.dk. Det handlede om det bare går SUPER med træningen. Prima og jeg havde været ude og gå spor med Iris fra schæferklubben – og vi fik så simpelthen så meget ros.

Af en eller anden grund blev det ikke gemt (?) Da jeg ville læse det igennem efter “gem” var det pist borte. Nå – sådan er det. Jeg gad altså ikke skrive det igen.

Næste morgen var det en helt anden virkelighed, jeg måtte se i øjnene.

Jeg går her og kigger på mine gamle hunde på 11½, 12 og 13 år, og mærker hele tiden efter, hvordan de har det. De har det godt.

Jeg har slet ikke overvejet, der kunne blive noget med de yngre.

Natten til fredag var Casey urolig og ville ud kontinuerligt. Jeg stod op 7-8 gange og lukkede hende ud. Hun satte sig som skulle hun besørge, men der skete intet.

På morgenturen fredag ( ned i skoven her ved siden af mit hus ) kunne jeg så pluselig se hun blødte bagtil. Ahhh – løbetid, tænkte jeg. Så var det derfor hun var så urolig.

30 sek efter måtte jeg sande det ikke var løbetid. Blodet løb ud af hende – det var en styrtblødning. Vi vendte straks om og hjemad – og hurtigt var hun smurt ind i blod. Det løb ned af bagbenene på hende, hen ad maven og der lå plamager på jorden efter os. Hun satte sig for at vaske sig og rettede sig op igen med blod i hele hovedet. Hele snuden var smurt ind. Op i panden – selv ørerne dryppede af blod.

Jeg undersøgte hende jo og konstaterede det kom fra skeden – og vi lignede hurtigt begge nogen, der havde været udsat for et trafikuheld. Jeg ringede til min dyrlæge og fik fat i en dyrlægestuderende. Sagde det var mig, og at jeg ville tale med en dyrlæge. “De har ikke tid – de opererer” var svaret. Okay,svarede jeg – og ringede videre til den lokale. Forklarede dem sagen, og de trak sig på opgaven – det var mere end de turde stå med. Så står man der med en hund der bløder ud over det hele, og er i risiko for at forbløde – og ingen kan hjælpe ??? Afmagten er stor 🙁

Jeg ringede til min dyrlæge igen – fik fat i samme fyr. Sagde det var mig igen – og nu græd jeg. I SKAL HJÆLPE MIG!!!! Jaja, sagde han – bare kom.

Jeg har prøvet en fødsel med en styrtblødning – Caseys søster – hvor vi fik at vide, at var vi kommet 2 min senere, var hun død. Det her blødte mere, syntes jeg. Jeg var ikke sikker på Casey ville overleve turen.

Men hende i bilen, og bare af sted. Endnu en gang babu udrykning til Ølby.

Da jeg kom frem, var min dyrlæge klar. Casey ind og blive scannet. Kæft, hvor så hun ud. Totalt indmurt i blod 🙁

Min dyrlægen er verdens bedste. Det var bare ham den dyrlægestuderende i tlf. der ikke havde formuleret sig helt smart, tror jeg. “En anden gang kommer du bare” fik jeg at vide – “du behøver ikke ringe først”.

Nina scannede – og fandt på 2 sek en kæmpe tumor på livmoderhalsen. Det var den der var sprunget, og nu stod blodet bare og pulsede ud.

En tumor ?? Cancer ???

Svaret var ja. Men ikke umiddelbart en meget aggressiv form. Det kan man åbenbart se på konturen.

Åha altså – lille Casey. Verdens bedste lille blå pige. Bliver 9 år til maj – slet ikke til at rumme.

Dyrlægen sagde hun havde en chance. Måske. Man kunne sterilisere hende, og få tumor med ud. Hun mente ikke umiddelbart der var metastaser.

Ja – men så gør vi det!! Og jeg kørte hjem og lod Casey blive tilbage. Det skulle ske ret hurtigt, pga blodtab. Hun ville dog ryge i væske et par timer først, for at stabilisere hende og kompensere for det blodtab hun havde haft.

Åha – sikke en dramatisk morgen, og hvor gik det bare hurtigt. Mig hjem uden Casey – og nu med en diagnose på cancer.

De ringede over frokost – nu var hun åbnet og de kiggede på det. Det var kompliceret. Tumoren kunne ikke lige pilles ud, idet den faktisk sad indlejret i skeden – og omsluttede urinrøret. Havde det været et menneske havde man fjernet det hele og personen var endt med en pose på maven. Det kan man ikke med en hund.

De ville underbinde det blodkar der stod og pulsede og så sterilisere Casey, idet tumoren hentede sin blod og hormonforsyning fra livmoderen. Dermed kunne man håbe på at stække den så meget, så den efterfølgende ville trække sig sammen og ikke være til gene.

ja – go for it, sagde jeg – og de stor efterfølgende 2 kirurger og en sygeplejerske og opererede på Casey. Den ene dyrlæge åbnede hende fra mavesiden og steriliserede.Den anden gik op gennem skeden og underbandt det blodkar på tumoren, der stod og tæskede blod ud.

En tumor har øget blodtilstrømning og den har var spændt til bristepunktet, så det væltede ud med blod.

De ville gerne beholde hende om natten – men operationen var gået godt.

Dagen efter fik jeg hende hjem – overraskende frisk og med glimt i øjnene.

Jeg nåede at have hende hjemme 2 timer – så stod jeg med en ny styrtblødning. Jeg anede ikke om det var en syning der var gået eller hvad det var – så endnu en babu tur til Ølby.

Det var sandsynligvis et sidekar, der var sprunget. Nu blev hun indlagt, for hun måtte være under opsyn 24/7 – og så hun hurtigt kunne få hjælp, hvis mere skulle opstå.

Endnu en gang meget voldsomt. Hun sad i entreen, vaskede sig – rettede sig op, og så gik “blodet”. Fuldstændig når man ser på amr. film at vandet går hos en fødende kvinde. PLASK, sagde det – bare med blod. Hele entreen lignede et slagtehus. Jeg satte snor på – og kørte. Så måtte jeg gøre rent, når jeg kom hjem ( og det gjorde min søde søn så inden jeg kom hjem <3 )

Endnu en gang måtte jeg lade Casey blive tilbage, og hun endte med at bliver der et par døgn. Men jeg fik et par daglige updates dernedefra. Casey syntes ikke det var über fedt at sidde i bur – hun er en selskabspapegøje, sagde min dyrlæge. Så Casey kom med rundt. Med op og se TV i pauserne i vagten, og hyggede sig helt gevaldigt. “Hun virker vældig tilfreds med at være her – ikke ked af det eller noget. Hun vil bare gerne være med”. Jeps – det er Casey i en nøddeskal – hun ELSKER mennesker og selskab!

Verdens bedste dyrlæge!! Hvis ikke jeg har sagt det gør, bør det bestemt gentages.

Ikke flere blødninger, så i forgårs kom Casey så endelig hjem.

Nu er det så spændende, hvad der sker. Tumoren skulle gerne skrumpe, når den primære blodforsyning er lukket af. Hormonforsyningen ditto. Det er i al fald den chance hun har – at den gør det. Men cancer er noget uforudsigeligt lort, så ingen ved om det sker. Så det eneste jeg kan gøre her, er at forkæle hende og holde hende totalt i ro, for at undgå flere blødninger.

Trods det, kom der en mindre en i går. Jeg fik hende ned og ligge og så stilnede det af. Dyrlægen ville ikke kunne gøre noget alligevel.

Vi tager en dag ad gangen. Jeg har nok brugt 6-7 timer i døgnet på at google cancer, og hvad man evt selv kan gøre. Der er visse tilskud man kan prøve, når det er hormonpåvirket cancer som Caseys er. Dem får hun nu. Uanset hvad det ender med, vil jeg kunne se mig selv og hende i øjnene og sige jeg har gjort ALT.

– og så håber vi det ender godt.

Nogle hårde døgn. Siden fredag har vi levet i et vakuum. I dag var første dag hvor jeg stod op og følte mig udhvilet og med ro i hovedet.

Prima, Fanny og Donna er blevet trænet godt og grundigt, og Casey og de 2 gamle har fået godbidssøg i hele haven. Nu sover hele koret og jah – jeg drikker kaffe og opdaterer her.

Utroligt så hurtigt verden kan slå en kolbøtte.

4 vindblæste vovser – Casey til højre.

En weekend, hvor man kunne læse hos diverse medier ” FARLIGT VEJR” – ” SNESTORM” og “25 cm sne”.

Tjah – ikke noget jeg har set noget til 🙂 Det sneede da godt nok lidt i morges, men så blev der plus-grader, og nu er det bare det sædvanlige sjapværk derude – og nej, det blæser ikke.

Så ingen undskyldninger for ikke at komme ud og lave noget fornuftigt med de små vovser 🙂

Torsdag var der selvtræning med rallydamerne 🙂 Nogle collie-folk og eks-colliefolk nu med andre racer, som giver den rally-gas. Super hyggeligt og givende.

Det er de sidste gange startet med ivrige førere, som kommer farende ” Jeg skal lige spørge om noget” – og så har de 100 spørgsmål og refleksioner ift det vi lavede sidst, eller deres træning pt. Det er sågu da fedt – lækkert med det engagement <3

Jeg havde også en klar plan – Prima synes pt det sværeste er at gå “gruppe”, som man jo skal i brugslydighed. Man går først en herrelang lineføring – og ender til sidst med at gå ind i en gruppe af 4 mennesker. Der skal man gå rundt om et par personer – mindst så man får “tegnet” et 8-tal, og så skal hunden ende med at sætte sig i plads inde i midten.

Det er SVÆRT, siger Prima – i al fald i sch. klubben, hvor vi altid har det 5 min i “tak for i dag”. Så er det fordi det er SVÆRT generelt, eller er det svært, fordi øverste etage er ved at være lidt brugt ? Det ville jeg gerne have testet – så 3 rallydamer lavede en gruppe, og så fik Prima lov at komme direkte ud af bilen og nuppe “gruppen”. Hun dansede rundt i den flotteste FVF – så det er et spørgsmål om, der stadig ikke er så mange RAM i den lille hjerne, at hun kan holde fokus og intensitet så længe af gangen. Fin info.

Super fedt med den selvtræning, hvor man kan prøve en masse ting af.

Fredag stod den på selvtræning med Tina. Tina træner hos mig, og er i gang med LP3 – så super at nørde lidt.

Fokus med Prima de her 2 dage har været ( udover gruppen ) apport – og hallelujah, hvor det rykker.

Det har været en sej en. Hun har kunnet en perfekt apportøvelse med 650 gr apporten som ganske ung, og pludselig blev det forhekset. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men hun løb ud, kiggede på den – og kiggede så på mig med nærmest en rynke på næsen.

Det var et kæmpe arbejde at få en LP1 apport prøveklar 😀 men det lykkedes – men ikke med den vilde lyst og YES-attitude.

Det vil jeg altså have – og når man snakker brugssport SKAL øvelserne udføres med stor begejstring og højt tempo. Det er ikke noget med at det giver flere points eller ser pænere ud- der SKAL være stor intensitet i alt de gør. Super sundt at arbejde med, for man kommer hele tiden til at have som 1. prioritet at hunden synes det er FEDT!!

Jeg købte en ene-time med Trine Rafn, hvor dagens emne var “apport” – og så nørdede vi. Jeg blev bekræftet I, at det jeg gør i forvejen er fint – og så blev jeg præsenteret for en “skumapport”. Bærestykke af træ – endestykker af skum, så skulle vovse smide den, gør det ikke ondt at få den over tæerne.

Man må aldrig gå ned på udstyr – så jeg købte fluks et par stykker og en lignende med endestykker af træ.

Derudover har vi nu målrettet arbejdet med det – og kun trænet apport. Dagens mulighed for at lave noget med mor fører – er at tage en apport. Nå, det ville du ikke ? NÆSTE – Fanny, kom her 😀

Jeg kan næsten ikke tro det – men på en uge har vi nu en færdig apportøvelse med perfekt aflevering i front <3

Nogle gange er det dælme føreren, det handler om. Som slår i bordet ( eller sin egen hjerne ) og siger : SÅ, nu skal der dælme ryddes op i det her.

Primas FVF er uotstanding. Vi blev stoppet af flere schæferfolk i klubben i dag. De sidder i klubhuset og kan se vi træner på holdet. ” Æh – den der FVF – den er godt nok fantastisk. Sikke en gejst den går med – hvordan har du gjort det ??”

Og sidste gang – 2 damer stoppede mig : ” Vi vil gerne rose dig

Mig : Nå ?

Damer : ja, du har godt nok flair for at træne hund – det ser super godt ud.

Mig : Nåeh, det er lidt snyd – jeg har gjort det i mange år 😀

Damer : Jojo, men man skal rose, når man ser noget, der er godt

– og ja, det skal man <3

og det er FEDT at få at vide. Ingen kender mig derude, eller ved andet end der er kommet en med en collie.

Helt ærligt – jeg havde regnet med de ville grine af hende, med den lille collie. En collie er jo ikke en rigtig brugshund – men et eller andet på linie med en komodovaran og ca. lige så sjov at træne med ( sagde en “brugsdame”en gang til mig 😀 )

Men – de er SÅ søde derude. Mine hvalpechipper er i Bestyrelsen – og vi har nu en aftale om at gå spor sammen. Rygterne siger, hun skulle være super dygtig.

Jeg tror det er sundt at skifte cirkler nogle gange. Komme ud og opleve lidt andet. Se sig selv og sin træning lidt udefra og i en helt anden kontekst. Jeg har ikke været så motiveret og tændt på træning de sidste mange år, som nu. Da jeg startede med at træne brugs-træning i belgierklubben, var det et boost af den anden verden. Måske også fordi de bruger driften hos hundene i høj grad til øvelserne, fremfor det er noget FY, der skal pakkes væk. Det har jeg jo gået og fiflet med de sidste år, og er svært begejstret for. Klik, godbid er super fint til indlæring af detaljer, men kan IMØ ikke stå alene.

Fanny træner højrehandling – og højrehandling og så lidt højrehandling. Det begynder også at komme på plads nu, så vi skal nok blive klart til rally ekspertklassen i år.

De nye øvelser har vi også taget hul på, og jeg synes ikke det virker til at være så vanskeligt. Så det skal vi også nok klare.

Eneste lille hjertesuk er at samtlige sportsgrene disse år “strammer op”, så det kan betyde man må ud i at vælge. Jeg har altid trænet LP og rally samtidigt. Jeg kommer til at vælge fremadrettet, når jeg også vil træne spor. Det bliver rallyen, der ryger. I al fald i første omgang og med Prima. Det kan vi altid lave, når hun bliver moden og ældre. Men der kan man ikke gå i gang med LP / Brugs – og lydigheden er et super fundtament ift rallyen. Der er så mange ting, hundene bare kan, når de har deres grundlydighed. Følget kører af sig selv som en maskine – og kan skal ikke bruge krudt på om den følger med eller ej. Alle øvelserne kan så bygges oven på som pynt på lagkagen.

Stå, sit, dæk og holde positionerne – fremsendelse – rigtigt meget har man med udover forståelsen af et følge.

Så det knokler vi altså først med her – og det har jeg i øvrigt også gjort med Fanny. Så er det ikke så vanskeligt at garnere følget med små krummelurer og små øvelser undervejs.

Jeg har opdateret Hvalpesiden med forventede parringer ( og forhåbentlig hvalpe ) her i 2019. Også noget at glæde sig til 🙂

Så er vi i gang igen 🙂

2019 tæsker derudad for fulde gardiner.

Jeg synes tydeligt man kan mærke dagene bliver længere og lysere nu, og det giver en god energi.

Der er kommet gang i en masse træning, og der begynder at komme lidt overblik hos mig omkring hvad vi skal og hvorfor.

Jeg slog op, at hvis der var interesserede colliefolk, der ville være med til at holde rally-hjulene i gang her over vinteren, så kunne vi mødes. Det var der – og vi mødes hver torsdag. Så har jeg sat en bane op på ekspert-niveau ( der er de fleste ), og så bliver der trænet igennem.

Sidste torsdag var det en 2½ times event – med kaffe/kage til sidst 🙂 Vi træner selv side om side – eller tager en af gangen, hvor de andre kigger og giver råd bagefter. Det fungerer super godt.

Jeg har Prima med og træner lydighed med – og bruger det som forstyrrelser. Fanny og Casey træner rally.

Det er rigtigt,rigtigt sjovt at min allerførste hundetræner i collie-klubben også deltager. Super hyggeligt også. Rigtigt sjovt at høre hendes oplevelse af Prima, da hun så hende. ” Hold da op – den er jo som en border collie, den der” 🙂 Ja – ved lige, hvad hun mener 🙂

Jeg har ikke tal på hvor mange gange folk har spurgt om Prima er en blanding af border collie og collie 🙂

Hun er lynende hurtig og intens, hvilket er super fedt. Men jeg er glad for hun ikke er min første træningshund 🙂 Man skal være vaks ved havelågen for at følge med.

Fanny er ved at fange højrehandling rigtigt godt endda – så begge piger rykker gevaldigt. Det er vildt spændende lige pt 🙂

Casey arbejder også super fint med championøvelserne, så det er dejligt.

Derudover er Prima jo ( som skrevet ) blevet meldt ind i den lokale schæferklub. Den ligger i et hjørne af Amager, jeg ikke rigtigt kender. Langs motorvejen. Man kører og kører ude af i et øde hjørne af Amager Fælled. Det er faktisk ret uhyggeligt – totalt krimi-agtigt. NÅ – men når man har kørt der, så kommer man til en masse lave bygninger. Det er Kbhs skytteklub, noget jagtklub – og der er riffelbaner og friskydnings-baner og jeg-skal-komme-efter-dig-baner.

Man kører og kører langs det, og er pludselig landet i en rede af grønne mænd med høreværn på.

LIGE på den anden side af det ligger schæferklubben. Allerede inden jeg fik stoppet bilen, lød det som om nytårsaftens-dejavu. HOLD da op en larm. BANG, BUM, KNALD

Midt i det stod en anden mand i grønt – lidt mere afdæmpet grønt måske. Det var træneren.

“HOLD da op en larm”, sagde jeg så – “Hva´” ?

Nej, det sagde han ikke – det var bare lidt sjovt at skrive 🙂 Tjah, han var vant til det, sagde han – og de fleste hunde tog det også pænt. Jeg var sågu spændt på hvad Prima ville sige til det. Hun er skudfast, jow – men det her var ret overvældende.

Hun var da ligeglad – kom ud at bilen, og så var det bare to store stirrende øjne, der hele tiden ville fange mit blik. Hvad skal vi ?? Hvad skal vi ? Hva´hva´ hva´?????

Jah, vi skulle så træne – og der blev kørt en beg B prøve igennem – hele programmet. Super fint. Vi er kun 3-4 stk på holdet – og faktisk holder klubben vinterferien, men træneren synes ferie er opreklameret, så han kører bare på.

Så jeg har fået 6 gange træning her for 50 kr – i alt. Masser af skudtræning er ganske gratis 😀

Vi var også af sted i går – samme bang, bang og det meste B program igennem igen. Der var han inde og hente 4 personer i klubhuset vi kunne gå gruppe om – og så havde vi træning med skud. Ja – som om det ikke kunne være nok med alt skyderiet i forvejen. Men nogle hunde reagerer på 6 mm pistolen, selv om der skydes så meget derude i forvejen.

DEt var sjovt – vi skulle gå lineføring imens – og det gjorde Prima glad og fro. Bang, bang, bang sagde det – 3. verdenskrig var 70 m væk i form af en hær af grønne mænd, der plaffer orange kugler.

Så hørte jeg lidt puf, puf i det fjerne – det var 6 mm pistolen. Den druknede totalt 😀 😀

Prima var herre ligeglad.

Jeg synes det er god træning. Det er hele øvelser der køres af hver gang – en færdig lineføring, en færdig sit og dæk unger gang osv – men det er fint. Indlæringen kan jeg selv klare – det er super fint på denne måde at få overblik, og man finder ud af om man kan levere ved kasse 1 – og hvad der så skal hjem og pilles i.

Jah – og prøven har jeg jo så, men vil jo gerne have en færdselsprøve i år, og det er jo lidt af det samme. Prima har rigtigt godt af at få trænet gruppe kontinuerligt i al fald – for uh, det er svært at koncentrere sig når man går rundt om 4 søøøøøøøøøøøøde mennesker 😀

Næste gang skal vi have det store flugtspring. Det er jo dælme højt. Jeg er klart lidt en tøsedreng. Tænker ofte – ohhh, kan mit lille pus mon klare det her. Men altså – hendes familie i Tyskland laver jo ikke andet, så det er godt jeg får udvidet min komfortzone lidt.

Apropos familien i Tyskland – den er SÅ hyggelig. Jah, og så er det jo ikke fam. i Tyskland. Vi har nu familie i Holland, Schweitz, Østrig og ja, meget Tyskland.

Jeg er jo med i kennelgruppen, og det er SÅ spændende og inspirerende at se, hvad de laver i de andre lande. Det er rigtigt meget IPO træning, men også redningshundetræning, lydighed – og så er der faktisk 3 blindeførerhunde. Det har været SÅ fantastisk at følge den seneste her gennem uddannelsen til blindeførerhund. Nu skal den så ud og bo ved en blind og arbejde – uddannelsen er færdig. En collie!!!

Hvor mange collier ville kunne hjælpe og føre sin ejer gennem tung bytrafik, op i bussen og klare alle situationer cool ?? tjah, det kan flere dernedefra.

For hver dag der går, og jo bedre jeg lærer Prima og hendes familie at kende, desto mere synes jeg at jeg er SÅ heldig hun er blevet min. <3

over and out- nu er det kaffetid 🙂

Så er julen vel overstået og nytåret lige om hjørnet.

En sen aftentime med et glas rødvin her en af juledagene, bladrede jeg “News” igennem her på siden. Der har været gang i den i år i rækkerne. Et år, hvor jeg egentlig ikke engang havde tænkt det som et år med gang i – men fremtiden er jo svær at planlægge 🙂 Ofte udvikler ting sig jo.

Det har været et år med mange “første gangs”-hændelser.

Der er i år i rækkerne opnået en del titler, som ingen Lapinetter har fået før – og også collier generelt.

Trine og Dixie lagde ud med at hente en HTMFx – og med det lille x i enden, som man får ved et opnå over 4,5 points i snit, er Dixie den første collie i DK med den titel.

Prima fik en Begynder B prøve – en titelgivende IPO-lydighedsprøve. Mig bekendt også den første collie i DK med den titel.

Isabella fik en NW1 titel – ikke den første collie i DK, men en af de første – og bestemt som den yngste.

Donna blev den første udstillingschampion i huset her – som Dansk (udstillings ) veteran champion. Hun blev også KBHVV18 (Københavnsveteranvinder ) – men det er næsten prøvet før, idet hun også blev KBHV13. Tæt på i al fald.

Hera stillede i hele 2 klasser til DM – og kom på podiet som 2. vinder i Rally Øvede. Ikke den første – men det er mange år siden sidst. Jeg er ikke helt sikker, men mener ikke der har været collier på podiepladser til DM siden Heras Oldemor ( Honey ) blev 3. vinder i LP1 – og det er nok tilbage i 2007/2008 stk.

Tæller man Prima med, har “huset her” hentet 9 nye titler i år. 1 * BPB ( Prima ), 2 *LP1 ( Hera og Prima ), 1 *RBM ( Prima ), 1 *RØM ( Hera ), 1 * NW1 ( Isabella ), 1* DKVECH ( Donna ) , 1 * KBHVV18 ( Donna ) og 1 * HTMFx ( Dixie ).

2 hunde har opnået certer i rally – både Hera og Rammstein. Jeg hepper på flere af dem i 2019 🙂 Donna har fået 2 klubvet. certer og et alm cert i udstilling.

Rigtigt mange lapinetter har stillet til færdighedsprøver, og alle er bestået. Sheeba, Easy og Icha i fp1 – og Prima ditto. Casey, Ginny og Easy i fp2 – og Summer i fp3. Dixie i Titelprøven – som skrevet.

Der er ikke kommet nogen hvalpe. Fanny resorberede sit kuld. Jeg tror der er en mening med alt, og hun vil ikke blive parret mere.

Til gengæld er der lagt godt i kakkelovnen til fremtiden rent avlsmæssigt.

I samarbejde med Sanne og Thomas, besluttede vi at lægge billet ind på ( efter min mening ) et ekstremt spændende kuld i Sverige. Sanne og Thomas hund – men min avlstæve. Vi tog sammen op og hentede lille Kayleigh – og hun er lige præcis lige så dejlig, som forventet. Fra et af de 5 kuld i Sverige i år, der opfylder samtlige krav rent etisk, hvad angår HD, AD, øjne, forældres udstillingerresultater – og et MI over 100 på samtlige momenter. Sørgeligt der ikke er flere – men glædeligt vi fik lov at købe en af hvalpene fra et af de kuld.

Jeg kan på et personligt plan glæde mig over selv at have fået et kuld, der ligeledes ligger helt i top sundhedsmæssigt og mentalt – og hvor alle 5 er tjekket.

I kuldet er alle HD fotograferede med A hofter – og 0 på albuerne. De er enten genetisk fri på øjnene eller bærere. De har alle gået mentalbeskrivelse med “godkendte” afreaktioner og er skudfaste ( godkendte – efter svenske forhold. Det kan jeg bedst lige at sammenligned mig med ). Dertil ekstremt sociale, glade og nysgerrige.

Jeg har avlsretten over Easy og Icha. De mangler bare en udstilling.

Prima er også avlsgodkendt. Så der er mange muligheder fremadrettet.

Året har budt på utroligt mange gode oplevelser med hvalpekøberne af huset generelt. Gåture, Lapinettedagen, kurser, Rallydysten – og utallige sjove, hyggelige tråde på facebook. Vi har en kennelgruppe, og der er ofte livlig aktivitet. En fantastisk gave for mig til at kunne følge med – uden jeg behøver at skrive rundt til hver enkelt jævnligt. Det ville hurtigt blive ret omfattende. Heldigvis er de fleste søde til at dele stort og småt fra hverdagen – og jeg elsker hvert et indlæg og billede, der bliver postet.

Her op til jul har jeg modtaget rigtigt mange tilkendegivelser og gaver – og jeg er dybt rørt over opmærksomheden. Tusinde tak for det <3

Selv om nogle Lapinetter er ved at være oppe i årene, er der ikke nogen, som er gået bort i løbet af året. Heller ingen af mine egne gamle hunde. Alle er her endnu – det er også en gave. Alt over 10 år er en gave, siger man – og lige pt render der mange fire-benede gaver rundt i vores kreds. Alderspræsidenten er Andrea med sine 13 år og 1 måned pt. Hun var til dyrlæge for en uge siden – jeg ville gerne have noget smertestillende til hende nu. Hun har haft lidt uro om natten. Det fik jeg – dyrlægen fandt lidt ømhed i ryggen. Til gengæld har hun stort ikke gigt i sine ben. Hofteleddene kunne strækkes het ud i yderstilling. Det er godt nok imponerende. Han mente da også hun måske godt kunne gå hen og blive 15 år. Det håber jeg bestemt, men jeg ved også godt det hurtigt kan vende i den alder.

Nu vender vi et blad – og for mig også et lidt vemodigt et. Donna gik sin sidste prøve i 2018 – hun er nu 11 år og 3 mdr, og er officielt pensionist. Tror dog vi nupper en udstilling mere eller to 🙂 Jeg begyndte at lave rygøvelser med hende medio i 2018, og det har haft en KÆMPE effekt, sammen med canosan og fiskeolie. Hun ligner en hund på 7-8 år, og går gerne med på de lange ture på 7 km uden at hænge bagud.

Når en dør lukkes, åbnes en anden – og Prima er nu 1½ år, og begynder at få hjerne, erfaring og alder til at kunne lidt mere. Jeg er meget uventet blevet begejstret for at gå spor. Rent genetisk ligger der nogle fantastiske sporhunde bag hende på begge sider, og hun er uden tvivl arvelig belastet. Havde den store fornøjelse at opleve en gode hundeven med rottweiler blive noget imponeret af den lille sortes spor i dag 🙂

Jeg har været i tvivl om, hvad vi skulle nu. Vi har smagt lidt på det hele i 2018 – en Beg B, LP1, rally begynder og en færdighedsprøve 1. Vi fortsætter brugsvejen – ikke mindst lærer JEG meget af det, og synes det er top sjovt. Jeg har meldt mig ind i den lokale schæferklub, fået lov at joine – og vi starter på lørdag 🙂

Fanny skal gå rallyvejen nu. Hun er på vej “back” efter at have været slået ud af kurs efter indbrud og nogle tyve, der har gjort noget ved hende – men endelig lader det til hun er ved at komme over det. Men vi nupper noget rally nu og et tæt samarbejde.

Casey må videre med rally championklassen. Donna startede da hun var 8 med den – nu er det Casey, der er 8 – og så må vi gøre os lidt mere umage med den.

Året har også budt på nogle frustrationer med Primas mave, som reagerede på visse føde-emner. Primært tyggeben og tørrede kødting. Hun har aldrig haft dårlig mave, men kunne få enorm kvalme. Jeg besluttede at få det undersøgt helt til bundt, og hun her en meget hurtig fordøjelse, hvilket gør sådanne ting vil komme op igen.

Efter det er påvist, og jeg ved hvad jeg arbejder med, går det kanon. Der har på 3 mdr været en enkelt morgen, hvor hun virkede til at have lidt kvalme – men enten har det været forbigående eller jeg har set forkert, for hun var i topform til en Rallydysten-prøve senere på dagen. Så jeg vil antage det er helt på plads nu.

Jeg vil takke alle hvalpekøbere og venner af huset for et intenst, spændende, hyggeligt år med en masse kaffe og kage!!

RIGTIG GODT NYTÅR!!!

Det er nu dejligt at være i gang med træningen igen. Pause er godt – og så er det også godt at komme i gang igen.

Casey og jeg træner tricks. Hun synes det er SÅ sjovt, og det er jo guld værd. Næsten lidt for sjovt, så hun ofte starter øvelserne, inden vi overhovedet er kommet i position eller jeg har givet kommando. Dvs hun starter den øvelse hun TROR vi skal lave – eller hun bare har lyst til 😀

Det når vi ikke at få på plads inden prøve på lørdag, men der er jo nok også grænser for hvad man kan nå på en måned. Men det er sjovt at være i gang med hende 🙂

Prima og jeg træner pt LP2 – og det er detaljenørderi. Helt konkret har vi brugt 14 dage på skridtøvelser, som hun reelt ikke kan. I LP1 lavede vi dem bare – og hun fulgte med og satte sig, når jeg stoppede, men en egentlig forståelse af dem, har hun ikke. Så det har vi nørdet med om aftenen.

Feltet er også fundet frem igen i løbet af ugen her – det synes hun er sjovt. Alle løbe-øvelser er bare det FEDE 😀 Totalt lille turbotrold – det er sværere med de kontrollerede, fragmenterede skridtøvelser, selv om de nu også er tæt på at være faldet på plads. Jeg tænker vi er klar til at stille i LP2 til foråret.

Fanny har holdt en lang pause. I den seneste uge er vi så gået i gang med højrehandlingen. Det virker til at være nemt for hende. Nemmere end både Donna og Casey. Så nu rallyer vi den 🙂

I dag havde vi selvtræning med et par andre rallyfolk, der også er i ekspertklassen, og det gik sørme fint med Fanny – og nemt. Så nu får den en over nakken.

Jeg har fået lagt en del billeder ind i gallerierne den sidste tid – af de forskellige hvalpe. Jeg er ikke helt færdig – men tæt på. Det hober sig op til tider.

3 hunde af huset har været i bad nu – så mangler bare 3, så er de jule-lækre 🙂

Andrea blev 13 år d. 28. nov. Hun holder sig utroligt godt, er glad, er i fin foderstand og har stadig gode muskler. Hun er dog begyndt at vandre lidt rundt om natten. Hun vil ikke ud, men trasker rundt. “Læg dig, Andrea”, siger jeg så – og det gør hun, men 5 min efter vandrer hun igen. Det gjorde Gimli også på sine ældre dage, men det holdte op da han kom på stærkere smertestillende, så jeg tænkte Andrea nok have noget gigt, der bed lidt.

Jeg gav hende smertestillende, og ganske rigtigt – så sov hun natten igennem. Så det må til nu – klarer det på den milde af slagsen. Hun går ikke så hurtigt mere på turene, men kan nu stadig tæske af sted i galop, hvis hun får fært af hare eller kat, og virker rimeligt smidig generelt. Men jeg kan se hendes tæer er begyndt at blive lidt gigtplagede. Så får hundene skæve tæer, ligesom man forestiller sig ældre menneskers gigtkrogede hænder. Hun har fået lidt skæve tæer – så noget sker der jo i kroppen.

Men at klare den til de 13 år uden at behøve smertestillende er jo også fint, og må det så til nu i en periode, så er det sådan det er. Gimli levede sine sidste 3-4 år på smertestillende.

Julen nærmer sig – og i dag kom julegaven fra Best Friend. Som ambassadør måtte man ønske sig hvad man ville – og jeg havde ønsket mig nogle ekstra af deres elastiske slanger og deres fly balls. Begge dele er super belønningslegetøj ifm træning.

I dag kom julegaven så – KÆMPE papkasse fyldt med godbidder af forskellig slags, 2 flyballs, 2 slanger – og 6-7-8 forskellige andre slags legetøj. SÅ er det dælme jul i det lille hus 😀

Prima stod på hovedet i det med det samme, og har stort set væltet huset, hvor hun har løbet rundt med tingene, kastet med dem og rusket 🙂 Hun er da værd at give legetøj.

Noosa og Prima med slangen……også sjovt at lege med, når man er to 🙂

Prima og Kayleigh med en flyball.

Jeg lånte Kayleigh forleden dag og tog hende, Prima og Fanny med til Ishøj Strand. SIKKE en fest, de havde – der ligger masser af billeder i alle tre hundes gallerier.

Utroligt så hurtigt sådan en lille hund kan vokse. Nu er hun 5 mdr – og det går næsten for stærkt. Super fræk og med en masse partyyyyyyyyy 😀

Forude venter en færdighedsprøve – og vi er 7 her fra Hundeskolen, der har meldt til. Så det bliver en tophyggelig dag – også med en ninja-turbo-ting som Casey 😀

Næste weekend venter Rallydysten – i smashing jule-edition. Det glæder jeg mig også – og så er det stort set jul 😀

Jeg har ikke været god til at få opdateret her 🙂

Den seneste tid har jeg været lidt “et andet sted” end hundetræning, tanker om avl og lign. der kunne være interessant at nedfælde her.

Som skrevet er Prima kommet over på en anden kost, der umiddelbart fungerede super godt. Jeg besluttede så at hun KUN fik den – og så holdte vi træningsfri en måned, så billedet ikke blev forstyrret af godbidder. Jeg tænkte at den irritation i maven måske ville kunne hele op, hvis den fik helt fred (?)

Det lader umiddelbart til mine tanker har holdt vand. En måned med kun sit foder – og dåsemad i samme mærke, for dog trods alt at kunne give hende lidt andet også. Hun elsker begge dele. Efter 3 uger med en hund der nu ikke havde kvalme eller ondt, begyndte jeg så at lægge spor ud med hendes foder – og dåsemaden som belønning ved genstandene. Det er små foderpiller, og hun kan rydde en skål på 20 sek – så tænkte det kunne gå på sporet.

Det er gået super fint – hun inhalerer dem bare, og stopper ikke op for at tygge.

De sidste par uger har jeg så hveranden dag trænet lidt lydighed, hvor jeg har afprøvet forskellige godbidder. Flere forskellige slags – og intet af det har givet nogen reaktion. Hun har også fået godbidder hun tidl. reagerede på, så det lader til den irritation nu er helet op, og hun igen tåler alt. FEDT – jeg er super glad for det ikke var en permanent tilstand – men åbenbart noget som opstod og så blev holdt ved lige af forskellige foderemner. Nok ligesom en forstuvet tå – eller ben – at det skal holdes i ro, så det kan hele op. Bliver man ved med at lade hunden gøre, hvad den plejer – så vedligeholder man skaden. Tror det er samme sag her.

Hun har det bedre end i mdr – en totalt glad lille hoppebold med strålende øjne, der hele tiden siger ” Hvad skal vi ? ” Hun er en totalt lille arbejdsbi – jeg er så glad for hende. Hvad jeg så også erfarede under hendes måneds pause, er at hun faktisk helst skal bruges lidt kontinuerligt – det trives hun klart bedst med.

Men flueben ved den udfordring. Der har været mange i år, synes jeg.

Jeg har også været glad for at holde pause – træningsmotivationen var lidt væk. Jeg har nydt i stedet at gå ekstra lange ture i efterårsskoven, spinde garn, strikke – og lave helt andre ting. Det er ikke kun hundene, der trænger til pause af og til – det gør jeg i al fald også.

Nu er batterierne så ved at være ladede op, og jeg begynder at tænke på hvilke ønsker jeg kunne have for 2019.

Planen er Prima skal parres – og måske en af de blå tæver også. Vi må se, hvad vi når.

Prima skal have en færdselsprøve i al fald – og nu har jeg været i tankeboks om hvad vi gør mere overordnet. I år har vi snust til brugsprogrammet og har stillet i en beg B. Vi har også taget en LP1 – lidt i hast, vi har taget nogle rallyprøver og en fp1. Vi har været vidt omkring. Nu er tiden til at vælge retning.

Planen var en beg AB – men ifm man har revideret brugsreglerne, er den prøve fjernet. HULK – det havde jeg glædet mig sådan til, og det jeg har trænet aller allermest i år er spor. Kæft, jeg har brugt meget tid på det, og jeg synes hun er super sej til det. Så hvad så ?

Jeg synes jeg er nødt til at prøve af om vingerne bærer der, så jeg må simpelthen melde mig ind i en brugshundeklub nu. Jeg har været utroligt glad for at træne i belgier-klubben – det har været et boost, som ikke er set bedre i årevis. Det at “høre til” og følges med ligesindede betyder meget mere end man måske lige tror. Ellers har jeg jo zappet rundt blandt hold – lige hos træner A, lidt hos træner B , kurser osv – og det er lidt en ensom færd. Det at tilhøre en “gruppe” har jeg savnet. Vi havde det hos collierne i gamle dage i Albertslund hos Hanne – men jeg har ikke oplevet det siden der heller. Collierne på min hundeskole holder en del sammen, og følges til prøve osv – men det er jeg lidt udenfor, da jeg er træneren. Min plan er at finde et regi, der giver det samme.

Så nu har jeg 3 forskellige klubber jeg vil kontakte. På tirsdag har jeg en halv aftale om at komme ud i den lokale klub her på Amager til en figurant – så skal vi i gang med at prøve at lave bide-arbejde. Det har jeg skubbet lidt, for det er vigtigt for mig det er en SØD figurant, der bygger hunden op – og ikke en macho-fyr. Jeg har hørt mange skidte historier om sidstnævnte slags. Så personlige refererancer var et must. Prima har meget drift – og i leg kan hun også knalde helt op, men hun er samtidig også en meget blød hund, så en dårlig oplevelse kunne være rigtigt skidt. Så det skal der bare være tillid til.

Jytte i Sch. klubben i Vallensbæk har tilbudt jeg kan komme og gå spor med dem om søndagen. Det vil jeg gerne – skal bare lige have egne hold overstået herude, så ser vi om vi kan joine der.

Et par lokale træningsvenner, som også træner IPO har også tilbudt jeg kan komme med – så der viser sig en del muligheder nu. Det er godt.

Så jeg har besluttet at gå videre med det – og der er jo en del grund-lydighed der, som vi så får trænet. En del mere hardcore end LP – f.eks er det et krav at hunden er PÅ, glad og intens. Ellers koster det points – det skal ikke “bare” værre korrekt – men udført villigt, hurtigt og intenst. Det “billede” kan jeg til tider savne lidt, når jeg ser LP, hvor jeg synes det er veget til fordel for flueknpning af detaljer, som får alt meget fokus ift glæde og flow.

Prima vil få trænet forstyrrelser på de hold, og LP2 kan vi så træne op herhjemme selv, som vi gjorde med LP1. Så det er planen for næste år.

Fanny og Casey skal lave rallly. Jeg må se om Fanny kan – håber det tættere samarbejde kan give hende tryghed. Efter vores indbrud her, hvor tyvene har udsat hende for vold i et ellet andet omfang, har hun mistet rigtigt meget tillid til omgivelserne, hvilket har påvirket vores træning helt vildt desværre. Jeg håber hun med tid kan komme over det.

I dag har vi så en træningsaftale med en hundeven her på Amager – og vejret ser ud til at være pragtfuld – me like 🙂

Derudover har Silver rundet et skarpt hjørne – han blev 12 år i søndags. Donna blev 11 i oktober – og Andrea bliver 13 d. 28. nov. Så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden 🙂

Summer har lige været på ferie her 1 uge, hvor jeg syntes hun gik mere stift end hun plejer. Haltede et par gange en anelse på venstre forben – så ejer Ellyn vandt en tur til dyrlægen, da hun var hentet igen. Ellyn havde også bemærket lidt ugerne op til, men for mig, som ikke ser Summer dagligt, var der stor forskel ift hvordan hun plejer at være.

Hun er tjekket – og det viser sig hun har gigt i venstre forben :/ Æv, æv – men godt at vide, så hun kan få fiskeolie og diverse tilskud, så hun kan holdes fit!

Donna havde også en tur ned her sidst på sommeren, hvor hun blev vakkelvorn bagtil, havde dårlig balance og pludselig virkede meget gammel. Canosan, fiskeolie og daglige rygøvelser har gjort MEGA forskel. Nu virker hun igen som en ung hund – hun hopper ind/ud ad bilen i fuld fart, løber og leger – og kan lave twist og spin i fuld fart, hvor hun mistede balancen tidligere. Bare man VED det, kan man hjælpe dem meget.

Silver – 12 år