Lapinettes blog

Så er jeg landet……….med morgenkaffen, og pt kører jeg på kop nr. 2 🙂 Jeg skulle have været til Næstved i dag og vaske Dina og Gandhi, som fælder helt vildt – men jeg har været nødt til at flytte det til torsdag. Jeg er bare FOR flad……….denne weekend har trukket tænder ud, men jeg er tilfreds 😀 Det har været en super weekend på rigtigt mange planer.

Bassie flyttede ind fredag kl. 11.00 – så skulle han på lang weekend, mens hans ejer + kæreste skulle på weekend i Jylland. Det er stående aftale – mit hjem er Bassies hjem nr. 2 – og han føler sig også totalt hjemme her. Jodler bare ind ” Hey gutter – what´s up ??” . Jeg elsker den dreng og nyder at have ham her!

En time senere kom Summer – hun havde booked sig ind for længe siden til et døgns pasning. Hun bor her også jævnligt ifm hendes ejers øvrige aktiviteter, og det er super duper. Hun er også totalt en del af flokken og føler sig hjemme her. Eftersom Summer skal have et kuld hvalpe her i 2014 – så er det bare rigtig, rigtig godt, at hun jævnligt passes her og føler sig hjemme.

Da jeg erfarede der var udstilling i Køge, og Madonna var meldt til – så meldte jeg også Summer til, så Lone og jeg kunne have en hyggelig dag sammen. Donna er ikke helt i pels endnu, ellers var hun også blevet meldt til. Resultaterne står på News-siden. Det gik rigtig, rigtig godt. Herligt……….

Det er så den ene side af sagen – den anden er, at det faktisk var rigtig hyggeligt at være på udstilling. Jeg synes jeg har så mange kedelige oplevelser i bagagen med udstillinger, og den seneste var bestemt ikke hyggelig. Men jeg hyggede mig bravt lørdag!! Stor ros til alle for det – for ingen tvivl om der blev gjort en stor indsats for det. Jeg kom lidt sent, fordi jeg hang 30 min. i kø på motorvejen, grundet vejarbejde. Min hvalpekøber var der i god tid – og havde stillet sine ting hen ved ringen. Flere havde været henne og hilse på og tale med hende – hvor ER det super! Skide godt! TAK for det.

Jeg fik også snakket med en masse – og som sagt – det var hyggeligt!

Hjem igen med et træt Summer – og vi var vel hjemme 16.30. Så ud med hele den store flok på 8 hunde og gå en god tur. Vi gik en lang, hyggelig tur på stranden – og vel hjemme igen skulle der tømmes udstillingsbil, og pakkes LP/rallybil. Teltet havde jeg ladet stå dernede……….

Det telt blev jeg glad for. Hold da fast, en regnvejrsdag i går. Meget, meget spændende dag – for rigtigt mange af mine kursister herude fra hundeskolen var meldt til – flere af mine hvalpe, og uhhhhh – jeg skulle se det hele og støtte/hjælpe, hvor jeg kunne. Mine egne 2 piger, var også tilmeldt LP3.

Startede med 2 gange fællesøvelser lige efter hinanden – så det var noget med at have en hund i bilen, og så ned og bytte ud. Casey først – sad som et søm – og lå som et søm. Desværre nåede hun lige at få sat sig halvt op og ned igen 5 sek. efter afdækning – så 0. Hun er helt stabil, når jeg går i skjul – og lå flot der, men det er den der rumraket hun har i rø…., der gør hun lige er noget ivrig af og til. Det tog 1/4 sek at logre og lave det lille badutspring – men dommer ser alt 😀

Nå – “Bliv” – og så jodlede 7 førere ud bag teltet. Man står jo der i ca. 100 år føles det som, og efter 3 min. skete det, som er mit mareridt. Man hørte GRRRRRRRR VUF og 2 hunde, der toppedes på den anden side. SHIT – jeg hader at stå og ikke vide, hvad der sker. Så lød dommers stemme – værsgo og kom frem. Jeg røg frem – for hvad nu ??? Casey lå som nr. 3 fra venstre. Yderste hund fra venstre ( han ) havde opsøgt hund nr. 2 fra venstre – en belgier – og den havde sagt yderst effektivt fra, hvilket så var det man havde hørt. Casey havde rejst sig op, idet det skete – det var nok for sårbart at blive i dæk i den situation, men stod bare på stedet og stirrede ufravendt på teltet og efter mor. Flot!! Er jeg glad for. Hun virkede ikke trykket, og hun havde heller ikke følt anledning til at blande sig. Stod bare og ventede. Det er jeg meget tilfreds med.

Resten af hendes program var utroligt lærerigt. Vi fik 4 nuller – men det var ikke fordi det var håbløst. Det var hendes ivrighed, som gjorde det – hvilket også var hvad jeg havde forventet. F.eks knaldapportede/sprang hun i springapport – jeps, en øvelse der virkelig skal trænes RO på, hvad vi slet ikke har kunnet gøre, grundet hendes sygdom en måned. Det var = 0

Men der var virkelig også fede oplevelser. Jeg havde hende jo med i ringen sidste år, hvor hun var højløbsk, og hun var sløv, ugidelig og GRRRR at have med. Dernæst til Landskonkurrence, hvor hun gik super og blev 2. vinder. Men vi har ikke mere end 4-5 prøver i bagagen, så ikke megen prøveerfaring. I går var hun sig selv. Totalt i tempo 220, høj hale og skinnende øjne. Kæft, hun var på – helt vildt!! Vi har tidl. kæmpet meget med Fri ved fod – hun syntes det var kedeligt. Hun gik FLOT i går – totalt på, høj logrende hale – og mistede ikke fokus et øjeblik. Hun flagrede i et par vendinger og havde et par pladser lidt for langt fremme – men følget var sgu genialt. 8 fik hun. Det var en svær FVF – udfordrende program, men hun gik FLOT! Jeg er vildt glad for, at vi har fået has på denne øvelse – det var vores kæmpe udfordring i 2012. Jeg ændrede belønningsstrategi – belønnede på hendes drift i stedet, og voila – nu går hun super!

Hendes felt var sublimt. Hun elsker det felt – og det kostede da også 0 i udlagte apporter, der hun spottede det – og jodlede af sted i den retning. Jeg fik heldigvis stoppet hende, inden hun kom ind i det.

Selve feltet var virkelig flot. “Fremad” – og så er det nærmest tigerspring frem og så fuld galop derud. Man skal være hurtig med sit “stå” så hun ikke jodler igennem, men det lykkedes – og så “dæk” 1/4 sek. efter – så forsvinder benene bare under hende. Ikke noget med at lægge sig stille og roligt ned i dæk – det siger SMÆK.

En træner kaldte hende på et tidspunkt for en “border collie med turbo” – hæ, jow…….jeg har ofte kaldt hendes mor for min border collie-collie – og Casey er hurtigere end det, så der er sgu knald på. Men det er så også vores problem – for det er godt nok svært at styre al den energi til tider.

Som forventet gøede hun i stillingsskift. 2 * vov ved hvert skift – men hun tog skiftene. Dog tager det der gøeri noget af hendes fokus ( hunde og mænd kan ikke lave 2 ting på en gang ) – så hun sjuskede fra hhv dæk/sit til stå – og rykkede lidt frem. Kræ! Men koden der er at få hende til at holde op med at gø, så hun kan koncentrere sig.

Helhed var 9 : Herligt samarbejde. Arbejdsivrig hund som får formidabel støtte af fra fører. Lidt mere præc. og sikkerhed mangler i enkelte øvelser på dagen.

Så vi er godt på vej………..trods 4 nuller. Nu skal der knokles, og så stiller vi igen om et par mdr.

Da Donna skulle op, åbnede himlen sig. Hold kæft, en timing altså 😀 Jeg hader at sjokke rundt i regn – og det gør Donna også 🙂 Alligevel arbejdede hun bare så flot for mig. Flere 10-taller – f.eks i indkald m. stå – hvor der blev klappet. Den sad bare lige i skabet. Flot FVF – og i hele taget mange flotte ting. Også et OK felt, med 1 ekstra kommando + “stepper lidt ved afslutning” – men 8,5.

Regnen påvirkede hende dog, så der var 10 % mindre HURRA ift sidste prøve, men hun var bestemt glad og på. Begge hunde mistede sit i positioner under gang. Den kører perfekt til træning/herhjemme hver gang – så den må vi have ud og træne under pres.

0 i udlagte apporter – hvilket nager mig. Det må være noget jeg gør. Det KAN ikke være andet, og hvad F……..er det ??? Vi fik at vide i starten, at alle hunde skulle sendes til venstre. Super…………og så er man jo en fiffig rad, når kræet nu brændte den sidst. Så jeg nuppede Donna over på anden græsplæne og Jeannette med – og så tog vi lige 3 * øvelsen, hvor den blev lagt ud til venstre. Ingen slinger i valsen – selv om det var HØJT græs, og apporten meget svær at se, og hun måtte søge efter den derude – løb hun direkte ud til venstre og fandt den – alle gangene.
Til prøven havde vi perfekt følge til kegle – og jeg går ud – og kommandarer til venstre. Donna bliver stående – og kigger bare på mig. Jeg kommanderer igen……..og så løber hun et par skridt mod mig (???????). Virker usikker – hun har endt ikke vendt sig og kigget efter apporten.

Jeg ikke forstå!!! Herhjemme/til træning har den længe kørt fint – så hvad sker der ? Kommer jeg måske til at kommandere lidt for hårdt (?) Synes jeg ikke, men altså………gør jeg noget anderledes ? Eller er det simpelthen presset ved at skulle løbe ud mod alle teltene ?

Summa summarum – jeg er ved at være træt af at være “lige ved og næsten” – og have en hund der går fantastisk. Sikke meget ros vi får, hver gang – og så brænder hun lige den ene øvelse. Hun kan den hjemme, men så altså ikke ude. Der må sættes noget pres på hjemme så. Jeg har været rigtig god til at køre rundt og lægge feltet ud forskellige steder – og det tog hun også i går. Nu må jeg gøre det samme med apporterne. P pladsen ved det lokale center og lign. befærdede steder.

224 points – og 6 points fra 1.præmie – med 0 i de udlagte apporter. Resten er super………..Donna altså!! 🙂

9½ i helhed : Herligt samarbejde. Arbejdsivrig hund som får optimal støtte fra fører. En fornøjelse at se på.

Så jeg siger lige til mig selv – vi ER altså gode 🙂 Jeg indrømmer blankt, at det nager, når sådan en ting spøger. Desværre lidt for god til at fokusere på, hvad IKKE gik, fremfor hvad gik. Donna gik resten SUPER flot ( husk det, Nette!!) – og nu må vi bare lægge os i selen der. Hun har jo kunnet – fik sågar 10 sidste år. Den er slet og ret blevet forhekset! Det må vi havde brudt!

Smilla og Summer debuterede i hhv rally og LP1. Begge gik flot – Smilla fik 1. rallypind og blev 2. vinder. Summer gik flot program – men rejste sig efter 40 sek. i dæk – og løb ud til Ellyn. Var hun bare blevet siddende – men nu blev det 0. Alligevel 141 flotte points. Hun plejer at være helt dækfast – men var måske også påvirket af megavådt græs og regnvejr. Den er der næste gang!!

Mine kursister klarede sig også flot – og jeg er vildt stolt. Rikke/BC Ollie fik 194 i LP2 og 3. vinder. 1. og 2. vinder i LP1 var også herfra – hhv Annika og Rene med fine 1. præmier.

1. vinder i rally begynder var Lone og collie Bliss – lille, unge Bliss på 15-16 mdr – med 96 points. Kæft, hvor gik hun flot. Så lækkert at se på! Smilla 2. vinder – også flot at se på, men idet Birgitte tøver mellem 2 skilte, sætter hun sig lige – og det bliver ikke lavet om. Minus 10 – og alligevel 87 points. Rigtig flot – og 2.vinder.

Bliss bror Riki – ung hanhund med knald på – fik også en pind med 80 points.

Derudover flere flotte præstationer, men med enkelt 0 eller lign. – som gjorde pointene ikke røg helt i top – men der kan ske meget på dagen også, og for de fleste var det allerførste gang de var oppe i deres klasse. Jeg synes det er rigtig flot klaret!!!

Jeg glæder mig til enorme mængder af kage til aftenens træning – og indtil da skal jeg slappe af. Kan mærke det har være liiiige det mest overvældende ift mit stress, så der skal lige slåes bak et par dage nu. Men det har været utrolig fantastisk, intenst – og bare fedt!!

Det går stærkt pt. Især med de små. De har taget et kvantespring de sidste dage.

De kan høre nu – meget tydeligt, når jeg skal på tur med de store, og de så siger VOV VOV, fordi de synes jeg er for sløv med at få liner på dem. Så reagerer de små – og en enkelt har da også viffet med

De har også et par perioder i løbet af dagen, hvor de er meget aktive. De er begyndt at lege lidt – vil gerne bide hinanden og tumle rundt, men bevægelserne er ikke helt koordinerede endnu, så det er MEGET svært at holde masken

De kan stå på bagbenene og hænge over kanten til hvalpekassen, hvilket giver mig dårlige nerver. Det er når de synes deres mor lader vente på sig med mælkebaren, eller der skal være lidt gang i gaden. De kan helt klart kende mig – når jeg kommer derind, kommer de myldrende, Kravler op af mine arme, op i håret og prøver såmænd også i leg at nakke mine fingre eller lign. Det er dog ofte de slet ikke når så langt, inden de trimler om……men hold da op, hvor er de søde

De blev 3 uger onsdag – og her er deres vægt den dag : hannen : 908 gram. Storetæven : 845 og lille-tæven : 802. De er alle langt over den forventede og ønskede tredobling.

De har øjne nu – men kan stadig ikke fokusere 100 %.

Jeg har da i øvrigt glemt at fortælle, at farmand Patrick har en datter, som lige er blevet svensk vildtsporschampion. Det er nr. 2, som bliver det. I DK er datter Baby jo DKLPCH – og sidste år var Sveriges bedste appell-collie også en datter til ham. Han laver altså nogle gode “børn” – og jeg glæder mig vildt til at følge disse 3.

Det går også stærkt med Casey – vi har været flittige denne uge, og voila – så kom hjernen igen. Vi var til træning torsdag aften i øs-regnvejr hos Johanna, men det gik hamrende godt.

Onsdag aften var jeg til træning i klubben med Honey – hun er også bare god!! Nu er det LP3 hun er i gang med.

Så bortset fra kaskader at regn pt – så skinner solen altså over hytten her i overført betydning.

Gimlis hotspot er helet fuldstændigt også…..så alle stortrives.

Nu varer det ikke længe, inden der kan komme besøg – på onsdag bliver de små 3 uger, og psssst……..jeg har faktisk fyldt fryseren med verdens bedste kringle – hvis nu jeg ikke kan følge med – med den friske 🙂 Den er lige så god, efter en tur i fryseren – og et smut i ovnen igen. Simpelthen gudespise!!! Søren Ryge styrer – sårn er det. Kringle har han også forstand på!

Tjek lige de to her – cute, ikk`? Daddy Cool til venstre – storepigen til højre :

Så skal den dumme bamse nakkes – hæ – og så trimlede hun ned 🙂 Men hun giver ikke op – op på den igen!! ( storepigen – Disco Diva )

Lillepigen alias Dancing Queen.

Ja – gæt en overskrift – eller lav den selv

Jeg sider altid og kigger på det emne-felt og tænker……hm……….hvad skal jeg finde på ?

Når man blogger, er stilen jo ofte, at det skal være humoristik – men med “bid” i. Læseren må gerne smile, men indholdet må også gerne mane til eftertanke. Men det eneste jeg har på både hjerne og hjerte – det er hvalpe. Ingen fede træningsstrategier, dybsindige betragtninger eller aha-oplevelser. Sorry…….

Såvel øjet som bevidstheden kryber hele tiden hen i hvalpekassen. Det er der det sner pt.

Dog har jeg taget mig lidt sammen, og fået lagt en træningsplan med Casey – med nogle delmomenter og øvelser som vi skal have skik på. Hun er tilmeldt prøve i LP1 i DCK til okt. – men det er LP2 jeg arbejder med. Så undgår jeg “sammenfaldsøvelser” op til. Jeg synes bare LP2 er sjovere………næsten lige så sjov som LP3

For en ung hund, som tænder på tempo er det jo super at smække noget felt og apport ind mellem alle skridt og stå-øvelserne. Så det gør jeg – sjov og spas med pt apporten i 1000 udgaver – og så en masse MEGET fragmenteret fri ved fod ved siden af. Jeg har aldrig haft en hund, som gik så flot, når den var på – jeg har heller aldrig haft en, som var så nem at aflede

“social butterfly” kalder træner Johanna hende. Hele tiden obs på omgivelserne, for at kunne hilse på alt og alle – springe fra “blomst til blomst” rent socialt. Super billede med den sommerfugl – som jo også er en flagrende ting. Det er farven, siger træneren også – typisk blue merle. Men til gengæld har man den fedeste hund, når man er igennem det – og det kan jeg også se. Den ligger pænt inde under- og herregud- hun er 15 mdr – så det kommer nok. Skal jeg lægge ambitionerne et øjeblilk og tænke tilbage, så havde Donna også en del af det. Kan da huske hendes første LP1 prøve – hvor hun var 18 mdr. – hvor jeg var vældigt nervøs, for hun stod af rimeligt tit.

MEN – vi skal alligevel arbejde med det – og de første træningsgange her, har været fantastiske. Hun er sgu en super lille hund.

Hov – ingen hvalpe i ovenstående ??? I hvert fald ikke små hvalpe. Det går ikke !!!

Det går SUPER med de små. De vokser og vokser – øjnene er åbne, og de er blevet lidt mere livlige i kassen. Møffer og kravler en del rundt nu. Er oppe på alle 4 og tæsker af sted nogle skridt, for så at trimle om. Donna stortrives og er bare SÅ glad for dem, så det er idel lykke.

De er 14 dage i dag – og om 1 uge, kan de få besøg. Der står et par kommende ejere til tæverne og VIRKELIG glæder sig – og jeg glæder mig til at vise dem deres kommende familiemedlem.

Der har været et par henvendelser på hannen, men han er ikke afsat endnu. Det skal nu nok komme……ellers må han jo blive Ej, det var for sjov, men han er godt nok lækker

Farmor Britta var forbi og se dem for et par dage siden – og hun er jo rigtig god til at se alle detaljerne. Jeg kan godt se de har lækre, lange kroppe – og vinklerne ser umiddelbart pæne ud – og lange halse. Men hun fik sat mange flere ord på – og de er efter hendes mening super gode !!! Der var mange lovord – så det er jo herligt.

Deres registreringer er nu indsendt til DKK, også med farmor underskrift, så måske allerede i dag er de at finde på hundeweb. Navnene blev som følger :

Lapinette´s Daddy Cool
Lapinette´s Dancing Queen
Lapinette´s Disco Diva

D- kuldet er Discokuldet. Jeg har i flere år drømt om at kigge give en hvalp navnet Dancing Queen – jeg elsker det nummer, og jeg elsker Abba. Daddy Cool er bare indbegrebet af disco – og hvad så ??? Havde mange navne på listen, beregnet til stort kuld – men uden hinanden gav de ligesom ikke mening. Dirty Diana var der – fedt nummer med Michael Jackson, men at kalde en lille sød hvalp for dirty ?? Hmmm……Mine unger måtte i spil – og så blev vi enige om Disco Diva, som ikke er et nummer, en gruppe eller lign – hun er simpelthen dansegulvets diva!

Billeder – bemærk de nu sidder op, og man kan også se deres øjne, hvis man ser godt efter :

Dejlige dage pt. Meget sådan “hverdags-agtige” – men i min verden er det de bedste

De små har nu passeret deres første 1½ uge, og de har alle tredoblet deres fødselsvægt. De stortrives – og er bare SÅ søde. Ørerne er begyndt at flapre lidt, og de er begyndt at få øjne. Dermed får de pludselig et helt andet udtryk – det bliver rigtige små hunde

“Store-pigen” fik betændelse i øjet, så vi måtte lidt omkring dyrlægen, og få åbnet det. Det har jeg oplevet før – at der kommer en lille åbning i øjenkrogen først, og kommer der bare lidt skidt, lidt mælk eller lign ind, så holder baktusserne den vildeste fest. Der er lunt og godt der bag ved – men hornhinden har ikke godt af det – det skal helst åbnes op og renses ret hurtigt. Inden jeg tog ned til Nina, fik jeg selv betændelsen ud – det lærte jeg sidste år af en dyrlæge, som ikke turde åbne. Man hiver lige forsigtigt i huden hhv over og under øjet, så huden ligesom strammes over øjet, og så presses betændelsen ud af den lille åbning. Man kan så søge at skylle med saltvand også. Det lykkedes også fint – men jeg gad bare ikke stå søndag med tilbagefald, så tog ned og fik det åbnet hos Nina lørdag. Øjet var helt rent inde bagved, så måske det havde været nok med min metode – men livrem og seler.

Her til morgen havde lille-pigen så samme problem. Jeg rensede og fik betændelsen ud, og så prøvede jeg forsigtigt at gøre som Nina. Det lykkedes – jeg fik det åbnet lige så fint. Så kan der dryppes øjendråber i, og ingen risiko for hornhinden.

Ellers har det været en dag med kost, spand og sæbevand. Hele dagen er gået med oprydning, rengøring m.m. Der er lagt linoleum i bunden af den store hvalpegård, så trægulvet ikke ødelægges at tissetåre, når de om ikke så længe begynder at kunne komme ud af hvalpekassen.

Ungerne har været fantastiske til at hjælpe – de havde f.eks maddag – og det er ren luksus bare kunne knokle på uden at tænke på deadline, fordi der skal mad på bordet. Bare sætte sig ved bordet og spise. DET er livskvalitet!!!! Dejlig mad oven i købet!!!!

Gimli har fået et hot spot, og trods krave, kunne han nå det og slikke i det ( hot spot = vådeksem i huden. En betændelse i hårrødderne ). Såeh……..en hundeven nævnte T shirt på – hvilket jeg jo havde med Donna, men denne gang omvendt. Bagbenene i ærmerne, halen gennem halsåbeningen og så klippet jeg huller i hhv mave og ryg til halsbåndet – så er han klædt på.

Jeg truede ham med, at hvis han ikke holdte op med at slikke i såret, så ville jeg finde den mest lyserøde, tøsede ting at iklæde ham.

– og så slikkede han i det. HÆ………!!!! DET var sjovt, og yndig er han ´

Billeder :

Billede 1 : Donna med sine børn

Billede 2 : Donna med sin søn – som ligger i “arm” .

Billede 3 : Ja – så var der nogen, som ikke syntes Donna havde hvalpe nok, og puttede endnu et plejebarn i puljen. Jeg havde sat den på en bænk ved køkkenet. Den nuppede hun hurtigt og bar hen i kassen. Jeg forstår det ikke!!!! Datter Sarah – trods 15 år – har flere bamser stående, men Donna har adopteret de to, som ligner collier. !!??? Det fatter jeg ikke……..er hun virkelig så brainy ? Hmmm…….

Billede 4 : HÆ apropos brainy – så har vi her det modsatte. Ømt, ikk `?

Billede 5 : Lillepigen

Billede 6 : Alle hvalpene midt i en koger. Hannen længst til venstre, lillepigen øverst og storepigen til højre.

Billede 7 : De er begyndt at komme op på benene og stavre lidt rundt. Kan sidde længe sådan og svaje lidt – så tages et par skridt, og Wrooooooum, så ruller de rundt. SÅ cute

Det her må blive et statusindlæg

Status på hvalpe : De små D´er stortrives. I går blev de en uge – og selv om de er blevet vejet hver dag, så er der jo den “regel” at de helst skal have fordoblet fødselsvægten, når de er 1 uge. Lillepigen havde fordoblet + 110 gram. Storepigen havde fordoblet + 49 gram. Den lille mand manglede 15 gram i en fordobling. Absolut ok, når man påtænker hans lidt sene start.

De stortrives og er store og tykke. De er begyndt at møffe mere rundt, løfter hovederne, og ligger med rejst hoved og “kigger”. Kigger med “”, for de har jo stadig ikke fået øjne – men det er så næste stet, og kan ikke vare så længe.

D kuldet – D som Dejlige

Navnene er lige på trapperne – de 2 er på plads, men det 3. volder lidt probs. Der er SÅ mange muligheder jo……….Svært at vælge.

C-kuldet – C som charmerende, Cool og Constant med turbo! 3 stk. var til HD fotografering d. 27.07. Status kom i dag – alle 3 har A hofter Det er Casey, Cloie og Dina. Skønt…….Så mangler de sidste 4, men de kan tage af sted med lidt mere is i maven, når nu 3 søskende har fået A.

I aften skal Casey og jeg til træning………..og ungerne er hvalpepassere. Ikke at der er meget at gøre – det er bare at lukke Donna ud og ind af hvalpegården, efter hendes ønske. Hun er en SUPER mor!!

Andrea ligger stadig op ad hvalpegården -så tæt som muligt – og længes. Man får helt ondt af hende. Hun er også en super mor, og helt klart hjertet banker for de små.

Billede 1 : Vi går gode ture og Donna er med. Det er hende, som er den zoble her på billedet – som er ved at nakke en blå hyæne. Hun er fit igen – temp er nede på normal. Da hun kom på BARF, og hun fik masser af ben, faldt den en hel grad på en dag og var normal. Erfaring : Det er åbenbart nemmere for hende /hunde at udnytte kalken i ben end kalk fra piller. Jeg har fået fortalt det er to forskellige slags kalk og dette underbygger måske dette.

Billede 2 : 4 på stribe…………3 små D´er og en adoptivhvalp.

Billede 3 : Storepigen med adoptivhvalpen…..

Billede 4 : Lillepigen – om skal hedde Lapinette´s Dancing Queen ( YES- Abba styrer for vildt )

Billede 5. : Donnas bagdel. Tjek lige al den jord hun har gravet op. En olielampe er stort set dækket af jord. Lige om lidt går der vel hul till kineserne, og så skal vi have dem væltende op i lind strøm. Ak ja…….

Billede 6 : En A-hofte pige med mor og Onkel Silver i god leg på stranden.

Det har været en lidt træt dag i dag. Nu er alt faldet på plads efter fødsel – også Donnas mave, og så slapper man af, og mærker hvor træt man egentlig er. Det gælder hele vejen rundt. Der bliver trukket nogle gevaldige torsk i land på gulvet her i stuen

De små sover også godt. Mælken løber i stride strømme, så der inhaleres – og så går de i gulvet et par timer, inden næste omgang. De vokser – og de vokser stærkt. Har jeg egentlig skrevet, hvad de vejede ?? Hmmm – ellers kommer det igen her. Lille-pigen vejede 180 – men mage til livsvilje og stædighed skal man lede længe efter. Hun har i dag fordoblet fødselsvægten ( 372 ) – hvilket man siger er fint efter en uge. Det har hun så klaret på den halve tid. Den store tæve, vejede 267 gram. Hun er oppe på 452 her til aften, så den fordobling er også om hjørnet. 80 gram er røget på, siden i går. Drengebassen vejede 284 ved fødslen, men havde en lidt hård start, og havde bestemt ikke lyst til mad. Det har han så nu – og er oppe på 422 til aften. Der er også røget rigtigt meget på siden i går.

Store, tykke maver – hvor ER de søde og fine. Donna er en yderst stolt mor – ih, hun nyder det.

Der er endnu et par “mødre” i huset. Det er sjovt at opleve. Normalt når havedøren åbnes, er der kamp om de forreste pladser – og 6 projektiler farer ud. Pt er det kun 3. Donna ligger jo fint i kassen med de små – men Andrea og Honey forlader IKKE deres pladser udenfor hvalpegården. Der sendes mange smægtende blikke derind, og særligt Andrea er rigtig spekulativ omkring at søge at snige sig derind. Hun ved godt, at det må hun ikke, men uhhhhh – det hiver i hende. Når jeg går igennem med fyldt vandskål, madskål eller lign. står hun lige bagved, og får jeg ikke lukket lågen fluks, så kommer der i bedste kattestil en pote over, mens hun listigt lurer på mig. Vender jeg mig, bliver den hevet retur hurtigere end lynet. Når de små piver af og til, så piver Andrea også – og vil meget gerne ind. Det bliver hyggeligt, når hun får lov. Mormor Honey vil ikke ud og gå tur !! ??? DET er nyt. Donna vil gerne – og kommer med på lille aftentur hver aften. Honey stikker af fra snorepåsætning – og så står hun inde ved hvalpegården og vil ind. Piber også lidt………Den eneste tæve, som er iskold – det er Casey. Nu kan hun godt ligge i stuen – men hun er jo demonstrativt fortrukket til børneværelserne – for det der gad hun alligevel ikke. Hæ……..

Sjovt er det – at iagttage og være en del af!!

Donna fødte i øvrigt i sofaen…..den fine hvalpekasse gad hun godt nok ikke, så hun hoppede hen i sofaen, og så var det bare at få dækket til undervejs. I går havde hun efterveer – og så var hun igen henne og grave og stå på hovedet i sofaen. Fint hun ikke brugte hvalpekassen – det gjorde Andrea og det var lige før man skulle gribe hvalpene i luften, når hun gravede løs.

Denne lidt trætte dag er brugt på at opdatere hjemmesiden. Mozart har nu fået sin side – og de øvrige hvalpe følger løbende.Der er også skrevet lidt ( meget) om at købe hvalp her.

Ih, hvor jeg nyder det. Det er SÅ hyggeligt at have hvalpe. Der sker noget hele tiden. De vokser tydeligt – fra dag til dag, og allerede nu kan man øjne deres personligheder. Den mindste tæve i kuldet minder mig allerede meget om Donna i den alder. Lille – men MEGET målrettet. Hun er så ikke så lille mere, for jeg skal love for mælkebaren er god og rigelig.

Hvalpene har hver især taget omkring 100 gram på nu. Hannen en anelse mindre, men har startede også senere. Han er dog godt med nu – og lige om lidt har han også hentet søstrenes forspring, for han er sulten – MEGET sulten 🙂

Donna klarer opgaven til UG – med kryds og slange. Hun er en super mor – hvad jeg også havde forventet, men det er næsten rørende og se, hvor glad hun er for dem. Hendes hjerte rummet meget – også den tøjcollie, hun rendte rundt med da hun havde veer. Den bor i hvalpekassen, og hvis jeg prøver at lægge den væk, henter hun den og bærer den tilbage. Den er også hendes hvalp – basta bum

Donna har så lidt dårlig mave disse dage, men kalkchokket er der styr på. Nu skal jeg også bare lige have styr på hendes mave – gav skånekost, da moderkagerne havde deres effekt, men jeg tror måske hun har svært ved at kapere A 38, så nu er det ny strategi.

Resten af flokken får deres gode ture på stranden, og i går var Donna faktisk med på en lille tur. Hun vil så gerne med – så i går tog jeg hende på ordet ( somer er VUF VUF ), og hun fik en lille tur. Ihhh, hun var glad. Tæskede rundt og nød at løbe for første gang i 1 måneds tid.

Så ankom D-kuldet!! Vanen tro her i huset, er det aldrig helt uden dramatik – men som det plejer, er det hele endt godt.

Donna havde en mærkelig dag i går – ikke rigtig opblokning, men noget skete. For det første faldt hendes temp slet ikke – den er blevet taget 3-4 gange dagligt den sidste tid. Et ellers sikkert tegn er jo, den falder med 1-1½ grad. Det skete så ikke – den faldt lidt, men slet ikke i den størrelsesorden.

Hun gispede heller ikke videre, eller virkede som om hun havde ondt. Hun gravede en del, havde dårlig mave – og ville ikke spise. Derudover havde hun neglet en tøjbamsecollie på min datters værelse, og den var hendes hvalp. Hun bar rundt på den og passede rigtig godt på den. Hmmmm – mystisk billede, men der var alligevel nogle tegn på, at “noget” skete.

Det gjorde der også – lige pludselig i aftes – helt uventet – BUM, så gik vandet. Wow – godt det hele var klart. Jeg ringede til Jeannette, som bor 200 m herfra, og skulle være med. Så skete der ikke så meget – hun havde et par småveer, men alligevel kunne jeg mærke der sad en hvalp i fødselsvejen, men så gik alt tilsyneladende i stå. Ud og gå tur, malke ud, provokere lidt i fødselsvejen – og flydende kalk blev givet. Næh – ingen rigtige veer, så mig ind med fingrene og få lirket hvalpen langsomt men sikkert ud. Det kunne lade sig gøre, da den var meget lille – 129 gram. En lille zobel han – stendød. Desværre – men der lå en enkelt hvalp langt nede i livmoderen, og scanningen viste han var den eneste tilbage dernede. Alle dem omkring var gået til og resorberet. Han har så heller ikke været helt god.

De resterende 3 lå rigtigt langt oppe i livmoderen, så de havde lang vej ned – det kom til at påvirke resten af fødslen. Der gik ca. 5 kvarter mellem hver hvalp. Alle 3 efterfølgende var sædefødsler. Først de 2 tæver – og så endnu en han, som faktisk også var død, da han kom ud. Han var lidt længe undervejs, men sad for langt inde, til jeg kunne få fat i ham. Vi stimulerede som tossede – og endelig kom han. Hovedet dinglede ned – han var hinsides. ARRRGHHH SGU, jeg lagde fingrene bag nakken på ham og “slog” nedaf et par gange for at tømme lunger for vand. 2. gang så det ud til tungen lavede en lille bevægelse ?? Meget lille – jeg var i tvivl om jeg så rigtigt, men udbrød : Der skete sgu noget – Jeannette stod klar med håndklæde, og så blev han frotteret godt og grundigt, og hovedet lidt nedad igen, og jeg sugede. Der kom MEGET vand ud – også ud næsen. Vi sugede også næseborene. Jeannette syntes hun så endnu en lille bevægelse, men han lå helt slap i hænderne på hende. VI GIVER SGU IKKE OP, sagde hun – og GU GØR VI EJ, og så fik han hele turen igen, og pludselig trak han benene op under sig. KÆFT mand, vi jublede, og så blev der kæmpet igennem.

Der kom langsomt – meget langsomt – mere liv i ham, men han fortsatte med at hive efter vejret, lidt som en fisk hevet på land. Hmmm – vi kiggede lige engang på hinanden, for hvad nu ? Men han kom sig – jeg har så bare måttet slås med gennem dagen i dag, at han da godt nok ikke ville sutte. Jeg overvejede faktisk om han skulle have en hjerneskade, grundet manglende ilt, men reflekserne var fine, hans lyde normale osv.

Fik både Donna og hvalpe tjekket hos verdens bedste dyrlæge Nina i dag – og han er tip top den lille, og efterfølgende har vi også fundet ud af, at mors patter faktisk er ret gode .

Donna blev så tiltagende dårlig i dag – gispede en del, og gik også fra kassen, selv om hun VIRKELIG er meget glad for dem. Åha – mindede mig om Andrea fra sidste kuld, som havde kalkchok. Tog hendes temp – og shit – 39,9. Hen og finde vandopløselige kalk-piller, og så knaldede jeg sådan en i hende, og så babu afsted til dyrlægen. Hun mente ikke det var kalkchok i tlf – men jeg var ikke i tvivl. Kunne også se musklerne i bagpartiet sitre let. Ja – og det var jo det, og vi nåede heldigvis hurtigt frem. 2 sprøjter – og så skal hun havde kalk kontinuerligt den næste tid. Mystisk at både Honey, Andrea og Donna har fået det. De har fået hver sin mad –
hhv Royal Canin, BARF og Orijen – og ingen ekstra-kalk eller lign. som jo frarådes stærkt. Nå – men nu kender jeg jo gangen i det………

Mor og børn har det super nu her til aften, og alle 3 sutter flot, og ser allerede rundere ud.

Det var også i dag Casey, Cloie og Dina skulle have taget HD-billeder. Dina og Cloie løber agility, så rart med en status. De sidste 4 i kuldet får taget senere på sommeren ( og TAK for I tager de billeder – SUPER godt!).

Cloie og Jeannette løber agility….

Dyrlægen må jo ikke sige noget, og nøjedes da også med at sige det så pænt ud – og pigernes hofter var meget ens. Så må vi se hvad DKK siger til det. Men dejligt at vide hofterne er gode! Så er det bare ud og løbe agility!!

Så en spændende dag på mange planer – måske endda lidt for spændende. TAK til Jeannette for at hjælpe med fødsel, og tage begge tøserne til HD foto. TAK til Karin for at holde øje med Donna + hvalpe, mens jeg luftede den øvrige flok ved stranden. Hvad dælen skulle jeg gøre uden jer ???