Lapinettes blog

Tror da lige bloggen her også er kommet til at holde lidt sommerferie. Det var nu ikke meningen, men den ene dag har taget den anden.

Sidn 25. juni har jeg haft feriebørn – og når jeg skriver børn, mener jeg faktisk hvalpe. Hvalpe af huset. Når familien skal ud og rejse, passer jeg gerne vapse her – dog med det lille forbehold at har jeg tæver i løb, er voksne hanner en dårlig kombi 😀

Ingen tæver i løb her, og hvalpe af huset har været forbi i lind strøm. Også 2 ad gangen til tider. Startede med Smilla og Saga, som bor sammen til daglig. Gik ret nemt. Da de tog hjem gik der få timer – så kom Bassie. Gode gamle Bassie, som har været her meget i hans liv – vældig nemt. Efter få dage kom Bobby – og DET var spændende. 2 virile hanner, som begge har lavet hvalpe…………huh. Men det gik sørme fint – det er nogen gode drenge, er de <3

Så tog Bassie hjem – og Bobby lidt efter. Så kom Dixie – som jo eller bor på Fyn. Men familien holdte et par dages ferie i Kbh – og helt oplagt at smide Dixie af hos kennelmor. SÅ hyggeligt. Og da hun tog hjem, gik der 20 min – så rykkede Pepsi ind af samme årsager et par dage. Han bor ellers i Nordjylland.

Det er en GAVE !! Ja, stort arbejde osv. Jeg har gået 12-15 km hver dag for at lufte hunde. Men at have sit afkom mellem hænder – rigtigt “mærke” dem, og hvordan de blev. Det er altså guld – af mange grunde. Dels det oplagt totalt hyggelige – jeg elsker mine hvalpe. Hver og en – og sådan er det. Men også et mere nøgternt udgangspunkt, er at det jo er super at kunne vurdere sine tanker om kommede kuld, ved så at se udfaldet sådan tæt på.

Det har været så godt. Familerne er også glade. De henter glade hunde, der har haft en fest – så ingen betonbokse eller noget til deres vovser. Det vil jeg nu også gå langt for at hjælpe med at undgå!!!

Jeg må sige, jeg er taknemmelig for min flok, der bare løber hen til de nyankomne, og signalere : Nåååeh hej – er det dig ?? Jamen, hyggeligt – kom du bare ind!”.

I særdeleshed Dixie og Fanny har været næsten rørende at se. De havde også en særlig kemi, da Dixie voksede op her – og den er der stadig. Topsødt!!!

Det har været en dejlig sommer – og meningsfuld.

Nu er det slut. Pepsi rejste hjem i fredags, og nu er vi bare os igen efter 7 uger med gæster. Det blev fejret med rally-marathonsweekend, som man kan læse mere om i “news”.

Den helt store nyhed i den forbindelse, er nok der er en ny spiller på banen – nemlig Casey. Meget impulsiv beslutning – at melde hende til rallyprøve. Kom sig af vi har trænet færdighedsprøvetricks på det seneste – i en laaaaaaaaaang periode med forsøg på at udvikle hendees hjerne. Hun har nok vældig sikkert fået en hjerneskade efter alle sine tilbagefald med borrelia. 1 år har hun boet bag min seng – og gået rundt med halen mellem benene og ikke forstået hverken mig eller de andre hunde. Det har været så grelt, at jeg ringede til dyrlægen og sagde jeg mente hun burde aflives.

En lang, lang kamp tilbage til livet er pågået de sidste 1½ år. Og med bitte skridt har hun fået mere bevidsthed og er blevet mere glad og den seneste måned har hun virket totalt glad og PÅ og bare ville arbejde. Så jeg meldte hende til rallyprøve. Herregid – 180 kr for at teste hvordan hun ville agere ude blandt en masse frememde hunde. Fint lille mentaltjek.

Gik overvældende fantastisk lørdag. Var helt 100 på IB skulle med hjem – men så blev det 87 og fejlene var dels min + æresplads hvor hun hopsittede i en dæk, fordi der bare var for meget krudt bagi + det slet ikke var trænet.

Dommer var begejstret. ” Hun går bedre end din zoble” blev der sagt – så da jeg alligevel skulle afsted igen i dag, lykkedes det mig at få møffet Casey med igen.

100 poins, 1. cert- og vandt klassen. Hun har aldrig været bedre – med stort set ingen træning. Hun rundt om fører, springvand, gå på højre side osv – hun kan bare. Første gang jeg sagde “rundt” -tæskede hun bare rundt. DAMN – jeg brugte en hel vinter på at lære Donna det.

Hun er min lille ninja-collie – på godt og ondt. Hun kan også lave fokert meget hurtigt nemlig 😀

Sikke en gave at hun “er” der igen. Jeg er så ydmyg og taknemmelig.

Donna blev DKRSCH i dag – så selv om Casey er bedre, er hun nok også ret god 😀

Fanny holder pt lidt pause. Passer hende ikke – men hun har været trænet non stop i 2 år, og jeg tror pauser er godt. PERFEKT at Casey nu er der til at udfylde mit træningsbehov.

Målene for i år er rigeligt opfyldt. Fanny nuppede LP2 i første hug – og Donna er nu DKRSCH, hvilket var langt mere end årets mål. Og vupti – så kom Casey lige ind og fik cert, som helt ny spiller.

Hvad skal vi så nu ???????? Noget skal vi.

Jah – Donna er meldt til flere prøver. Jeg vil gerne være blandt d 6 bedste i rally championcuppen, og nu tror jeg vi går efter at vinde den 😀 😀 Der er nogle seje border collier med. Hvor ville det være sejt hvis en collie vandt. Måske gør vi ikke – men mål skal der altså være.

Casey skal da være rally champion nu, så hun rykker op 1. prioritet.

Fanny har svært ved rally. Hun er trænet 100 % pædagogisk korrekt op i LP – så hun ved ikke hvad en godbidshånd er eller lokning. Hun er shapet og klikket stort set udelukkende.Uhhhhh, det svier til min rumpet nu – for når jeg så går rally og bruger hænder, kigger hun på mig som om jeg er tosset. Så de er lidt forfra der.

Så tror jeg satser på at nuppe en LP2 prøve mere inden hun skal parres – og så er det min plan for hende i år.

– og så er der alle kursisterne på hundeskolen, som lige pt også er ude og hente pinde i rally, gå op i LP og bliver mestre m.m. Meget spændende det hele.

– og hele huset skal males – er næste færdig med vinduer og døre udvendigt.

Så der er gang i den, synes jeg. Derfor har bloggen været lidt nedprioriteret – men det må jeg gøre noget ved 🙂

I går var der dobbelte rallyprøver i Sydkystens Hundeskole, Osted. Jeg havde meldt Donna til dem begge.

Godt nok en opgave i en periode tænkt som ferie – efter nogle flittige mdr i april, maj og juni – men tænkte at tage den på “talentet”. Hæ – det rakte så ikke helt. 😀 😀

Som skrevet er målet nu at forbedre nogle points ifm champion-cuppen. Det kom vi så ikke til. Vi fik hhv 80 og 84. En noget sølle omgang ift, hvad vi er blevet vænnet til på det sidste.

Den første prøve var hun alt for ivrig – og gik næsten i to spor hele vejen rundt. Når Donna kommer op i det “mode” har hun det med at “låse”. Kan ikke beskrive det bedre.

For år tilbage arrangerede jeg et kursus med Martine Lafrenz, som det år blev Danmarksmester i IPO3. Jeg kender hende privat også. Hun havde dengang 2 mallinois – som hun også havde med. Vi har også set hinanden før det arrangement og trænet sammen privat.

Hun bruger meget leg ifm træning – og kører hundene op i drift. Det er noget jeg har lært meget af – og adopteret en del af på collieniveau. Den ene – var helt vildt glad for en bestemt bold, og når han fik den, skulle hun hive i den anden ende af bolden ( en blød sag ). Han røg gevaldigt op i drift, og når hun efterfølgende gik FVF med ham, var det fantastisk flot. SÅ intenst – så man fik gåsehud. Men det var en balancegang – for nåede han lige at toppe over i “for meget”, så låste han og kunne ingenting. Jeg ved ikke, hvad det er som sker i hjernen på dem – men i stedet for at blive hurtig, intenst og være PÅ så bliver de langsomt reagerende, får stift blik og jah “låser” mentalt.

Uden overhovedet at skulle sammenligne lille Donna med en malinois, så er det nu alligevel bedste billede jeg har på en tilstand hun kan ryge ind i. Hun bliver så ivrig at hun “låser”. Har oplevet det en del gange – mest ifm træning faktisk. Ventetid ifm prøver gør det normalt kan dampe af.

I går var vi 3. ekvipage på – og da prøverne startede 8.30 ( MEGET tidligt ) kom jeg kl. 8. Der var lige en masse hunde der skulle luftes inden afgang til prøve – og tidl. end 5 kom jeg ikke op.

Jeg havde Bobby med – han rykkede ind her lørdag aften. Bassie er her også – 2 virile hanner i deres bedste alder, som begge har parret og slet ikke kender hinanden. Begge har været passet her meget, og begge synes det er deres flok 😀 😀 Jeg regnede ikke med de ville kunne gå sammen – hvilket det heller ikke tydede på der lørdag aften. Så huset er delt op i 2 – og så kom Bobby med, så flokken havde hele huset, mens vi ikke var hjemme.

Allerede på turen her til pladsen, kunne jeg se Donna var oppe i det røde felt. Så danser hun ved siden af en, stirrer non stop – høj hale – og hele ryglinien er helt stiv i det. SÅ insisterende og med noget vuf vuf også. Nå – ind i bur med hende – og så lige få gjort klar og tjekket banen. Dernæst lufte hende rundt og det var bare stirre, stirre og rende ind foran. Hun ville arbejde NU NU NU!!!!

Selvfølgelig er det rart med arbejdslyst – men når hun er sådan, arbejder hun ikke bedst.

Jeg var stået op med kvalme og svimmelhed og ekstremt træt. Nåh ja – kl. 5 ??? Sikkert ingenting, og sikkert også nerver. Lidt er der jo altid. Kvalme og svimmel plejer nu ikke at være en del af pakken, men hvem ved ?

Kunne godt mærke da jeg nåede frem, min krop føltes anderledes end normalt 😀 Totalt osteklokke, kvalme og gele-ben.

Så en lille hund i det røde felt – og en svag fører. Dårlig kombi.

Første prøve var ikke svær. Totalt tema-prøve – med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå – fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykkke – ville man nok have kaldet det en etude 🙂 ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).

Jaja – en er gammel musiker – sårn er det. Der er i øvrigt skrevet aldeles glimrende musikstykker – som er tænkt som etuder.

Jeg har altid været tændt på etuder – og elsker også “teknikken” i rally og nørde det. Det havde været en fin bane for os, hvis vi havde hver især havde “været der”.

Alle bakkeskiltene gik fint – trods Donnas FVF i to spor, kunne hun rette rumpetten ind og bakke lige – på begge sider. Det som gik galt var en twist på højre side. Plejer hun at kunne uden problemer. Der havde vi gået 3/4 bane og jeg siger twiiiiiist og hun stopper og stirrer med det der intense blik, og ligner en der springer i luften om ½ sek. Så tager vi den igen og jeg hjælper med hånden. Nu er hendes hjerne gået ned – hun overser hånden, stirrer mig ind i øjnene – og bakker væk………… Nå – pis, videre. Minus 13 points.

Dernæst en ommer mere ( kan ikke lige huske hvad ) og et par ude af position, mener jeg ( nok de 2 spor ) og så landede vi på 80. Fordi jeg var småskidt og sløv i hovedet, var jeg heller ikke god til at hjælpe hende – det er helt sikkert.

Nå – 3 timers ventetid, og jeg overvejede om jeg skulle køre hjem og gå i seng. Men næh – så blev jeg hængende. Tænkte at Donna nok kunne dampe lidt af i mellemtiden.

Det gjorde hun også – hendes mentale “tilstand” til prøve 2 var LANGT bedre, og vi gik faktisk en god prøve, trods vi landede på 84, hvilket jo ikke er det vilde pointmæssigt. Men hun var “der” og jeg var der også langt bedre end ved første prøve. Sad og havde ondt af mig selv på sidelinien inden, men gik så lige en tur og forestillede mig, jeg var Clark Kent, der blev til Supermand. Jaja – grin bare, men efter 20 -25 år på de skrå brædder ved jeg det betyder ALT, hvilken mavefornemmelse man stiller op med. Jeg havde sgu oplevelsen af at være Clark Kent i prøve 1 – duknakket, en undskyldning for mig selv, kikset og “forkert”. Lidt et offer for omstændigheder – fremfor selv at tage styringen. Visualisering er godt, når skidtet brænder på – og det var lige det billede jeg fandt på 😀 😀 😀 Det virkede også!

Det var en MEGET svær start, syntes jeg. De første 6-7 skilte var virkelig WOW, Manner – UHA!! Så det trænede jeg lige langsomt inden, som jeg huskede det – og den kom til at gå rigtig godt.

Jeg havde også nået at se på den twist, som drillede – den var nemlig med i starten. Fandt ud af at hjælpende hånd var “no go”. Den er indlært uden håndsignal, så når jeg ville hjælpe hende med hånden, var det helt forkert billede for hende, og så standser hun op. 3-4 uger uden træning, har helt klart medført at lige DEN øvelse, var blevet usikker for hende. Så lærte jeg det – det er en, der skal under lup nu. Egentlig har jeg vist aldrig trænet Twist på højre siden sådan rigtigt – kun ifm springvand/synkronvendinger, så følte mig pludselig taget med bukserne lidt nede. Nåede dog at erfare det skulle være kun verbal kommando og hånden skulle om på ryggen i det samme. Det spillede – hun lavede den flot under gang.

Til gengæld kom synkronvendingen på højre side – med twist udad – senere, og der glemte jeg min egen aftale. Brugte kun verbal kommando, men fik ikke hånden om på ryggen, så den sad på siden og “lokkede”. Donna blev stående – prøvede at redde med targetfinger – fuck dig, sagde Donna og blev stående. Minus 13 igen. ÆV – for resten gik egentlig godt.

Hun tog fejl af “hund rundt om fører” og sideskift foran en enkelt gang – helt klart også element af 3-4 uger uden træning. Der er så hårfin forskel, så det skal holdes ved lige. Hun lavede det flotteste sideskift – desværre skulle det havde været “rundt om” 😀 Så minus 3 for ommer der.

Træls og irriterende, men flowet var der i prøven, og mavefornemmelsen langt bedre end Clark Kent-prøven.

Ja – og se lige, et helt blogindlæg. Jeg er stadig småskidt i dag, men når nu det er ovre – så har jeg masser af ideer til videre træning og er super motiveret for det. Mange gange er det sådanne prøver her, der faktisk rykker mest i den afdeling, og DET er godt.

Nu står den på strandtur med ½ flok. Det er også lidt presset herhjemme pt med så mange hunde – og især når 2 ikke kan gå sammen. De kan dog ligge med 2 m imellem sig ( og et hegn ) og sove nu. Måske det kommer (?) Men det er også en dum risiko at løbe, synes jeg. Til gengæld synes jeg at jeg skylder dem mange, gode ture – og ud at “bruge sig” – så det vil jeg gå i gang med nu. Går 12-15 km fortsat hver dag, så der er gang i den.

Så har der været træningsfri noget tid. Fanny og Donna er slet ikke blevet trænet, til vist nok deres store fortrydelse. Til gengæld er Casey blevet startet op – og det er det, som ikke helt passer de andre 🙂

Jah – Fanny var dog til sommertræning hos Johanna sidste torsdag. Hun arbejdede super!! Men ferie er godt – også for hende. Hun har været primære træningshund gennem lang tid nu.

Det har været godt at holde fri. Det var en lang tur – gennem april/maj/juni – at holde den gående hver weekend med prøver og lign. + træning hjemme kontinuerligt.

Årets mål ER opfyldt + lidt ekstra, så jeg har været i tænkeboks om “hvad nu”. Hvis alt går vel, bliver 2017 et hvalpeår – så det er med at få lavet lidt i træningsafdelingen i år.

Årets mål var LP2 titel til Fanny – og forhåbentlig et cert til Donna i rally championklassen. Begge dele ER nået + 1 cert mere til Donna – med 100 points, som hurtigt blev det næste mål.

Jeg må erkende økonomien ikke er til at melde Fanny til en masse LP2 prøver. Ville ellers være fint – for at vurdere stabilitet m.m. – men 360 kr. pr gang ?? Nope, det har jeg desværre ikke råd til. Ikke hvis jeg også vil gå til noget god træning. Det hele koster jo.

Prøve-erfaring er dog godt med Fanny – for hun har SÅ mange færdigheder. Nok den dygtigste at hundene herhjemme faktisk. Hun kan LANGT mere end Donna i den alder – og bruger hjernen langt mere end Casey. Men hun synes hun har tid til at multitaske også undervejs 🙂 Så der er bestemt brug for at træne med forstyrrelser. Men – jeg tror træning i det lokale indkøbscenter også kan give noget i den afdeling. Behøver ikke koste 360 kr. pr gang.

Synes dog rigtigt meget har stabiliseret sig efter hendes 3. løbetid, som var i april.

Jeg tænker vi må have gang i noget rally – og faktisk er hun meldt til et par prøver i rally nu 🙂 Hun kan det hele – hund rundt om fører kan hun bare – har aldrig været nødvendigt at træne. Men udfordringen er så at holde fokus i de 2-3 minutter en bane tager. Så det skal vi prøve nu.

Primære træningshund i efteråret bliver dog Donna. Jeg har besluttet ikke at gøre et championat som Dansk Rally Super Champion, til et mål. Kommer det – så kommer det, men der er også tilfældigheder i spil der. Man skal have over 97 points + være 1. vinder ( certet vandrer videre til 2. og 3. vinder, hvis dem på pladserne før allerede har championat ). Bare det at få 97 og derover er bestemt en præstation, man kan være glad for – og jeg gider simpelthen ikke stå og være skuffet over en har lige et point mere, eller en hurtigere tid. Det er faktorer jeg intet kan gøre ved – jeg kan kun gøre noget ved os selv 🙂

Lige pt ligger Donna midlertidigt nr 1. i en “champion-cup” der kører hvert år fra maj til maj. Det er for alle racer og for de hunde, der deltager på alle rallyprøver, som ikke er kredsprøver eller internationale prøver. Dem har vi været til 6 af i år – og de 5 bedste resultater har medført vi lige nu ligger som nr. 1. Det er dog en stakket frist – for det er garvede og dygtige mennesker, der er med der. MEN – jeg har sat mig det mål, at vi skal ende i TOP 6. Så et par af resultaterne der, skal i al fald forbedres. Så det er målet lige nu. Derudover vil jeg se om vi kan blive udtaget til DM næste år. Ren og skær for at holde os i gang – for mål MÅ der bare være, ellers bliver det til for lidt, og vi elsker begge at træne. Donna bliver 9 år til okt. – og der er mange gode træningstimer i hende endnu. Synes på ingen måde jeg har totalt tjek på champion-klassen endnu – så det er stadig udfordrende og super spændende at gå op.

Jah – og efter nærmest 1 års kvababbelse har jeg nu taget proppen af alle betænkelighederne og er gået i gang med at træne med Casey. Hun har været så syg, så syg af borrelia + 8 tilbagefald. De sidste 2 tilbagefald var i særdeleshed slemme 🙁 Efter det sidste boede hun nærmest bag min seng. Lå der hele dagen. Ville godt med ud og gå tur, men hang på turene og virkede deprimeret. Helt forfærdeligt at se sin ellers glade, legesyge hund hænge på den måde. Prøvede jeg at træne med hende – eller sagde bare “sit” røg halen mellem benene og hun krøb væk fra mig.

Jeg indrømmer gerne jeg ringede til dyrlægen og sagde at jeg mente at nu var hendes livskvalitet for ringe. Hun virkede også diffus til tider – og som om hun ikke kunne huske helt almindelige ting. Dyrlægen mente det havde givet hende en hjerneskade – og ja, den tanke havde jeg selv tænkt 🙁

Vi aftalte at give hende en sidste chance – og hun fik ronaxan i en ultralang periode, hvilket umiddelbart ikke gav det vilde, men hun blev dog lidt mere glad måske (?) Stadig dog med en del angst i sig – for mig og for de andre hunde. Lyde osv – helt iskold. Som om nogle sociale færdigheder var røget – hun forstod os ikke.

Tiden er gået – og MEGET langsomt er tingene blevet bedre. For ca. 1 år siden begyndte hun med de første spæde forsøg på at lege lidt med de andre hunde – mig ville hun slet ikke lege med. Så røg halen op under maven igen. Fair nok.

Hun begyndte også at vise mere interesse for sine omgivelser igen – og pludselig kom hun og gik i plads på gåturene for at få en godbid. Langsomt, langsomt………er hun vendt tilbage til et mere normalt liv igen.

Men selv om hun nu tog initiativ til at træne – turde jeg så ? Kunne jeg risikere at sætte gang i tilbagefald ved at “stresse” hende med aktivitet ?

Puuuh, den har været svær.

Hun er 6 år – og har forhåbentligt mange gode år endnu, og skal også have en meningsfuld hverdag – så hvis hun ønsker at samarbejde, så skal hun vel også have muligheden ?

Besluttede her for 1 måneds tid siden at lægge blidt ud med at træne op til færdighedsprøve 1 – hvor hun netop skal bruge hjernen. Jah, så gik der lidt tid inden jeg kom i gang. Her er 5. session – har trænet de her 5 gange a 5-6-7 min. varighed.

Tror det er godt jeg fik taget mig sammen. Som altid har hun en rumraket bagi – og laver fejl på den konto, men glæden er ikke til at tage fejl af.

Hun søger over til venstre et par gange – jeg har lige trænet “bakke” med Donna, og kastet en del godbidder på græsset i den anledning. Det kan Casey selvfølgelig lugte 🙂

Men se lige den glade hale – og i FVF “snapper hun fluer” ifm at skulle sætte sig i plads. Hun er helt oppe at ringe – SÅ fedt. Havde aldrig never ever håbet på at skulle opleve det igen.

Casey er blevet meldt til en færdighedsprøve 1. Det er årets mål med hende, og måske vi faktisk også nupper nogle rallyprøver.

Vi har fejret Honeys 11 års fødselsdag – og Gimli er nu 11 år og 1 måned, og inde i en god periode. Andrea bliver 11 til nov – og Silver 10, så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden. Andrea har fået en knude i et bryst, som jeg overvejede at få fjernet. Der er 50 % risiko for den er ondartet. Fjerner man den, er der 50 % chance for man nåede det i tide. Dvs operationen giver 25 % chance for at ændre et udfald.

Trykker man på dievorten, kommer der blod ud – men hun virker ikke generet overhovedet, og er sit sædvanlige glade jeg.

Jeg har besluttet ikke at begynde at få opereret på en næsten 11 år gammel hund. Hun har også noget gigt osv – så det skal hun ikke igennem. Så – en dag ad gangen. Måske er den godartet (?)

Til gengæld bliver Donna steriliseret forbyggende ca. sep måned. Hun skal lige helt på den anden side af løbetid, falsk drægtighed m.m. – så ryger motoren.

Ferietid – betyder feriebørn. Smilla og Saga har lige været her 15 dage. Jeg nåede at have 5 timer uden feriebørn – så kom Bassie. Han er her nu – voldsomt hyggeligt.

Som altid betyder det en masse ekstra gåture. Både alene og i gode venners lag. Så jeg plejer at være godt brugt ved aftenstide 🙂 Jeg går nok 12-15 km hver dag.

Ferietide betyder også tid til at spinde en masse garn og strikke af det – og jeg er i gang med at forsøge at komme lidt i bund af bunkerne af hundeuld. I bund er nok MEGET optimistisk, men et par poser uld er da tømt nu. Føles godt.

Der er lagt en del billeder ind hos de forskellige hvalpe af huset – som vi har været på ture med 🙂

Så er der “ferie”.

Siden ultimo april – dvs 2 mdr – har jeg hver eneste weekend været af sted. Enten for at udstille, gå prøver eller mentalbeskrivning. En enkelt weekend var det “kun ” gåtur – en anden var det Lapinettedag, som krævede en del planlægning.

Jeg har oplevelsen af at have været “på” længe, og jeg er flad nu.

De sidste 2 år, har været lidt “stille” mht prøver,udstillinger osv – for jeg har på 2 år haft 3 hvalpekuld, og så har jeg primært været hjemme og fokus har været på det. I år skulle den have gas – lige som i “gamle dage”. Det er lige før jeg faktisk tror vi har overgået “gamle dage” 😀 😀

Samtidig med har en masse hvalpekøbere også været ude til prøver m.m. – og jeg følger jo lidenskabeligt med i det hele, støtter, hjælper og rådgiver som jeg bedst kan. Kæft, det har været intenst – og fedt!!

MEN – de sidste 14 dage har jeg tænkt “pfyh” et par gange. Det er jo ikke bare at være af sted til prøven – ugen op til planlægges jo også. Donna skal måske have stabiliseret nogle rallyøvelser, jeg fornemmede skulle under lup – og Fanny ditto med LP. Hunde skal måske vaskes, hvis det er udstilling………Så i bevidstheden er man i gang hele tiden. Der skal laves mad på forhånd til at varme – for vel hjemme efter lang dag er det rart man at kunne varme sin mad osv.

Jeg var spændt på inden om jeg kunne klare det – og det har også været på kanten. Ferien kommer i al fald på et godt tidspunkt, så skuldrene kan komme lidt ned, der kan åndes ud – og etableres noget indre ro 🙂

Jeg har desværre noget PTSD at slås med – som sætter nogle begrænsninger. Lige præcis omkring det der med at være “på” kontinuerligt.

Jeg var stresset i går – allerede inden jeg tog af sted. Jeg mærkede klumpen i maven, ulysten og trang til at bare blive hjemme. “sitren” sådan rent mentalt – hovedet var ikke med. Jeg havde spottet hjemmefra, at Donna og Fanny skulle op samtidigt. I hele taget kunne man se ad programmet, der ikke var taget hensyn til dobbeltførere. En hvalpekøber skulle f.eks op med sine 2 hunde lige efter hinanden i rally. Den slags løser man på dagen – I know – men jeg tænke lidt “uha” – hvordan klarer vi nu det. Jeg har et enormt behov for kontrol – at vide hvornår jeg skal hvad.

9.45 – banegennemgang i rally med Donna. Kl. 10 startede klassen – og vi var nr. 3

Kl. 10.00 startede LP2 klassen – med fællessit. Derudover var vi nr. 3

Gik først til LP- dommeren – måske kunne vi komme med på en “sit” senere. Ikke tale om – hun virkede stærkt irriteret over jeg overhovedet kunne finde på at spørge. ” Jeg har et program at passe” sagde hun. Så må rally flytte sig – og så vendte hun om på hælen.

Jeg var presset hjemmefra, og LIGE der havde jeg lyst til at sige “fuck det hele” og køre hjem. Fair nok, at der åbenbart ikke kunne fifles med det – MEN sådan noget kan siges på mange måder.

NÅ – mig ned i rallyringen og ind til Lilli i teltet der. Helt anden forståelse. Jamen – vi finder ud af det – skal vi ikke rykke Donna sidst ? Og skal vi vente på dig – så gør vi det. Dejligt! Så faldt nerverne lidt til ro igen.

Men stadig – banegennemgang 9.45 i rally – hvilket ville sige jeg gik den med dommer – men nåede ikke at gå noget selv, for 10.00 skulle der sidde en lille sort hund i sit i LP ringen.

Vi var klar kl. 9.55 udenfor – hvor en hanhunde-ejer distræt kiggede ud i luften, mens hendes store hanhund borede snuden ind i rumpetten på Fanny. Fanny krøb sammen, ørerne tilbage, smaskede – hun er stadig for ung ( og sød måske ) til at råbe RØVBANAN til sådan en uhøflig hanhund. Jeg trak Fanny væk – og jah, så trak hanhunden jo med – og ejer lod sig bare hive med, mens hun kiggede på sin hund og hans forehavende. Jeg var godt nok ikke videre imponeret. ” HELT ærligt – det der er sgu ikke særligt høfligt” sagde jeg så til hende. Så kiggede hun surt på mig – og kunne så godt trække sin hund væk. Men der havde Fanny længe været udsat for den behandling og virkede noget dæmpet.

Ind i sit – og 8 hunde der skulle sidde i sit. Det må man godt ifølge reglerne – men det kunne være praktisk at tage den på den lange langside. Her valgte man den korte – og så er der jo slet ikke plads til 3 m mellem hundene. De sad med 1,5 MAX imellem sig – og den forulempende hanhund ved siden af Fanny. Mens vi gjorde klar stirrede han non stop på hende – og havde verdens længste hals. Det brød hun sig bestemt ikke om, kunne jeg mærke. Så gik vi fra dem – og hun sad pænt – og han så kun hende. Men jeg kunne godt se hendes ører røg ud på siden af hovedet og hun sad og smaskede. Næsten inden øvelsen var slut, blev det for meget for hende – og hun rejste sig og listede ned til mig.

BAGEFTER ærgrer det mig, at da jeg så den opsætning – at jeg ikke bare trak hende der. Nå – færdig med fællessit – løbe op i bilen. Fanny ind, Donna ud – og så ned til rallyringen. Der sad jeg og kiggede intenst på d 3 ekvipager inden os – for at lure banen. Banegennemgang havde jeg jo ikke rigtigt nået. Varmede lidt op med Donna – og hun var lidt sløv og “diffus”. Kunne pludselig ikke forskel på sideskift foran og “rundt om” fra højre side. Begge dele kom på banen.

Nej – DET skal sgu være løgn, tænkte jeg. Jeg gider IKKE 2 møgprøver samme dag – så jeg stoppede op og kiggede på hende og sagde faktisk – SÅ Donna, nu tager vi os sammen. Så tog jeg “hund rundt om fører” i ultralangsomt tempo med fuld kontrol 2 gange ( det var skilt 2 ) og så satsede jeg på det var kodet ind.

Så kiggede jeg en sidste gang på banen, og tænkte at nu glædede jeg mig til at komme ind og gå den – for kæft da, en fed bane ( og det var det – bestemt MEGET udfordrende ). Det lykkedes lige at finde lidt kampgejst der.

Det går lige i snoren – også når snoren ikke er der – og Donna gik SUPER. Da vi når til 2. sidste skilt, får jeg lige en tanke gennem hovedet ” HOLY MOLY mand, vi har sgu da vist slet ikke lavet nogle fejl” – og BAM kommer en anden lille mand ind og RÅBER : KÆFT; koncentrer dig” !!!

Det gjorde vi så også de sidste skilte – og jeg vidste godt, at det var gået godt.

Så kom dommer hen : ” NETTE!!” – uhhhh, han så alvorlig ud – “Shit” tænkte jeg – så har jeg lavet et skilt forkert” – og igen en lille mand inde i hjernen ” KÆFT kone – uanset, var det dælme en god prøve”.

Så vender han sin dommerseddel – helt tom, intet udfyldt – og smiler – og så går han videre til næste.

WOW mand – kan det virkelig være sådan ??? Lige til præmieoverrækkelsen lurede jeg på om jeg havde set forkert.

NÅ MEN – det her har vi slet ikke tid til – haste op med Donna i bilen, gribe Fanny – og haste hen til LP ringen. Når at bede om 2 twist, en plads og en “face” – så er det ind og på.

Allerede der mærker jeg ulysten. Den dårlige oplevelse ved dialogen om mit problem med 2 prøver samtidig – en presset sitøvelse – og jeg gider faktisk ikke være der. Kigger ned på Fanny, der kigger ivrigt op. Nå ja – og så bliver jeg spurgt om springhøjde osv – og vi er i gang. Jeg er ikke nervøs overhovedet – jeg er alt for ligeglad og føler mig faktisk sur. Skyldes helt klart det pres, der har været på mig hele dagen – og at ressourcerne nu er brugt op.

Går ind og går en fri ved fod. Fanny danser af sted og har et super følge. Der er nogle skridtøvelser undervejs – går ok. Slutter med 3 vendinger på stedet – og nu har Fanny vist spottet jeg er “andetsteds” – eller også er det hanhunden, der spøger. Hun sætter sig ikke, men bliver stående og kigger frem. “plads” siger jeg så igen – og det gør hun. Det gentager sig.

Jeg jodler ud og belønner – går ind og stiller op til stå/dæk under gang – og Fanny virker nu dæmpet, synes jeg. Står der – og er egentlig klar – og siger så til dommer ” Vi stopper her”. Jeg synes ikke det er fedt at være der – og Fanny begynder også at se ud som om det ikke er fedt. Vi fik 0 i sit-øvelsen – så hvorfor kæmpe videre for at hive en 2. præmie hjem – og få en masse skidt kodning med også (?)

Dommer blev overrasket – Nå ?? men der har da ellers været gode takter ( FVF ). ” Jah – men jeg gider ikke bøvle mere” svarede jeg så. ” Jamen, de bestemmer du selv” var svaret – og jeg var sgu lettet da jeg kom ud derfra.

Spooky oplevelse – men helt klart kulminationen på 2 mdrs travlhed med prøver, stress på dagen over at være 2 steder samtidig – og oplevelsen af at ikke blive hørt og få at vide jeg bare skulle rette ind. Måske er det rigtigt ? At det var nødvendigt. Men siden jeg gik ned med stress – hvor jeg gennem flere år “havde rettet ind” og gennemført ting på trods, har jeg siden reageret meget kraftigt på den slags. Alt i mig ulmer af oprør.

Så sådan er det. Glad for jeg stoppede – ked af jeg ikke gjorde det noget før. Fanny var kun meldt til for hyggens skyld……..vi har været der og opnået årets mål. Næste step er rally med hende. Donna var den vigtige i går.

NU ferie………med havesysler, male hus og spinde garn. Glæder mig meget – og glæder mig også over en vild forsommer, hvor årets mål + en del til allerede er opnået.

Saga er rykket ind på ferie – på tirsdag følger Smilla. Når de rejser hjem kommer Bassie – og så kommer Bobby. De er her et par dage samtidig……….og så har jeg været hundepasser en måneds tid. Hyggeligt – Saga var også med til prøven i går og bare kigge på.

Og HOV – Donna fyldte meget i sidste indlæg. Hun har været ved dyrlæge 2 gange – livmoderen var fin, men dyrlæge 1 fandt hun var meget øm i ryggen, og mente hun havde spondylose. Ohhh, not nice 🙁 Der blev også taget blodprøver – som viste hun hadve for lidt kalk i blodet, hvilket førte til nye spørgsmål.

Dyrlæge 2 – test-blodprøve, og evt røntgen for at se omfanget af spondylosen. Hun mærkede på Donna – og syntes overhovedet ikke hun var øm i ryggen. Til gengæld klemte hun en del mælk ud af hende.

Der var forklaringen også på den lave kalk – Donna har haft kalkchok begge gange hun har haft hvalpe – så når hun laver mælk, så følger kroppen dårligt med åbenbart.

Jeg tog til dyrlæge, fordi jeg for første gang ever har oplevet Donna være sur på en anden, fremmed hund. Jeg tænkte smerter………..

Men svaret var, at Donna har hvalpe. Tror hun – så derfor skal fremmede hunde fise af. Jah – logisk nok, og passer fint med det nedstemte humør, puttesygen og sløve gåture. Sådan er en nybagt mor også. Men hund, snart 9 år – så bliver man altså noget bekymret ved den slags adfærdsændringer.

Hun har aldrig været så falsk drægtig før – og dyrlægen sagde at der med sådanne tæver er højrisiko for livmoderbetændelser, for de har kuk i hormonerne.

Så nå er beslutningen taget – om et par mdr. når hendes hormoner er stabiliseret, så ryger motoren. Livrem og seler – vi skal ikke have livmoderbetændelse her!! Basta!! 🙂

Så fandt jeg lige tid til en update.

Det er travle tider her i huset – og spændende tider. Jeg vidste der ville komme hektiske tider fra slutningen af april og frem, men det er da HELT VILDT i år, som der er gang i “butikken”.

Hver eneste søndag aften sidder jeg og opdaterer “news”-siden med en masse aktivitet. Det er SÅ fedt at være en del af. Man kan i al fald konkludere der er gang i “Lapinetterne”.

I år har jeg også selv tiden til at være vældig aktiv med egne hunde – og jeg nyder det. Dels en del prøver – men også kurser osv har jeg haft en del af. Meget inspirerende – og endnu mere inspirerende at være en del af det fællesskab vi har i kennel-regi.

Den kommende weekend er der endnu en gang fuld skrue – men derefter venter så 3 ugers “ferie” uden prøver for mit vedkommende i al fald. Til gengæld begynder der så at rykke feriebørn ind. Jeg passer gerne mine hvalpe ved behov – og det er der en del af den kommende tid 🙂

Lige om lidt går turen til dyrlægen. Var der også lige lørdag. Jeg synes Donna de sidste uger har virket mere stille – nogle dage – og andre dage har hun været lige så frisk som hun plejer. Har sovet mere – og efter 15-20 min gåtur har hun trasket i hælene på mig uden interesse for at snuse eller lign. Hm……….atypisk.

Hun har spist flot som hun plejer ( sluger maden ), drikker samme mængde vand som vanligt – og tisser heller ikke mere. Men som collietæve-ejer er det svært ikke straks at tænke : Fu…. bare det ikke er begyndende livmoderbetændelse. Det er 2 mdr siden hun var i løb, hvilket er det tidspunkt, hvor de gerne dukker op.

Donnas mor og hendes 2 søstre har begge haft det.

Så jeg har gået og kigget på hende – og nogle gange tænkt : “Ej, jeg ser syner – nu er hun jo glad” – og andre gange tænkt “Uhhhh – hvad ER der med hende”.

Men okay – det har også været varme dage ind imellem, og hun bliver 9 til okt, så ung er hun jo heller ikke mere.

Hun har også ved 2 lejligheder seneste uge været intolerant ift 2 store hunde og lavet udfald mod dem. Første gang EVER i hendes liv. Donna plejer at være meget ydmyg og venlig. Jah – og så tænker man jo smerter.

Så jeg tog hende til dyrlæge i lørdags for at få tjekket livmoderen. Den var så umiddelbart fint – ikke forstørret i al fald, så man kunne mærke det udefra. Dyrlægen mærkede så også på hende – og fandt at hun var øm oppe mellem skulderbladene – så mistanken rettede sig så mod spondylose. Derfor skal vi af sted lige om lidt og have taget røntgen.

Der blev også taget blodprøve for “alt”, som viste for meget kalium i blodet – hvilket kan tyde på nyrerne har problemer. Men nyretallene var fine – så muligheden er også apparatet kunne vise forkert, hvilket jeg kunne forstå var en mulighed.

Så – til undersøgelse for at tjekke livmoder – og 2 andre tilfældige fund. Dem bliver der tjekket op på i dag.

Har nu gået og kigget på Donna ift spondylose – og jeg kan ikke afvise det. Men hun er i al fald slet ikke så hårdt ramt som Gimli har været. Hun både dækker og sitter hurtigt – hun kan sidde i bamse – og tilbyder det selv – twister rundt og virker smidig og fit.

Så SKULLE hun havde det – er det i mild grad, tænker jeg.

Så regnede jeg lige lidt – og havde hun været parret i sidste løbetid, så ville hun have hvalpe på ca. 1-2 uger nu. Omkring “fødselstidspunktet” rendte hun igen rundt og samlede legetøj og nægtede at gå af med det – og har gravet sig under skuret. Hun har altid haft tendens til falsk drægtighed – men har trænet fint og de 2 rallyprøver d. 4. juni faldt lige i denne periode. Så nedstemt og deprimeret har jeg ikke koblet sammen med falsk drægtighed.

Men måske det alligevel er det som spøger ? Og giver hende intolerance ift andre hunde ?? En nybagt mor er jo en løvemor, og andre hunde skal bare fjerne sig prompte!!!

Træningen er så forstærket for hende, at hun er “på” der, uanset hvad der sker i kroppen på hende hormonelt.

Jeg overvejer den mulighed også i al fald. Det er så noget jeg skal være opmærksom på fremover.

Går og kigger på hende her -og hun virker ikke syg. Men hun søger lidt for sig selv, hviler mere og er ikke så interesseret i omgivelserne på tur…….passer egentlig meget fint på falsk drægtighed også, og så snyder det mig hun er så PÅ ifm træning.

Jeg er klogere i eftermiddag. Men nåede da at få et chok, da dyrlægen ringede omkring kalium-tallet og jeg måtte ikke tage fra Donna og hun skulles under observation hele weekenden, idet et for højt kalium-tal kan forårsage hjertestop. SHIT mand……..:/

Donna er – og har altid været – noget helt særligt for mig. Jeg blev da lige rigtigt bange der.

Jeg er mere rolig nu – ingen adfærd tyder på der er noget MEGET galt. Men hun kan gå med nogle smerter, der forårsager adfærdsændringer og det skal jeg selvfølgelig tjekke op på.

Jeg er begyndt at træne med Casey igen – og hun er bare SÅ god og glad. Hun er slet ikke til at kende ift for 1 år siden. I går kom hun storlogrende, da jeg stod i haven og børstede Honey. Hoppede op ad mig – ørerne helt væk – og så duttede hun til mig med næsen alle vegne. MEGET insistirende………”Jamen – hvad vil du ????” Længe siden hun har udvist noget initiativ på den måde.

Da jeg tog et skridt væk fra bordet, tæskede hun ned til havelågen. Ahhhh – så jeg gjorde Honey færdig, og gik ind og hentede træningsvest og godbidder – og ja, det var det hun ville 😀 😀

Så os ud og træne – og hun er SÅ glad hun næsten ikke kan være i sin krop. Det er sgu vildt at opleve!!

Så nu er vi i gang – og så bliver hun også meldt til prøver efter sommerferien.

3 træningshunde – som i gamle dage ( tillader mig at antage det ikke er så galt med Donna igen ).

Donna var også ude og træne i går – og var glad og på, og tæskede efter kastet legetøj.

Fanny var også – og nu er hun på 100 % ydeevne igen efter løbetiden. Eller 120 % måske……KÆFT; der er knald på 😀 😀 😀

I går var der i særlig grad gange i hvalpene herfra. 3 stk. deltog på kursus med Siri Jungersen gennem Dansk collie Klub. Fedt her til formiddag at logge ind til besked fra instruktøren – med masser af ros til hvalpene herfra. Nøjs, det blev jeg glad for.

Samtidig var de 2 svenske Lapinetter på tur sammen – først med leg i skoven og så en tur på restaurant bagefter 🙂

Jeg er så glad for det hele. Al aktiviteten, miljøet – at vi alle hygger os sådan sammen.

Vi er ude i win/win/win gange en million, tror jeg 🙂

Og ja – endnu en gang flotte resultater – men dem kan man læse om i “News”.

Jeg skal love for varmen er kommet. Det er også lige i overkanten for min smag.

Allerede på morgenturene med hundene ( starter ca. kl. 8 ) kan man mærke de er påvirkede af varmen, og ret hurtigt bliver trætte. Så turene er primært gået til stranden, så fusserne kan køles af.

Ugen har også stået på en masse flytning for min datter – dels selve flytningen, dels gæste IKEA – og så har vi båret mange tunge ting – til 4. sal 😀 Der er varmen heller ikke just en fordel, når det er sådanne aktiviteter, der står på programmet.

Men ellers er det jo skønt – og aftenerne er fantastiske, når der kommer lidt kølighed og afløser den bagende varme.

Ugen har været lidt hård – og sidste weekend var jo virkelig massiv. Så jeg har simpelthen aflyst min egen træning denne uge, for bare lige at få lidt jordforbindelse igen.

Men vi har trænet herhjemme – når kl. bliver 21 ca – så er det pragtfuldt at gå ud og lige arbejde med lidt småting. Det er sådan en helt særlig stemning sådan en sommeraften.

Jeg er blevet bidt af rally med Donna – og det er lidt sjovt. Hun blev champion, da hun var 3 år – og det er jo pt 5½ år siden. Dernæst blev hun lydighedschampion, og hvad skulle vi så lave ??? Først havde jeg planer om DCH, fordi hun faktisk er SUPER sej til at gå spor. Men det var ikke muligt at komme ind i de afdelinger tættest på – der var fyldt op.

Rally championklassen havde jeg på forhånd afskrevet. Havde prøvet at have hende lidt på højre side bare for at prøve det- og det føltes helt spooky. Som at bytte om på kniv og gaffel. MEGET aparte.

Men da vi så have været Årets collie i LP3 for 2. år i træk – så kunne jeg ikke rigtigt se ideen i at blive ved at gentage dette. Såh – tænkte, vi måtte prøve rally alligevel.

I mellemtiden var kommet nye regler – og der var mange svære øvelser, syntes jeg. En som jeg syntes virkelig var UHA, var at hunden skulle løbe rundt om føreren under gang – og man må ikke stoppe op. Den har også været svær at lære Donna – for nu har hun boet i “plads” i så mange år – så at skulle løbe væk fra den og FORAN mig, gjorde ondt i elastikken. Mindste tøven – BUM, så er øjeblikket forpasset.

Vi startede med at gå op i ekspertklassen sidste år. Trænede disse nye skilte – og så måtte vi lige mærke om det var “til” inden vi skulle i gang med det hele på højre side også (GYS ).

Arbejdede med det – og fik lavet en koreografi for “hund rundt om fører”. Satte jeg benene på helt særligt måde, og sendte hende rundt ift det – så kunne vi. Efterhånden er det blevet mere stabilt i hele taget vha alle gentagelserne.

Det gik godt i ekspertklassen – vi vandt klassen med 98 points, så nu fangede bordet. Vi måtte i gang med højre side.

HUH – det har mest været MIG, der har skullet lære det. Donna syntes også det var lidt mærkeligt, men jeg syntes det var ultra mærkeligt. Nuppede en enkelt prøve i efteråret – og det gik faktisk ok. Det var ude på det sorte af neglene – det var bestemt ikke helt under huden endnu, men det gik faktisk ok, og gav håb om det kunne læres.

Vinteren er så brugt på detaljer. Dissekerede det ned i atomer, og så trænede vi det bid for bid. Her til maj, syntes jeg vi kunne være os selv bekendt, velvidende der helt klart ville dukke ting op, når først vi kom til prøverne. Kombinationer, der drillede – og så hele erfaringen med hvad der koster, og om man skal lave om eller ej. Den får man kun ved at gøre det.

Var til et par prøver i maj, som også viste netop sådanne ting – og så hjem om aftenen, pille det ud, analysere og arbejde med. Det har været SUPER skægt. Jeg er helt vild med de processer – når der skal nørdes og analyseres. Når hjernen kører og man skal have nogle brikker til at falde på plads.

Faktisk er der meget “spil” over klassen. Der er nogle komponenter, der skal sættes sammen til en helhed, og det kræver rigtig meget strategi, synes jeg. Hvornår man gør hvad på banen – og hjælper lidt ekstra osv – for at få det til at spille. Nogle steder skal kommandoen gives lidt tidligere, end man ellers ville – for at hundens hjerne kan følge med ift lige DET skilt der står efter f.eks .

Planen er Donna og jeg skal lave det her resten af hendes dage – som forhåbentlig bliver mange år endnu. Når jeg kigger på hendes mor Honey – så er det lige før jeg får lyst til at smide hende i spil også. Hun var en haj til rally – også bedre end Donna – og trods hun bliver 11 nu til juli, så elsker hun stadig at træne – og især rallykomponenter. Det kan være jeg gør det – jeg overvejer det. Hun er fit og frisk.

Donna bliver 9 til okt – så vi skulle også gerne have et par år endnu på banerne. Rally champion bliver man ikke sådan lige færdig med. Det er en udfordring hver gang – der er så uendeligt mange muligheder for forskellige baner.

I går var Donna og jeg til 2 prøver – en dobbeltprøve, som begge lå samme dag. Resultatet kan man læse i “news”. Det gik godt – og Årets mål om at opnå et cert – nåede vi i går. Det kom virkelig bag på mig. Jeg kunne godt mærke – og kan mærke hjemme også – at tingene er blevet meget nemmere, og jeg faktisk kan gå og nyde at gå en bane, fremfor hjernen kører på overarbejde og der knokles. Så overskuddet er ved at komme – og der er ingen øvelser jeg tænker UHA om mere.

Men jeg havde troet at det ville vare noget længere tid, inden vi kom dertil. Har slet ikke tænkt i points, certer eller lign. endnu – har været fuldstændigt opslugt at detaljerne og arbejde med de ting, som har drillet ved sidste prøver.

Seneste uge har vi f.eks bakket mellem 2 stolerygge i alt nok 100 gange 😀 Hun bakkede skævt ved en prøve 21. maj – så det har været under lup. Fra at hun bakkede skævt ca. 50 % ad gangene, var vi nu kommet til til hun gjorde det under 10 % afgangene. HÆ – og så gjorde hun det alligevel til prøven i går. Så den er ikke færdig! Til gengæld er den åbenbart ikke så dyr, når det sker. MEN – den må vi vist lige kigge noget mere på.

Men det HELT fede – udover cert og points ( som sågu er fedt ), er følelsen af processen. Sidde med aftensmaden og glæde sig for vildt til at tage Donna ud efter maden og nørde detaljer. Love it!!!

I dag holder vi fri – og så er der en hæk, der skal klippes 🙂

Jeg vidst godt maj måned ville være heftig – og det skal jeg LOVE for den også har været.

Sidste 3 weeekends totalt booked med aktiviteter – både 2 og 3 dage pr. weekend.

Men hvor har det været fantastisk!

Aktiviteterne fortsætter dog ind i juni – så der er ikke tid til at hvile på laurbærrene endnu.

Efter et par år med primært fokus på at få 3 hvalpehold godt ud i verden, er der lige pt tid og overskud til at koncentrere sig om træning af egne hunde – og det er SÅ fedt!

Er så glad for Fannys debut i LP2 – som resultatmæssigt jo gik super, men også bare var en fed følelse. Hun var skøn at være i ringen med.

Donna og jeg har fået en god start i rally championklassen, og det er SJOVT synes vi begge to. Nu ser vi hvor langt vi kan komme med det. Men det er bestemt alle tiders ting at hygge sig med.

Der er godt gang i hvalpekøberne også – på de grønne baner. 5 stk har været ude og hente flotte resultater her i maj – og i juni fortsætter de spilopperne + flere kommer til.

Den helt store event var dog Lapinettedagen i lørdags. Det er simpelthen bedre end juleaften for mig. At se mine hvalpe – er bare det bedste i hele verden. At hvalpekøberne så støtter op og kommer fra hele Danmark + helt fra Karlskrona i Sverige er jeg utroligt taknemmelig og ydmyg overfor.

Jeg bruger altid en del tid på at planlægge det, så det er attraktivt – og alle får en god dag. Nogen træner deres collie meget – og er meget nørdede. Nogle har en glad familiehund – og ALLE skal have en god dag, som rammer lige DET de synes er sjovt med deres hund.

Jeg synes det lykkedes! Lutter glade mennesker – og hunde. At kemien mellem folk også er TOPsuper er jo fantastisk.

Jamen – bottomline – jeg er SÅ glad og taknemmelig og igen kan jeg leve længe på denne dag.

Måske kan I huske lille Lizzie, som skulle til Sverige og bo ? Fra sidste kuld ? Hun måtte jo blive til hun var 15 uger, grundet de nye eksport/importregler.

Uhhhhh, hun var svær at skulle af med. Det har været noget af det sværeste jeg har været med til. Jeg VIDSTE der ventede et fantastisk hjem – men i de 7 uger hun blev ekstra her, lærte hun hurtigt at kravle op i sengen til mig om natten og krølle sig sammen på hovedpuden op ad mig, og jeg blev helt skudt i hende. Vi trænede – hun lærte at lave en elefant og jeg vandrede rundt på hele Amager og socialiserede.

Det tog lidt tid at komme over – så det var STORT at se hende i lørdags. Tror hun havde det på samme måde – pive, pive, slå krølle på sig selv, kravle op, og hyle lidt af glæde. Hun kunne næsten ikke være i sin krop af bare glæde. Uhh – så får man altså lige en tåre i øjet – men på den gode måde.

Jeg fik rigtigt mange krammeture på denne måde af Lizzie – hun blev lige glad hver gang jeg var i nærheden.

Jah – I hele taget fik jeg jo rigtigt mange hilseture af alle hvalpene. Det er bare STORT!!

4 hvalpe af sidste kuld deltog – og kom hhv fra Sverige, Lolland, Fyn og Nordsjælland. Der var bare hvalpeparty med det samme. Stor glæde over at se hinanden.

Sluttede med fantastisk middag som Frank og Christina havde tilbudt at lave. SUPER lækker mad – jamen, ALT spillede bare!

Så KÆMPE tak til mine hvalpekøbere!!!!

Juni bliver også heftig – måske lidt mindre heftig. Der er i al fald ikke noget jeg har ansvaret for at arrangere, så ro på i den afdeling.

Der venter en del rallyprøver, mentalbeskrivelse, kurser og jah……….så alt det løse 🙂

Jamen altså…….sikke en weekend!

Og i princippet er den jo ikke slut – det er kun søndag i dag. Endnu en Lapinette skal til prøve i dag, så det bliver også spændende at vente på update der.

Men de 2 sidste dage har jeg været af sted til prøver, og det har godt nok været spændende.

Hele forløbet med Fanny har været måske endda lidt for spændende. Tydeligt falsk drægtig tæve – med kvalme, forøgede dievorter og MEGET træt. Hæ – og 6 uger senere er der prøve………og man nærmer sig og nærmer sig. Træne kan man ikke rigtigt. Prøvede et par gange, men stoppede med det samme igen. Tempoet var SÅ sløvt, det næsten ikke var til at holde ud. Fanny var bare et andet sted – og det må man så respektere.

Beslutter at nok trække mig fra prøven – kloge mennesker siger : Gør det på dagen. Det kan være det ændrer sig! Jeg sagde “ja, okay – det er rigtigt” ( men jeg tænkte yeah-right!!!) 😀 😀

En uge før – vupti, så var 90 % af det sløve, trætte, bekvalmede forsvundet. Det kom helt bag på mig – havde regnet med det ville være samfulde 9 uger, hvor en tæve er drægtig.

Såh – vi stillede op, uden at have trænet stort set 6 uger op til prøven. De enkelte øvelser/delmomenter er taget i vinters i god ro og orden, så i princippet burde hun jo kende det hele, meeeeen…………hæhæ, dælme lidt for spændende.

Jeg har været nervøs op til denne weekend. Det indrømmer jeg gerne. Det er altid nervepirrende at stille i en ny klasse. Og nu var det hele 2 hunde, der skulle i ny klasse. For Fannys vedkommende var det ikke bare at hun skulle op i ny klasse – hele klassen er jo ny i sig selv. Revideret pr. 1.1. 2016. Nye øvelser, ting lavet om osv – og det er alligevel en del ift det gamle program. Ohhh, det tiltaler ikke mit kontrolgen 😀 Jeg kan bedst lide ting er som det plejer.

Så det i sig selv var såmænd nervepirrende nok – og så smider vi lige en gang falsk drægtighed og ingen træning i puljen.

Det var GODT Donna var meldt til en rallyprøve fredag aften. For det var en god ventil ift at få lukket noget af alt den rastløse, nervøse energi ud. En enkelt prøve – til at overskue. Jah – og så gik det faktisk rigtig godt, og jeg følte at den klasse har vi sku egentlig meget godt styr på. Det var rart at mærke!

Så lørdag morgen, da jeg stod op – var jeg helt i ro. Forberedelserne havde været optimale ift de betingelser vi havde. Ikke nok træning med Fanny – til gengæld havde jeg fredag stegt en culottesteg i ovnen. Efter Donnas prøve tog jeg selv 2 små tynde skiver til aftensmaden. Resten blev onduleret i firkanter til godbidder til lørdagens prøve. De ting, jeg kunne gøre mig umage med – var gjort. Når samvittigheden er god, så er roen nemmere at finde.

Vejret var perfekt. Ikke for varmt – og det regnede ikke. Faktisk kan det ikke ønskes meget bedre. Hyggeligt selskab – og ret hurtigt var det bare hyggeligt at være der. Jeg var stadig ikke helt overbevist i mit hjertes inderste om at Fanny var helt på den anden side af falsk drægtighed ( var bange for at blive snigløbet pludseligt igen ) , men også afklaret med at tage en dårlig dag med et smil.

Vi var nok på de 90 % stadig. Hun mangler lige det sidste ift at være totalt partyklovn ift hvad hun plejer. Jeg kunne også mærke, da vi var 3/4 gennem prøven – da var den lille hjerne ved at være fyldt op <3 Men hun arbejdede så flot – og klarede alle øvelserne. Nogle endda fantastisk flot. Fremsendelsen var i fuld galop derud – og stå var “knald-stå”. Flot indkald også ………rundt om kegle – flot.

3 10-taller, og en masse 9 – og så lige 5,5 i spring/apport, idet hun samler apporten op, men løber udenom springet. Æjjj – den plejer ellers at køre. MEN vi må nok lige finde sådan et spring, som DKK har til at øve på. De ser anderledes ud end hvad vi ellers har brugt.

9 i helhedsindtryk og fine ord der. Fedt!!

Havde oplevelsen af deja vu også i går. Fanny ligner mormor! Har jeg ofte tænkt – men det stod klart igen i går.

Hun lærer SÅ hurtigt. Hun vil SÅ gerne. Fri ved fod er de begge hajer til – de elsker det tætte samarbejde.

Donna var en “late bloomer” – og det er Fanny også. Donna var ikke sej i LP1 f.eks Hun lå lige med rumpetten over grænsen for 1. præmie – hver gang. Husker også prøver, hvor hun var ved siden af sig selv efter løbetid. I LP2 blev det bedre – men først da hun havde fået hvalpe, blev det så HAMRENDE super, som hun var i LP3 – og stadig er. Da var hun 4 år.

En god lydighedshund topper, når den er 4-6 år. Vi ved det godt – vi har hørt mange sige det. Men stadig er det en udfordring at have sin gode hund, man har arbejdet med i mange år – som er på toppen, og så starte med en lille hvalp forfra igen.

Jeg ser andre træningskammerater gøre det – og flere kommer aldrig til prøve med den ny. Ejjj – den er ikke helt klar, eller vi mangler lige det og det osv. Jeg tror ubevidst man sammenligner med den gamle – og det er bare ikke nemt at være ny og rå – og bliver sammenligner med en veltrænet, totalt symbiosehund.

Der har jeg haft en udfordring. For den nye SKAL jo ud og være med – og træne at gå til prøver. Hvis ikke man gør det – så lærer den det ikke. Man skal ud og lave e dårlige prøver med den også, selv om det nager med ustabilitet og dårlige resultater, når man har prøvet at være på toppen med sin gamle hund.

Alt dette har jeg tænkt en del over på det sidste – hvor issuet dog var falsk drægtighed.

Forløbet med Fanny minder så meget om Donnas – deja vu. Nu kommer så første opblomstring – mærkede det i går til prøven. Til efteråret skal Fanny parres – og så tror jeg hun vil springe ud som super LP3 hund efter hun har haft hvalpe.

På opdrættersprog hedder det vist ” at kende sin linie” 😀

Når det er sagt, har Fanny elementer der er bedre end Donna. Mere indbygget turbo f.eks 😀

Det er SPÆNDENDE at træne hund – og igen er det at lære dem øvelserne, den mindste del af pakken. Alt det omkring betyder mindst lige så meget – og det er det, jeg synes er sjovest at arbejde med.

FED dag i går – er så stolt af min lille sorte.

Super stolt kennelmor også – med 4 hvalpe af huset, som gjorde det så flot!!

I dag går turen til Roskilde og prøve-gå en tur til vores Lapinettedag næste lørdag. Ohhhhhhh – det er bare spændende tider pt.

– en glad lille hund, som er over sin falske drægtighed………..Elsker at gå FVF med hende. Hun er en haj til det.