Lapinettes blog

Jeg lovede et indlæg om glæde 🙂

Jeg synes det er spændende at gå og fundere over indlæring, mekanismerne om denne, om at gå til prøve – og i hele taget livet med hunde. Der er så utroligt mange lag i det.

Der er for mig ingen tvivl om, at hvis man er tiltrukket at af at træne med sin hund, og har ambitioner om nogle mål, så er glæden det aller aller vigtigste.

Glæden for en selv – og også for hunden. De 2 ting er nært beslægtede. Hvis vi vil have vores hund til at yde og arbejde ( samarbejde ), skal det være glæden og lysten, der er motivationen – og ikke fordi “den skal for jeg siger det” eller fordi den lokkes af en godbid.

Ligesom man kan forstærke så meget andet, kan man forstærke glæden og lysten. Det er disse ting, som gør hunden vælger andre hunde, søde mennesker eller andre forstyrrelser fra. Det er fordi det giver et totalt flow at arbejde med os.

Klik, godbid er ikke nok. Det er motiverende ift så meget andet, men man kan gøre meget mere end det.

Det er min påstand, at det er os føreres pligt – at sørge for hver eneste træningssession er en succes – og giver glædebobler i maven. Når vi som førere får det – så får hundene det også 🙂 Den der følelse af “flow” og tjuhej-hvor-det-går bør tilstræbes hver gang.

Man skal ikke gå ud og træne af pligt for lige at køre dagens lektie af – man skal være forberedt på at gå ud og lave en fest. En plan for træningen – og et mål, som dog lynhurtigt kan ændres, for det aller vigtigste er at lave en succes og finde noget at blive begejstret for – hver gang.

Aldrig, aldrig blive sur eller utålmodig – men ændre kriterierne efter hvor man nu er i dag – så der kan jubles, jodles og glædes over hvilket magisk team man er.

DET er benzin – både for os selv og hunden.

At sætte barren for højt – med mål der ikke er umiddelbart opnåelige, fordrer frustration – og hunden mærker det. Hårde ord eller skænd er den direkte vej til at tingene bare bliver dårligere. Ingen gider arbejde sammen med sure r..huller – heller ikke hunde.

Jeg tænker af og til tilbage på chefer, lærere, trænere jeg har haft. Nogle har været bedre end andre. Nogle var man skeptisk overfor – fordi man ikke vidste hvor man havde dem. De svingede måske humørmæssigt – eller sagde en ting den ene dag, noget andet den næste. De var måske den stille type, som gjorde en usikker. Andre har været sprudlende, iderige, positive – og super skægge. Jeg ved godt hvor jeg har følt mig mest veltilpas og ydet det bedste arbejde. Enkelte har man villet gøre alt for – personligheden og engagementet var så smittende at man blev revet med.

Det er sådan en chef vi skal være.- Bygge rammerne op om nogle mål, hvor hundene kan blomstre og være fantastiske. Dyrker man det, bliver det mønstret – og så ER de fantastiske 😀 og pludselig er man også kommet meget langt niveau-mæssigt. Det kan komme lidt bag på en – F.eks da Donna pludselig stod med 3 championtitller og mere opnået end man kunne drømme om. HOLD da op – gjorde vi det ?? Jep – et skridt ad gangen og med fokus på det var fedt.

Havde målet været de championtitler fra start, havde vi nok aldrig nået dem.

Begejstreingen over delmålene og glæden over processen – det er vejen frem efter min mening. Derudover er det slet ikke sjovt at blive “færdig” – det er processen der er fed 🙂

Vi er i gang med en masse processer herhjemme – Fanny rykker i LP3. Vi har fået en del ting på plads på det sidste. Jeg tager altid 2-3 øvelser ad gangen og arbejder med dem, og laver ikke andet til det er på plads. Delmomenter af dem og så indlagt en masse leg. Jo mere vi kan kaste bolde, trække tov og te os åndssvage, desto bedre 😀

Jeg varierer også – nu var stå, sit og dæk under gang på plads – med alle de små detaljer der kunne drille der trænet på plads. Så tog vi stå, sit og dæk under løb – det er altså skægt!!! Fuld fart frem – fører tæsker af sted med 120 i timen og vovse skal knald bang ned i dæk på kun verbal kommando. Det blev en leg – hæhæ Fanny, NU nakker jeg dig – du når det ikke – og fuld fart frem. Er du vimmer nogle hurtige positioner det har givet – og sikkerhed. Og en lidt forpustet fører til tider 😀 Men det er sjovt!

I dag viste vi den frem til træning, som færdig øvelse ( i gang ) med naboen på rådyrjagt om ørerne på os ( der blev skudt non stop ). Jah – så finder man altså ud af om øvelsen er stabil – lige ud af bilen i en krigszone og så “på”. Hun var hamrende sej – – totalt på, glad hale – og hurtige positioner. Armene er ikke kommet ned endnu.

Det var al den indkodede glæde, der gjorde hun kunne performe under de forhold. Hun huskede glæden og følelsen af partyyyyyyy i kroppen, hvilket betød hun valgte mig og trænngen til, og 3 fremmede mennesker + 3. verdenskrig fra.

LOVE IT!!!

Glæden betyder alt – for hver gang vi træner med glæde, koder vi glæde ind. Det modsatte er så også tilfældet.

Der er mere at glæde sig over end god træning pt.

Andrea blev 12 år i går. Hun er fit og frisk og tager stadig daglige vilde legeture med Prima. Det er en gave når ens hund bliver så gammel. Jeg håber hun bliver meget ældre endnu.

Der kom en pakke i dag. Allerede da jeg bar den ind, bredte sig liflig duft af friskmalet kaffe. Spændende at åbne – og der åbenbarede sig alskens lækkerier. Kaffe, god chokolade, hundegodbidder……….og et brev til “Verdens bedste kennelmor”.

Hold da op, hvor blev jeg glad – og sikke en hyggelig aften vi har haft med godbidder til både 2 og 4 benede, og lækker kaffe. Der er til mange flere hyggelige aftener af den slags i pakken stadig 🙂 Det er også til KÆMPE glæde – og er god benzin på opdrætter-kontoen.

Vi går også julen i møde om lidt – og det er nu også ret hyggeligt 🙂 Så vi dyrker glæden herhjemme i meget bred forstand, og når vi kan komme af sted med det 🙂

Herunder Andrea, 12 år

Så er vi landet, efter en weekend med knald på.

I hele taget sker der mange ting pt, synes jeg. Der er nogle spændende processer i gang.

Jeg går og venter på Fanny kommer i løb – og så skal hun parres. Det er 10½ mdr siden hun var i løb sidst – og dengang gik der netop 10½ mdr imellem. De sidste par mdr har det virket som om det var på trapperne, så mon ikke det er på trapperne (?)

Jeg har lavet en side om kommende hvalpe : http://lapinette.dk/hvalpe2016.html

Jeg har også fået lavet Primas side – langt om længe. Det er et større arbejde at kode det, så jeg skulle lige tage mig sammen 🙂 : http://lapinette.dk/Prima1.html

Selv om der er løbetid om hjørnet og der forhåbentliig venter en barselsorlov, kan vi jo godt udnytte tiden inden til at få skik på LP3. Den sidste uges tid har hun været lidt fnilret, synes jeg – men så må vi jo bare bruge det til at få stabiliseret endnu mere. Hun vil GERNE og det er ikke sløvsind der præger billedet 🙂 Tværtom. Det er mere en tendens til at glemme de aftaler jeg troede vi HAVDE på plads 😀

Onsdag formiddage træner vi LP3 hos Lea – på et kombihold med IPO lydighed og LP. En hund ud ad gangen – og så kigger de andre på. Vi er kun 3, så det fungerer super – man når meget på den time, der så også ofte bliver til 1½. Det er en god mulighed for at få prøvet det af, jeg synes vi kan hjemme – hvordan det så funker på udebane med et skud i bøssen 🙂

Der var hun lidt fnilret sidst og frem for at løbe om kegle, tæskede hun hen og tog apporten og sprang tilbage med – glædestrålende 😀 I 2. hug var det korrekt – men der er jo kun et skud til en prøve – så nu må keglen med på ture og så skal hun sendes rundt alle mulige steder. Dælme ligesom mormor med de udlagte apporter.

Men hun er GLAD og der er fuld fart på. Et kriterie jeg har – sådan SKAL det være.

De to IPOfolk skulle træne lydighed med skud – for den ene havde lidt svært ved at koncentrere sig, når der blev skudt. Det var jo en super mulighed for at lige tjekke Prima ift skud. Man hører tit om de svenske hunde, at de har “trænet skud”, fordi de træner bruks, hvor der skydes. Det er så dum en påstand – for ER hundene bange, gør man det kun værre ved at udsætte hundene for det. Min gamle Gimli var skudangst – og hans liv var en gang byggen på, hvor det blev værre for hver gang han oplevede skud. Det var rent ud sagt en lettelse, den dag han ikke kunne høre dem mere. Nok allermest for ham selv.

Derfor var det også med lidt spænding at jeg tog Prima ud af bilen og stillede mig op 30 m fra skytten ( og IPO hunden gik 30 m til den anden side ) og gav mig til at lege med hende, mens der blev skudt. HVIS hun fik en skidt oplevelse, havde jeg lavet en dårlig kodning.

Nå – men enten er hun døv – eller ligeglad. Til gengæld er hun ret vild, når der leges – og jeg ELSKER det. Ikke mindste tøven eller given efter i det bideskind hun havde fat i, trods hele 8 skud. Det var ret meget leg på de skud – så jeg stoppede så og trænede lineføring, mens der blev skudt videre. Hun trænede bare glad og værdigede ikke de skud mindste interesse. Jeg er så glad for hende – fedeste fede lille hund!!

Vi var der 1 time før lydighedstræningen for lige at få en status på hendes sporarbejde. Hun er en ivrig lille sag – og efter hun har erfaret der er bøtter med leverpostej for enden synes jeg hun har for travlt. Hun tager samtlige knæk og vi lander, hvor vi skal – men taler man IPO-style har hun altså ikke næsen i hvert fodspor. Hun vælger typiske den højre eller venstre for og går i dem – dvs hun springer hvert andet fodtrin over.

Det fik jeg noget værktøj til at arbejde med ( kort sagt er man dødvægt til hun zapper over og tager det næste også ) og hun få kun lov at komme fremad når hun gør det rigtigt. Vi nuppede 3 spor – og ved det 3. gjorde hun det hele korrekt med 2 knæk også. Hun er super sej – det er mig, der skal lære det her, og især at være konsekvent og ikke lade hende trække af sted.

Vi har fået lov at træne med efter jul i belgierklubben på et ‘”brugshvalpehold 2 “. Har lige fået mail fra dem – og målet er at kunne bestå en B prøve til sommer og evt også AB. Wow………Det er begynderprøve i IPO regi – og begynderprøve med spor.

DET skal vi prøve – jeg er SÅ hooked på det + jeg også gerne vil tage færdselsprøven næste år.

Nogle helt nye ting for mig at arbejde med og det er ren benzin – fedt, at prøve noget nyt.

LP´en nupper jeg så med Fanny – vi skal nok blive klar til at stille i LP3 i 2018.

Måske rallyen så kommer på pause – eller måske Casey får lov. Jeg tror godt hun kan opnå 3 supercerter – de sidste par gange har det været en lille ting, der gjorde vi ikke landede i de sjove points. Begge gange smidt 13 points på en sk… twist, hun nægtede at lave. Jeg har så heller ikke trænet det imellem – men værdigede vi det lidt opmærksomhed, tror jeg hun kan gøre det ret godt.

Der er noget økonomi i alt det her også. Det er DYRT med alt det jeg gerne vil – så jeg lander måske i at måtte prioritere. Sådan er det.

Det vigtigste er glæden!!! Glæden ved at træne – og glæden ved at være sammen med hundene. Glæde er nøgleordene for mig! Så er lige hvad vi laver eller hvilke mål vi når sekundært.

Det tror jeg der kommer et blogindlæg om snarest……..For når målene bliver vigitgere end processen, er glæden noget af det første der ryger, og lige i kølvandet kommer målene 🙂 Man kommer ikke i top med noget som helst uden glæde. Glade haler, skinnende øjne og hunde der er PÅ er midlet som gør man kan nå målet.

I lørdags var der soigneringsdag for I kuldet. En ejer var dog syg – og en af hvalpene er desværre testet positiv for lungeorm, og skal holdes i ro. Så 3 blå piger mødte op med deres ejere. Marieanne deltog også – kom et par timer tidligere, og så nørdede vi lydighed inden Ikulds-fest.

Sikke en fest, de kunne holde alle sammen 🙂 Marieannes Stella deltog også for fuld hammer ( hun er datter af Bobby herfra ) og Prima var også happy happy over selskabet. Vi fik kigget på soignering og pillet fehår af ørene. Drukket kaffe og spist lækker kage -og taget hul på lidt ringtræning. Derudover en masse leg.

Det lader til de alle gerne vi udstilles – fedt 🙂 Det bliver en interessant oplevelse, selv om de nok ikke just er udstillingspotentiale. Mere glade og sociale hvalpe skal man dog lede længe efter 🙂 Så jeg er super tilfreds med de små 🙂 Det er VILDT så meget de ligner hinanden. Svært at se forskel i farten. Man skulle synes de skulle være nemme at kende forskel på, når de er blue merle – men nope 🙂

Der er røget nogle billeder af dem ind i galleriet under deres navne.

Her et par af dem – og en tri “søster” af en anden mor – eller noed 😀 Prima nyder helt sikkert den flok af bonussøskende hun har fået her.

De næste par uger skal de ud og lege med får. Det bliver spændende at opleve.

Fredag aften – og hundene ligger draperede om fødderne her og snorksover.

Planen var egentlig mortens-and, men da begge børn er optaget til anden side, bliver det i morgen i stedet.

Blæsten tager godt i huset derude, der er kaffe på kanden, god musik på – og så de sovende hunde. Så bliver det ikke meget bedre.

Vi er inde i en god stime træningsmæssigt, hvor jeg bobler af foretagsomhed, ideer og virketrang. Det er fedt – og skal udnyttes. Så er der de stille perioder – det er også godt 🙂 Dem er der også brug for – men det er så ikke lige nu.

Jeg er ved at finde ud af hvilken retning Prima og jeg skal. Hele verden ligger jo for så vidt åben for vore fødder – et lille ubeskrevet blad, som kan og vil en masse.

Vi har nuppet hvalpehold i DCH – med henblik på at komme videre med noget brugsorienteret- helst IPO. Nå – men lige bidearb. har de så alligevel ikke i den klub, hvor jeg ellers havde fået at vide, at man sagtens kunne træne IPO der. Jeg brænder ikke for at fortsætte der, kan jeg mærke.

Nu har jeg så meldt til træning hos Lea, som er “ipo-dame” og vi går på et kombineret LP/IPOhold – lydigheden, hvor man træner det program man arbejder med. Vi er kun 4, så det er der masser af plads til. En hund på ad gangen – de andre kigger på, og har deres hunde i bilerne. Det gør det bliver meget intenst – super fint.

Vi startede i onsdags, og der var vi 3. De 2 andre med deres mallinois-tæver, og de træner så IPO. Det er spændende at konfronteres med anden hundesport og deres vaner, traditioner og normer. Prima var på i en session – men det er jo stadig meget fragmenteret, det vi arbejder på – 2-3-4 skridt i FVF, vendinger osv. Der er ikke så meget at vise “færdigt”. Vi havde lige trænet “gruppen” ifm de andres IPO-programmer, så folk stod stadig sådan “gruppe”. Så det var en fin øvelse for hende at skulle gå rundt om dem og ignorere dem. Prima ELSKER mennesker – som i ELSKER !!!!!

Men hun fangede det dælme hurtigt, og jeg kunne endda gå ret tæt på uden hun værdigede dem et blik. Der er hun nemmere end Fanny var i den alder 😀

I min 2.session valgte jeg at tage Fanny ud, fordi det bare gav mere mening i den kontekst. Vi nuppede en dirigeret FVF – og hendes følge er dælme fint. Der var lidt småting at pille i, men mht intensitet, fokus osv kunne vi nu fint være med i det selskab. Jeg elsker den hund!!!!

Nu har jeg givet mig selv for at vi skal vise “rundt om kegle”, “stå”, apport og spring næste gang. Den kører herhjemme nu – så fint at prøve den på udebane.

Det er fint med sådan et hold, der minder lidt om “masterclass” – en er på, hvor der pilles i det – og de andre kigger, og man skal helst vise noget lidt “færdigt”. Det passer godt ift hvor Fanny er nu.

Hun burde snart komme i løb, men der er intet at mærke i ændret adfærd.

I søndags havde vi Rallydysten, hvor mit fokus var på flowet. Jeg ville have et godt flow med Fanny, fordi jeg gennem prøverne i år har oplevet hun starter fint, men så stresser op i løbet af banen. Det har givet sig udslag i noget hopperi + noget vov vov vov, og et par ommere, fordi hun kom for langt frem.

1 gang er uheld, 2 gange vane og 3 gange er tradition. Det mønster skulle stoppes – så det var mit fokus. Så var jeg ligeglad med points og øvelser. Jeg ville have de der 2-2½ minut med intensitet, fokus – og uden stress.

Det lykkedes – ved at ændre små ting i min egen attitude og ro. FEDT !!

Planen var jo ellers ingen rally i år – og kun LP3. Men så røg jeg på alligevel og tænkte vi nuppede den på charme, selvtillid og lækker pels. Det er da også gået fint – men skal hun hele vejen til champ-klassen, var der et mønster der at ændre. Fedt at mærke det kunne lade sig gøre med små ændringer hos MIG!!!

Det svære i rally er ikke øvelserne – det er netop non stop fokus en hel bane, flow, interesse, intensitet – og så lige flow igen. Mine hunde kører generelt højt, hvilket er fedt især i LP, men kan betyde lidt rigeligt liv på en rallybane. Det kan såmænd give lige så mange fejl som en sløv hund, så der skal altid fifles for at finde balancen 🙂

Herunder lille fin hund, som går så fint hele vejen!!

I morgen står den på kursus i hundeskole-regi. Det handler om at “gå til prøve”. For det er ikke nok at kunne øvelserne – det er kun 50 % ift et godt resultat. Det handler netop om at ramme rette flow, håndtere forstyrrelser, stress, ikke at vide hvornår man skal på præcist, forberedelser, nerver, kriteriesætning osv. Alt det “omkring”.

Det er mig, der afholder kurset, og jeg glæder mig. Har mange tætskrevne sider med guldkorn og nogle praktiske øvelser også. I sagtens natur vil der blev en del “snak”, for rigtigt meget handler om den mentale del.

Som klassisk musiker igennem ca. 20 år har jeg meget på hjerte i den afdeling og jeg synes stadig det er topspændende at arbejde med.

Søndag er en stor dag. Der bliver husets gamle hundemand 11 år. Silver er blevet en ældre herre, og det skal fejres 🙂 Han virker dig ikke som en på 11 år – der er stadig meget leg og pjat i ham 🙂

Som skrevet sidst, venter der mange spændende hunde-arrangementer forude – så nov. er en spændende måned i år 🙂

Silver – 11 år om et par dage.

Huh, nu sker der en masse………

På den gode måde 🙂 En masse træning og spændende ting.

I aftes var sidste gang på hvalpeholdet i DCH med Prima. Så mangler der en enkekt gang, hvor hele holdet tager i svømmehallen med hundene. Det glæder jeg mig til at prøve med hende.

I sommers gik hun jo så langt ud i vandet ved stranden, hvor hun svømmede jævnligt, så hun er i al fald ikke bange for vand.

Jamen – hvad skal vi så ?

Nu har jeg fået et tlfnr til den IPO-ansvarlige derude, og så må jeg høre hvad han kan tilbyde. MEN – derudover er jeg i går blevet kontaktet og tilbudt en plads på et IPO-lydighedshold i privat regi. Det starter ondag – altså i morgen. WOW – jeg glæder mig, og jeg ved jo at træneren er super 😀 Det er hos Lea, der har startet os op i spor.

Derudover er Prima måske 1 måneds arb fra at være klar til at stille til en LP1 prøve – hvilket hun selvfølgelig stadig er for ung til, men jeg har trænet en del LP herhjemme. Delmomenter, med masser af sjov, leg og ballade. Den hund har et gudsbenådet tempo – både sådan i udførelsen, men også omkring indlæring.

3 * 5 min – så har jeg fået klikket ind hun opsamler apporten og holder den 3-4 sek i munden.

På hvalpeholdet i DCH var der for det første mange forskellige racer – det tror jeg er godt. De fik også lov at hilse – og lege i inddelte grupper til sidst ( grupperne var min ide – for der var et par små, forsigtige hvalpe, som tydeligt IKKE syntes det var sjovt at kastes i grams ). Træneren er SØD og meget lydhør over for ideer – og da jeg f.eks sagde “Jeg synes vi skal dele dem op i mindre grupper” – var det bare ” Jamen selvfølgelig – det gør vi da”.

Så det har helt igennem være en god oplevelse. Prima kan lege med dem alle – og synes det er topsjovt. Men når der arbejdes, er de luft 🙂 Me like!

Hun har lært det er ukompliceret at omgåes mange hunde af mange racer, og at de er “lige meget” når vi arbejder.

Det var lige det jeg ville med det hold. På mere konkurrence-rettede hold, står man i hvert sit hjørne og klikker 1 time. Så langt fra de andre man kan komme. Dermed bliver de andre ikke afmystificerede og med et naturligt forhold til – men noget uafklaret. Jah – det er min oplevelse i al fald 🙂 Virkeligheden til prøver er at der er hunde alle vegne, og de passerer tæt eller sidder lige ved siden af på ringsiden. Det er GODT det har været naturligt fra start af.

Jeg tror det er en af de ting, der gjorde Fanny syntes prøver var svære som ung. Det “set up” havde hun aldrig set til træning – som var på små hold og målrettet træning mod færdigheder. Jeg TROR det kan blive så seriøst og alvorligt man glemmer noget andet……… 🙂

Prima er en stjerne – og jeg hun udvikler sig fantastisk.

Det samme gør Fanny pt – hvor LP3 -brikkerne i den grad falder på plads.

Planen er hun skal parres, når hun kommer i løb – hvilket kan være når som helst. Men de glemmer ikke hvad de lærer – så vi er bestemt klar til at stille i LP3 i 2018.

Så det er bare at se at få sparet sammen – LP er DYRT, og det virkelig mange penge for mig at måtte finde. Så jeg må lægge til side nu.

Jamen, hvad er der mere gang i ? Der er mange bolde lige nu……..

Donna og Casey træner fp2 – og vi har et mål om en prøve til april. Det skal også nok nåes.

Kommende weekend finder Rallydysten sted, hvor der er rekordstort antal af collier med. 18 stk – jeg er SÅ imponeret – og SÅ glad. Der har været en fantastisk udvikling inden for racen, omkring det at “træne med sin collie”. Vi har aldrig været flere end vi er nu – og jeg elsker det miljø vi har. Der er også mange fantastisk flotte resultater……..

Der ligger instinkttests forude – d. 25. nov skal Merete og jeg op til Camilla og se hvad Isabella og Prima siger til får 🙂 d. 9 dec følger så 3 andre I søskende + Prima – og så kommer Marieanne og hendes 2 Keyloc.-hvalpe også med. De er Bobby-døtre, så det bliver også spændende at se. Jeg har jo se ham på får også – og det meste af hans familie 🙂 Det er SÅ spændende at følge linierne……….

Der er lagt op til nogle kanon dage der.

Der er også soigneringsdag forude – med I kuldet, hvor alle kommer. Så skal vi kigge på soignierng, og sikkert også noget opstart af spor + hvad vi finder på. Bliver super!!

Der kommer nogle intense mdr her, med samtlige weekends booked helt op.

Jeg elsker det! Og jeg elsker denne tid, hvor prøverne er på stand by ( tror dog vi stadig mangler en – meldte til, men har ikke fået tilbagemelding, men mon ikke vi skal med (?) ) – og tid til at nørde detaljer.

I går blev der afleveret prøver hos dyrlægen, med henblik på at teste om vi har hjerte/lungorm herhjemme. Der er mange hunde pt der testes positive, så selv om der ingen symptomer er overhovedet holder jeg meget af livrem og seler.

Nu skinner solen, kaffen er drukket – nu vil vi ud i det smukke efterårsvejr.

Her et billede fra i går……….Verdens bedste lille Prima <3

Nu er efteråret for alvor kommet – det er pt først lyst ca. kl. 8 om morgenen, og kl. 18 er det mørkt igen. Det betyder dagen er presset lidt sammen ift lufteture og træning. Jeg plejer at træne om aftenen – der er sådan en dejlig ro. Men det er ikke muligt nu.

Roen er ved at indfinde sig – efter lige en lille drage igen 🙂

Ifm en rallyprøve for nu ca 1 måned siden, var Prima med. En stor hund hoppede frem og bed hende i ryggen ( begge i snor ). Det var et chok for hende, og hun hoppede op af mig fluks og pev og pev og pev.

Jeg tjekkede hende meget grundigt igennem og kunne intet se. Umiddelbart var der heller intet at se bagefter, hvor vi så gik videre. Psykisk er der heller ikke noget at mærke – hun møder stadig andre hunde meget glad.

Men et par dage efter observerede jeg en lillebitte halsen på venstre forben. Nå, for den – så havde den store hund nok fået ramt noget, så hun havde en ømhed indeni. Oppe ved skulderbladet – det var også der hun blev bidt.

Jeg holdte hende i ro, og tænkte det nok gik over……….Det var en mærkelig halten. Nogle gange helt væk – andre gange en del mere udtalt. Der var intet mønster i, om hun var kold eller varm. Det undrede mig.

12 dage efter var det der stadig, og jeg fik oplevelsen af det nok ikke lige gik væk af sig selv, så vi tog til dyrlægen. Dyrlægen mærkede hende igennem i ryggen – meget grundigt, og fandt ingenting. Pfyha – var efterhånden blevet noget bekymret. Til gengæld gav Prima sig, da hun manipulerede nede i albuen, og hun foreslog derfor vi tog et par røntgenbilleder. Det var nok “ingenting”, men bedre at vide, end at tro. Nå, for den da – er det AD, du tænker på ? spurgte jeg…….Let tøven – og så ” Vi skal i al fald lige tjekke det IKKE er det”.

Mon jeg sov særligt godt den nat inden foto ? Nope!

Googlede rundt og læste om AD – og det kommer netop i den alder. Mange tænker “vokseværk”, men vokseværk er som sådan ret sjældent for hunde. Tværtom dækker halten i den alder ofte over mere alvorlige ting. Åha 🙁

Nå – vi mødte ind kl. 13 næste dag – fastende. Spørg lige om Prima var utilfreds med ikke at få mad ??? Jordens største madøre.

Billederne viste et par perfekte albuer, så konklusionen var det måtte være ledbånd/ligamenter og hun havde lavet et vrid. Meget sandsynligt – hun er noget vild!

Men det var da lige et par dage igen face to face med en drage.

2 dage efter foto taget, halter hun ikke mere. Hun kom på smertestillende og fik ordineret ( mere ) ro. Det smertestillende er også inflammatorisk – uanset, nu har hun gået rent i en uges tid og “hvad det nu var” er væk.

Lille hund på 5 mdr – og allerede været i narkose 2 gange pga hun har lavet uheld på sig selv. Første gang en knækket tand, hvor der opstod tandbyld – og nu et vrid i benet.

Jeg har aldrig haft sygeforsikret mine hunde – det har ikke kunnet betale sig. Nu har jeg indhentet tilbud 2 steder fra og tegner en på hende. Hun er allerede en ganske dyr dame i dyrlæge 🙂

Men ellers går det godt – og den drage er også lagt ned nu.

Jeg har gang i at træne 4 hunde pt – og det er noget af en opgave. Men også ret sjovt………

Donna og Casey træner fp2 – den skal vi kunne levere til førstkommende prøve i det nye år. Det går også fint – begge har fattet “set up” nu, som nok er den sværeste at lære dem, synes jeg. Casey er SÅ meget hurtigere til indlæring end Donna. Det betyder meget de er klikket/shapet fra små. Det er Donna ikke………Alt det der foundation, var ikke opfundet da hun var hvalp 🙂

Fanny knokler videre med LP3 og det går GODT!!

Prima træner jeg i DCH med – og det har givet den socialisering/omgang med andre hvalpe af mange forskellige racer, som jeg gerne ville have. Det har primært stået på miljøtræning og indkald. Der har været et hav af redskaber, presenning og alskens ting de skulle gå på, snurre rundt på, igennem osv………Prima er klar med tunnel til championklassen i al fald 😀 Det sidder godt og grundigt nu.

Jeg har så samtidig med stået på holdet og lavet en del af “mit eget” + jeg herhjemme træner mit eget. Hun er stort set fp1-klar – og vi er langt med LP1.

Hun er topsej til indlæring – og hvor Fanny har ladet sig distrahere meget af mennesker, hun gerne ville hilse på som yngre, så arbejder Prima, når der arbejdes. Hun er ellers helt syg for at hilse på alt og alle, men lige så snart der er en klikker i hånden, så ser hun kun mig. Der kunne springe bomber om ørerne – hun er ligeglad.

Hun er seriøst den fedeste fede lille hund, med et gudsbenådet tempo indbygget. Selv om jeg belønner meget med leg for at få tempo – så er hendes udgangspunkt i alting fuld galop. Stillingsskift – jamen, hun smækdækker uden jeg har gjort noget ekstra for det. Hun er mega intens – jeg er SÅ forelsket.

Vi har jo taget nogle sportimer – og vi træner en del spor. Hun elsker det – når sporlinen hives ned fra knagen, styrter hun til døren og piver. Det er hun også rigtigt sej til. Vi går spor på 100 – 200 m nu – med nogle gange 7-8 knæk indlagt. Jeg har endnu ikke oplevet hun ikke er landet hvor hun skulle 🙂

Der er lidt teknik, jeg stadig ønsker bedre – det første spor sjusker hun altid lidt, fordi hun er for ivrig. Så det lægger jeg stadig med en godbid i hvert fodspor, for at holde hende nede i tempo.

Nr. 2 lægger jeg godbidder med større afstand, og det går hun altid super flot. Så er hun kommet ned i rette tempo hvor alle knæk tages perfekt og det bare kører.

Der er gang i den i Lapinette-rækkerne også. Dels trænes der en del, men der er stadig flere der skal til prøve i år. Sæsonen er langt fra slut.

Forleden var Hera og Dixie ude og hyrde……..det gør de da ret godt. Her er Dixie……..og Hera bagefter…….

Og tjek så den lille her………det her gør hun mange, mange, mange gange hver dag……..Det er rigtigt meget Fanny det gå ud over, men fugle får samme tur.

Nu er hun snart 6 mdr og kan prøves på får – det bliver spændende at se 😀

Jeg er flad, træt og brugt.

Det her år er et mærkeligt år – med mange drager der har skullet slåes ihjel.

Som barn elskede jeg eventyr og bibliotekets hylder med disse blev støvsuget. Meget ofte skulle en fattig ung mand ud og slå nogle frygtindgydende, ildsprudlende drager ihjel – altid 3 – og de blev grimmere, farligere og mere frygtindgydende. Efter veloverstået dåd ventede så prinsessen og det halve kongerige.

Mange eventyr skulle jo være forfattet som symbolik på hverdagens trængsler – noget vi alle kan relatere til, tilsat mystik, fe-støv og en gevaldig belønning.

Jeg synes 2017 er en lang omgang bitchfight med drager……….og de bliver angiveligt ved.

At miste to gamle hunde er jo forventet på sin vis – men alligevel har det været drøjt. Særligt med Honey, hvor det kom så pludseligt.

Så var der Flora – hvor jeg nu har fået kopi af journalerne og af biopsien. Biopsien viste tarmbetændelse og angav der skulle tjekkes for parasitter – jah – hun havde jo været gennem en lang, opslidende omgang med giardia. Min dyrlæge har oplyst de bare i deres praksis har haft flere hunde der har udviklet kronisk tarmbetændelse efter giardia-infektion. Men det kender man åbenbart ikke til i Jylland, siden man synes der må biopsi til… Dvs åbne hunden og tage en del af tarmen ud. Den biopsi viste så det min dyrlæge havde sagt det nok var – uden at se hunden. Har jeg sagt jeg har verdens bedste dyrlæge ?? Det tror jeg nok jeg har – ellers er det på tide. Hun har stort set altid ret.

Den viste så også Flora havde pancreatitis – hvilket en blodprøve torsdag inden biopsien også viste var på vej – “begyndende pancreatitis” viste blodprøven. Alligevel vælger man ugen efter at operere og åbne hunden uden en ny blodprøve og tjekke op på hvordan pancrea har det. I mine øjne en fatal fejl.

Egen dyrlæges journal viser Flora har taget 6,5 kg på – på de 6 mdr hun har boet i Jylland. 6,5 kg på 6 mdr ???? Det er jo en helt ekstrem vægtøgning men ikke noget man nævner i journalerne, trods hun vejes hver gang og vægten skrives ind – og den støt og roligt bare banker deropad………

Flora ejede 28,5 kg ved indlæggelse i Århus – heller ikke noget de stiller spørgsmålstegn ved i deres journal. Det mener jeg også er en fatal fejl – hunden er jo ekstremt overvægtig. Søster Fanny her er større end Flora var – og vejer 21,6 kg – og er i perfekt foderstand. Flora vejede 22 kg da hun flyttede fra mig.

Hele Flora krop er belastet………af overvægt og en akut pancreatitis, som er i fuld udvikling. Alligevel vælger man at åbne hende for at tage en biopsi af tarmen, hvilket seriøst er i småtingsafdelingen ift de andre ting.

Efter operationen får hun sivninger af væske i bughulen, hvilket de ikke kan forklare hvorfor………og det klarer hun ikke. Jeg ved godt hvorfor – hendes krop har ikke kunnet klare alle de belastninger på en gang.

Først da jeg ser journalerne får jeg den info at hun faktisk vejede 28,5 kg…..

Jeg er sikker på hun kunne være reddet. Den drage er ikke helt slået ihjel endnu – den holder mig stadig vågen om natten af og til, og strejfer mig med sin flamme.

Nå, men det var 3 drager…….så går der lang tid inden der bliver noget igen, skulle man synes. Men irl er bare grummere end eventyrerne.

I forgårs stod havedøren åben og jeg var i gang med at gå og rydde op/ordne i huset, da Fanny kom væltende ind gg gned sig hen ad gulvet meget voldsomt. Væltede rundt – bogstaveligt talt. Ind i væggene, ned på gulvet. HOLD da op – hvad dælen var det og SMASK fik jeg flashback til da hun fik rabiesvaccine sidst og begyndte på det samme, da jeg stod og var ved at betale ved skranken. Dengang var det en allergisk reaktion på vaccinen – som kan være sk… farlig. Voldsom kløe og hovedet hæver voldsomt op. Behandles det ikke hurtigt kan hunden blive kvalt. Nu var vi ved dyrlægen, da det skete – og hun fik fluks et par sprøjter. Så sad vi der et kvarters tid, og så blev hun fin igen. Men det gik virkelig stærkt.

Nu var vi hjemme – og jeg fløj hen og fik fat på hende og vendt hende om så jeg kunne se hovedet. Det var VOLDSOMT hævet op. Fuck fuck fuck fuck…………..what to do ???? kl. 16 om eftermiddagen…………HVEPS, tænkte jeg bare – uden at vide hvad der var foregået, men det måtte være en hveps, og en allergisk reaktion over for dem.

Jeg stod i hyggetøj og udtrådte clocks – men ind med de andre hunde, låse, gribe nøgler, tlf og penge og kaste os ud i bilen. Totalt udrykning!!! Jeg vidste godt hun kunne dø af det og at det kunne gå stærkt.

Da jeg startede bilen og satte fødderne på pedalerne, rystede benene voldsomt meget. Jeg slog mig selv hårdt i lårene 2 gange og sagde højt NU TAGER DU DIG FANDEME SAMMEN!!!

Så kørte vi……….og jeg kørte stærkt. Så hurtig det overhovedet kunne forsvares.

Nærmeste dyrlæge ligger 12 min væk ca. – halvvejs kom jeg til at tænke på – fuck, hvad hvis de har lukket kl. 16 (?) Ohhhhhhh…….Samtidig vendte jeg mig om og kiggede på Fanny. Hun lå livløs bagi bilen, og selv om jeg skreg af mine lungers kraft reagerede hun ikke. Det er det værste jeg har været ude for i meget lang tid.

Kom hen til dyrlægen – og der var masser af biler – så de HAVDE åbent. Der var ingen P pladser, så jeg smed bilen midt i det hele. Der var ikke andet at gøre. Flåede døren op bagtil, og hev Fanny ud – og bar hende af sted. Hun sprællede så lidt, så jeg satte hende ned, og klarede selv at gå ind i dyrlægehuset…Pfyh, hvor var jeg lettet – og stadig totalt skrækslagen.

Smækkede døren op og kom ind i totalt fyldt venteværelse – og sagde højt : JEG SKAL HAVE HJÆLP NU – DET er AKUT!!! Folk var fantastiske – alle trak til siden med det samme og klinikdamen sprang op og kom hen – hvad er det ???

Jeg behøvede nærmest ikke sige noget – hun kastede et blik på Fannys hoved, og løb så ind i nærmeste konsultation og fik fat på dyrlægen, der kom springende ud. ” Kom med her” – og så blev vi gennet ud i baglokalet – og Fanny fik med det samme 2 sprøjter. Bagefter tjekkede hun hende så – og var glad for at se tandkødet var fint. Blodomløbet fungerede stadig………Men hold nu Kæ.., et hoved hun havde 🙁 Fuldstændig svulmet op til ukendelighed – underkæben kunne slet ikke ses. Hun var sløv, passiv og ikke rigtigt tilstede mentalt.

Derefter kun vi ned i kælderen og Fanny blev lagt i ilt. Der sad jeg med hende, da en patient kom ned og bekymret spurgte hvordan det gik med hende – og om hun ikke skulle tage min bilnøgle og flytte min bil. Åh jo – shit, bilen. Havde jeg glemt alt om………men den holdte jo i vejen for alle. Det gjorde hun så – og KÆMPE tak for det – og undskyld besværet.

Efter 1½ time fik vi lov at tage hjem…..Fanny var stadig en del hævet i hovedet, men det var aftaget noget og udvikligen var stoppet og faren drevet over.

Jeg kan ikke takke Kongelundens Dyrlæge nok for deres modtagelse og fine håndtering af Fanny. TAK!!!

Vi var aldrig nået til Ølby/Kbh Dyrehospital eller lign. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket hvis ikke de havde åbent og havde taget imod.

15 min inden Fanny angiveligt blev stukket havde jeg taget et billede af hende til DCKs FB sider med hendes rallyresultat. Tænk, så hurtigt situationen kan vende……..fra hjemlig hygge til ren panik.

I går var Fanny træt – hvilket ikke er unormalt ovenpå sådan en oplevelse, sagde min egen dyrlæge, som jeg lige talte kort med. I dag er hun helt sig selv igen.

Det er jeg ikke. Har oplevelsen af at være blevet skubbet ud over kanten og er noget desillusioneret over dragerne bliver ved med at komme væltende. Jeg er træt, brugt og kampgejsten ved at være slidt.

Verden er ikke sort/hvid…….Jeg glæder mig utroligt meget over “lille” Prima, som er ved at være str. Donna. Hun er en fantastisk lille hund, og jeg er helt vild med hende.

I lyset af åres begivenheder er jeg så OGSÅ konstant bekymret for alt muligt, som kun findes i mit hoved.

Hvad sker der om 15 min ??? Når vi står og har en fed situation og jeg er stolt, glad og dybt forelsket – så kommer den lille mand på skulderen og hvisker i øret, der nok sker noget grimt lige om lidt.

Jeg har jo svær PTSD………og jeg ved godt, at den lille mand nok hedder Peter Thomas Suhr Dideriksen – eller noed……..

I dag har jeg været hjemme og kun gået lange ture med hundene, strikket, spundet og nusset lidt rundt. Den slags dage kommer jeg til at prioritere højt den kommende tid, for at finde balancen igen.

– og hov, må hellere sige jeg fik sprøjter og antihistamin+ medrol med hjem til nødhjælpskassen, hvis det skulle ske igen. Jeg kan godt selv injicere, så nu må jeg sørge for altid at have det på mig.

I går blev Donna 10 år – og det gjorde hendes søskende selvfølgelig også.

KÆMPE tillykke til dem herfra!!

Herover billede taget for et par dage siden, af alle de rosetter og pokaler hun har opnået gennem sit liv i lydighed og rally. Trods 2 års barselsorlov har hun gjort det super godt.

Man siger alt over 10 år er en gave – og jeg har det lidt mærkeligt med Donna er kommet i gavebodsalderen. Heldigvis er hun super frisk, glad og virker ikke “gammel”.

For 3-4 mdr siden syntes jeg elles hun virkede lidt langsommere i reaktionerne, og det begyndte at blive lidt mere trægt med de hurtige øvelser i rally. Tjah – alderen…….tænkte jeg så.

Så gik hendes mors ryg ned, med noget der ret sandsynligt var en diskosprolaps. Da jeg var lidt ovenpå igen efter det, overvejede jeg om Donna måske også kunne have lidt knas med ryggen (?) Tjah – jeg synes da også min ryg er mere umedgørlig med alderen………

Hvorom alting er – jeg besluttede at jeg ville forsøge at forbygge der skete det samme med Donna, som med hendes mor.

Jeg har tidligere fået et hæfte med en masse rygøvelser til hunde – og for os mennesker er det jo vigtigt4 at træne coren + de stabiliserede muskler op. Så det blev en plan – lige lidt hver dag.

Det har vi vil gjort 2 mdr nu – og jeg skal love for Donna er blevet en hel anden hund. De sidste 2 rallyprøver har vi fået en del fejl – fordi hun kammer helt over af ivrighed og tæsker for meget rundt. Hun er meget mere adræt, bevæger sig mere ubesværet og glad og gerne. Sikke en luksus med en hund på 10 år !!

Jeg kan virkelig virkelig anbefale at træne bare 5 min core/balance dagligt med sin seniorhund.

Når vi går tur hver morgen, kommer vi forbi vældigt stejle skråninger. De er vel 5 m høje. Jeg strør lidt foder ud over “bjergsiden” der og så kravler de rundt 5 min. tid og samler guffer. Det tror jeg også er godt.

Første kuld bliver 10 år – det er også mit 10 års jubilæum som opdrætter. Jeg synes godt nok årene er løbet hurtigt af sted. Årene har været fyldt med glæder, overraskelser, bekymringer, sorger, begejstring, mange nye venner, oplevelser……….Intenst, er nok det ord, der dækker bedst. Og spændende………og masser af kærlighed og passion.

Rent faktuelt kan man jo godt gøre lidt op ved sådan en mærkedag.

———————————————————————————————-

Der er født 50 hvalpe her i huset på 10 år – fordelt på 9 kuld.

17 hanner (7 zoble, 9 tricolour, 1 blue merle )
33 tæver ( 15 zoble, 8 tricolour, 10 blue merle )

4 hvalpe lever desværre ikke i dag :
L. Tamina the Princess blev trafikdræbt kun 7 mdr gammel
L. Birdcatching Papageno fik cancer i næsen, 7½ år gammel
L. Brave Tamini fik cancerknude mellem lever/nyre, 8½ årgammel
( ovenståede er søskende og fra første kuld )
L. Femme Fatale of Fire fik komplikationer efter operation og døde af disse ( sivning af væske i bughulen ), 3½ år gammel

4 hvalpe er eksporterede til udlandet. 1 bor i Holland, 1 i Norge og 2 i Sverige.

Af de 44 hvalpe der er gamle nok til HD foto ( jeg har også udeladt Tamina the Princess der kun blev 7 mdr ) er 39 HD fotograferet. Jeg kan ikke takke mine hvapekøbere nok for denne vigtige info.

På de sidste 10 år er 30,1 % af collierne i DK HD fotograferet.
Her i huset er 88,6 % af collierne HD fotograferet

Nytter det så noget, kan man tænke ? Ja, det skulle jeg mene.

I hele DK har 80,9 % A – her i huset har 89,8 % A
I hele DK har 10,9 % B – her i huset har 5,1 % B
I hele DK har 2,6 % C – her i huset har 2,55 % C
I hele DK har 3,5 % D – her i huset har 2,55 % D
I hele DK har 2,2 % E – her i huset har 0 % E

Jeg har kun fået HD i et kuld – 2 søstre med hhv C ( B/C ) og D ( D/D ). Jeg har valgt ikke at avle videre på nogen i det kuld, for at stoppe den der.

Det er min påstand, at ved at sørge for så meget som muligt HD fotograferes – og man tager hensyn til de resultater der kommer, så kan man mindske HD betragteligt.

HD procenten blandt alle collier ( C, D og E ) er på 8,3 %. Her er den på 5,1 %. og andelen af A ca. 9 % højere end den samlede population.

Derudover er der ingen mørketal her, idet 88,6 & er fotograferet – kun 30,1 % hos collierne generelt kan gemme mange mørketal, efter min opfattelse.

Af de 44 hvalpe, som er gamle nok, har 21 gennemgået mentalbeskrivelse. Jeg ville gerne op på i al fald 50 % havde været igennem – og det er mål for kommende år at endnu flere kommer igennem. Dog er jeg dog også meget stolt af ca. 48 % af mine hvalpe har været igennem en mentalbeskrivelse i Danmark, hvor der faktisk er ikke noget tradition for at beskrive sin collie, og hvor mange stadig ser på det med mistro.

For mig er det et vigtigt værktøj, og når jeg holder beskrivelserne op mod hinanden, er det tydeligt at se kuldene bliver stærkere og stærkere gennem generationerne med langt mere glæde for/ ved at være sociale, mere leg og mere nysgerrighed.

Dermed ikke sagt de tidligere hunde ikke var gode – Donna er f.eks en af dem, og hun har været en fantastisk hund for mig gennem alle årene, og en fantastisk arbejdshund. Men hendes børnebørn er styrket på nysgerrighed og meget mere begejstrede for mennesker – og det synes jeg er godt. Ingen hund er perfekt – og man skal hele tiden tænke videre og gøre det ENDNU bedre.

——————————————————————————————-

Mht øjenstatus – så har der ikke været nogle grelle øjne her i huset. Der har været 1 lille colobom + mistanke om lille colobom+ 1 udtalt CRD. Derudover noget let CRD og få middel CRD. De seneste kuld har overvejende været fri på øjnene, idet der er anvendt genetisk fri fædre.

50 % af hvalpene ( alle 50 ) her i huset er lyst FRI.

———————————————————————————————

Hvalpene af huset har hentet i alt 41 titler. 40 “arbejds”titler og 1 udstillingstitel.

2 hvalpe har titlen FP ( færdselsprøve )

9 hvalpe har titlen LP1 ( lydighedsprøve 1 )

4 hvalpe har titlen LP2 ( lydighedsprøve 2 )

1 hvalp har titlen LP3 ( lydighedsprøve 3 )

1 hvalp har titlen DKLPCH ( Dansk Lydigheds Champion )

11 hvalpe har titlen RBM ( Rallybegyndermester )

7 hvalpe har titlen RØM ( Rallyøvedemester )

2 hvalpe har titlen DKRLCH ( Dansk Rally Champion )

1 hvalp har titlen DKRSCH ( Dansk Rally Super Champion )

2 hvalpe har titlen BRGPR ( Brugsprøvet )

1 hvalp har titlen KBHV13 ( Udstillingstitel – Københavnsvinder 2013 )

Flere hvalpe har været til færdighedsprøver også – og bestået disse. Den 4. er titelgivende, og vi hepper på den titel også kommer til samlingen i år 🙂

—————————————————————————————–

Udstilling har ikke min store interesse, omend jeg dog bestemt mener en hund skal kunne godkendes der for at gå i avl. Det er heller ikke noget som hvalpekøberne generelt interesserer sig for, men alligevel er mange af hundene vist en enkelt gang eller 2 undervejs. Generelt har de fleste kunnet opnå excellent.

L. Prima Donna har opnået cert

L. Easy Tiger og L. Gorgeous Blue Monday har begge opnået reserve-cert.

7 har fået “CK” – som betyder certifikatkvalitet.

——————————————————————————————

Alt dette er tørre tal – men alt i alt synes jeg faktisk det går rigtig godt. En af de allerstørste bonusser ved at have opdræt, er alle de mennesker man kommer i “familie” med gennem hundene. Når nye ejere kommer til og lukkes ind i vores gruppe på facebook, står rigtigt mange af de “gamle”ejere klar og hilser velkommen til “Lapinette-familien”. Og ja – sådan føles det lidt. Vi har det utroligt hyggeligt sammen, der networkes på kryds og tværs, passes hunde for hinandens, gåes ture…..og sludres og løst og fast hver eneste dag i vores gruppe.

Vi har vores årligt tilbagevendende begivenhed – Lapinettedagen – hvor folk fra hele landet – og til tider Udlandet – prioriterer at deltage.

Jeg er så glad og taknemmelig over vort miljø. TAK for det!

– og nu lige en kop kaffe, og så skal vi i gang med de næste 10 år. Jeg tænker at starte med at smide en vis, blå gammel hanhund i bad 😀

Regn og rusk = blogtid 😀

Godt nok kedeligt vejr i dag – som startede ud med totalt gennemblødt ejer og 6 våde hunde!

Nu er vi alle tørret så godt som muligt, kaffen er lavet – og så er det jo oplagt lige at passe bloggen her lidt.

oktober er traditionelt set en noget travl måned. Sådan er det hvert år. Det er det også i år. Hver eneste weekend er booked med “hundestof”. I lørdags var der Rallydysten, i fraktionen DCK/RCH. Jeg er arrangør på det, og der var også denne gang pænt mange tilmeldinger. Jeg tror der var 14 konkurrerende collier, og så et par stk også der bare “var med” på sidelinien.

Jeg så på facebook kort inden, at man søgte deltagere til en off rallyprøve hos DSS i Ishøj om formiddagen, så jeg tænkte at det kunne vi da også lige nå. Ishøj ligger jo stort på vejen til Roskilde 😀

Jeg meldte Donna og Fanny til denne – og da Casey også var meldt til Rallydysten måtte hun også med fra morgenstunden. Det samme kom Prima – for hun skal ikke være alene hjemme så lang tid.

Prøven gik godt – begge piger vandt deres klasser i flot stil, og Prima havde en fest på sidelinien. 2 andre hvalpe var også med, og hun legede og legede og legede. Så hun syntes helt sikkert det var FEDT at være med til prøve 😀

Her kunne jeg så skrive en hel masse om hvor mærkeligt det er at stå som vinder af klassen – endda hele 2 gange – og så er der ingen præmier til vinderne, trods det jo står i reglementet, der skal være det . Ingen rosetter – kun 3 små prøveposer med foder, som alle fik og et printet A4 ark med “diplom for deltagelse”.

Når hundene i øvrigt har deres titler og der ikke er “mere” at komme efter, er det jo sådanne ting der er fede at vinde – og som gør man gider fortsætte med at gå til prøver, selv om titlerne er opnået.

Siden er det dog blevet oplyst at rosetterne vil blive eftersendt, så det vil jeg glæde mig til – og så i øvrigt ikke tvære mere rundt i det 🙂

Jeg havde håbet at få lidt tid mellem denne prøve – og så Rallydysten, så jeg kunne købe noget frokost på vejen. Det var der ikke tid til – så havregrøden kl. 6 om morgenen kom til at skulle være brændstof hele dagen, til jeg landede med en pizza 18.30 om aftenen ( havde et par gamle hunde hjemme der skulle luftes godt, inden jeg kunne sætte tænderne i noget ).

Der var dog kaffe/kage hos DCH Roskilde – så det blev redningen 😀 Totalt sukkerrush 😀

Super fed dag med en masse collievenner og DCH venner. Mange træner hos mig – både collier og DCH folk, og alle kender efterhånden hinanden. Så det er et super hyggeligt miljø.

Jeg selv og egne hunde var noget flade, da vi skulle på for 2. gang. Casey var så det modsatte – ud over lige at være ude og tisse et par gange havde hun siddet i en bil små 6 timer – og da jeg var dobbeltfører i championklassen og der kun var en hund mellem Donna og hende, var der ikke mulighed for opvarmning 😀

Hun var MEGET levende – men også PÅ og syntes det var fedt. De 2 øvelser var har haft under lup – nemlig bakke på højre side og sideskift foran lavede hun super flot. Til gengæld fik hun en hjerneblødning ved springet, hvilket jeg godt ved hun kan finde på. Det er hende næsten umuligt at se et spring uden poterne bare kommer til at sætte af. Så da hun havde taget spring – og skulle lave et stop på anden side, overhørte hun min “ståkommando” og sprang tilbage igen – og så lige over en gang til og tilbage på “no time”. Det blev en ommer – og korrekt 2. gang. Vi må seriøst træne noget impulskontrol omkring de spring 😀

Tror vi havde 1-2 ommere mere pga ivrighed – og landede på 89 points. Det er jeg meget godt tilfreds med under de forhold. Jeg var heller ingen god, styrende fører da jeg var godt fyldt op i hovedet af hektisk morgen/formiddag – og allerede en prøve overstået. Såeh – jeg er meget fortrøstningsfuld. Nu bliver hun meldt til en masse rallyprøver også i championklassen.

Donna var også rigeligt levende – og lavede fejl på den konto – tror det skyldes min manglende styring. Jeg var ikke helt “til stede” mentalt, for at være ærlig. Hun fik 87.

Fanny det samme………..hun fik 92. De fik alle nogle ommere, fordi jeg ikke fik tænkt nok “fremad”, hvilket jeg plejer at være en del skarpere i.

Men hold da op. hvor var jeg også smadret da jeg kom hjem. Fuldstændig lam i roen – men sikke en FED dag.

Jeg er tilmeldt et par prøver mere, så Donna/Casey vil fortsat blive trænet i rally lidt tid endnu. Fanny har jeg slet ikke trænet rally med – vi nupper der på charme, selvtillid og lækkert hår 😀 Det er LP3 vi laver – og vi ELSKER det. Hun er så TOPsej…………og sikke meget ros vi har fået også ifm træning i Vedbæk.

Jeg havde besluttet at joine et formiddagshold deroppe for lidt ny motivation og for at blive holdt i gang. Det er lidt dyrt – så tænkte sådan en omgang var nok, så kunne jeg knokle videre hjemme. Vi havde sidste gang i tirsdags.

Men det har været hamrende godt – så nu melder jeg på det næste, selv om Fanny kan komme i løb hvad øjeblik det skal være. Så må Casey overtage pladsen – eller måske Prima, hvis hun kan få lov. Hun er nu også ret godt i gang og kan meget allerede, sin unge alder til trods.

Jeg er så glad for den lille hund altså <3. Med hende er også kommet et forum af collie-arbejdsnørder i hele Europa. Andre hvalpekøbere fra samme kennel – vi har gruppe på nettet. Det er vildt spændende – og der er livlige diskussioner på tysk, engelsk, lidt hollandsk, svensk osv – ingen tænker over sprogforskellene. Det kører bare………….Fedt.

Så vildt og inspirerende at se, hvad folk rundt Europa bruger hundene til. En faster til Prima er uddannet blindeførerhund og fungerer som en sådan. Der er flere terapihunde…..og så en masse af det “vanlige” – IPO, forskellige brugsgrene, agility og lydighed. Det er hunde, der spænder bredt………Super spændende.

Jeg må så også sige Prima er en vidunderlig kombi at ekstrem menneskeglad/super social, super hundesprog, nysgerrig, opsøgende, dybt fokuseret, vildt arbejdsglad, selvstændig og førbar. Den der myte med bidearbejde = aggressive hunde ( som jeg har set nogle gange fra primært udstillingsinteresserede ) er vist sat i søen af totalt uvidenhed 😀 I bedste fald………

Jeg så en video i løbet af ugen af Primas farmor på kursis i IPO – og C arbejdet. Hun har IPO3 titel, så der er ikke så meget mere at opnå. Men for DÆLEN da en drift og fed attitude hun har. Opdrætter har lovet at sende mig videoen, for den kan ikke nuppes fra gruppen, hvilket jeg måske lige skal minde hende om. For den vil jeg gerne have……..Kommer Prima til at ligne farmor bare lidt, er jeg stolt som bare pokker. SIKKE en fed hund………og nok også den sødeste collie jeg nogen sinde har mødt. En labrador i en colliekrop.

Et par billeder fra ugen……….

Jah – en hvalp af huset, der også synes C arbejde er fedt 🙂 Jeg glæder mig til Prima har fået skiftet gebisset, så vi også kan komme i gang med det.

Verdens bedste Fanny – efter kvartalets bad 🙂