Lapinettes blog

Vi havde endnu en lille krise med et slap hvalp + en begyndende slap. Det blev reddet med antibiotika til mor. Hun virker ikke til at fejle noget eller have feber eller lign. – men det gjorde kæmpe forskel. Dog nogle nætter uden søvn til mig…….men det er jo en del af det.

Så NU er der ro på, de vokser og trives. I dag har den første tredoblet sin vægt – 1 uge og 2 dage gammel – det er flot!! De andre gør nok i morgen.

Min pc havde pludselig sort skærm og er nu til reperation. Det betyder jeg vil opdatere lidt mindre de næste dage. For det er ikke sjovt at gøre fra en tlf. 🙂

Men det kommer det hele – og savner man kontinuerligt updates, så find mig på facebook. Der kommer de dagligt 🙂 Også billeder – godt nok taget med tlf også.

Men alt går super nu – de er begyndt at komme lidt op og stavre af sted, mens de vejrer med næsen. Stadig blinde og døve. Øjnene vil dog komme en af de nærmeste dage.

Der er kommet besked fra Rally Champion cuppen, at Donna er 4. vinder af denne. Landsdækkende konkurrence for alle deltagere i Rally championklassen på samtlige prøver, undtaget kredsprøverne og DKKs prøver med udtagelse til Årets Hund.

Så at blive 4. vinder der – vort første år i klassen – det er jeg dælme stolt af. Vi er kun få points var nr. 1.

Det blive blive lagt ind i news-siden når jeg får min pc igen.

Sidste indlæg startede sådan her :

“Så bliver de små 4 dage i dag, og de første kritiske dage er overstået. Er der medfødte alvorlige defekter, vil det oftest vise sig her. Så taber de vægt eller ligger simpelthen døde. Har 7-9-13 aldrig prøvet det, men jeg ved jo det sker jævnligt hist og pist.”

Jeg må nok erkende 4 dage var lavt sat – for nu har jeg prøvet det.

Fredag aften blev jeg opmærksom på den blue merle han ikke suttede igennem. Forstået på den måde at han startede som den andre – og som han plejede, men han blev hurtigt træt og slap patten. Så røg hovedet ned og han sov. Nå da…….mærkede en let uro.

Fik kigget nærmere på ham, og syntes hans mave virkede noget udspilet. Forstoppelse ? Så var der måske ikke noget at sige til appetitten ikke var så stor. Jeg prøvede at massere lidt, hvilket han fandt sig fint i. Det undrede mig lidt – for sådan en stor mave måtte gøre lidt ondt, tænkte jeg. Det hjalp så heller ikke med massagen. Jeg fik Ginny til at slikke ham også – i håb om at sætte gang i maven. Det ændrede heller ikke noget. Han havde nu sprunget 2 diegivninger over, hvilket jeg ikke kan lide de gør. Sådan en lille en dehydrerer virkelig hurtigt.

Jeg lavede elektrolytter og gav ham – det røg ned. Men stadig slap i det og stadig stor udspilet mave. Kl. 23 ringede jeg til dyrlægen. Ja – og så hedder det vagttillæg osv, men nogle gange har man ikke råd til at vente – slet ikke med de helt små. Jeg fortalte om mine observationer og bekymringer – og det vi blev enige om var at han SKULLE i gang med at sutte indenfor næste 3-4 timer, ellers måtte jeg komme ned og få givet ham væske.

Mig sidde og kigge på ham, massere, prøve at stimulere osv – intet ændrede sig. A38 fik han også………..jeg prøvede alt jeg overhovedet kendte til.

Nå – kl. 3 ringede jeg til dyrlægen – vi kommer nu. Fino – jeg er klar, lød svaret.

Så blev han kigget på – og ja, maven var udspilet, men hun havde dog set det værre. Han fik væske i nakken -5 ml – og så stod vi og kiggede lidt på ham og talte frem og tilbage. Han var slap – men på en mærkelig måde, syntes hun. Jeg var helt enig – jeg havde observeret hans bevægelser foregik i nogle spooky ryk. Har jeg ikke set før ved f.eks dehydrering.

Ifm han fik væske, prøvede han at kæmpe lidt imod, og bagefter observerede Nina han blev blålig på tungen/i munden. Så lyttede hun på hjertet – og der var en stor mislyd. Nå, for Søren……..

Jeg lyttede også – en masse susen på det der wusj wusj. Det kunne være et stort hul mellem nogle hjertekamre, som måske kunne lukke sig som han voksede til – eller det kunne være noget værre hø. Men chancen skulle han have. Så jeg fik saltvand og kanyler med hjem, så jeg kunne væskebalancen i orden – og give ham en gang i timen. Så måtte vi se, hvor det bare hen. Han skulle gerne få det bedre i løbet af et døgns tid.

Nå – jeg var hjemme kl. 04.30 – og jeg fik ingen søvn den nat. Gav væske 1 gang i timen og sad bare og kiggede på ham. Prøvede at lægge til, når de andre fik – men det blev ikke rigtigt bedre. Han åbnede munden ved patterne – men gabte helt op,og havde ikke rigtigt kontrol over bevægelserne.Så faldt hovedet ned og han faldt i søvn.

Et par timer senere observerede jeg hans udspilede mave nu var blålig. Inderlårene blålige……og da jeg tog hans bagpoter og holdte op på læben,var de iskolde. Så var min personlige klokke slået. Han skulle ikke mere! Hans blodomløb fungerede jo helt åbenlyst overhovedet ikke.

Ringede derned igen om morgenen, og sagde at jeg ville komme ned og får ham aflivet. Okay så…..?? Jeps, vi skal ikke mere, og jeg sagde at maven nu også var blålig.

Den nåede så faktisk at få normale farve inden vi kørte, og det udspilede forsvandt lidt – og han fik suttet 20 sek. hos hans mor. Men mavefornemmelsen var at det var skidt. Så vi kørte derned – og jeg tog de andre 5 med. De skulle dælme også lyttes på – tænk, hvis det var en kuldtendens – noget arveligt stads ?? Pfyh, der gik mange grimme tanker gennem hovedet.

Nina kiggede på ham, grundede lidt – og sagde så : Jeg tror ikke det bliver godt, det her……Han kan måske godt leve et par dage til, men hvorfor ?

Lige præcis mine tanker. Selv om han havde haft en opblomstring, var han så markant anderledes end en alm. rask hvalp, at det skulle der ikke eksperimenteres med. Han blev aflivet – og vi aftalte han skulle obduceres. Jeg ville gerne vide, hvad det var.

De andre 5 blev lyttet på – og alt fuldstændig normalt. PUHA – det var en lettelse. En ting er at miste en hvalp -men at der skulle være noget med alle, er jo slet ikke til at bære.

Han blev obduceret, og diagnosen var persisterende højre aortabue. Dvs sige at det blod hjertet pumper ud i kroppen, i stedet bliver ledt tilbage til hjertet. En konstruktionsfejl. Så det tror da pokker han blev blå og træt. Han fik jo slet ikke det ilt han skulle ud i kroppen. Så godt han fik fred. Det forløb var som det skulle være.

Ikke arveligt – og man ser af og til der popper sådan en misdannelse op i et kuld. Altid bare en enkelt, og det kan ske hos alle racer.

Jeg synes processen var hård, hvor jeg kæmpede for at få ham til at spise og var bekymret. Men da først beslutningen var taget var jeg helt afklaret med det og i ro med det. Første gang jeg prøver at må få aflivet en hvalp – og det er jo egentlig ganske heldigt med 9 kuld og 10 år på bagen.

De andre 5 har det fremragende og vokser og vokser, og begynder at kunne møve sig mere rundt. De bliver 1 uge i morgen – og de 4 har allerede fordoblet fødselsvægten – den 5. er lige på trapperne.

Jeg smider billeder i galleriet senere – nu skinner solen her efter en lidt grålig dag, så nu skal vi luftes 🙂

Så bliver de små 4 dage i dag, og de første kritiske dage er overstået. Er der medfødte alvorlige defekter, vil det oftest vise sig her. Så taber de vægt eller ligger simpelthen døde. Har 7-9-13 aldrig prøvet det, men jeg ved jo det sker jævnligt hist og pist.

Det går super – de tager på, og de tager flot på. Man siger de skal have fordoblet deres fødselsvægt på en uge, og det kommer de bestemt til. Måske nok også inden da.

Ginny er en super mor og SÅ glad for dem. Mælken løb til allerede dag 1, og deres små glup glup glup glup høres jævnligt. Også selv om jeg er i den anden ende af huset 🙂

Jeg bor i hvalpegården med Ginny – og har dem mandsopdækket. Jeg vil ikke risikere hun får lagt sig på dem, eller de ligger og bliver kolde, fordi de er kommet væk fra de andre.

Jeg startede egentlig bare med 1 madras, men Ginny så det her set up og tænkte WEEEEEEEEE – dyne! Så hun tog simpelthen det hele. Så måtte det bygges i dobbelt str. Så lå hun noget hos mig – og noget hos hvalpene. Det var dog kun 1 nat – nu har hun ligget hos hvalpene hele natten. Men hun havde efterveer, og jeg tror hun fandt tryghed hos mig.

Selv om det er en nem omgang denne gang, er jeg alligevel noget træt. Er vågen 10-15 gange om natten, når jeg hører hvalpene – og må så lige tjekke alle ligger som de skal og har det godt. Så søvnen er noget smadret – men det hører med.

De er SÅ dejlige, de små…………..jeg er totalt forelsket. Men det er jeg sådan set hver gang, så det er nok bare sådan det er. Men jeg elsker blue merle generelt, og synes hvalpene er TOPsøde med alle deres farver og striber 😀 Så jeg bruger lang tid på bare at sidde og stirre betaget på dem. De er meget ens i deres aftegninger – meget lyse blå, med ikke meget sort og store blis. Så faktisk er de lidt svære at kende forskel på – især et par stykker. Den tri han er jeg også ret vild med…..meget robust krop, gode benstammer – han bliver en stør drønnert som sin far. Det er jeg ret sikker på.

Jah – og så sidder jeg og fifler med I-navne. Kræver også nogle overvejelser……..vil gerne have et tema – som altid – og der må gerne være lidt dybere i det, end bare lige 4 ord der fyres af. Bum bum – det bruger jeg også en del tid på pt.

Resten af flokken forsømmes ikke – de får de lange ture de plejer at få – og Ginny er med. Det vil hun gerne. Så bliver de små pakket i sjal af hundeuld og under varmelampe, og så smutter vi 1 times tid. Alle opdrættere burde have tæpper/sjaler af hundeuld. Det isolerer 8 gange så meget som fåreuld og er SÅ varmt og godt for dem. Man kan se, hvordan de putter sig ind og bare slapper HELT af. Personligt tror jeg jo det var det, som var med til at redde H-kuldet som var så bittesmå. Det var den varme fra hundeulden.

Nå – men Ginny er frisk. Det er faktisk helt vildt, som hun har klaret det her. Flot fødsel – men spiste og tiggede lige til 10 min i fødsel. På intet tidspunkt gik hun fra maden. Her efter fødsel spiser hun også alt der stilles for hende. Hun fik lov at spise alle moderkagerne – det er instinkterne der gør de vil det, og nogle gange frarådes det at man lader dem gøre det. De kan få ret dårlig mave af det. Det fik hun ikke – hun har på intet tidspunkt haft andet end helt normal mave. Det har jeg aldrig prøvet før – de plejer altid at have dårlig mave efter en fødsel. Det er dælme nemt.

Dagen efter fødsel – ud i haven med de andre – og vupti, så rendte hun rundt og legede glad og fro med flokken.

Jeg synes hun er fantastisk. Sikke et overskud – hele vejen igennem. Bare flytte ind her – som om det er det mest naturlige. Jah – selv når hendes ejer kommer og besøger hende, er det “hej hej” og så jodler hun rundt og laver alt det hun plejer her. Bestemt glad for at se hende, men intet klæbende eller “uha” – og heller intet forsøg på at ville med hjem, når ejer går. Nu er hun her – og har en opgave her. Sådan var Summer også – og Dina.

For mange år siden læste jeg om hos flere svenske opdrættere at udstationerede tæver kom “hjem” og fik hvalpe, og jeg tænkte – uhhh, det er da synd. Jeg startede blidt ud med Summer her, som har boet her meget under sin opvækst – og det gik jo kanon. Der var intet der var synd der. Så kom muligheden med Dina – og jeg var lidt mere loren, men det var lige så nemt. Vadede ind som det mest naturlige og fandt hurtigt sin plads.

Jeg MÅ også lige rose min flok. De er dælme bare SUPER. Nu er de vant til der kommer mange hunde her – men de er super cool. Ingen dominans eller ting der skal sættes på plads. Kun logre logre – nå, hej – hvem er du ?? Ahhh, nååååh – du er drægtig, kan vi lugte ??? Skal du have dem her ?? Coooool! – og det er det!

Tæverne går med alle hundene – der er intet at passe på eller lign. Ingen slagsmål, ingen knurren eller “stillen sig an”. Det er også nemt.

De ældre tæver har stor oplevelse ud af her er hvalpe – Honey og Andrea står ofte ude foran hvalpegården og kigger på Ginny nurser hvalpene, og det er lige før mælken render hos dem 😀 De er SÅ forelskede………det er altså sødt. Sådan 2 gamle nisser på næsten 12 år.

Så kun en masse “happy happy” herfra – og i dag er en ny dag, hvor der skal gøres et forsøg på at få lavet lidt herhjemme også 🙂 Har ikke nået andet end passe hvalpe,hvalpemor, lufte hunde, nusse hunde – og sidde og kigge betaget 😀

Det her billede er jeg glad for……kæft, det er sødt. Den tillid, den ro….den lillebitte med sit bitte hoved – og mor……….

Der er masser af billeder i Galleriet, hvor der nu er oprettet et “I-kuld”. Der bliver løbende lagt billeder ind!

Så sidder jeg her med ½ glas rødvin efter god middag. Solen skinner ude, det er lunt, hundene sover – og der er små gnuflelyde fra hvalpekassen. Det er da for fedt, hva `?

Som skrevet i sidste indlæg rykkede Ginny ind sidste mandag. Ift parring havde hun termin i morgen ( onsdag ) – ift str på scanning ville terminen være torsdag. Jeg tænkte dog i mit stille sind, at så villigt som hun “stod for” hannen den onsdag – så havde ægløsningen nok været et par dage før – nemlig mandag. Så jeg var klar på det måske skete mandag. Det gjorde det.

Jah – og så flyttede hun ind, og altså – hvis man vidste hun var drægtig kunne man godt ane det, men meget mave havde hun ikke. Jeg mærkede dog fint liv i begge sider – også på større område end en enkelt hvalp kunne møfle rundt.

Så jeg tænkte faktisk, der måske var gået 2 til – og der var 4 tilbage. Ift 2. herpesvaccine i torsdag, scannede dyrlægen hende hurtigt, og fandt hurtigt 2 hvalpe. Det var det – for det er umuligt at tælle hvalp vha scanning så langt henne. Men rart at vide, der var mere end 1 – for det kan bikse en fødsel grundigt op pga svage hormoner.

Ginny er flyttet ind og har taget det som en fest. Hun har kun overnattet her en gang før, men vi har jo ofte gået ture sammen – hende, Molly, ejer Winnie + mig og flok. Derudover har hun trænet hos mig hele livet, så hun er meget glad for kennelmor. Men det er alligevel noget at rykke ind hos flokken her. Eller burde være – for Ginny har kun syntes det var hyggeligt. Trods drægtighed tæsket rundt og leget med Fanny og Silver. Puttet med de ældre – og sovet hos mig i sengen hver nat ( og taget hele dynen ). Hun har følt sig 100 % hjemme. Kæft, det er nemt så…….!

Temperatur brød hun sig dog bestemt ikke om at få taget – hun kunne sno sig som en ål. Så løsningen kunne være at smide en galge på trimmebordet og gøre det med magt – eller undlade at tage den. Jeg undlod. Jeg vil ikke stresse en drægtig tæve her til sidst. Mon ikke jeg ville opdage en fødsel nærme sig alligevel (?)

Og jo – i går formiddags gik hun ikke i haven med de andre, men lagde sig i min seng. Gispede – hvilket hun har gjort on/ off de sidste uger, men nu med smalle øjne. Ahhh – opblokning i gang. Da hun så også fik dårlig mave og begyndte at tømme maven, var jeg sikker. Skrev en besked til ejer om det ville ske “i nat” – og hun ville komme om lidt. Jah – det var da lige før hun ikke nåede det 🙂 For pludselig lagde Ginny sig i en hunderkurv, og havde tydeligt uddrivelsesveer. Hvalpekasse m.m. var sat op – alt klar, men hun ville føde i hundekurven. Fair nok – jeg smed de andre hunde bag hegn, og så var jeg der bare. Så kom Winnie faktisk – og nåede at se den første komme til verden.

Flot fødsel – lige efter bogen. ½ time efter uddrivelsesveerne startede ankom hun til verden.

Hun blev båret over i hvalpekassen – og så fulgte Ginny med 🙂 Resten blev født der. Det gik pænt stærkt – nr. 2 kom 10 min efter. Og så var der vel ca. ½ time imellem. 2 ½ time gik der – så var der 6 hvalpe. Alt fik problemfrit – jeg hjalp dem ud, og fik hurtigt fat i navlestrengen og holdte fast, når hun bed den over. For hun var lidt for ihærdig med den. Det er førstegangstæver tit.

Alligevel fik hun efterfølgende gnasket en for tæt,da hun lå og slikkede dem,så den måtte lige underbindes med sytråd. Men det var det eneste, der ikke var efter bogen – resten af perfekt.

6 dejlige hvalpe – og hele 4 blue merle tæver ??? Dem er vi åbenbart gode til herhjemme. Ud fa 51 hvalpe er de 10 blue merle tæver. Når muligheden er der, vælter de frem 🙂 Jeg ELSKER blue merle tæver – så jeg synes jo det er super fint.

Fine, store, livlige hvalpe – og en nem fødsel. Det var dælme en god oplevelse, efter Summers kejsersnit sidst – og meget, meget små hvalpe, der skulle kæmpes for 24/7 i 2-3 uger. Jah – og ugen efter var jeg jordemoder for hvalpekøber Anette, hvor Dina fik styrtblødning pludseligt – og det var babu dyrlæge. Så hvor aldeles fantastisk der intet drama var denne gang – det var tiltrængt.

I formiddags vejede jeg de små og de havde allerede taget hhv 12 – 35 gram på – på ½ døgn. Det er ret flot – mange gange taber de sig det første døgn. De ligner også små tudser med deres fede, runde maver og tynde ben 😀

Så nu er vi i hvalpemode herhjemme – og det er FEDT!!! Der vil komme en masse billeder fremadrettet – der bliver oprettet en side til dem under “galleri”og I kuld.

Da jeg ikke har villet skrive andet end meget tætte venner op, for ikke at skuffe folk, er det stadig muligt at reservere både han og tæve fra dette kuld ( Ginnys manglende mave gjorde jeg var lidt forsigtig med at love for meget ).

Det er hunde til aktive hjem. Hunde “lavet til” at kunne gøre sig i hundesport. Ginny træner og var også prøveklar nu i både rally og fp, men blev så pludselig drægtig, da hun blev hentet på reservebænken 🙂

Jasper træner ikke andet end på hyggeplan, men en kuldsøster i Sverige har da opnået flere titler – bl.a vildtsporschampion. Hun er ligeledes KORAD.

Så det er hvalpe, jeg håber at se aktive hjem, hvor man gerne vil træne med sin hund. Alternativt have en aktiv gå-turkammerat og aktiv medspiller i hverdagen.

Se lige nogle små tykke maver – og der er bare gang i den :

På falderebet skal nævnes at Bobbys datter Stella i weekenden opnåede LP1 titel i Roskilde med ejer/opdrætter Marieanne. Sågar som 2. vinder i en stor klasse, primært bestående af border collier.

KÆMPE tillykke – det synes vi er sejt, herhjemme!!!

Nu skal der luftes – og så er det kaffetid 😀 Lykken er……..

En uge med mange gøremål kulminerede i en prøve-weekend.

Nu er der så “barselsorlov” her med tid og ro og forberedelser til fødsel om ca. 10 dage.

I eftermiddag rykker Ginny ind, og så er det bare at forkæle hende max og holde øje med alt går som det skal.

Jeg besøgte hende i torsdags og hun er tydeligt drægtig og begynder at se besværet ud når hun skal klø sig m.m. Dog synes jeg ikke hun er helt så tyk, som jeg egentlig ville forvente, når hun har 6-7 hvalpe i maven ( hvilket scanningen viste ). Torsdag var der 14 dage til fødsel. Ejer havde ikke mærket liv/spark i maven. Hm…….

Jeg sad med Ginny og prøvede at få hende til at ligge STILLE på siden,så jeg kunne mærke. Lidt af en opgave, for hun syntes da det var optakten til at fjolle, trille rundt og te sig 😀 Men jeg fik en kort stund, hvor jeg også mærkede et lille spark. Hun er jo en meget lang hund, og hun HAR bestemt lagt sig ud – så der er hvalpe derinde. Jeg lurer bare på om der mon stadig er 6-7 stk 🙂

Jeg får hende tjekket torsdag, så jeg ved hvad vi arbejder med.

Som skrevet, stod weekenden på prøver – og det har været en super oplevelse. Dejligt at være i gang igen. Sidste år var jo heftigt mht prøver – startede april og okt havde vi den sidste. Jeg var til flere prøver en jeg nogensinde har været før. Så da vi nåede okt var jeg vældig prøvemæt 🙂

Det har været godt med “ferie”, hvor vi dog godt nok holdte fri først – men så ellers har brugt tiden på at træne tricks. Ikke meget og voldsomt – 2-3 gange om ugen i 10 minutters tid 🙂 Bare lige for at have lidt at gå op i, og få brugt de små grå.

Jeg vil gerne bruge de færdighedsprøver til at hundene lærer “at lære”. Målet er de kan øvelserne på udelukkende verbale kommandoer – det handler ikke om bare at bestå, men at komme til bunds i de mekanismer og signaler man som fører kan hjælpe hunden med så den udfører flere øvelser i træk på udelukkende verbal kommando. Øvelser, der i mange tilfælde ligner hinanden. Når hunden har den sikkerhed, den kan det – SÅ har den lært det 🙂

Jeg synes de indlæringsmetoder/analysearbejde hos føreren, er noget jeg har gavn af i alt andet vi laver også. Kravle helt ned i detaljerne i kommunikationen – hvad funker og hvad gør ikke!!

Så da vi var til prøve lørdag,var det med følelsen af knald eller fald. Jeg vidste hundene kunne hjemme – men hvad nu ude ?? I en hal med mange forstyrrelser – og nu var det pludselig en serie. Hele dynen i træk. Jeg havde på forhånd besluttet jeg IKKE ville hjælpe overhovedet med håndtegn eller lign – det skulle være “den rene vare” 🙂 Så måtte vi æde de fejl der kom.

Aftenen inden var jeg lige ude og nuppe et par øvelser med hver af hundene – dem så sad dårligst, så de lige blev opdateret i kasketten og fik opdateret “værdi” .

Jah – en dårlig generalprøve giver god koncert, siger man – det var bare at håbe det var rigtigt 😀 Fanny, som ikke er bedt om at sidde i bamse i flere uger, da hun ellers tilbyder det MEGET – og havde fået fadet det helt ud – satte sig nu i bamse konstant.

Donna var pludselig helt blank omkring at gå rundt om stokken.

Da det blev konstateret, belønnede jeg Fanny for at IKKE lave en bamse 3 gange – og så SLUT. Donna blev hjulpet ( stadig uden håndtegn – ingen nye billeder eller panikredninger her ) til at gå rundt om 2 gange i slowmotion ( bedre kodning, når det er langsomt ) og så SLUT.

Så var det bare at håbe kodningen virkede. Sådan gjorde jeg altid som musiker…………koncert i morgen, og pludselig kan man ikke spille en hurtig passage. What to do ? Ned i tempo,spille laaaaaaaaaangsomt få gange og så TRO på at hjernen har fået det kodet.

Faktisk er det her essensen i meget af det jeg laver med hundene. Kodning. Jeg har jo oplevet gennem 20 år som musiker, hvor fantastisk det virker at tænke på indlæring som kodning. Langsomme, korrekte gentagelser – så lagres det i hjernen korrekt. Hurtige gentagelser – måske fejlagtige – koder stress, usikkerhed og ikke korrekte øvelser. Yndlingsemne – jeg kan tale om det i timer 😀

Nå, men det virkede. Begge piger lavede 2 fejlfrie programmer, hvilket også viste sig i pointene. Det var sikkert, stabilt og godt.

Fanny blev trukket 1,5 points i heelwork,hvilket var helt på sin plads. 10 skridt til siden, med hende sidelæns blev en gang biks. Jeg havde valgt det som første øvelse – og det var ikke godt. Hun var alt for ivrig og oppe at køre – så det blev vel nærmest 10 hop sidelæns på bagbenene med en masse sjusk og lidt vov vov. Resten lavede hun fejlfrit.

Det bedste var hun dælme var PÅ, ligeglad med alt andet og bare syntes det var fedt med logrende hale. Hjernen er vitterligt kommet her i en alder af 3½ år.

Donna gik også flot, stabilt program – og ingen problemer med at komme rundt om pinden.

Rally søndag – hvor vi ikke havde fået kodet særligt meget. 😀 Jeg har trænet højrehandling med Casey på det sidste, og hun rykker i champ-klassen fra nu af.

Jeg burde havde været ude og sætte nogle baner op for lige at minde os selv om flow osv. Donna gik dog super flot – jeg var meget tilfreds med hendes tur. Kostede en ommer i en meget tæt og gnidret kombination, hvor hun ikke nåede “rundt om” i tide. Da jeg tog den om, skulle hun være på højre side, hvilket hun var usikker på den første m – hvilket kostede yderligere 3 points i”uro i positionen”. Vi landede på 93 og gik en ellers vældig krævende bane fejlfrit derudover med god følelse. 1 points blev trukket for noget jeg ikke husker.

Casey varmede jeg meget op – måske for meget. Hun virkede træt – der kom ikke et vuf fra hende overhovedet, hvilket er meget uvanligt. Gjorde hvad hun skulle – og gik pænt. Dog ville hun ikke dreje til venstre i en twist – meget uvanligt. Den anden vej rundt var intet problem. Det gik ud over en synkronvending og et twist-skilt. Så pointsmæssigt var det en sølle omgang med 74 points, men viste OGSÅ at hun faktisk er super stabil med nogle ting der har været svært tidl. F.eks gå lige direkte mod et spring og så lave højrevending væk fra det. Det var en svær bane ift hende med mange spring, og alt andet end den twist var fejlfrit. Jeg tror hun havde ondt i ryggen – sådan virkede det. Så nu holder jeg lige øje med det.

Så FED weekend – jeg glæder mig til sensommeren, hvor vi er “på” igen.

Nu er der barselsorlov, hvor jeg så kan fordybe mig i at få Casey Rally championklasse-klar, Fanny rally øvede klar – og jah…….Donna fp2 klar måske. Vi må se hvad vi når.

Donna – i gang med bakke-øvelsen i fp1. Foto : Emmy Marie Simonsen

Jeg havde skrevet en hel masse her – men slettet det igen.

Der er så mange bolde i luften lige pt – og jeg ræser af sted. Dels med opdrætterkasket, hundetræningskasket, hundetrænerkasket, DCK lokalrep-kasket,MORkasket, ejer til gamle hunde-kasket….skal snart have hvalpe-kasket……..

Jamen, det er helt vildt.

I dag har jeg besøgt Ginny og nusset hendes tykke mave. Jeg glæder mig så meget til at se hvem hun gemmer på derinde.

Men derudover kommer den sidste tid i nogle billeder………

Donna, Honey og Sweety. Dvs datter,mor,datter. Honey bliver 12 om et par mdr – pigerne er 9½. 3 modne vovser – som stadig er super friske. Skønt!!

Bobby – Donnas søn og fra D kuldet. Var forbi til vask……….han bliver bedre og bedre med årene 🙂 Snart 6 år gammel

Diva – også forbi til vask. Snart 7 år – og har lige fået en pind i rally øvede klassen. Mere om det i “News”.

Gåtur med DCK – og 4 Lapinetter med. Da vi fulgtes, var det fristende lige at nuppe et billede ved denne udsigt.

Og så lidt af det Fanny og jeg har rodet med på det sidste. Ganske på egen hånd ud fra beskrivelsen af øvelserne. Spændende, om det var godt nok – men det fik vi at vide til træning torsdags det bestemt var. Skønt – så er vi vist ved at være klar til prøve.

Tog et gennemløb her til aften………og jeg kan se et par små fejl,men der er stadig 1½ uge til prøve, så det går nok.

Fanny synes det er SJOVT,og det er det vigtigste. Hun er også blevet en haj til rally lige pludselig………tror hjernen er ved at komme på plads 😀

Den største nyhed lige nu, er nok at Ginny er drægtig. Dette blev konstateret i går ved scanning. Der var tydeligt 6 små bobler, og dyrlægen mente der nok også var en 7. men noget tarm kom i vejen for tydeligt billede 🙂

Meget, meget spændende – og jeg glæder mig VILDT!

Lige i starten af maj forventes hun at føde. Hun rykker ind her en 10 dage før – og så kører det.

Det har været en lidt hektisk omgang – med først at parre Fanny, være sikker på hun var drægtig. Det var hun også – men desværre gik hvalpene til og blev resorberet. Nå da…..få timer senere sad vi i bilen og ned for at parre Ginny. Han var bestemt for længst – planen var at Fanny skulle have haft først – og så Ginny bagefter. Men så gik der ged i løbetiderne og Ginny kom i løb kort efter Fanny var parret. Jah – og så måtte Ginny skubbes til næste løbetid, men hov ikke alligevel…………og wroooouuum.

Men hvor er det FEDT hun er drægtig. Jeg tror det bliver nogle kanon hvalpe.

Ikke mindst mentalt – hvilket jo er noget af det jeg prioriterer meget højt.

Jeg er klar til selv at få en hvalp nu………og jeg har haft mange overvejelser om hvad det kloge er at gøre der. Følelsesmæssigt vil jeg helst beholde mine egne. Dem kender jeg – og jeg er altid frygteligt forelsket i dem. Men der er jo mange kasketter på herhjemme – hundetræneren, hundeejeren og opdrætteren……….og sikke også nogle flere.

Jeg er altid “ude” og finde gode hanner til mine tæver. Jeg synes ikke det er nemt at finde lige DET jeg gerne vil have. Samtidig med har jeg nogle af mine egne hanhvalpe jeg frygteligt gerne ville bruge. Men ak – mine tæver jo tæt familie. Det KLOGE valg ville være at købe en tæve ude – og så lave en avlsaftale på en af de kommende hvalpe.

Ingen kan spå om fremtiden……..nu har jeg prøvet Fanny gik tom……måske gør hun det igen (?) Det er sårbart at være et lille opdræt med få hunde, og det er en udfordring jeg må kigge på.

I år har jeg 10 års jubilæum som opdrætter – såh – nu skal det være. Jeg har bestilt en hvalp i udlandet. Moderen til den er også parret nu – så der bliver 2 paralelle forløb. Mine egne hvalpe – og så det kuld også 🙂

Det vil helt sikkert være svært IKKE at beholde en hvalp af mine egne – men heldigvis ved jeg en af dem kommer til at bo lige om hjørnet, og ejer vil gerne være med til en avlsaftale.

Jeg er dog også spændt på at få en collie hjem af rigtige arbejdslinier. Dem er der ikke så mange af.

Så lige pt render jeg lidt rundt som en flue i en flaske af bar spænding. Der er gang i en hel masse……..både stort og småt. Det her er så noget af det store 🙂

Der venter også en del arrangementer i Dansk Collie Klub, hvor jeg har fået en lokalrep-kasket på. Jeg kan faktisk ikke mindes, der nogen sinde har været så meget gang i den klub, og det er fantastisk at være med til.

Den årlige Lapinette-dag er også fastlagt. Det bliver 10. juni. Var fastlagt så det passede med Fannys hvalpe var flyttet hjemmefra. Nu når Ginnys hvalpe så ikke at flyttet inden da – så der er en lille udfordring der. Måske må de med – eller også skal der hyres en nanny.

Årets tema er “næsearbejde”. Jeg har hyret en god ven, som er under uddannelse som vildtsporsinstruktør – og selv har en vildtsporschampion. Så skal vi prøve at gå vildtspor.

Meget inspireret af Balto fra H kuldet, som træner vildtspor og er en haj til det. Det må vi andre prøve også.

Derudover bliver der også intro til nosework – og så sættes der måske en rallybane op også. Jah – og så er der alle de små fælleskonkurrencer og hyggen. Jeg glæder mig – MEGET!!!

Jeg har været lidt i tvivl om egne hundes træning i år – fordi hvalpeplanerne også var så diffuse. Der var masser af planer, men umuligt at vide hvornår – så svært at planlægge noget som helst.

I morgen starter Fanny og jeg dog på et rallyhold lige om hjørnet. Vi må holde hjulene i gang. Næste uge starter vi på LP hold……….og så kører vi indtil hvalpene kommer. Derefter må vi se, hvordan vi får det til at passe.

Vi er meldt til nogle prøver – og har træne det op herhjemme selv. Jeg tror det sidder – men det vil vise sig. Rally er vi i gang med igen, efter en kickstart i Rallydysten. Jeg er i gang med at lære Casey højrehandling hvilket er 10000 gange nemmere end med Donna. Hun er bare så sej altså!

Hvalpene er der også gang i – og jeg tror for første gang nogen sinde jeg har tabt overblikket. Jeg aner simpelthen ikke hvornår hvem skal hvad 😀 Men det finder jeg vel ud af hen ad vejen 😀

Herunder et billede af den kommende mor………som var herhjemme til en gang børstning inden scanningen. Så nuppede jeg lige et billede…..

Jah – og så skal I da også lige hilse på Flora hos sin nye ejer…….

Der er stor gensidig glæde for hinanden – så dejligt. Kort efter fraflytning fik Flora dog dårlig mave, og det har krævet en del dyrlægebesøg osv før det blev konstateret det var giardia. En lille parasit, der slår en hundemave helt i stykker. Første prøve var falsk negativ…….så det gjorde det tog ekstra tid. Nu er hun dog i behandling, men maven har været i stykker længe, så det er lidt sårbart.

Men lige nu går det godt, og så er det bare at håbe medicinen får slået det skidt endeligt helt ned!!

På billedet er det dog ren hygge – sjovt at se hun nyder at ligge på skødet ligesom søster Fanny gør herhjemme. De er lidt specielle hvad det angår….. 🙂

Søndag aften – og om lidt kalder dynerne.

Det har været en weekend fyldt op med aktiviteter.

Lørdag løb Rallydysten af stablen. Noget jeg slet ikke anede fandtes, før en kursist gjorde mig opmærksom på den. Alle klubber, foreninger, hundeskoler mm. i DK kan melde sig til. Så konkurrerer man uofficielt mod hinanden. Ikke klub mod klub – men mere individuelt. Derfor kan man jo godt være stolt, når klubben generelt klarer sig godt 🙂

Klubberne afholder selv prøverne hist og pist – og så lægger headmaster samtlige resultater ind samme sted.

Super ide – og også til at gennemføre.

Min kursist syntes vores hundeskole skulle være med. Det tænkte jeg over – og syntes egentlig ikke nok var “konkurrenceklar” ift at lave en hel prøve. Men der træner mange collier herude hos mig – så måske man kunne lave den i Dansk Collie Klub-regi ??

Det kunne vi – men så manglede vi blot et relativt lokalt sted på Sjælland at være, idet de deltagende nok ville komme fra hele Sjælland for at være med. Det kunne man da i al fald håbe 🙂

Ahhh – så fik jeg en ide. Jeg kender jo en del hos Roskilde DCH. Dels træner flere af trænerne her på hundeskolen – dels har jeg et par hvalpekøbere, der står for meget af rallyen dernede. Måske man kunne slå det sammen, dele en prøve ? Og så være hos dem ??

Det kunne vi – og så kom DCK med dommeren, for sådan en har vi nemlig.

Totalt win/win for alle – og sikke en hyggelig og lærerig dag vi havde.

Udover det var super skønt at se en masse dejligt hundearbejde, så var det fantastisk bagefter at opleve alle bænket om et langbord i klubhuset. Med righoldige mængder af kaffe og kage. Sidde og sludre, dele dagens oplevelser – og oplevelser generelt, og mærke “klubånden”. Det var bare GODT!!!

Generelt synes jeg faktisk det er gode tider pt.

Lyset er tiltaget, visse dage fornemmer man tydeligt foråret om hjørnet………det er skønt.

Det giver mere energi, og vi er i gang med for alvor at træne igen. Helt konkret er det færdighedsprøverne jeg er i gang med pt. Synes det er super hyggeligt at træne tricks med hundene – og det synes de også.

Nu er vi tilmeldt prøve her til april, så der er et mål. Så er det nemmere at komme ud og få trænet.

Så må jeg se, hvad jeg finder på udover det. Synes det er lidt svært at sætte mål inden jeg ved om der mon kommer hvalpe i maj eller ej. Alt tyder på Ginny er drægtig, men nu bliver hun scannet næste mandag – så ved vi det helt sikkert.

Jeg kan dog lige nå et par prøver den 22./23. april – så nu er den fyldt op med prøver. Derefter står den muligvis på barselsorlov 2-3 mdr 🙂 Så tager jeg ingen steder, og kan ikke samle points til de større ting.

Jeg er meget i tvivl om jeg skal stille Casey i champ-klassen lige om “snart” eller vente til efter DM. Pt er hun udtaget til DM – jeg tror også hun kan gøre det godt. Består hun champ-klassen ryger muligheden for DM. Og jah………så meget betyder det ikke for mig. Men på den anden side er hun jo “kun” knap 7 år – den champklasse kan vi altid nå. Og skulle jeg måske søge at få kørt LP3 i stilling i stedet ???

Åh, alle de valg. MEN – hun arbejder altså rigtig godt pt – og opnåede da også 100 points til Rallydysten i går, trods ingen træning i ½ år 🙂

Det er en GAVE hun er retur, efter at have været så frygtelig syg af borrelia. Det er også en GAVE ikke at have større ting at bekymre sig om, end hvad man mon skal sætte af træningsmål.

Med mange gamle hunde i huset, er det bare med at nyde sådanne perioder!!