Lapinettes blog

Så er 2-3 års søgen efter ny hund “udefra” i mål og om 14 dages tid har jeg mit kommende lille pus i armene.

Det har været en lang jagt, hvor jeg har kigget på mange, mange hunde – både online og irl – og ikke kunnet finde hvad jeg søgte.

Det skal jo være en træningshund – som kommer til at efterfølge Donna i den lille flok af træningshunde herhjemme. Jeg har altid haft 3 stk – for det er vigtigt de også får pauser, og så er det godt med andre at arbejde med imens. Derudover keder jeg mig ved at træne det samme og samme – så fint at træne LP med en, rally med en anden osv.

Det er ikke nemt at efterfølge Donna. Hun er noget særligt ( synes jeg ). Donna bliver også ved så længe hun kan, men hun bliver 10 år om lidt – så på et tidspunkt må der jo trappes ned.

Har kigget en del i Sverige, hvor rigtigt meget er testet mentalt og sundhedsmæssigt. Det kan jeg rigtigt godt lide. Mange træner også en del brugsarbejde, hvor hundene skal arbejde selvstændigt. Siger også meget om en hund, den kan det. Til gengæld synes de fleste lydighed er møg kedeligt – så det er svært at finde hunde, der topper der. Konkret har jeg ikke fundet den iver, kæmpe samarbejdslyst og intensitet Donna har deroppe – i LP og anden tæt samarbejdende sportsgrene. Måske har hundene det “i sig”, men når det ikke trænes så meget – er det svært at vide. Jeg har været oppe og kigge – og “hjertefølelsen” er udeblevet.

Så så jeg tilfældigvis en video på FB – og en gruppe for “working collies” WAUW – det var lækkert. Ganske ung hund – stor hvalp, som trænede FVF. Jeg var helt solgt. Det ar Marjolein fra Holland med hendes Jona. Jeg kunne se Jona kom fra den kennel, hvor min veninde Marias nye hunds far boede.

Så mig tjekke en hel masse op – og jeg var vild med hvad jeg så. Avlede på oprindelige arbejdslinier – og trænede brugsarbejde. IPO1-3 har flere af hundene, et hav af sportitler og redningshundetitler. De er også uddannede terapihunde mange af dem. Fascinerende univers.

Så skulle Summer parres, hvor jeg var på den store tur op i Sverige, og endte med at vælge Nexus ( min venindes hund ), hvis far er avlshan nede på den kennel. Det var ellers ikke en option hjemmefra – han var meget ung, men han var ( er ) godt nok noget særligt. Allermest mentalt – jeg har aldrig mødt mere åben, social og glad collie. Man siger jo de der “IPO-hunde” er nogle aggressive sataner – der sættes ofte lighedstegn der. Han er af de linier, der kan det………og her stod jeg med noget der måtte være en overglad labrador puttet i collie-forklædning.

Han blev far til Summers hvalpe – og det har naget lige til nu faktisk at jeg ikke beholdte en. Deres sociale kompetancer er helt i top – og arbejdsmæsigt har de også så meget med sig. Hvad Erika har opnået med Hera allerede, er jo helt fantastisk.

Nå – jeg bad Maria spørge Marjolein om hun skulle have hvalpe på Jona – for så ville jeg gerne have en. Nope – Jona er steriliseret. Hm……….

Så mig kigge videre – og så faldt jeg over hendes søster. Helsøster – men fra tidligere kuld. Ice – som bor på kennellen. Det er Marjolein som er på besøg og lige skal prøve lidt FVF med hende. Hun er 8 mdr.

Hun er her :

Den samarbejdslyst, iver og intensitet – jeg er helt vild med det. Det er det jeg gerne vil have…….

Så hende har jeg fulgt et par år – og nu skulle hun have hvalpe. Med en lækker lækker han også – født på kennellen.

Så mig tage kontakt, krydse fingre – og håbe på at komme i betragtning. Hundene fra kennellen sælges til hele Europa til arbejdsnørder som mig.

Jeg fik et par fælles bekendte til at lægge et godt ord ind også ( de tilbød det selv 😉 ).

Og JO – kom der tæver nok, kunne jeg komme i betragtning. MEGET MEGET spændende.

Så KOM hvalpene – og der var tæver nok, og så var det spændende hvilken det blev. En af dem havde jeg øje på med det samme. Anatomisk var hun bedst ( synes jeg )- og hendes udtryk minder mig lidt om Fannys i den alder.

Dejligt at få at vide hun er den med mest power – og opdrætteren synes jeg skal have hende. Ingen julegave ever kan matche den glæde jeg oplevede ved den mail. Sundheden på hvalpene kan stort set heller ikke være bedre. Mor er genetisk fri på øjnene, så hvalpene kun bærere og der er ingen HD omkring.

Opdrætter siger, hun minder hende så meget om hendes farmor Donna – og hun er gudesmuk, uddannet terapihund, har mange titler -bl.a. IPO 1-3 og står for mig som noget af det mest fantastiske. Så det er STORT.

Mine egne I hvalpe har jeg også været vældig forelsket i – og er det. Synes de er SÅ lækre med power, nysgerrighed, sociale og synes verden er en stor fest. Det har kløet for vildt i fingrene at beholde en af dem – som jeg kender. Men jeg har holdt fast i der må “nyt blod” til – og lige nu er jeg vildt spændt på at lære den lille basse af kende.

Hun hedder Pia Vom Bopparder Hamm – og hun er her – 5 uger gammel :

Hun bliver 7 uger i dag – og om et par uger henter jeg hende sammen med min veninde Jeannette. Uhhhh, hvor er det svært at vente.

Alt er klart – nu venter vi kun på dagen.

Hun kommer til at indgå i mit “træningspack” herhjemme – med Fanny og Casey på sigt. Casey vil nok altid være lidt på nedsat kraft – f.eks overvejede jeg om vi skulle i gang med LP3 – men det forkastede jeg.Hendes hjerne bliver aldrig helt som den var – så jeg tænker det er et for stort program for hende.

Til gengæld er Fanny ved at være der, hvor jeg vil have hende. Hun har altid arbejdet suverænt godt med masser af intensitet, men hun har været let at forstyrre. Hun er også meget social – og har haft svært ved at koncentrere sig hvis der stod en dommer, sad mennesker osv. Så hun har været eminent til træning – mindre god til prøver. Jeg har tænkt det var et spørgsmål om lidt sen modning, hvilket min træner har bekræftet – mange gange 😀 Også når jeg selv satte spørgsmålstegn ved mine tanker 😀 😀

Donna modnede faktisk også lidt sent – og Bassie i endnu højere grad, så det ligger jo i familien.

Men hun lavede to fine LP2 prøver sidste år – og i april lavede hun en SUPER fp2 prøve – 1-2 uger efter hvalpene var resorberet. Hun har ellers været meget påvirket ifm løbetid og hele perioden efter som yngre, men det lader til det også er væk.

I søndags blev hun hevet med til rallyprøve – i ny klasse, som hun aldrig har trænet. Vi nuppede lige 3 dages træning, hvor det hurtigt viste sig at bakke og 360 grader venstre om var det sværeste ( bakke = hoppe 5 m baglæns i Fannys verden 😀 😀 ).

Det var dag 1 – dag 2 omkodede jeg det billede i hendes hoved, dag 3 gik vi for første gang en hel rally øvede bane ( og kun 1 gang – ikke dårlig kodning her ). Dag 4 gik vi prøve – og hun gik super. Både bakke og 360 grader venstre om indgik – og hun gjorde det fint.

Det vigtigste – hun var PÅ, glad og intens og tidl multitasking på omgivelserne var helt væk.

Såh – nu skal vi en hel masse også. Først en masse rallyprøver for at få prøveerfaring og få det stabiliseret. Hun kan faktisk det meste i LP3 – den var stort set trænet op, inden hun blev parret – så 2018 står på LP3 for hendes vedkommende. Så er færdighederne finpudes, og vi har trænet “at gå til prøve” en masse her i 2017.

Så der er gang i den herhjemme – og jeg elsker det 😀 Det hele er super spændende.

Om et par dage rykker Huxi ind på ferie. Så skal vi et smut til Næstved og HD fotograferes. Efter Tysklandstur – rykker Bobby ind på ferie, så sommeren byder også på herligt gensyn med et par dejlige drenge af huset.

Indimellem popper det så op med savn og sorg ifm Gimli. I bagklogskabens lys var det bestemt det helt rigtige tidspunkt han kom herfra på – og måske også til den sene side. Men jeg savner ham………

Planen er dog klar. Jeg får en urne hjem – og den skal sættes ned i haven, og ovenpå plantes en klatrerose – stor og smuk. Det føles rigtigt.

Det har været hårde dage her i huset – og helt ovre er de vel ikke endnu.

Nu er det lige 5 min. i sengetid her, og jeg sidder og roder med hjemmesiden. Har fået lagt de nye små I hvalpe på hvalpesiden – og vupti, så forsvandt A kuldet. Det var bare væk ???

Nå – mig genskabe og begynde at udfylde – og så var B og C pludselig væk. Det foregår i html, så måske jeg ved en fejl har fået markeret noget og slettet……..SUK.

Nå – nu er C kuldet genskabt fra bunden – så må jeg nuppe de andre i morgen.

Alle 5 hvalpe er nu flyttede til nye hjem – og sendt ud i livet herfra. 5 dejlige hvalpe med masser af power, godt humør og party. De har været en fornøjelse at have her. Det har været super intenst – hvor jeg først sov ved siden af dem 3 uger, og hver gang de var vågne sørgede jeg for at lægge dem til. Jah – så var der et par kriser undervejs også, hvor der skulle kæmpes lidt – men vi har klaret det hele. Dejlige, dejlige små vapsere……..

Det er hårdt at skulle af med dem. Jeg har levet intenst med dem 8 uger 24/7. Jeg tager stort set ingen steder når her er hvalpe – det er kun lige ud at handle og lign. Så det er svært at give slip.

Dejligt det er 5 super hjem de er flyttet til – hvor de er ventet med længsel og hvor en hund ikke bare er “en hund”, men et familiemedlem som man møder nede i hundehøjde også.

Jeg kunne godt have undværet at måtte aflive Gimli oven i. Men sådan måtte det være. Han kunne ikke mere 🙁

12 år og 12 dage – hvilket er ca. 6 år mere end dyrlægen, der gav han spondylose-diagnosen havde spået han ville få.

Gimli har kørt for nedsat kraft siden han var 4 år – pga sin spondylose. Bortset fra 1 grimt år på smertestillende – så har han været glad, fro og super sej. De seneste 3-4 år er der så kommet gigt i forbenene til – oven i den stive ryg. Han fik metacam – og for ca. 1½ år siden var det ikke længere nok. Han var halt og tydeligt sur og havde smerter.

Mig ringe til dyrlægen – jeg var bange for den frygtede dag var kommet. Hun havde dog et andet præparat vi skulle prøve og han kom på previcox, som er mere målrettet gigt.

Det var godt – han gik langt bedre og blev mere glad. Det har han kørt på 1½ år. Blevet stort set døv og med meget nedsat syn. Turene gik ikke længere stærkt – men han gik med 2 * 1,5 km hver dag – og var glad også. Hver dag fandt han legeting vi skulle ruske i – og konstant på lur for at score godbidder.

De sidste 4 uger er det gået meget ned ad bakke. Noget som hvalpegæsterne også har konstateret uafhængigt af hinanden.

Han gik stadig med på ture……men var blevet noget vakkelvorn bagtil. Ikke særligt god balance og begyndte at snuble. Både fortil og bagtil. Hvor han tidligere har været en del sur, når han lå og hvilede og viste tænder af de andre hunde, når de kom for nær – stod han nu helt af. Var passiv – ikke sur, ikke glad – var bare.

Stadig meget glad for mad – men den daglige leg var slut.

Den sidste uge her stod han mentalt af det meste af tiden. Lå på samme spot på gulvet. Når jeg satte mig og kælede for ham og talte til ham, var der ikke rigtigt nogen reaktion. Hvor han tidligere logrede og “snakkede” og bad om mere – stirrede han nu ud i luften. Jeg analyserede han blik som lidt “på vagt” – min fornemmelse var det gjorde ondt et sted. Hvalpegæsterne opsøgte han ikke – det plejer han. Konkret bl.a. nogle gamle hvalpekøbere han ELSKER……..Han gik hen til dem, men stod igen og kiggede ud i luften og virkede som om han var “stået af”.

2 gange denne uge tabte han bagkroppen på tur – og vaklede bagefter, som havde han været i narkose.

Nej, nu gik den ikke mere. Det var en lang weekend til jeg kunne ringe til dyrlægen og få bestilt en tid. Mandag fik jeg en tid tirsdag.

Hvor er det mærkeligt at se på sin hund – og vide man har planlagt den skal dø i morgen. Hele tiden lurede jeg på om der var små tegn, så jeg kunne droppe planen. Det var der ikke umiddelbart.

Dagen oprandte – og så kom han med en ting og ville lege. Ohhhhh 🙁 Gik med på tur – men gik skidt,og tabte også bagkroppen. Virkede dog mere til stede mentalt.

Han var glad da han fik snor på og vi gik til bilen – der skulle ske noget!!! I gamle dage var vi 2 på mange ture sammen. Han kiggede dog tomt ind da jeg åbnede døren – han havde ikke en chance for selv at komme ind, så han blev løftet.

Glad ind til dyrlægen – og hun anviste vi skulle ned til det bageste rum. Vi gik foran – og jeg “så” ham da med hendes øjne. Han gik af sted med vaklende bagben – ramte mine ben et par gange, da han slingrede.

Vi havde aftalt hun skulle gå ham igennem, og syntes hun jeg var forkert på den – skulle hun sige det. En sidste chance skulle han have.

Det syntes hun ikke – tværtom. Jeg kælede for ham,da hun mærkede ham igennem – og han stivnede totalt da hun nåede lænden. Ohhh, han her ondt her, sagde hun…..Ja, det kunne jeg godt mærke. Det var skidt.

Så det var spondylosen der fik ham i sidste ende ………og ikke gigten i forbenene, som jeg troede det ville være.

Jeg havde fyldt lommerne med frolic – og de kom nu frem. Det samme gjorde hans ører – og iver. Det her var godt – han inhalerede den ene kvarte frolic efter den anden. Total tæppebombning er godbidder. Imens fik han en sprøjte at sove på.

Han blev træt med munden fuld af frolic – og tog 2 skridt hen mod mig, der sad i skrædderstilling på gulvet. Han lod sig vælte på siden ned på mit skød med ryggen mod min mave. Jeg slog armene om ham – og han lagde hovedet på min arm. Der faldt han i søvn – og var hurtigt helt væk.

Jah – og så fik han den sidste sprøjte, og var død inden den var trykket i bund.

Jeg er en garvet dame ud i hunde på mange måder – men det er den første hund jeg har sagt farvel til. Helt klart noget man aldrig vænner sig til, men jeg havde været meget spændt på om jeg kunne klare det og være der 100 % for ham. Det kunne jeg.

Men det var sågu noget af et par dage – at sende 3 hvalpe ud i verden mandag, 2 stk. tirsdag formiddag – og så tage ned til dyrlægen med ham til kl. 15. Jah – kl. 18 stod jeg på træningspladsen og underviste.

Helt bedøvet. Det hele var vældig surrealistisk.

Jeg var selvfølgelig ked af det hos dyrlægen – der løb tårerne. Det gjorde de også i bilen hjem. Men også afklaret – det VAR nu.

Mange siger man føler lettelse bagefter. Det gør jeg ikke – jeg savner ham bare.

Men livet går videre – og lige pt har jeg tilmeldt nogle prøver bare for at blive holdt til ilden og få trænet mine piger. Der er også en del der skal ordnes i hus/have – som er blevet forsømt lidt efter 2 mdr med hvalpe.

Der er masser af super tilbagemeldinger fra hvalpene – det går godt over hele linien. Det er KÆMPE glæde at følge med i.

Der vil komme mere herom senere.

De små er nu lagt ind på hvalpesiden og de får også hver deres mappe i galleriet. Tænker jeg er igennem det hele i morgen, hvis ikke hjemmesiden driller for meget 🙂 Den har været lidt styg til aften 🙂

Gimli på hans 12 års fødselsdag – som var d. 15. juni.

Så er tiden med I-hvalpene ved at nærme sig sin afslutning. De bliver 8 uger på mandag.

Det har været 8 fantastiske, intense uger – med ikke ret meget søvn 🙂 Jeg kan godt mærke, jeg er noget brugt.

Til gengæld er de helt renlige – ikke så meget som en tissetår inde de sidste 3 uger. De kalder om natten, når de skal ud – jeg står op, åbner døren – og så tæsker de ud på græsset og tisser.

Det handler ikke så meget om at det er synd for ejerne, hvis de ikke skulle være helt renlige når de flytter. Jeg synes simpelthen bare det er synd at ignorere deres forsøg på at gerne vil ud. For det vil de – de giver tydeligt tegn på at ville væk fra “reden” for at besørge.

Men op hver nat 1-2 gange a ½-1 times varighed nu er 3-4 uger. Jeg er lidt kvæstet.

Men det handler nok også meget om jeg er dårlig til at få sovet om dagen. For de gamle skal jo luftes lige så meget, som de plejer. Der kommer mange gæster, og hus + have skal se nogenlunde ud. Der er gang i den.

I går var der tur til dyrlægen. Jeg får hvalpene øjenlyst, vaccineret og sundhedsundersøgt i Næstved hos nok en af verdens bedste dyrlæger. Dels dygtig – men man mærker også han er MEGET glad for hvalpene. Det var et fint besøg – alle hvalpe var fri på øjnene, og sunde og raske. Ingen anmærkninger på noget. Hannens testikler har været faldet ned, siden han var 4½ uge – så også flueben ved det.

Det er utroligt, som man knytter sig til sådanne små str. Jeg elsker dem overalt. Jeg vil gå gennem ild og vand for dem. Det bliver hårdt lige om lidt, når de begynder at flytte. De første flytter mandag – og det gør Ginny også. Hun har været en fantastisk mor – helt utrolig fin. Nem at have her – bare blendet ind. Hun har leget med flokken ( især Fanny og Casey ), puttet med Gimli og bare været en del af det hele. Skønt at låne hende 2 mdr og lære hende endnu bedre at kende. Det har også været udsøgt fornøjelse. Super samarbejde med ejer også.

Der venter nogle fantastiske hjem til dem – og jeg vil glæde mig meget til at følge dem. Det bliver helt klart en fornøjelse.

3 stk skal gå på hvalpehold hos mig – og de 2 andre bo hos collievenner gennem lang tid. Så det bliver ikke farvel, men “på gensyn”. Det hjælper noget.

Jeg kunne have beholdt hver og en af dem. Jeg synes de er LÆKRE, med masser af krudt i rumpetten – lige som jeg gerne vil have det. Sundheden fåes ikke meget bedre – født med et HD indeks på 111 og øjne, hvor de enten er genetisk fri, eller bærere. Langt de fleste collier har CEA i en eller anden form, og det har de ikke overhovedet – og statistisk bør halvdelen være endda helt genetisk fri for det.

Jeg har tænkt meget over hvordan og hvorledes, det skulle gribes an. Som opdrætter skal man hele tiden tænke frem. Fanny mistede sine hvalpe sidst – hun vil blive parret i næste løbetid, men der er jo ikke garanti for det gå godt næste gang. Hun bliver 4 år til dec. og så er vi ved at være henne, hvor hun bliver for gammel. Selvsagt håber jeg det går godt – og jeg har også nogle ideer til, hvad der kunne gøre hun resorberede. De ting er ændret nu. Handler om jeg ændrede foder til tørkost – det skal jeg nok ikke. Derudover var hun presset af en syg, gammel hund herhjemme. Det duer heller ikke.

Jeg har valgt at indgå avlsaftaler på hannen og en tæve i dette kuld. Så har jeg dem at komme videre med. Derudover har jeg valgt at købe en tævehvalp udefra. Så skulle der gerne være mange muligheder for at fortsat kunne få dejlige hvalpe med fokus på sundhed, mentalitet og arbejdsevner.

Lapinettes I still got the Blues ( Icha ) har jeg beholdt avlsretten på. Hun skal bo sammen med sin mor i Dragør, så vi har lavet samme aftale som vi havde omkring Ginny.

Lapinette´s Idano by Night ( Easy ) beholder jeg også avlsretten på. Han skal bo hos Camilla og Oscar, som i forvejen træner hos mig.

Nu bliver det spændende at se, hvordan de – og deres søskende – udvikler sig.

Medio juli tager jeg så til Tyskland og henter en hvalp til mig selv. Det er også meget spændende.

Så det er spændende tider pt – der sker en masse. Der er dog også noget malurt i bægeret. Gimli har det ikke godt. Hvalpegæster her, har kunnet se hvordan han de sidste 4 uger er blevet dårligere. Fra at komme logrende og hilse på, reagerer han nu slet ikke, når der kommer folk. Han ligger bare – rigtig meget. Jeg har registeret han går dårligere endnu, og han leger heller ikke mere. Jeg har ellers glædet mig over, at han hver dag kom med en eller anden ting, og ville lege. I går ruskede han lidt i en legesag – det er første gang meget længe.

På aftenturen tabte han hele bagparten og slingrede bagtil som en fuld mand.

Jeg ved godt, hvad jeg bør gøre nu – men for pokker, det er svært.

Gimli blev 12 år d. 15. juni – og det er en pragtpræstation. Efter at have haft spondylose siden 4 år gammel og svær gigt i forbenene de sidste år, er det imponerende han er blevet så gammel.

Men nemt er det ikke 🙁

Søndag morgen………

Sidder her med kaffen. Hvalpene sover godt efter at have leget godt i haven både kl. 04.00 og 06.30 – og så konsumeret kæmpe portion morgenmad 😀

Jeg er lidt træt – men meget, meget glad.

Det har været nogle intense dage de sidste dage. Startede fredag morgen med Sheeba ( splitface ), som kastede op. Nå – jah, det kan de jo godt gøre nogle gange. Jeg fik tørret op og hun lagde sig hen for at sove. Kort efter blev jeg opmærksom på hun lå og rystede – frøs simpelthen. Koldt var det bestemt ikke.

Jeg fik fundet hundeuldssjalet frem igen, som ellers var røget i gemmerne. Så blev hun svøbt og lå hos mig – og så fik hun varmen igen. Lige det her havde jeg ikke set før, så jeg blev noget opmærksom. Så sov alle og jeg luftede alle de store.

Vel hjemme vågnede de små og skulle ud og tisse. Sheeba var smurt ind i tis. Hun havde simpelthen overtisset sig selv i søvne. Hm – nu var jeg lidt alarmeret. Hun blev renset, men virkede generelt noget slap. Deres frokost blev opblødt i vand fra kogt kylling – og håb om hun ville spise godt, for at kompensere på manglende morgenmad. Hun spiste ok – ikke overvældende, men ok.

Så kom de ud – og så tissede hun igen. Den største tår ever – og umiddelbart helt farveløs. Jeg trak noget op i sprøjte for at tjekke farven – helt farveløs og lugtede heller ikke af noget.

Med til historien hører at fra frokosttid kunne hun ikke gå 2 skridt uden at smide sig ned og klø sig manisk på maven. Som en hund med skab – hun pev også imens.

Så – enorme mængder af farveløs urin, kløe, ingen feber, nedsat appetit og slaphed……Var nyrerne stået af ??? Det var også Sheeba der 3-4 dage gammel stod af og blev helt slap, dehydrerede og kun blev holdt i live, fordi jeg kan give væske i nakken på dem. Mors antibiotika hjalp dog, virkede det til – men var det et tilfældigt sammenfald ?

Jeg gik og kiggede på hende – håbede det bare var noget midlertidigt, men jeg havde ondt i maven. Kl. 16 ringede jeg til dyrlægen. Oplyste om situationen – og sagde jeg ville have kørt en blodprofil med henblik på en vurdering af nyrerne. De lukkede 17 – så det kunne kun lade sig gøre i vagten. Jah – men så måtte det være sådan.

jeg spurgte om det kunne være en urinvejsinfektion – nej, det mente hun ikke. Det lød ikke sådan – og nej, det syntes jeg jo heller ikke. Havde det været mørk, ildelugtende urin, havde det været anden snak. Og man tisser jo heller ikke mega mængder, fordi man har blærebetændelse. Nej, det var sgu nok noget skidt 🙁

Heldigvis tog min veninde med – og hun er god til at afvæbne den værste panik. Har altid været hendes spidskompetance 🙂

Hvalp blev tjekket, og dyrlægen konstaterede ligesom jeg selv, at der ikke var ydre tegn på noget, og hun var ikke dehydreret.

Blodprøve blev taget – og jeg havde medbragt urinprøve jeg tog herhjemme. Det tog 40 min. at køre testen, og Sheeba sov på gulvet imens. Pfyh……det var lange 40 min.

Det viste sig at være……….urinvejsinfektion. Trods alle de spooky symptomer, var blodprofilen helt perfekt, men urinen var fyldt med hvide blodlegemer – så ingen tvivl om det.

Så den lille fik en sprøjte med penicillin og recept blev udskrevet. Det kostede en mindre formue – men jeg var glad. Jeg havde hende med hjem, og det var ikke “noget slemt”. Selvfølgelig er alt sygdom skidt, når de er små – men det her skulle vi nok klare.

Allerede dagen efter var hun frisk igen. Så jeg takker de højere magter.

Jeg havde ellers en to do-liste på et par km. Årets Lapinettedag var nemlig dagen efter, og der skulle forberedes en del. Det havde jeg ikke nået. Så i går var det op kl. 04.00 for at blive færdig. Eller – det var bare at blive oppe, da hvalpene havde været ude og tisse. Skal de altid ved 4-tiden. En hektisk formiddag med en masse hundeluftning, hvalpeaktivering, kagebagning, madlavning, rallybanekreering, apotekerbesøg osv.

Kl. 13 gik turen til Roskilde, DCH og årets begivenhed.

Jeg er så heldig, at efterhånden mange spændende og dygtige hundemennesker har været forbi hundeskolen herude. Bl.a Jannie, som trænede rally – og hvis hund undervejs blev vildtsporschampion. Så oplagt at spørge hende om hun ville lave noget intro til vildtspor……..Det viste sig så hun faktisk var under uddannelse som instruktør, og de siden havde nået endnu et championat. Så hun så det som win/win -for at få erfaring i at undervise. Hun ville gerne tage medkursist med – som vandt DM i vildtspor sidste år. Sikke et par damer at kunne gøre brug af. Heldige os!!

” Levede det op til forventningerne” spurgte hun bagefter. Nej, det gjorde det ikke – det var 100 gange bedre. De var ski… gode formidlere, og man mærkede deres egen begejstring for sporten. De kunne også rumme en flok amatører som os rigtig flot – og vi fik udleveret en masse materiale, så vi kunne læse videre hjemme. SÅ SEJT!!

Hundene – overraskede alle positivt. Nogle skulle bruge lidt mere tid end andre på lige at fatte, der skulle følges et spor, men alle havde stor interesse i de kaninhår der f.eks lå først på kaninslæbet. Lydighedshundene havde tendens til at vende sig og tjekke ind hos fører. Andre – trods lydighed – tændte helt vildt. En pev og hylede, og kastede sig frem da hun fik lov at gå sporet og da hun nåede kaninen var det direkte hen og tage bid i den. Wow – ellers søde, blide vovse. Men der var da noget drift. Det var der faktisk et par stk. der gjorde.

Det var kaninslæb – vi gik også et spor på klov, dyppet i blod. Det tændte hundene generelt mere på en kanin – det var åbenbart nemmere at følge det spor. Min store overraskelse var Donna, som jo har papir på at være lydighedshund i DEN grad. Det sagde de flere gange kunne være et problem.

Allerede da hun fik selen på, spændte hun op i hele kroppen. Vi gik nogle spor da hun var omkring 2 år – og hun elskede det. Nu bliver hun snart 10……

Hen til opstarten, næsen ned – og så var det bare derudad. Man kunne høre, hvor hun prustede. Der var kraftig sidevind, så hun blev skubbet lidt ad sporet et par gange, men så satte hun næsen op, vejrede og fandt selv tilbage. Vildt at se som næsefløjene barer arbejder. Donna var lykkelig – hele den lille krop var bare spændt op.

Instruktøren kom med flere overraskede udbrud undervejs og sagde flere gange bagefter, at det lige godt var imponerende at se en gammel, garvet lydighedshund arbejde så flot og selvstændigt. Jah…….jeg bliver helt ked af vi ikke har gjort noget ud af det. Tror Donna ville have elsket det. Men stor oplevelse!!

Fanny fik kaninslæbet og var klart meget interesseret, men fattede ikke lige hun skulle følge et spor. Blev ved at vende tilbage til opstarten. Så kaninen blev trukket foran hende, mens hun så det – og SÅ skete der noget. Næsen i jorden og følge sporet. Omhyggeligt og grundigt arbejdede hun sig frem. Også fed oplevelse.

Nosework var også super skægt at prøve. Det var mest Fanny der fik lov. Det var hun en haj til. Det tror jeg vi skal gøre noget mere seriøst ved og næste hund bliver startet op med spor udover LP.

De 3 nosework instruktører træner også hos mig – de 2 pt, og den 3. har gjort tidligere. De var også super gode. Tror vi var mange, der fik blod på tanden. De var til gengæld meget imponerede af collierne – ” Hold kæft, det er da egentlig en intelligent race, er det ikk `? De er jo sindssygt hurtige til at regne den ud”. Jep – super race !! 😀

Fed dag, med spændende ting at prøve. Hyggeligt selskab af dejlige mennesker og hunde. Vi var ikke helt så mange som sidst – tror vi var 14 hunde. Det var stort at se Flora igen, som kom hele vejen fra Holstebro. Stort også at se de 2 Fynboer…….og alle de andre. Selv om folk bor tæt på, kan der jo snildt gå lang tid imellem vi ses.

Der var planlagt en masse aktiviteter til efter spor/nw – men hele dagen gik med dette. Vildtsporsinstruktørerne havde ellers sagt, de skulle gå kl. 16. – men de hang ud til 17.30. Lod til de også hyggede sig…….Så top stemning over hele linien, og det endte ud i pragtfuld sammenskudsmiddag og masser af kage 😀

Jeg er så glad for vort miljø – det er så fantastisk at være en del af. Når nye kommer til, byder folk velkommen til “Lapinette-familien” – og ja, sådan føles det lidt. SÅ hyggeligt.

Sheeba og Easys kommende ejere var også forbi og kigge med – selv om hvalpene blev hjemme.

Nu er det hviledag i dag – tiltrængt. FB svømmede over med billeder sent i aftes. Glad for hvalpekøberne fik taget billeder, for jeg fik ikke taget så mange. Jeg trænede selv med på lige fod med dem, og så glemmer jeg det.

Men der kommer billeder i galleriet senere.

Af hjertet tak!

Dagene ryger af sted – det er erfaringsmæssigt en travl tid lige nu. Det er også gået lidt ud over bloggen her.

I galleriet har jeg dog løbende opdateret med billeder fra I-kuldet her, så man har kunnet følge dem der. Jeg synes jeg har haft mit nye superkamera længe – men faktisk blev det købt efter jeg havde solgt forrige kuld ( som jo også er 1½ år gamle nu ), så det er første kuld, hvor jeg kan tage gode billeder, trods gråvejr osv. Det udnytter jeg en del 😀 Så der er efterhånden mange billeder. Men jeg ved, at jeg ( og sikkert også hvalpekøberne ) har stor glæde af at vende tilbage og kigge billeder de næste mange år frem.

Hver dag søger jeg at give hvalpene nye oplevelser af forskellig karakter. Også udover “bare” gæster. Gæster er her mange af – hver dag kigger enten deres kommende ejere, eller venner/bekendte forbi.

Det er meget sociale hvalpe, som sætter stor pris på dette – så det er win/win. Det er måske ikke nødvendigt med SÅ meget socialisering – på den anden side skader det bestemt heller ikke. Alle husets hunde sætter faktisk pris på det – mange kommenterer på hvor sociale hundene herhjemme er. Det der med at collier skulle være reserverede, har de vist ikke læst…………Nope, alle tror gæsterne er til lige netop DEM 😀

Haven er efterhånden fyldt op med en del tingester, som kan larme. Store sodavandsflasker, som hænger i en snor – fyldt med søm og skruer. Hænger side om side med bidetov ( også hængede i snor ) så når hvalpene leger, får de sat en masse larm i gang også. Sodavandsdåser hænger som perler på en snor, og skramler ditto – og også bare i vinden. En plasticsæk leger “presenning” og “knalder” i vinden…….

Hvalpene er kyskolde, og jeg håber at dette, dels grundet deres genetiske ophav, men også disse naturligheder i omgivelserne, vil følge dem resten af livet.

I går blev fik min træningstaske vendt bunden i vejret. Den er fyldt med legetøj – trækketov, bideskind osv. Det fik de små lov at muntre sig med. De har jo masse af legetøj – men en bunke nyt – det er sejt!! 🙂

Byttedrift mangler de bestemt ikke – masser af leg, og helt klart de søger det med skind/fært af dyr. Der er en del billeder i galleriet.

Jeg har også haft et par hunde til vask/børst denne uge. Så bloweren er de også præsenteret for. Det var sjovt at se, da den blev startet – de sad rundt i haven og var i gang med hvert deres. De kiggede jo op og tænkte tydeligt “what ???” – men generelt var afreaktionen super – og i et tilfælde var reaktionen også helt vild. Den røg op, kiggede og fløj hen for at snuse til den der vildt larmende ting. Sejt.dk

De små er nu placeret i nye hjem. Det er endt faktisk som folk ønskede det. Det er jo ret dejligt det kan lade sig gøre. En enkelt havde træner Johanna med, for at få vurdering af en helt udefra. Hun pegede på den, jeg også havde tænkt – så jah, puslespillet gik op. Super dejligt.

Alle bliver på Sjælland denne gang – ingen til udlandet eller til Jylland. Jeg har fået en del forespørgsler fra Sverige, men besluttede tidligt at det ville jeg ikke denne gang.

De nye importregler i Sverige (og Norge ), som betyder hvalpen skal blive hos opdrætter til den er 15 uger, vil jeg gå undtagelsesvist medvirke til fremover. Dvs – hvis det er gode venner/bekendte. Ellers er det “no go”. Et kæmpe arbejde for mig, følelsesmæssigt meget at deale med – for jeg når at knytte mig meget til hvalpen, vigtige uger hvalpekøberen mister – og faktisk synd for hvalpen også, synes jeg. Så nej – det vil jeg ikke mere, sådan umiddelbart.

Det spiller så også rigtigt dårligt sammen med, at jeg d. 20. juli henter nyt tilskud til kennellen her. “Nyt blod” udefra…….Donnas efterfølger rent træningsmæssigt ligeledes.

Jeg har altid haft 3 træningshunde ad gangen. Det passer mig faktisk bedst. De skal have pauser, og en træner LP, en anden rally osv. Ensformighed er kedeligt. Donna bliver 10 år om nogle mdr – og vi fortsætter så længe hun kan. Hun har det top super. Masser af energi, masser af arbejdslyst – og ingen gigt overhovedet. Hun er lige så fit, som da hun var 5 år. Men selvsagt har jeg nok max 1-1½ år endnu at arbejde med.

Så det giver mening at få en ny ind i flokken nu. Også rent avlsmæssigt – har nogle lækre hanner rendende rundt, jeg gerne selv ville bruge – og det skal også nåes inden de evt. bliver for gamle.

Gimli har det ikke så godt. Vi fejrer hans fødselsdag om 6 dage – så bliver han 12 år. Han er ikke akut dårlig, men det går ned ad bakke og har jo egentlig gjort det længe. Beslutningen er taget – det er hans sidste fødselsdag.

Han er plaget af gigt – primært i forbenene. Ryggen er stiv af spondylose, og hans hoved er f.eks altid drejet let til højre. Han har nedsat følesans i venstre bagben, og er tiltagende vakkelvorn bagtil. Sådan har det været længe – men det er blevet værre. Han går langsomt og ustabilt. Det nye er, han har svært ved at komme af med afføring – han klarer det, men det tager lang tid. Den er til gengæld altid let lind – også trods store mængder kødben. En gang hver 5.-6. uge går maven helt i stykker – og han må på skånekost. Jeg er sikker på det er den stærke smertestillende, som medfører dette. At det tager lang tid, tror jeg beror på nedsat følesans omme i den afdeling. Det er ikke sjovt for ham ofte at måtte have vasket rumpe, og han står skidt fast på badeværelset.

Han er glad – og det skal han også være. Han har dog også stunder, hvor han ikke er glad.

Summa summarum – lige om lidt skal han ikke mere. Frygteligt at tænke – og sige højt. Men når efteråret kommer, kulde – osv – så ved jeg hans gigt bliver endnu værre, og da den ligger på grænsen nu, så er der ikke råd til dette.

Men liv kommer til, og liv afsluttes. Sådan er det jo – naturens orden. Han er heldig at have fået 12 gode år – det var ikke skrevet i kortene.

I morgen er der Lapinette-dag, og som sædvanlig har vi fået lov at låne Roskilde, DCH. Der er hyret babysitter til de små. Egentlig havde jeg tænkt de kunne komme med – men efter en skrækhistorie om uvaccinerede hvalpe, der blev smittet med hundesyge af nyvaccineret hund – så skal de ikke med. Den risiko skal vi ikke løbe.

Dagen står på intro til vildtspor – der kommer 2 super instruktørrer og forestår dette. 3 DCH-folk, som nørder nosework, laver intro til nosework. Derudover rallysjov og andet sjov. Kage, kage, kaffe og kage……….og lidt mere kage. Slutter med frikadeller og kartoffelsalat. Der er lagt i ovnen til endnu en gulddag – og jeg glæder mig!!!

Over and out herfra – nu sover de små. Så ser lige om der kan nuppes 1 time ekstra på øjet 😀 De er pt stort set renlige, men det medfører jeg må op 1-2 gange om natten. Det er lidt sejt – 4 timer er længste stræk jeg har sovet, siden de blev født. Men jeg synes det er umagen værd. Så må der nuppes en morfar lidt hist og pist i stedet.

Tidligt søndag morgen – og jeg er nået til kaffen.

Føler mig relativt udhvilet ift ellers, for de små blev puttet kl.00.00 – og jeg fik lov at sove til 06.30. Luksus!!

Ellers har jeg været oppe 1-2 gange om natten, når de vågnede, for at sikre alle hvalpe fik en tår hos mor. Jah – i starten var det nærmest en gang i timen.

Det går stærkt nu. De har været på rigtig mad nu i over 1 uge – og de elsker det. De er absolut i den meget madglade afdeling,og hugger maden i sig. Muligvis lidt arveligt belastede – deres mor er i al fald et madøre af den anden verden.

Den her uge – fra de bliver 3 uger til 4 uger, er altid lidt strenge. For det første er de startet på rigtig mad, hvilket kan give lidt mavekneb. Det synes jeg dog så ikke disse har haft. Dernæst får de ormekure – hvilket igen kan give bøvl med maven. For at det ikke skulle være nok er det også den uge de store hjørnetænder + hele tandrækken i formunden bryder frem. Sidstnævnte har give noget bøvl denne gang, forstået på den måde at det tydeligt har generet dem.

Det er jo ligesom med babyer – det kløer og gør ondt, og baby græder og bliver sart. Samme her – på skift har de haft 1 døgn, hvor de var pylrede, ikke kunne falde til ro og skulle afledes. Jah – for det gør jeg. Jeg sidder ikke og tænker : Nåh, nu får de tænder – og så jodler jeg ud og sætter mere kaffe over og laver noget andet. Jeg er i den mere “pylrede” afdeling, og synes egentlig det bliver værre med årene.

Så mig ind til dem, smide mig ned og hygge lidt om dem. De kommer selv og putter sig ind, og bliver klart trøstet ved kontakt. Så selvfølgelig skal man det……..( synes jeg ).

Jeg ved jo det lige er nogle dage – 3-4 stk max, så er tænderne igennem hos alle. Det er de nu, hvilket tydeligt mærkes – både når de gnaver i mig, men også på at der er meget mere ro nu. Nu spiser, sover og leger de – og ikke så meget mere end det. Der er ikke mere piv.

Det har så også den effekt, de lærer mig rigtig godt at kende – og når jeg går ind til dem, kommer de allerede myldrende med høje, logrende haler. Det er da det bedste i hele verden <3

Vi har allerede haft en del gæster forbi. Det er rigtig godt – og en vigtig del af socialiseringen. I torsdags var her hele 3 hold – bl.a ejerne til hvalpenes far, og så var Marieanne også med. Marieanne har et meget kort objektiv til sit kamera. Sådan et så man kan kravle helt op i hovedet på en hvalp og tage et skarpt billede. Det har jeg ikke – jeg har den laaaaaaange linse, der kan tage billeder 20 m væk, af en hund der hænger i luften, og det så bliver knivskarpt. Den linse har Marieanne til gengæld ikke, så vi supplerer jo hinanden rigtig godt lige der. Min linse kan ikke tage billeder i hvalpekassen – eller jo, men så skal jeg stå 5 m fra hvalpegården, og det bliver bare ikke super godt. Så det har primært været tlf. jeg har brugt hidtil – hvilket heller ikke er super godt.

Marieanne fik skudt en masse lækre billeder af de små ( nu 3½ uge ) og de er lagt i galleriet under I-kuldet. TUSINDE tak for det! Fede billeder!!

I morgen bliver de små 4 uger, og der er fuld fart på nu. De leger, tumler – og spiser en masse. Man kan sagtens kommunikere med dem, og de vil sindssygt gerne kontakten. Det er den rigtigt sjove tid, der kommer nu. Jeg glæder mig sådan til de kan begynde at komme ud i haven!!!

Alle hvalpene er nu reserverede, og skal ud i super gode hjem. Det skal de faktisk snart………….4 uger i morgen, 8 uger om 4 uger.

Dvs halvdelen af vores tid her sammen er allerede gået. WOW, det er gået stærkt. Jeg er helt sikker på det ikke er den oplevelse hvalpekøberne har, som går og venter – men jeg synes da godt nok tiden er fløjet af sted.

Herunder første forsøg ever på en selfie. Jeg vil egentlig helst være BAG kameraet og fotografere andre. Men de lå så sødt og sov omkring mig. Hver dag smutter jeg jo ind i hvalpegården nogle gange – og bare lægger mig ned og lader dem kravle rundt på mig, og det ender som regel med de ruller sig sammen og sover.

Det skulle de lige til – og jeg tænkte Nååååårh, hvor sødt, jeg ser da lige om jeg kan snuppe et billede. Men inden de fede fingre fandt de rigtige steder at klikke, så viste det sig, de altså ikke var helt trætte endnu 😀

Piratfisk in the making……….. 😀 😀 😀

De små bliver 3 uger på mandag. Der sker rigtigt meget med dem lige nu. De fik øjne, da de var 16 dage gamle – det er meget sent ift hvad jeg er vant til. Trods min dyrlæges forsikringer om det var normalt, var jeg alligevel lidt mystificeret. Øjnene plejer at komme her dag 10 – 11.

Men vupti – så var de der pludselig, og så bliver nogle små pølser pludselig til rigtige hundehvalpe <3

De er mere livlige i kassen. Nu er det ikke kun spise/sove, selvom det stadig fylder meget. De vil rigtigt gerne kontakten, og hopper jeg op i kassen, bliver jeg kravlet rundt på, oversnust og “bidt “i næsen 😀

I går var de 17 dage – og selv om de havde fået mælk hos mor, kunne de ikke helt falde til ro. De 2 største kravlede videre rundt og piv piv……….Så er det tid til de skal have rigtig mad.

Man siger ellers “3 uger”, men jeg synes selv de viser, når de er klar. Det var de også – de nærmest kastede sig over maden. Både mor og far er MEGET madglade collier, så de er nok også arveligt belastede – men jeg måtte tage det fra dem. Ville ikke risikere ondt i maven, fordi de fyldte sig for meget.

Her er deres første møde med mad. Den gøende hund i baggrunden er deres mor, som bestemt synes den mad må være til hende 😀 😀

Nu kommer en god tid – også en hektisk tid. Fra på mandag kan hvalpegæster komme forbi og se dem. De små har rigtigt godt af det også – det er guld værd at hilse på mange forskellige mennesker. Her plejer at komme rigtigt mange forbi.

Såh, det betyder en del kontinuerlig rengøring og oprydning, så her altid ser nogenlunde ud 🙂 Hundene får jo deres sædvanlige lufteture og endda måske lidt længere, for vi træner ikke noget videre pt. Det skal der kompenseres for. Så jeg sover godt om natten, synes jeg……. 🙂

Men mest af alt er det en intens tid – og SÅ spændende.

I morgen har jeg fået 2-3 timers fri, hvor Winnie passer hvalpe. Så skal jeg til rallyprøve. Jeg har været SÅ tæt på at melde fra, for jeg er ikke lige “der” lige nu. Men nu tager vi derned og støtter op om klubben og arrangementet – og så må vi komme i træningsform efter hvalpe.

I dag er det varmt – næsten for varmt. Pfyh…….Så jeg er spændt på om det også medfører hvalpene bliver urolige. Det prøvede jeg da deres mor var hvalp – der var det for varmt for hvalpene, så de måtte ligge på køleelementer, pakket ind i håndklæder.

Jah – der er mange udfordringer, når man har hvalpe 🙂

Neeeej – og så glemte jeg noget af det vigtigste. Det må være varmen!!

De har fået deres stambogsnavne, og de er sendt til DKK for registrering.

Lapinette´s Idaho by Night ( hannen )
Lapinette´s Isabella Blues
Lapinette´s Indigo Mood
Lapinette´s Into a Blue Note
Lapinette´s I still got the Blues

Som sædvanlig navne til de blå kuld, som baserer sig på Blues/Jazz. En såkaldt ” blue note” er en lidt skæv tone, der løfter musikken til noget endnu større. Er det ikke sådan med de blå ???

Jeg tror mange ejere af blue merle hunde, vil mene de er lidt mere af det hele. “merle for madness” er der også nogen der siger 🙂

I still got the Blues – er den Ginnys ejer skal have. Hun havde bestilt en tricolour denne gang 😀 😀 😀 😀 Meeeen – hun må stadig blive i det blå……… 😀

Jeg har nogle fantastiske hvalpekøbere – det har jeg vist nævnt før.

Så en af dem har lånt mig sin gamle bærbare, mens min egen er til reperation, så nu har jeg mulighed for at opdatere her alligevel 🙂

Jah – og et par andre sendte en barselspakke helt fra Nordjylland med kaffe og masser af godter. Jeg er snothamrende forkælet 🙂

4 ud af de 5 hvalpe er nu reserverede. 3 af de kommende ejere kender jeg i forvejen og en ny er kommet til. Det er aktive hjem, der gerne vil træne med deres collie. Det glæder mig jo enormt.

Jeg har indgået aftale med de 2 af hjemmene, om at jeg kan beholde avlsretten over hhv hannen og en tæve. Nu har jeg prøvet den model nogle år, og det fungerer fantastisk godt. Lige om lidt har jeg ikke så mange hunde herhjemme, men planen er også jeg vil ned i antal. Jeg vil gerne kunne smide mine hunde bag i bilen og køre på en uges ferie i Jylland f.eks. Eller tage alle med og køre længere for at gå til prøver f.eks. Være mere fleksibel.

Derudover er et lille opdræt sårbart. Havde jeg ikke kunnet låne Summer og Dina – havde jeg ikke haft hvalpe siden 2012. Casey, som var tiltænkt avl og boede her – fik borrelia, og kunne ikke gå i avl. BUM – så kan man se på flere års avlsarbejde og vinke farvel.

Nej, der skal sikres bredt – og avslaftaler er en formidabel måde at gøre det på.

Når det er sagt – med “ned i antal” osv, så har jeg godt nok bestilt en ny hvalp til mig selv. Jeg er SÅ fristet af at beholde en af tæverne i dette kuld. Mine egne linier jeg kender, eksteriør jeg kan lide – og blue merle. Yndlingsfarven!! Men igen ud fra at tænke “bredt” og ikke være for sårbar, så er det strategisk meget smartere at beholde avlsaftale på en af tæverne her ( en af dem skal hjem og bo med mor Ginny bagefter, og vi kan lave samme aftale, som vi har på hende ), og så selv købe noget udefra. Så er der flere muligheder for at komme videre, hvis en af dem pludselig viser sig ikke at holde i længden.

For ja – alt kan jo ske. Man kan jo ikke være sikker på en hund man beholder lever op til kravene ift avl. Hverken egne krav eller de etiske retningslinier.

Det er et puslespil, hvor øvelsen ikke pludselig er at lande i “game over” 🙂

Jeg har et par hanner af egen avl også, jeg gerne ville bruge – og så må der jo nyt til.

Det går godt med de små. 12 dage i dag…….Vægten er tredoblet, og alt er ro, fred og idyl i kassen. De har stadig ikke fået øjne – de plejer at komme på dag 10 – 11, synes jeg – men er nok lige på trapperne. Hvalpene er i al fald store, fine med dejlige runde maver. Er også begyndt at kunne noget mere – op og stå på forbenene og vejre rundt i luften. De kan helt tydeligt lugte både deres mor og mig. Når de fanger den fært, kommer de farende med små ivrige lyde.

Jeg er totalt i hvalpemode herhjemme. Det lever jeg 100 % i lige nu. Men der er nu masser af gang i Lapinette-rækkerne alligevel. Jeg skal faktisk selv til prøve næste weekend, hvor Winnie kommer og passer de små. Donna og Casey skal begge op i championklassen. Har jeg fået trænet ??? Ikke det, der ligner. Vi må tage den på rutinen og resultatet med et smil. Der er ikke noget, der er så ringe, det ikke kan skylles ned med en kop kaffe 🙂

Jeg har ikke helt overblik over hvad der ellers skal ske – men jeg ved da at flere skal til prøve næste weekend. Nogle på DCKs prøve i Køge – nogle andre på Fyn. 1 stk. skal til mentalbeskrivelse i Jylland også – samme dag. Så det bliver heftigt.

Sæsonen er i gang, og når man har en dag som i går med super lækkert vejr, så trækker det lidt for at komme ud på nogle grønne baner og være med. Men hver ting til sin tid – lige nu er det redebygningsgenerne, der har taget over 🙂