Indlæggene pt i bloggen vil handle meget om hvalpene – for det er dem, der fylder i hverdagen lige nu.
De andre hunde har det dog godt – og bliver ikke snydt 🙂 Vi går lange ture hver dag – og nu, hvor der er lidt mere ro på er der igen overskud til også at få trænet lidt. Jeg kan godt lide at træne her om vinteren – hvor der ingen prøver venter eller lign. Der er dejlig ro på og tid til at fordybe sig.
Jeg bruger lang tid hver dag på bare at sidde i hvalpegården med hvalpene – og iagttage dem, blive spist – og kravlet på. Det er meget tydeligt at de vælger primært de udfordringer, hvor de bliver kropsligt udfordret. Balancebrædtet er virkelig et hit. Tøjdyr osv – er meget hyggeligt at smågnave i og sove på – men de “bruger” det ikke som sådan. Så noget variation ud i “kropsudfordring” måtte til.
IKEA har nogle sansegynger – som jeg faktisk har søgt at købe et par gange derude nu, men de har altid været udsolgt. Nå – jeg gik på DBA – og vupti – der var lige en for sølle 50 kr – nærmeste om hjønet. Så mig ud og hente den i aftes. Hjem og smide krog i loftet og gyngen op – og 30 sek efter var der vild fest. Det fik jeg på film – se selv her :
Hvalpene vokser en hel masse nu – de har rigtig “fat”. Lillepigen også – hun er kun mellem 100 – 150 gram fra brormand – som er den næstmindste, men dog tæt på de andre. Så Lillepigen har hentet meget.
Det er ret vildt – at det startede sådan her :
Og her er hun i dag – 4½ uge gammel ( og ligner nu en helt alm. colliehvalp ):
Selvsagt er jeg SUPER glad og taknemmelig for det. Det har været virkelig hårdt arbejde, frustrationer, bekymringer – og bønner til det høje. Men det er lykkedes! Hun leger rundt med de andre og er med lige som dem – så jeg tror det lykkedes!
Jeg har lagt en del flere billeder ind i galleriet – der kommer lidt løbende. Jeg kan sagtens smide nogen ind der, uden at opdatere andre steder.
Dagene går med at fodre en masse, tørre en masse op, lege, finde på udfordringer – og nu varer det ikke længe inden vi kan komme udendøre også. Jeg venter lige til alt ikke er pladdervådt og klamt derude. Der er lovet sne i weekenden – så mon ikke de lige skal ud og se hvad det er.
Her er fortsat en masse gæster. Dels kommende hvalpekøbere, men også rigtigt mange af dem der allerede HAR en hvalp herfra. Det er super hyggeligt – og det er guld værd for de små at møde så mange.
Lydbånd – jep, det kører hver dag. Jeg er ved at nå mæthedspunktet ift grædende babyer ( seriøst den værste lyd i min verden ), skud og båthorn – men de små har godt af alle de lyde. Der er meget at lære og vænne sig til i denne verden.
De får også lidt forskellig mad nu. Stadig deres tørkost – opblødt – men tilsat forskellige ting. Maverne har godt af at vænne sig til forskellig mad. Det går nu meget godt – de havde lidt dårlig mave ifm tandskifte, men det er helt ovre nu og har været det mange dage efterhånden. I dag var ekstra-maden torskerogn, der blev findelt og røg med i maden.
Jah, det er fast arbejde – men også noget af det mest livsbekræftende man kan lave, synes jeg.
Jeg tror de små får substral – for sådan “små” er de ikke mere. Nu går det stærkt. De får rigtig mad nu – hvilket er udblødt hvalpefoder, og de bare elsker det. De spiser mere og mere og skålene er som regel støvsugede, når de er færdige.
Som skrevet sidst, havde de et par dage hvor de var lidt pylrede – for tænderne brød frem. Det er overstået nu. De har tænder – og det pylrede er slut 🙂 I dag har de været trætte – og sovet en del. De har så været vågne nogle gange – og så er der bare fuld skrue på. De knokler rundt, tæver hinanden, hviner af fryd og giver legetøjet en ordentlig omgang. Jeg har hængt et bideskind op i et reb ned fra loftet – det er helt klart favoritten.
Weekenden har været travl – og også dagene op til. Nu er hvalpene kommet til socialiseringsalderen – og det er vigtigt de hilser på en masse mennesker. Denne del har jeg altid gjort meget ud af – og her er et hav af mennesker forbi. Denne gang ingen undtagelse. De sidste 5 dage har her været 15 forskellige mennesker forbi. Så de små har været i mange hænder, er blevet nusset, pusset og beundret – og det er bare SUPER godt.
Dette fortsætter – indtil de flytter. Så her er altid kaffe på kanden 😀
De øvrige tæver i huset er også gået i aktion. Særligt Donna – og så Fanny. Sidstnævnte har længe mindet mig en del om mormor på mange måder ( bare med ekstra gear ), men også her ligner hun Donna. Hun er helt vild med hvalpene – og lidt inde og kigge til dem hele tiden. Donna ditto – så de små er totalt mandsopdækket.
Her hjælper Donna med storvasken……….
Summer er en perle! Hun synes det er fjong, hendes mor og datter går ind og servicerer rollingerne – ligger bare udenfor hvalpegården og kigger på. Hun synes også det er helt fint der kommer masser af mennesker, der går ind til hvalpene, løfter dem op osv – hun benytter primært lejligheden til SELV at blive nusset lidt 😀 😀
Så alt i alt går det bare super duper. Det er hvalpe med gang i – men det havde jeg nu også regnet med 🙂
Lillepigen – vejer nu 1100 gram. Stadig mindre end de andre – men hun har hentet dem lidt. Adfærdsmæsigt begynder hun også at ligne dem mere og mere. Hun har været nogle dage bagud, men det er også mindre end det har været. Hun kan sagtens lege vildt og tumle rundt med de andre. Jeg tror altså virkelig hun er okay hele vejen igennem – bare lille. Hun er nysgerrig, undersøger det hele – og har også været over balancebrættet flere gange og stå og balancere.
Det er simpelthen imponerende- når man tænker på udgangspunktet. Hun er meget glad for mig – hvilket nok er logisk, da hun har boet de første 14 dage af sit liv på mig. Jeg bare hende en masse rundt – fordi hun var snottet, slap – og skulle have varmen. Var så bange for hun blev bare det mindste kold. Så hun kender mig – og kommer stolprende lige så snart hun hører/ser eller lugter mig. Så vil hun op på armen – og så kommer der et veltilfreds suk – og så putter hun sig og sover. Virkelig en lille putter………som dog sagtens kan tæske bideskindet osv også.
Så sidder jeg her – og burde egentlig gå ud og få vasket op efter aftensmaden, men overspringshandlingerne står i kø. Sådan en dag her render hurtigt – og er fyldt med gøremål hele vejen igennem. Så lige nu er jeg egentlig lidt træt – og så lokker det mere at opdatere bloggen end vaske op.
MEN – det er også tid til en status.
Kort og godt : Det går godt! 🙂
Hvalpene er nu 3½ uge, og de gror så det knager. Hvalpekassen er nu flyttet ind i stuen ( stod i soveværelset, hvor der er garanteret trækfrit og mere ro + MEGET varmt når det er nødvendigt ), og der er sat en hvalpegård omkring, så de kan begynde at komme lidt mere omkring.
Det vil de gerne!
Da jeg åbnede lågen til hvalpekassen første gang – så tog det ikke lang tid – så var alle hvalpene møffet ned af rampen ( klappen bliver til rampe ), så i fuld gang med at udforske hvalpegården. Jeg havde lagt lidt legetøj ud – men de får lidt ad gangen- Ikke det hele på en gang – godt med lidt nyt kontinuerligt. Hurtigt rundt og undersøge – og fuld fart frem. Meget, meget nysgerrige og absolut ingen betænkeligheder ved noget som helst. Flere fandt hurtigt ud af også at kravle OP ad rampen – og så kravlede de en masse op/ned. Sådan lidt ruchebane-agtigt. Sjovt så det ud.
Der har været lidt pjevsede individer on/off i går og i dag. Tænderne er ved at bryde igennem nu – og præcis som med spædbørn kan det godt give noget uro. Jeg har brugt et par timer i dag på at bære rundt på en hvalp ( ikke den samme 😉 ).
De får fast føde nu – og nu 3 gange om dagen. Det kan de godt lidt – der bliver guffet på livet løs.
De er begyndt at ligge og bide i hinanden og legeslås. De er simpelthen så søde – og ikke til at stå for.
De er nu registrerede hos DKK – og deres navne godkendt.
Der er også begyndt at komme hvalpegæster. Min politik er jo at jo flere, desto bedre – så det prioriteres højt. Vigtigere end at huset er topsthinet og skuret. De skal bare i en masse hænder og hilse på en masse mennesker. Det indebærer som regel også en masse kaffe/kage – så man er ude i en masse win/win her 😀
Jeg har lagt flere billeder ind i galleriet – under H kuld.
Her en video af en omgang fodring 🙂 De går til den. Den jeg prikker på ryggen – er lillepinge, som vejede 101 gram da hun kom til verden. Hun er fint med ved mange ting. Vægtmæssigt er hun ca. 5 dage efter de andre – og også knap så udfarende og med knald på som dem. De har så også vægten med sig – hun er nem at løbe over ende.
Men hun er en lille sejert. Efter en tår her til aften, gik jeg i køkkenet og skyllede tallerkener m.m. af – og hørte så voldsom knurren i hvalpegården. 15 sek inden sov de. Nu var hun kravlet ud – og havde kastet sig over en tøjedyrsdrage – og var i gang med at myrde den. Det er jo fedt at se!
Nå – her er videoen – og så må jeg hellere få vasket op!
Så har tingene vist fundet deres leje, og jeg kan reelt nyde at have hvalpe – uden konstant bekymring og uro.
De 7 største hvalpe har der aldrig været noget med – selv om et par af dem også kun vejede 160 gram, da de blev forløst. Men det er gået den slagne vej – helt efter bogen.
Kun lillepigen har fyldt meget på bekymringskontoen, men pt er der ikke grund til bekymringer der. Nu rykker hun for vildt.
Hun vokser og vokser ( verj 450 gram her til morgen ), og er livlig og opfører sig præcist som sine søskende. Den største af dem er nu oppe på omkring 900 gram, så hun er en lille pige ift dem.
Det sidder stadig i baghovedet, at hun jo er kommet ud MEGET for tidligt og “ufærdig” – så jeg håber og tror nu på den er “der” – men livrem og seler er en herlig ting. Der kan jo komme noget, som hun vokser til. MEN – lige pt – er hun et totalt livsstykke. Absolut snotfri, med fine øjne og kæmper bare igennem om patterne med de andre. Hun får lov at kæmpe og møfle lidt – for det er godt aht hendes udvikling. Når mælken så løber, så får hun lov at få en uden kamp – og jeg holder de andre væk, så hun får sin ration.
Jeg har sendt deres navne ind til registrering hos DKK – og har valgt følgende :
tæver :
Lapinette´s Her Majesty
Lapinette´s Heading for the Top
Lapinette´s Have a little faith
Lapinette´s Heart of Fire
Hanner :
Lapinette´s High Voltage
Lapinette´s Hot Stuff
Lapinette´s Heavy Metal
Lapinette´s Heaven´s on Fire
Lillepigen havde jeg gerne kaldt Have a little faith in me – men så nåede jeg op på 36 bogstaver/mellemrum – man må kun anvende 35. Så jeg måtte lige stryge et par ord der 🙂
Igen er det et kuld, der bliver spredt godt ud i DK + Sverige. Det er ved at være et fast mønster – sådan har et været de sidste par gange. Det er faktisk ret meget dejavu ift det sidste.
1 i Sverige, 1 på Fyn, 1 på Lolland og et par stykker i Jylland. Ingen på Amager – ih altså! Bortset fra Hope jo – som bliver her lidt ekstra. Der er stadig et par hanner, der ikke er afsat – så det vides jo ikke hvor de lander.
Der bliver en Lizzie, en Hera, en Hollie og en Pepsi ……….så meget vides pt.
Jeg synes altid det er sjovt med de navne – hvad de kommer til at hedde.
Beslutningen om at holde totalt træningsfri her mens der er hvalpe er jeg glad for nu. Havde været svært at overskue oven i – men det rykker i mig. Savner at træne med vovserne. Jeg tror dog pauser er godt. Når jeg kigger tilbage på træningslivet med f.eks Donna – så gav det altid et boost, når hun havde haft barselsorlov. 2-3 mdr, hvor man i stedet gik lange ture, tog nye steder hen og hyggede – så var vi begge SÅ klar til at arbejde bagefter.
Jeg tror dog måske ikke der kommer til at gå så lang tid med Fanny. Hun trænger til at bruge hjernen til, synes jeg – der er lidt for meget spræl og ulykker i hende 😀 😀 Dette trods hun er ude at gå 2-3 timer dagligt.
Den hund minder mest af alt om noget der røg i kaffekanden som spæd!
Vi har jo også en servicehunde-challenge at hoppe på. Mangler bare IDEEN! Men, tror jeg fik sporet mig lidt ind på det i går.
Det svære er bare at træne servicehundeting herhjemme – for det foregår jo primært i hjemmet. Åbne skabe/skuffer – hente ting osv. Beder jeg en hund om noget, farer der X antal andre rundt med 180 i timen, fordi der er godbidder i farvandet. Så skal man smide de andre ud – så vil de stå i haven og hoppe op ad havedøren for de vil IND. Der er godbidderne.
DET er udfordringen. What to do – med de andre hoveder.
Nå – jeg finder nok ud af det.
Her et billede af Summer med sine 8 hvalpe. De begynder at få noget størrelse 🙂 I weekenden rykker de ud af mit soveværelse og ind i stuen. Lige om lidt er kassen for lille – der skal ske mere end det.
Så er de små blevet 16 dage og de har virkelig travlt nu. Jeg har indtil de var 14 dage vejet dem flere gange dagligt, for at kunne tage noget i opløbet. Det gør jeg altid med mine hvalpe.
Lige pt er der nogen der tager både 75 og 90 gram på – i døgnet. Så de startede små og for tidligt fødte – det er godt nok ved at være indhentet. De går virkelig til den. Jeg er oppe og fodre Summer 6 gange dagligt med store portioner mad, så hun kan følge med.
Dog jodlede jeg lige vel tidligt omkring Lillepigen. Sidste update her på bloggen – der kunne armene ikke komme ned. Vægten fordoblet og fuld fart frem – og snotfri. Hun nåede at være snotfri nøjagtigt 1 døgn. Der var ikke noget nyt tilfælde med mælk i næsen ( mig bekendt ) men pludselig var hun altså snottet igen. Åha 🙁
Nu blev hun så også slap – og det gik stærkt. Jeg vejede hende hveranden time – og hun tog ikke på. Vægten lå ret stabilt på det samme. Hun blev også slap – og et par gange oplevede jeg at når jeg lagde hende til patten, så røg hovedet bare ned. Seriøst noget møg.
Såh – efter 1 dag på den måde med små opture, men generelt en stor nedtur – så mig fat i min fantastiske dyrlæge : ” Der er altså noget helt galt!!”. Kl. var lidt i lukketid hos dem – men jeg skulle bare komme – de ville vente på mig. Så Babu til Køge.
Der blev hun tjekket – og først og fremmest var de imponerede over nu at stå med en rigtig lille colliehvalp. 11 dage tidligere var hun jo en lille ting på 100 gram, der mest af alt lignede en ufærdig fugleunge der var faldet ud af reden. Nu lignede hun en hvalp. Men ja – de kunne godt høre ralleriet og mærke slapheden. Så Nina lyttede på hende og fandt at hun havde noget på den venstre lunge – øverst oppe. FUCK – jeg har altid hørt – og mindst 5-6 stk har i denne periode fortalt mig – at kommer der først noget på lungerne, så er sådan en lille hvalp færdig. Åha – så tårerne stod mig jo i øjnene. Helt klart har 11 dage uden søvn også noget at sige, men Lillepigen og jeg har bare kæmpe SÅ hårdt, og skulle det så ende nu ??
Nej nej, sagde Nina – de behøver bestemt ikke være færdige pga lungebetændelse. Jeg har reddet mange hvalpe med lungebetændelse. Og ja – det tror jeg på. Jeg kender ingen dyrlæger som hende, der er eminent til at redde hunde. 3 af mine vovser skal være glade for de endte hos hende i al fald. Jah – og nu er det så 4.
Lillepigen fik et skud antibiotika i nakken, og jeg fik besked på at komme en gang dagligt for at hun kunne få en injektion. Langt mere effektive og målrettet end at give det oralt.
Så det gjorde jeg – Køge tur/retur nogle dage med en Lillepige i en kasse på forsædet, så jeg kunne holde en varm hånd om hende, så hun var tryg.
Allerede 4-5 timer efter første sprøjte kunne jeg mærke bedring. Knap så slap og mere sulten. Stadig meget snottet. Maden disse dage var en blanding af engangssprøjte med sukkervand ( når hun var meget snottet. Snottet sad i svælget og dette vand opløste helt tydeligt noget af det, hvor mælk gjorde det værre ). Så først flaske, hvor hun blev nødet/tvunget til at spise – og så vandet bagefter til at “rense”.
Jeg brugte også at dryppe 1 dråbe saltvand i næseborene på hende.
Vi havde 2 dage med opblomstring – og på dag 3 blev lungerne kendt fri hos Nina. Intet at høre mere – nu skulle kuren bare gøres færdig. ÅH, hvor dejligt. FEDT mand.
Problemet var bare at Lillepigen nu blev rigtig slap. Jeg fik en recept til antibiotika – men også en sprøjte her til søndag, hvis nu apoteket ikke havde det hjemme. Jeg lærte for år tilbage at give en sprøjte i nakken – da Donna havde kalkchok, så det kan jeg godt.
Men nu var lillepigen godt nok slap igen – og alt det væske jeg gav hende løb ligesom bare igennem. Maven faldt ind og blev tyndere og trods at jeg fik 30 – 40 % mad/væske i hende ift hendes egen vægt ( de skal have min 15 % i døgnet for at være i vækst ), så svandt hun ind mellem hænderne på mig.
Jeg blev simpelthen nødt til der om natten – at trække saltvand op i sprøjte og smide i nakken på hende. Ellers så tror jeg ikke hun havde overlevet. Hold da op, nogle hårde dage – og så fik hun lige øjenbetændelse også. Det kan hvalpene godt få, når øjnene skal til at åbne sig – men ingen af hendes store søskende havde fået øjne endnu, så jeg kiggede noget, da jeg pludselig så en meget tynd stribe “gulligt, indtørret” stads lige ved øjet. Troede først det måtte være fra næsen. Men niks – da jeg på refleksen lige trak ud i huden omkring øjnene, så boblede der snask ud fra øjenkrogen. Normalt er hvalpe urolige og piver, når de får sådan en øjenbetændelse – det sker jævnligt de kan få det. Der havde været INTET at mærke på den lille. Siger nok noget om hvor slap hun var.
Nå – men den kender jeg. Saltvand dryppet i øjenkrogen, stramme ud i huden – og så får man betændelsen renset ud. Kan man hive lidt ekstra, så hullet bliver større – så er det rigtig godt.
Jeg fik renset ud – og på 3 sessions ( 1 gang i timen ), så kom der ikke mere betændelse og det var rent. Nina ringede – og jeg fortalte om det – hiv til, sagde hun – se om du ikke kan åbne øjet. Det kunne jeg godt – og nu så det helt rent ud. Så Lillepigen var den første til at få øjne.
Nå – men jeg havde en snak med Nina – og bekymringen om at uanset hvor meget væske jeg puttede i hende, så virkede det til hun dehydrerede. Det har været et vanvittigt forløb, det her – ingen søvn – en Sisofyskamp, hvor jeg har kæmpet og kæmpet, men alligevel så smuldrer det 5 sekunder i mål.
Lillepigen skal til kontrol fredag – så jeg sagde til Nina, at var skuden ikke vendt, så måtte det slutte der. Vi var enige om, at når hun smed væsken på den måde – så kunne det godt tyde på der noget galt inden i – med f.eks nyrerne.
Hvad tror du ? spurgte jeg hende. Der var stille et par lange sekunder – så sagde hun : Jeg tror stadig det kan gå begge veje.
For mig var det og en lettelse at sætte en deadline på. Det har været super hårdt et forløb – hele vejen igennem, hvor der har været en enkelt dag hist eller pist, hvor jeg har set en “normal”hundehvalp med livsgnist osv – alle de andre dage har jeg måttet kæmpe og tvangsfodre.
Her et eksempel på et døgn – jeg skriver alt ned :
05.00 : 252 gram 07.00 : vil ikke have noget ( 2 ml sukkervand ) 09.00 : 248 gram 11.00 250 gram 13.00 : 252 gram 15.00 : 253 gram 17.00 : 255 gram 20.00 252 gram 22.00 253 gram 23.00 255 01.00 5 ml væske i nakken og tvangsfodring – 263 03.00 254 gram 05.00 252
osv
Se lige tiderne – sådan har det været døgnet rundt i 14 dag ( mht tiderne – der har været gode døgn, hvor hun har spist en del ). Jeg er oppe hver anden time – og lægge til og/eller give flaske. Om dagen skal de voksne hunde passes og ud og gå deres 3 timer – og de andre hvalpe skal i hænder osv. Det er benhårdt.
Her har hun drukket en del hos Summer – og hver gang har hun fået 4-5 ml. mælk fra mig også – men hun tager ikke på. Endte med væske i nakken, da jeg blev lidt desperat.
Det vendte så søndag aften. Pludselig tog hun lidt mere på pr gang – og pludselig MEGET mere, og hun blev meget mere energisk og fast i sin krop. Også langt mindre snottet. Faktisk stort set snotfri. Og der er vi nu.
Når Summer kommer i kassen – så vejrer hun op ligesom de andre og knokler rundt for at finde mælkebaren. Hun er faktisk fuldstændig som de andre at se til – bare mindre. Hun har haft en fantastisk tilvækst de her par dage – og vejer nu 312 gram. Ca 30 gram pr døgn – hvilket er nogenlunde det samme som nogen af hendes større søskende, som har meget større maver og plads til det.
Når hun “er” der – har hun en vilje, der siger spar to og knokler på.
Hvad det var med hende – ved jeg ikke. Måske infektionen, der trods lungerne var frikendte – stadig sad i kroppen (?)
Men jeg nyder det går godt nu – hun er en sej lille en!!
Hvalpene skal registrers denne uge hos DKK – og jeg har trukket den lidt. For overlevede hun eller (?) Og hvad skulle hun hedde ?? Først var buddet Happy Ending – der efter 10 dage, og hvis hun mod alle odds var i live. Det føles dog som at tage munden lidt for fuld.
Så det bliver Lapinette´s Have a little Faith in me. ” hav en lille tro på mig” – og DET har jeg, samt krydsede fingre!! Jeg kæmper for den lille pige – og håber dælme hun klarer den. Det er utroligt, som man knytter sig til sådan et “smertensbarn”.
Kommer hun igennem – så bliver hun her indtil jeg er helt sikker på hun er 100 % frisk og kvik. Aner ikke hvor længe det bliver – til hun er 3-4-5 mdr (?) Så hun er foreløbig døbt “Hope” – så er hun vist navemæssigt dækket ind på alle leder og kanter.
Det er dælme benhådt arbejde at stå med en præmatur og så lille og ufærdig hvalp. Har hørt flere historier om tilsvarende hvalpe – som der blev gjort kort proces med. Men hun har udvist sådan en livsvilje, at chancen skal hun have!! Måske hun ender med at være verdens bedste hund ?
Her som nyfødt.
Her 14 dage gammel – hvor hun har tredoblet sin vægt. Hun sover på begge billeder – på det sidste er det dog efter at have inhaleret en kæmpe portion mælk, så det er naturlig træthed 🙂
Nu er vi på 2. døgn med lutter succes – og jeg håber det fortsætter. Hun er en livlig, målrettet lille pige.
Her en video fra i aftes, hvor mor har været med i skoven med mig og et par andre – og så hopper op i kassen, og irriterende nok begynder på rengøringen!! HEY – vi vil have mad, du!!!!
Lillepige er lidt midt i billedet i starten – hun vælter rundt sammen med de andre – og når mor lægger sig ( eller sætter sig – gøre hun mere og mere ), så er hun ligeså hurtigt henne og montere sig som dem. Jeg hjælper hende så der og er security – så de store ikke får afmonteret hende igen.
De 7 store er rigtig godt med – og helt som alle andre colliehvalpe i huset hidtil.
Som nævnt får de store en masse ture – som de plejer. Et stort hit for særligt Fanny er vejen hjem fra skoven, hvor vi passerer en kæmpe boldbane. Mit hus ligger lige ud til denne – jeg har låge til boldbanen. Fanny har brug for at løbe – hver dag – og give den totalt gas 🙂 Jeg kommer altid til at tænke på et flipperspil, når hun får snoren af. Det er der hvor man skyder en kugle ud………Hun minder ret meget om sådan en kugle 😀 .Det er et par dage siden jeg nuppede denne video. Summer fik ikke lov at komme med, da hun stadig havde sting i maven. Dem har jeg nuppet nu – og såret er helt flot op.
Gimli er stadig “going strong” – på vej mod de 11 år. Han ser ikke så godt – har en del stær og hans hørelse er også ret nedsat. Til gengæld fejler stemmen ikke noget 😀 😀
Så lige pt går alt godt – men hvad dælen skulle man gøre uden kaffe ????
I dag bliver hvalpene 10 dage – og det vil være løgn at sige at tiden er gået med hyggelig kaffedrikning, damebladslæsning og dikken hvalpe under hagen. Der er simpelthen blevet knoklet. Jeg har stort set ikke sovet i 10 dage.
MEN – det går GODT!
Alle hvalpene har i dag fordoblet fødselsvægten, hvilket er en fin tommelfingerregel. De var små, da de kom til verden – det er man, når det er 6 dage for tidligt. 6 dage er meget, hvis man er en hund. Men de er nogle store solide bamser efterhånden. De er begyndt at komme op på benene og stavre nogle skridt af sted – inden de trimler om.
Så det går som det skal – men det har været 10 meget intense dage. Lillepigen – er jo bare lille. Ingen troede hun ville overleve – heller ikke dyrlægen. Men jeg lavede simpelthen en plan – hveranden time fik hun mad, og hun SKULLE have 2 ml ned pr gang. Koste hvad det ville. I starten var det med en engangssprøjte, der rummer 1 ML. Så blev stemplet skubbet 1 mm ad gangen, når tungen kom frem og ligende noget der suttede.
Jah – og så hjalp det ikke til at starte med – hun dehydrerede og jeg måtte til dyrlægen og få givet hende væske i nakken. Tarmen optog ikke det hun fik ned – det røg lige igennem. De første dage var jeg i tvivl om jeg gjorde en god gerning – eller hun var bedst tjent med at få fred. Men jeg knoklede videre.
Det viste sig efter nogle dage hun var sulten – meget sulten – og ofte forslugte hun sig, så mælken kom ud af næsen. NOT good. Dels risikoen for det kommer i lungerne – for det overlever en lille hvalp ikke. Men det er heller ikke super sundt med mælk i næsen – det giver bakterier, og ja – hun blev snottet. ÅHA – så skal det være en sk… forkølelse, der slår hende ned, frygtede jeg.
Men jeg fandt ud af at suge det ud – og hvordan vil jeg ikke komme ind på 😉 Havde saltvand på lager – så skyllede også. Det var nødvendigt kontinuerligt – så hun kunne sove, sutte og så det i hele taget ikke blev for slemt.
I dag er forkølelsen væk – og hun har fordoblet sin fødselsvægt. Hun vejer nu 200 gram. Stadig lille – men hun er i live og hun har det godt med en stor tyk mavse.
Se hende lige her – nr. 2 fra venstre – seje lille størrelse. Videoen er taget her til aften :
Jeg har taget den beslutning at hun foreløbig ikke er til salg. Hun kommer til at blive her et stk tid, så jeg kan se hvordan hun udvikler sig. Planen er dog at finde et hjem til hende på sigt, da min næste hvalp er bestilt. Man kan desværre ikke beholde dem alle. Men selvfølgelig skal hun ikke videre, hvis er bare er det mindste med hende. Jeg har dog en ret klar fornemmelse af hun er som hun skal være – bare en uge yngre end de andre.
De andre trives super fint. Ingen probs med dem – de gror, sover, spiser – og ligner fuldstændig alle andre hvalpe jeg har haft. En anelse mindre, men det er efterhånden ikke så meget igen.
Her er de alle :
Hvis man går ind på forsiden her på hjemmesiden – og under galleri – så er der nu oprettet et “h-kuld”. Der lægges billeder ind kontinuerligt.
Jah – så alt går som det skal, men denne gang har det krævet sin kennelmutter – samt kaffe i rigelige mængder!
Ude omkring går verden videre – men jeg nurser rundt i min lille bobbel her. Der kommer en del billeder og videoer m.m. i lind strøm fra mine hvalpe – og jeg elsker det.
Vi har jo vores servicehunde-challenge – og oh, jeg må også snart i gang med at træne noget vildt, imponerende og fantastisk – men hvad ?? det må jeg lige tænke over.
Her er det Gaia, der henter både dameblad + slik til ejeren. DET er da en servicehund, der vil noget!!!!
Jeg er meget imponeret – i hele taget over alt de 2 kan sammen. Bliver spændende at følge fremover – eller det ER spændende NU! 😀
Flere andre er også i gang – og det er seje ting, der laves rundt omkring!
I hele taget er det med tricks blevet meget populært. Må indrømme jeg også synes det er ret skægt. Super variation ift lydigheden i al fald.
https://youtube.com/watch?v=J0eiSpWvhRw Og så vil jeg slutte af med et billede af 3 generationer. Mormor, barnebarn og mor – i den rækkefølge. Vi får gået gode ture alle sammen – selv om hvalpene er her. Det bliver bare planlagt nøje, så de lige er fodret af. Så kan vi godt daffe ud i efteråret 1 times tid.
– og det allersidste – er er den lille sorte – aka Fanny – og hendes yndlingsbeskæftigelse………hun går helt amok 😀 Vi erheldige både at have skov og strand om hjørnet!
Jeg må hellere opdatere relativt ofte den næste tid. Der sker meget her hele tiden.
Den korte version : Det går godt. Alle hvalpe lever, tager på og har det godt. Summer har det fantastisk. Allerede dagen efter kejsersnit stod hun og insisterede på at komme med flokken på tur. Så det fik hun lov til – men tænkte at så blev det en lille, kort en. Det gjorde det sådan set også – hun kom med seniorholdet ud at gå. Men hun gik forrest, med snuden i jorden, høj hale – og ledte efter katte/harer osv. Hun stråler og er tydeligt SÅ glad for sine hvalpe. En super dejlig mor er hun!
Jeg har fået en udfordring jeg ikke har haft før – og det er den lille hvalp på 101 gram. Den mindste hvalp til dato har været Donna, der godt nok vejede 180 ved fødslen – men tabte sig helt ned til 150 gram. De var også født 5 dage for tidligt, det kuld – og var små. Der blev mor Honey bare frygteligt syg med næsten 41 i feber – og mælken røg. Daværende dyrlæge ( med streg under daværende – af mange årsager ), rådede mig til IKKE at give flaske, for de skulle arbejde for at mælken løb til. Okay så – så jeg kiggede på de suttede og suttede – men kunne også konstatere vægten røg ned. Dyrlægen mente jeg bare skulle se tiden an – kontaktede hende dagligt. På 3. dagen fravalgte jeg hendes råd og gik i gang med erstatningsmælk. Der havde Donna tabt sig til 150 gram – og hele kuldet var blevet slappe. Hun mente de nok fik mælk – for ellers ville de skrige. Med den erfaring jeg har i dag – kan jeg kun sige : Holy moly, mand!! De havde givet op.
Så der flaskede jeg kuldet op – og det lykkedes jo.
Men der er dælme forskel på 101 gram – og 150. 101 gram er lige med bitte bitte lille. Skelet overtrukket med hud og ikke helt færdig heller.
Hun var lagt til side for at dø i fred – i 2 omgange – men valgte at leve. Hun skulle have chancen. Det har været en udfordring af de helt store – vi snakker sart og sårbar i udtalt grad rent fysisk, men til gengæld har hun dælme livsvilje, så det basker. Kravler gerne fra den ene ende af hvalpekassen til den anden for at finde sin mor. Hun er sej!!! Men godt nok lille!
Her er hun – sovende i min hånd. Har lige fået flaske – så krøllede hun sig sammen og Z……..Z……..Z
Hun vejer i skrivende stund 123 gram – så har taget rigtig flot på disse dage. Fra at ligne totalt skelet med hud, har hun nu fået mave og mere udfyldt krop. Men det har bestemt været udfordrende – hun har været slap et par gange, hvor jeg hurtigt har måttet fylde væske på hende. Hun kan slet ikke regulere temperatur – og jeg har været meget bange for hun blev for kold. Jah – så blev hun pludelig lidt for varm og lå og gispede. Jeg tænker i al fald det var det – eller – først tænkte jeg det var den udgave med lungerne, som dyrlægen havde advaret mig om. Indenfor 3 døgn kunne jeg risikere nogle stod af pga lungerne muligvis ikke var færdige.
MEN – i stedet for at slå mig til tåls med det, kunne det jo også ligne overophedet hvalp – og så arbejdede jeg videre med det. Hun fik lunkent ( til den køligere side ) sukker/salt vand – og rigeligt af det, og så fjernede jeg varmepuden. Det hjalp – vupti, så var hun der igen.
Så der har stort set dagligt været overvejelser – hvor hun blev slap eller lign – og hvor jeg måtte finde en vej videre. Indtil nu er det lykkedes.
Hun er lille – og når hun får flaske, falder hun tit i søvn efter få sek – så der skal holdes gang i hende. Hele tiden. Vækkeuret er sat til hveranden time døgnet rundt – så der kan fyldes på hende. Hun bor ellers fast under varmelampen, og bæres så hen til Summer løbende, så hun kan vaske hende og stimulere hende til at tisse osv.
I går var jeg så ved at lægge de andre til ( jubiiiiiiiii – nu er mælken kommet !! ) – og så kunne man ellers se en lille Lillefis komme storkende – ligesom når man ser skilpaddeunger der kravler mod vand, efter at være kommet ud af ægget. I fuld fart – hele vejen gennem kassen, rundt om Summer – og direkte til patterne. Okay så – så skulle hun sgu have lov. Ellers har jeg ikke syntes hun skulle bruge dyrebar energi på det – og der har heller ikke været så meget mælk igen. NU fik hun lov – og hun fandt selv en pat og gik i gang. Jeg satte 2 beskyttende hænder om hende – så de andre ikke fik hende væltet af, og så suttede hun ellers 10 min til hun faldt i søvn.
Det er det som er så fantastisk med hende. Hun er lille, bliver hurtigt træt osv – men hun kan godt nok give gas OGSÅ ind imellem.
Jeg håber hun vil overleve – og være sund og rask, som hun udvikler sig. Ellyn ( Summers ejer – som kommer ind hver dag og hjælper til ) var forbi dyrlægen med nogle tæpper m.m. vi lånte med hjem. Dyrlægen var meget overrasket over der stadig var liv i den lille – det havde hun ikke troet.
De øvrige 7 har det sidste døgn udelukkende levet af Summers mælk, som nu flyder i rigelige mængder. Det gav lidt udfordringer også i noget hårdt brystvæv, som man skla passe på ikke bliver til brystbetændelse. Men den er også klaret – nu kører det.
De har en flot vækst – da de kom ud lå de på 160 – 202 gram, så det var små hvalpe. Jeg har dog oplevet tidl. at få flere stk. på 180 – bla Summer selv – så jeg var ikke urolig for disse pga vægten. Mente at det skulle nok kunne klares. Jeg har ikke vejet dem til morgen endnu – men i aftes lå de på 190 – 230. Så de tager flot på. Nu hvor mors mælk er der, kommer det til at gå stærkt.
Såh – det er status herfra. Skal nok opdatere hurtigt igen 🙂 Flere har spurgt efter det!
Så kom Summers hvalpe til verden – dog på en noget andet måde end tiltænkt 🙂 Heldigvis er alt endt godt indtil videre.
De er kommet til verden en uge for tidligt, hvis man regner med den dag hun blev insemineret – “kun” 5 dage ift hendes ægløsning. Men det er meget, når det er hundehvalpe.
Summer skulle flytte herhjem 6 dage inden fødsel – ifm hun skulle have 2. herpesvaccine så skulle vi mødes i Ølby, og jeg tage Summer med hjem. Hun er en af flokken og føler sig totalt hjemme her, så det mente vi var forsvarligt.
Sådan skulle det ikke gå. Allerede lørdag kontaktede Ellyn mig, og berettede om lidt spøjs adfærd fra Summers side. Hun nægtede pure at spise, travede rastløst rundt og kunne ikke finde hvile. Gispede også. UH – kunne lyde lidt henad opblokning – og begyndende veer, så jeg bade Ellyn tage hendes temperatur. Den var helt normal. Hmmm – hvad så (?)
Nå – nu havde hun også dårlig mave, sagde Ellyn – så var det nok bare det. Njah – det kunne det jo godt være, men da Donna resorberede 5 hvalpe i D-kuldet – var det netop disse symptomer her. Vi havde allerede aftalt Ellyn skulle komme med Summer allerede lørdag – men nu spiste hun pludselig igen og var sig selv. Nå – jamen, så kunne vi holde fast i den oprindelige aftale – men den nagende fornemmelse sad der altså, så jeg bad Ellyn holde øje med grønt snask bagi – og blive ved at tage temperatur.
Næste formiddag ( søndag ) ringede Ellyn – så, nu er der grønt snask!!! Hvad gør vi ??? – og Summer har det skidt igen.
Du kører bare op til Nina NU – og så prøver jeg at få fat på hende imens. Så det gjorde vi – og det var super svært at komme igennem til Ølby, så stressen bankede på. Men det lykkedes – og hun ville komme med det samme.
Hun scannede – og der lå en stor død hvalp først for. Hvalpene i det ene horn havde det ikke godt – hjertelyden var ikke god. De andre var mere livlige. Jah – og så var der i øvrigt 9. Hun var scannet til 7 🙂
Der blev taget en progesteron-test – så vi vidste, hvad vi arbejdede med, sagde Nina. Progesteronen skal falde inden fødsel – hvilket skal gøre hvalpene klar. Bl.a. så lungerne kan fungere. 5 dage inden fødsel – så er man på grænsen at de kan overleve. Men ud skulle de – hele Summers krop var forgiftet af den døde hvalp – og hvalpene inden i hende ditto. Hendes infektionstal var høje.
Mens vi sad der, klistrede Summer op ad mig – og jeg kunne mærke hun blev varmere og varmere. Nu kom feberen. Hun sitrede også let – havde det virkelig ikke godt.
Kejsersnit blev det – og Ellyn og jeg nåede ikke at høre hvad progesterontallet var. Så vi anede ikke om der var hvalpe bagefter eller ej. Helt ærligt – som vi sad der, var vi også ganske ligeglade. Nu skulle Summer bare have det godt – og så var hvalpene altså sekundære.
Det tog laaaaaang tid, og nøjs hvor er det ikke rart at sidde der og vente. Men så hørte vi latter fra operationsstuen, og så måtte jeg da tørre en lille tåre væk af lettelse. Jeg kender dem så godt dernede, at jeg ved alt de arbejder med berører dem dybt, og latter havde ikke været muligt, hvis situationen var skidt.
Så blev vi hentet – og det var ganske rigtigt en død hvalp på vej i opløsning der havde forgiftet det hele. Derudover var der 7 “normale” hvalpe – men små – og så en ultra lille, der havde det skidt. Så den klarede det nok ikke. Faktisk var der 2 der havde det lidt skidt. De var lagt til side ift de andre i lille “kuvøse-bur” med ilt. De 2 var lagt lige ved ilten i håb om de kvikkede op. Den store havde fin hjertelyd – den lille kun svag. Den store kvikkede op, den lille ( MEGET lille – 101 gram ) trak vejret mere og mere overfladisk, så den store blev puttet til de andre, og den lille lidt til siden så den kunne dø i fred. Den var bare for lille og ikke levedygtig. De andre var heller ikke store – lå på 160 – 212 gram. Dog ok – og helt klart noget jeg var sikker på jeg sagtens kunne holde liv i.
Så kommer dyrlæge Nina op – vi andre sidder på gulvet og lægger hvalpe til hos Summer, som er ved at vågne helt op. Hun tager fat i den “døde” og løfter den i nakkeskindet – Vrææææææææææææææl, siger den og spræller med benene. ” Er det den her der er død” ?????? Tjah – det var den så ikke. Den blev nu hevet ud af iltteltet, så vi ikke skulle sidde med en døende hvalp på vej hjem i bilen – så kunne den klare det inden. Det gjorde den så ikke.
Så vi kom hjem med 8 hvalpe – og den ene den mindste mindste lille fugleungeting man kan forestille sig. Hovedet helt glat – og jah – ekstrem skrøbelig. HOLD da op – ville det kunne lykkes ??
Derudover fik vi at vide progresterontallet var nået halvt ned hvor det skulle – så måske ville jeg opleve hvalpe stå af her i starten. Hive efter vejret – fordi lungerne ikke var modne.
Det har jeg så ikke oplevet endnu – og håber det ikke sker. De bliver passet og plejet i alle ender og kanter. Summers mælk er først så småt ved at løbe til nu, så jeg har flasket dem – de lagde ud med at tabe sig helt vildt – på bare få timer, så der blev fluks indkøbt modermælkserstatning og så har jeg lagt program for det.
I skrivende stund har de alle taget det tabte på – og er livlige, glade og i vigør. Sutter flot på flasken – og også hos Summer.
Den lille har stået af en gang undervejs – spændte op, faldt sammen og var “død”. Ingen vejrtrækning og helt slap. Har lige fra fødslen virket meget dehydreret, så jeg har fyldt væske på den. Virkede dog ikke til at den kunne tage imod det.
Jeg sad der med en død hvalp i hænderne – hovedet dinglede, tungen ud – og så tog jeg fat i nakkeskindet på den og nev til. Vupti – så var den retur. Spooky oplevelse.
Så den er her stadig – har nu taget 10 gram på, sutter flot, er livlig og klarer sig som de andre. Jeg tror og håber jeg kan redde den. Noget af en udfordring – men en hvalp der 2 gange er genopstået – den skal dælme have en chance. Den har livsvilje ud over alle grænser.
Så gang i den hos Casa Lapinette. Mor Summer har det super. Man skulle ikke tro hun lige var opereret. Hun insisterer på at komme med på lufteturene med de andre, og der er det snuden i jorden og halen op og så på harejagt ( hun er i snor, men følger færten ). Hun er bare SÅ sej!!!
Nu har vi tirsdag – 2 døgn er gået – og alle trives og udvikler sig. Jeg tror hele dette drama ender godt!
Har prøvet næsten tilsvarende før – der endte det også godt.
Der vil snarest komme et link under “galleri” med billeder fra H kuldet.
Herunder 3 brødre, der sutter hos deres mor. Derunder hele kuldet – og den lille, tynde fugleunge er blevet sværere at finde. Den har fået fin lille borgmestermave og er ikke længere dehydreret og tør at se til.
Her hjælper Donna med storvasken……….
Lillepigen – 3½ uger.
Her som nyfødt.
Her 14 dage gammel – hvor hun har tredoblet sin vægt. Hun sover på begge billeder – på det sidste er det dog efter at have inhaleret en kæmpe portion mælk, så det er naturlig træthed 🙂
– og det allersidste – er er den lille sorte – aka Fanny – og hendes yndlingsbeskæftigelse………hun går helt amok 😀 Vi erheldige både at have skov og strand om hjørnet!
Hun vejer i skrivende stund 123 gram – så har taget rigtig flot på disse dage. Fra at ligne totalt skelet med hud, har hun nu fået mave og mere udfyldt krop. Men det har bestemt været udfordrende – hun har været slap et par gange, hvor jeg hurtigt har måttet fylde væske på hende. Hun kan slet ikke regulere temperatur – og jeg har været meget bange for hun blev for kold. Jah – så blev hun pludelig lidt for varm og lå og gispede. Jeg tænker i al fald det var det – eller – først tænkte jeg det var den udgave med lungerne, som dyrlægen havde advaret mig om. Indenfor 3 døgn kunne jeg risikere nogle stod af pga lungerne muligvis ikke var færdige.
