Lapinettes blog

Nå, nu begynder der at være lidt mere at skrive om. Stille og rolig genåbning og tilbagevenden til det aktive og udadvendte hundeliv, jeg/vi har levet de sidste mange år.

Først – Kayleigh blev scannet tom. Ingen forstår hvorfor. Dyrlægen kløede sig i håret ( det gjorde han!! ), og sagde okay, det forstår jeg altså virkelig ikke.

Og nej, det er mærkeligt, for der har været hånd i hanke med hele processen. Sæden blev testet, der blev både parret og insemineret og hun fik taget progesteron-test. Hun havde så også været drægtig, kunne han se – men havde resorberet. Et gæt kan være de 14 dages hård frost vi havde – om biologien så ligesom siger – nope, det er ikke tid til hvalpe nu. Et andet gæt er at Bobbys sæd måske nok ser god ud i mikroskopet, men måske har mistet evnen til celledeling på den længere bane.

Kayleighs mor ( som tidl. har fået 3 kuld ) blev parret i Sverige en uge inden – men gik også tom. Det fatter de heller ikke. Det peger måske i retning af perioden med hård kulde, kan gøre noget biologisk.

Jeg har taget det ( for mig ) store valg at her i april/primo maj parre 2 tæver ca. samtidig. For nu vil jeg altså have hvalpe – og så må alle sejl sættes til. Det handler om at kunne komme videre med linierne.

Samtidig med Kayleigh blev scannet, så tog jeg akut Donna med til dyrlægen. Hun har længe tisset og drukket mere end normalt. Jah – siden før hun blev 12. Dengang blev hun undersøgt, man alt fint. Jeg har så forebyggende givet hende foder til hunde, som skåner nyrerne. For mistanken gik på nyrerne måske var noget belastede, trods fine tal.

1½ mdr inden hun så kom med til dyrlægen her, tiltog drikkeriet/tisseriet + hun begyndte at få dårlig mave. Ikke oftere end vanligt, det var bare tyndt, det der kom ud. Ses ofte hos hunde med dårlige nyrer, så jeg tænkte “åhhhhhhh, så er det nok snart”. Hun mistede muskler, blev vakkelvorn og rigtig gammel på ingen tid. Det gik helt skidt her til sidst, og så kom hun med. Dyrlægen var ikke i tvivl – så mig fast i øjnene, og sagde at det var ved at være tid. Han ville gerne komme ( hele vejen fra Slagelse ) hjem til mig og hjælpe hende godt af sted. Altså – elsker den dyrlæge <3

Jeg var lidt nølende – for hendes øjne er glade. Ikke trætte som Silvers var ( han havde samme symptomer, da han skulle af sted ). Jeg havde hjemmefra sagt, jeg ville have lavet en blodprøve – og nu mindede Sanne mig om min aftale med mig selv. “Ja, jeg vil have lavet en blodprøve” sagde jeg så – jeg skal leve med det her bagefter.

Så det gjorde vi – og gud ske tak og lov for det. For den viste nyrerne var ikke gode, men heller ikke så dårlige, som det kliniske billede viste. Til gengæld var hun i ekstrem mangel på kalium i blodet, og kunne slet ikke optage proteiner, så dyrlægens bud gik på celleforandringer i tarmen ( ses ofte ved høj alder ), så hun ikke kunne optage foderet, og det løb lige igennem. Hun var også meget dehydreret pga alt tisseriet – alt løb lige igennem.

Mig hjem og læse. Kalium styrer væskebalancen i kroppen, og måske mangel på det kunne give høj tørst og at det løb igennem – så næringsstoffer m.m. bare blev skyllet ud ? Hvis jeg kunne få den tarm til at optage noget foder, kunne jeg så vinde lidt tid ? Dyrlægen gav hende antibiotika og prednisolon med hjem – for at redde lidt tid måske. Måske virkede det ikke. Det er en livsforlængende kur, sagde han. Okay – hvor lang tid har vi ? “Njah” – “Jamen, snakker vi 2 mdr ?” Helt stille og så det ærlige svar ” Nej, så skal vi godt nok være usandsynligt heldige”. Godt så – så ved jeg, hvad vi arbejder med.

Mig læse mere, og så tænkte jeg at totalt udkogt mad, ville gøre det nemmere at optage + flere, små måltider. Så jeg gik i gang med at lave hjemmelavet mad. Koge kød, grøntsager og kulhydrater + tilskud af forskellig slags.

Det er nu 3 uger siden jeg startede på det. Antibiotika og prednisolon var en 5 dages kur. Donna har det MEGET bedre – faktisk normalt. Hun drikker ikke mere end en normal hund ville gøre. Hun har taget på i vægt – og jeg kan mærke hun har sat flere muskler omkring rygsøjle og ned i lårene. Vi går pt 3-4 km om dagen – og hun danser glad ved siden af mig. Hun er ikke længere vakkelvorn – og de sidste par dage har hun selv hoppet op i sofaen igen, hvilket hun ikke har kunnet i mdr.

Okay – jeg må sige, jeg tror ikke en sk… på hun har celleforandringer! 🙂 Jeg tror det foder, jeg købte for at skåne nyrer – har været rigtig skidt for hende. Proteinerne er jo behandlede, således nyrerne ikke belastes. Dvs de er slået i stykker osv – og jeg tror simpelthen det har betydet hun ikke kunne optage dem. Hun har dermed slet ikke fået noget protein i sig, og så ryger hele balancen jo. Musklerne forsvinder, man bliver vakkelvorn, lidt diffus – og kalium har hun så heller ikke fået, hvilket har givet ekstrem tørst.

Måske jeg ikke har ret – men jeg tror det 😀 Og i al fald – den tid, der går godt – kommer ikke dårligt tilbage. Hun bliver 13½ her primo april – og hun er værd at kæmpe for!!!

Jeg har været lidt corona-nedtrykt. Så da jeg for 1 måned siden så på FB, at en færdighedsprøve blev flyttet til 1 måned senere, og der var åbent for flere tilmeldinger, fik jeg den sindssyge ide – at hey, udfordring, Nette!! Kan du lære Jayme en fp1 på 1 måned – og Prima en fp2 ??
Ejjj, det er sgu kort tid.
“Jamen, du keder dig – og der er ingen LP prøver foreløbig, kom nuuuuuuuu!!!”

Med bæven meldte jeg til, og så fangede bordet 😀 Det er sk… godt og rigtig sundt for mig. Jeg arbejder bedst med en deadline. Vi har overhovedet ikke trænet tricks – Prima har en fp1 fra ung, og siden kun trænet lydighed og brugsarbejde. Jayme har slet ikke trænet tricks. Men kan man ikke blive til andet, kan man altid blive til grin – så i gang med os.

Prøven var i går, og det gik SUPER. Jayme fik 4,8 points – hvilket er det højeste en hund herhjemme har fået, udover Donna, 8 år ca. Jayme er 14 mdr – og en genial LP-hund. Men åbenbart også god til det her.

Hun er ALT hvad jeg har kunnet ønske mig og drømme om i den kombi. Hun har Donnas hjerne og indlæringsevne og Primas tempo. Det viste hun SÅ fint i det forløb her – har været rigtigt spændende og lærerigt at se hende træne et program op på en måned.

Prima fik 4,4 i fp2. Optimalt kunne vi godt have brugt 14 dage mere, for at få stabiliteten helt ind. Der har været megen ny adfærd at lære her – at vende sig om med ryggen til, dutte en stok – og en kæde med bakke og bukke. Men hun gjorde det dælme godt – jeg havde ( med begge hunde ) hænderne på ryggen konstant – og valgte IKKE at bruge hjælpende hænder.

Prima bakkede fint, bukkede så – men kun 1½ sek buk, så rejste hun sig i en stå og logrede helt vildt 😀 Det betød vi kun fik 2½ points i bukke. Så røg der lidt hist og pist, men hun arbejdede kanon godt. Jeg synes nogle gange hun er lidt lang tid om at indlære, men jeg tror jeg må æde min indstilling. Kan man lære en fp2 på 1 måned, er man ikke langsom. Det er bare føreren, der stiller urealistiske krav.

Så super fed oplevelse – og SUPER fedt at have haft motivationen til hver aften at tusse ud og træne med hundene. Det var et godt spark bagi. Nu må vi så finde nogle LP prøver, for det er jo det vi har trænet ellers i meget lang tid.



Verdens bedste lille hund – hvor ER jeg bare glad for hende!

En lille update herfra. Dagene går lidt med samme trummerum, så det er ikke de store nyheder.

Og så alligevel…………..Kayleigh er nu parret. Det blev hun sidste weekend, så nu går vi i ventens tider.

Jeg skiftede hanhund – i sidste øjeblik. Jeg ville gerne have brugt Huxi ( læs mere om dette på siden med hvalpeplaner ), og fik ham også hjem osv. I den forbindelse fik jeg at vide han i efteråret var blevet medicinsk behandlet for forstørret prostata, men dyrlægen havde sagt det intet betød for han fertilitet. Hm okay…..Jeg er til livrem og seler, så bestilte en tid til at få tjekket hans sæd.

Jeg kunne godt læse mig til medicinen intet betød for sædkvaliteten, men det jeg kunne være nervøs for, var om prostatavæsken så blev produceret som den skulle – ELLER der var opstået et-eller-andet, som betød problemer.

Huxi kom hjem – og mine egne 3 yngste tæver var også i løb. Prima højløbsk 😀 Så den unge mand var totalt oppe og ringe – hoppede over hegn i stuen osv, og var meget forelsket. Det varede lige til vi stod ved dyrlægen – det ville han simpelthen ikke. Kayleigh var med, da hun også skulle progesterontestes. Det havde måske været mere snedigt at tage Prima med, da hans hjerter boblede ud af ørerne ved synet af hende. MEN – jeg har nu været med til at få testet sæd på hanner flere gange, uden der overhovedet var en tæve til stede. Anyway – det fik vi ikke noget ud af.

Skulle jeg så chance den – og lade dem parre og se, hvad der skete ?

Jeg besluttede at det ville jeg ikke. Efter Icha gik tom sidst, har jeg brug for at have lidt kontrol med processen. Så onkel Bobby blev hidkaldt. Føles som en rigtig fin plan B. Ham og Huxi ligner hinanden så meget – både af sind og skind. Bobby er far til Jayme og søskende fra dec. 2019 – og selv om han er næsten 10 år, så har hans libido aldrig fejlet noget.
Gjorde den heller ikke nu – de fik en fin parring midt i morgenmaden 😀 Derudover valgte jeg at inseminere oveni med syntetisk prostatavæske tilsat, da han kvag alder ikke producerer meget af det mere. Det er madpakke for sæden – så uden det lever sæden ikke så længe. Som sagt – livrem og seler.

Men det føles fint med et kuld mere på ham. Han er en vidunderlig hanhund – og søn af verdens bedste Donna <3 Han har kun lavet 2 kuld. 1 hos Kennel Keyloc og 1 hos mig. Jeg er meget tilfreds med det sidste her hos mig – så nu krydser jeg fingre for de får små halvsøskende 🙂

Der er bestilt tid til røntgen til J kuldet i marts – og de skal gå mentalbeskrivelse i maj. Så efter en ualmindelig passiv vinter på hundefronten, kan vi se frem til et forår med lidt mere “gang i”.

Hundene bliver trænede – og vi gå lange ture. Jeg er røget ind i nogle rutiner omkring at gå 10-12 km hver dag, og nu er det ikke til at undvære. Vi får virkelig set Amager fra alle sider og vinkler.

Jeg får også spundet en masse garn og strikket af det – også ganske hyggeligt, men jeg savner bestemt at komme ud og være mere udadvendt og aktiv omkring hundene.

Men nu må det snart vende, tænker jeg…………! I al fald er der nu spændende ting at se frem til her 🙂

Uha, jeg har ikke været god til at vedligeholde denne blog de sidste mdr. Det skal nok ses i lyset af, hele 2020 har været et mærkeligt år. Dvs der sker ikke så meget nyt, så det bliver banaliteter der skal nedfældes, og det er jo heller ikke så spændende.

2020 har været mærkeligt. Jeg og min familie har ikke været ramt af corona, men vi kender folk der har – og man må bare konstatere det er en møgsygdom. Jeg er ikke personligt bange for at få det, men jeg kender folk, der absolut ikke bør prøve kræfter med den, så jeg har fulgt Sundhedsmyndighedernes råd og holdt mig meget for mig selv.

Det har givet et noget anderledes år. Man finder ud af, hvor meget man plejer at styrte rundt til alle mulige ting stort set hver weekend 🙂

Men jeg har valgt at se det, som noget godt. Tid til eftertanke, tid til at mærke efter – og finde ud af, hvad man savner – og måske mærkeligt nok IKKE savner ? Ting, man gør og deltager i, fordi man “bør” og ikke af lyst.

Træningen med hundene har kørt rigtigt godt i år, synes jeg. Der har ikke været prøver rigtigt – før vi nåede oktober. Til gengæld har vi virkelig fået trænet godt med tid til fordybelse, og konkret har jeg ikke været så motiveret i lang tid efterhånden. Det er FEDT at arbejde med LP igen, og så er jeg altså også rigtig glad for at træne brugsarbejdet. Jeg træner i schæferklubben, og Prima har fået disp, til at måtte træne på de højere hold, som ellers kun er for schæfere. Det fællesskab der er ude i den specifikke kreds, er über fedt. Søde, rare mennesker som alle aktivt tager del i fællesskabet. Super inkluderende – jeg er blevet meget glad for at være en del af det.

Prima kom til 2 prøver i okt – der var 2 skud i bøssen. Et LP2 skud og et Færdselsprøveskud. Jeg havde håbet at kunne gå op til 3-4 LP prøver, for man skal lige have erfaring i klassen også, men de andre blev aflyst.

Heldigvis gik det godt – og hun fik sin 1. præmie og med oprykning til LP3. Det er LP3 øvelser vi har brugt mest tid på i år – det er efterhånden blevet en omfattende klasse, så det tager tid at bygge op. Jeg håber verden er mere normal i 2021, så vi kan komme ud og få noget rutine i den. Tingene begynder at være der nu. Mit LP3 træningshold er jeg også hammer glad for, så det er også meget motiverende.

Færdselsprøven gik SUPER. Jeg havde været spændt på dæk, for da Prima havde ondt i maven ( tarm i klemme ), røg hun op fra dækken, som havde hun brændt sig på jorden. Det forstår man jo bagefter, når man erfarer der har siddet en tarm i klemme. Det har jo gjort herreondt. Men ville kodningen være at dæk var farligt ? Og ubehageligt og no go ? Ja, det var den nok lidt, men heldigvis kunne jeg kode det om ved at gå meget stille frem, og til prøven lå hun i dæk i 10 min, hvor jeg stod 30 m væk med ryggen til. Jeg var stolt som en pave! Det, at kunne ændre en adfærd – er for mig det største træningsmål, man kan opnå!! At vende noget ubehageligt, til noget godt hunden tilbyder og finder behag i – så går det egentlig meget godt med at træne hund 😀

Jayme er kommet godt i gang med sin træning, og er aldeles vidunderlig. Nu skal vi lære hinanden at kende de næste år, men det jeg håbede på med det kuld, har jeg opnået i hende. Hun har Primas tempo og drift – og Donna hjerne. Prima er mere border collier flyvsk, og kan zappe i opmærksomhed. Hun kan blive ( og er ) bragende dygtig – men det kræver mange flere gentagelser, end jeg er vant til. Jayme er lettere indlært, men er mega hurtig i sine udførelser. Og hun har Donnas fokus og udholdenhed. Hun kan gå FVF i timer, skulle det være ( tror jeg 😀 ).

Nu må vi se – men jeg tror det bliver awesome med hende. Hun træner også brugsarbejde, og er faktisk bedre til spor end sin mor – som ellers er ret skrap.

Hvalpeplanerne i 2020 blev ikke til noget, trods ellers en stor indsats. Sådan er det nogle gange – det har jeg ellers tidligere været ret forskånet for, men det er jo en del af gamet som opdrætter. Jeg har 2 kuld på tegnebrædtet i 2021, og konkret kan Kayleigh komme i løbetid, hvad øjeblik det skal være.

Samværet med mine hvalpekøbere fylder meget. Vi har en gruppe på FB, hvor der skrives lystigt hver dag om alt muligt. En gave at følge med i. Vi har haft en del arrangementer her i 2020, trods de betingelser der nu har været. Vi har haft instinkttest på Fyn, gåtur + soigneringsdag på Vestsjælland, 2 udstillinger med stort opbud her fra kennellen ( 5-6 hunde ) + andre hvalpekøbere hang ud med os og havde en hyggelig dag med os 🙂 . Derudover flere gåture og til sidst her på året havde vi sporkursus. Nu venter nytårs-gåtur og så er der planlagt kombineret LP -træningsdag + tricks-træningsdag her i foråret. Til LP har vi hyret dommer Brian, som bor 200 m fra mig, og var nem at overtale 🙂 Trine tager sig af tricksene. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg har fået en masse gaver, knas, vin, whisky osv op til jul fra mine hvalpekøbere. KÆMPE tak for det – det er super lækkert, og jeg glæder mig over at mærke, at I er lige så glade for det fællesskab vi har, som jeg er. Det er en kæmpe gave!!

Og det er nok årets lektion. Energien flyder hen, hvor det er rart at være. Jeg har mærket efter, hvad jeg egentlig savner – og sætter pris på. Det har været godt.

Jeg har fået mange nye venner i Udlandet omkring collie. Også rigtigt gode venner. Jeg forestiller mig, jeg de næste år evt vil rejse lidt mere rundt, besøge dem – og lære mere om deres hunde. Jeg havde spændende besøg fra Finland i år. Pia Veikkolainen og Hanna Grönquist var forbi. De ville gerne se hvalpene, og de var meget begejstrede, og rådede en ven til at købe en af dem. Det blev Jazzmin, der flyttede op til Britta. Super inspirerende med nye collie-venner. Der er nogle fantastisk dygtige hundeførere “derude” med collie, som kan nogle helt andre ting, end os her i DK. Det er SÅ spændende at følge med i, og lære af.

Også i Tyskland, Holland og Belgien har jeg fået “arbejdsvenner” indenfor collie, og konkret er der også bestilt hvalp herfra derned.

Det er en ny verden, der åbner sig lidt – at være en del af det fællesskab. Men utroligt berigende. De ser racen, som jeg gør – de vil have mentalitet, adfærd og motor, som jeg vil.

Jeg tænker ikke 2021 bliver normalt lige med det samme. Det hele åbner nok langsomt op, som vaccinen bliver delt ud. Men jeg glæder mig til normale tilstande og konkret at prøverne kommer til at køre igen som normalt. Det er så vigtigt med et mål, for at gide at gå ud og træne i regnvejr 😀

Rigtig godt nytår derude!


Jayme – 1 års fødselsdag d. 22. dec.

Det har været en travl oktober. Pfyha, der har været gang i den – på mange planer. Så lige en update her over min morgenkaffen, inden der er lyst nok til vi kan komme i skoven.

Prima har været til 2 prøver. Jeg havde planlagt 2020 helt anderledes i mit hoved, men så kom covid-19, og vendte alt op og ned. Efter J kuldets fødsel osv, skulle det være i år Prima virkelig shinede og vi endelig kom i gang med noget træning, efter at have brugt først 1 år på en mave, der ofte gjorde rigtig avs, efterfølgende operation, så rekreation – og så hvalpe.

Det startede også meget godt, men så kom covid19, og så blev en masse lagt ned. Mange af de prøver jeg havde tilmeldt, blev aflyst. Træningen blev aflyst – og det var umuligt at vide, hvor længe det ville forløbe. Jeg har trænet herhjemme, men det ER bare ikke det samme. Årets mål var LP2 i hus, evt stille i første LP3 – og så færdselsprøven.

Endelig åbnede det lidt op igen, vi kunne komme til træning – og jeg meldte til nye prøver. Så blev nogen af dem også aflyst – og altså, skal jeg ikke bare sige, at det har været svært at holde motivation og fanen højt ? Vi har dog givet den gas – og også været på nogle rigtigt gode kurser.

Prima shiner nu – og arbejder fantastisk. Hun er virkelig alt det jeg drømte om, men der har været nogle bump på vejen ift at komme til at vise det, og med covid19, er de der stadig. Men vi må tage det som det kommer – der er ikke andet at gøre.

Vi kom op i LP2 og Færdselsprøven med kun 1 uge imellem. Ikke optimalt, da det er 2 forskellige programmer, med decideret divergerende adfærd. Jeg valgte at prioritere LP2 – og begge dele gik så også rigtig godt. Men det var lidt af et pres lige oven i hinanden.

Vi har primært trænet LP3 i år, og nogle af de store øvelser der. Det fortsætter vi med over vinteren, og så glæder jeg mig til at tage hul på den næste år – om covid19 vil. Det er bare den sjoveste klasse i LP!!

Færdselsprøven fik vi også – så vi kan også komme videre i IGP-regi. Til dato er det vi har trænet mest, stadig spor – og jeg håber også næste år at kunne stille hende til sporprøve. Hun er super sej til det.

Jayme er ved at være klar til LP1 – og vi er også lige startet spor op. Havde jeg egentlig ikke tænkt hun skulle, men jeg kan godt lide træningen. Det er hun også rigtig god til.

Hvalpe blev der ingen af – desværre. Jeg har gjort alt som jeg plejer, med en masse tests osv – men nogle gange er livrem og seler åbenbart ikke nok. Naturen kan man ikke styre. Jeg håber dog på hvalpe lidt senere på vinteren på Kayliegh – hun bliver skubbet frem. Så er det bare at krydse fingre for det projekt.

Min gamle varmepumpe her i huset stod af pludselig. Av av – det er dyrt. En gut herinde i kvarteret kan sådan noget og har sat en ny stor, fin model op. Det er altså lækkert – sikke en dejlig varme den giver!! Så både lidt av, og en masse win 😀

I søndags indbød Alice og Luna ( Luna er fra A kuldet – og altså 13 år ) til gåtur i Hareskoven for Lapinetterne. Det var en kæmpe succes. 21 hunde mødte op – fra hele Sjælland og Fyn. Hold nu op, hvor var det fedt <3 Jeg elsker bare det miljø vi har i kennel-regi – det er altid mega hamrende hyggeligt og lidt a la familiefest at mødes. Bortset fra B kuldet ( Bassie – eneste i kuldet og i øvrigt lige blevet 12 år ) og E kuldet, var alle kuld repræsenterede.

Både Luna og Donna var med. Begge 13 år – og de gik flot en tur på 5 km.

Efterfølgende kaffe og kage – og SIKKE et kagebord. Brunsvigerkagemand ( med teksten Lapinette skovtur ), citronmuffins, hjemmebagte boller, squashkage og romkugler.

Vi havde også byttemarked. Noget Trine engang fandt på, og som er rigtig sjovt. Man tager de ting med man ikke rigtigt bruger, godbidderne hunden ikke gider osv – lægger, og kan så tage noget andre har haft med. Det blev et kæmpe bjerg af superfine ting, som så byttede hjem. Det er lidt som at få en gave med hjem 😀

Næste Lapinette-arrangement er også på plads. I marts har vi hyret dommer Brian til LP-workshop/masterclass, for dem der gerne vil til prøve i LP i 2021 ( vi er i al fald 6 stk ) – og sideløbende afholder Trine det samme i tricks. Rigtigt mange er allerede meldt til, og jeg glæder mig til en fed dag.

Der arbejdes og trænes en masse rundt omkring, men 2020 har bare været noget møg ift at få det “afleveret” til en prøve. Jeg håber 2021 bliver bedre og covid19 fiser af.

Herunder Lapinetteflokken under Dansebøgen i Hareskoven. Og ja – i øsplask-regnvejr 😀 Men det havde vi ikke tid til at tage os af.

Det er længe siden, jeg har fået opdateret. Tiden render lidt fra mig. Der har været meget at se til et godt stk. tid.

Hvad er tiden så gået med ?

Joh, der har været flere hvalpe af huset forbi på ferie. Og så er det jo, som når børnebørnene kommer på besøg. Vi skal ud på ture og se verden og opleve en masse. Dels for de bliver kørt lidt trætte, men også så jeg oplever DEM, og lærer at dem at kende – og ser hvordan de har udviklet sig.

Som skrevet sidst har Casey fået konstateret cancer. Hun er her endnu -heldigvis!! Og intet at mærke på hende. Jeg googlede diagnosen – og median-levetiden efter sådan en diagnose, er 3 mdr. Det er ca. 3 mdr siden hun blev scannet og fik diagnosen nu, så hun er så på den “gode” side at statistikken.

Jeg må indrømme det sidder meget i baghovedet, at hun pludselig kan blive rigtigt dårlig, og vi må akut af sted og sige farvel. Mange andre “småproblemer” hist og pist føles ret ligegyldige på den konto. Man får sat tingene i kontekst.

Donna er her også endnu – og hun er mega glad, leger med de andre og hopper selv ud/ind af bilen. Hun bliver 13 år på torsdag. Hun får ingen former for smertestillende – hun har det rigtig godt. Det er virkelig en glæde med sådan en gammel pige, der bare er fit og glad.

Efteråret er på vej, med regn, rusk og kulde – og jeg er i gang med nogle ting i huset også. Jeg skal have lagt ny varme ind denne måned. Min søn er flyttet hjemmefra 1. sep, hvor jeg var flyttemand. Så nu er her et tomt rum, jeg har sat i stand. Årstiden kalder på redebygning og “hygge” og det nære. Jeg elsker det. Jeg høster stadig en masse i haven – og fryseren er fyldt godt op. Jeg har rundet 120 kg frugt/grønt ( mest grønt ) af egen avl.

Men der har ikke været helt så meget tid til at dimse rundt og hygge her i huset – for nu er hundeverdenen lukket op igen, efter nedlukning ifm corona, og så er det med at få meldt til prøve. Flere jeg var meldt til, blev aflyst – og nu aflyses der igen hist og pist. I går blev der dog gennemført LP/rallyprøver i collie-klubben, og som altid var vi med.

Prima var meldt til LP2 – og Fanny i rally champ.

Primas hvalpe er nu 9 mdr,og de første 4 mdr fik jeg ikke trænet. Der havde jeg Dobby boende,til han kunne flytte til Sverige – og også min egen lille hvalp, Jayme. Det var svært at komme en masse af sted alene med mutti. Men SÅ skulle den have en over nakken. Målet var LP, hvor hun jo siden lille er trænet i brugslydighed. Det gik op for mig, de to ting hiver i hver sin retning i hende. Hvor brugslydigheden er meget lange stræk, stor udholdenhed osv – er LP mere korte stræk med flere detaljer. Det første kræver et højere modus end det andet. Jeg har trænet et høje modus op,som giver hende fantastisk intensitet og tempo – men sjusk og frustration, når der så hele tiden “brydes af” for skridtøvelser og lign.

Så jeg har arbejdet med modus og detaljer. Ændret en masse – på jah 5 mdr 😀 Jeg synes vi har nået en masse og knoklet, men 5 mdr er faktisk ikke lang tid, når sådanne ting skal ændres.

Hun gik en fantastisk prøve – og det hele lykkedes. Ingen vov vov på noget tidspunkt og ingen frustration. Jeg har simpelthen kodet adfærd om på 5 mdr, og det tager jeg lige en ekstra kop kaffe over i dag. Det er DET, jeg synes er allermest spændende at arbejde med – adfærden,modus og det at “ramme” hunden lige DER,hvor den arbejder bedst.

KÆFT, en prøve hun gik – og en meget glad dommer. Hun fik 0 i søget, da der var meget kraftig blæst. Man kunne se hun var i tvivl – søgte længe, og tog så endelig en. Det var ikke den rigtige. Hun har ellers var rigtig sikker altid, men de lå på række, det var kraftig sidevind – og hun tog den næste i rækken. Så færten har blæst hen på den.

Fedt tempo, fed FVF med total intens hund, og flotte points i alt det andet. Helhed : Skønt og ivrigt par. Tilpas afbalanceret F arb. Og fin ivrighed hos lille hund. Mangler kun de allersidste detaljer. Bare klø på I er godt på vej”

Ordet “ivrig” er brugt 2 gange – og dækker nok Prima meget godt. Jeg elsker den hund og hvad hun er <3 Meget taknemmelig over at måtte købe hende, og imponeret over opdrætters avlsarbejde!!!

Fanny debuterede i Rally champ-klassen. Vi har til gengæld ikke fået trænet meget eller nok. Vi har trænet de nye øvelser i klasse – rundt om kegler f.eks – men jeg har kun sat en eneste hel bane op og gået for øvelse. Det er jo alt for lidt rutine at have. Men hun blev meldt til for at være med – og som booster for at komme i gang med klassen 😀

Det gik også godt – startede med at bakke foran, hvilket altid får hende til at ryge op i modus – så næste øvelse (dæk ) krævede en ommer, da hun var lidt crazy i hovedet der 😀 Så fik vi endnu en 3´er for meget ude af pos og 5 1 ére. Resten gik godt, vi havde godt flow – og det lykkedes mig at få hende ned i rette modus efter første omgang stress-bakken 😀 Fed oplevelse – og 3. vinder på dagen med 89 points.

Jayme var med og træne forstyrrelser – og hun er bare übersej <3 Jeg er så glad for hende.

Det er ellers en hård periode, og jeg kører på pumperne. Sidste weekend stod den på udstilling, hvor 5 hvalpe af huset var med + Kayleigh. De 4 vaskede jeg og gjorde klar de 2 dage op til ( pfyh ).

Så hjem efter en lang dag, sove 2 timer – stå op 23.45 – og køre til Örebro i Sverige. Det tager ca. 8 timer. Marieanne kom og kørte med – og TAK for det. Jeg havde ikke klaret at køre så langt alene.

Icha skulle parres,og hurra for progesterontest – hun var klar allerede dag 8 og 9 😀 Det er dælme tidligt – man regner som tommelfingerregel med dag 12/14 – så det var akut afgang, da dyrlægen ved første test sagde “Du skal køre i morgen”.

En lille hilsen fra oldemor Andrea – der også toppede dag 8/9 <3

Jeg har skrevet mere om hannen osv under hvalpe, men må sige han var en oplevelse ud over det sædvanlige. Lækker lækker hund, med totalt rette balance, super ro også – og et mega intelligent blik. Han er vokset op på amr hundekennel – som rigtig kennelhund – og boet sådanne 3 år. Nu lever han i alm familie, elsker børnebørnene og er en mega lækker, livlig hanhund.

Særligt imponeret var jeg over at han kom hen på kennel Springmist, hvor der bor en anden hanhund ( Jimmi – Kayleighs far ) – og hanhund fra kennellen ( Tobbe – tiltænkt avlspartner ) var der også. Tobbe havde forsøgt 2 gange at parre Icha, hvor det ikke lykkedes. Nu kom Casey så – og gjorde det med det samme. Før, under og efter, gik alle 3 hanner ( og et par tæver ) roligt rundt mellem hinanden. Stod side ved side og tiggede ved kaffebordet osv.

3 virile hanner, med løbetidstæve-duft over alt – og parringer – gik bare og hyggede side ved side. Det havde jeg ikke troet kunne lade sig gøre, men siger meget om de hundes temperament.

Jeg ser meget frem til det kuld. Icha er en fantastisk tæve – jeg har været vild med hende fra helt lille. Lækker intensitet, super social – og bare gennemsød <3 Casey har meget af det samme, og typemæssigt ligner de også hinanden. Han er ikke en stor amr hanhund – han er let og elegant, lang i kroppen – og ligner en der kan løbe en hel dag. Hans mor er korthåret collie. Den elegance de ofte har, bærer han også.

Meget spændende – nu er det bare at vente og se om det bar frugt.

Vi var hjemme igen søndag aften – og jeg kørte derefter rundt og hentede mine andre hunde, som blev passet 3 forskellige steder. Jayme ( og søster Joy ) var også med i Sverige.

Jeg har stadig ikke fået indhentet den manglende søvn det døgn – håber der bliver tid til det de næste dage.

Pfyh, det er varmt. Nu har jeg tændt husets air-con, og venter på temp kommer ned, så jeg kan holde ud at skulle sove.

Men “pfyh” kan også være overskrften i hele taget, på tiden lige nu. Jeg synes der skal kæmpes lidt.

Jeg har pt 8 hunde i huset. Som nogen måske ved, er en af mine hvalpekøbere blevet syg, og er pt igennem et langt forløb. Jeg har de sidste mdr hjulpet lidt hist og pist. Luftet hunde, taget dem til dyrlægen – Molly havde jeg nede og blive steriliseret, idet hun virkede sløv og meget hormonramt. Det var godt hun blev det – der var en del cyster derinde og også begyndende celle-forandringer, hvilket kan man opleve ved megen cyste-dannelse. Nu er det hele heldigvis kommet ud i tide.

Forrige mandag skulle ejer så gennem kæmpe operation, og nu er alle 3 hunde flyttet ind her. Det går fint – de er vant til at være her,og fungerer fint i flokken. Jeg går meget med dem, for så at have ro når vi er hjemme – og jeg runder de 20.000 skridt hver dag. Jeg mærker til tider, jeg ikke er 29 mere 🙂

Det er mange hunde at have – og alle vil gerne nusses, pusses og ligge i arm hver dag. Det skal de også, så det meste af dagen går med dem.

Jeg når også lidt have ind imellem, og de første små 30 kg grøntsager er høstet. Jeg har været selvforsynende med alt grønt siden 1.juli, og pt ryger der også en del i fryseren til vinter.

Det er mega tilfredsstillende, og jeg elsker mine timer i haven.

Donna havde rigtig god effekt af at få tjekket tænder – og konkret fandt de jo en dårlig en, hvor roden var ved at opløse sig. Åbenbart noget man ofte oplever med ret gamle hunde. Den blev trukket ud, og hun er simpelthen blevet så glad – så den må have gjort ondt.

Jeg besluttede at give Casey samme tur – for at forebygge hun skulle risikere at gå rundt pga noget man ikke kan se udefra. Så jeg bestilte tid hos Martin til hende til en tandrens + røntgen af tænderne.

Den del gik fint – der var ingen rødder som lavede mærkelige ting der. Til gengæld var hendes blodprøve inden helt i skoven. Høje værdier et par steder, der indikerer cancer.

Nå for pokker – og mon hendes tumor fra for 1½ år siden nu var i gang igen ? Jeg kunne få hendes gennemtjekket på Landbohøjeskolen, sagde Martin – men det så jeg helt ærligt ingen grund til. I stedet lavede jeg en aftale med Nina, som er et geni med en scanner – for at se om tumor var vokset igen. I så fald vidste jeg jo hvad det var.

Det var den ikke – den var samme str – dvs ca.3 cm. Hm…………ja, det var så mærkeligt. Casey selv udviser ingen symptomer, og er glad og frisk, så det var et tilfældigt fund, der kom noget bag på mig med den blodprøve.

Hvad med lever og nyrer ? spurge jeg. Nej – så ville man se det i blodprøven for dem, og der var værdierne jo normale, var svaret. Jah, det var jo rigtigt nok, men der MÅ jo være cancer et sted, når de værdier er SÅ høje, ikk `?

Joh, det tænkte hun også, og stod med hovedet på skrå lidt – og så fik hun en ide. Det kunne være milten, for det ville man ikke kunne se på de andre værdier – så hun scannede milten. Og yes – der sad det. Milten var mærkelig i formen, der var kalkaflejringer hist og pist, og i den ene ende sad en blodtumor.

Det kan man ikke gøre noget ved – også derfor jeg valgte Landbohøjskolen til mindre formue fra. For ja – så kunne de sige hvor det sad – men man kan ikke gøre noget alligevel.

Nu ved jeg faktisk, hvor det sidder – og måske det sidder flere steder. Det er jo sikkert en metastase fra den oprindelige tumor ( men behøver ikke være det ), men i så fald, kan der jo sidde flere rundt omkring i bughulen.

Så det der kommer til at ske, er at Casey er glad og frisk som nu – lige til hun ikke er, og det kommer til at gå stærkt. Så er det babu af sted og sige farvel. Hvornår det bliver, ved ingen – det kan være der går 2 år, sagde min dyrlæge. Jeg tror hun prøver at lette byrden for mig – google siger mediantiden for levetiden efter den diagnose, er 3 mdr.

Det var primo juli – og vi har nu haft 1 god, glad måned! Casey er 10 år og 2 mdr, og vi skal ikke ud i at prøve at fjerne milten eller andre store operationer. Nu nyder vi den tid vi har – og så glæder jeg mig i øvrigt meget over, det lykkedes et par dygtige dyrlæger at redde hende for 1½ år siden, hvor canceren slog til for første gang.

Donnas søster Sweety var til vask, og jeg fik fornemmelsen af hun ikke havde det helt godt. Svært at forklare – men jeg fornemmede hun havde ondt i munden. Tænderne kunne også trænge til tandrens – men der var “noget mere”, var jeg sikker på – selvom jeg kunne gøre alt ved hende. Jeg foreslog ejer at give hende samme tur til Tanddyreklinikken som Donna lige havde fået – og heldigvis var de med på den. Jeg kørte frem/tilbage, for de har ikke bil.

Det viste sig Sweety havde en rod som Donna – i opløsning, og dertil masser af betændelse under. Den tand blev hevet ud – og Sweety er gået fra at virke gammel og slingrende på bagpartiet, til også at blive mega frisk og langt mere rørig. Hun løber rundt nu. Samme oplevelse jeg havde med Donna – og hvor kan det være svært at se. Det er jo normalt at være lidt vaklende, når man er næsten 13 år, men vupti – nu går de flot. Donna springer selv ud og ind af bilen, når vi skal på ture.

Det har jeg lært meget af – og det var i den kontekst Casey også fik tand-eftersyn. Det er ikke nok, de har pæne tænder uden tandsten – der kan gemme sig grimme ting under tandkødet.

Jeg synes der er meget lige pt. Heldigvis er der også gode oplevelser – en dejlig tur til Sagnlandet Lejre med Marieanne og Joy ( og jeg havde Prima og Jayme med ). Lækker tur med madkurv – og meget flot at se. 2 hvalpe på 7 mdr, som syntes alting var aldeles herligt. De er så fantastisk nysgerrige og ellers totalt uimponerede af alt. En fornøjelse at have med, trods mange mennesker osv

Vi har også rundet Fyn og udstilling, hvilket også var en rigtig god oplevelse. Både resultatmæssigt, men også på alle andre planer. Trine og Erika kiggede forbi, og vi havde nogle rigtigt hyggelige timer sammen.

Jeg får slet ikke trænet så meget,som jeg gerne ville – dels pga manglende tid/overskud – men varmen disse dage gør det bestemt heller ikke mere tillokkende.

I morgen skal jeg dog til indskrivning i sch. klubben. Jayme er nu rykket op på unghundeholdet, og Prima har stadig disp og må gerne træne på B holdet, hvilket ellers kun er for schæfere. Andre racer har ikke adgang, men Prima må godt 🙂 Jeg satser på vi kan komme til færdselsprøven her i efteråret – men det er godt nok svært at nå det hele. Det er som regel LP vi træner, når vi går ud. Vi havde en rigtig god fællestræning med god hundeven sidste uge, som pt stiller i LP3 – og Prima gjorde det virkelig godt. Så det trækker noget med det LP pt.

Nu vil jeg glæde mig til varmen aftager lidt igen!!


2 fine søstre i udstillingsringen som hhv 1. og 2. vinder i hvalpeklasse, tæver.

Jeg har den sidste tid flere gange tænkt – og faktisk sagt til min søn – at LIGE nu, er jeg et sted i livet jeg rigtig godt kan lide at være. Det er en god alder at være midt i 40´erne, og de ting jeg har arbejdet for i mange år, begynder virkelig at lykkes og visionerne indfries. Man lærer også sig selv at kende, sådan ad åre………..og kan sige til og fra ift hvad der egentlig gør godt og glad i hverdagen. I bund og grund er det vel det, som det hele handler om – at ved sengetid om aftenen føle en virkelig stor tilfredshed med dagen der gik – og næste morgen glæde sig til at stå op og komme i gang med sin dag.

Jeg har sagt nogle ting fra over det seneste år, som nu giver mere overskud til at pleje mine hvalpekøbere, venner og bekendte – og det føles SÅ godt.

Min have prioriteres også, og det gør også rigtig glad at gå der og se det hele vokse og trives – og så allerede nu faktisk være stort set selvforsynende med grønt, bær osv fra haven ( frugten kommer senere ).

Sidste weekend var jeg på Fyn. Et arrangement lavet af hvalpekøber Trine, som kender en god fårehyrde derovre, hun har gode erfaringer med. Der blev spurgt ud, hvem der ville med – og 8 stk collier kom – 7 Lapinetter og en bonusflok-collie. Vi kom fra Lolland, Sjælland og så Fyn, og SIKKE en dag vi havde. En hel dag hos Jesper Odgaard Sørensen, og jeg er fan! Vi havde alle prøvet det før, så teorien sprang vi let hen over, men fik til gengæld lækker morgenmad – og så var det i gang.

Alle hunde havde instinkt – og jeg fik så meget ros for avlen her i huset. Han var imponeret, sagde han – og “super flot avl” – “bedste collier jeg har set”.

Ja, det er grimt at prale – men jeg har arbejdet i 13 år for at lave collier, der kan og vil arbejde, så det er godylt tilfredsstillende at få sådanne tilbagemeldinger. Det kan til tider være en lidt ensom vej – for det er ikke sådan de fleste ser racen.

Trine og Erika har været der før, og KÆFT deres hunde arbejder lækkert! Heras søster Hollie blev også rigtig godt tændt, og arbejdede super flot. 3 små J hvalpe udviste rigtig fin adfærd ( særligt Derfel faktisk ) og for mig var dagens mest rørende oplevelse Prima. Hun er nu 3 år, og var sidst på får da hun var 6 mdr. Da lagde hun lidt kækt ud, og hyrden brølede af hende og kastede en hyrdestav mod hende. Prima er MEGA blød – et stilfærdigt “nej” rækker rigeligt – så hendes grænser blev overskredet. Hun bakkede totalt på opgaven og stod af. Jeg var meget spændt på, hvad hun sagde nu – og havde egentlig mest meldt hende til, fordi hun alligevel skulle med. Jayme var så det vigtige på dagen.

Men Prima var fantastisk <3 Startede ud med lidt jagt – lad hende gøre det, sagde hyrden – det der er ingenting, og hun skal have noget succes. Så blev hun tændt, og bare ved at jeg ændrede i retninger jeg gik osv – BUM, så hyrdede og drev hun super flot. Helt uden stress, men målrettet og i balance. KÆFT da en oplevelse. Jeg var helt rørt.

Det var en fantastisk dag, der også bød på masser af hygge – og stedet kan anbefales. Jeg har aldrig før oplevet at forstå så meget hvad det går ud på, og faktisk føle overskud inde ved fårene – og vide, hvad jeg skulle. Han gør et rigtigt godt job, Jesper.

Prima kan ses her : https://prima.lapinette.dk/#share?id=1d120212-b9c5-4ab8-9982-caf87a3b08f5

Det var søndag – onsdag var Prima og jeg til prøve-prøve. Vi træner jo LP3 og er ikke i mål, så jeg meldte til i LP2, for vi har ikke megen prøve-erfaring i rygsækken, da stort set 1½ år af hendes 3 leveår, har været hevet ud af kalenderen pga først tarm i klemme, dernæst hvalpekuld.

Så super godt at mærke hende i prøve-situationen, og faktisk har vi jo ikke fået en 1.præmie i den endnu, så fint at komme den igennem, selvom det er andre ting vi har fokuseret på i træningen.

Det var i Gøderup – og Pia Bergenholz var dommer. Super god træning – og Prima leverede en fin prøve. 5 * 10, 1 * 9,5, 1 * 8,5 og resten 9. Så i den grad en flot 1. præmie, hvis det havde været off. Det er super fint – men jeg fik også øje på ting, vi skal have under lup 😀 Hendes modus var lige det højeste, hvilket er fedt i nogle øvelser – og andre er det mindre hensigtsmæssigt, så jeg skal ud og arbejde med flow og modus. Men hun er altså en rigtig fin lille hund at arbejde med <3

I dag var der så prøve igen – denne gang Jayme og hendes debut. Hvalpeprøve i schæferhundeklubben, og det lyder måske meget nemt, men det er det nu ikke. Det er dele fra Beg B – og så må man godt rose undervejs. Derudover lidt andet lydighed – en fiks og færdig apportøvelse er også en af opgaverne.

Lineføring med løb og direkte over i langsom gang. Lineføring med sit og dæk ( direkte fra gående ) – og så nuppede han en stå med også. Zig zag mellem alle de andre hvalpe ( tror vi var 7-8 stk ), indkald, apport, væsenstest, tandvisning, Gruppen ( man går i 8 tal rundt om en gruppe af 4 personer ) og til sidst en test hvor vi stod i ring med hundene, en person kommer og hilser på, og de skal forholde sig i ro.

Det er alligevel meget for nogle små hoveder – og skal det være i skabet, skal det være godt.

Jeg er glad for min apportøvelse landede for et par dage siden 😀 Den har været juni måndes helt store opgave, og det så sort ud fra start – men vi er endt med at have hel færdig øvelse, hvor jeg stadig dog hjælper hende ind i plads med foden.

Vi er på hold med nogle ret seje schæfere, men Jayme opnåede 198 points ud af 200 – og vandt prøven og sit livs første pokal.

Hun er fantastisk at være til prøve med – fedt at prøve. Totalt fokuseret, ser kun mig og er oppe på det sorte af neglene for at arbejde. Der er så meget “Donna” i hende, garneret med mors super tempo. Hun er lige nøjagtigt hvad jeg håbede på med den kombi.

En lille “sjov” ting er, at da jeg havde været til træning nogle gange, blev jeg spurgt om hun skulle have hvalpe en dag. Jah, det skal hun jo, hvis alle sundhedsundersøgelser, mentalbeskrivelse m.m. er ok.

Jamen, så ville min træner gerne bestille en hvalp allerede – om muligt. Jeg tror jeg tabte kæben – en schæfermand, der vil have collie – men jow, det ville han gerne. Han syntes hun var fantastisk. Det er nok den fedeste tilkendegivelse jeg har fået i år 🙂

Her er lidt aftentræning omkring “følge” fra sidste uge :

https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=adccbe8e-1684-492f-849c-e021fa6b9742
Og her er apporten for et par dage siden :

https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=dbcc0643-9886-40b5-8497-ca6b33e51871

Den sidste tid har også budt på mange hvalpe forbi til vask og/eller hygge. Jeg har besøgt Dina fra C kuldet, hvor hendes datter Sally også var der og ville vaskes. Sally har jeg ikke set, siden jeg var med til at bringe dem til verden. Også rigtig fin dag.

Ginny og Icha var herhjemme i går – Icha bare for at lege med jayme. De to elsker bare hinanden – rørende at se <3

Et par timer senere kom Laddie og skulle også smukkeseres. Så var der party party igen – Jayme sov godt om aftenen 😀


Laddie

Dagene ryger af sted med en masse hundeoplevelser – i selskab af en masse gode hundevenner og hvalpekøbere.

Jeg kan virkelig godt lide tiden lige NU – kaffen er bare bedre end den plejer ved aftentide 😀

Nu står den på lørdagsrengøring – og hey, selv det går som en leg 😀

PS : Jeg har lagt en del billeder ind hist og pist, og også en video hos Tesla, af hendes titelprøve ift at blive TDCH ( trick dog Champion ).

Den opgave har Hera og Dixie også taget på sig – Hera har nu de første 4 prøver, og mangler kun titelprøven. Meget spændende at følge – jeg er særligt imponeret af, at de kan regnestykker.Men tjek evt. selv videoen…….det giver nok mere mening, end at jeg forklarer en hel masse.

Jeg gennemlæste lige sidste blog-indlæg, inden jeg ville skrive dette. Har lige ½ time inden sengetid, og synes jeg ville opdatere. Men HOLD da op, hvor er der sket meget siden…………og det bliver bare ved. Jeg tror bare jeg må konkludere livet lige nu er mega spændende og intenst.

Hver eneste dag har budt på oplevelser, gæster, fester, party og træning. Og så er der haven – hvor alt nu gror og udfolder sig. Det er helt vildt,hvad jeg har derude i år – og alt står bare SÅ godt. Jeg har lært af de ting, der drillede sidste år – og nu kører det bare. 50 tomat-planter er der i år, 3 agurker, 2 kæmpe aubergine – 40 dahlier ca, blå bønner, grønkål, hvidløg……….osv osv. Og hov – jordbær. Hver eftermiddag er der friske jordbær til kaffen, og så er det altså sommer.

Jayme har haft en del playdates. Vi havde 3 dage i træk – dels hvor Dobby var forbi igen. Denne gang havde Anders både ham og familiens anden collie Neville med. De 2 små havde jo en fest, men det var også skønt at se, hvordan Neville og alle mine hunde bare gik og hyggede sig sammen. Jayme var HELT vildt med Neville, og syntes han var SÅ sød og spændende. Det accepterede han super fint – en rigtig god dreng!

Icha var forbi til vask og leg. Hende og Jayme kører også på totalt samme madness-bølge.

Så havde vi en Lapinette-dag på Vestsjælland. Gåtur og pelspleje + kaffe og hygge. Marieanne var så sød at lægge hus til. De fleste deltagere kom fra Vestsjælland og Fyn, så jeg samlede Camilla og Easy op, og så kørte vi derned – eller hedder det over (?) Nå, men fantastisk fin dag. Rigtig skønt at se Jackie igen – det er første gang siden han flyttede hjemmefra. Mega dejlig dreng <3 Jackie, Joy og Jayme havde bare totaler party!

Fra Fyn kom Saphira, og det var STORT. Hende har jeg ikke set, siden hun var 7 mdr – og nu bliver hun snart 6 år. Hvor hun bare ligner mor Dina, og det var utroligt dejligt at se hende og Camilla igen.

Summer kom også, og jeg havde 3 hunde med, så vi var en god håndfuld.

3 dage med playdates – på 4.dagen sov Jayme stort set hele dagen 😀


Saphira – Lapinette´s Graceful and Elegant

Hvad har vi mere lavet ? Jah, undervejs i alt det her begyndte Fanny at drikke en masse vand. Hun pustede og virkede ved siden af sig selv. Hun var i løb i feb. så jeg blev bekymret for livmoderbetændelse og fik tid til scanning. Livmoderen var fin – heller ingen cyster eller andet sjov. Så tog vi den store blodprofil, og hendes levertal var forhøjet. NÅ ?? Det var spooky.

Aftalen var hun skulle have scannet leveret et par dage senere, hvis ikke hun fik det bedre. Det fik hun så – lidt efter lidt. Så det har sandsynligvis været en forgiftning af en slags. Men af hvad ?? Ja, det finder jeg nok aldrig ud af. Hash måske ?? Det er da et bud. Vi går tur mange timer hver dag – og også inde i byområde. Flere hunde her lokalt har faktisk været skæve af at spise hash, så det ligger åbenbart rundt omkring. Men nu har hun det godt, så det er så bare et mysterium.

Så kom Donna i bad – og jeg ordner altid negle,tænder m.m. når de er det. Donna har pæne tænder af sin alder, men uha – pludselig var der betændelse ved den ene store hjørnetand. Jeg kunne presse det op rundt langs tanden. Donna er snart 13 år – og hvad gør man så ? Jeg er IKKE stolt ved narkose i den alder, men der var ingen vej udenom. Mine hunde skal ikke gå med tandpine!!

Jeg ringede op til tanddyreklinikken, for at vende situationen. De ville gerne se Donna næsten morgen, og jeg kunne møde med hende fastende for en sikkerheds skyld – hvis de kunne presse hende ind. Det var de dog ikke sikre på.

Men jo – Jens kiggede på hende, og startede med at rose tænder og tandkød meget. Det så sundt og flot ud. Hjertelyden var også fin – den hjertearytmi jeg vidste var der fra sidste sundhedsundersøgelse hørte han også, men det betød ikke noget ift narkose.

Den store hjørnetand håbede han også hun kunne beholde – men der skulle renses op omkring den. Hun havde en løs tand i overmunden – det vidste jeg godt. Den valgte de at hive ud, nu hun alligevel var i narkose. En knækket tand ditto – og ved røntgen fandt de så en kindtand uden rod. Spooky ting – den blev også hevet ud.

Uh, det var ikke sjovt at hente gamle Donna. Hun kunne ikke bruge sine bagben efter narkosen. De kollapsede under hende. Ellers går og løber hun jo fint, men det var som om nerverne ikke var vågnet der. Resten af dagen bar jeg hende ud/ind/hen til vandskålen osv. Næste morgen var hun sig selv.

Her bagefter er jeg vildt glad for jeg bare VED hendes mund er toptunet og tjekket, og hun i al fald ikke har nogen tandsmerter. Mine hunde har aldrig fået tandrens, for jeg holder selv tænderne og tandsten væk. Men det føles alligevel godt med sådan en tur.

Hun kan snildt blive 2-3 år mere, fik jeg at vide. Uhhh, det håber jeg. Det sagde dyrlægen også med Andrea, men pludselig kom der jo en cancer, så hun “kun” blev 13 1/2. Jeg tror øvelsen er at nyde hver eneste dag – og det gør vi.

Jah, og så er træning bare super skægt pt og vi får lavet en masse. Det er så MEGA fedt at starte det hele op med Jayme. Prima er nået en alder og et erfaringsgrundlag nu, så hun kan begynde at shine. Men vigtigt at skynde sig langsomt – så man ikke forcerer noget. Vi har heller ikke travlt, men synes det er SÅ sjovt lige pt.

Prima er meldt til prøve-prøve nu. Næste uge faktisk – jeg glæder mig.

I Lapinette´s facebook-.gruppe har vi månedens challenge. Der bliver vist noget super spændende og inspirerende hundearbejde – øjs,det er fedt. Jeg skal oppe mig for at følge med – og det har jeg bare SÅ godt af 😀

Både Jazzmin og Joy havde i starten af mdn helt færdig LP1 apport med flot fastholdelse. Min lille blonde søster, var slet ikke lige så interesseret i den apport. Der er mange veje til Rom, og vi har nu prøvet de fleste – for dælme om vi vil stå tilbage for de andre med lidt mørkere hårfarve 😀 Og Weeeeeeeeee, så sker der jo det, som ofte sker – tingene rykker. Nu har vi næsten også en færdig øvelse – mega flot fastholdelse. Mangler bare at sætte det ind i færdigt prøve-set-up.

Prima er ved at være i mål med cirkus-øvelsen – alias excercise 8. Hun arbejder virkelig, virkelig godt pt. Der er flueben ved de fleste LP3 øvelser nu. Så skal der selvfølgelig stabiliseres, varieres osv – men forståelsen er fin.

Der er pt ikke meget at skrive om i News – da det ofte er prøve-resultater. Der er først lige ved at komme i gang med prøverne igen, men Lapinetterne ligger bestemt ikke på den lade side. Der er totalt gang i den.


Jayme – knap 6 mdr gammel

Så er der lige en stille stund her. Jeg synes jeg oplever SÅ meget pt og hverdagen er intens. Sjovt, det kan være sådan i en periode, hvor prøver m.m. er lukket ned. Maj måned plejer ellers at være booked totalt op af prøver. Men man finder virkelig ud af, hvor ligegyldige prøverne er ift motivation osv ift at være hunde-aktiv. Jeg er virkelig mega motiveret pt og får trænet en masse.

Dels træner jeg om torsdagen v. Roskilde hos Pia ( Bergenbolz ). Det er sk… godt. Det er 1½ time, så jeg har både Prima og Jayme med, og så skiftes de. Det er godt nok super træning, og passer lige til mig.

Det er jo så LP, og med nogle afstikkere de sidste år over i rally, så mærker jeg bare, hvor meget det er LP jeg brænder for. Jeg kan synes udviklingen er lidt træls – at alt strammes op hele tiden, så mange hunde faktisk kan få svært ved at hænge på i de højere klasser. Når sværhedsgraden i alt sættes op, er den samlede sum hurtig lidt uoverskuelig. Men lige pt har jeg en lille hund, der arbejder fantastisk, og så er det jo sjovt – og jeg er motiveret for at nørde i detaljer. Eller 2 hunde, jo………Jayme er også ret fantastisk <3

I søndags havde jeg meldt os på et hel dags kursus med Siri, som kom til Sjælland. igen havde jeg begge hunde med, og Jayme fik 1 pas, og Prima 2. Det var så mega inspirerende og bekræftende på så mange planer, så jeg var helt høj, da jeg kørte hjem. Nøjs, hvor fik jeg meget med hjem – fif, fiduser, metoder – og ros til hundene.

– og jeg elsker Siris indfaldsvinkel, med at køre drift, drift, drift og drift på dem. Det er lige mig. Det er også det jeg finder noget af i brugshundeverdenen og vores træning der. Men det giver bare SÅ meget mere – ikke mindst glæde og fokus fra hundene. Klik, godbid er fint – men meget kedeligt og uinspirerende hvis det står alene.

Der blev også talt lidt om mentalitet i de forskellige lande – og det har jeg tænkt meget over siden. Det kunne jeg sådan set fylde 3-4 blogindlæg med, men der var rigtigt mange paraleller til min musikerverden også. I mit ork var vi mange nationaliteter og der ER bare forskellige på os mennesker – fra de forskellige lande. Man kan sagtens se generelle tendenser.

Vi danskere er ikke altid så målrettede som vore kolleger i andre lande. “målrettet” er måske endda lidt et fy-ord her i DK (?) Måske er det en side-effekt af Janteloven – men må ikke ytre for meget, der er noget man gerne vil opnå. Eller føle det………..

Når resultaterne så måske ikke er helt som ønsket – så hænger man sit hat på en anden knage. ” Jamen, jeg vil ikke presse min hund” – “jeg træner kun positive metoder” – og ” det er vigtigt for mig altid at være fair” – og det vigtigste er at det er sjovt.

Alt sammen kan også være rigtigt nok, men da jeg gik og grundede, slog det mig, hvorfor disse ting sættes i modsætning til det at have et mål ?

Man kan da sagtens ønske sig, at ens hund bliver DKLPCH f.eks – og at vejen dertil er skide sjov, super positiv og uden pres for hunden ? også selv om der skal arbejdes for det ?

Jeg er fan af “positive metoder”, og kunne ikke drømme om andet end sørge for træningen er super skæg for mine hunde. Men der er mange andre veje til Rom, end “klik/godbid” – hvilket oftest er det som menes, når der tales positive metoder.

At indlære med leg og drift, er jeg efterhånden langt større fan af – og det giver meget mere på den lange bane – synes jeg. Bottomline – jeg synes ikke det har været så skægt at træne hund i mange år – som nu.

Den sidste tid har også budt på hyggeligt besøg fra Sverige af Anders og Dobby. De havde været til møde på Østre Gasværk, hvor Dobby havde haft kæmpe oplevelse ud af de store spejle derude 😀 Så var der kaffe og playdate bagefter. HOLD nu op, det var fedt at se Dobby igen – og han og Jayme havde en fest. Et par timere senere rykkede Laddie ind til pasning, så dagen efter dette var der en lille pige, der sov godt 😀

I mandags var der selvtræning hos Knud med ham og Marieanne. Også en super dag.

Lige nu har jeg Molly på besøg ( Fannys søster ). Hende har jeg haft til dyrlæge i dag og blive steriliseret – så nu er der ro, kaffe og pusle lidt om hende-tid.

Men jeg skal lige ud 5 min og lege med Jayme og en apport 😀 Verdens bedste <3

Der er lagt billeder ind i flere albummer – men i al fald hos Jayme, Donna, Fanny, Prima, Dobby, Laddie, Joy, Icha, Bobby………..og sikkert flere. Der kommer flere de næste dage, som jeg kommer igennem masserne.

Lige en sen update, mens jeg venter på badeværelset bliver ledigt inden sengetid 🙂

Der er travlt pt og mange bolde i luften.

Som skrevet sidst, er det også lige nu der er rigtigt meget at lave i haven, og timerne forsvinder hurtigt for mig derude. Jeg har også haft 3 feriebørn en uges tid, idet Ginny, Molly og Icha rykkede ind. Der var lige lidt logistik, der skulle gå op, idet 8 hunde skulle luftes – helst 4 ad gangen, og så alle fik hvad de havde brug for.

Men det gik nu rigtig fint og skridttælleren kunne så ret stakåndet meddele 20.000 – 21.000 skridt om aftenen. Særligt Icha og Jayme havde godt nok en fest. Icha blev 3 år her 1. maj, men er stadig meget unghund og fest-tosset. Prima er skam også med på den, men man mærker hun har fået noget modning af at få hvalpe. Så i særdeleshed Jayme og Icha har tæsket rundt og været totalt fjollede. Den lille var mega begejstret over gæsterne 😀



Nu er de rykket hjem igen, men jeg tænker jeg låner dem lidt af og til, og så er her liv og glade dage 🙂

Prima og jeg går til LP træning pt målrettet LP3, og det går SUPER. Vi er glade for træneren kunne overtales til endnu en sæson. Primas modenhed betyder hun arbejder fantastisk – og tempoet er stadig super intenst. Hvor jeg bare elsker at nørde LP igen. Der har været en ret lang pause, bortset fra lige en måneds lynkursus i LP2 sidste år. Prima er også en fed hund at lave LP med. Det hele er egentlig nemt for hende.

Nu varsler de nye ændringer IGEN IGEN fra 2021, og jeg er træt af det. Hvis man ikke har en hund, der kan tæske igennem klasserne og/eller gerne vil lave lidt andet end LP en gang imellem, ( eller har en hund med skade/sygdom ), kan man hurtigt føle sig totalt tabt. Jeg ved ikke lige hvad der sker for at der skal laves nye regler hvert år. Jeg synes det er træls. Så bruger man måske det meste af et år på at indlære f.eks en LP3 – og vupti, så om 1-2 mdr så er alle øvelserne anderledes igen. Måske synes man fra teoretisk side ikke det kan være det store, som der står 1 kegle frem for en gruppe at løbe om, men det kan sørme være en seriøs omkodning, hvis man er vant til at stille alt muligt ud hunden skal ignorere, for at vælge den ene kegle. Og jah, men sådanne “småting” i de fleste øvelser, så kan man da bruge mange mdr på det.

I “gamle dage” – da jeg startede med LP, var der slet ikke alle de ændringer konstant. Jeg kan simpelthen ikke greje, hvorfor man ikke kan lade det få lidt ro i perioder.

Jayme er en stjerne – intet mindre. Lækre lille hund – hun er lige præcis den kombi af Prima/Donna jeg håbede på.

Lapinetterne har en challenge her i maj – bakke i forskellige udgaver. Jazzmin i Finland viste så hun kan bakke i slalom omkring 3 kegler relativt let og ubesværet i pladspos. WOW – det kan Donna, Casey og Fanny da også – men jeg havde nok ikke fundet på at gøre det med en hvalp på 4½ mdr – dvs indtil nu 😀 For det skulle jeg selvfølgelig også prøve med Jayme. Holy moly, det kan hun da godt!! Og det nørderi betyder også, vi nu har super lækre venstrevendinger, med en bagpart der bakker rundt i vendinger – og lækker venstre omkring til vores brugslydighed. Hvor er det MEGA FEDT at kunne blive inspireret og udfordret på den måde.

Jazzmin viste så lige for et par dage siden, at de nu kan det samme med vovse på højre side. Okay – det kommer vi så ikke til at kunne, men respekt!!!! Dælme sejt!

Prima fylder 3 år i dag – verdens bedste lille sorte hund. At købe hende er noget af det jeg er allermest glad for de sidste mange år.

Hun er alt hvad jeg kan ønske mig af en collie – og lidt til <3

Casey ( og søskende ) blev 10 år d. 13.maj. Alle lever og har det super. Casey også – efter en eller stor operation i feb, sidste år, hvor man fandt hun havde en cancertumor, der ikke kunne fjernes, men kun stækkes. Den er i ro og hun har det som altid.

Herunder de 6 yngste vovser på tur. Molly, Fanny, Ginny, Jayme, Prima og Icha.

Så er det 10 min i sengetid efter en godt brugt dag, og jeg kan lige nå en update her.

Sikke et skønt vejr vi har haft meget længe nu, og så er jeg stort set ude 24/7. Have, drivhus og alle de ting jeg sår og har gang i fylder meget.

Alle dahliaerne er pudsede, delt og plantet i mit eget hjemmelavede jord. Fordi de er delt har jeg nu 21 store potter med dahliaer. I efteråret vaskede jeg Emilies hunde ( den ene er Bianca her fra ). Hun bor få 100 m væk, og da jeg ofte vasker dem, mens hun er på arb tager jeg bare selv hen og henter dem. Hun har købt nogle super flotte dahlier på Amager museet – og pludselig øjnede jeg et par frøstande. Jeg klipper hele tiden mine visne blomster af – men tror jeg vil prøve ikke at gøre det så konsekvent i år. *

HAPS, sagde det – og så røg de 2 frøstande med hjem i lommen 😀 Det man hugger, gror godt – og de blev sået her i marts. Spændende var det – og det endte da med 25 nye planter. HÅH – det er godt nok vildt. De er allerede 30 cm høje og står i drivhuset og venter på ca. 5 maj – og at blive plantet ud i haven.

Sidste år var vildt – over 100 kg frugt/grønt høstet til eget forbrug. I år er der gang i ca. 1½ gang så meget.

Der er også god gang i træningen, og jeg er super motiveret pt. Det er så fedt. Prima arbejder fantastisk – det har aldrig været bedre. Hun er totalt ovre alt sit mavebøvl, og har glemt det var der – og jeg kan bare fylde på og på. Hendes hale logrer konstant – hun elsker det.

Jayme ligner mor – men også Donna. Hun er knap så vims, og bruger hjernen meget. Men har også et forrygende tempo. Hun er super duper <3

Til hvalpetræning forrige weekend i schæfer-klubben kom træneren løbende efter os, da jeg gik mod bilen. ” Nette, skal hun også have hvalpe, når hun er gammel nok ?

” Æh ja, det er da planen. Hvis alle undersøgelser ( HD, AD osv ) er ok”

“Okay – kan jeg allerede nu bestille en hvalp ?”

“What – vil du have collie ???”

“Ja, jeg synes hun er helt fantastisk – jeg er helt vild med hende”

Jeg tror nok det er den bedste “ros” eller fedeste tilkendegivelse jeg har fået i mange år. At tage ud i en brugshundeklub og en af de garvede ønsker at få en collie herfra.

Hun arbejder også super – er helt ligeglad med omgivelser eller de andre. Vil vældig gerne lege, når der er frikvarter og tumler gerne rundt med de ældre schæferhvalpe. Men når der arbejdes, ser hun kun mig. Jeg har det “problem” at hun har en turboraket bagi som hendes mor – og vi har frikvarter inde i “hvalpegården”, som er en stor indhegning, hvor der også står et A bræt og en balancebum til agility. Når Jayme løber og leger, tæsker hun simpelthen op alle vegne – og hun flyver hen over A bræt eller balancebum, hvis ikke der står en vagt ved alle 4 steder, der kan løbes op 😀

Hun er totalt frygtløs – og hæmningsløs, og jeg elsker det <3

Prima går på LP3 hold v. Roskilde, og det er dælme god træning. Jeg er meget begejstret. For hver uge, rykker vi nærmere og nærmere på målet. Der er efterhånden flueben ved de fleste øvelser. Det tog mig næsten 1 år at lære Fanny cirkusøvelsen – eller exercise 8, som de andre lidt pænere omtaler den ). Prima kan bare – alt det der med at løbe, lave stop – og sendes til højre/venstre – jamen, hvad er problemet, siger hun.

Til gengæld har jeg nu brugt 4 uger på at finpudse stå, sit og dæk under gang – hvilket hun faktisk kan. Men er hun lidt for speeded hører hun ikke ordentligt efter og tager bare den position hun lige føler for. Jeg har løst det ved blot at ændre stemmeføring til meget mere lavmælt og neutralt. Så det er mig, der har en opgave der med ikke at være for kæk.

Jeg har også brugt tid på at hun skal sidde i sit-øvelsen med 2 pote-targets. For hun er slem til at sidde og steppe lidt med benene, og det er noget kuk. Giver uro – og næste step er at rejse sig eller lign. ( skete jo til prøve sidst ), så hun skal være bevidst om at holde de poter på jorden 😀 Det går også ganske forrygende.

Men vigtigst – det er super skægt <3 Jeg har nu meldt hende til nogle prøver, og så får vi trænet rigtig godt.

Fanny har jeg trænet lidt rally med, men lige pt er hun primært følgeskab for Ginny, Icha og Molly, som jeg giver nogle lange skovture. Efter sådan en tur, træner jeg så de 2 andre – Fanny ikke, for hun er brugt så rigeligt.

Men det kommer nok. Rally trækker ikke så meget lige pt. Jeg tænker det er ok – variation er godt, og lige nu er det LP som er sjovt.

Jayme træner jeg faktisk også mest LP med – og en anelse spor. Lidt tricks hist og pist………..men LP er 1.prioritet.

Her har hun styr på fremsendelse på 10 m afstand – til hoolahopring. Normalt tyrer jeg et stk. legetøj hen over hovedet på dem lige efter de har indtaget “stå” – men hun skifter tænder helt vildt nu, og i den periode med rokketænder all over, kan det give ubehagelige oplevelser med legetøj og trækkeri osv

https://youtu.be/nWtbtN8LaOQ

Et par gode lufteture med hundene ( de unge ud og løbe – de ældre på skovtur ). Sidstnævnte foregik i den lokale skov 150 m fra mit hjem, til lyden af bimlende kirkeklokker ( kirken ligger også et par hundrede m væk – bare den anden retning af skoven ). Så meget lyd og gang i den, har der ikke været længe på min lille spot her på Amager. Normalt ser jeg flyene lette kontinuerligt fra mit køkkenvindue, og lyden af dem er vanlig baggrundskulisse. Men ingen fly flyver disse uger – og her er bare stille. Luften føles så også mere frisk, så det er klart en god ting, udsprunget af noget dårligt.

Ingen påskefrokoster her, men min datter var forbi for et par dage siden, og så hyggede vi os med en god frokost – og en kage, jeg havde drømt om at lave et par år, blev en realitet.


Kagen hedder “Black Magic” – og den levede op til navnet.

Som nævnt bød sidste søndag på en udflugt. Dobby var 15 uger, og måtte flytte til Sverige – men pt er det ikke muligt for ejerne at kunne ind i DK. Jeg undersøgte sagen, og jeg burde kunne køre til Sverige og hjem igen. Det skulle forsøges – og det gik super fint. Ingen problemer overhovedet.

Men det var en meget mærkelig følelse hjemad, at være den absolut eneste bil, der kørte på Øresundsbroen. Jeg har været over mange gange tidligere – der plejer at være fyldt godt op. Det gav den følelse af, at jeg måske havde misset noget info om broen var styrtet sammen længere henne, og det vidste alle andre end mig 😀 Min datter tog med, som afbræk fra at sidde 24/7 på et kollegieværelse, og det var en super hyggelig tur. Hun tog dette billede af os alene på broen :



Man blev så ledt af motorvejen, efter at have kørt en masse slalom mellem nogle kegler ( hurra for rally-træning ), og ned af en rampe, og gennem et par telte, med massivt opbud af politi. De så vores pas, ønskede os god tur – og det var det.

Nu bor Dobby i Sverige og er allerede faldet super godt til. Som tidl. nævnt har de en meget aktiv instagram-profil med deres collie-liv ( roughcollie_madness ), og der er daglige ( super ) billeder af Dobby og storebror Neville, som leger sammen, er på udflugter og har en fest. Dejligt – for det er svært at sige farvel til en hvalp på 15 uger. Men han er landet i et fantastisk collie-hjem.

Nu er Jayme alene tilbage på skansen, og den seneste uge har frigivet mere tid og overskud for mig til at træne med hende og de andre. Jayme er mega meget PÅ, lærer SÅ hurtigt og har et tempo, som siger spar to. Det bliver uden tvivl sjovt! Jeg glæder mig hver dag til at skulle ud og “pille i det”med hende <3

Prima er også i fuld gang – og jeg har besluttet vi træner op til LP3 nu. Jeg er nødt til at vælge – vi kan ikke træne brugsarbejde, LP, rally, færdighedsprøver osv seriøst på en gang. Vi må vælge projekter ud, og gå målrettet efter det. Når det er overstået, kan vi nuppe det næste. LP3 er planen nu, for jeg nåede lige at få den aha-oplevelse til LP2 prøven i okt, at “Hold nu kæft” – brugsarbejdet er SJOVT og FEDT ( og vi har også masser af planer der stadig ), men det her er bare hjemmebane og det jeg brænder for.

Vi var få points fra 1.præmie, med 0 i sit – efter 1 måneds træning i programet. Så nu, hvor tiden er til det, er vi startet op i LP3. Så skal vi bare have nuppet en prøve i LP2 og få oprykningen, så kan vi komme i gang med det sjove. LP3 ER bare den sjoveste klasse – især, når man har en lille løbehund som Prima.

Jeg har jo også arbejdet med den i et par år med Fanny de sdiste år, og hun blev mega stærk i det hele ( et indbrud medførte så afstands-øvelserne blev svære, men det er anden snak ). Så jeg har klassen under huden.

Vi kan sætte flueben ved i al fald 3-4 færdige øvelser nu, som hun er mega stabil i – og delmomenterne i cirkus-øvelsen begynder også at sidde.

Hun arbejder FANTASTISK. Det bliver tæske sjovt, det her!

I går trænede jeg først med Jayme, så med Prima – og så hentede jeg Fanny for at træne rally champion med hende. Fanny arbejder godt, er PÅ og har super følge. Hun vil gerne lege – og har altid haft mere drift og tempo end f.eks Donna. Lige pludselig føltes hun “tung” efter de 2 andre havde været på 🙂 De er bare en helt anden type hund – meget mere border collie, end collie i tempoet. Både i hovedet og benene. Så man skal være ninja som fører for at få forstærket rigtigt, og til gengæld mega rolig i fremtoning.

Der ligner Jayme godt nok mor – men hun har farmor Donnas vilje, hvor Prima er blødere.

Det ser ud til DK så småt begynder at åbne mere op nu. Der kommer nok til at gå lang tid endnu, inden prøver m.m. kommer i gang, men bare det at træningen starter, glæder jeg mig MEGA til. For lige nu er jeg et sted, hvor det er sk…… skægt at bruge en masse energi på det, og så er det rart at komme ud og prøve det af og få feed back.

Kayleigh skulle have været til MB her primo maj – den er aflyst. Hun bliver 2 år i juli, og det skulle jo gerne nåes inden. DKK har dog meldt ud, at de hunde, som bliver 2 år her i den lukkede periode, får lov at tælle med i race-gennemsnittet alligevel, så det glæder mig. En udstilling mangler hun også, men så er hun også ved at være voksen 🙂

Nu er der dømt havearbejde og drivhus-nusning. En lille køretur i eftermiddag og så træning sidst på dagen. Det er en dag lige efter mit hoved 🙂

Hov – I skal de også lige se nogle af mine nye liner 🙂 Lavet af Lunas ejer, som har fundet en hobby i at fremstille liner af fedtlæder. Jeg har bestilt i lige den rigtige længde ift FVF/rally + alm. dressurliner til gåture. Bedste liner jeg nogen sinde har haft.

Jayme er pink, Prima rød og Fanny orange 🙂



Donna – og hendes søstre Luna og Sweety blev i øvrigt 12½ år her d. 8.april.

Det fejrede vi herhjemme med kæmpe kødben til hele flokken. Det er værd at fejre!! Donna er frisk, og hopper stadig selv ud/ind af bilen og går gerne 5 km ture. Så det er jeg meget taknemmlig for!

Stort tillykke til søstrene også!


Donna – 12½ år……….

Det er absurd, det er svært at finde tid til at skrive indlæg her, når jeg faktisk bare går hjemme og ikke skal noget. Men tiden flyver af sted alligevel.

Jeg har sået en masse tomater i år, og også en masse frø fra diverse blomster, hvor jeg selv har høstet frøene i efteråret. Det bruger jeg en del tid på at passe, og der er ikke meget som er så beroligende som at nusse med planter og at se noget gro.

Hovedrengøring har jeg også gang i – en zone grundigt hver dag.

Hundene får selvfølgelig også en masse tid. Gode, lange ture – og lidt træning også. Det kan være svært at tage sig sammen til at træne, når der ikke venter deadlines, hvor noget skal afleveres. Men i løbet af ugen startede jeg på lille bitte hold ( vi var 3 ) med Prima, målrettet LP3.

Det føles forsvarligt – vi er i frisk luft – og med 4-5 m til hinanden. Og hvor var det fedt!!! Jeg har fået trænet lidt med Prima igen op mod dette, og hun rykker super flot nu. Vi fik også meget ros – jeg fik også at vide, hun godt nok ikke er en typisk collie 🙂 Nope – det er hun ikke. Hendes væsen, sind og tempo minder mest om en border colllie – med de udfordringer det også kan give. Ting skal gentages mange gange, for at stabiliseres og det er vigtigt at ramme rette modus, hvor hun ikke kører for stærkt i hovedet. Men jeg synes vi begynder at få styr på det.

Hendes hvalpe har alle arvet disse træk i mere eller mindre grad, og der er begejstrede tilbagemeldinger fra de træningsvante. Jeg er også fan – og stadig meget glad over jeg fik lov at købe Prima dengang.

Lige pt er der 7 hunde herhjemme. Dobby venter på at komme til Sverige, hvilket vi satser på han kommer i dag. Ejerne kan ikke hente ham, så nu prøver jeg at køre ham derover. Laddies ene ejer er politimand, og arbejder netop ved grænsen – og siger at det ikke burde være et problem. Så det satser jeg på. Hvor nogen sikkert synes det ville være en spændende mission, er det dog udenfor min komfortzone. Men selvfølgelig skal han forenes med sine ejere, så deres liv sammen kan begynde. Det vil jeg gerne gøre alt for kan ske.

I løbet af ugen bankede det også på døren – udenfor stod en svensk mand, der dog talte rigtig fint dansk. Han havde en kæmpe kurv fra italiensk supermarked fyldt med alskens gode sager til mig. Det var fra Dobbys ejere, og deres ven her, som bor i DK – var “hyret” til at komme forbi med det. Som tak for jeg passede så godt på Dobby. Wow – i disse trælse tider, var det en virkelig super fantastisk overraskelse <3

Og trælse tider – det er det. Jeg har projekter, Jeg passer have, hus og hunde – jeg holder mig for mig selv, og ser ingen – og handler kun 2 gange om ugen, for at minimere kontakt. Men hvor er det træls :/ Og i mine mismodige øjeblikke, kan jeg ikke få øje på, hvornår det slutter igen.

Mange skriver, nu skal vi holde os for os selv – så DK kan åbnes igen. Jamen – det lader sig jo ikke gøre ?? Vi kan ikke vinde over Covid-19 eller få sultet den ud. Den kører – og pt kører den langsomt. Den venter bare – når der åbnes op igen, sættes tempoet op. Den stopper ikke, før mindst 60 % af befolkningen har haft den – eller der er en vaccine. Vi er 5, 6 mill mennesker i DK. Dvs 3.360.000 mennesker skal have været igennem Covid-19, før vi har, hvad man kalder flokimmunitet. Indtil da vil risikoen for epidemi ligge der og lure.

Der er meget, meget langt igen, inden det antal er smittede – også selv om vi har mørketal. Øvelsen lige nu er at få nedbragt smitten – og få standset op. Super fornuftigt, for sygehusene skal kunne følge med – men hvad så ?

Jeg er bange for, vi bare skubber det foran os – for DK kan jo ikke holdes lukket ned de næste 3 år, mens 3,36 mill mennesker smittes i det tempo vi har nu.

Jeg er bange for fremtiden – og hvad det gør ved os mennesker. Jeg er også bange for at blive syg, og endnu mere at nogle mere sårbare i min omgangskreds bliver det. Det at gå og vente på noget, men ikke ved hver er – det synes jeg er træls.

Der er “kun” 161 mennesker døde pt i DK – men 2 af dem, er vores gode bekendtes nærmeste pårørende. Så kommer det tæt på :/ Den ene kender jeg ikke alderen på – en ægtefælle til en hundeven. Den anden var kun 61.

Kunne man dog bare vide, at 01.01.2021 – så var det slut. Det ville være rart -det at gå og vente……….og ikke vide på hvad………..synes jeg trækker tænder ud.

Nu venter stranden og skoven. Udover Dobby,så er Joy her også. Hun har været her et par dage, fordi et ældre flokmedlem skulle steriliseres – og så er det rart der ikke hopper en lille turbokanin rundt i hovedet på hende. Det første narkoseramte døgn, er det rart at få lidt ro.

De 3 søskende har haft totalt party – og i går var Laddie også forbi og få klippet negle. Så var der leg ude på pladsen bagved. Jeg har lagt en masse billeder ind i galleriet.

Det er mærkelige tider, vi lever i – og det er kommet lige pludseligt.

Jeg indrømmer gerne, jeg synes det er utrygt med covid-19. Jeg er ikke så bange på egne vegne, men der er en del mennesker omkring mig, der helst ikke skulle have den. Jeg har så også nogle hunde, der er afhængige af jeg kan komme ud med dem hver dag osv – så en uge sengeliggende med feber vil jeg også gerne selv undgå.

Så vi lever en meget stille tilværelse herhjemme pt. Min søn har sabbatår, inden han starter på universitetet næste år, og arbejder pt for større tele-selskab. Han har fået udstyr hjem, og kan gøre det hjemmefra. Jeg har aflyst alt jeg ellers laver – hundetræning, hundevask osv

Vi vågner tidligt ( læs : hvalpene gør 😉 ) og ca. kl. 7 står vi på stranden til gåtur. Hvalpe, Fanny og Prima. Vi har det stort set for os selv derude – af og til ser vi lige en menneskeskikkelse 100 m væk, men that´s it. Så tuller vi rundt der – og så hjem og tage de gamle vovser i skoven. Der møder vi aldrig nogen. Så er det fodrings og kaffetid – og så står resten af dagen på praktiske gøremål i hjemmet. Evt lidt hundetræning hen på eftermiddagen – og så aftentur – og det var den dag. Dagene ligner hinanden – og det er rent ud sagt noget kedeligt, men det må til.

Jeg er glad for jeg har nået at være rundt og socialisere en masse med hvalpene – de skal nok klare sig. Jeg har endnu ikke fundet noget at udsætte dem for, som de syntes var overvældende – alt er bare party og spændende, så tænker de klarer nogle stille uger. Men JEG kunne nu godt tænke mig at lave flere forskellige ting med dem.

De blev re-vaccineret i fredags. 12 uger vaccine + rabies. Så skal der gå 3 uger, og så må Dobby flytte til Sverige. Som tidligere skrevet, har hans ejere ( og primært farmand ) været og besøge ham rigtigt meget. I perioder stort set hver dag. Anders og jeg kørte også til dyrlægen sammen og fik hvalpene vaccinerede ( og hvalpene var fine – masser af ros fra Nina <3 ).

Anders nåede lige at smutte over broen lørdag 11.30 – kl. 12.00 lukkede grænserne. Men han nåede hvalpetræning og nogle timer sammen med Dobby her – derefter er det simpelthen 3 uger uden samvær med Dobby.

Det skærer i hjertet :/ De er jo blevet SÅ glade for ham – og har været så meget sammen med ham som overhovedet muligt, og så er det bare “cut”. De kan ikke engang hente ham, når han bliver 15 uger. Jeg HÅBER jeg til den tid kan køre over broen, og så aflevere ham derovre, så de kan få deres hund. Der har været lidt forskellige meldinger de sidste dage – først at det kunne man godt. Så – at det kunne man i princippet godt, men skulle i 14 dages karantæne hjemme igen. Det er jo ingen option – jeg er nødt til at kunne komme ud og lufte mine hunde.

Fik en supersød besked fra svensk opdrætter, som arbejder på færgerne DK/Sverige – og tilbød nogle af “gutterne” kunne tage ham med over, hvis alt andet brændte på. Vi må se……….Super med en plan B – og plan C er der også. Kommer der et udgangsforbud i DK, er der nok ikke så meget at gøre :/ Det tror jeg desværre kunne blive en realitet. Tiden pt er en øvelse i at tage en dag ad gangen – ingen ved hvad morgendagen bringer………. Det er det eneste, man kan regne med pt.

Men det går godt med hundene her, og jeg har indledt havesæsonen 2020. Jeg har sået tomater, forskellige blomster, auberginer, peberfrugter osv . Et hjørne af stuen er fyldt med potter, spirer, varmekasser osv. Det ser ud til at blive en del mere omfattende end sidste år, som ellers var heftigt. Jeg ELSKER det <3

Der er også mange fine tilbagemeldinger på hvalpene. De har det godt og ejerne er SÅ glade. Der postes masser af billeder, videoer m.m. hele tiden. En del kommer i galleriet her hen ad vejen. Jeg synes Jayme udvikler sig hamrende godt – også arbejdsmæssigt. Hun har Donnas “hjerne” og vilje – og Primas tempo. Hun er ÛBER lækker, synes jeg – og synes ikke tidligere jeg har haft en hvalp, der i grad sparkede r….. I går kom så en video fra Finland – og HOLD da op, de er kommet langt. Det var lige en kæbe, der ramte gulvet her i førerbunkeren…….Jeg bøjer mig i støvet.

Jaymes elefant er på plads – og “rundt om pind”, Twist på kun verbal kommando, fremsendelse til hoolahopring og et super følge allerede. Hun elsker at arbejde. Også så meget der af og til lige kommer et glædeshop 😀

Se her : https://jkuld.lapinette.dk/#share?id=8818680b-4410-4607-bff8-d6da5bcfb96e

Det er spændende med en masse nye venner i Finland – og følge dem. MEGA lærerigt og inspirerende. Jah – og har en del tyske og svenske i forvejen. Det er sundt, mærker jeg – at komme lidt ud af andedammen her i DK.

I april starter jeg LP træning med Prima – vi mangler en færdselsprøve, og den tror jeg ret let vi få nuppet her i 2020. Alle problemer med dæk er nu helt væk, efter hendes tarm er kommet på plads og hun har fået hvalpe ( og tænkt på noget andet ). Så går vi i gang med at arbejde på at komme i LP3. Jo længere op i klasserne med Prima, desto lettere vil hun få det. Hun ELSKER løbeøvelser og alt med tempo, så tænker LP3 er lige hende 🙂

Havde satset på en LP2 her i forsommeren – men jeg tænker alt nok bliver lagt ned flere mdr frem :/

Her et billede af flokkens grand old Lady………..verdens bedste Donna, som bliver 12½ her primo april.

Så er der frokostpause, efter fuldt drøn på siden kl. 7. Hvalpene sover stort set igennem nu – jeg er nogle nætter oppe ca. 5 og have dem ude. Andre gange sover de til kl.6 – 6.30 – og så står vi op der.

Morgenluftning kræver en plan. 2 hvalpe med partyyyyyy, som dog ikke må gå alt for langt. Prima og Fanny med drøn på – men Fanny nu i løbetid. Donna og Casey kan godt gå langt, men de snuser en masse og har bestemt ikke så travlt som de yngre. Så der skal laves en plan.

Nogle gange kommer de små ud på egen tur rundt til steder med udfordringer ( bycenter, Dragør by osv ) – og så får de 4 store tur bagefter til stranden. Andre gange er det 2 hvalpe + Fanny/Prima til stranden – og så får de 2 gamle deres egen tur. Det har så også været til stranden de sidste dage, for nu er der kommet ramsløg i skoven lige op ad – og vi elsker ramsløgspesto herhjemme. Der ryger betragtelige mængder af det løbende. Det bliver plukket på tur med de gamle.

Dobbys svenske familie er en klasse for sig selv. De er og hente ham stort set hver dag – og lave ting med ham. Jeg er mega imponeret. Sidste uge var det 5 dage ud af 7. Eller det endte vist med 6 – for en af fridagene endte det alligevel med Anders kom og lånte ham + balje og pind, for at kunne træne til hvalpeholdet.

Tjek evt deres instagram-profil – der opdateres livligt med billeder og små videoer. En fornøjelse at følge – og ikke bare for mig. De har mange følgere. Dobby bliver en insta-hund 😀 Jeg er også imponeret af de billeder de kan tage med deres tlf – WOW. Søg på roughcollie_madness

Det er en fornøjelse at følge med over hele linien – super dedikerede ejere, og masser af updates hele tiden til kennelmor. Me like <3

Jeg hugger billeder sådan lidt hist og pist – og smider i deres foto-album i galleriet 🙂 Jeg har fået lov 😀

Hverdagen kører igen – og træningen er startet. Jeg har været af sted nogle gange med Jayme og også Prima. Det bliver et heftigt forår, hvor jeg er meldt på en del hold. Men det føles rart, efter at have holdt totalt pause gennem hele barselsperioden.

Jeg har været spændt på om det havde ændret noget i Prima at være blevet mor. Modnet hende måske……….eller (?) Hun er totalt den samme – ingen ændring der. Mega intens, alt foregår med 180 i timen – og er der fristelser på banen i form af f.eks gåselo.., så ryger hjernen totalt. Hun er SYG med alt spiseligt – og det har hvalpene arvet 🙂

Eneste ændring er, at nu har hun ingen problemer med at ligge i dæk. Den var ellers forhekset tidligere – hvor det så viste sig hun havde gået med en tarm i klemme rigtigt længe. Måske altid. Det blev opereret på plads – men stadig nølede hun ved at ligge i dæk. Klart nok – hun har oplevet det har gjort ondt rigtigt mange gange, og det husker kroppen. En god lang pause,hvor hun har lavet noget HELT andet, har fjernet den kodning – og nu er der ingen problemer. Det var, hvad jeg håbede på. Jeg har ofte erfaret, at hvis noget driller, eller hundene har nogle kedelige oplevelser – så er det bedste man kan gøre at hive stikket totalt i lang periode, og lave noget andet. Når man så vender retur, er situationen en helt anden.

Det var det samme efter vi havde indbrud og Fanny var udsat for overgreb af en eller anden slags. Derefter trak hun sig/reagerede på især høje mænd. Det oplevede jeg også til prøver – bl.a. reagerede hun på Knud, som hun har kendt og været glad for siden hun var helt lille. Men sådan er traumer jo – de er ikke rationelle. Jeg kender det fra mig selv.

Så stikket ud 1 lille års tid – og så startede vi igen, og nu var det gledet ud af bevidstheden.

Jeg tænker det er det samme med Prima og hendes oplevelse sikkert mange gange med at dæk gjorde ondt. Lang periode uden den oplevelse er selvhelende. Man ribber ikke op i “såret”. Gør man det, tager det langt længere tid.

Prima har en fest med sine 2 hvalpe – og man skulle tro der var tale om 3 hvalpe. De vælter hus og have mange gange dagligt. Det er godt for hende Jayme bliver her – for de kører totalt på samme level – nok sådan et særligt madness-et 😀

Dobby er lige afleveret af ejer,og nu tæsker de rundt og leger alle 3. De burde i den grad være trætte!!! Men nu venter jeg på de sover,og så skal dagens ærinder klares.


Z…………………..Z…………………Z……………….

Så må jeg hellere prøve at samle op her. Ikke den nemmeste opgave, for der er løbet meget vand i stranden siden sidst.

Well – 5 hvalpe er nu flyttede hjemmefra. Det bliver ikke nemmere, jo ældre jeg bliver. Det er knaldhårdt. Først er der al planlægningen, så forhåbning om tæven er drægtig. Så skal drægtigheden gå godt, den nervepirrende fødsel – og så 8 uger stort set uden søvn, og hvor jeg knokler i døgndrift. Jeg er meget på – fra de er 5 uger står jeg op flere gange om natten for at lukke dem ud. De er som regel renlige fra de er 5 uger – det er disse hvalpe også blevet. Mangel på søvn, mange gæster, esktremt meget rengøring – men det hele båret frem af omsorg og kærlighed for/til de små. Og vupti – så skal man give slip.

Jeg har igen været heldig, at der stod nogle super hjem klar til at tage imod.

I 11. time ventede øjenlysning og sundhedsundersøgelse. Også altid spændende. Sundheden var fin på dem alle, og alle hannernes sten var faldet ned. 3 var fri på øjnene, 1 havde let CRD, 3 let CRD grænsende mod middel. En af disse havde en “plet” – noget det lignede en niveauforskel i øjet, som MÅSKE kunne være et colobom. Det kunne også være pigment – han var ikke sikker. Diagnosen blev “muligvis colobom” – han var dog ganske sikker det ingen betydning havde for hvalpens syn. Dette fik dog imidlertidig den tiltænkte nye ejer til at springe fra. Jeg havde 3 hold skuffede mennesker, der var kede af der ingen hvalp var til dem – og det første hold af dem, blev så tilbudt hvalpen her. De var ikke bekymrede over den plet overhovedet, og sprang til. En rigtig dejlig familie, som jeg var ked af ikke at kunne tilbyde en hvalp – så det endte alligevel godt for dem.

Planen var at parre Icha, når hun kom i løb – men det kom hun allerede for nu ca. 14 dage siden, og dvs jeg skulle til Sverige og parre hende samtidig med jeg skulle have de her hvalpe sendt godt af det. Det duer ikke – og i hele taget tror jeg en pause er godt nu til at lave lidt andet. Så det er skubbet til næste løbetid til efteråret.

Galleriet med J kuldet bliver nu opdateret med billeder fra de nye hjem. Hver hvalp får en mappe. Det er et nyt lay-out, der er trukket ned over hovedet her – men vælger man “samlinger”i øverste venstre hjørne, kommer mapperne frem.

Jayme bliver her hos mig – og jeg er aldeles begejstret for hende. Jeg havde hende til træning i lørdags i schæferklubben. Absolut mindste og yngste på holdet, hvor de fleste andre er schæfere på 5-6 mdr. Hun var mega-sej. Vi slalom om de andre, om pinde, lavede indkald og tandvisning. Træneren var helt vild med hende. Satte sig hele tiden ned til hende ” Neeej, hvor er hun fin” – og så ” HOLD da op, hvor er hun dygtig – er hun ikke kun 8 uger ?? “Æh tjoh – 9 i morgen”. “Jamen altså – jeg er SÅ imponeret. Sikke et fokus og kontakt.”

Jep – hun er sgu go´! Hun har Primas byttedrift og tempo – og måske endda mere end det. Også hendes stærke mentalitet og totalt cool adfærd. Der ligger 200 m skydebaner lige op ad – Jayme var iskold – eller døv. Hun ligner Donna af udseende – og har hendes ekstreme fokus. Jeg må indrømme jeg havde en klump i halsen, da jeg kørte hjem – Donna er 12½ år nu, og vores tid sammen går den gale vej. Tænk, så at få sådan en lille kopi her – i en opdateret version med nogle ekstra pakker lagt i.

Joy bor hos Marieanne, som også er meget begejstret – både omkring indlæring og mentalt. Derfel hos Lone – som har samme lovord.

Jackie er flyttet til Gørlev, til gode venner af Sheebas ejere. De har lært Sheeba godt at kende – og ville også gerne have “sådan en”. Det har de nu – og bor 5 km fra Joy, så første playdate har allerede været en realitet. Sikke en gave for sådan et par søskende.

Laddie i Hørsholm hos et par, som altid har haft collie/collieblandinger. De har altid trænet i politihundeforeningen, da Kim er politimand. Det glæder jeg mig til at følge – og han kommer også til træning hos mig! <3 . Det gør Joy i øvrigt også – og Dobby.

Dobby skal flytte til Sverige. Han skal bare være 15 uger først. Men når bjerget ikke kan komme til Mohammad, såeh……… kan hans nye familie komme rigtigt meget til DK og låne ham inden da.

Dobby skal bo hos Anders og Helen. Anders er komponist/musiker og arbejder meget i hele Norden – og også i DK rundt på teatrene. Lige pt er han f.eks i København – så i dag kom han forbi og lånte Dobby et par timer. Så var de ude og besøge en ven, som også har 2 hunde – og familiens anden collie Neville på 8 var også med. Han er meget tit med, når Anders rejser rundt på teatrene. Han har skrevet ind i kontrakterne han skal have hotelværelse, hvor man må have hund med. Det synes jeg er cool 😀 Der arbejdes pt på at låne en lejlighed her i Kbh, hvor de kan bo med Dobby i nogle uger inden de skelsættende 15 uger.

Hvis man er på instagram, kan deres collieliv følges på roughcollie_madness . Hele familien opdaterer den profil – også deres voksne børn, som af og til passer collierne. Et fælles projekt.

Jazzmin fløj til Finland i går. Hendes ejer Britta ankom med fly ved 8 tiden om morgenen, og kl. 16 fløj de retur. Vi havde en hyggelig dag sammen med gåture med både hvalpe og voksne, træning og masser af snak. Britta og hendes søster er blandt den hårde kerne af finske hundeførere, der træner bruks med deres collie. Meget dygtige begge to – og jeg glæder mig til at følge med. Det var hårdt at vinke farvel til lille Jazzmin ved rulletrappen i lufthavnen. Fantastisk at få billeder og videoer i dag af en glad lille hoppebold, der bare tæsker rundt og har en fest i sit nye hjem og land. Også video fra lufthavnen, hvor hun glad render i forvejen i fleksline mellem vogne, kufferter og alm. kaos.

Så nu er Jayme, de 4 “gamle” – og Dobby tilbage her. Hvalpegården er fjernet, og hverdagen begynder at ligne noget normalt igen. Men hvor vil jeg glæde mig til at følge de små – det her kuld har været en drøm af lave i mange år, og de mere end lever op til forventningerne indtil nu.

Som altid er vi i gang med socialiserings-skemaet – og konkurrencen om flest krydser. I love it! Hvalpekøbere med humor – me like! Der er gået inflation i punktet “gravko” 😀 Den er også sjov, når man skimmer skemaet – at der ståren grav ko og blomstrer der 🙂 For år tilbage satte en hvalpekøber kryds og postede et billede, hvor hvalpen STOD på gravkoen.

Den er overgået nu. Lone overtalte en stakkels sagsløs gravkofører til at tage Derfel på skødet – og så var der video, hvor han kørte gravko. Jeg smågriner stadig i skægget over det. Næste dag var Marieanne ude og finde en gravko – og video af det.

I dag postede en 3.så video af en vicevært taget som gidsel i vores socialiseringsshow. Han fik en hvalp på skødet i sin havetraktor.

Jamen altså – sikke en fest. Og hvordan skal Jayme og jeg overgå det ??

Hvis nogen derude har noget sjovt og vildt på hjul, som hun kan få lov at styre – så sig venligst til! Tak!

Herunder playdate mellem Jackie og Joy. Foto : Marieanne Larsen – tak for det <3

Jeg sidder her med morgenkaffen, og venter på 7 små vovser får leget færdigt. Så putter de sig nemlig til formiddagslur, og jeg kan komme på stranden med de store.

Vi har været igennem en drøj omgang – nok mest for mig. Det startede den weekend de blev 5 uger ( lidt over 1 uge siden ).

2 stk fik dårlig mave. Det var ikke DÅRLIGT-dårlig, men grødet – og de skulle ofte ud. De var allerede helt renlige v. 5 uger, men det betød så ofte de stod ved døren og piv piv, og så måtte de ud.

Dvs – farvel, nattesøvn. Jeg var oppe en gang hver 1½- time ca – natten igen. Så var jeg vågen ½ time – og så gik der 1-1½ time igen, og så forfra.

Det var 2½ døgn på den måde – så havde de det godt igen. Men så kom de næste 2……Og sådan har det kørt slag i slag en uge. De har været friske,glade og spist flot. Jeg har brugt ca 600 kr på zoolac – som vist ikke gjorde den store forskel, men sådan nogle små nogen skal ikke have det sådan jo.

Jeg lurede på om det var noget de havde spist, men mønstret tyder på noget virus – når detsådan vandrer. Alle gæster har fået håndsprit ved indgangen, og skoene har stået udenfor. Mine lufteture med de store er lagt ud øde steder. Men det er nok svært at garantere sig 100 %. De store har intet fejlet.

Men nu er alle friske – og sikke noget party de kan lave. De går over alt her – hvalpegården står åben nu. Alle de store hunde er søde og rare og så kan hvalpene lige så godt få lov at være hvor de vil. I aftes havde de det vildeste party. Jeg har 2 tunneller i haven – og de tæskede rundt i dem og bare rundt og rundt og rundt…………Jeg har aldrig haft hvalpe, der løb så meget og så elegant i den alder.

Her har været mange gæster forbi – dagligt er her besøg. Det er rigtig fint og de små eeeeeelsker gæster. Det gør de store også 😀

Deres kaldenavne er i øvrigt på plads – det bliver : Jayme, Joy, Jazzmin/Jasmin, Laddie, Jackie, Derfel og Yankee. Der er nogle mennesker der synes tiden går langsomt pt 🙂

Som skrevet tidl. er jeg blevet kimet ned af mennesker, der ønskede en hvalp efter mentalbeskrevne forældre. Der har også været en masse forbi og kigge – også selv om hvalpene var solgt. Jeg viser gerne frem her. Jeg hører jo ofte “i byen” at nogen har travlt med at snakke om, at hundene her kravler på væggene – så det er jo fantastisk dejligt at vise venlige, imødekommende hunde frem – som lægger sig og sover, straks folk har sat sig hos enten hvalpe eller med kaffen. Mange har hørt den “snak” – og er meget imponerede over den ro hundene har her – og igen må jeg forklare, at stress er ganske uønsket, når man vil træne med sin hund. De MÅ have en god slukknap. For hvis de hele tiden bruger energi på alt muligt ligegyldigt, så kan de ikke arbejde, når de skal.

Ofte er “kritikken” – eller de mindre venlige ord – også fremsat af folk, der aldrig har mødt hundene her.

Konkret har det betydet nok hele mit næste kuld også er forudbestilt. Der er et stort behov for collier efter mentalbeskrevne forældre, hvor der er vis form for tryghed omkring der bliver arbejdet med mentaliteten -og nervøse, reserverede, bange collier ikke er ønsket.

Der er mangel på sådanne colliehvalpe – efter forældre der ikke nødvendigvis har det arbejdsdrive, jeg også går efter her. Jeg håber nogen kaster sig over opgaven!

Mentalitet er en varm kartoffel. Der er i går udkommet en kæmpe rapport ( 74 sider ) i Sverige. Jeg har tygget mig igennem første tredjedel nu. Der har længe været fokus derovre, og mentalbeskrivelser været et krav, for at hundene kunne komme i avl. Så skulle en sådan være gennemført. Det betyder at gennem årene har mere end 5000 collier være igennem. Herhjemme er samme tal knap 100.

De har dermed en masse statistisk materiale at arbejde med, og det er ikke opløftende. Collien er den mentalt ringeste race af alle racerne under Svensk Brugshunde Klub. Mest bange, dårligste afreaktioner, mest reserveret og mest skudræd – og meget tilbage at ønske, had angår nysgerrighed.

Det har ført til Svensk Kennel Klub har lavet en række tiltag – bl.a. et mentalindeks for collierne, så man kan se hele slægtsbilledet i en potentiel avlshund. Over 100 er bedre end gennemsnittet – lige som vi har med HD herhjemme.

I 2018 blev der lavet 5 kuld ( KUN 5 ), hvor hvalpene lå med indeks over 100. Fra et af de kuld importerede jeg i fællesskab med gode venner Kayleigh – som skal i avl her i huset næste år.

Der har været store problemer med opdrætterne var ligeglade med de værktøjer de fik ( eller en stor del af opdrætterne ), og fortsatte som de selv ville ud fra egne kriterier. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe for at søge at gøre noget ved det – med et mål om mentalt bedre collier – og den rapport er et skridt på vejen. Ligesom indeks var.

Jeg elsker den grundighed – og stræben efter fakta. Det er seriøst!!

Den er ikke just opløftende – flere ting går stadig gale vej – men det er positivt man får taget fat om den varme kartoffel.

Der er indhentet udtalelser fra andre lande, hvordan de ser colliens mentalitet – herunder også DK. Det er i særdelshed ikke særligt opløftende.

Der står følgende : ” I Danmark beskrivs en splittring, där en del uppfödare anser att det inte finns några problem, medan andra menar att det finns problem med bristande avreaktioner och brist på nyfikenhet. Rasklubben i Danmark avvisar dock tanken att mentaliteten är ett särskilt
problemområde inom rasen, och vill ha bort fokus på mentalitet ur SRD “

Det er korrekt det ( ligesom i Sverige ) er meget splittet i DK. Jeg tilhører den del, der mener der er brist på nysgerrighed og afreaktioner. Men det er ikke noget jeg bare mener – det er simpelthen info fra de ca. 100 MB vi har haft i DK. Det er fakta!! Vi er et par stykker der er dykket meget ned i det her – og holder man hundenes resultater op mod ønskeprofilen, så er nysgerrigheden det som ligger længst væk det ønskede fra overhovedet. Der er meget lidt af den generelt.

Når nu svenskerne har lavet sådan et stk flot arbejde med statistikker, og info hentet ud fra de over 5000 af mentalbeskrivelser de har at arbejde med – og ud fra det danner sig billeder, så er det jo seriøst at kigge på det samme i DK. Vi har meget lidt info at arbejde med – men der er dog noget.

Men den officielle melding retur til dette flotte arbejde, er at klubben afviser at mentaliteten skulle være et særligt fokusområde – og så vil de i øvrigt gerne have taget den del væk i dommervejledingen til udstillinger, hvor dommeren bedes holde særligt øje med temperamentet.

Flot! Helt tydeligt baseret på hvad man lige synes og føler for ( og ikke med baggrund i noget objektiv fakta ), og ja – det er da sikkert også træls dommerne på udstillingerne kigger for meget på temperamentet.

Det var så lige en dag, hvor jeg syntes det var pinligt at være dansker.

De andre klubber i de andre lande nævnte forskellige ting, de synes man kunne arbejde med – men i DK har vi ingen problemer, og det der skærpede opsyn skulle væk.

Så sender jeg en kærlig tanke til de ejere af nogle collier jeg har mødt de seneste år – også ifm mit arbejde som hundetræner. Hvor hunden var så bange den ikke kunne være på pladsen. Hvor ejerne sagde de elskede hunden, men var så kede af de havde købt den – for det begrænsede deres liv voldsomt. Et sted måtte hunden være i haven, når der var gæster – for den var så presset af det, at den bed dem osv

Vi er så bange for varme kartofler i DK – og fejer dem væk og gemmer dem bort,og håber det grimme går væk. Men det gør det ikke – det ulmer hele tiden rundt omkring. Det ville være så befriende at få det på bordet – og få arbejdet med det.

Men man kan ikke ændre andre – kun sig selv, og her i huset er arbejdet for at lave bedre mentalitet mere passioneret end nogensinde!!!

– og jeg kan slet ikke følge med alle de mennesker, der gerne vil have hund på de præmisser. Jeg vil ydmygt håbe nogen flere ser mulighederne i dette derude – allermest for hundenes skyld.