Lapinettes blog

Huh, nu sker der en masse………

På den gode måde 🙂 En masse træning og spændende ting.

I aftes var sidste gang på hvalpeholdet i DCH med Prima. Så mangler der en enkekt gang, hvor hele holdet tager i svømmehallen med hundene. Det glæder jeg mig til at prøve med hende.

I sommers gik hun jo så langt ud i vandet ved stranden, hvor hun svømmede jævnligt, så hun er i al fald ikke bange for vand.

Jamen – hvad skal vi så ?

Nu har jeg fået et tlfnr til den IPO-ansvarlige derude, og så må jeg høre hvad han kan tilbyde. MEN – derudover er jeg i går blevet kontaktet og tilbudt en plads på et IPO-lydighedshold i privat regi. Det starter ondag – altså i morgen. WOW – jeg glæder mig, og jeg ved jo at træneren er super 😀 Det er hos Lea, der har startet os op i spor.

Derudover er Prima måske 1 måneds arb fra at være klar til at stille til en LP1 prøve – hvilket hun selvfølgelig stadig er for ung til, men jeg har trænet en del LP herhjemme. Delmomenter, med masser af sjov, leg og ballade. Den hund har et gudsbenådet tempo – både sådan i udførelsen, men også omkring indlæring.

3 * 5 min – så har jeg fået klikket ind hun opsamler apporten og holder den 3-4 sek i munden.

På hvalpeholdet i DCH var der for det første mange forskellige racer – det tror jeg er godt. De fik også lov at hilse – og lege i inddelte grupper til sidst ( grupperne var min ide – for der var et par små, forsigtige hvalpe, som tydeligt IKKE syntes det var sjovt at kastes i grams ). Træneren er SØD og meget lydhør over for ideer – og da jeg f.eks sagde “Jeg synes vi skal dele dem op i mindre grupper” – var det bare ” Jamen selvfølgelig – det gør vi da”.

Så det har helt igennem være en god oplevelse. Prima kan lege med dem alle – og synes det er topsjovt. Men når der arbejdes, er de luft 🙂 Me like!

Hun har lært det er ukompliceret at omgåes mange hunde af mange racer, og at de er “lige meget” når vi arbejder.

Det var lige det jeg ville med det hold. På mere konkurrence-rettede hold, står man i hvert sit hjørne og klikker 1 time. Så langt fra de andre man kan komme. Dermed bliver de andre ikke afmystificerede og med et naturligt forhold til – men noget uafklaret. Jah – det er min oplevelse i al fald 🙂 Virkeligheden til prøver er at der er hunde alle vegne, og de passerer tæt eller sidder lige ved siden af på ringsiden. Det er GODT det har været naturligt fra start af.

Jeg tror det er en af de ting, der gjorde Fanny syntes prøver var svære som ung. Det “set up” havde hun aldrig set til træning – som var på små hold og målrettet træning mod færdigheder. Jeg TROR det kan blive så seriøst og alvorligt man glemmer noget andet……… 🙂

Prima er en stjerne – og jeg hun udvikler sig fantastisk.

Det samme gør Fanny pt – hvor LP3 -brikkerne i den grad falder på plads.

Planen er hun skal parres, når hun kommer i løb – hvilket kan være når som helst. Men de glemmer ikke hvad de lærer – så vi er bestemt klar til at stille i LP3 i 2018.

Så det er bare at se at få sparet sammen – LP er DYRT, og det virkelig mange penge for mig at måtte finde. Så jeg må lægge til side nu.

Jamen, hvad er der mere gang i ? Der er mange bolde lige nu……..

Donna og Casey træner fp2 – og vi har et mål om en prøve til april. Det skal også nok nåes.

Kommende weekend finder Rallydysten sted, hvor der er rekordstort antal af collier med. 18 stk – jeg er SÅ imponeret – og SÅ glad. Der har været en fantastisk udvikling inden for racen, omkring det at “træne med sin collie”. Vi har aldrig været flere end vi er nu – og jeg elsker det miljø vi har. Der er også mange fantastisk flotte resultater……..

Der ligger instinkttests forude – d. 25. nov skal Merete og jeg op til Camilla og se hvad Isabella og Prima siger til får 🙂 d. 9 dec følger så 3 andre I søskende + Prima – og så kommer Marieanne og hendes 2 Keyloc.-hvalpe også med. De er Bobby-døtre, så det bliver også spændende at se. Jeg har jo se ham på får også – og det meste af hans familie 🙂 Det er SÅ spændende at følge linierne……….

Der er lagt op til nogle kanon dage der.

Der er også soigneringsdag forude – med I kuldet, hvor alle kommer. Så skal vi kigge på soignierng, og sikkert også noget opstart af spor + hvad vi finder på. Bliver super!!

Der kommer nogle intense mdr her, med samtlige weekends booked helt op.

Jeg elsker det! Og jeg elsker denne tid, hvor prøverne er på stand by ( tror dog vi stadig mangler en – meldte til, men har ikke fået tilbagemelding, men mon ikke vi skal med (?) ) – og tid til at nørde detaljer.

I går blev der afleveret prøver hos dyrlægen, med henblik på at teste om vi har hjerte/lungorm herhjemme. Der er mange hunde pt der testes positive, så selv om der ingen symptomer er overhovedet holder jeg meget af livrem og seler.

Nu skinner solen, kaffen er drukket – nu vil vi ud i det smukke efterårsvejr.

Her et billede fra i går……….Verdens bedste lille Prima <3

Nu er efteråret for alvor kommet – det er pt først lyst ca. kl. 8 om morgenen, og kl. 18 er det mørkt igen. Det betyder dagen er presset lidt sammen ift lufteture og træning. Jeg plejer at træne om aftenen – der er sådan en dejlig ro. Men det er ikke muligt nu.

Roen er ved at indfinde sig – efter lige en lille drage igen 🙂

Ifm en rallyprøve for nu ca 1 måned siden, var Prima med. En stor hund hoppede frem og bed hende i ryggen ( begge i snor ). Det var et chok for hende, og hun hoppede op af mig fluks og pev og pev og pev.

Jeg tjekkede hende meget grundigt igennem og kunne intet se. Umiddelbart var der heller intet at se bagefter, hvor vi så gik videre. Psykisk er der heller ikke noget at mærke – hun møder stadig andre hunde meget glad.

Men et par dage efter observerede jeg en lillebitte halsen på venstre forben. Nå, for den – så havde den store hund nok fået ramt noget, så hun havde en ømhed indeni. Oppe ved skulderbladet – det var også der hun blev bidt.

Jeg holdte hende i ro, og tænkte det nok gik over……….Det var en mærkelig halten. Nogle gange helt væk – andre gange en del mere udtalt. Der var intet mønster i, om hun var kold eller varm. Det undrede mig.

12 dage efter var det der stadig, og jeg fik oplevelsen af det nok ikke lige gik væk af sig selv, så vi tog til dyrlægen. Dyrlægen mærkede hende igennem i ryggen – meget grundigt, og fandt ingenting. Pfyha – var efterhånden blevet noget bekymret. Til gengæld gav Prima sig, da hun manipulerede nede i albuen, og hun foreslog derfor vi tog et par røntgenbilleder. Det var nok “ingenting”, men bedre at vide, end at tro. Nå, for den da – er det AD, du tænker på ? spurgte jeg…….Let tøven – og så ” Vi skal i al fald lige tjekke det IKKE er det”.

Mon jeg sov særligt godt den nat inden foto ? Nope!

Googlede rundt og læste om AD – og det kommer netop i den alder. Mange tænker “vokseværk”, men vokseværk er som sådan ret sjældent for hunde. Tværtom dækker halten i den alder ofte over mere alvorlige ting. Åha 🙁

Nå – vi mødte ind kl. 13 næste dag – fastende. Spørg lige om Prima var utilfreds med ikke at få mad ??? Jordens største madøre.

Billederne viste et par perfekte albuer, så konklusionen var det måtte være ledbånd/ligamenter og hun havde lavet et vrid. Meget sandsynligt – hun er noget vild!

Men det var da lige et par dage igen face to face med en drage.

2 dage efter foto taget, halter hun ikke mere. Hun kom på smertestillende og fik ordineret ( mere ) ro. Det smertestillende er også inflammatorisk – uanset, nu har hun gået rent i en uges tid og “hvad det nu var” er væk.

Lille hund på 5 mdr – og allerede været i narkose 2 gange pga hun har lavet uheld på sig selv. Første gang en knækket tand, hvor der opstod tandbyld – og nu et vrid i benet.

Jeg har aldrig haft sygeforsikret mine hunde – det har ikke kunnet betale sig. Nu har jeg indhentet tilbud 2 steder fra og tegner en på hende. Hun er allerede en ganske dyr dame i dyrlæge 🙂

Men ellers går det godt – og den drage er også lagt ned nu.

Jeg har gang i at træne 4 hunde pt – og det er noget af en opgave. Men også ret sjovt………

Donna og Casey træner fp2 – den skal vi kunne levere til førstkommende prøve i det nye år. Det går også fint – begge har fattet “set up” nu, som nok er den sværeste at lære dem, synes jeg. Casey er SÅ meget hurtigere til indlæring end Donna. Det betyder meget de er klikket/shapet fra små. Det er Donna ikke………Alt det der foundation, var ikke opfundet da hun var hvalp 🙂

Fanny knokler videre med LP3 og det går GODT!!

Prima træner jeg i DCH med – og det har givet den socialisering/omgang med andre hvalpe af mange forskellige racer, som jeg gerne ville have. Det har primært stået på miljøtræning og indkald. Der har været et hav af redskaber, presenning og alskens ting de skulle gå på, snurre rundt på, igennem osv………Prima er klar med tunnel til championklassen i al fald 😀 Det sidder godt og grundigt nu.

Jeg har så samtidig med stået på holdet og lavet en del af “mit eget” + jeg herhjemme træner mit eget. Hun er stort set fp1-klar – og vi er langt med LP1.

Hun er topsej til indlæring – og hvor Fanny har ladet sig distrahere meget af mennesker, hun gerne ville hilse på som yngre, så arbejder Prima, når der arbejdes. Hun er ellers helt syg for at hilse på alt og alle, men lige så snart der er en klikker i hånden, så ser hun kun mig. Der kunne springe bomber om ørerne – hun er ligeglad.

Hun er seriøst den fedeste fede lille hund, med et gudsbenådet tempo indbygget. Selv om jeg belønner meget med leg for at få tempo – så er hendes udgangspunkt i alting fuld galop. Stillingsskift – jamen, hun smækdækker uden jeg har gjort noget ekstra for det. Hun er mega intens – jeg er SÅ forelsket.

Vi har jo taget nogle sportimer – og vi træner en del spor. Hun elsker det – når sporlinen hives ned fra knagen, styrter hun til døren og piver. Det er hun også rigtigt sej til. Vi går spor på 100 – 200 m nu – med nogle gange 7-8 knæk indlagt. Jeg har endnu ikke oplevet hun ikke er landet hvor hun skulle 🙂

Der er lidt teknik, jeg stadig ønsker bedre – det første spor sjusker hun altid lidt, fordi hun er for ivrig. Så det lægger jeg stadig med en godbid i hvert fodspor, for at holde hende nede i tempo.

Nr. 2 lægger jeg godbidder med større afstand, og det går hun altid super flot. Så er hun kommet ned i rette tempo hvor alle knæk tages perfekt og det bare kører.

Der er gang i den i Lapinette-rækkerne også. Dels trænes der en del, men der er stadig flere der skal til prøve i år. Sæsonen er langt fra slut.

Forleden var Hera og Dixie ude og hyrde……..det gør de da ret godt. Her er Dixie……..og Hera bagefter…….

Og tjek så den lille her………det her gør hun mange, mange, mange gange hver dag……..Det er rigtigt meget Fanny det gå ud over, men fugle får samme tur.

Nu er hun snart 6 mdr og kan prøves på får – det bliver spændende at se 😀

Jeg er flad, træt og brugt.

Det her år er et mærkeligt år – med mange drager der har skullet slåes ihjel.

Som barn elskede jeg eventyr og bibliotekets hylder med disse blev støvsuget. Meget ofte skulle en fattig ung mand ud og slå nogle frygtindgydende, ildsprudlende drager ihjel – altid 3 – og de blev grimmere, farligere og mere frygtindgydende. Efter veloverstået dåd ventede så prinsessen og det halve kongerige.

Mange eventyr skulle jo være forfattet som symbolik på hverdagens trængsler – noget vi alle kan relatere til, tilsat mystik, fe-støv og en gevaldig belønning.

Jeg synes 2017 er en lang omgang bitchfight med drager……….og de bliver angiveligt ved.

At miste to gamle hunde er jo forventet på sin vis – men alligevel har det været drøjt. Særligt med Honey, hvor det kom så pludseligt.

Så var der Flora – hvor jeg nu har fået kopi af journalerne og af biopsien. Biopsien viste tarmbetændelse og angav der skulle tjekkes for parasitter – jah – hun havde jo været gennem en lang, opslidende omgang med giardia. Min dyrlæge har oplyst de bare i deres praksis har haft flere hunde der har udviklet kronisk tarmbetændelse efter giardia-infektion. Men det kender man åbenbart ikke til i Jylland, siden man synes der må biopsi til… Dvs åbne hunden og tage en del af tarmen ud. Den biopsi viste så det min dyrlæge havde sagt det nok var – uden at se hunden. Har jeg sagt jeg har verdens bedste dyrlæge ?? Det tror jeg nok jeg har – ellers er det på tide. Hun har stort set altid ret.

Den viste så også Flora havde pancreatitis – hvilket en blodprøve torsdag inden biopsien også viste var på vej – “begyndende pancreatitis” viste blodprøven. Alligevel vælger man ugen efter at operere og åbne hunden uden en ny blodprøve og tjekke op på hvordan pancrea har det. I mine øjne en fatal fejl.

Egen dyrlæges journal viser Flora har taget 6,5 kg på – på de 6 mdr hun har boet i Jylland. 6,5 kg på 6 mdr ???? Det er jo en helt ekstrem vægtøgning men ikke noget man nævner i journalerne, trods hun vejes hver gang og vægten skrives ind – og den støt og roligt bare banker deropad………

Flora ejede 28,5 kg ved indlæggelse i Århus – heller ikke noget de stiller spørgsmålstegn ved i deres journal. Det mener jeg også er en fatal fejl – hunden er jo ekstremt overvægtig. Søster Fanny her er større end Flora var – og vejer 21,6 kg – og er i perfekt foderstand. Flora vejede 22 kg da hun flyttede fra mig.

Hele Flora krop er belastet………af overvægt og en akut pancreatitis, som er i fuld udvikling. Alligevel vælger man at åbne hende for at tage en biopsi af tarmen, hvilket seriøst er i småtingsafdelingen ift de andre ting.

Efter operationen får hun sivninger af væske i bughulen, hvilket de ikke kan forklare hvorfor………og det klarer hun ikke. Jeg ved godt hvorfor – hendes krop har ikke kunnet klare alle de belastninger på en gang.

Først da jeg ser journalerne får jeg den info at hun faktisk vejede 28,5 kg…..

Jeg er sikker på hun kunne være reddet. Den drage er ikke helt slået ihjel endnu – den holder mig stadig vågen om natten af og til, og strejfer mig med sin flamme.

Nå, men det var 3 drager…….så går der lang tid inden der bliver noget igen, skulle man synes. Men irl er bare grummere end eventyrerne.

I forgårs stod havedøren åben og jeg var i gang med at gå og rydde op/ordne i huset, da Fanny kom væltende ind gg gned sig hen ad gulvet meget voldsomt. Væltede rundt – bogstaveligt talt. Ind i væggene, ned på gulvet. HOLD da op – hvad dælen var det og SMASK fik jeg flashback til da hun fik rabiesvaccine sidst og begyndte på det samme, da jeg stod og var ved at betale ved skranken. Dengang var det en allergisk reaktion på vaccinen – som kan være sk… farlig. Voldsom kløe og hovedet hæver voldsomt op. Behandles det ikke hurtigt kan hunden blive kvalt. Nu var vi ved dyrlægen, da det skete – og hun fik fluks et par sprøjter. Så sad vi der et kvarters tid, og så blev hun fin igen. Men det gik virkelig stærkt.

Nu var vi hjemme – og jeg fløj hen og fik fat på hende og vendt hende om så jeg kunne se hovedet. Det var VOLDSOMT hævet op. Fuck fuck fuck fuck…………..what to do ???? kl. 16 om eftermiddagen…………HVEPS, tænkte jeg bare – uden at vide hvad der var foregået, men det måtte være en hveps, og en allergisk reaktion over for dem.

Jeg stod i hyggetøj og udtrådte clocks – men ind med de andre hunde, låse, gribe nøgler, tlf og penge og kaste os ud i bilen. Totalt udrykning!!! Jeg vidste godt hun kunne dø af det og at det kunne gå stærkt.

Da jeg startede bilen og satte fødderne på pedalerne, rystede benene voldsomt meget. Jeg slog mig selv hårdt i lårene 2 gange og sagde højt NU TAGER DU DIG FANDEME SAMMEN!!!

Så kørte vi……….og jeg kørte stærkt. Så hurtig det overhovedet kunne forsvares.

Nærmeste dyrlæge ligger 12 min væk ca. – halvvejs kom jeg til at tænke på – fuck, hvad hvis de har lukket kl. 16 (?) Ohhhhhhh…….Samtidig vendte jeg mig om og kiggede på Fanny. Hun lå livløs bagi bilen, og selv om jeg skreg af mine lungers kraft reagerede hun ikke. Det er det værste jeg har været ude for i meget lang tid.

Kom hen til dyrlægen – og der var masser af biler – så de HAVDE åbent. Der var ingen P pladser, så jeg smed bilen midt i det hele. Der var ikke andet at gøre. Flåede døren op bagtil, og hev Fanny ud – og bar hende af sted. Hun sprællede så lidt, så jeg satte hende ned, og klarede selv at gå ind i dyrlægehuset…Pfyh, hvor var jeg lettet – og stadig totalt skrækslagen.

Smækkede døren op og kom ind i totalt fyldt venteværelse – og sagde højt : JEG SKAL HAVE HJÆLP NU – DET er AKUT!!! Folk var fantastiske – alle trak til siden med det samme og klinikdamen sprang op og kom hen – hvad er det ???

Jeg behøvede nærmest ikke sige noget – hun kastede et blik på Fannys hoved, og løb så ind i nærmeste konsultation og fik fat på dyrlægen, der kom springende ud. ” Kom med her” – og så blev vi gennet ud i baglokalet – og Fanny fik med det samme 2 sprøjter. Bagefter tjekkede hun hende så – og var glad for at se tandkødet var fint. Blodomløbet fungerede stadig………Men hold nu Kæ.., et hoved hun havde 🙁 Fuldstændig svulmet op til ukendelighed – underkæben kunne slet ikke ses. Hun var sløv, passiv og ikke rigtigt tilstede mentalt.

Derefter kun vi ned i kælderen og Fanny blev lagt i ilt. Der sad jeg med hende, da en patient kom ned og bekymret spurgte hvordan det gik med hende – og om hun ikke skulle tage min bilnøgle og flytte min bil. Åh jo – shit, bilen. Havde jeg glemt alt om………men den holdte jo i vejen for alle. Det gjorde hun så – og KÆMPE tak for det – og undskyld besværet.

Efter 1½ time fik vi lov at tage hjem…..Fanny var stadig en del hævet i hovedet, men det var aftaget noget og udvikligen var stoppet og faren drevet over.

Jeg kan ikke takke Kongelundens Dyrlæge nok for deres modtagelse og fine håndtering af Fanny. TAK!!!

Vi var aldrig nået til Ølby/Kbh Dyrehospital eller lign. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket hvis ikke de havde åbent og havde taget imod.

15 min inden Fanny angiveligt blev stukket havde jeg taget et billede af hende til DCKs FB sider med hendes rallyresultat. Tænk, så hurtigt situationen kan vende……..fra hjemlig hygge til ren panik.

I går var Fanny træt – hvilket ikke er unormalt ovenpå sådan en oplevelse, sagde min egen dyrlæge, som jeg lige talte kort med. I dag er hun helt sig selv igen.

Det er jeg ikke. Har oplevelsen af at være blevet skubbet ud over kanten og er noget desillusioneret over dragerne bliver ved med at komme væltende. Jeg er træt, brugt og kampgejsten ved at være slidt.

Verden er ikke sort/hvid…….Jeg glæder mig utroligt meget over “lille” Prima, som er ved at være str. Donna. Hun er en fantastisk lille hund, og jeg er helt vild med hende.

I lyset af åres begivenheder er jeg så OGSÅ konstant bekymret for alt muligt, som kun findes i mit hoved.

Hvad sker der om 15 min ??? Når vi står og har en fed situation og jeg er stolt, glad og dybt forelsket – så kommer den lille mand på skulderen og hvisker i øret, der nok sker noget grimt lige om lidt.

Jeg har jo svær PTSD………og jeg ved godt, at den lille mand nok hedder Peter Thomas Suhr Dideriksen – eller noed……..

I dag har jeg været hjemme og kun gået lange ture med hundene, strikket, spundet og nusset lidt rundt. Den slags dage kommer jeg til at prioritere højt den kommende tid, for at finde balancen igen.

– og hov, må hellere sige jeg fik sprøjter og antihistamin+ medrol med hjem til nødhjælpskassen, hvis det skulle ske igen. Jeg kan godt selv injicere, så nu må jeg sørge for altid at have det på mig.

I går blev Donna 10 år – og det gjorde hendes søskende selvfølgelig også.

KÆMPE tillykke til dem herfra!!

Herover billede taget for et par dage siden, af alle de rosetter og pokaler hun har opnået gennem sit liv i lydighed og rally. Trods 2 års barselsorlov har hun gjort det super godt.

Man siger alt over 10 år er en gave – og jeg har det lidt mærkeligt med Donna er kommet i gavebodsalderen. Heldigvis er hun super frisk, glad og virker ikke “gammel”.

For 3-4 mdr siden syntes jeg elles hun virkede lidt langsommere i reaktionerne, og det begyndte at blive lidt mere trægt med de hurtige øvelser i rally. Tjah – alderen…….tænkte jeg så.

Så gik hendes mors ryg ned, med noget der ret sandsynligt var en diskosprolaps. Da jeg var lidt ovenpå igen efter det, overvejede jeg om Donna måske også kunne have lidt knas med ryggen (?) Tjah – jeg synes da også min ryg er mere umedgørlig med alderen………

Hvorom alting er – jeg besluttede at jeg ville forsøge at forbygge der skete det samme med Donna, som med hendes mor.

Jeg har tidligere fået et hæfte med en masse rygøvelser til hunde – og for os mennesker er det jo vigtigt4 at træne coren + de stabiliserede muskler op. Så det blev en plan – lige lidt hver dag.

Det har vi vil gjort 2 mdr nu – og jeg skal love for Donna er blevet en hel anden hund. De sidste 2 rallyprøver har vi fået en del fejl – fordi hun kammer helt over af ivrighed og tæsker for meget rundt. Hun er meget mere adræt, bevæger sig mere ubesværet og glad og gerne. Sikke en luksus med en hund på 10 år !!

Jeg kan virkelig virkelig anbefale at træne bare 5 min core/balance dagligt med sin seniorhund.

Når vi går tur hver morgen, kommer vi forbi vældigt stejle skråninger. De er vel 5 m høje. Jeg strør lidt foder ud over “bjergsiden” der og så kravler de rundt 5 min. tid og samler guffer. Det tror jeg også er godt.

Første kuld bliver 10 år – det er også mit 10 års jubilæum som opdrætter. Jeg synes godt nok årene er løbet hurtigt af sted. Årene har været fyldt med glæder, overraskelser, bekymringer, sorger, begejstring, mange nye venner, oplevelser……….Intenst, er nok det ord, der dækker bedst. Og spændende………og masser af kærlighed og passion.

Rent faktuelt kan man jo godt gøre lidt op ved sådan en mærkedag.

———————————————————————————————-

Der er født 50 hvalpe her i huset på 10 år – fordelt på 9 kuld.

17 hanner (7 zoble, 9 tricolour, 1 blue merle )
33 tæver ( 15 zoble, 8 tricolour, 10 blue merle )

4 hvalpe lever desværre ikke i dag :
L. Tamina the Princess blev trafikdræbt kun 7 mdr gammel
L. Birdcatching Papageno fik cancer i næsen, 7½ år gammel
L. Brave Tamini fik cancerknude mellem lever/nyre, 8½ årgammel
( ovenståede er søskende og fra første kuld )
L. Femme Fatale of Fire fik komplikationer efter operation og døde af disse ( sivning af væske i bughulen ), 3½ år gammel

4 hvalpe er eksporterede til udlandet. 1 bor i Holland, 1 i Norge og 2 i Sverige.

Af de 44 hvalpe der er gamle nok til HD foto ( jeg har også udeladt Tamina the Princess der kun blev 7 mdr ) er 39 HD fotograferet. Jeg kan ikke takke mine hvapekøbere nok for denne vigtige info.

På de sidste 10 år er 30,1 % af collierne i DK HD fotograferet.
Her i huset er 88,6 % af collierne HD fotograferet

Nytter det så noget, kan man tænke ? Ja, det skulle jeg mene.

I hele DK har 80,9 % A – her i huset har 89,8 % A
I hele DK har 10,9 % B – her i huset har 5,1 % B
I hele DK har 2,6 % C – her i huset har 2,55 % C
I hele DK har 3,5 % D – her i huset har 2,55 % D
I hele DK har 2,2 % E – her i huset har 0 % E

Jeg har kun fået HD i et kuld – 2 søstre med hhv C ( B/C ) og D ( D/D ). Jeg har valgt ikke at avle videre på nogen i det kuld, for at stoppe den der.

Det er min påstand, at ved at sørge for så meget som muligt HD fotograferes – og man tager hensyn til de resultater der kommer, så kan man mindske HD betragteligt.

HD procenten blandt alle collier ( C, D og E ) er på 8,3 %. Her er den på 5,1 %. og andelen af A ca. 9 % højere end den samlede population.

Derudover er der ingen mørketal her, idet 88,6 & er fotograferet – kun 30,1 % hos collierne generelt kan gemme mange mørketal, efter min opfattelse.

Af de 44 hvalpe, som er gamle nok, har 21 gennemgået mentalbeskrivelse. Jeg ville gerne op på i al fald 50 % havde været igennem – og det er mål for kommende år at endnu flere kommer igennem. Dog er jeg dog også meget stolt af ca. 48 % af mine hvalpe har været igennem en mentalbeskrivelse i Danmark, hvor der faktisk er ikke noget tradition for at beskrive sin collie, og hvor mange stadig ser på det med mistro.

For mig er det et vigtigt værktøj, og når jeg holder beskrivelserne op mod hinanden, er det tydeligt at se kuldene bliver stærkere og stærkere gennem generationerne med langt mere glæde for/ ved at være sociale, mere leg og mere nysgerrighed.

Dermed ikke sagt de tidligere hunde ikke var gode – Donna er f.eks en af dem, og hun har været en fantastisk hund for mig gennem alle årene, og en fantastisk arbejdshund. Men hendes børnebørn er styrket på nysgerrighed og meget mere begejstrede for mennesker – og det synes jeg er godt. Ingen hund er perfekt – og man skal hele tiden tænke videre og gøre det ENDNU bedre.

——————————————————————————————-

Mht øjenstatus – så har der ikke været nogle grelle øjne her i huset. Der har været 1 lille colobom + mistanke om lille colobom+ 1 udtalt CRD. Derudover noget let CRD og få middel CRD. De seneste kuld har overvejende været fri på øjnene, idet der er anvendt genetisk fri fædre.

50 % af hvalpene ( alle 50 ) her i huset er lyst FRI.

———————————————————————————————

Hvalpene af huset har hentet i alt 41 titler. 40 “arbejds”titler og 1 udstillingstitel.

2 hvalpe har titlen FP ( færdselsprøve )

9 hvalpe har titlen LP1 ( lydighedsprøve 1 )

4 hvalpe har titlen LP2 ( lydighedsprøve 2 )

1 hvalp har titlen LP3 ( lydighedsprøve 3 )

1 hvalp har titlen DKLPCH ( Dansk Lydigheds Champion )

11 hvalpe har titlen RBM ( Rallybegyndermester )

7 hvalpe har titlen RØM ( Rallyøvedemester )

2 hvalpe har titlen DKRLCH ( Dansk Rally Champion )

1 hvalp har titlen DKRSCH ( Dansk Rally Super Champion )

2 hvalpe har titlen BRGPR ( Brugsprøvet )

1 hvalp har titlen KBHV13 ( Udstillingstitel – Københavnsvinder 2013 )

Flere hvalpe har været til færdighedsprøver også – og bestået disse. Den 4. er titelgivende, og vi hepper på den titel også kommer til samlingen i år 🙂

—————————————————————————————–

Udstilling har ikke min store interesse, omend jeg dog bestemt mener en hund skal kunne godkendes der for at gå i avl. Det er heller ikke noget som hvalpekøberne generelt interesserer sig for, men alligevel er mange af hundene vist en enkelt gang eller 2 undervejs. Generelt har de fleste kunnet opnå excellent.

L. Prima Donna har opnået cert

L. Easy Tiger og L. Gorgeous Blue Monday har begge opnået reserve-cert.

7 har fået “CK” – som betyder certifikatkvalitet.

——————————————————————————————

Alt dette er tørre tal – men alt i alt synes jeg faktisk det går rigtig godt. En af de allerstørste bonusser ved at have opdræt, er alle de mennesker man kommer i “familie” med gennem hundene. Når nye ejere kommer til og lukkes ind i vores gruppe på facebook, står rigtigt mange af de “gamle”ejere klar og hilser velkommen til “Lapinette-familien”. Og ja – sådan føles det lidt. Vi har det utroligt hyggeligt sammen, der networkes på kryds og tværs, passes hunde for hinandens, gåes ture…..og sludres og løst og fast hver eneste dag i vores gruppe.

Vi har vores årligt tilbagevendende begivenhed – Lapinettedagen – hvor folk fra hele landet – og til tider Udlandet – prioriterer at deltage.

Jeg er så glad og taknemmelig over vort miljø. TAK for det!

– og nu lige en kop kaffe, og så skal vi i gang med de næste 10 år. Jeg tænker at starte med at smide en vis, blå gammel hanhund i bad 😀

Regn og rusk = blogtid 😀

Godt nok kedeligt vejr i dag – som startede ud med totalt gennemblødt ejer og 6 våde hunde!

Nu er vi alle tørret så godt som muligt, kaffen er lavet – og så er det jo oplagt lige at passe bloggen her lidt.

oktober er traditionelt set en noget travl måned. Sådan er det hvert år. Det er det også i år. Hver eneste weekend er booked med “hundestof”. I lørdags var der Rallydysten, i fraktionen DCK/RCH. Jeg er arrangør på det, og der var også denne gang pænt mange tilmeldinger. Jeg tror der var 14 konkurrerende collier, og så et par stk også der bare “var med” på sidelinien.

Jeg så på facebook kort inden, at man søgte deltagere til en off rallyprøve hos DSS i Ishøj om formiddagen, så jeg tænkte at det kunne vi da også lige nå. Ishøj ligger jo stort på vejen til Roskilde 😀

Jeg meldte Donna og Fanny til denne – og da Casey også var meldt til Rallydysten måtte hun også med fra morgenstunden. Det samme kom Prima – for hun skal ikke være alene hjemme så lang tid.

Prøven gik godt – begge piger vandt deres klasser i flot stil, og Prima havde en fest på sidelinien. 2 andre hvalpe var også med, og hun legede og legede og legede. Så hun syntes helt sikkert det var FEDT at være med til prøve 😀

Her kunne jeg så skrive en hel masse om hvor mærkeligt det er at stå som vinder af klassen – endda hele 2 gange – og så er der ingen præmier til vinderne, trods det jo står i reglementet, der skal være det . Ingen rosetter – kun 3 små prøveposer med foder, som alle fik og et printet A4 ark med “diplom for deltagelse”.

Når hundene i øvrigt har deres titler og der ikke er “mere” at komme efter, er det jo sådanne ting der er fede at vinde – og som gør man gider fortsætte med at gå til prøver, selv om titlerne er opnået.

Siden er det dog blevet oplyst at rosetterne vil blive eftersendt, så det vil jeg glæde mig til – og så i øvrigt ikke tvære mere rundt i det 🙂

Jeg havde håbet at få lidt tid mellem denne prøve – og så Rallydysten, så jeg kunne købe noget frokost på vejen. Det var der ikke tid til – så havregrøden kl. 6 om morgenen kom til at skulle være brændstof hele dagen, til jeg landede med en pizza 18.30 om aftenen ( havde et par gamle hunde hjemme der skulle luftes godt, inden jeg kunne sætte tænderne i noget ).

Der var dog kaffe/kage hos DCH Roskilde – så det blev redningen 😀 Totalt sukkerrush 😀

Super fed dag med en masse collievenner og DCH venner. Mange træner hos mig – både collier og DCH folk, og alle kender efterhånden hinanden. Så det er et super hyggeligt miljø.

Jeg selv og egne hunde var noget flade, da vi skulle på for 2. gang. Casey var så det modsatte – ud over lige at være ude og tisse et par gange havde hun siddet i en bil små 6 timer – og da jeg var dobbeltfører i championklassen og der kun var en hund mellem Donna og hende, var der ikke mulighed for opvarmning 😀

Hun var MEGET levende – men også PÅ og syntes det var fedt. De 2 øvelser var har haft under lup – nemlig bakke på højre side og sideskift foran lavede hun super flot. Til gengæld fik hun en hjerneblødning ved springet, hvilket jeg godt ved hun kan finde på. Det er hende næsten umuligt at se et spring uden poterne bare kommer til at sætte af. Så da hun havde taget spring – og skulle lave et stop på anden side, overhørte hun min “ståkommando” og sprang tilbage igen – og så lige over en gang til og tilbage på “no time”. Det blev en ommer – og korrekt 2. gang. Vi må seriøst træne noget impulskontrol omkring de spring 😀

Tror vi havde 1-2 ommere mere pga ivrighed – og landede på 89 points. Det er jeg meget godt tilfreds med under de forhold. Jeg var heller ingen god, styrende fører da jeg var godt fyldt op i hovedet af hektisk morgen/formiddag – og allerede en prøve overstået. Såeh – jeg er meget fortrøstningsfuld. Nu bliver hun meldt til en masse rallyprøver også i championklassen.

Donna var også rigeligt levende – og lavede fejl på den konto – tror det skyldes min manglende styring. Jeg var ikke helt “til stede” mentalt, for at være ærlig. Hun fik 87.

Fanny det samme………..hun fik 92. De fik alle nogle ommere, fordi jeg ikke fik tænkt nok “fremad”, hvilket jeg plejer at være en del skarpere i.

Men hold da op. hvor var jeg også smadret da jeg kom hjem. Fuldstændig lam i roen – men sikke en FED dag.

Jeg er tilmeldt et par prøver mere, så Donna/Casey vil fortsat blive trænet i rally lidt tid endnu. Fanny har jeg slet ikke trænet rally med – vi nupper der på charme, selvtillid og lækkert hår 😀 Det er LP3 vi laver – og vi ELSKER det. Hun er så TOPsej…………og sikke meget ros vi har fået også ifm træning i Vedbæk.

Jeg havde besluttet at joine et formiddagshold deroppe for lidt ny motivation og for at blive holdt i gang. Det er lidt dyrt – så tænkte sådan en omgang var nok, så kunne jeg knokle videre hjemme. Vi havde sidste gang i tirsdags.

Men det har været hamrende godt – så nu melder jeg på det næste, selv om Fanny kan komme i løb hvad øjeblik det skal være. Så må Casey overtage pladsen – eller måske Prima, hvis hun kan få lov. Hun er nu også ret godt i gang og kan meget allerede, sin unge alder til trods.

Jeg er så glad for den lille hund altså <3. Med hende er også kommet et forum af collie-arbejdsnørder i hele Europa. Andre hvalpekøbere fra samme kennel – vi har gruppe på nettet. Det er vildt spændende – og der er livlige diskussioner på tysk, engelsk, lidt hollandsk, svensk osv – ingen tænker over sprogforskellene. Det kører bare………….Fedt.

Så vildt og inspirerende at se, hvad folk rundt Europa bruger hundene til. En faster til Prima er uddannet blindeførerhund og fungerer som en sådan. Der er flere terapihunde…..og så en masse af det “vanlige” – IPO, forskellige brugsgrene, agility og lydighed. Det er hunde, der spænder bredt………Super spændende.

Jeg må så også sige Prima er en vidunderlig kombi at ekstrem menneskeglad/super social, super hundesprog, nysgerrig, opsøgende, dybt fokuseret, vildt arbejdsglad, selvstændig og førbar. Den der myte med bidearbejde = aggressive hunde ( som jeg har set nogle gange fra primært udstillingsinteresserede ) er vist sat i søen af totalt uvidenhed 😀 I bedste fald………

Jeg så en video i løbet af ugen af Primas farmor på kursis i IPO – og C arbejdet. Hun har IPO3 titel, så der er ikke så meget mere at opnå. Men for DÆLEN da en drift og fed attitude hun har. Opdrætter har lovet at sende mig videoen, for den kan ikke nuppes fra gruppen, hvilket jeg måske lige skal minde hende om. For den vil jeg gerne have……..Kommer Prima til at ligne farmor bare lidt, er jeg stolt som bare pokker. SIKKE en fed hund………og nok også den sødeste collie jeg nogen sinde har mødt. En labrador i en colliekrop.

Et par billeder fra ugen……….

Jah – en hvalp af huset, der også synes C arbejde er fedt 🙂 Jeg glæder mig til Prima har fået skiftet gebisset, så vi også kan komme i gang med det.

Verdens bedste Fanny – efter kvartalets bad 🙂

1-0 til mig 😀

Hundene sover – allerede kl. 21 var der lukket og slukket, og så ved man det har været en god dag med gode aktiviteter.

Jeg starter pt hver morgen med en tur på et fritløbsområde tæt på. Dette fordi en vis lille sort dame, synes hun skal hænge i snoren på de andre hunde, og eftersom hun HAR knækket en tand en gang, synes jeg gerne jeg vil undgå den situation. Om hun knækkede tanden ved at bide i snore eller ved leg, ved jeg så ikke – men jeg synes det ser lidt risikabelt ud.

Så ned og lukke nogle stk direkte ud af bilen og så på tur – det fungerer godt.

Bianca har været med på tur de sidste par dage pga ejers arbejde. Nemt – de bor 200 m herfra, så det er bare at samle hende op på vejen. Bianca er fra E kuldet ( Donna/Bassie ).

En rigtig god dag var sidste fredag, hvor jeg kørte ned til Lea ( hender der lærer mig at gå spor ) og havde selvtræning sammen med hende og Trine Rafn. Vi kørte hver vort LP program – jeg tog nogle LP3 elementer med Fanny. Det var SUPER godt og meget opløftende. Fanny gør det dælme godt – også første gang et nyt sted.

Den andre to kørte deres LP1 pg LP2 programmer igennem – og så fik Prima lov at gå spor. Næste lektie er nu spor med knæk – og jeg lagde et par stk ud inden LP sessionen med 4-5 knæk. Derefter 2 igen bagefter. Det gjorde hun også super – så det var bare en gulddag. Selvtræning styrer!!!

Prima er nu registreret på hundeweb – og jeg har fået mail at hendes stambog ligger klar til afhentning. Så nu er min lille tysker blevet dansk statsborger 😀

Jeg er SÅ glad for hende. Hun er en vildbasse, totalt vild og blodig når der skal trænes – “intens” dækker vist ikke helt 😀 Hun er hamrende dygtig og meget lettrænet. At komme i plads på et indkald, hvor hun er foran mig, foregår i 2 vilde hop. Jeg er sikker på der venter nogle rigtigt sjovt år med hende!! Selv om hun er vild og intens, er hun også meget fokuseret og koncenterer sig rigtig godt, så det er en god kombi.

Fanny er en stjerne pt – synes hun rykker så flot. Vi har arbejdet lidt med at i øvelsen “rundt om kegle, stå, apport, spring og plads” – at hun skulle være helt stabil i at ignorere apporten og springet på vej ud. Det trak til tider lidt mere i hende end keglen, men det har nu været stabilt et godt stk. tid. apport, spring kan hun godt – så for at lave en god kodning, tager jeg 4 gange “rundt, stå” for hver gang jeg tager hele øvelsen. Det svære er starten ( for Fanny ).

Jeg har pillet den helt fra hinanden – og nu har jeg super tempo, og en flot stå. Såeh – den er sådan set leveringsklar nu. Flere af de andre øvelser er også i mål – vi er tæt på klar.

https://youtube.com/watch?v=SNuaf3K0rLIFra vores træning i dag – kriteriet var et skud i bøssen, og så skulle den være der. De var den. Jeg kaster en bold til venstre – kaster modsat hendes løb rundt om keglen, for at fastholde hun løber tæt ved keglen og ikke laver cirklen for stor. Jah – det er en lidt stor øvelse med mange delmomenter. Fanny elsker at løbe – og det er et plus i LP3.

Casey er i gang med at blive rallychampionklar. Vi har 2 øvelser der er på værksted nu, men resten kan hun. De 2 kan hun næsten også – de skal bare lige stabiliseres i alle mulige kombier.

Donna er meldt til flere championprøver her i efteråret – men jeg begynder at mærke hendes alder nu. Hun er stadig PÅ som hun plejer og hun elsker det – men “hund rundt om fører” og “sideskift foran” er hun ikke helt så ninja-agtig til, som hun har været. Det mærkede jeg rigtigt da Casey kom i spil. Hun er super hurtig til de ting – hun gør det bare. Jeg går generelt også hurtigt, når jeg går rally – så nu er planen at sænke farten lidt, og se om Donna og jeg ikke kan hænge på 1 års tid endnu.

Jah – så lige pt er vi inde i rigtigt godt træningsflow herhjemme – og det er fedt.

Donna har vundet hele 2 fotokonkurrencer og præmien for den ene er kommet. Lækkert legetøj og en masse lækre godbidder. Super dejlig præmie. Den anden er afsendt, så nu er resten op til PostNord…………og lige det kan jo godt bekymre en lidt 🙂

Regn, regn og regn.

Det er jo i og for sig hyggeligt nok, men maner også lidt til sløvsind. Måske er det meget godt – med en lidt rolig periode og vejr der animerer mere til sofa, grundig rengøring og tid med spinderokken.

Jeg synes det har været hektiske tider og det er det sådan set stadig. Nu er der bare lige en uventet “fridag” i dag, hvor planen var at vaske et par hunde, men vejret ikke er enigt.

Der er gang i den på hundeskolen, hvor der er rigtigt mange dygtige og engagerede kursister – som går en masse til prøver, vinder en masse og virkelig går op i det. Det er FEDT – og jeg nyder at kaste en masse energi i det. Et par gode hvalpehold også, med ditto engagerede mennesker – og bla træner 4 af mine egne I-hvalpe der. En fornøjelse at følge – de er super seje.

Så træner jeg selv i DCH mandag aften med Prima på hvalpehold – og på konkurrecehold hos Hund og Træning tirsdag formiddag med Fanny. Super sejt hold med dygtige mennesker – så meget inspirerende.

Sådan en uge løber stærkt, synes jeg.

Weekenderne er booked med at arbejde for DCK, og september her boomer med hele 4 weekends i “marken” i klub-regi.

Vi lagde ud med vildtsporskursus i Roskilde, hvor en af mine gode hundevenner var hyret. Hun havde medbragt en god vildtsporsven som medinstruktør og de 2 gjorde et super godt arbejde. Inspirerende, motiverende og vi havde en super god dag. Jah – startede kl. 10 og jeg var hjemme 17 – så vi holdte også ud længe.

Jeg havde Prima og Nellie med – og Nellie var helt syg med kaninen ( dummy m. kaninfært ) på kaninslæb ( og ville ikke aflevere igen:D ). Prima syntes kaninen var lidt overvældende, men til gengæld meget tændt på selve vildtsporet, hvor vi gik på en klov der blev slæbt hen over underlaget.

Nellie er nu flyttet – og skal bo sammen med sin onkel Zico. Zico er søn af Dina ( Lapinettes Chelse Bridge ). Dina er mormor til Nellie 🙂

Familiesammenførslen er gået fremragende og de 2 hunde hygger sig max sammen. Det er dog lidt hårdt at få en lille vaks dame i huset, synes Zico – en dag havde han taget et kødben, gået hen og lagt det foran Nellie ” ” Værsgo – kan jeg SÅ få fred” ” 😀 😀 😀 Brainy hund!!!

Han er kun 1½ år – så han er stadig med på alt det pjat, som Nellie også er. Det er super.

Forrige weekend stod den på mentalbeskrivelser for DCK. Jeg var medhjælper på dagen. Ingen af egne hvalpe skulle igennem – men det skulle onkel Zico så, og det er jo spændende nok at se 1 stk. afkom af en af egne kræ.

Det gjorde han fantastisk flot – glad, social dreng med super afreaktioner – og 5 på nysgerrighed på lyden. Kom hurtigt hen til spøgelserne osv – og sluttede med 3 på skud. En meget rolig hanhund ift alder……….Når der ikke lige skete noget, lagde han sig ned. Vi talte om han måske var noget flad efter at have fået hvalp i huset, for der plejede at være en del mere knald på ham, sagde ejer. Men fine og flotte reaktioner. Så kun grund til at være glad og stolt.

Det er dejligt at se flere og flere collier komme gennem mentalbeskrivelsen – det er et stort og vigtigt arb – og ud fra profilen kan man målrettet lede efter en avlspartner, der kompenserer ift de svagheder der måtte være. Fuldstændigt ligesom når man sætter 2 hunde sammen, hvor hannen så skal søge at kompensere for nogle svagheder tæven måtte have anatomisk. Potato potato – det ene er bare udenpå – det andet indeni.

Det er tydeligt for mig, hvor meget man kan ændre på ganske få generationer – hvis man vil og erkender de svagheder der er. Der tales meget om “nåh, det er jo på dagen, og de kan jo have en dårlig dag” – og “sådan plejer den altså ikke at være” osv.

Jeg har valgt at tro på beskrivelsen. For det er det “rå” billede man ser. Vi som førere må ikke hjælpe dem – de skal selv forholde sig til situtionerne. I hverdagen hjælper vi dem – måske ubevidst – og får nogle andre reaktioner måske.

På 3-4 generationer kan jeg se hundene her i huset har flyttet sig helt gevaldigt mentalt, så jeg tror på det er vejen frem.

Således ligger alle 3 H hvalpe i år oppe på de 5 ved håndtering og kontakt. De ELSKER mennesker, hvilket jeg er gået hårdnakket efter at forbedre. Mormor Donna er en sød hund og hilser gerne, men er nok mere en sådan typisk “reserveret” collie. Hun springer ikke storlogrende frem til fremmede og siger “Heeeeeeeeeej, min bedste ven”. Men det gør børnebørnene……..

Hollie fik 5 på nysgerrighed på lyden, Balto fik 5 på nysgerrighed på kedeldragten – og 4 på lyden. Alle 3 kom hurtigt hen til spøgelserne……. Zico her fik også 5 på nysgerrighed på lyden, ligesom halvsøskende her hos mig også fik det.

Den nysgerrighed synes jeg er vigtig – og noget af det som jeg virkelig lægger mere og mere værdi i. Det at de SELV tager initiativ til at undersøge tingene er super godt. Nysgerrig og modig er nogle kvaliteter som jeg gerne så collierne havde mere udpræget generelt.

En ting er at de har ok afreaktioner og er kommet videre, når de skal passere noget, når de har fået en forskrækkelse. Det er rigtigt godt de kan smyge tingene af sig………..men endnu federe er det da at de selv tjekker tingene ud, fremfor skal lokkes hen og vises det ikke er farligt. Lidt mere selvstændige hunde…….

En egenskab jeg tror er super arvelig – ligesom meget af det andet. Summer fik også 5 på nysgerrighed på lyden, og hendes søster Smilla fik 5 på nysgerrigheden på kedeldragten.

Jeg ELSKER der efterhånden er så mange mentalbeskrevet herfra, så kan jeg se mønstrene.

I skrivende stund har alle 5 I hvalpe-ejere meldt ind de stiller op til mentalbeskrivelse næste år, og jeg er super lykkelig for det. Jeg HÅBER sådan det er noget der bliver mere almindeligt og måske ligefrem en norm, at man “bare gør” med sin collie.

Det er vejen frem, hvis de skal blive bedre mentalt – første skridt er uvildig info. Næste er så at bruge den 🙂

Jah, hvad hjertet er fuldt af…….. 😀

Tiden har også budt på en knækket rovdyrtand hos Prima, hvor jeg besøgte dyrlægen til tjek. Rådet var at se tiden an – kun 1 ud af 100 hvalpe fik problemer med sådan et knæk. Som regel skete det intet- og så faldt tanden ud ( mælketand ), og så var det det.

Selvfølgelig er Prima 1 ud af 100 😀 😀 På mange måder………..

I lørdags røg hun vældig hurtigt på operationsbordet med en begyndende tandbyld. Lørdag morgen så jeg en blåfarvning af tandkødet – og fangede hurtigt dyrlægen og fik forklaret at nu var det altså NU. Vi fik en tid over frokost – og der var der allerede dannet en stor byld/ udposning på tandkødet. Seriøst møg – godt vi fik taget det inden hun fik feber og blev rigtig dårlig.

BUM – så ligger ens lille pus på 3½ mdr lige i narkose. Jeg er ikke fan af det. Men selvfølgelig gik det godt, og nu er hun så på antibiotika og det ser pænt ud.

Nu tror jeg der skal bages en kage. Efterår, regnen slår mod ruden – hundene bobler efter lang tur på stranden. Afgjort kagetid.

Herunder den lille tysker – ½ sek i at nakke en stor, grim sort hund 😀 😀

Hun er en totalt ninja-sniger 😀

Jeg må hellere få opdateret her.

Jeg siger ofte, man skal huske at være glad og glæde sig, når der er grund til det. For pludselig kan tingene ændre sig.

Lige pt spekulerer jeg på, om jeg nogensinde bliver glad igen.

Det har været et par drøje måneder med at sige farvel til et par gamle vovser i huset. Ja – de var over 12 år, og man ved jo at så er det ved den “tid”. Alt over 10 år er en gave. Så man har befundet sig i gaveboden et stykke tid, og bør vel principielt være glad for det. Men de der pædagogiske indfaldsvinkler er aldrig rigtig bidt på mig, ligesom jeg synes snak om regnbuebroer, blive til stjerner m.m. simpelthen er for dumt.

Jeg savner dem. Kort og godt.

I onsdags sov Flora ( L. Femme Fatale of Fire ) ind på Århus Dyrehospital efter et voldsomt forløb, som jeg ikke forstår meget af. Jah, det gør ingen vist. Hun skulle have taget biopsi af tarmen efter hun tilbage i marts/april var ramt af en hårdnakket giardia-infektion. Efterfølgende havde maven svært ved at finde balancen igen, og hun måtte have 5 mg prednisolon dagligt. Det har hun så fungeret på siden – uden problemer. Dyrlægen syntes nok hun burde have lavet grundigere udredning ( den biopsi ) og anbefalede dette. Tiden er dog gået stille og roligt – og bare en uges tid tidligere var hun til agility og gjorde det super.

Pludselig torsdag får hun så 40 i feber og virker til at have mavesmerter. Kommer til dyrlæge og får antibiotika – og blodprøve tages. Hun har tidligere fået taget en del blodprøver ifm maven – og der har ikke været noget.

Antibiotikaen virker hurtigt – og allerede dagen efter er hun frisk igen. Så kommer blodprøvesvaret – som siger hun har en begyndende betændelse i bugspytkirtlen. Derudover også begydende sukkersyge. Med sådanne ting på spil duer det ikke at få prednisolon, så nu bestilles tid på Århus Dyrehospital til den biopsi, så der kan “ryddes op”. Bugspytkirtelbetændelse er begyndende – således den burde kunne reguleres med foder, så nu skal der bare styr på den tarm.

Hun bliver så indlagt, åbnet og får udtaget biopsier. Alt går tilsyneladende fint – men 1½ døgn efter dør Flora. Ved åbningen konstaterede man at bugspytkirtlen ikke havde det så godt, men vurderede også ( sagde de ) at den kunne reguleres med foder.

Om natten efter operationen bliver hun dårlig og går i chok. Det er meget kritisk. Ved scanning ser de at der står en masse væske i bughulen. Hvorfra ved det ikke – og hvorfor ved de ikke. De bruger dagen på at stabilisere hende – og er optimistiske. Om aftenen har hun det 10% bedre.

Lige indtil 20.00 hvor hun bliver dårlig igen – og 21.30 udånder hun, som der står i journalen.

Jeg har undervejs ringet derop, for at spørge ind. Jeg har haft Floras ejer i tlf løbende, men hun har svært ved at redegøre for detaljerne når jeg spørger ind, så det nemme er jo at ringe til kilden. Men de vil ikke tale med mig – og er ganske afvisende. Jeg havde kun fået at vide at der var “sivning”. Sivning ?? Fra hvor ? Såret – eller indvendigt ???

De gav sig dog, og fortalte det var indvendigt og det var kritisk.

Det forstod jeg ikke. Hvordan kunne en biopsi ende med sivninger og vand i bughulen ?? Havde de perforeret tarmen ?? Det er jo det, man tænker først.

For pokker en dag 🙁 Vandrede hvileløst rundt herhjemme med hjernen kørende og fast rutefart til google. Intet af det gav mening. Bugspytkirtlen ( pancrea ) havde det så ikke godt, sagde de – og jeg lærte hurtigt på nettet, t der var en akut og en kronisk udgave af det.

Jeg kender også til nogle få collielinier, hvor der har været noget arveligt ( tilsyneladende ) pancreatitis. Ikke så dramatisk som her, men hvor hundene skulle spise specialfoder. Det var den kroniske udgave.

Det passede slet ikke på Flora. For det første er hun hhv 3.og 4. generation af huset, og ingen i familien meget bredt har haft noget der så meget som minder om. Dernæst går der en tid forud, hvor hunden taber sig voldsomt og får kedelig pels, fordi den ikke kan optage føden. Passede SLET ikke på Flora.

Høj feber og mavesmerter passer til gengæld på den akutte, og sådan startede det. Men kan en pencreatitis give udsivninger i bughulen ?? Næh, sagde mange jeg talte med – også hos egen dyrlæge.

Det endte med jeg bad ejer rekvirere journalen fra Århus – og så bestiller jeg en konsultation og så gennemgår jeg den med egen dyrlæge.

Den har jeg fået nu. Det første der springer i øjnene, er at Flora har taget 6,5, kg på – på 6 mdr. Ifølge journalen vejede hun 28,5 kg – da hun flyttede medio feb. herfra vejede hun 22. Søster Fanny herhjemme er større end Flora – og vejer 21,6, hvilket er helt perfekt. Det er jo en ekstrem vægtøgning på meget kort tid.

Så den kroniske pancreatitis er totalt og aldeles udelukket.

Nu lurer jeg i stedet på om den langvarige prednisolonkur har betydet den ekstreme vægtforøgelse og dermed voldsomt pres på kroppen. Den hyppigste årsag til akut pancreatitis er forkert fodring/ for fed mad – men visse medicintyper angives også som årsag. Der defineres ikke hvilken medicin. 6,5 kg vægtforøgelse for Flora, svarer til jeg tog 25 kg på – på 6 mdr. Det er jeg ikke sikker på min krop kunne holde til heller. Begyndende sukkersyge ville givet også være en konsekvens i al fald.

Og hvad med de sivninger ??? Hvorfor kom de ??

Det er alt det jeg må snakke med min dyrlæge om. Jeg ved godt Flora ikke kommer tilbage, men jeg må have afklaring. Hvis det er muligt.

Endnu en ting, som jo kan undre – er at Århus dyrehospital modtager en blodprøve fra torsdag, hvor der konstateres en begyndende pancreatitis. Hvorfor i alverden tager de ikke en ny og tjekker status, inden de begynder at operere på hende ?? Det virker helt tosset. Man skal da være sikker på hunden er stabil, inden man presser den yderligere. Hun burde aldrig have været åbnet.

Ja – lige nu handler jeg. Men hvor har jeg grædt mange tårer de sidste dage – og det er ikke ovre endnu. Forude venter så en “sammenklapning”. Når der ikke kan handles mere.

Flora er en af mine hvalpe – og alle har en bid af hjertet. Men hun er mere end det. Hun har boet her rigtigt meget gennem sit liv, inden hun blev omplaceret i februar. Hun var en af flokken.

Jeg tror ikke på regnbuebroer, enhjørninge eller julemanden. Jeg er nok ganske praktisk anlagt først og fremmest.

Alligevel har jeg haft en spooky oplevelse omkring det her. Jeg vidste ikke andet end Flora var i bedring, og det så fint ud.

Jeg sad og stenede til en netflix serie der om aftenen, da Fanny pludseligt begyndte at opføre sig løjerligt. Kl. har vel været omkring 21.

Kom hoppende op i sofaen til mig – og stirrede intenst som ville hun noget. ” Læg dig ned” sagde jeg………..men nej. Hun skrabede på mig med poten, småpev og var urolig. “Vil du ud ?” – og jeg gik til døren. Men hun blev siddende. Da jeg satte mig igen puttede hun ind til mig, men kravlede stadig rundt på mig. Hun var mao jævnt træls, når nu planen var at slappe af. Indimellem fik jeg hende til at slappe af ved at nusse hende bag ørerne – men hun var meget urolig. Jeg har ikke oplevet hende på den måde før. Hun blev ved længe. Så lagde hun sig og slappede af. Jeg så resten af afsnittet og lukkede så for at gå i seng.

Tjekkede lige FB – og der var så en besked om Flora lige var død.

Jah – sikkert tilfældigt, men alligevel en mærkelig oplevelse.

Det kommer til at tage tid at komme sig over. Gimli var hårdt, Honey var hårdere – det her er ubærligt.

Livet går videre – men nogle gange lidt på trods. Det er rigtigt fint at have en Prima og en Nellie i huset lige nu, der i den grad holder hjulene i gang.

Sov sødt, Flora – hvor er jeg dog ked af du har skullet dette igennem………