Blog Image

Lapinettes blog

Et spændende hundeliv

November 2012 Posted on Tue, November 12, 2013 12:55:12

Uh – jeg er bagefter her……….

Vi havde uoff. prøve herude på hundeskolen i lørdags – hvor vi havde hyret Susanne Jeppesen, som dommer. Det har krævet lidt forberedelser – og trods det var koldt og regnede var det en forrygende dag med rigtig meget flot hundearbejde. Klasse 1 og 2 blev vundet af 2 collier – den ene var Smilla i klasse 2.

Man skal ikke hvile på laurbærrene, så søndag startede der træning op igen – dog kun 4 gange, for ca. 12. dec kommer der hvalpe her i huset, og så tager jeg ingen steder.

i fredags var Summer til dyrlægen og blev palperet. Det tog ham under 2 sek : ” ja, der er 100 % sikkert hvalpe – den er helt sikker”. Så hurtig plejer han ikke at være – så når det er så nemt at finde, kan man jo håbe det er et pænt stort kuld 🙂 Det tror jeg faktisk det er – ud fra endnu et tegn. Efter dyrlægebesøg var jeg med hjemme hos Ellyn og drikke kaffe – og kiggede Summer efter. Allerede ugen inden havde jeg sagt til Ellyn, jeg var 100 på der var hvalpe – for jeg kunne se dievorterne havde antaget jordbær-rød farve i spidserne. Plejer at være et godt tegn.

i fredags tjekkede jeg igen, og jeg skal love for der sker noget. Samtlige 8 dievorter var stærkt forstørret og ildrøde. Jeg synes ikke de 2 små øverste plejer at ændre sig så meget. Læste på et tidspunkt at det antal dievorter der er “brug for” aktiveres……..så når alle 8 er så voldsomt i gang fra start – mon det så betyder et stort kuld ?

Det bliver jo spændende at se. Meget kan ske undervejs også – det ved man jo af bitter erfaring.

Hun har lige haft en lille uge med kvalme – nu spiser hun glad, gerne og meget. Hun er i 5. uge nu – så det er lige efter bogen.

Hold da fast jeg glæder mig – meget spændende. Der er rekordstor mængde af folk, der gerne vil bestille. Har været ret overvældende……..så jeg håber der kommer mange hvalpe. Bl.a. er der en fam. fra Sverige der har reserveret – og følger meget med. De skal bruge hunden som servicehund. Synes det er rigtig spændende med en collie, som skal uddannes til det. Deres gamle collie fik den uddannelse – så de har erfaring med det. Sikke et fedt hundeliv…….at være med i alt og få lov at udføre en masse små opgaver kontinuerligt.

Sidste kuld blev 1 år i går. De har udviklet sig super godt, synes jeg. Bianca var til træning søndag, efter jeg ikke rigtig har set hende et stk tid selv om vi bor 200 m fra hinanden. Emilie har haft travlt med nyt arb m.m. – og jeg har også haft en del at se til. Nå – men så var hun til træning. Nøjs hun var glad. Logre, logre, logre – var lykkelig for at se halvsøster Smilla – og alle de andre hunde + mennesker. Totalt glad i låget. Smuk som bare pokker……….hold da fast. Kunne rigtigt se hende på afstand – sikke nogle vinkler, sikke en front – smuk smuk overlinie – og hovedet fantastisk. Super lang hals…….og totalt udstråling. Donna er smuk – Bassie er smuk – jeg tror Bianca bliver bedre endnu.

Så Emilie er sat til at træne en masse stå – så skal Bianca med mor Donna på udstilling i 2014.

Jeg krydser fingre og håber Summer får en fin pige til mig, som ligner Bianca. Så er jeg lykkelig 😀 Der skulle være en vis chance – genetisk set er det jo meget lig netop det kuld………

Biancas søskende er dælme også lækre – hele banden. Det er utroligt tilfredsstillende at se, at de tanker og forhåbninger jeg har haft – faktisk holder stik. Har haft nogle dage hvor jeg virkelig har gået og glædet mig over mit opdræt. Får så mange fine tilbagemeldinger hele tiden fra ejerne.

Synes det hele er så ufatteligt spændende! Elsker mit hundeliv!

Hov – og så har jeg da vundet en konkurrence med dette billede. Det var Donnas fødselsdag – og 2 dage efter faldt jeg over konkurrence med fødselsdagsbilleder. God timing – og så vandt vi den sørme :

Jeg vandt en lækker Hurtta træningsvest, som er ankommet. Super lækkert!!!

Så trods regn, blæst – og rigtigt efterår, og helt konkret er vi lige kommet gennemblødte hjem fra morgentur – jah, så er jeg bare super tilfreds.

Jeg har også løst opgaven med at få sendt Donna rundt om mig i gang – den nye rallyøvelse 😀

En lidt træls øvelse – og med Donna ret umuligt, for nu er hun 6 år forstærket i at gå lige præcis i pladspositionen, og mindste slinger, så blev jeg til “hvid mand” 😀

” Hvid mand” er et begreb jeg har fundet på til mine kursister. Kender I de hvidmalede mænd på Strøget ? De står helt stille som statuer – så “putter man penge i” – og så ændrer de stilling og indtager ny positur – stivner totalt og Freeeeeeeeeeeze”.

De er blevet billedet på “freeze” herude 😀

For – når vi træner hunde, så klikker vi og belønner, når hunden gør rigtigt. Hvad så, når den f.eks vælger fører fra i en fri ved fod og snuser i græsset ? Jah – så vil mange førere gå videre, jodle ” fidooo, kom, kom” – og evt. klappe lidt på låret – og holde en “target” hånd ud.

Uha – der sælger man sin sjæl til djævlen, efter min mening 😀 😀

Der opfandt jeg begrebet “hvid mand” – i det øjeblik hund går i snus, flagrer, kigger væk – eller hvad ens krav nu er til ok performance – der stivner vi i “hvid mand” position. Er man midt i et skridt – BUM, så hænger benet i luften. Så står man der 2-3 sek og går så væk, og siger neutralt” “ups”, “ommer” – eller hvad man nu bruger af ups-ord.

Har dælme været effektivt i mange tilfælde – i det præcise øjeblik hunden vælger fra stopper legen. Man bliver ikke i noget, som ikke virker. Så lærer hunden jo det er ok………al adfærd forstærkes – også den selvbelønnende slags 😉

Nå – men sådan er mine hunde jo trænet op – og nu vil jeg have Donna til at forlade den plads hun har boet på – i 6 år 😀 Og det under min ubrudte gang. Havde jeg stået stille, havde det været anden snak. Hun har lært at følge mit venstre ben – og det arbejder jo stadig, i og med jeg går.

Løsningen var at “sende rundt om pind”. Først stille – hvor jeg stod med front mod pinden. Klik, når hun lige har passeret pinden, stor guf kastet bag mig 1 sek efter klik = tempo.

Det kørte hurtigt – gammel hvalpeøvelse.

så stillede jeg mig med siden til pinden – den var 2 m fra mig – skråt til højre, vel 1 m fremme. Donna i pladsposition – stående. Same shit – rundt om mig, klik – belønne bag = tempo.

Hey – så har vi et nyt billede – hund forlader plads, løber skråt frem foran fører. Super delmoment – og nu havde jeg den adfærd jeg ville have.

Så lavede vi den i meget langsom, ubrudt gang………no problem. Stadig belønne bag = tempo.

Samme øvelse – nu belønne ved at kaste FREM, når hun kommer ind i plads igen.

Så gå lidt hurtigere – det samme.

Alm gang – det samme.

pind væk = vi har en færdig øvelse.

Hermed fif givet videre, til dem som synes det kunne være sjovt.

Har hørt andre bruge targetstick – for mig er pinden bedre. Vil gerne have hund løber hurtigt af sted på kommando, uden at skulle følge noget.

Så nu har jeg 2 hunde, der kan den øvelse. Jeg kommer ikke til at gå op i klassen – vil hellere ud og træne noget spor, feltsøg m.m. – men for at kunne lære det videre til mine kursister, skal mine egne hunde kunne.

Jeg har lagt en del billeder ind hos Rammstein – hvor han kravler rundt på alverdens ting hos Beredskabet. Det går rigtigt godt med hans træning der – han elsker det.

Når man kigger på det kuld – så er generationer bag på fars side, også avlet til netop den slags arbejde. Ud og arbejde selvstændigt, løbe en masse – og bruge næsen. Der ligger mange hunde bag, som har arbejdet i eliten i bruks i Sverige.

Andrea er også en lille, uforfærdet hund, der helst vil ud over vidderne. Hun har elsket de runderingskurser vi har været på.

Ingen tvivl om de tænder meget på den slags arb – og knap så meget på lydighed på veltrimmede græsplæner. Rally synes Casey er decideret dødssygt. sit, sit – og lidt mere sit. Arrrghh………..

Så det gider jeg ikke mere af med hende. Hun kan godt lide LP – men der har jeg også belønnet meget på hendes drift – og så er der en del mere tæsken rundt i LP3. Det elsker hun.

Så – DKLPCH – næste mål med hende, og så skal hun også i DCH og træne. Det bliver skægt – hun vil elske det.



Efterårshvile

November 2012 Posted on Thu, October 31, 2013 08:54:10

Vi er gået lidt i hvilefase/hyggefase herhjemme nu 🙂

Nyder efteråret – går gode ture i nærmeste skov. Huset er gjort vinterklar og følelsen af at være “godt med” er altoverskyggende. Så er kaffen lige lidt bedre!

Jeg får nu spundet en masse garn og strikket ting og sager af hundeuld og det er skønt at have tid og indre ro nok til det.

Der bliver ikke trænet meget eller særligt målrettet. Dog blev jeg stædig og tog som “challenge” at mine hunde skulle lære den nye rallyøvelse – hund løbe rundt om fører i gang.

Den er SVÆR – meget svær og jeg synes det er trist at den er at finde i øvede klasse fremover. Det kræver en hund der selvstændigt og hurtigt forlader pladspositionen for hurtigt at løbe om fører som ikke må ændre tempo. Jeg gav op på forhånd. Så summede jeg lidt – og prøvede igen. Lagde ny strategi…………og pt kan Donna løbe rundt om mig, hvor jeg går i langsom gang – Honey kan øvelsen.

Men hold da fast, jeg synes den er åndssvag – i lighed med flere af de nye øvelser, så rally championklassen har jeg ikke lyst til at gå i krig med. Der skal det hele kunnes på højre side også.

Så what to do ? Noget skal de jo lave, de små…………

Så beslutningen er truffet. Casey skal jo træne LP3 – og den skal have en over nakken næste år. Der er et mål om mindst en 1. præmie der hos hende.

Donna bliver meldt til i DCH. Hun elsker at gå spor, og har såmænd også arbejdet fint på de runderingskurser vi har været på i både DK og Sverige. Feltsøg tror jeg også hun vil synes er skægt. i forvejen samler hun alt op på stranden, som er smidt af mennesker……..så tror hun vil synes de opgaver er sjove.

Så måske et mål om oprykning til B klassen for hende – det er bestemt et godt mål.

i al fald synes jeg det er ting, som er sjovere at træne med hende – end rally. Vi kan så pille et par øvelser ud hist og pist for dog at lave lidt andet, men det sjove i rally – flow, samarbejde, glæde – er væk for mig med de nye regler. Desværre…….

Summer kommer på besøg i dag. Hun er nu i 3. uge – og Ellyn melder om store adfærdsændringer. Mere stille, vil ikke altid spise om morgenen – men når hun så spiser er det med glubende appetit. Det lyder unægteligt som om den “er der”, hvilket jeg virkelig håber. Åha jeg er skruk.

Det er så spændende, hvad hende og Bassie kan få af små pus!!

Så efter en hektisk sommer med megen træning og mange prøver er det rigtig rart at have tid til at gå og analysere lidt, summe lidt – hvad vi skal fremover og hvorfor.

Hvalpe er første step!

Udover at træne de nævnte ting, skal Donna også op til brugsprøven i 2014 – jeg havde faktisk tænkt at melde hende til den her i efteråret, men ombestemte mig i sidste øjeblik. Ingen grund til at skynde sig – der skal også være noget at træne hen imod i 2014.

Har ofte sagt at jeg var lidt bange for at blive “færdig” – for når hunden er champ, så ser jeg ikke rigtig formålet med at blive ved at gå op i LP3 f.eks. Risikoen for at hunden eller jeg kommer til at kede os ved gentagelser er stor – og det er mange penge der skal lægges. Så hvad så når målet er nået ?

Det er der vi er nu – så samtidig med jeg er stolt og glad, er det også lidt tomt. Derfor skal der ledes lidt rundt for at finde noget FEDT at lave med Donna. Hun er kun lidt 6 år – og det bedste i verden for hende, er at vi laver noget sammen. Så det er alt for tidligt bare at hygge rundt herhjemme…………

Samme sag sikkert med Casey – den største grund til jeg har skruet ambitionerne ned for hende i år. Vi skal ikke være færdige for hurtigt.



Masser af planer…..

November 2012 Posted on Sun, October 20, 2013 12:55:59

Så hviler ro over land – eller huset her i al fald.

Synes hele tiden jeg går og tænker – “så, nu skal det og det bare overståes – SÅ skal vi slappe af og hygge os” – men så kommer der noget nyt. Jeg synes september og oktober har været 2 travle måneder – og november er nu linet op til at være lige så travl. Blot med nogle andre ting.

September + halvdelen af oktober stod i LP3 prøvernes tegn. Stort set hver weekend var vi af sted. Den ene weekend, hvor vi ikke skulle det – var der udstilling i Ballerup. Det hele er gået fantastisk, men der har ikke rigtigt været tid til at hvile på laurbærrene.

Summer flyttede ind her i oktober – og skulle bo her 3 uger, mens ejer var i USA. Det har været SUPER hyggeligt. Hold da op, hvor er hun bare en lækker lille hund. Der er også godt med jagt hende – får hun færten af harer, pindsvin, katte m.m. – så er der partyyyyyy. Sjovt nok har jeg også sådan et par stk selv – så besluttede ret hurtigt at dele flokken op på ture. Dels for at de fik bedre ture med mere råderum, flere kunne gå i fleksliner – og jeg risikerede ikke at blive væltet på vådt græs. Vi har virkelig en million harer her omkring.

Jah – så er min bil også afgået endeligt ved døden, så alle ture er med udgangspunkt her fra adressen, og der er virkelig en rede i nærheden med ældre mænd, med ustyrlige løse labradors – så rart at have mulighed for at losse et kræ væk, hvis det skulle være nødvendigt. Et scenarie som var ret realistisk – fordi Summer kom i løbetid efter at have været her et par dage. Heldigvis skete det ikke!!!

Så jeg har fået gået nogle km – og nogle timer dagligt 🙂

Allerede da Ellyn fik Summer som hvalp, tilbød hun jeg måtte bruge hende i avl, hvis jeg havde lyst. Den aftale havde hun med sin forhenværende opdrætter, og den ville hun egentlig også gerne have med mig. Det har vi talt om gennem årene, og Summer har jo udviklet sig til lige sådan, som jeg synes de skal være. Super UHM, flot eksteriør, meget fine arbejdsevner + samarbejdslyst, masser af drift – og hamrende social. Så jo – det vil være fantastisk at kunne bruge hende i avl. Derudover har hun boet her ret ofte ifm ejers rejser, kurser m.m. – så hun er en del af flokken og helt tryg her. Sådan skal det være!

Så er der det med hanhund – og jeg har virkelig været vidt omkring. Jeg vil gerne selv beholde en hvalp, og det kunne være spændende med noget nyt fantastisk blod. Var sådan set indstillet på at køre til Nordpolen og parre, hvis det skulle være……

Men jeg har simpelthen ikke kunnet finde nogen bedre end Bassie. Ikke uden at måtte gå på kompromis med ting, som er vigtige for mig. God sundhed f.eks – eller eksteriøret. Mange, som træner meget og går meget op i mentalitet m.m. udtaler ofte de er ligeglade med eksteriøret – det er jeg så altså ikke. Jeg VIL have nogle ordentligt vinkler, god krop, god front – for kroppen skal også bruges, når vi arbejder jo. Den skal holde mange år.

Har fundet et par enkelte andre, som kunne være noget – men hvor tæverne ofte går tomme efter dem eller lign. ting – og så vil jeg ikke køre så langt.

Så den her gang skal vi ikke over åen efter vand. Bassie er jeg helt vild med – og ja, erkender blankt jeg sikkert er kennelblind. Synes han er bygget helt fantastisk, skønt hoved – og så er han bare jordens sødeste hanhund. Kan med alt og alle – selv sure gamle Gimli. De to logrer bare og så lægger de sig ryg mod ryg. Bassie har flot UHM – og der er knald på ham, men der er absolut intet skarpt. Møder alt og alle med venlighed. DET kan jeg godt lide. Faktisk er jeg ret vild med ham……..og kan svage dage fortryde han ikke bor her 🙂

Hans kuld med Donna er virkelig dejlige hunde…………Bianca følger jeg jo på allernærmeste færd – og ja – det er det jeg vil.

Håber sådan der kommer en dejlig tæve efter Summer/Bassie ( til mig selv ) – og helst en 3-4 stk. så der kan blive til andre også. Jeg skal love for der er interesse for det kuld – hold da op!!!

Så der må godt krydses fingre “derude” 🙂

Vi havde dog 3 super fine parringer – 3 dage i træk, og lige de dage Summer gerne ville, så udgangspunktet er super. Totalt luksus at have hanhunden i huset – og have ro omkring det af den grund.

Herpesvaccine har hun også fået – så nu er det “bare” at vente. Jeg har dog en udefinerbar fornemmelse af, at “den er der”. Men nu må vi se…………..

5 dage med Bassie og Summer i huset, parringer m.m. – det var lidt hårdt arbejde. Men alligevel dejligt at have dem “hjemme”.

Nu er det nye udfordringer her i nov. – og så går tiden da også stærkt til vished omkring hvalpeplanerne.

Forude venter hele 6 fri ved fod kurser – og nu også et “fortsætterkursus”, som jeg har brugt noget tid på at skrue sammen. Mange af mine kursister vil gerne træne videre, trods kommende vinter – så der skal også skrues kurser sammen der. Så der bliver noget at se til der – bl.a en tur til DCH, Haderslev og holde et par kurser.

Men det er jo herligt – og så må der findes lidt tid også til at få trænet egne kræ. Casey skal have pudset LP3 af her over vinteren – nu er det hendes tur til at lave lidt seriøst arbejde 🙂 Donna skal lære at gå på højre side……….såh, planer er der nok af!

Lige denne weekend nyder jeg dog for vildt. INGEN planer, udover at vaske køkkenskabe af, rydde lidt op – og spinde/strikke. Efteråret tæsker løs udenfor – tror min søn og jeg skal have æblekage i eftermiddag. Love it!!!



Der var engang…….

November 2012 Posted on Mon, October 07, 2013 11:59:18

Nå – tid til update. Har glædet mig til i dag!!

Jeg kan godt lide eventyr – og den unge mand tager altid ud og slår drager ihjel. Først den lille lyserøde med ildflamme på ½ m – så den store brune med onde øjne – og ildflamme på 2 m. Til sidst er det den store giftigt-grønne med verdens ondeste ånde – og som spyer lava og i hele taget er en vederstyggelighed uden lige. Men thi – det er ganske vist – han får altid slået den ihjel og vinder prinsessen!!

Man forstår hvorfor eventyr er opstået……..man skal så grueligt meget igennem, men SÅ bliver det godt. Man skal bare holde ud………De giver håb.

Diverse film fra Hollywood er bygget op på samme måde. Die hard 1,2,3 – og 17. Helten slår den ene onde bandit ihjel efter den anden – men ender med prinsessen.

Nå – men derfor fik jeg stress for år tilbage 😀 Jeg slog drager ihjel – konstant og hele tiden – men “prinsessen” kom bare ikke rigtigt. Der var bare en ny drage om næste hjørne igen.

Jeg er i dag meget bevidst om at dragen er prinsessen 😀 Hæ ja – mange mænd synes sikkert deres ungdoms “prinsesse” er blevet en drage, men her er det omvendt 😀

Belønningen/tilfredsstillelsen ligger i processen – ikke i resultatet. Kan også oversættes til hverdagen er det vigtigste………..

Det har været MEGA stort at opleve Donna flytte sig. De ting som vi skulle arbejde med ift LP3 programmet, var egentlig ikke øvelserne – men hendes generelle utryghed ved andre hunde, efter hun blev overfaldet. Altså noget adfærdsmæssigt……….

Den proces har været fantastisk – at se hende flytte sig og nu selv opsøge fremmede hunde for at hilse…….er stort!

Resultatet er hun nu på 6 Lp3 prøver har stået med 5 1. præmier – og de 4 gange med vinderplaceringer.

Således sluttede hun sin “LP3-sæson” af i lørdags til Colliemesterskaberne med at vinde sin femte 1.præmie i LP3.

Hun er falsk drægtig pt – noget hun altid har lidt af – og sågar en sodavandsflaske blev udnævnt til hvalp – lørdag, inden vi tog afsted 🙂 Så hvis hendes fokus træningsmæssigt normalt ligger på 100% – var det på max 80 % lørdag.

Hun lavede fejl aldrig set før – rykkede over 1 hundelængde frem i stillingsskift, hvor vi plejer at ligge helt i top. Hun har det smukkeste fulde ud/sammen ellers………..men ja, er man distræt kan man komme til at tage et par skridt frem. Tsk tsk………det var en dyr en.

MEN – alligevel fik hun 1. præmie, så hun er godt nok stabil OG adfærden der tidl. var en blokering har ændret sig totalt. FEDT!!!!

Jeg er super glad for vores resultater – men mest af alt over processen. Det har været så super berigende altså!!

Prinsessen er ikke vore rosetter og “Hurra,sikke mange points”…….det er at kigge ind i Donnas øjne og forstå hvad hun faktisk har gjort/overvundet for samarbejdet med mig. Jeg elsker den hund – over alt!!!

– og i morgen har hun fødselsdag 🙂 6 år bliver hun…….og hendes søskende. De er alle alias mit første kuld………Utroligt som tiden går, og alligevel har der været ufatteligt mange oplevelser i den tid. Så mange jeg ikke rigtigt forstår alt det er sket på kun 6 år……

Summer er kommet i løbetid – og lige pt synes Silver hun er lækker, og de flirter vildt 🙂 Hun lægger ikke halen til side endnu, og jeg vil tro hun er klar til en date hen mod/i weekenden. Meget, meget spændende…………..

Det er dejligt at have hende her. Hun indgår fuldstændigt i flokken og holder de gamle unge og i god form 😀 Hun får sat godt gang i dem i al fald………. 😀

Såeh – jeg håber hun får en datter, der ligner hende – sådan en kunne jeg godt tænke mig 😀



Hverdag igen…….

November 2012 Posted on Tue, October 01, 2013 22:53:53

Så er der ro på flokken 😀

Aftenturen gået, fodring overstået – og nu ligger der hunde over det hele og snorkbobler 😀 Ret hyggeligt.

Summer bor her pt. Det er en uge siden hun flyttede ind, og hun skal bo her til d. 16./17. okt ca. Hendes ejer er i USA, og så er det jo herligt Summer bare flytter ind her,og opfører sig som havde hun altid været her.

Hun er en skæg lille hund, og jeg griner af hende mange gange på en dag. Summer og mormor Honey er bare nogen banditter – de knokler rundt og leger. Jah – og Silver også………resten gider ikke rigtigt det der hjernedøde ræsen rundt.

Sjovt at se hvor mange træk hun har til fælles med Donna og Honey. Helt ned i detaljer……..f.eks kan ingen af dem gå en tur uden at skulle samle et eller andet op. Pinde, sodavandsflasker, plasticposer what ever……….Det er dem alle 3, og scorer en af dem en ting først- går den vilde jagt ind. Summer og Honey har nu flere gange stået og trukket tov i en gren 🙂

Bianca ( L. Eternal Flame ) og hendes sambo-collie har været forbi til vask. Særligt Joey trængte meget, fordi han er blevet kastreret, og derfor var i gang med at smide al pelsen.

Men jeg fik taget et billede af Bianca, som er på forsiden. Smuk, smuk pige. Hun er slet ikke stillet op – hun er ikke trænet, og kan ikke stå stille 5 sek 🙂 NU vil jeg låne hende over vinteren, og få trænet lidt – og så kan hun udstilles til foråret + forhåbentlig få en LP1 titel. Hun er jo kommende avlstæve her i huset – og det er rart de har udvist noget arbejdsmæssigt, synes jeg. Hun er dog vildt lækker at træne med – så det skal nok gå. Hun bor nu under 200 m herfra – så det er jo nemt 🙂

Hun trives også godt her………se engang hvor hun hygger med halvsøster Summer.De er lige tossede :

Dagene står pt på en masse træning i Vores Hundeskole – og oprydning m.m. I morgen venter en opgave med at få styr på rosetter m.m. Har dem jo hængende på væggen, men der er godt nok kommet mange til på det sidste, og der begynder at være nogle pladsprobs.

Rokken er der også gang i pt – og det er totalt hyggeligt!

Elsker min hverdag!



Prøver

November 2012 Posted on Sun, September 29, 2013 09:05:46

Først : KÆMPE til lykke til Lone, som fik 1. pind i rally begynder med Rammstein i går.

Super flot – og velfortjent. Rammstein er en meget glad-i-låget, social og højtkørende ung mand. Har er på hjemmebane, når der trænes redningshunde-arbejde, hvor der skal arbejdes mere selvstændigt. 2 min + med fuldt fokus er straks mere svært. Kender det fra søster – som er langt sejere til LP, end rally 😀

Men ja – nu er de 3 år og ved at være voksne, og alt godt kommer til den er venter.

Et emne der i hele taget snakkes meget om rundt omkring LP-ringene, er min fornemmelse. Det der med alder på hundene – Danmark er kendt for at være et land hvor hundene lynhurtigt skal være DKLPCH – og rygterne siger finnerne ryster på hovedet af det 😀

Nu er hundefolk generelt godt til at mene alt muligt om hvad andre gør………..MEN nu har jeg en flok herhjemme, hvor de ældste er 8½, og jeg har også fået en mening om det her. Hvad andre gør, er jeg dog ligeglad med. Dem om det.

Der er ingen tvivl for mig om man får foræret meget med tiden. Donna er 5 år – bliver 6 næste måned, og tingene er bare nemme. Kan se det samme med hendes mor – som stadig er med fuld fart i alder af 8 år.

De bliver mere selvsikre, mere fokuserede – og tænd/sluk knap er totalt på plads. Mao modne.

Donna har haft et par år, hvor hun ikke har lavet meget, fordi hun har haft 2 hvalpekuld.

Så det er helt bevidst Casey nu ikke har lavet en hat i år – andet end lidt træning herhjemme + med til Johannas træning. Jeg vil vove den påstand hun godt kunne være blevet DKLPCH i år………fik godt nok ikke så mange points den ene prøve hun var til i foråret – men det var efter 1 hel måned uden træning ( fatalt, når det er Casey – -som kører i tempo 220 ), og fejlene var småting. Sprang på dommers kommando f.eks – = 0 ( mistet spring-øvelse ).

Jeg er 100 på hun har fået mere modning næste år – hun er søster til Rammstein, og de ER meget mentalt stærke, selvstændige hunde. Pleaser-gen aner de ikke hvad er. Så tror faktisk at tiden gør meget der også.

Donna er tilmeldt 1 prøve mere i LP3 – nemlig i DCK næste weekend. Derefter tror jeg ikke vi kommer til flere. Det er dyrt – og når championat er opnået, er det svært at holde motivationen oppe, synes jeg.

Stadig kun 6 år – og på toppen træningsmæssigt. Godt der er en rally super champion klasse, at gå ombord i.

For når nu de meget unge hunde opnår championat – hvad så ? Jeg VED jeg ikke stiller i LP3 7 år efter – og hundene skal jo trænes og stimuleres. Særligt da, når de er vant til det.

Såeh – ingen grund til at have så travlt. Det er nu min mening – og man får meget med alderen. Og især da med hanner, som kan være noget hjernedøde on/off de første år 😀

Aldrig give op – det kommer!!

Apropos hjernedød – så havde Donna dælme en snert af det til LP3 prøve i går. Hun var totalt på piller. Vi har været til træning hos Johanna for 10 dage siden ( der vandt Donna en challenge omkring 2-skridtøvelser m.forstyrrelser ). Hun vandt en plys-fasan m. rigtig pels på.

Nå – men ikke trænet siden – for så var der jo udstilling, og jeg blev syg bagefter. Er stadig slatten.

Såeh – Donna var ivrig – MEGET ivrig. Mellem øvelserne tilbød hun konstant plads – og pressede mig nærmest. Når jeg skulle tage hende i plads inden øvelserne, satte hun sig – og røg så op med et brag igen og gerne noget VUF VUF. Så hun var lidt svær at styre – som at have en bombe mellem hænderne. Til gengæld gav det et super flot tempo. Damn, der blev spurtet til felt/ i indkald. Der var så ikke så meget hjerne med – for hun havde så travlt hun smed sig med forpoterne over stregen i feltet – og det VED hun er forkert. Hun løb også ud før jeg kaldte ind. Det blev dyrt = 6 points. Vi plejer at få 10 – men hun havde ikke hjernen med. Den kommer under lup til lørdag – det er en dyr en. Herlige 16 points at smide på sådan noget pjat 😀

Men det er jo luksusproblemer. Hun er virkelig veltrænet – og fik 1. præmie med 240,5 points, trods momentvis hjernedød 😀

Da vi fik bog + resultat, sagde dommer : “Hvor VAR det flot – super flot. Simpelthen så lækkert at se på” – såeh, det er jo dejligt.

Vel hjemme var det absolut første hun gjorde – at finde den lille plys-fasan. Lå på et skab – men hun var oppe og hente den. Så gik hun rundt med den i munden et stk. tid – og ja – efter nogle minutter lå hun i min seng med den og passede på den. Regne, regnet…………jeps, hun er falsk drægtig. Har hun altid lidt af – men troede det blev bedre efter hvalpe.

Såeh – ud og gå lang tur, og nu er den gemt langt væk+ øvrigt der kan ligne en hvalp, og så håber jeg hun er ovre det.

Rigtig hyggeligt var det også at Coco ( Bassies datter ) kom ned og kiggede med………Dejlig pige, er det!!! Smilla var også med på sidelinien, så det var en rigtig collie-dag i går. Fedt!



Brain and Beauty!

November 2012 Posted on Mon, September 23, 2013 12:21:43

Endnu en marathon-weekend er overstået. Af sted både lørdag/søndag………og passe flok/hus samtidigt kræver sin kvinde! 🙂

Hov – og fredag var jeg også af sted. Der gik turen til Næstved – og “voksen” øjenlysning af Summer. Livrem og seler…….det gør jeg altid med de tæver der skal i avl her i huset. Det gik fint – status var “FRI” – og et enkelt fejlstillet øjenhår, som dog ikke voksede indad = lige meget.

Tiltænkt farmand er også fri – så det er jo super.

Lørdag var der off. LP /rallyprøver i Albertslund. DKK int.prøver. 3 kursister herude var meldt til – og 2 af dem er Lapinette-hunde,så jeg tog ud og joinede. Casey kom med på sidelinien. Trods mange titler og flotte resultater, har hun faktisk været til utroligt få prøver. Vi er så heldige det altid er gået forrygende, så tænkte det var god træning at sidde på sidelinien.

Hun var bare totalt cool – og hyggede sig helt vildt. Hun fik hilst på en masse mennesker, hunde – og tigget godbidder til den helst store guldmedalje 🙂 Dejlig ro hun har – lægger sig bare og slapper af. Så trods turbo – er der en god sluk-knap. Det var den jeg troede jeg skulle træne på. Det er så lige meget.

Men måske jeg skal lære hende ikke at hoppe op……….hm……….måske.
Det gik super godt med de to D piger – Smilla og Summer. Smilla vandt klassen med 96 points, og Summer blev 3.vinder med 83 points. Sejt!!

Smilla fik dermed 3. pind – og titlen RØM.

Direkte hjem derfra og vaske Donna. Uhhh – lige der havde jeg lidt fortrudt hun var meldt til udstilling søndag – for sofaen lokkede, og der ventede middag i byen om aftenen. Nå – men vi klarede det……….og jeg elsker jo det arbejde med at gøre dem lækre,så da vi fik startet gik det som en leg.

Tjek lige en smuksak i sen eftermiddags-belysning :


Satte billedet på FB, og skrev noget i retning af – at uanset hvad der ellers kom af collier ( viste sig at være 30 stk. ), havde jeg den smukkeste hund med hjem 😀 Jeg ELSKER Donnas “look”. Selv om jeg er “arbejdsnørd” med mine hunde, er jeg bestemt ikke ligeglad med hvordan de ser ud. Det handler ikke om mandelformede øjne eller andre detaljer – men kroppen skal dælme fungere og være sat hensigtsmæssigt sammen. Det er den jeg også har brug for når hunden skal arbejde i en lydighedsring – og gerne også skulle kunne blive ved op i alderen.

Nå – men det var sagt i sjov, for vi er i den grad på udebane jo. Som ejer vil man altid være subjektiv……….og Donna er ikke udstillet et par år. Men nu var datter Madonna meldt til – og så er det jo hyggeligt at følges.

Jeg synes SELV Donnas krop er god. Gode vinkler, god længe, super front – hvad jeg ofte synes kan være svært at finde. Derudover har hun virkelig udviklet sig godt – f.eks fik hun først ordentlig pels, da hun var 4 år 🙂 Det har været gældende for hele det kuld. Så lidt spændende, hvad dommeren ville sige………..og chok…….da jeg så at dommeren var en DKs “Grand old men” – som ikke lægger fingre imellem – uhh, da blev jeg altså lidt nervøs. Det ER bare udebane. Jeg kan sagtens stille hende op, løbe m.m. – men hele gangen i det, hvilke bånd som betyder man skal ind igen osv – kan jeg godt blive i tvivl om.

Det gik fantastisk – og jeg må stadig knibe mig lidt i armen. Donna blev BIR, og mange af de andre hunde, er dem der altid ligger i top. Derudover var dommer vildt sød – al min nervøsitet blev gjort til skamme. Venlig, smilende ………og han var vild med Donna.

Sikke en flot kritik hun fik – og derudover ville han gerne vide hvilke linier der lå bag……….og sagde rigtigt mange virkelig flotte ting om hende. BIR betød hun skulle i store ring – og lige inden da kom han også forbi og sagde pøj pøj. Wow………hvor er det FEDT at få rykket verdensbilledet. F.eks også at udstilling er kedeligt. Det var det bestemt ikke i går – allerede i han-klasserne kunne man mærke der blev kæmpet om pladserne og spændingen røg helt ude på sidelinien. Det var en gyser.

Herunder har jeg lige fået BIR-rosetten, og dommer havde jo luret jeg ikke var den mest hardcore udstiller……..såeh jeg fik lige en kindhest med på vejen 🙂 Super oplevelse!


På sidelinien var det også totalt hyggeligt. Man hjalp hinanden, råhyggede………og jeg fik snakket med mange jeg har aldrig har talt med før. Fedt!

I store ring kom hun ikke videre. Det gjorde intet – vi var begge totalt udmattede. Men fantastisk følelse at tage hjem med – kom totalt bag på mig. Måtte da også lige aflyse aftale kl. 15.00 😀 😀 Var da sikker på jeg var hjemme der…………..

Kan Donna få 1 cert på den måde – kan hun også få 3, så i 2014 skal hun udstilles……..meget. Tænk hvis dobbelt-champion kan blive til tre-dobbelt ? Noget tyder på det bestemt er inden for rækkevidde.

Datter Madonna klarede det også flot – og i særdelshed ejer Lone. Jeg havde lovet at gå i ringen med Madonna, men Lone havde pænt tøj på……..og et mildt pres var nok, så ville hun godt selv! Sk……..godt!!! Det blev en god oplevelse – det så rigtig fint ud, og jeg havde ikke kunnet få Madonna til at stå så fint stille. Hun er en hoppebold med fuld skrue – så der er noget fælles “sprog” der, jeg ikke har med hende. Hun fik VG og pæn kritik. 2. vinder i klassen ud af 4. Mange pæne ord om krop og vinkler, hendes ører skulle vises mere…..tror jeg essensen var ( og enig ) og hun var stadig lidt spinkel i benstammerne. Jeg er helt enig………men også 100 på det kommer. Kender linierne – og på begge sider er de sent færdige. Hun var så også i mega fæld……..hold da op vi skovlede uld af 😀

Totalt hyggelig dag – og begge hunde var med hele dagen. Donna havde en gulddag. Hilste på en masse hunde og mennesker……..inde i hallen var der mega larm. Metaldøre der smækkede,hunde overalt, boder, larm, mennesker der ville pille osv……………begge hunde var kolde som jordbæris, og Donna hilste på mange hunde. KÆMPE succes -også en mega drønnert af gran danioshan, som Donna selv trak hen til og hilste storlogrende på. Så får man altså en klump i halsen…….Hvor er hun sej…………efter alt det hun har været igennem.

En weekend med knald på……….og at opnå DKLPCH titel med højeste pointtal jeg lige ved af,at en collie har fået i nyere tid – og stå som Københavnsvinder en uge efter……ligger totalt uden for min fatte-evne.

En ting ved jeg dog : Jeg har verdens bedste Donna <3



hundeprojekter

November 2012 Posted on Wed, September 18, 2013 22:07:14

Så er hverdagen på banen igen……..og efterår ditto.

Det har været nogle våde dage, så det har været lidt en udfordring at få vasket diverse hunde herhjemme 😀

Rigtigt mange af mine hvalpe kommer løbende forbi til vask – ca. hver 3 måned – hvilket jeg nyder stort!! De er meget nemmere at holde i pelsen bagefter, og de får hele turen med negleklip, tandsten fjernes – poter klippet i facon,ører ordnet osv.

Diva var her mandag – og det var så til den helt store uld-afhivning. Hold da op, hun fældede!

Smilla var her i dag – hun har til gengæld aldrig haft så meget pels som nu, men da det øsregnede kunne jeg ikke tage billeder i dag.

Der kommer også løbende billeder af hvalpe – og jeg sætter enorm pris på det. Tusinde tak!!

Således er der langt nogle i galleriet af Bess, som lige har været på Samsø.

De “små” er nu blevet 10 mdr – og det er vildt som tiden går. Et rigtigt dejligt kuld, synes jeg………..livlige, glade, nysgerrige – og smukke! Meget træningsvillige også!

Søndag skal jeg være sammen med Madonna- hun er nemlig meldt til udstilling i Ballerup, sagde hendes ejer………..

Så jeg tilbød at gå i ringen med hende – hvilket vist faldt i god jord. Besluttede at smide Donna i puljen også – længe siden hun har været udstillet, og hun er mega flot i pels lige pt. Så det er weekendens aktiviteter.

Lørdag skal nogle af mine hundeskole-hunde op i rally – så det tager jeg nok ud og ser. Smilla skal også op – og hun mangler 1 pind for RØM-titel. Krydsede fingre herfra!

Jeg er stadig jodlende glad for Donnas DKLPCH titel. Vi er tilmeldt et par prøver mere – og når det er overstået skal vi i gang med rally champion klassen. Donna elsker især fri v. fod og at arbejde tæt…………så det bliver fedt.

Jeg må sige, jeg synes de nye øvelser er vældigt udfordrende – særligt synes jeg måske nok den har fået lidt rigelig gas i de små klasser. Men for Donna/mig bliver det skægt. Måske mor Honey også skal med i puljen – hun kan faktisk meget af det. Højrehandling kører ret godt med hende faktisk.

Caseys træning står på LP3, og hun arbejder virkelig godt pt. Glæder mig til 2014 med hende i den klasse.

Næste store projekt her, er dog hvalpe. På fredag skal Summer øjenlyses – som voksen – og så er vi klar. Venter bare på løbetid, som kan komme når det skal være.

Hannen er også valgt. Har haft 3 stk. oppe og vende………lækre, smukke, mentalt super, nogle med flotte arbejdsresultater, nogle med flotte udstillings ditto…..

Men når man graver, finder man småting…..arrrgghhhhh – lige DET der vil jeg ikke så gerne have ind……….osv

Så jeg har besluttet mig for Bassie. Ikke altid man skal over åen efter vand. Jeg elsker den hund – eksteriøret har han. Mentaliteten har han. Sundheden er god – o jeg ved han er god til at parre/ få hvalpe. En anden mulighed er også toplækker – men der er gået mange tæver tomme……..næh, så har jeg ikke lyst til at rejse 1000 km for det.

Jeg har fulgt Bassies hvalpe her hos mig……….og hos Iben. Og jeg synes godt nok de er lækre – i mange henseender. Fortryder stadig lidt jeg ikke beholdte en sidst…………men det må jeg så råde bod på nu.

Glæder mig til hele det projekt.



« PreviousNext »