Blog Image

Lapinettes blog

Sidste aften med Smilla

November 2012 Posted on Fri, July 26, 2013 22:37:40

Sidder her i sofaen – med Smilla halvt på skødet 🙂 Sidste aften med hende – så har hun været her en uge. Det er bare gået så godt. Totalt hyggeligt – men hånden på hjertet har jeg ikke sovet så godt.

Gæstehunde får altid lov at sove hos mig – og også gerne i sengen, hvis de vil. Det vil de faktisk altid gerne – og Smilla også. Vældig hyggeligt, men hun er sådan en der slet ikke kan komme tæt nok på – så møver sig ind, skubber og maser. Jeg er vågnet mange gange om natten mast nærmest helt ind i brædderne på væggen 😀

Så har jeg vendt mig – med hovedet i fodenden – og 5 sek. efter er hun rykket med 🙂

På de rigtigt gode nætter er Donna og Casey også hoppet op i sengen – og tjah – jeg er glad for klaustrofobi ikke er en svaghed jeg lider af 🙂

Meget sjovt at iagttage samspillet i flokken også. Meget tydeligt at se Casey er stærkeste tæve nu – og Silver stadig flokkens fører.

Jeg får trænet pænt med pigerne – og benytter stadig alle hverdagens muligheder for at træne forstyrrelser med Donna. Der er gået totalt sport i det 😀

Gæster af alverdens slags – bliver bedt om at line op, mens hun sendes ud mod dem. Jeg finder mere og mere sjove steder at holde ind,og bede hende hente apporten – forleden gik 3 ældre mænd totalt i stå, mens de var ved at sætte et flag op. For wrooooooum – ind på pladsen kommer collie-kareten og ud farer jeg og lægger en trædims 2 m fra dem – siger bare lige hej i skyndingen. Kort efter kommer en hund og henter trædimsen – og jeg jubler og jodler – og smider hunden i bilen igen. Wrooooum – væk igen – og D´herrer stod med hænderne i luften, hvor de var nået til, da jeg ankom 🙂 Funny………..

I går blev forstyrrelserne dog i den grad skærpet til træning – da apport blev lagt ud og Johanna satte sig lige bag med stor trøje/jakke på – og hætten helt op om hovedet vendt frontalt lige mod apporten. Wow – hæ……..Donna løb halvvejs og så stod øjnene ellers på stilke. What ???????

Ej, det var lige i overkanten – Johanna rykkede 1 m væk ( sad nu 3 m fra apporten ), og så løb Donna lige ud og tog den. Det ville jeg faktisk have troet hun ikke havde gjort – det var virkelig spooky……….uha.

Men vi stoppede ikke der…………..næh næh. Næste apport stod Johanna nærmest hen over – dog uden jakke denne gang – men i – jah – totalt boogieman stil, nærmest bøjet over apporten. Kæft da – men jow, Donna løb direkte ud og tog den. Det kunne dårligt være ret meget mere konfronterende. Hold da op, hun har rykket mit lille kuglelyn. Hun er bare så sej!!

Min lille blå lynkineser er der nu lagt plan for i stoppet – såeh – fed aften i går.

Men jeg er træt af varmen – jeg vil godt klage. Det er altså ikke det fedeste hundetræningsvejr. Det mener jeg altså!!!

Min tålmodighed er i den grad sat på prøve ift projekt hvalpe………det interskandinaviske af slagsen. Vi er enige om ikke at scanne – og så må man “bare” vente. Bare ???????????

Det gode er, at hun virker drægtig – men der går lige et par uger endnu, inden man kan være helt sikker.

Akkeja…………



Varme, varme – og lidt varme

November 2012 Posted on Mon, July 22, 2013 13:42:52

Lige så meget, som jeg nyder at gå og hygge om mine MEGA KÆMPE tomatplanter – lige så meget synes jeg faktisk det er for varmt!!

Alt det i haven stortrives……….men hunde og mennesker ligger brak i de varme timer.

Smilla bor her i disse dage, mens familien er på ferie. Super hyggeligt – og endnu en gang glæder jeg mig bare over min rummelige flok, der glad tager imod. De går sammen alle sammen i fred og fordragelighed.

Lørdag havde vi collie-træf – 11 stk. hunde og 7 mennesker. Meningen var der skulle trænes seriøst igennem til efterårets Colliemesterskaber – som er et nyt tiltag.

Vi fik da også trænet – lidt 🙂 Det var simpelthen HOT!!!

Til gengæld er lidt, men godt – en god strategi. Donna fik lagt apporter ud op af en masse siddende mennesker/hunde – og gøende hunde også. 100 % succesrate.

Casey fik gået en masse fri ved fod, vi fik trænet target, felt – og positioner under gang. Trods de massive forstyrrelser arbejdede hun meget intenst og super godt. Herligt!

Smilla havde jeg med – og vi fik trænet en masse felt+ startet søster Summer op i det også. Så jo – vi fik da lavet noget – og også talt en masse om træninsstrategier m.m. Det er altid godt!


Her er 8 af de 11 deltagende collies. Casey fik lov at vente – jeg syntes Donna + Smilla var nok at dække af, når der også skulle tages billeder 🙂

Her fra huset deltog Donna, Casey, Smilla, Summer, Rammstein og Madonna. Simpelthen så dejligt at se dem alle – og skønt at se, hvor godt de har det!!

Rammstein har undergået samme udvikling som brormand Bassie. Begge har haft perioder de første par år, hvor de så lidt sjovt ud – og vupti – når de nærmede si 3½ år stod der pludselig den lækreste lækre, store, maskuline, flotte hanhund. Jamen – det er jo trylle trylle 🙂

Hold da op, Rammse er blevet en stor flot dreng – og dygtig også!!!! Flot fokus, arbejdsvilje – og jeg bemærkede da også lige samme egenskaber som hos søster her i huset – 5. gang han blev sendt efter apport, var det stadig med 220 i timen. Fuld fart frem – og de går ikke død på gentagelser.

Madonna er nu 8 mdr – og større end sin mor 🙂 Også større end søster Summer, hvilket er lidt sjovt, da hun er ½ amr. Bianca er på str.med Smilla – så E´erne er blevet nogle store hunde, må jeg sige!!

Godt nok knald på Madonna også – og ekstremt social. Enhver der bare gad at kigge på hende, havde en glad hund hængende over sig fluks 😀 Hun minder mig lidt om Casey på nogle måder…….meget sjovt.

Efter næsten 4 timer på træningspladsen var der middag herhjemme på sammenskudsbasis, og det var godt nok en lækker omgang. Grillede pølser, pulled pork, lækre salater, tærter, brød – og is m. frugt til dessert. Wow – ren luksus!!!

Jeg fik taget nogle billeder – og de ryger ind hist og pist under de forskellige hunde i galleriet.

Nu vil jeg bruge disse dage til at få spundet en masse garn. Jeg har vilde ambitioner om at få ryddet lidt ud i lageret af uld – så man igen kan komme frem i skuret 🙂

Når først vi når til projekt hvalpe – så når jeg intet, så det må være nu.

Onsdag går turen dog til Jylland – så skal jeg over og se Bassies hvalpe. Det glæder jeg mig til!

Fik lige nogle billeder af Rammstein – som jo træner i beredskabet. Der bliver bygget mange sjove ting i baghaven han kan øve sig på…………Se blot her :



Træning, hvalpe og collietræf

November 2012 Posted on Thu, July 18, 2013 23:27:13

Jeg skal love for det er blevet sommer – og det er lige før det er for meget af det gode. De sidste par dage har jeg været ude og træne – sent om aftenen. Før det, er det simpelthen for varmt – både for mig og hundene.

Donna går aldeles fantastisk, og jeg vrider hjernen pt for at udfordre hende, så vi ikke bare gentager og gentager LP3 øvelserne, men også bygger på.

Af og til hjælper tilfældet. Som i går, hvor vi trænede på vor vante plads, og en bil kørte ind og holdte lige ved. Op gik døren – og en mand trådte ud. Han lukkede to løse, HØJT gøende jagthunde ud. Han havde fint styr på dem – men sådanne vimsende, højt kørende, galpende hunde er Donna lidt forsigtig overfor. Lige så snart de var ude af syne…………..wroooooooum, så havde jeg lagt 2 apporter ud – den ene 1 meter !!! fra den bil, hvor hundene lige var lukket ud fra. Den venstre……………og Donna blev sendt til venstre.

Ingen tøven – bare af sted, og tage den rigtige. Hun er dælme god!! Indkald med stå – som hun bøffede sidst – jamen, der har været lutter rigtige siden, også selv om hunde der har været til vask her, er blevet sat af med ejeren – og så er Donna kaldt ind med “stå” lige ud for dem.

Jeg har virkelig været skamløs og spurgt “gud og hvermand” om de ville være figuranter til en øvelse – og mit lille orange kugelyn har fattet budskabet 🙂 Uhhh, jeg elsker den hund!!

Casey arbejder også rigtig fornuftigt – nu har hun fattet “stå” på target – og blive stående, og nu øger jeg afstand på begge sider, til vi har indkald med stå. Virkelig Damage-control-metoden, men den lader til at virke.

Casey kører dog på 80 % af normal yde-evne, synes jeg – hun bliver hurtigere træt, sover mere herhjemme – men leger,spiser – og arbejder som vanligt. Jeg tror det er almen svækkelse efter sidste omgang borrelia – og håber det snart er ovre. Har et par gange også tænkt hun virkede lidt svimmel, men vi er nede i virkelig småtingsafdelingen. Men jeg er oppe på lakridserne – det indrømmer jeg. Vi har trænet meget de sidste dage – og lørdag venter en hel dag med collie-folk, så jeg pjækkede fra træning til aften. Jeg har hold i nakken, Donna er gået i løb i dag, og har virkelig trænet meget de sidste dage – og Casey kører på 80 %. Føltes egentlig rigtig rart med en aften hjemme………Det trængte vi til.

Tankerne går meget til Trixie i Norge. Hun er gået i 4.uge nu – det gjorde hun onsdag. Vi har besluttet ikke at scanne hende. Jeg er ikke super glad for at scanne, for selv om dyrlægerne siger der ingen risiko er, så er jeg ikke så sikker. Husker da jeg blev scannet – og ventede min datter – idet scanneren blev sat på gav det et ordentligt spark i maven. Ingen tvivl om hun kunne mærke det og fik et chok. Tom er enig – så nu lader vi tiden gå, og så tror jeg egentlig det bliver ret klart om hun er drægtig eller ej de kommende par uger.

Hun har haft en del kvalme i 2./3. uge – men det er aftaget nu. Tom mener hendes dievorter er lidt større – så faktisk er jeg meget optimistisk. Alt kan ske – det ved man, men det er gode odds i alt fald.

Er hun drægtig, flytter hun ind i weekenden 17./18.august – og det er jo faktisk “lige om lidt”. Jeg glæder mig helt vildt…..samtidig med det er mærkelig abstrakt ikke at have tæven mellem hænderne i hele forløbet. Jeg plejer ikke at være i tvivl om de er drægtige på dette tidspunkt – for jeg kan gå og se alle de små tegn. Det savner jeg………men ud fra beskrivelserne tror jeg altså hun er er det.

Og ja- Donna er gået i løb i dag. Hun er meldt til LP3 prøve 3. august – det vil sige vi rammer prøven lige præcis omkring ” højløbsk”. Jamen, sikke en timing 🙂 🙂

Jeg har dog meldt hende til nogle stykker, så vi forhåbentlig kan hive den sidste 1.præmie i land i år. Eller – det skal vi ! 🙂

Som sagt – lørdag er der collietræf med fællestræning og bagefter er der fællesspisning m. grill herhjemme. Bliver vildt hyggeligt, og en del Lapinetter deltager også. Rammstein og Madonna kommer – og Summer. Jeg har mine 2 piger med – og også Smilla, for hun flytter ind i morgen, mens familien rejser en uge. Så kan hun komme med kennelmor ud og træne 😀

I morgen er det også en meget, meget god vens fødselsdag!! 40 år bliver hun………glæder mig til at fejre den med hende!!!



Træningspause

November 2012 Posted on Wed, July 10, 2013 09:26:55

Donna og jeg har holdt helt fri med træning siden vores prøve – for en hel uge siden ???

Så jeg tror vi må lidt i gang igen. Men det har nu været rart nok – og det har også været vældig varmt, så det måtte være noget med sent om aftenen i så fald.

Casey og jeg har til gengæld trænet nogle gange, og hun arbejder flot.

Vi er gået tilbage til hvalpe-øvelser – med targettræning 😀 😀

Hun er ikke sikker nok i indkald med stå – hun “står” – men hun er for lang tid om at stoppe. Har også rigtig meget fart på – men trip, trip, trip er bare ikke godt nok.

Det er indøvet med “stå” – kaste noget over hovedet på hende. Sådan fik Donna den mest perfekte stå – men husker også at den ikke gik med Gimli.

Så nu er det target -og nedsat tempo. “STÅ” betyder “FREEZE” – og BLIV på target, ellers er det bare ærgeligt. Intet klik eller godbid. Den har hun fattet – og det er et helt andet “stå” nu – der bliver klodset 4 ben.

Så må vi langsomt øge afstand – og dermed tempo – og så håbe adfærden bliver siddende. Det tror jeg nu………..

Men de første par gange – hun gik hen til target og så logre, logre, logre – og dermed også noget trippe,trippe, trippe 😀 😀 😀

Kan huske Johanna kaldte hende border collie m. turbo engang – og ja, måske det er det. Der er saftsuseme knald på – hvilket er fedt i de færdige øvelser som sidder, men for dælen da – man får hurtigt noget uønsket adfærd også. F.eks hendes forventning om belønning – som medfører uro.

Det var det samme i stillingsskift – flotte, flotte skift lærte hun hurtigt – men lige så snart det var indtaget, så logrer halen for fulde gardiner. Ser utroligt sødt ud – men næste skridt var så et lille “vif” samtidig med logren – og pludselig havde jeg en hund, der bare MÅTTE sig VOVVOV ved hvert skift. Hun syntes det var herligt – skinnende øjne,logrende hale – NØJS, vi har det skægt – men i lighed med mange mænd kan hunde heller ikke 2 ting på en gang – og nu begyndte hun også at sjuske i skiftene, samtidig med uønsket lyd.

Forfra – og sidste gang til træning fik vi vist træneren – at lyden er trænet væk. Der kom et enkelt lille uurgg svagt nede fra halsen – det var det.

Hun er sjov at træne. Kun lige blevet 3 år – så stadig ung pige – og det ender med at blive super duper. Det er jeg sikker på – men hun er meget anderledes ift de andre jeg har trænet herhjemme ( på nær måske hendes mor – hun er også en turbomodel, men Casey har mere ).

Men meget udfordrende og lærerigt – der skal ikke jubles og jodles ” Hvor ER du dygtig” til hende – så kører hun helt op under loftet – hun skal dæmpes. Pt er min attitude og talemåde som pædagogen fra filmen “Terkel i knibe” Jeg er bare SÅ roooooooooolig 🙂 Til gengæld lader det til, at det virker ret godt.

En ting jeg ikke fik nævnt i sidste smøre – var at en af Bassies hvalpe i Jylland desværre er aflivet. En af de tri hanner. Iben havde en mistanke om han måske var blind – der var de 4½ uge, så jeg synes det er super sejt set. Han gik som “blinde mennesker” sagde hun – sådan kiggende lidt skråt op – og blev også væk fra de andre og fandt ikke selv tilbage til kassen.

Hun tog ham til øjenlyser, som påviste at han rigtig nok var enten blind eller meget svagtsynet. Selve øjnene fejlede intet – måske han havde et let CRD – men eneste at se på øjnene. Det manglende syn skyldtes en blødning BAG det ene øje og i det andet øje var en synsnerve ikke udviklet som den skulle. En defekt fra foster-tiden – og absolut ikke arveligt, havde han sagt. Jeg har også fået diagnosen på skrift – det fik Iben med. Han mente måske noget pressede bagfra – en hjerneskade af en slags måske.

Ikke arveligt – men alligevel rigtig trist. Et af naturens luner – som jo sker af og til. Den lille vaps fik fred – og det var helt sikkert også det rigtige at gøre. Men meget synd for Iben!

I dag og i morgen skal jeg lige have jongleret rundt med datoer m.m. Jeg har lovet at passe Smilla en uges tid, mens fam. skal rejse – og jeg skal også over til Jylland og se de små. Så jeg må lige se om det er muligt at rejse til Jylland inden/efter Smilla kommer.

Bobby var her i går til en gang vask og uld-afhivning. Der er lagt billeder ind på hans side – og også på Smilla og Summers fra deres prøver. Der er også lagt billeder ind hos et par E hvalpe.

I dag lader det til at blive knap så HOT – herligt, og nu vil vi tage på stranden og gå en dejlig morgentur.



Man kan sove, når man bliver gammel…….

November 2012 Posted on Sun, July 07, 2013 23:14:15

Jeg må hellere få updatet her. Endnu en gang må jeg konkludere det er intense tider pt.

Der er sket rigtigt mange ting den sidste tid, som fylder meget. Når det så rumsterer i hovedet – så har jeg det godt med kreative projekter, så har kastet mig over en del projekter i den afdeling.

Trixie render pt rundt i Norge og har noget kvalme. Det er meget atypisk – hele det kuld er ekstremt madglade. Jeg synes det er lidt tidligt ift drægtighed – men flere opdrættere siger, det har de også oplevet, såeh……….det kan da give et lille håb om at det lettere sindssyge nordiske projekt måske vil lykkes ??

Jeg har opdateret hvalpesiderne – og hvalpenes stamtavle ligger der også nu. Går man endnu en generation tilbage -så er det en ganske anseelig mængde korade hunde ( kårede – brugskårede ), der ligger bag på begge sider. Åhhhhh, jeg håber der kommer en lille, sej tæve til mig!!

Farmor – både den biologiske og den menneskelige af dem, har været til SM i Sverige denne weekend. Bliver spændende at høre, hvordan det gik……….de har knoklet, og det er føget med mails mellem DK og Sverige omkring træningsmetoder m.m. Det er vildt spændende altså!

Donna og jeg var til LP3 prøve i onsdags. Ja – en hverdag, men det lå i forbindelse med at arrangement kaldet “hundedagene 2013” hvor der hele ugen fandt kurser sted med sindssygt spændende instruktører m.m. Vi nøjedes dog med LP3 prøven – pengene er relativt små herhjemme, så der må prioriteres.

Donna gik sin bedste prøve indtil nu. Hun var på, koncenteret, oppe i tempo – og afsindigt sikker. Hun brændte en enkelt øvelse – indkald med stå. Den er ellers en af de mest sikre overhovedet, og derfor har vi slet ikke trænet den de sidste 2-3 uger. Hvad kan jeg så lige lære af det ?? 🙂 🙂 Ellers flot tempo hun havde – wrooooooooum, men idet jeg gjalder stå er hun i fuld gang med at kigge ud til siden og filme med dem som sad der. Utroligt som hendes “mentale” træning har hjulpet. Har jo trænet meget bevidst på, at sende hende ud efter apporter og i felt – hvor der var et vist pres. Det har været SUPER – og jeg har ladet hende tage initiativ til at hilse på de hunde hun har lyst til – hvilket har været flere og flere. Hun render faktisk rundt og hygger sig rigtig fint 😀

Såeh – hun jodlede mig mig i indkald – med smørret grin og lidt a al ” Damn, jeg er lækker-agtigt” til de folk der sad ved ringsiden. STÅ siger mor så – og hun jodler 2-3 m videre, kigger op, og ned ryger halen ( okay – her overdriver jeg måske liiiiiige lidt ), men udtrykket i øjnene siger alt : ahhhhhhhh……….øhhhhhhhh…………….shit! Jeps – det var ikke helt rigtigt – og hun skyndte sig ind i plads – den mest perfekte, lige, lækre plads – og kiggede intenst op. Nååårh – hun er sgu sød. Elsker den hund!!

Resten af prøven var fantastisk. Kæft, hvor var hun god. 10 i felt – og feltet lå med rallyringen bagved, og en hund+ fører jublede rundt derinde. Ingen tøven – fuld galop derud – helt til bagenden af feltet så ind på midten og “stå/dæk” – ga da knald, ned i dæk. Indkaldet også super.

9 i udlagte apporter – hun skulle have en ekstra apportkommando da hun stod ved den rigtige + flagrede let ud mod kegle ( det var meget lidt, men ok – dommer er skrap og ser alt, og det er bestemt som det skal være 🙂 ).

9 i stillingsskift – bestemt heller ikke ringe. Hun rykkede et lille stk. frem – vel 10-15 cm. Eneste fejl der. Det var lækkert at se på fra min position.

10 i springapport – og jeg havde endda smidt vores apport væk, fandt jeg ud af aftenen før. SHIT – jeg sov stort set ikke om natten. Havde totalt stress over den apport. Endte med at måtte tage en af de store på 500 gr med – og ville hun så tabe den ????? Niks – hun var bare god!!

10 i sit.

Derudover 8 i fri ved fod, hvor jeg ikke synes jeg selv gik helt godt på et lidt ujævnt underlag – og ellers 9 og 9,5 i det hele.

9,5 i helhed – og ” Et dejligt samarbejde og opmærksomt arbejdende hund. Kun absolut sidste sikkerhed og præcision mangler på dagen.

Fedt manner! Hun ER sgu god, mors Donna!! Vi skulle bare putte noget pres på træningen – det var løsningen.

Nu er vi så i den situation at 1 stk 1. præmie mere i LP3 – så er hun DKLPCH. Det skal hun såmænd nok blive i år – for hun er super stabil. Det er mærkeligt – elsker at arbejde med hende, men hvad skal vi så lave ???? Hun er 5 år – der skulle gerne være 4-5 gode år mere i hende ift arbejde. Rally champion – ja, det skal vi prøve, men lurer også på at melde hende i DCH og prøve lidt af den slags.

Datter Smilla var også rigtig god – hun fik 94 i øvede klassen, og blev 3.vinder. Så sejt – og nu skal Summer også til rally øvede prøver – og begge knokler LP2. Jeg er dybt imponeret over de to piger – og deres ejere. Hundene er ikke blevet 2 år endnu, men begge med LP1 og RBM titler – og knokler derudad……..

En ting der har fyldt meget – og har trukket den anden vej – var mailen fra Conni om, at Cocky ikke klarede kampen mod anaplasmose. Hold da op, det var en grim melding. Dels har jeg jo fulgt intenst med i det forløb, men det kommer også tæt på ift jeg selv har en hund med anaplasmose – der udover første udbrud også har haft 2 tilbagefald. Det var så i den forbindelse jeg begyndte på byggeprojekter – trængte simpelthen til bare at gøre “et eller andet” hårdere fysisk arbejde.

For man fyldes med afmagt – og afmagt kan ikke leves ud. Er man ked af det,græder man – er man vred, skælder man ud – men afmagt ?????? Hvad gør man ?? Jeg bygger!

Det har været et helt horribelt forløb Cocky har været igennem – hvor dyrlægen slet, slet ikke var opmærksom på, hvad han havde mellem hænderne.

Endnu en collie er nu mistænkt for at være smittet – det er som en ond drøm 🙁

Så ja – en intens tid.

I dag havde jeg “pelskursus” – hverdagssoignering, for de langhårede hunde på hundeskolen, som synes det ville være spændende. Ofte er snakken jo faldet på de ting, og der er nogle totalt udstillings-nørder imellem også, som ikke kan få fif nok.

Super hyggeligt – og der blev børstet vovser for fulde gardiner.

åh ja – og så var der projekt “Fjerne hvepsebo”. Mit fuglefodringsbræt var pludselig ved at reformere til en står grålig masse…………….arggggggh. Jeg gider IKKE have hvepse i haven med hunde, børn – og mig selv – rendende rundt.

500 – 1000 kr. for en mand til at fjerne dem ?? Nope, forsøgte selv i nattens mulm og mørke ( hvor de sover ). Gav dem dog først en ordentlig omgang wd40 – som dæmpede dem lidt ( dem udenfor i al fald – dem inde i boet, vågnede godt nok op, da jeg begyndte at trække en sæk op over og ville klippe foderbrædtet ned ). Wow – godt man er i form af ninja-belønninger med hundene, for hold da magle, det skulle pludselig gå stærkt. Men det lykkedes! Har aldrig hørt en sort sæk larme så meget. Der må have været rigtig mange hvepse i det bo!!

Lidt fra “ugen der gik”. Bianca og Smilla til træning på billede 1 – halvsøstre. Bianca er nu 7 mdr – og sørme i løbetid for første gang. Hun er blevet en stor pige!!!

Birgitte og Smilla fra deres rallyprøve – det så bare så flot ud.

Donna med sin 1. præmie

Jah – jeg bygger. Har bygget en ny havelåge – af en engangspalle + 4 brædder jeg fik foræret. Det har kun kostet skruerne – træbeskyttelsen er fra mit hus. Synes selv der er ret pæn faktisk………….så nu er næste projekt højbede!



Stockholm tur/retur

November 2012 Posted on Thu, June 27, 2013 00:10:14

I går blev det så – ifølge den norske dyrlæge, som havde taget blodprøve på Trixie ( og kigget på cellekerner også ). Efter en del stress omkring et progesterontal på 23 ( her gik jeg i panik – efter 20 er tæven sådan set færdig ifølge de danske målinger, men de kører så med andre enheder i Norge ), var det nu tid til parring. Det var det så ikke helt, viste det sig…………men ok, hellere for tidligt, end for sent!

Jeg HADER at flyve – jeg ser døden i øjnene hver gang, men nogle gange må man stirre stift på målet, og tage et gevaldigt tag i sig selv. Det gjorde jeg – og selvfølgelig faldt flyet så heller ikke ned denne gang. Pfyha……….!

Fly til Arlanda, eksprestog til Stockholms central – og så metro videre. Så landede jeg i et lækkert område i udkanten af Stockholm, og blev samlet op af Texas ejer Monica. Kort tur – så var vi hjemme hos hende, og blev modtaget af 3 dejlige, glade hunde. Åha – jeg blev fluks forelsket. Texas minder mig faktisk om Simson ( farfar til C´erne – og en af yndlingsvovserne over alle ). Stor, glad dreng – livlig, glad uddeler af møsser – og ville meget gerne kontakt. Mor og søster lige så dejlige – og søster ligner sørme godt nok Donna en del i sit udtryk. Meget, meget sjovt at se – hun er større, og ligner derfor også Smilla…………sådan en sjov blanding af Donna/Smilla – så jeg havde det som om jeg kendte hende. Deres mor ligeledes lækker hund……….Alle forhåbninger indfriet til fulde!!

Kort efter ankom Tom med Trixie – og de havde allerede været der dagen før og hilse på – så der gik ikke mange sek. så kom Trixie glad stormende op af alle trapperne. Hejaaaaaaa – her kommer jeg 😀 Hun er en totalt glad i låget hund 🙂

Først oppe på terassen spottede hun mig – og hun har ikke set mig i 1½ år. Nøj, hun blev glad – hylede og skreg og kunne nærmest ikke være i sin krop. Nååårh, lille pige altså <3

Efter en kort snak tjekkede jeg hende så lige og gjorde hende klar med hårelastikker om bukserne m.m. Jeg syntes ikke hun virkede helt klar – for mig så det ud til der ville være 1-2 dage til hun toppede. Det viste sig at være rigtigt – begge hunde ville meget gerne, men det gjorde ondt på hende……..hun var simpelthen ikke udvidet nok endnu.

Så det blev udsat – og vi fik lækker frokost og snakken gik bare……….3 mand sad på en terasse – 1 dansker, 1 svensker og en nordmand………….hvad skete så ? JOW, de drak kaffe – meget og havde det SÅ hyggeligt 😀

Om eftermiddagen måtte Tom og Trixie til dyrlægen – og jeg tog med. Der er regler omkring at en hund der skal over grænsen til Norge, skal have ormekur 24 timer + inden, så det måtte klares.

Tilbage igen – og så blev der snakket træningsmetoder, trænet hunde – og udvekslet en masse fif. Super sejt altså!! Dælme nogle dejlige hunde, Monica har!!!

Fik da lige lov at træne lidt med søster USA – og hun syntes det var helt fint at gå fri ved fod med mig……….som at kigge ned på Smilla. SÅ sjovt!!

Vi prøvede parring igen sidst på dagen, inden jeg måtte retur til DK – og Trixie var mere klar denne gang – men stadig ikke nok. Så Tom og Monica måtte klare sig uden mig i dag – for jeg måtte hjem og passe hunde og søn. Det gjorde de så også – så dejlige sms´er fra Sverige i dag – og lang mail med udførlig beskrivelse. Nu skal vi “bare” vente 61 dage……….hæ………..eller i første omgang nogle uger, for at få vished om planen er lykkedes og Trixie venter hvalpe.

Dermed er del 1 af interskandinavisk samarbejde overstået og dette vellykket. Næste step er når hun nærmer sig fødsel – 1-2 uger før. Så kører Tom hende til Danmark- og så får hun hvalpene hos mig. Han er bortrejst de første 3 uger efter fødsel – så vigtigt hun falder godt til her, inden hun skal føde. Men i første omgang må vi krydse fingre for at hun bliver drægtig. Jeg tror Tom har besluttet sig for at scanne- jeg er ikke ubetinget fan af at scanne, men jeg er også så heldig jeg har en dyrlæge der er rigtig god til at palpere. Selvfølgelig skal der være vished for der er hvalpe, inden hun køres til DK – så jeg vil tro hun bliver scannet.

Næste step er herpesvaccine – som man ikke bruger meget i Norge, og Tom blev frarådet hos din dyrlæge. HÆ – så ringede jeg til en anden dyreklinik deroppe, og fik dem til at bestille det hjem. Efter at have mistet et kuld pga af herpes, er jeg blevet ret rødhåret omkring at det bare skal være i orden.

Se lige en dejlig flok her………….hold nu op, jeg håber der kommer nogle dejlige hvalpe ud af det møde – og i særdeleshed en lækker tæve til mig selv.

Søster USA til venstre, Texas i midten – og deres mor Titti til højre.



What a day!!!!

November 2012 Posted on Sun, June 23, 2013 01:07:42

Lige en lille update inden sengetid her……….

I dag var der off. LP og rallyprøver i Lyngby, afholdt af OES klubben. En årlig begivenhed, som det efterhånden er en tradition for mig at deltage i. Det er SÅ hyggelige prøver- godt arrangeret, dejlige omgivelser………og jah, det er så en af de begivenheder hvert år jeg søger at komme til at deltage i.

I år havde jeg meldt Donna til. Casey mangler stadig lige på “værkstedet” inden hun kommer til prøve igen – vi satser på oktober.

Donnas 2 døtre fra D kuldet var også meldt til – og et par kursister her fra hundeskolen.

Pragtfuld dag – havde ellers frygtet vejret lidt. På det seneste har det syntes at være præget af ekstremer både den ene og den anden vej – enten MEGET varmt eller MEGET vådt. I dag overskyet, en let regn – men faktisk meget tilpas.

Jeg skulle først op som allersidste hund på dagen, og havde en forhåndsmelding om at sidste hold fællesøvelser ville komme efter frokostpausen. Så jeg mødte op lidt over 11, så jeg kunne nå at se Donnas datter Summer + Ellyn i LP1.

Birgitte og Smilla var på fra morgenstunden i rally begynder – og det gik jeg desværre glip af, men mødte en masse på vejen over pladsen, der fortalte hvor flot det havde været 😀

Præmieoverrækkelsen fandt sted ca. 11.30, tror jeg – fuldstændig samtidig med Summer var oppe i ringen ved siden af 😀 Smilla blev kaldt op allersidst – og vandt dermed begynderklassen – med 100 points, så titlen var også hjemme idag. Super sejt!!!

Summer lå flot i dæk, selv om det væltede rundt med hunde om ørerne på hende, og der blev klappet voldsomt og jublet. Sejt………Hun vandt sørme LP1 klassen ( 12 deltagere ) med 170 points. Sikke nogle dygtige døtre Donna har!!

Svært at leve op til, tænkte jeg…………..Donna + resten af tævekoret herhjemme er 1/4 sekund i løbetid. Donnas hvalpe fra sidste kuld er nu over 7 mdr – og jeg skal love for der er gang i hormonerne herhjemme pt. Donna er gerne lidt mere indadvendt og stille i det, når det nærmer sig. Såeh – regnede ikke med noget, ville bare gerne have en god oplevelse. Det fik vi!

Hun VAR lidt mindre på dupperne end vanligt – men fokusøvelserne var fine. 10 i felt – det er jeg godt nok glad for. Det var fuld galop der ud – lige ind midt i “stå” ( freeze ) og dæk – og flot indkald. Positionerne under gang var også super alle 3.

Hun tog også rigtige apport, efter lige at have været ovre og tjekke den forkerte lå som den skulle 😀 😀 😀 Hun ER sjov – hun vil have det hele med. Hun ved udemærket hvilken hun skal tage – hun vil bare gerne lige have styr på begge. Så som fører er det med at at have is i maven 😀

Det var en pæn prøve – hun gik rigtig godt, og jeg var super tilfreds.

Vi endte sørme med at vinde hele klassen med 247,5 points – wow.

Så kan man da lige snakke om et hat-trick – 3* Lapinetter – og alle vandt deres klasse. Det er en dag jeg ikke lige glemmer – jeg er mega stolt af “mine” piger.

Men dermed fik Donna titlen LP3 føjet til samlingen – og Smilla RBM og Summer LP1.

Mine 2 kursister ( udover Smilla/Summer ) klarede det også flot med en hentet rallypind og en bestået LP2-prøve – debuterede for 3 uger i siden i LP1 – og nu videre til LP2 med det vuns 😀 Det blev en 3.præmie – med 2 nuller. Luna gik for tidligt i indkald fra dæk – og løb uden om springet retur – resten var super flot.

Såeh – det har været en rigtig, rigtig dejlig dag i dag. Dejlig middag med ungerne til aften – med vin, og is til dessert. Skønt!

Nu vil vi hvile lidt på laurbærrene i morgen – og lade op til Stockholm tur/retur i starten af næste uge.



Hviledag

November 2012 Posted on Fri, June 21, 2013 20:33:05

Dejlig dag i dag – det har været tørvejr her på øen, og ikke så varmt, at det ikke var til at holde ud.

Jeg havde vilde ambitioner om en “hviledag”- meeeen, det kunne jeg ikke holde. Der er gjort weekend-rent, hundene er børstede – og der er ordnet en del i haven. Men der har været ro på – og det er rart.

Det har været travle dage, med en masse ting som skulle organiseres. Først og fremmest parring i Sverige.

Trixie har været ved dyrlægen i dag, og prostegerontallet er kun 4 – så det er super. Dvs. forventede parringer bliver tirsdag/onsdag. Så kan jeg nå at bestille flybillet m.m. uden panik 🙂

Det blev ellers lidt spændende i går, hvor Trixie havde mødt en hanhund, og beredvilligt lagt halen til side – for var hun mon længere i løb end antaget ? Hun er på 8. dag i dag – og Andrea er parret på hhv dag 7 og 9. Søster Casey har været højløbsk på dag 12-14 “efter bogen” – men måske Trixie ligner sin mor (?)

Det lader det så ikke til. Det er fint. Monica ( hanhunde-ejer ) har en hård weekend, og der er Midsomerhelg i Sverige- totalt helligdage, så alt handler om det. Rigtig dårlig timing, hvis vi skulle af sted nu – men man er jo nødt til det, når det er rette tid 😀

Og hvorfor skal jeg så med ? Spørger flere om. Jo – fordi jeg vil da se far Texas. Jeg er nødt til at have et “billede” af ham. Dernæst vil jeg gerne hjælpe til med parring, hvis det skulle være nødvendigt – og eftersom hvalpene kommer til at være hos mig, er det naturligt at være med hele vejen. Hanhunde-ejer skal da også møde mig!

Fly til Stockholm, og så ca. 2 timers offentlig transport – så er jeg fremme 🙂

I går var jeg på besøg hos Lassie – Donnas datter fra sidste kuld. Totalt hyggeligt – og jeg havde Bianca med også.

Åhhh, det var dejligt at se Lassie, og hun kunne også bare kende kennelmor. Nøjs, hun var glad – og gav mange nysser. Hvor er hun blevet fin – meget sjovt at se, hun mest af alt ligner sin mormor Honey. Bianca ligner sin far Bassie – og alligevel ligner de også lidt hinanden. Det mest skægge er, at det kuld er blevet nogle store hunde. De er 7 mdr – men begge disse piger er pt en del større end deres mor.

Timmy skulle også være blevet en ordenntlig kleppert – så far Bassie må give noget str. videre. Sjovt, hvor han har det fra – for hans mor er virkelig ikke stor, og hans far er sådan alm. str. colliehan. Bassie selv er en stor hanhund – og det giver han klart videre. Faktisk er hvalpene i dette kuld generelt større end Donnas sidste kuld – hvor faderen er en amr. collie. Det er lidt skægt……..

Jeg har lagt billeder ind i galleriet – under E kuld – og Lassie. Der er en del af hende der………….

I morgen står den på LP prøver. Jeg glæder mig – jeg ved der kommer rigtigt mange af hunde-vennerne,så det bliver en hyggelig dag. Håber det holder tørvejr!



« PreviousNext »