Så!Nu er der tid og ro………..
Vi har lige været 1½ times tid på den store strand ( her er flere at vælge imellem på Amager ), og der var ikke et øje, så hundene kunne rende løse rundt og få snuset godt igennem. Det var RART!
I går var der off. LP/rallyprøver hos belgier-klubben i Måløv. Donna og jeg var meldt til både i går og i dag. Vi har manglet 1 stk. 1 præmie for at hun skulle blive DKLPCH.
Jeg har meldt til en del LP prøver – for ville gerne have den sidste 1.præmie i år – og hun er bare i fin form nu. Tanken om at skulle holde vedlige over vinteren – var lidt tung. Sjovere at lave noget andet- f.eks de nye rallyøvelser m.m.
Jeg har været nervøs op til – hvilket overraskede mig noget. Det har føltes som noget af et pres der kun manglede 1 1. præmie ift championat.
Donna kan alle øvelserne – og er super dygtig. Jeg har oplevet til prøver – at når der sad folk m. hunde op af ringsiden – og hun skulle 10-20 m fra mig og i den retning, så syntes hun det var ubehageligt. Hun blev jo overfaldet fælt da hun var ca. 2 år gammel – og siden har hun ikke brudt sig om lidt “vilde” hunde tæt på – som gøer, hopper eller lign. Den angribende hund kom jo flyvende fra siden i 3 spring og tog så bid og løftede hende op og ruskede. Helt klart, det har givet et traume. Så hunde som stirrer direkte, hopper rundt – eller gøer – hvor hun skal sendes hen. Uha – det kunne hun ikke lide. Hun har reageret ved at “gå ned” – dæmpende signaler – og så tæt hen til mig.
Jeg har så HELT klart også lavet den fejl, så at beskytte hende mod de ting. Hunde som kom hurtigt hen, og hvor hun viste det gjorde hende utryg – jamen, så oplyste jeg at hun ikke skulle hilse. Har beskyttet hende – hvilket også gjort hun hurtigt erfarede hun kunne være i fred hos mig – og faktisk så arbejdede super, trods der kunne være 100 hunde omkring hende. Det tror jeg var godt den første tid efter overfaldet – men så skulle jeg være begyndt at udvide hendes grænser.
Problemet kom nemlig så i LP3 – hvor hun skulle udenfor den “intimsfære” vi ligesom havde bygget op sammen. Så sæsonen her har stået på at langsomt at øge presset på hende – og give hende successer ud fra det.
Hun kan godt udlagte apporter f.eks – hjemme i vante rammer, er hun 100 % sikker. Men kom man til prøve – og vi trak venstre – og der til venstre sad mennesker m. hunde i umiddelbar nærhed, så løb hun halvvejs derud – og bøjede så af og løb over og tog den anden, for dog at komme “hjem” med noget. Det var for stort et pres.
Det samme med “feltet” til en prøve sidste år – hvor en mand m. hvid schæfer tog opstilling lige bag feltet og begge stod og stirrede ind – 3 m fra feltet. Jeg fik hende derud – men på 5 kommandoer. At løbe lige mod dem…….uhhhhhhhhh, det var grænseoverskridende for hende. Meget forståeligt – men sådan er det bare til prøver. Der er hunde alle vegne, så det var hvad vi manglede, for at hun kunne vise hvad hun kan.
Kæft, hvor jeg har knoklet. Apporterne med i bilen hver dag – og kom vi forbi et sted med pres – så holde ind og lave udlagte apporter. Jeg har beskrevet det her i bloggen. Træner Johanna har været fantastisk i at udtænke pres – og hver gang til træning har det været på programmet. Det har været stort arbejde – for det har ikke “bare” været at lære en øvelse – det er hel grundlæggende adfærd vi har været inde og pille i – men det er fandeme lykkedes!!!
Samtidig med har jeg ladet hende hilse på en masse hunde – og selvom hun måske har virket lidt trykket lige i starten, har jeg forholdt mig passiv. Det har også været en succes, for faktisk viser det sig nu hun rigtig gerne vil hilse på mange hunde.
I går var dagen, hvor hun viste, hvad hun kan. Hun lavede alle øvelser hvor hun “er” – en enkelt bøffede hun en dæk i ( positioner under gang ), hvilken hun plejer at få 10 i. Jeg har muligvis ikke været helt tydelig. Men resten af øvelserne lavede hun som “herhjemme” – og fik skyhøje points over hele linien.
Det var ellers en prøve med godt pres. Det var hamrende varmt, og ikke meget plads ved ringsiden. Ude til højre ( og selvfølgelig trak vi højre apport 😉 ) sad en hel flok mennesker med deres tollerhunde, der hoppede rundt og var aktive. Jeg tænkte – at NU ville det vise sig om al træningen havde virket, for det var virkelig maximalt pres – med en hel flok hunde.
Hun gjorde det fremragende- hurtigt ud og tage apporten ( hun tog den fluks -anden ting vi har trænet meget – for fremmede apporter er ulækre, synes Donna ) og fuld galop retur – og stjerner i øjnene. Damn, jeg var stolt af min lille hund.
Resten gik også flot. Meget intenst, flot tempo – og sikkert. 10 i begge fællesøvelser, 10 i felt og 10 i helhed samt kommentaren : Et pragtfuldt samarbejde. En opmærksom hund og god støttende fører. En fornøjelse at se på.
9,5 i apporten, springapport, indkald m. stå¨og næseprøve. I alle tilfælde en lille skæv plads ved aflevering – og i indkaldet sad hun ikke helt fremme i plads f. afslutning.
9 i fri ved fod, 9 i stillingsskift ( hun rykkede en anelse frem + svævede lidt i den ene sit – men tog samtlige kommandoer med det samme og holdte positionerne – SÅDAN !!) -jah, og så 8 i positioner under gang hvor hun sittede frem for at dække.
Ialt 265,5 points – hvilket er SUPER points!!!
Det fedeste var at hun var bare så glad!! Hun er 5 år nu………og alle brikkerne i hovedet er bare på plads. Det hele er så nemt altså………….
Vi havde en del ventetid – men hun lægger sig bare og slapper helt af. Sov sågar.
Vi har trænet med Venus ( border collie ) og Susanne 2 gange her op til – og border collier har Donna generelt været lidt utryg ved. De vimser………..Men da vi satte os hen ved siden af Venus og Susanne, som var på ringsiden – så storlogrede Donna og var SÅ glad for at se Venus. Åh, hvor godt!!! Hun har dælme rykket !
Så succes på alle planer – jeg er en lykkelig hundefører!!!!!!
Jeg var oppe hos Marianne Jensen – som jeg synes er en super dommer. Det var 4. gang i år – en af de andre 1. præmier er også fået hos hende ( hvor Donna så fik 0 i indkald, men dog fik 1.præmie alligevel ). Derudover 2 andre m hhv 2.og 3.præmie. Hver gang har Marianne haft en kommentar med på vejen – ” Hvorfor gør du ikke sådan og sådan (?) f.eks – (noget med at gå enten den ene eller anden vej omkring keglen ift udlagte apporter ) – “pas på kropssprog der” osv. SUPER info – og noget at gå hjem og arbejde videre med. De ting var også rettet /rettet ind til i går. Det er GULD med den slags info med hjem…………
Træner Johanna er ligeledes en guldert – super sparringspartner omkring de ting, der skal sættes spot på. Jeg er selv ret god til at finde kreative løsninger – men Johanna er endnu bedre. Hold da op, jeg synes det har været sjovt !!! Sidste geniale indslag fra hende er udlagte apporter i mørke – med lys på. Ja – som det fremgår så er de små grå godt nok i gang – I love it!!!
Til sidste time havde hun monteret to sheltiehalsbånd m. lys på en apport. Klart et pres for en usikker hund- at skulle løbe væk i buldermørke og hente apport – for hvad gemmer der sig der ??? Timen før gjorde Donna det uden probs ( uden lys dog ) – hvilket også var en god sejr – men helt klart skægt at arbejde med. Jeg har givet mig selv opgaven at montere noget smart lys på nogle af de gamle apporter jeg har her hjemme – således det sidder godt fast, trods hunden henter i høj fart m.m.
Hundetræning er bare så fedt……….både når man høster successen efter lang tids arbejde – men arbejdet i sig selv er nu også fedt. Elsker den proces.
Camilla ( grafiko.dk ) tog en masse billeder af Donnas prøver – dem har jeg bestilt og får i aften. Så kommer de i galleriet………
Vi var tilmeldt endnu en prøve i dag- men har besluttet at blive hjemme og holde søndag – med ungerne. Donna er træt i dag – så det er ikke hendes behov at komme af sted igen, og jeg er dælme også flad. I morgen venter en hård dag igen.
Der venter dog flere prøver forude – og det bliver hyggeligt. Nu uden pres og nerver, håber jeg. Udstilling næste weekend – og collie mesterskaber i oktober, hvor jeg i 11. time har smidt et par hunde mere i puljen i rally. Det har været svært at fylde prøven op – så kiggede lige rundt herhjemme og pillede et par stk. ud 😀
Så Gimli og Casey skal op i rally 😀 Gimli har det mirakuløst fantastisk pt – og er bare SÅ glad. Tilbyder sig konstant til træning m.m. – og han må med. Sådan er det!
Udover Donna nu er dobbeltchampion – og verdens bedste hund ( for mig ) – så har hun også fået nogle pragtfulde hvalpe. Hendes ene søn Bobby var forbi forleden…….og udover han er jordens sødeste hanhund med turbo – så er han også begyndt at blive en ret lækker hanhund………..se blot her – kun 2 år, så ikke færdig endnu. Smukt, smukt mix af sine forældre :