Blog Image

Lapinettes blog

hvalpesnak -både små og store

November 2012 Posted on Tue, December 17, 2013 11:14:06

SÅ sidder jeg her med morgenkaffen – igen igen 🙂

Er lige kommet hjem fra dejlig morgentur på stranden – med 7 hunde. Summer var med. Allerede fra 1. dag efter fødslen ville hun gerne med ud og gå tur. Det er ikke altid tæverne har lyst til det – men hun rendte rundt og pev forventningsfuldt da snorene blev fundet frem – så med kom hun. Helt 100 langt mindre stressende for hende, end blive ladt alene tilbage.

Nu har jeg de sidste uger haft hende med, hvor hun har gået hos mig – stille og roligt ( og tyk 🙂 ). Allerede fra 1. tur er det “gamle” Summer igen. Halen op, snuden i jorden – og på jagt efter fært efter katte, ræve, harer what ever. Imponerende – 24 timer inden nedkommet med 8 stk varylere – og så have sådan en energi. Hun er sej!

Alt er gået så nemt altså. Alle 8 hvalpe tager flot på – jævn tilvækst over hele linien. Ingen “sakker” bagud eller skal hjælpes ekstra. Ift tidligere kuld – er det samme tilvækst, selv om der her er 8 stk. Summer gør et super job.

De sidste par dage har været præget af efterveer – så Summer har gravet en masse. Først i hvalpekassen, men så fandt hun selv ud af at gå ind og grave under et bord jeg har i stuen. Smart – for når det er i kassen, og der graves i tæppet – så er der risiko for flyvende hvalpe 🙂

I nat har hun ikke haft nogen – der har været totalt ro. Jeg har været oppe 2 gange – for at tilbyde hende vand ( hvad hun gerne ville have ), ellers har hun ligget roligt med dem hele natten. Meget, meget rart – så fik jeg også sovet ordentligt. De 2 sidste nætter har jeg stort set ikke sovet.

Mælken er rigtig løbet til nu, hvilket betyder rolige hvalpe – der sover og spiser, og stort set ikke lavet andet. Indtil mælken løber til, kan der godt være lidt uro og piv piv, fordi de ikke er 100 % mætte, når de har spist. Men ikke en lyd har jeg hørt i nat.

Det er så også i den fase man skal være opmærksom på mælkeknuder + ophobning af mælk hos tæven. Når først der står en masse mælk, kan de små ikke få fat – og kommer det ikke ud kan det ende i frygtelig gang brystbetændelse. Har set det hos bekendte – med åbne sår m.m. til følge.

Så jeg tjekker altid mine tæver løbende – og i går havde Summer så en mælkeknude + plade af mælk under en af de forreste bitte små dievorter. Hun har hele 10 dievorter – og de 2 små bag forbenene bruger hvalpene ikke. Men en af dem producerer så alligevel mælk.

Fik kigget på det – og dievorten er faktisk indadvendt, så svær at gå til for hvalpene. Så er det godt man er fra landet – jeg gik i gang med at malke ud, og da vævet var blevet blødere, smed jeg den største tæve på. Fik faktisk monteret hende, trods den indadvendte dievorte. Gentog efter et par timer – og så var der tømt ud og knuden væk. I dag er det helt blødt og fint – selv om de ikke har diet siden. Nu holder jeg bare øje – men håber “produktionen” går i sig selv, når den ikke bruges.

Bortset fra det går alting fuldstændig problemfrit – og jeg har endda overskud til at julehygge og forberede juleaften om lidt. Der er småkagebagning på programmet i dag ( igen – det har der været et par gange tidl også – men de forsvinder desværre for hurtigt ).

I går ringede Lunas ejer Alice. Lune er kuldsøster til Donna og fra mit første kuld. Hun bor lige ved Hareskoven – og der var billeder herinde for nylig fra da jeg besøgte dem for ca. 14 dage siden.

Lune har gået og småhostet lidt på det sidste – så Alice tog hende til dyrlægen til det store tjek.

Som Alice mistænkte – så havde Luna desværre hjerte/lungeorm. Da dyrlægen tog temp. havde hun også feber – og hun kunne høre noget på lungerne, men mente ikke der var lungebetændelse.

Der blev taget blodprøve også – og tjekket bredt og så viste det sig hun dælme også har både borrelia og anaplasmose.

Åha – stakkels lille Luna – det er noget af en cocktail 🙁

Hun har det dog ok – bortset fra hosten. Så man kan håbe snaptesten “blot” viser at hun har antistofferne for de sygdomme – men at de ikke er i udbrud. Hun er dog røget på ronaxan – og nu er der sendt blodprøver af sted for at tjekke om det er i udbrud.

Hareskoven er virkelig højrisiko-sted ift de flåtoverførte sygdomme. Jeg kender til flere hunde, der luftes der – som har været rigtigt syge af det.

Nu håber jeg Luna kommer godt over det!!! – og at alle flåter dør af en eller anden meget smitsom flåt-virus snarest!



Hvalpe

November 2012 Posted on Sun, December 15, 2013 09:43:07

Så kom de til verden, de små – og jeg fik ret. Der VAR flere end 5 🙂 Her den sidste uge op til fødsel lokaliserede jeg ret sikkert 6 individuelle hvalpe derinde – ved at føle udefra. Så gættede på 7 – for den ene side var større end den anden. Den anden side kunne jeg bedre mærke hvalpene – og var 100 % sikker på der var 3. Den anden side var mere kompakt – men der har så ligget 5 🙂

8 små str. – og et super fødselsforløb. Hvor utrolig dejligt efter det endte med kejsersnit sidst.

Summer har virkelig instinkterne i behold, og hun har arbejdet utrolig flot. Jeg tog imod alle hvalpene og hjalp Summer det hun havde behov for. Det var ikke meget – hun klarede det hele selv – dog måtte jeg lige holde på navlestrengen så hun ikke fik bidt for tæt. Der var en enkelt der måtte have sytråd om, fordi hun bed for tæt.

En af de sidste havde grønt fostervand – men var livlig og fin. Så det var simpelthen super forløb.

Jeannette kom og hjalp til – 3. fødsel hvor vi har været sammen om det og vi arbejder sk…… godt sammen.

Jeg havde aftalt med Ellyn – som ejer Summer – at jeg skulle ringe når det gik i gang. Det gjorde jeg også – men det gik så stærkt, at de 6 var født da hun nåede frem. Men de 2 sidste oplevede hun komme til verden.

1 time og 10 min – så var de første 6 ude.

Har hele tiden sagt Summers måde at være drægtig på – mindede mig om mormor Honey. Det er virkelig spooy. Fødslen var også som Honeys – hun fødte 7 hvalpe på 1 time og 15 min. De kom som perler på en snor – det samme med Summers.

De sidste 2 var så lidt længere undervejs – havde et godt stk at skulle vandre – gik vel ca. 40 min. mellem hver hvalp der.

Men fine var de – og sikke et kuld!! 8 hvalpe – det er helt vildt!

Utroligt fine og super seje. Efter de lige var kommer fri at fosterpose m.m., var slynget og slikket rene af mor Summer – lagde jeg dem til. Alle uden undtagelse fandt selv dievorten på kort tid – og suttede. Så flot!

Den mindste vejer 180 – den største 270 – så det er den str. hvalpe der plejer at komme her. Summer selv vejede 180 – og Donna ditto. Nu skal de vejes lidt senere – men alle har taget på. Store runde maver – og synes man kan se de er vokset allerede.

I aftes kom min dyrlæge forbi – eller helt præcist en af de dyrlægestuderende der dog har arbejdet der i 5 års tid og både var med til Donnas kejsersnit og Gimlis operation m.m. Hun brænder for reproduktion og er super sej. Jeg elsker min dyrlæge – og hele det “hus”.

Hvor FLOT hun tilbød at komme og tjekke Summer og hvalpe her – og scanne Summer, give kalk og livmodersammentrækkende.

Alt var fint – og hvalpene SUPER dejlige. Skønt!!! Man BEHØVER jo ikke det tjek – men jeg har det nu bedst med at få gjort. Har altid føltes lidt forstemmende at skulle hive nybagt mor og hvalpe af sted i en bil, så det her var helt fantastisk!

Den sidste uge har jeg fået flere henvendelser pr. mail – at folk ikke skulle have en hvalp alligevel. Har ellers sagt nej til flere og sendt videre,da her var skrevet vildt mange op.

Men nogen kan så ikke vente alligevel – og køber andre steder, så er der sygdom, ændrede boligforhold m.m.

Så der er stadig hvalpe at købe efter dette kuld.

Med det udbud af tæver skal jeg klart beholde en selv – og jeg glæder mig. På papiret det “sejeste” kuld mentalt – begge forældre har flotte krydser på UHM – kan ikke være meget bedre. Smukke forældre – og fine arbejdsmeritter bag på begge sider. Også meget livlige hunde………..hvilket jeg jo personligt elsker 😀

Meget, meget spændende!!!!



Summer i julen!

November 2012 Posted on Mon, December 02, 2013 21:32:52

Så er Summer flyttet ind – og jeg har nok forsømt blog m.m. lidt på det sidste, for havde mange ting jeg gerne ville nå inden barselsorlov 🙂

En ting var at besøge Luna og Alice. Luna er fra A-kuldet og kuldsøster til Donna. De bor oppe ved Hareskoven. Vi har drukket mange hyggelige kopper kaffe i tidens løb – men det var et stk. tid siden sidst.

Det var super duper. Skønt at se dem begge igen. Jeg havde Donna med og de 2 søstre var godt nok også glade for at se hinanden. Logre logre logre! Vi gik en dejlig tur i Hareskoven – og så var der kaffe og kage.

En biting ved at få flere hvalpe + hvalpekøbere er, at der er mange at “passe”. Jeg vil jo gerne følge med og se alle kontinuerligt – men med 21 hvalpe spredt ud over hele Danmark og 1 i Norge – er det lidt svært. Det er dog godt facebook er opfundet. Der postes heldigvis mange billeder og skrives updates hele tiden – så det er næsten som at se dem hele tiden.

Alice og Luna er dog ikke på facebook, så det føltes som længe siden – dog var det som at have set dem “i går” da vi mødtes.

Billederne med 1 hund på – er Luna. Så er der et par med Donna + Luna også.

Jah – og så er Summer flyttet ind, som skrevet. Der er ca. 14 dage til hun skal føde. Hun fik 2. herpesvaccine i dag – så nu skal der “bare” ventes. Hun har en DEJLIG mave. Nååårh, den er fin. Dyrlægen mente der var ulige antal – højre side lidt større end venstre – og gætter på 5. Vi må se………jeg har en fornemmelse af der kan være flere. Hun er mere rund end Donna på dette tidspunkt – men okay, også en my kortere i kroppen. Såeh…….ganske givet har dyrlægen ret. Hun er ret uhyggelig – har helt klart 6. sans 🙂

Summer har taget ca. 3 kilo på – og tager pt ca. 150 gr på om dagen. Tjah – holder den gamle tommelfingerregel – så passer det med 5 🙂

Der er masser af liv i maven. Allerede for en uge siden mærkede Ellyn små bobler, som så er tiltaget. Jeg besøgte dem fredag og mærkede endda pænt store puf i hånden. Det er pænt tidligt. Hun har dælme også lagt mælk ned. Fik tidligt godt med brystvæv men pt går hun faktisk og lækker. Der er stadig 14 dage – også pænt tidligt.

Hun ser godt ud – og er i god form. Godt nok også sulten – hold da op en masse aftensmad hun fik onduleret her for et par timer siden.

Så det jo simpelthen så spændende, som det kan være. Første gang i 3½ år, der er mulighed for tricolour hvalpe………

Jeg følger meget med hos de smås halvsøskende som i enkelt tilfælde både er halvsøskende og onkel/tanter på en gang 🙂

Det er alle Bassies hvalpe – og jeg synes godt nok de er fine. Er glad for han skal være far til dette kuld også – og dermed den tæve jeg agter at beholde ( hvis hun kommer 🙂 ).

Her nogle billeder af nogle af hans hvalpe :

Timmy – 12 mdr.

Timmys kuldsøster Bianca – 12 mdr. Begge fra mit sidste kuld
Herunder Cato – lige blevet 6 mdr – fra Kennel Ebony Moor, hvor Bassie lavede et kuld i sommers.
Det er så spændende at følge dem alle – og lige nu er spændingen stor ift hvad Summer gemmer på i sin mave!



Jul, jul, jul, jul :D

November 2012 Posted on Thu, November 21, 2013 21:17:11

Om 10 dage er det jul – sådan næsten i al fald. December er det……og jeg er ved at være der. Julehyggen er lige om hjørnet!

Det er dog trist det er mørkt så tidligt. Vi går aftenturen i buldermørke i skoven om hjørnet – og man skal IKKE have set gyserfilm inden!!!! Det er prøvet – og kan ikke anbefales!

I dag røg første udendøre “jule”lys så op. En granguirlande med lys – 5 m lang. Den smykker toppen af mit høje hegn ud mod vejen. Det ser enormt hyggeligt ud – men er også kedeligt praktisk nødvendigt. For bilen holder der – og man rager rundt i mørke, når man skal ud til den om aftenen. Såeh – lys måtte der til.

I weekenden står den på 2 * fri ved fodkursus. Denne gang i Haderslev hos DCH. DET glæder jeg mig til. Så skal Donna og jeg over og gøre Jylland usikker 😀

Ungerne passer resten af flokken, og de synes sikkert det er helt fint mor er ude af huset et par dage.

I går besøgte jeg Ellyn og Summer i Ringsted. Jeg skulle ned og klappe på Summers mave. Det gør jeg et par gange her inden hun rykker ind. Jeg vil jo gerne følge med. Hun er nu i starten af 6. uge – og man skulle begynde at kunne se “lidt”.

DET kunne man også. Nåååårh, en dejlig mave! Begge horn var helt klart udfyldte helt op til ribbenene. Hendes dievorter er virkelig forstørret nu og dertil har hun allerede lagt godt med væv til. Ellyn fik lokket mig til at veje hende – ikke noget jeg er glad for. Det kræver jo man selv går på vægten først – og så med hunden bagefter. En sådan oplevelse søger jeg gerne at undgå. Nå – men Summer har taget 1,1 kilo på – det er rigtig fint på nuværende tidspunkt.

Så er hun kælen ud over alle grænser. Hun har altid været meget glad for mig, men de sidste par gange har hun slet ikke været til at styre. Hyler og skriger – og skal helst sidde helt oven på mig. Men sådan er hun generelt pt siger Ellyn – skal helst være tæt på hele tiden.

Det er bare så spændende, er det!!!

I sidste uge vaskede jeg Dina og hendes sambo-collie Gandhi. Det var også dejligt at se dem igen. Dina ligner Andrea mere og mere – en del større og længere, men udtrykket er meget det samme, og også hendes adfærd. Jeg kom til at kalde hende Andrea et par gange 🙂 Her et billede af hende :

Så dagene pt går med lidt “redebygning”. Det varer ikke længe inden Summer flytter ind her – ca. 4. dec – så alt der skal ryddes op og repareres – det er nu 🙂 Så jeg har sat nye persienner op et par steder i dag hvor de gamle ikke havde det så godt. De nye passede ikke – så beslagene skulle flyttes m.m. – så der gik Byggemand Bob i den. Det hygger jeg mig vældigt med. Der er børstet nogle hunde – og så bages der en del kager og brød pt – det er den der julehygge som banker på 🙂

Herunder Smilla og Bianca fra weekendens træning. De er halvsøstre – Donnas piger fra 2 forskellige kuld. De er så også lige tossede – sikke en fest de havde 🙂

Bianca er lige blevet 12 mdr – og jeg synes hun har udviklet sig til at blive en rigtig smuk pige 🙂 Sjovt at se, hun faktisk ligner Smilla en hel del – og også Donnas søster Luna. Skægt at se træk gå igen.

Luna skal jeg besøge næste uge – DET glæder jeg mig også til!!



Et spændende hundeliv

November 2012 Posted on Tue, November 12, 2013 12:55:12

Uh – jeg er bagefter her……….

Vi havde uoff. prøve herude på hundeskolen i lørdags – hvor vi havde hyret Susanne Jeppesen, som dommer. Det har krævet lidt forberedelser – og trods det var koldt og regnede var det en forrygende dag med rigtig meget flot hundearbejde. Klasse 1 og 2 blev vundet af 2 collier – den ene var Smilla i klasse 2.

Man skal ikke hvile på laurbærrene, så søndag startede der træning op igen – dog kun 4 gange, for ca. 12. dec kommer der hvalpe her i huset, og så tager jeg ingen steder.

i fredags var Summer til dyrlægen og blev palperet. Det tog ham under 2 sek : ” ja, der er 100 % sikkert hvalpe – den er helt sikker”. Så hurtig plejer han ikke at være – så når det er så nemt at finde, kan man jo håbe det er et pænt stort kuld 🙂 Det tror jeg faktisk det er – ud fra endnu et tegn. Efter dyrlægebesøg var jeg med hjemme hos Ellyn og drikke kaffe – og kiggede Summer efter. Allerede ugen inden havde jeg sagt til Ellyn, jeg var 100 på der var hvalpe – for jeg kunne se dievorterne havde antaget jordbær-rød farve i spidserne. Plejer at være et godt tegn.

i fredags tjekkede jeg igen, og jeg skal love for der sker noget. Samtlige 8 dievorter var stærkt forstørret og ildrøde. Jeg synes ikke de 2 små øverste plejer at ændre sig så meget. Læste på et tidspunkt at det antal dievorter der er “brug for” aktiveres……..så når alle 8 er så voldsomt i gang fra start – mon det så betyder et stort kuld ?

Det bliver jo spændende at se. Meget kan ske undervejs også – det ved man jo af bitter erfaring.

Hun har lige haft en lille uge med kvalme – nu spiser hun glad, gerne og meget. Hun er i 5. uge nu – så det er lige efter bogen.

Hold da fast jeg glæder mig – meget spændende. Der er rekordstor mængde af folk, der gerne vil bestille. Har været ret overvældende……..så jeg håber der kommer mange hvalpe. Bl.a. er der en fam. fra Sverige der har reserveret – og følger meget med. De skal bruge hunden som servicehund. Synes det er rigtig spændende med en collie, som skal uddannes til det. Deres gamle collie fik den uddannelse – så de har erfaring med det. Sikke et fedt hundeliv…….at være med i alt og få lov at udføre en masse små opgaver kontinuerligt.

Sidste kuld blev 1 år i går. De har udviklet sig super godt, synes jeg. Bianca var til træning søndag, efter jeg ikke rigtig har set hende et stk tid selv om vi bor 200 m fra hinanden. Emilie har haft travlt med nyt arb m.m. – og jeg har også haft en del at se til. Nå – men så var hun til træning. Nøjs hun var glad. Logre, logre, logre – var lykkelig for at se halvsøster Smilla – og alle de andre hunde + mennesker. Totalt glad i låget. Smuk som bare pokker……….hold da fast. Kunne rigtigt se hende på afstand – sikke nogle vinkler, sikke en front – smuk smuk overlinie – og hovedet fantastisk. Super lang hals…….og totalt udstråling. Donna er smuk – Bassie er smuk – jeg tror Bianca bliver bedre endnu.

Så Emilie er sat til at træne en masse stå – så skal Bianca med mor Donna på udstilling i 2014.

Jeg krydser fingre og håber Summer får en fin pige til mig, som ligner Bianca. Så er jeg lykkelig 😀 Der skulle være en vis chance – genetisk set er det jo meget lig netop det kuld………

Biancas søskende er dælme også lækre – hele banden. Det er utroligt tilfredsstillende at se, at de tanker og forhåbninger jeg har haft – faktisk holder stik. Har haft nogle dage hvor jeg virkelig har gået og glædet mig over mit opdræt. Får så mange fine tilbagemeldinger hele tiden fra ejerne.

Synes det hele er så ufatteligt spændende! Elsker mit hundeliv!

Hov – og så har jeg da vundet en konkurrence med dette billede. Det var Donnas fødselsdag – og 2 dage efter faldt jeg over konkurrence med fødselsdagsbilleder. God timing – og så vandt vi den sørme :

Jeg vandt en lækker Hurtta træningsvest, som er ankommet. Super lækkert!!!

Så trods regn, blæst – og rigtigt efterår, og helt konkret er vi lige kommet gennemblødte hjem fra morgentur – jah, så er jeg bare super tilfreds.

Jeg har også løst opgaven med at få sendt Donna rundt om mig i gang – den nye rallyøvelse 😀

En lidt træls øvelse – og med Donna ret umuligt, for nu er hun 6 år forstærket i at gå lige præcis i pladspositionen, og mindste slinger, så blev jeg til “hvid mand” 😀

” Hvid mand” er et begreb jeg har fundet på til mine kursister. Kender I de hvidmalede mænd på Strøget ? De står helt stille som statuer – så “putter man penge i” – og så ændrer de stilling og indtager ny positur – stivner totalt og Freeeeeeeeeeeze”.

De er blevet billedet på “freeze” herude 😀

For – når vi træner hunde, så klikker vi og belønner, når hunden gør rigtigt. Hvad så, når den f.eks vælger fører fra i en fri ved fod og snuser i græsset ? Jah – så vil mange førere gå videre, jodle ” fidooo, kom, kom” – og evt. klappe lidt på låret – og holde en “target” hånd ud.

Uha – der sælger man sin sjæl til djævlen, efter min mening 😀 😀

Der opfandt jeg begrebet “hvid mand” – i det øjeblik hund går i snus, flagrer, kigger væk – eller hvad ens krav nu er til ok performance – der stivner vi i “hvid mand” position. Er man midt i et skridt – BUM, så hænger benet i luften. Så står man der 2-3 sek og går så væk, og siger neutralt” “ups”, “ommer” – eller hvad man nu bruger af ups-ord.

Har dælme været effektivt i mange tilfælde – i det præcise øjeblik hunden vælger fra stopper legen. Man bliver ikke i noget, som ikke virker. Så lærer hunden jo det er ok………al adfærd forstærkes – også den selvbelønnende slags 😉

Nå – men sådan er mine hunde jo trænet op – og nu vil jeg have Donna til at forlade den plads hun har boet på – i 6 år 😀 Og det under min ubrudte gang. Havde jeg stået stille, havde det været anden snak. Hun har lært at følge mit venstre ben – og det arbejder jo stadig, i og med jeg går.

Løsningen var at “sende rundt om pind”. Først stille – hvor jeg stod med front mod pinden. Klik, når hun lige har passeret pinden, stor guf kastet bag mig 1 sek efter klik = tempo.

Det kørte hurtigt – gammel hvalpeøvelse.

så stillede jeg mig med siden til pinden – den var 2 m fra mig – skråt til højre, vel 1 m fremme. Donna i pladsposition – stående. Same shit – rundt om mig, klik – belønne bag = tempo.

Hey – så har vi et nyt billede – hund forlader plads, løber skråt frem foran fører. Super delmoment – og nu havde jeg den adfærd jeg ville have.

Så lavede vi den i meget langsom, ubrudt gang………no problem. Stadig belønne bag = tempo.

Samme øvelse – nu belønne ved at kaste FREM, når hun kommer ind i plads igen.

Så gå lidt hurtigere – det samme.

Alm gang – det samme.

pind væk = vi har en færdig øvelse.

Hermed fif givet videre, til dem som synes det kunne være sjovt.

Har hørt andre bruge targetstick – for mig er pinden bedre. Vil gerne have hund løber hurtigt af sted på kommando, uden at skulle følge noget.

Så nu har jeg 2 hunde, der kan den øvelse. Jeg kommer ikke til at gå op i klassen – vil hellere ud og træne noget spor, feltsøg m.m. – men for at kunne lære det videre til mine kursister, skal mine egne hunde kunne.

Jeg har lagt en del billeder ind hos Rammstein – hvor han kravler rundt på alverdens ting hos Beredskabet. Det går rigtigt godt med hans træning der – han elsker det.

Når man kigger på det kuld – så er generationer bag på fars side, også avlet til netop den slags arbejde. Ud og arbejde selvstændigt, løbe en masse – og bruge næsen. Der ligger mange hunde bag, som har arbejdet i eliten i bruks i Sverige.

Andrea er også en lille, uforfærdet hund, der helst vil ud over vidderne. Hun har elsket de runderingskurser vi har været på.

Ingen tvivl om de tænder meget på den slags arb – og knap så meget på lydighed på veltrimmede græsplæner. Rally synes Casey er decideret dødssygt. sit, sit – og lidt mere sit. Arrrghh………..

Så det gider jeg ikke mere af med hende. Hun kan godt lide LP – men der har jeg også belønnet meget på hendes drift – og så er der en del mere tæsken rundt i LP3. Det elsker hun.

Så – DKLPCH – næste mål med hende, og så skal hun også i DCH og træne. Det bliver skægt – hun vil elske det.



Efterårshvile

November 2012 Posted on Thu, October 31, 2013 08:54:10

Vi er gået lidt i hvilefase/hyggefase herhjemme nu 🙂

Nyder efteråret – går gode ture i nærmeste skov. Huset er gjort vinterklar og følelsen af at være “godt med” er altoverskyggende. Så er kaffen lige lidt bedre!

Jeg får nu spundet en masse garn og strikket ting og sager af hundeuld og det er skønt at have tid og indre ro nok til det.

Der bliver ikke trænet meget eller særligt målrettet. Dog blev jeg stædig og tog som “challenge” at mine hunde skulle lære den nye rallyøvelse – hund løbe rundt om fører i gang.

Den er SVÆR – meget svær og jeg synes det er trist at den er at finde i øvede klasse fremover. Det kræver en hund der selvstændigt og hurtigt forlader pladspositionen for hurtigt at løbe om fører som ikke må ændre tempo. Jeg gav op på forhånd. Så summede jeg lidt – og prøvede igen. Lagde ny strategi…………og pt kan Donna løbe rundt om mig, hvor jeg går i langsom gang – Honey kan øvelsen.

Men hold da fast, jeg synes den er åndssvag – i lighed med flere af de nye øvelser, så rally championklassen har jeg ikke lyst til at gå i krig med. Der skal det hele kunnes på højre side også.

Så what to do ? Noget skal de jo lave, de små…………

Så beslutningen er truffet. Casey skal jo træne LP3 – og den skal have en over nakken næste år. Der er et mål om mindst en 1. præmie der hos hende.

Donna bliver meldt til i DCH. Hun elsker at gå spor, og har såmænd også arbejdet fint på de runderingskurser vi har været på i både DK og Sverige. Feltsøg tror jeg også hun vil synes er skægt. i forvejen samler hun alt op på stranden, som er smidt af mennesker……..så tror hun vil synes de opgaver er sjove.

Så måske et mål om oprykning til B klassen for hende – det er bestemt et godt mål.

i al fald synes jeg det er ting, som er sjovere at træne med hende – end rally. Vi kan så pille et par øvelser ud hist og pist for dog at lave lidt andet, men det sjove i rally – flow, samarbejde, glæde – er væk for mig med de nye regler. Desværre…….

Summer kommer på besøg i dag. Hun er nu i 3. uge – og Ellyn melder om store adfærdsændringer. Mere stille, vil ikke altid spise om morgenen – men når hun så spiser er det med glubende appetit. Det lyder unægteligt som om den “er der”, hvilket jeg virkelig håber. Åha jeg er skruk.

Det er så spændende, hvad hende og Bassie kan få af små pus!!

Så efter en hektisk sommer med megen træning og mange prøver er det rigtig rart at have tid til at gå og analysere lidt, summe lidt – hvad vi skal fremover og hvorfor.

Hvalpe er første step!

Udover at træne de nævnte ting, skal Donna også op til brugsprøven i 2014 – jeg havde faktisk tænkt at melde hende til den her i efteråret, men ombestemte mig i sidste øjeblik. Ingen grund til at skynde sig – der skal også være noget at træne hen imod i 2014.

Har ofte sagt at jeg var lidt bange for at blive “færdig” – for når hunden er champ, så ser jeg ikke rigtig formålet med at blive ved at gå op i LP3 f.eks. Risikoen for at hunden eller jeg kommer til at kede os ved gentagelser er stor – og det er mange penge der skal lægges. Så hvad så når målet er nået ?

Det er der vi er nu – så samtidig med jeg er stolt og glad, er det også lidt tomt. Derfor skal der ledes lidt rundt for at finde noget FEDT at lave med Donna. Hun er kun lidt 6 år – og det bedste i verden for hende, er at vi laver noget sammen. Så det er alt for tidligt bare at hygge rundt herhjemme…………

Samme sag sikkert med Casey – den største grund til jeg har skruet ambitionerne ned for hende i år. Vi skal ikke være færdige for hurtigt.



Masser af planer…..

November 2012 Posted on Sun, October 20, 2013 12:55:59

Så hviler ro over land – eller huset her i al fald.

Synes hele tiden jeg går og tænker – “så, nu skal det og det bare overståes – SÅ skal vi slappe af og hygge os” – men så kommer der noget nyt. Jeg synes september og oktober har været 2 travle måneder – og november er nu linet op til at være lige så travl. Blot med nogle andre ting.

September + halvdelen af oktober stod i LP3 prøvernes tegn. Stort set hver weekend var vi af sted. Den ene weekend, hvor vi ikke skulle det – var der udstilling i Ballerup. Det hele er gået fantastisk, men der har ikke rigtigt været tid til at hvile på laurbærrene.

Summer flyttede ind her i oktober – og skulle bo her 3 uger, mens ejer var i USA. Det har været SUPER hyggeligt. Hold da op, hvor er hun bare en lækker lille hund. Der er også godt med jagt hende – får hun færten af harer, pindsvin, katte m.m. – så er der partyyyyyy. Sjovt nok har jeg også sådan et par stk selv – så besluttede ret hurtigt at dele flokken op på ture. Dels for at de fik bedre ture med mere råderum, flere kunne gå i fleksliner – og jeg risikerede ikke at blive væltet på vådt græs. Vi har virkelig en million harer her omkring.

Jah – så er min bil også afgået endeligt ved døden, så alle ture er med udgangspunkt her fra adressen, og der er virkelig en rede i nærheden med ældre mænd, med ustyrlige løse labradors – så rart at have mulighed for at losse et kræ væk, hvis det skulle være nødvendigt. Et scenarie som var ret realistisk – fordi Summer kom i løbetid efter at have været her et par dage. Heldigvis skete det ikke!!!

Så jeg har fået gået nogle km – og nogle timer dagligt 🙂

Allerede da Ellyn fik Summer som hvalp, tilbød hun jeg måtte bruge hende i avl, hvis jeg havde lyst. Den aftale havde hun med sin forhenværende opdrætter, og den ville hun egentlig også gerne have med mig. Det har vi talt om gennem årene, og Summer har jo udviklet sig til lige sådan, som jeg synes de skal være. Super UHM, flot eksteriør, meget fine arbejdsevner + samarbejdslyst, masser af drift – og hamrende social. Så jo – det vil være fantastisk at kunne bruge hende i avl. Derudover har hun boet her ret ofte ifm ejers rejser, kurser m.m. – så hun er en del af flokken og helt tryg her. Sådan skal det være!

Så er der det med hanhund – og jeg har virkelig været vidt omkring. Jeg vil gerne selv beholde en hvalp, og det kunne være spændende med noget nyt fantastisk blod. Var sådan set indstillet på at køre til Nordpolen og parre, hvis det skulle være……

Men jeg har simpelthen ikke kunnet finde nogen bedre end Bassie. Ikke uden at måtte gå på kompromis med ting, som er vigtige for mig. God sundhed f.eks – eller eksteriøret. Mange, som træner meget og går meget op i mentalitet m.m. udtaler ofte de er ligeglade med eksteriøret – det er jeg så altså ikke. Jeg VIL have nogle ordentligt vinkler, god krop, god front – for kroppen skal også bruges, når vi arbejder jo. Den skal holde mange år.

Har fundet et par enkelte andre, som kunne være noget – men hvor tæverne ofte går tomme efter dem eller lign. ting – og så vil jeg ikke køre så langt.

Så den her gang skal vi ikke over åen efter vand. Bassie er jeg helt vild med – og ja, erkender blankt jeg sikkert er kennelblind. Synes han er bygget helt fantastisk, skønt hoved – og så er han bare jordens sødeste hanhund. Kan med alt og alle – selv sure gamle Gimli. De to logrer bare og så lægger de sig ryg mod ryg. Bassie har flot UHM – og der er knald på ham, men der er absolut intet skarpt. Møder alt og alle med venlighed. DET kan jeg godt lide. Faktisk er jeg ret vild med ham……..og kan svage dage fortryde han ikke bor her 🙂

Hans kuld med Donna er virkelig dejlige hunde…………Bianca følger jeg jo på allernærmeste færd – og ja – det er det jeg vil.

Håber sådan der kommer en dejlig tæve efter Summer/Bassie ( til mig selv ) – og helst en 3-4 stk. så der kan blive til andre også. Jeg skal love for der er interesse for det kuld – hold da op!!!

Så der må godt krydses fingre “derude” 🙂

Vi havde dog 3 super fine parringer – 3 dage i træk, og lige de dage Summer gerne ville, så udgangspunktet er super. Totalt luksus at have hanhunden i huset – og have ro omkring det af den grund.

Herpesvaccine har hun også fået – så nu er det “bare” at vente. Jeg har dog en udefinerbar fornemmelse af, at “den er der”. Men nu må vi se…………..

5 dage med Bassie og Summer i huset, parringer m.m. – det var lidt hårdt arbejde. Men alligevel dejligt at have dem “hjemme”.

Nu er det nye udfordringer her i nov. – og så går tiden da også stærkt til vished omkring hvalpeplanerne.

Forude venter hele 6 fri ved fod kurser – og nu også et “fortsætterkursus”, som jeg har brugt noget tid på at skrue sammen. Mange af mine kursister vil gerne træne videre, trods kommende vinter – så der skal også skrues kurser sammen der. Så der bliver noget at se til der – bl.a en tur til DCH, Haderslev og holde et par kurser.

Men det er jo herligt – og så må der findes lidt tid også til at få trænet egne kræ. Casey skal have pudset LP3 af her over vinteren – nu er det hendes tur til at lave lidt seriøst arbejde 🙂 Donna skal lære at gå på højre side……….såh, planer er der nok af!

Lige denne weekend nyder jeg dog for vildt. INGEN planer, udover at vaske køkkenskabe af, rydde lidt op – og spinde/strikke. Efteråret tæsker løs udenfor – tror min søn og jeg skal have æblekage i eftermiddag. Love it!!!



Der var engang…….

November 2012 Posted on Mon, October 07, 2013 11:59:18

Nå – tid til update. Har glædet mig til i dag!!

Jeg kan godt lide eventyr – og den unge mand tager altid ud og slår drager ihjel. Først den lille lyserøde med ildflamme på ½ m – så den store brune med onde øjne – og ildflamme på 2 m. Til sidst er det den store giftigt-grønne med verdens ondeste ånde – og som spyer lava og i hele taget er en vederstyggelighed uden lige. Men thi – det er ganske vist – han får altid slået den ihjel og vinder prinsessen!!

Man forstår hvorfor eventyr er opstået……..man skal så grueligt meget igennem, men SÅ bliver det godt. Man skal bare holde ud………De giver håb.

Diverse film fra Hollywood er bygget op på samme måde. Die hard 1,2,3 – og 17. Helten slår den ene onde bandit ihjel efter den anden – men ender med prinsessen.

Nå – men derfor fik jeg stress for år tilbage 😀 Jeg slog drager ihjel – konstant og hele tiden – men “prinsessen” kom bare ikke rigtigt. Der var bare en ny drage om næste hjørne igen.

Jeg er i dag meget bevidst om at dragen er prinsessen 😀 Hæ ja – mange mænd synes sikkert deres ungdoms “prinsesse” er blevet en drage, men her er det omvendt 😀

Belønningen/tilfredsstillelsen ligger i processen – ikke i resultatet. Kan også oversættes til hverdagen er det vigtigste………..

Det har været MEGA stort at opleve Donna flytte sig. De ting som vi skulle arbejde med ift LP3 programmet, var egentlig ikke øvelserne – men hendes generelle utryghed ved andre hunde, efter hun blev overfaldet. Altså noget adfærdsmæssigt……….

Den proces har været fantastisk – at se hende flytte sig og nu selv opsøge fremmede hunde for at hilse…….er stort!

Resultatet er hun nu på 6 Lp3 prøver har stået med 5 1. præmier – og de 4 gange med vinderplaceringer.

Således sluttede hun sin “LP3-sæson” af i lørdags til Colliemesterskaberne med at vinde sin femte 1.præmie i LP3.

Hun er falsk drægtig pt – noget hun altid har lidt af – og sågar en sodavandsflaske blev udnævnt til hvalp – lørdag, inden vi tog afsted 🙂 Så hvis hendes fokus træningsmæssigt normalt ligger på 100% – var det på max 80 % lørdag.

Hun lavede fejl aldrig set før – rykkede over 1 hundelængde frem i stillingsskift, hvor vi plejer at ligge helt i top. Hun har det smukkeste fulde ud/sammen ellers………..men ja, er man distræt kan man komme til at tage et par skridt frem. Tsk tsk………det var en dyr en.

MEN – alligevel fik hun 1. præmie, så hun er godt nok stabil OG adfærden der tidl. var en blokering har ændret sig totalt. FEDT!!!!

Jeg er super glad for vores resultater – men mest af alt over processen. Det har været så super berigende altså!!

Prinsessen er ikke vore rosetter og “Hurra,sikke mange points”…….det er at kigge ind i Donnas øjne og forstå hvad hun faktisk har gjort/overvundet for samarbejdet med mig. Jeg elsker den hund – over alt!!!

– og i morgen har hun fødselsdag 🙂 6 år bliver hun…….og hendes søskende. De er alle alias mit første kuld………Utroligt som tiden går, og alligevel har der været ufatteligt mange oplevelser i den tid. Så mange jeg ikke rigtigt forstår alt det er sket på kun 6 år……

Summer er kommet i løbetid – og lige pt synes Silver hun er lækker, og de flirter vildt 🙂 Hun lægger ikke halen til side endnu, og jeg vil tro hun er klar til en date hen mod/i weekenden. Meget, meget spændende…………..

Det er dejligt at have hende her. Hun indgår fuldstændigt i flokken og holder de gamle unge og i god form 😀 Hun får sat godt gang i dem i al fald………. 😀

Såeh – jeg håber hun får en datter, der ligner hende – sådan en kunne jeg godt tænke mig 😀



« PreviousNext »