Blog Image

Lapinettes blog

Endnu en gulddag – kan det blive ved ??

september 2011 Posted on Sat, October 22, 2011 20:36:52

Utroligt som jeg vælter mig rundt i guld-dage pt.

I dag havde nørdklubben arrangeret en kursus-dag med Helle Sejer Damkjær. Eller – de havde faktisk arrangeret i morgen også, men der skal jeg selv undervise for Sydkystens Hundeskole, så der kan jeg desværre ikke deltage.

Men SIKKE en dag!!!

Jeg har bare SÅ meget med hjem. Ny inspiration og at blive set med “nye øjne” er godt nok guld værd. Vi var 8 som deltog i dag, og vi kender alle hinanden. Så det er lige så lærerigt at følge processerne hos de andre. Mange af problemstillingerne kender man jo også selv, så der var også noget at tage med hjem.

Jeg havde Casey og Donna med. Casey er super dygtig til stort set alle øvelser, men Fri ved fod har drillet noget tid, og så er jeg kommet dertil jeg ikke længere kan slå det hen med ” at hun er jo heller ikke så gammel”. Fri ved fod som er yndlingsøvelsen, og de 3 ældre hunde herhjemme bare gør SUPER. Men de er heller ikke opsøgende ift andre hunde og mennesker. De er rigeligt tilfredse med at glo lykkeligt op mig mig. Casey elsker alt og alle, og hun vil gerne følge med i alt, så det er en ny udfordring jeg ikke har prøvet før. Vi er kommet et stk. vej – til hendes 2 LP1 prøver har hun fået hhv 9 og 8, men jeg er sgutte tilfreds. Der skal has på det nu.

Det er jeg 100 % sikker på jeg fik værktøjerne til i dag, for hun VIL gerne, og tilbyder sig ofte, men kan ikke koncentrere sig så længe ad gangen. Så bryder man af og starter igen, men hun lærer ikke rigtigt at det var forkert det hun gjorde. Så……ikke en masse detaljer, men på kort tid i dag, blev hun MEGET bedre end hun har været tidligere, og vigtigst af alt – jeg ved lige, hvor der skal sættes ind nu. FEDT!!

Donna var også med, selv om hun ikke har trænet i 4 mdr, hvor hun havde hvalpe.. Energien fejler ikke noget, så vi greb lige ned i vores sværeste øvelse – indkald med stå, som er blevet forhekset, idet hun nu selv indtager “stå” og er blevet helt umulig at kalde igennem. Ny løsning der også og lige pt GLÆDER jeg mig til de har fået sovet ud, så vi kan komme ud og i gang i morgen!!

Sikke en saltvandsinspøjtning, jeg er stadig totalt høj.

Derudover lækker frokost lavet af en nørderne og Conni gav lagkage.

I morgen står den så på undervisning for SHS – og så skal vi altså ud og prøve noget af alt det nye!!!

Mors lille blå, som da ser meget koncentreret ud, selv om jeg snakker med instruktøren.



Gulddage!!

september 2011 Posted on Fri, October 21, 2011 20:01:16

Fantastisk dage i øjeblikket. Vejret er jo simpelthen utroligt. Smukt og som skabt til lange skov og strandture. Dem nupper vi en del af!

Det er også tid til hjemmelavede æblekager – dem nupper vi også en del af 🙂

Programmet har stået på en del hygge. I går var der eftermiddagskaffe ( og kage ) hos Smilla – og aftensmad i mormorstil hos Cloie. Jeg har regnet den ud!! Jeg skal bare lave en masse hvalpe, så er jeg fri for nogen sinde at lave mad eller bage kage igen :-)))

Utrolig dejligt at besøge Smilla og se hende sammen med familiens anden hund Sammy. Hold da op, de hygger de to!! Der var knald på og de tæskede rundt i stuen under kaffen. Herligt!

Jeg fik taget nogle billeder af hende, og et af dem er altså røget på forsiden. Hun er GUDEsmuk, efter min helt vildt objektive mening. Nej, jeg er ikke objektiv – det kan man ikke være, når man har haft ansvaret for sådanne pus 8 uger. Men hun ER altså smuk!!

Donna er til gengæld ikke så voldsomt smukt lige nu. Hun har tabt en masse pels, og ligner “jeg ved ikke hvad”. Men der er god nok knald på hende – NU skal der laves noget. Sikke en energi hun har, så vi har trænet lidt de sidste dage. Onsdag var hun med på “stjerneholdet” hos SHS. Vi var kun 2 på holdet, så der blev arbejdet godt og grundigt. 1 time og 20 min. efter kom jeg i tanke om at spørge hvad klokken var, og så sagde vi tak for i dag. Donna ville såmænd gerne have fortsat. Hun var totalt på duracel.

Nu står den på LP3 og den skal have en ordentlig en over nakken her i vinter. Hun arbejdede rigtigt fint. Før hendes 4 mdrs. hvalpeferie havde hun fået en dårlig vane med helst at ville indtage Sit i positioner under gang. Det har vi så arbejdet med i denne uge, og det er vist afkodet igen. Hun lavede i hvert fald super positioner under gang til træningen. Udlagte apporter blev pillet lidt fra hinanden. Hun er helt sikker i dirigeringen fandt vi ud af, men som lyn fra en klar himmel kom nu en ny ide i hendes lille hårløse hoved. Man tager først den rigtige apport, og så futter man lige over gulvet og prøver at tage den anden også. Hun stod og gabte alt hun kunne mens hun søgte at samle 2 store Gert-apporter op på en gang, og hun gav ikke op. Hvor dælen kommer sådan en ide fra ??? Nå, i gang med at afkode. Mor fører løber væk, når rette er samlet op, og så glemte hun alt om den anden.

Skægt at være i gang igen. Det synes Donna også 🙂

I morgen står den på kursus det meste af dagen med Helle Sejer Damkjær. Spændende!!

Lige lidt billeder af Smilla. Man kan VIRKELIG se farmand i hende! Og også mor faktisk – og hun er mindst lige så fræk som hun ser ud 🙂 :



Hvalpeparty!

september 2011 Posted on Mon, October 17, 2011 21:44:43

Så er kræfterne tilbage efter en week-end med fart på.

I dag startede jeg nyt hvalpehold op for Sydkystens Hundeskole. 8 stk. hvalpe – hvoraf 3 er collier. De hedder så også alle 3 Lapinette til fornavn 🙂 Det er nemlig Donnas hvalpe, og hvor er jeg heldig at få lov at følge dem så tæt!!

Hvor er de fine alle 3, og jeg kan slet ikke se mig mæt på dem. Hvor udvikler de sig hurtigt altså, og alle 3 er i kategorien “smuksakker” efter min totalt objektive ( HÆ ) mening.

De er dælme også lækre mentalt. Nysgerrige og med totalt turbo og i partyhumør 🙂

Anabela fortalte familien passer en golden denne uge, og Bobby jodler rundt i ren salig glæde, og er ved at løbe livet af den stakkels rare, ældre hund 🙂 De må skille dem ad af og til, så den kan få ro.

Birgitte fortalte at de havde mødt to kæmpe leonbergere – Smilla var bare hoppet lige hen til dem og op af dem.

Og Summer oplevede jeg selv til prøverne i lørdags – partyyyyyyyyyy!!!!

De lærer også hurtigt. Jeg tror træneren på holdet kommer på arbejde i at fylde på 🙂
Mutter Donna herhjemme er også på totalt turbo i øjeblikket. Hun trænger til at lave noget, så jeg tror jeg skifter Casey ud med hende på kommende kursus i week-enden med Helle Sejer Damkjær. Hun var dælme sur over hun ikke var med i week-enden :-))). Så nu må vi i gang igen.

Jeg fandt ud af, at det kun koster en rekvisition at få påført et udenlandsk HD resultat på en eksporteret hvalp, så i dag fik jeg Trixies resultat fra Norge ført på hundeweb. Dejligt – jeg elsker “orden i tingene”!

Lige lidt billeder af de 3 øgler :

Bobby til træning. Her kigger han vist langt efter Summer……….. 🙂

Smilla…….som kigger langt efter en godbid 🙂

Summer – som vil være helt sikker på, hun kommer med på billedet 🙂

Og en masse partyyyyy!! Hold da fast, de hyggede sig!!!



LP og rallyprøver i DCK

september 2011 Posted on Sun, October 16, 2011 10:39:29

Sidder her, skuer ud over haven, efterårsfarver og strålende sol. Huset dufter af kaffe og hundene gasser sig efter en god strandtur i frisk luft. Så er stilen lagt, ikk `? 🙂

Så kan man sidde og hygge sig over en dag i går med fuld fart og gode resultater.

Vækkeuret ringede kl. 05.00, og så var det op, lufte kræ, et hurtigt bad – og så af sted. 6.30 havde LAU i collie-klubben sat hinanden stævne, og så skulle der sættes telte op, bæres borde/stole ud og i hele taget gøres klar til lydigheds og rallyprøver.

kl. 8.00 var vi klar – og der var morgenmad til dommere og andet godtfolk. Derefter gik det slag i slag.

Jeg havde selv meldt Casey til i LP1 og i rallybegynder. Mor Andrea i rally øvede. Sidstnævnte mest for hyggens skyld, for hun er ikke trænet videre i 3 år. Men hun elsker at være med, og så kan vi da også lige nuppe en runde på rallybanen, og håbe at køre den hjem på charme, selvtillid og lækkert hår ( jeg børstede hende fredag 🙂 ).

Casey var egentlig også mest for hyggens skyld. Vi er i fuld sving med LP2 og faktisk også klar til den, men jeg synes hun er for ung til jeg begynder for alvor at leve ambitioner ud. Så hun er i stedet tilmeldt en LP2 til april, og så har hun vinteren til at modne i. Hun er 17 mdr, og linierne modner sent. Hun er hammer god til øvelser med knald på, hvor lineføring stadig halter en del ift blondinerne herhjemme. I al fald på udebane med forstyrrelser. Men det er jo der, det skal du´! 🙂 Det kommer………og hun er skøn at arbejde med, selv om det kræver sin hurtige fører.

Vi blev trukket 1 point ( som ganges med 2 ) i en stå-øvelse for en ekstrakommando, som jeg ikke har afgivet. Jeg var helt blank over den kommentar, for stå var lige efter i al fald MIN bog. Det viste sig Karin var trukket for det samme og Marieanne også, og begge lige så blanke som mig. Så det tager jeg ikke så tungt, men til gengæld glæder jeg mig over 6 10-taller!!

Men super med noget prøveerfaring. Selv om jeg har en del, så kender jeg jo ikke hende til bunds – hvordan hun reagerer i alle mulige situationer.

Fed dag – på alle planer. Super samarbejde i LAU, glade colliemennesker alle vegne, og et kæmpe antal af collier. DET er sågu lækkert!! Mange flotte resultater også hos collierne, således var de 3 vindere i LP1 alle collier. 3. vinder i rally ekspert var også en collie – og derudover opnåede flere en ny titel.

Vejret var fantastisk – og mens jeg sad og bimlede rundt af glæde, sammen med nogle hvalpekøbere, så jeg en bevægelse ud a øjenkrogen. En hvalp – colliehvalp, ca. 3 mdr – som trak som en tosset i snoren, for at komme hen til alle de mennesker og hunde, som opholdte sig på prøvearealet. Høj hale, og en mor 3 meter bagude.

Og GUD, så var det Summer!!! Kennelmors lille Summer, som dukkede uanmeldt op for at blive socialiseret og hygge sig med andre collie-folk. Weeeeeeeeeee – der blevet kastet et par hundesnore i nærmeste ledige hånd, og så suste jeg hende ellers i møde. Nåååårrhhhh, hun var også glad for gensynet. Hylede og skreg og kravlede op i hovedet på mig, og så var der ellers dømt party et par timer.

Hun ville hilse på alt og alle og med utrættelig energi legede hun løs med både en anden collie-hvalp, en voksen golden, samt Cloie. Derudover hilste hun på en masse. Der kom endda et par og tog billeder, og de var meget duperede over hendes energi og gå-påmod. Ihhh, det var da også bare totalt fedt at se.

Så sidder man der, omgivet af egne hunde, store hvalpe fra sidste år og en lille guldklump. Jamen – så kender lykken ingen grænser.

I dag står den på hygge. Ungerne er inviteret på andesteg, æblekage og HYGGE!!! YES!!

Torsdag var Bassie forbi til vask og hygge. Jeg har lagt opdaterede billeder ind på hans side. Han er SMUK efter min totalt kennelblinde mening 🙂 :

http://lapinette.dk/Bassie.html

Caseys side er opdateret med LP og rallyresultater :

http://lapinette.dk/casey.html



Efterår

september 2011 Posted on Tue, October 11, 2011 21:26:57

Det er blevet efterår. Kort og godt – sådan er det. På godt og ondt.

Det er træls ( på godt jysk ), når regnen vælter ned og man skal ud og træne eller lufte hunde. Til gengæld er det vældigt hyggeligt at komme hjem og SÅ begynder det at regne, og så indtage kaffen med en flok trætte hunde draperet omkring sig.

Jeg har fået afsluttet 4 hold for SHS denne week-end. Der oplevede vi også at måtte gå i dækning under bagklappen på min bil ( et helt hold ), idet regnen pludselig væltede ned. Men ellers har det været fine afslutninger, hvor alle kom igennem en prøve. Basishold var igennem en LP1, hvor de måtte hjælpe hunden lige så meget de ville. Let øvet var igennem en LP1 og rallyholdet kom en rallybegynderprøve igennem. Der var præmier til vinderen af hver prøve.

Det har været et super forløb og jeg glæder mig over mange glade tilbagemeldinger. Jeg har bestemt også nydt det, og konkret nupper vi lige en rundt til inden jul. Det har mange ønsket, så da holdene røg ud til tilmeldning, så kom der hurtigt et pænt antal på alle hold.

Hvalpeholdet var dog fraværende. De var simpelthen syge alle sammen, på nær en. De havde kennelhoste, som også hører efteråret til. Det er så også træls…..!!

Når de er ovenpå og raske igen, nupper vi en afslutning lidt uden for nummer.

På mandag starter et nyt hvalpehold – og denne gang er tre af mine egne små pus med. Nemlig Smilla, Summer og Bobby. Ih, jeg glæder mig!!!!

Jeg har fået trænet pænt og stabilt de sidste dage, og det går faktisk rigtig godt. Andrea nupper rally i pæn stil. MEGET arbejdsivrig og vil gerne gå lidt langt fremme, men heldigvis kan man jo hjælpe en del i rally. Casey går super godt, når hun er blevet lidt træt. Så det må jeg bare sørge for. Hendes LP1 er suveræn – går hun sådan til prøven lørdag, blilver det super duper. Men man kan jo aldrig vide……..hun er jo stadig i en noget ustabil alder.

Donna og jeg er gået i krig med LP3, og en pause har været godt. Inden pausen havde hun fået en kedelig vane ( eller jeg havde fejlindlært ), at hun satte sig ned i indkald med stå, og i stå under gang. Jeg har helt klart trænet “sit” for meget under gang – for det var Gimlis svage punkt. Ih, hvor man så overfører til den næste, for NU skal det bare være godt fra start. Donna er så super til “sit”, så pludselig blev “stå” til sit. Nå – men lidt bevidt træning omkring det – og nu er det på plads. Hun lavede den nydeligste “positioner under gang” i dag, og flot indkald med stå. Udlagte apporter var også lige i skabet. Nu skal der stabiliseres, varieres osv og så er vi klar til foråret.

Jeg nyder at have dem “mellem hænderne” igen, for der er ikke trænet meget, mens her var hvalpe. Men det har også været godt med en pause, og vende tilbage med friske øjne og topmotiveret.

I dag trænede vi 2½ time – 3 ovennævnte hunde – og Lone m. Kashmir kiggede også forbi til en omgang rally. Så nu er kaffen god, og flokken koger på gulvet. Vi nåede dog lige en lille aftentur inden, hvor vi fandt et pindsvin og diverse usynlige harer. Det er stort set hver aften vi finder pindsvin, så de er godt på dupperne når vi skal ud og gå i mørke. Men det hører så også efteråret til………..



Glad fører = glade hunde

september 2011 Posted on Sat, October 08, 2011 21:54:33

Ja – jeg har lige læst Pauls blog, som i dag hedder glade hunde = glad fører. Så da jeg sidder og bobler over med oplevelser med modsatte fortegn, så skulle jeg da lige drille lidt og vende den rundt smiley

For endnu en gang er jeg blevet mindet om, at man får hvad man giver. Hundetræning er en købmandshandel – ikke mindst energimæssigt og også på et mere abstrakt plan.

Jeg har været småsyg den sidste tid og skrantet. Jeg har ikke rigtig haft tid til at slappe af, og som skrevet har der også været sygt barn + et hus, som skulle males. Alligevel har jeg jo følt jeg liiiige skulle træner i al fald 10 min. dagligt med de hunde, som skal til prøve om lidt. NEJ Nette – lær det nu, for f…..!!! Lad være. Stik kræene et kødben……gå en tur. Lad være at træn!!

De er så sensitive, og eftersom jeg selv præker til samtlige kursister, at “hunden er et spejl”, så er der da ikke noget at sige til, at oplevelsen har været de virkede ufokserede, rodede rundt og IRRITEREDE mig. De var bare et spejlbillede af en fører, hvis hjerne kørte med 180, var forhastet, forjaget og ingen indre ro eller overskud havde.

Heldigvis stoppede jeg, efter 1½ omgang af den slags, så intet blev ødelagt.

De sidste dage har jeg sovet………og sovet. Drømt mærkeligt, og vågnet badet af sved et par gange – men nu er sygdommen ude af kroppen. Så i dag var det med glæde, målrettede skridt og TRA LU LA LEJ, jeg vadede ud på fodboldbanen her bagved.

Jeg mærkede det fluks. Helt anden kontakt, og konstant logrende haler. HURRA – nu er mor der igen!!

Andrea gik en perfekt ekspertbane i rally med bak osv. Cool lille hund, altså! Vores absolut eneste problem ( ud fra kriteriet = alene på en bane ) er stå, fører gå rundt om. Hun har altid tendens til at trippe allerførste gang vi møder øvelsen. 2. gang er det som regel i orden………..”nååååååååååh ja, det er jo også rigtigt” tror jeg hun tænker smiley

Casey gik den mest fantastiske lineføring. Først et par skridt……så lidt mere, så lidt vendinger, og jeg er stødt på det mest fantastiske nye FVF musiknummer, som kørte på den indre film – så vi havde en total fest. Når hun er “på” fåes det ikke federe at gå med. Hun smyger sig rundt i højrevenringer, og bagdelen bakker prompte ind i venstrevendingerne.

Vi lavede stillingsskift, indkald, stå og dæk og det sad lige i skabet. Det har det gjort længe………så lineføring er det eneste som ikke er 100 % stabilt. Men hun er jo stadig ung – Donna var lige så ustabil i den alder. Hun var faktisk ældre end Casey er nu, da hun kom til sin første LP1 prøve.

Så alt i alt – er man i juble humør og synes livet er herligt – så ryger det altså lige i hundene som vældigt gerne vil være med i den fest.

Er jeg fortravlet og søger at presse hundetræning ind mellem 2 andre aktiviteter – så håber jeg, at jeg er så fornuftig at huske at LADE VÆRE fremover.

I morgen står den på seminar i DCK. Bliver spændende……gode emner på bordet, og en hel dag som omhandler collier. Super!



Underskud

september 2011 Posted on Fri, October 07, 2011 08:08:04

Det har været dage præget af underskud. Min søn har været syg – hoste, feber hovedpine m.m. – men også pludseligt ondt i lungerne så vi måtte haste til lægen. Heldigvis ikke lungebetændelse, men smerter af at hoste.

Det var mandag – og allerede der mærkede jeg også, at jeg da vist også havde fået den bacille. Så égentlig burde der være dømt dyne, sofa osv, men jeg havde et hængeparti omkring et hus, som skulle males færdigt. Eller males……….det skulle have træbeskyttelse. Det trængte ikke voldsomt, men jeg vil ikke snigløbes af træværk, som ikke er vedligeholdt, så det SKULLE ordnes i år.

Vejrudsigten lovede regn i løbet af et par dage, så det var bare med at komme i sving. Jeg er da også blevet færdig, men pfyhhhhhhh……….

Bobby har været her på et par feriedage. Hans mor er skolelærer, og endda kun på halv tid – men så kom der møder oven i, og så var det for længe at være alene. Han kom så om aftenen og blev hentet næste dag efter skoletid. Han er her faktisk lige nu……..og tæsker rundt ude i haven med mor Donna smiley.

Hundene får deres lange ture, og det er en fantastisk årstid – jeg elsker det!!

De 4 hold for SHS er ved at nærme sig deres afslutning. Det har været en fornøjelse, og alle har rykket helt enormt. At se de små på hvalpeholdet rendte ud til pind fra 3 meter afstand og rundt om den – kun på verbal kommando, og en elefant ligeledes på verbal kommando. Det er sågu tilfredsstillende.

Min egen træning er ikke tilfredsstillende. Det er træls, men bunder nok ikke jeg ikke er på toppen.

Var ude og træne med Casey tirsdag, hvor hun stod af et par gange. Jeg mærkede det irriterede mig enormt og stoppede derfor hurtigt og lavede et par succesting inden jeg kørte hjem.

Onsdag var der første træningsgang i SHS, hvor jeg havde meldt netop Casey og mig til. Jeg var i god tid, men landede så i kø på motorvejen og hang der 20 min – og pludselig var det en realitet jeg ville komme for sent. Det var overskuddet ikke til, så vendte kareten og kørte hjem.

Casey er heller ikke helt på dupperne. Hun er falsk drægtig. Træls…..Hendes dievorter er røde og forstørrede, hun er indadvendt og søger at ligge og sumpe i en sofa eller seng. Hun var jo i løb for nylig, og måske det at der har været hvalpe i huset har sat noget hormonelt i gang. Hun er i al fald lidt i sin egen verden, også i et omfang så jeg lige tog temp. for at være sikker på det var det. Temp var fin – og havded hun været parret, ville jeg da godt nok have troet den var hjemme. Så megen adfærdsændring er der ( og hun har selvfølgelig ikke været i nærheden af hanhund smiley)

Så vi er sgu godt nok et super team disse dage

Det går dog den anden vej for mig nu – jeg er friskere, og havde en fed træningssession med Donna også tirsdag. Kæft, hun er på. NU skal der kompenseres for 4 mdr med hvalpe.

Det ændrer dog ikke på, hun er salig af lykke, når de kigger forbi. Hun ELSKER de hvalpe. Hun leger og leger med Bobby disse dage, og har sågar hentet kødben i haven og gået ind og lagt foran ham. Hun er SÅ sød!

Bobby var henne og lege med Cloie for et par dage siden – det kom der denne billedserie ud af : http://leg.lapinette.dk/#home



TAK

september 2011 Posted on Sun, October 02, 2011 21:28:58

En meget ydmyg opdrætter siger hermed kæmpe TAK til jordens bedste hvalpekøbere for et par super dage!

Det har været aldeles fantastisk!

Vejret skal der også siges TAK til. Efter en sommer, hvor alt stort set er regnet væk, har denne weekend budt på det mest strålende, stemningsfulde sensommervejr. SÅ lækkert!

Week-enden har stået på kenneltræf. Både lørdag og søndag. Der skulle være noget for alle, så lørdag var det agilitykursus – hvor vi jo er så heldige at have en super instruktør og udøver i vor kreds. Det er da bare med at udnytte potentialet, som er til rådlighed, så Siri ( og Tom ) kom ned fra Norge, og så blev der lavet agilitykursus,. Noget af en udfordring, for der er faktisk 3 seje Lapinetter, som løber agility, og ( kunne jeg se I) dælme er rå til det. Så er der nogen som mig – lydighedsudøver og vant til at træne, men blank omkring agility. Så en enkelt 9 ugers hvalp. Der skulle være noget for alle, og Siri løste opgaven til UG med kryds og slange!!

Der var lavet en bane, og vi skulle i særdelshed mærke hvor meget det betyder med timing og at bruge sin krop rigtigt. Det var meget lærerigt. C- kuldet er nogle turbo-tonsere. Jeg har aldrig set collier løber så hurtigt, som Trixie og Cloie……..og det er helt ærligt. Når der skete en fejl f.eks for Jeannette ( m. Cloie ) og hun stoppede – så nuppede Cloie lige et par spring til inden hun stoppede, fordi der er så meget turbo på. Imponerende……….!

Casey havde også noget af det, og drejede jeg bare lidt for meget i min krop inden en tunnel f.eks – så var hun langt forbi. Da jeg så fik drejet den allerede LIGE da hendes poter rampte jorden springet før – så blev det rigtigt. Jeg kan godt se, det er en fed sport………Desværre er jeg platfodet, har hofteskred – og en diskosprolaps – så jeg kommer aldrig selv til at futte rundt, men kæft, det er flot at se på!

Donna var super – og nød at komme med ud at lave noget igen. Ret god også………A springet nuppede hun da bare f.eks.

Alle hundene var gode, og det var en fed dag. TAK til Siri og Tom – og til Lone Börger for at vi kunne låne en super agilitybane nærmest i baghaven. Helt fantastisk!!

Summer var med…………og det lille kræ gav den bare max gas. Fantastisk at se…….tæskede gennem 7-8 meter lang tunnel, gik over spring, på bum og charmede alle. Såvel hunde som mennesker!

Bagefter var der frokost herhjemme – det hele lavet klart inden agility, så der bare skulle lunes frikadeller. Dertil hj. la. kold kartoffelsalat, broccolisalat, italiensk brød, Donnas ost ( Primadonna 😉 ) vindruer og en valnøddemazarin-kage. Enkelt – men helt super efter en lang formiddag udendøre.

Helt vildt hyggeligt – og Smilla stødte til der. De to hvalpe legede……….og legede………….og legede. Et stort øjeblik var da Donna kom ud til dem. Lige før man blev helt tudefjæs. Hun blev SÅ glad. Logrede og logrede, stak næsen ind over alt på dem, og de hoppede op ad hendes hoved at var bare lykkelige. Donna tog lige en æresrunde til samtlige gæster – hunde, som mennesker – og hilste glad på med en hale der bare storlogrede. Hun var ikke til at skyde igennem. “SE mine børn, “sagde” hun!

Aftenen bød på en uventet inviation ud at spise – inviteret af Tom og Siri. Karin tog også med, og det var en super aften!

I dag bød dagen på først 2 træningstimer for SHS – derefter var der skovtur med 2 hvalpe, 1 stk. Bassie, 1 stk Donna og 5 C- hvalpe. Farmand Patrick til de to små tøser, var også med – og havde taget chaufføren med :-))))

Super tur, kaffe og kage………..og masser af hvalpeleg, sol og grin. Dortes Dyrehandel havde spnsoreret masser af præmier – til både evt. børn og hunde. Fantastisk!

Begge dage har Anita været med. Hun tog hele turen fra Århus for at deltage. Anita er skrevet op til hvalp efter Donnas næste kuld, og vil gerne joine en masse inden da. Super duper. Dertil er hun vildt dygtig fotograf – og arbejder for Jyllands posten som fotograf, så hun er proff. WOW – har lige modtaget 75 billeder fra hende til aften – af agilitydagen. De bliver lagt ind snarest!

Jeg er ret høj efter disse to dage. Dem vil jeg glæde mig over det næste lange stk. tid.

Jeg er ikke færdig med at uploade egne billeder – men her er de første : http://agility.lapinette.dk/#home



« PreviousNext »