Lapinettes blog

Ja – gæt en overskrift – eller lav den selv

Jeg sider altid og kigger på det emne-felt og tænker……hm……….hvad skal jeg finde på ?

Når man blogger, er stilen jo ofte, at det skal være humoristik – men med “bid” i. Læseren må gerne smile, men indholdet må også gerne mane til eftertanke. Men det eneste jeg har på både hjerne og hjerte – det er hvalpe. Ingen fede træningsstrategier, dybsindige betragtninger eller aha-oplevelser. Sorry…….

Såvel øjet som bevidstheden kryber hele tiden hen i hvalpekassen. Det er der det sner pt.

Dog har jeg taget mig lidt sammen, og fået lagt en træningsplan med Casey – med nogle delmomenter og øvelser som vi skal have skik på. Hun er tilmeldt prøve i LP1 i DCK til okt. – men det er LP2 jeg arbejder med. Så undgår jeg “sammenfaldsøvelser” op til. Jeg synes bare LP2 er sjovere………næsten lige så sjov som LP3

For en ung hund, som tænder på tempo er det jo super at smække noget felt og apport ind mellem alle skridt og stå-øvelserne. Så det gør jeg – sjov og spas med pt apporten i 1000 udgaver – og så en masse MEGET fragmenteret fri ved fod ved siden af. Jeg har aldrig haft en hund, som gik så flot, når den var på – jeg har heller aldrig haft en, som var så nem at aflede

“social butterfly” kalder træner Johanna hende. Hele tiden obs på omgivelserne, for at kunne hilse på alt og alle – springe fra “blomst til blomst” rent socialt. Super billede med den sommerfugl – som jo også er en flagrende ting. Det er farven, siger træneren også – typisk blue merle. Men til gengæld har man den fedeste hund, når man er igennem det – og det kan jeg også se. Den ligger pænt inde under- og herregud- hun er 15 mdr – så det kommer nok. Skal jeg lægge ambitionerne et øjeblilk og tænke tilbage, så havde Donna også en del af det. Kan da huske hendes første LP1 prøve – hvor hun var 18 mdr. – hvor jeg var vældigt nervøs, for hun stod af rimeligt tit.

MEN – vi skal alligevel arbejde med det – og de første træningsgange her, har været fantastiske. Hun er sgu en super lille hund.

Hov – ingen hvalpe i ovenstående ??? I hvert fald ikke små hvalpe. Det går ikke !!!

Det går SUPER med de små. De vokser og vokser – øjnene er åbne, og de er blevet lidt mere livlige i kassen. Møffer og kravler en del rundt nu. Er oppe på alle 4 og tæsker af sted nogle skridt, for så at trimle om. Donna stortrives og er bare SÅ glad for dem, så det er idel lykke.

De er 14 dage i dag – og om 1 uge, kan de få besøg. Der står et par kommende ejere til tæverne og VIRKELIG glæder sig – og jeg glæder mig til at vise dem deres kommende familiemedlem.

Der har været et par henvendelser på hannen, men han er ikke afsat endnu. Det skal nu nok komme……ellers må han jo blive Ej, det var for sjov, men han er godt nok lækker

Farmor Britta var forbi og se dem for et par dage siden – og hun er jo rigtig god til at se alle detaljerne. Jeg kan godt se de har lækre, lange kroppe – og vinklerne ser umiddelbart pæne ud – og lange halse. Men hun fik sat mange flere ord på – og de er efter hendes mening super gode !!! Der var mange lovord – så det er jo herligt.

Deres registreringer er nu indsendt til DKK, også med farmor underskrift, så måske allerede i dag er de at finde på hundeweb. Navnene blev som følger :

Lapinette´s Daddy Cool
Lapinette´s Dancing Queen
Lapinette´s Disco Diva

D- kuldet er Discokuldet. Jeg har i flere år drømt om at kigge give en hvalp navnet Dancing Queen – jeg elsker det nummer, og jeg elsker Abba. Daddy Cool er bare indbegrebet af disco – og hvad så ??? Havde mange navne på listen, beregnet til stort kuld – men uden hinanden gav de ligesom ikke mening. Dirty Diana var der – fedt nummer med Michael Jackson, men at kalde en lille sød hvalp for dirty ?? Hmmm……Mine unger måtte i spil – og så blev vi enige om Disco Diva, som ikke er et nummer, en gruppe eller lign – hun er simpelthen dansegulvets diva!

Billeder – bemærk de nu sidder op, og man kan også se deres øjne, hvis man ser godt efter :

Dejlige dage pt. Meget sådan “hverdags-agtige” – men i min verden er det de bedste

De små har nu passeret deres første 1½ uge, og de har alle tredoblet deres fødselsvægt. De stortrives – og er bare SÅ søde. Ørerne er begyndt at flapre lidt, og de er begyndt at få øjne. Dermed får de pludselig et helt andet udtryk – det bliver rigtige små hunde

“Store-pigen” fik betændelse i øjet, så vi måtte lidt omkring dyrlægen, og få åbnet det. Det har jeg oplevet før – at der kommer en lille åbning i øjenkrogen først, og kommer der bare lidt skidt, lidt mælk eller lign ind, så holder baktusserne den vildeste fest. Der er lunt og godt der bag ved – men hornhinden har ikke godt af det – det skal helst åbnes op og renses ret hurtigt. Inden jeg tog ned til Nina, fik jeg selv betændelsen ud – det lærte jeg sidste år af en dyrlæge, som ikke turde åbne. Man hiver lige forsigtigt i huden hhv over og under øjet, så huden ligesom strammes over øjet, og så presses betændelsen ud af den lille åbning. Man kan så søge at skylle med saltvand også. Det lykkedes også fint – men jeg gad bare ikke stå søndag med tilbagefald, så tog ned og fik det åbnet hos Nina lørdag. Øjet var helt rent inde bagved, så måske det havde været nok med min metode – men livrem og seler.

Her til morgen havde lille-pigen så samme problem. Jeg rensede og fik betændelsen ud, og så prøvede jeg forsigtigt at gøre som Nina. Det lykkedes – jeg fik det åbnet lige så fint. Så kan der dryppes øjendråber i, og ingen risiko for hornhinden.

Ellers har det været en dag med kost, spand og sæbevand. Hele dagen er gået med oprydning, rengøring m.m. Der er lagt linoleum i bunden af den store hvalpegård, så trægulvet ikke ødelægges at tissetåre, når de om ikke så længe begynder at kunne komme ud af hvalpekassen.

Ungerne har været fantastiske til at hjælpe – de havde f.eks maddag – og det er ren luksus bare kunne knokle på uden at tænke på deadline, fordi der skal mad på bordet. Bare sætte sig ved bordet og spise. DET er livskvalitet!!!! Dejlig mad oven i købet!!!!

Gimli har fået et hot spot, og trods krave, kunne han nå det og slikke i det ( hot spot = vådeksem i huden. En betændelse i hårrødderne ). Såeh……..en hundeven nævnte T shirt på – hvilket jeg jo havde med Donna, men denne gang omvendt. Bagbenene i ærmerne, halen gennem halsåbeningen og så klippet jeg huller i hhv mave og ryg til halsbåndet – så er han klædt på.

Jeg truede ham med, at hvis han ikke holdte op med at slikke i såret, så ville jeg finde den mest lyserøde, tøsede ting at iklæde ham.

– og så slikkede han i det. HÆ………!!!! DET var sjovt, og yndig er han ´

Billeder :

Billede 1 : Donna med sine børn

Billede 2 : Donna med sin søn – som ligger i “arm” .

Billede 3 : Ja – så var der nogen, som ikke syntes Donna havde hvalpe nok, og puttede endnu et plejebarn i puljen. Jeg havde sat den på en bænk ved køkkenet. Den nuppede hun hurtigt og bar hen i kassen. Jeg forstår det ikke!!!! Datter Sarah – trods 15 år – har flere bamser stående, men Donna har adopteret de to, som ligner collier. !!??? Det fatter jeg ikke……..er hun virkelig så brainy ? Hmmm…….

Billede 4 : HÆ apropos brainy – så har vi her det modsatte. Ømt, ikk `?

Billede 5 : Lillepigen

Billede 6 : Alle hvalpene midt i en koger. Hannen længst til venstre, lillepigen øverst og storepigen til højre.

Billede 7 : De er begyndt at komme op på benene og stavre lidt rundt. Kan sidde længe sådan og svaje lidt – så tages et par skridt, og Wrooooooum, så ruller de rundt. SÅ cute

Det her må blive et statusindlæg

Status på hvalpe : De små D´er stortrives. I går blev de en uge – og selv om de er blevet vejet hver dag, så er der jo den “regel” at de helst skal have fordoblet fødselsvægten, når de er 1 uge. Lillepigen havde fordoblet + 110 gram. Storepigen havde fordoblet + 49 gram. Den lille mand manglede 15 gram i en fordobling. Absolut ok, når man påtænker hans lidt sene start.

De stortrives og er store og tykke. De er begyndt at møffe mere rundt, løfter hovederne, og ligger med rejst hoved og “kigger”. Kigger med “”, for de har jo stadig ikke fået øjne – men det er så næste stet, og kan ikke vare så længe.

D kuldet – D som Dejlige

Navnene er lige på trapperne – de 2 er på plads, men det 3. volder lidt probs. Der er SÅ mange muligheder jo……….Svært at vælge.

C-kuldet – C som charmerende, Cool og Constant med turbo! 3 stk. var til HD fotografering d. 27.07. Status kom i dag – alle 3 har A hofter Det er Casey, Cloie og Dina. Skønt…….Så mangler de sidste 4, men de kan tage af sted med lidt mere is i maven, når nu 3 søskende har fået A.

I aften skal Casey og jeg til træning………..og ungerne er hvalpepassere. Ikke at der er meget at gøre – det er bare at lukke Donna ud og ind af hvalpegården, efter hendes ønske. Hun er en SUPER mor!!

Andrea ligger stadig op ad hvalpegården -så tæt som muligt – og længes. Man får helt ondt af hende. Hun er også en super mor, og helt klart hjertet banker for de små.

Billede 1 : Vi går gode ture og Donna er med. Det er hende, som er den zoble her på billedet – som er ved at nakke en blå hyæne. Hun er fit igen – temp er nede på normal. Da hun kom på BARF, og hun fik masser af ben, faldt den en hel grad på en dag og var normal. Erfaring : Det er åbenbart nemmere for hende /hunde at udnytte kalken i ben end kalk fra piller. Jeg har fået fortalt det er to forskellige slags kalk og dette underbygger måske dette.

Billede 2 : 4 på stribe…………3 små D´er og en adoptivhvalp.

Billede 3 : Storepigen med adoptivhvalpen…..

Billede 4 : Lillepigen – om skal hedde Lapinette´s Dancing Queen ( YES- Abba styrer for vildt )

Billede 5. : Donnas bagdel. Tjek lige al den jord hun har gravet op. En olielampe er stort set dækket af jord. Lige om lidt går der vel hul till kineserne, og så skal vi have dem væltende op i lind strøm. Ak ja…….

Billede 6 : En A-hofte pige med mor og Onkel Silver i god leg på stranden.

Det har været en lidt træt dag i dag. Nu er alt faldet på plads efter fødsel – også Donnas mave, og så slapper man af, og mærker hvor træt man egentlig er. Det gælder hele vejen rundt. Der bliver trukket nogle gevaldige torsk i land på gulvet her i stuen

De små sover også godt. Mælken løber i stride strømme, så der inhaleres – og så går de i gulvet et par timer, inden næste omgang. De vokser – og de vokser stærkt. Har jeg egentlig skrevet, hvad de vejede ?? Hmmm – ellers kommer det igen her. Lille-pigen vejede 180 – men mage til livsvilje og stædighed skal man lede længe efter. Hun har i dag fordoblet fødselsvægten ( 372 ) – hvilket man siger er fint efter en uge. Det har hun så klaret på den halve tid. Den store tæve, vejede 267 gram. Hun er oppe på 452 her til aften, så den fordobling er også om hjørnet. 80 gram er røget på, siden i går. Drengebassen vejede 284 ved fødslen, men havde en lidt hård start, og havde bestemt ikke lyst til mad. Det har han så nu – og er oppe på 422 til aften. Der er også røget rigtigt meget på siden i går.

Store, tykke maver – hvor ER de søde og fine. Donna er en yderst stolt mor – ih, hun nyder det.

Der er endnu et par “mødre” i huset. Det er sjovt at opleve. Normalt når havedøren åbnes, er der kamp om de forreste pladser – og 6 projektiler farer ud. Pt er det kun 3. Donna ligger jo fint i kassen med de små – men Andrea og Honey forlader IKKE deres pladser udenfor hvalpegården. Der sendes mange smægtende blikke derind, og særligt Andrea er rigtig spekulativ omkring at søge at snige sig derind. Hun ved godt, at det må hun ikke, men uhhhhh – det hiver i hende. Når jeg går igennem med fyldt vandskål, madskål eller lign. står hun lige bagved, og får jeg ikke lukket lågen fluks, så kommer der i bedste kattestil en pote over, mens hun listigt lurer på mig. Vender jeg mig, bliver den hevet retur hurtigere end lynet. Når de små piver af og til, så piver Andrea også – og vil meget gerne ind. Det bliver hyggeligt, når hun får lov. Mormor Honey vil ikke ud og gå tur !! ??? DET er nyt. Donna vil gerne – og kommer med på lille aftentur hver aften. Honey stikker af fra snorepåsætning – og så står hun inde ved hvalpegården og vil ind. Piber også lidt………Den eneste tæve, som er iskold – det er Casey. Nu kan hun godt ligge i stuen – men hun er jo demonstrativt fortrukket til børneværelserne – for det der gad hun alligevel ikke. Hæ……..

Sjovt er det – at iagttage og være en del af!!

Donna fødte i øvrigt i sofaen…..den fine hvalpekasse gad hun godt nok ikke, så hun hoppede hen i sofaen, og så var det bare at få dækket til undervejs. I går havde hun efterveer – og så var hun igen henne og grave og stå på hovedet i sofaen. Fint hun ikke brugte hvalpekassen – det gjorde Andrea og det var lige før man skulle gribe hvalpene i luften, når hun gravede løs.

Denne lidt trætte dag er brugt på at opdatere hjemmesiden. Mozart har nu fået sin side – og de øvrige hvalpe følger løbende.Der er også skrevet lidt ( meget) om at købe hvalp her.

Ih, hvor jeg nyder det. Det er SÅ hyggeligt at have hvalpe. Der sker noget hele tiden. De vokser tydeligt – fra dag til dag, og allerede nu kan man øjne deres personligheder. Den mindste tæve i kuldet minder mig allerede meget om Donna i den alder. Lille – men MEGET målrettet. Hun er så ikke så lille mere, for jeg skal love for mælkebaren er god og rigelig.

Hvalpene har hver især taget omkring 100 gram på nu. Hannen en anelse mindre, men har startede også senere. Han er dog godt med nu – og lige om lidt har han også hentet søstrenes forspring, for han er sulten – MEGET sulten 🙂

Donna klarer opgaven til UG – med kryds og slange. Hun er en super mor – hvad jeg også havde forventet, men det er næsten rørende og se, hvor glad hun er for dem. Hendes hjerte rummet meget – også den tøjcollie, hun rendte rundt med da hun havde veer. Den bor i hvalpekassen, og hvis jeg prøver at lægge den væk, henter hun den og bærer den tilbage. Den er også hendes hvalp – basta bum

Donna har så lidt dårlig mave disse dage, men kalkchokket er der styr på. Nu skal jeg også bare lige have styr på hendes mave – gav skånekost, da moderkagerne havde deres effekt, men jeg tror måske hun har svært ved at kapere A 38, så nu er det ny strategi.

Resten af flokken får deres gode ture på stranden, og i går var Donna faktisk med på en lille tur. Hun vil så gerne med – så i går tog jeg hende på ordet ( somer er VUF VUF ), og hun fik en lille tur. Ihhh, hun var glad. Tæskede rundt og nød at løbe for første gang i 1 måneds tid.

Så ankom D-kuldet!! Vanen tro her i huset, er det aldrig helt uden dramatik – men som det plejer, er det hele endt godt.

Donna havde en mærkelig dag i går – ikke rigtig opblokning, men noget skete. For det første faldt hendes temp slet ikke – den er blevet taget 3-4 gange dagligt den sidste tid. Et ellers sikkert tegn er jo, den falder med 1-1½ grad. Det skete så ikke – den faldt lidt, men slet ikke i den størrelsesorden.

Hun gispede heller ikke videre, eller virkede som om hun havde ondt. Hun gravede en del, havde dårlig mave – og ville ikke spise. Derudover havde hun neglet en tøjbamsecollie på min datters værelse, og den var hendes hvalp. Hun bar rundt på den og passede rigtig godt på den. Hmmmm – mystisk billede, men der var alligevel nogle tegn på, at “noget” skete.

Det gjorde der også – lige pludselig i aftes – helt uventet – BUM, så gik vandet. Wow – godt det hele var klart. Jeg ringede til Jeannette, som bor 200 m herfra, og skulle være med. Så skete der ikke så meget – hun havde et par småveer, men alligevel kunne jeg mærke der sad en hvalp i fødselsvejen, men så gik alt tilsyneladende i stå. Ud og gå tur, malke ud, provokere lidt i fødselsvejen – og flydende kalk blev givet. Næh – ingen rigtige veer, så mig ind med fingrene og få lirket hvalpen langsomt men sikkert ud. Det kunne lade sig gøre, da den var meget lille – 129 gram. En lille zobel han – stendød. Desværre – men der lå en enkelt hvalp langt nede i livmoderen, og scanningen viste han var den eneste tilbage dernede. Alle dem omkring var gået til og resorberet. Han har så heller ikke været helt god.

De resterende 3 lå rigtigt langt oppe i livmoderen, så de havde lang vej ned – det kom til at påvirke resten af fødslen. Der gik ca. 5 kvarter mellem hver hvalp. Alle 3 efterfølgende var sædefødsler. Først de 2 tæver – og så endnu en han, som faktisk også var død, da han kom ud. Han var lidt længe undervejs, men sad for langt inde, til jeg kunne få fat i ham. Vi stimulerede som tossede – og endelig kom han. Hovedet dinglede ned – han var hinsides. ARRRGHHH SGU, jeg lagde fingrene bag nakken på ham og “slog” nedaf et par gange for at tømme lunger for vand. 2. gang så det ud til tungen lavede en lille bevægelse ?? Meget lille – jeg var i tvivl om jeg så rigtigt, men udbrød : Der skete sgu noget – Jeannette stod klar med håndklæde, og så blev han frotteret godt og grundigt, og hovedet lidt nedad igen, og jeg sugede. Der kom MEGET vand ud – også ud næsen. Vi sugede også næseborene. Jeannette syntes hun så endnu en lille bevægelse, men han lå helt slap i hænderne på hende. VI GIVER SGU IKKE OP, sagde hun – og GU GØR VI EJ, og så fik han hele turen igen, og pludselig trak han benene op under sig. KÆFT mand, vi jublede, og så blev der kæmpet igennem.

Der kom langsomt – meget langsomt – mere liv i ham, men han fortsatte med at hive efter vejret, lidt som en fisk hevet på land. Hmmm – vi kiggede lige engang på hinanden, for hvad nu ? Men han kom sig – jeg har så bare måttet slås med gennem dagen i dag, at han da godt nok ikke ville sutte. Jeg overvejede faktisk om han skulle have en hjerneskade, grundet manglende ilt, men reflekserne var fine, hans lyde normale osv.

Fik både Donna og hvalpe tjekket hos verdens bedste dyrlæge Nina i dag – og han er tip top den lille, og efterfølgende har vi også fundet ud af, at mors patter faktisk er ret gode .

Donna blev så tiltagende dårlig i dag – gispede en del, og gik også fra kassen, selv om hun VIRKELIG er meget glad for dem. Åha – mindede mig om Andrea fra sidste kuld, som havde kalkchok. Tog hendes temp – og shit – 39,9. Hen og finde vandopløselige kalk-piller, og så knaldede jeg sådan en i hende, og så babu afsted til dyrlægen. Hun mente ikke det var kalkchok i tlf – men jeg var ikke i tvivl. Kunne også se musklerne i bagpartiet sitre let. Ja – og det var jo det, og vi nåede heldigvis hurtigt frem. 2 sprøjter – og så skal hun havde kalk kontinuerligt den næste tid. Mystisk at både Honey, Andrea og Donna har fået det. De har fået hver sin mad –
hhv Royal Canin, BARF og Orijen – og ingen ekstra-kalk eller lign. som jo frarådes stærkt. Nå – men nu kender jeg jo gangen i det………

Mor og børn har det super nu her til aften, og alle 3 sutter flot, og ser allerede rundere ud.

Det var også i dag Casey, Cloie og Dina skulle have taget HD-billeder. Dina og Cloie løber agility, så rart med en status. De sidste 4 i kuldet får taget senere på sommeren ( og TAK for I tager de billeder – SUPER godt!).

Cloie og Jeannette løber agility….

Dyrlægen må jo ikke sige noget, og nøjedes da også med at sige det så pænt ud – og pigernes hofter var meget ens. Så må vi se hvad DKK siger til det. Men dejligt at vide hofterne er gode! Så er det bare ud og løbe agility!!

Så en spændende dag på mange planer – måske endda lidt for spændende. TAK til Jeannette for at hjælpe med fødsel, og tage begge tøserne til HD foto. TAK til Karin for at holde øje med Donna + hvalpe, mens jeg luftede den øvrige flok ved stranden. Hvad dælen skulle jeg gøre uden jer ???

Livet går jo op og ned – det ved man. Nogle gange kan jeg dog undre mig over intensiteten i den proces. En masse op og ned på kort tid

Startede vel egentlig med at en kollega blev syg – og jeg blev spurgt om jeg ville arbejde fuldtids denne uge ( 11-18 dagligt ). Jeg har så svært ved at sige nej, for jeg ved de har brug for arbejdskraften – så fik sagt jaaaehh. Lidt nølende godt nok – men et ja er det jo.

På vej hjem mandag – så går bilen i stykker. Midt på motorvejen ryger trækket simpelthen og jeg må liste til mekanikeren i 3. gear med 50 i timen. Motoren lyder som en traktor. De vil kigge på den – så tirsdag morgen afleveres den – og så hedder det cykel + bus til job. Det tager 1½ time – så læg lige 2 * 1½ time oven i arbejdstiden

Der begyndte jeg at mærke presset – at nu var det en situation jeg bestemt ikke havde lyst til. Men trøstede mig med det nok kun var en dag – så det gik jo nok. Mekanikeren ringede så – bilen var kaput. En ventil var røget – så en rep. til mindst 20.000 kr. UHA – sikke noget hø. Bilen kostede 60.000 i sin tid – så det kunne vist ikke betale sig. Vendte den med venner og bekendte – og nej, ny bil måtte til. ÆV – for er ellers så glad for min bil. Begyndte at søge rundt – men for dælen, hvor er man blondine-blank, når det kommer til sådan noget.

Endnu et stress-moment – og nu havde jeg 3 timers transport til job fremadrettet – og kollegaen var nu sygemeldt på ubestemt tid.

Fik taget mig sammen og sagt, at jeg ikke kunne blive fuldtids hver dag – og der blev sagt ok. Jeg tænkte selv et godt kompromis var halv skade – så blev halvdelen af tiden ekstra.

Så blev Donna syg – en nat. Hostede og hostede – som sad der noget i halsen, og som hundemor til drægtig tæve, frygter man kennelhoste vældigt meget. Så mig ringe til gode venner midt om natten for at låne bil – og af sted til Dyrehospitalet. Donnas mave var også blevet en del mindre, så jeg bad om tjek + scanning. Rigtig ærgeligt at endnu en gang konstatere at Dyrehospitalet er både dyrt og dårligt, når man kommer i vagten. Ankommet derude viste det sig dyrlægen ikke kunne scanne – og var helt blank på årsagen til hoste. Æv, for en fuser.

Meldte Hund syg på job dagen efter – jeg havde allerede arbejdet de 15 timer om ugen jeg har pligt til, så gjorde det med næsten god samvittighed – eller hånden på hjertet nok sådan lidt fanden i voldsk.

Ned til Nina næste dag og få scannet – hosten var så væk, så det har været noget der sad fast og nu havde passeret. Men jeg havde ret med maven – Donna havde resorberet nogle stk. Der var 4 tilbage. Hvorfor vides ikke – vi gennemgik processen, og alt er jo gået efter bogen. Alt fra dem var væk – så de er gået til 1-2 uger tilbage. Det er så positivt ift resten – at de stadig havde det fint, og havde god str.

Naturen er jo underfuld, så måske de af en eller anden grund bare ikke har været levedygtige, og så “ryddes” der op inden fødsel. Det kan hunde jo – og kaniner i øvrigt også. Der har jeg også oplevet det. Men Donna holdes nu under skarp kontrol – vi var også til scanning i går, hvor alle 4 stadig havde det godt og var vokset.

Så er min datter væltet på cykel også – og måtte syes sammen med 10 sting.

Så alt i alt en uge, som virkelig har trukket tænder ud.

MEN – på positiv-listen :

Donnas hvalpe har det godt – 10 dage tilbage, så skulle der gerne komme 4 stk. sunde varylere.

Min bil bliver lavet – yeaaaahhh! En god ven kender en, som har tilbudt at lave den, selv om det er kæmpe job, og ham og kammerat stod og nørklede hele dagen i går. Kigger man ned i motorrummet er det stort set tomt . Men jeg er med i hele processen – kan ikke meget andet end servicere med kaffe osv – men de fortæller beredvilligt om alt de finder, og bl.a. har de konstateret at der er fusket godt og grundigt med det topstykke tidligere. En rigtig gang klamhuggeri. Nu bliver det godt – bedre end nogen sinde!

Og så er jeg stålsat omkring jobbet nu. Uhhhh – vil så gerne please omgivelser og gøre alt så godt, så det er svært at sige nej. Føler et stort ansvar også med det jeg er involveret i – så tager gerne ekstra på mig. Men – der var forskellige episoder fredag, som medførte at jeg smyger det ansvar af mig igen. Nu hedder det 11-14. Basta!!

Så totalt ruchebane denne uge – men nu er den landet i god ro og orden!

Jeps – jeg er da vist gået totalt i hundene Disse dage byder på masser af oplevelser med både egne og andres hunde.

I dag var det sidste gang på det hvalpehold, jeg kører for Sydkystens Hundeskole. Hyggeligt – og alle 3 vil gerne fortsætte. Det glæder jeg mig til – og hundene er sikkert groet til dobbelt str. når vi ses igen. Det er i al fald gået stærkt de 8 uger vi har haft sammen. Det var MEGET varmt i dag, så der blev holdt lidt frikvarter, mens førerne drak en sodavand sammen. Kaffe og kage er fantastisk, men det var faktisk for varmt til det i dag. Hvem skulle tro, jeg kunne have det sådan ???

Casey har været demohund på holdet af og til – og lykken var stor i dag, du hun fik lov at holde frikvarter med de små. Hun var lykkelig for at give den gas – og de var lykkelige for at kunne jagte af sted med hende. Små børn synes store børn er fantastiske – åbenbart også i hundeverdenen.

Det udviklede sig dog til noget af en våd omgang, da hende og Balder fandt den ene vandpyt, der var på pladsen – til gengæld af en vis str.

Vel hjemme kom brormand Rammstein på besøg. Han ville gerne vaskes, sagde hans mor – og så benyttede vi lejligheden til at ondulere både noget kaffe, en jordbærkage – og en rallybane.

Vildt hyggeligt – og han er godt nok en glad, lækker vaps

Rammstein i fuld fart…….

Hvor ER jeg bare glad for mine hvalpekøbere, som kommer forbi, holder kontakt, sender billeder m.m. Det er SÅ fedt at følge med……..og gramse på dem af og til. Heldige mig!!

Casey og Rammstein fik også leget en del – så hun er træt til aften 🙂

Vi gik sædvanen tro en aftentur ved stranden. Der plejer at være ret øde, men der var en del mennesker til aften. Også to utroligt søde af slagsen, som kom og hilste på – og gerne ville hilse på hundene. Sidstnævnte viste sig ellers fra værste side, da vi netop passerede en flok heste – og så går der altid hyrdemode i den. Gøen og hoppen rundt i snorene – men vi hilste på, og så var det også collie-folk. Pt dog uden hund – men havde tidl. haft to. Hvor hyggeligt altså……og vi udvekslede numre, og de tilbød deres hjælp til pasning af vovserne osv – og overvejede også hvalp.

En gang collie – altid collie, og møder man andre collie-folk, så går snakken altså – SÅ hyggeligt.

Så en dag fyldt med oplevelser – og i morgen kommer endnu en. Der afholder “min” hundeskole uoff. rallyprøve, så jeg skal tidligt op og ordne og gøre klar. Prøven er åben, og 3 collies har meldt til også, bl.a. søster Cloie.

Glæder mig!