Lapinettes blog

SÅ må det være tid til en update.

for 2 indlæg siden, dryssede sneen ned. Sidste indlæg var det sommer – og i dag har det været efterår med regn og rusk. Sådan et år går hurtigt, hva `? 😀

Lige nu går det hele noget stærkt, og jeg balancerer rundt for at følge med. Sheeba og Bobby er rejst hjem igen. Efter et par dage med lidt kurmageri fra hans side, fattede han hun ikke var med på den, og så var det fryd og gammen. Masser af leg og party. Særligt Sheeba og Prima har godt nok givet den gas.

Hele den første nat sov de slet ikke. Jeg slukkede lyset og gik i seng, og tænkte de gjorde det samme. Men natten igennem blev jeg vækket af små muntre poter hoppende rundt inde på stuegulvet. Det havde det SÅ FEDT.

Dagen efter sov de så en del – og jeg drak kaffe 😀

Ifm Bobby var her og han på et tidspunkt lagde sig med stængerne i vejret for at blive kløet på maven, opdagede jeg en knude på ham. Så vi var en tur til dyrlæge. En spooky knude – så dyrlægen ville gerne have en biopsi af den. Det gør vi så på torsdag. Jeg tager ned med ham til min dyrlæge – jeg er heldig at have dagene fri her til den slags.

Men udover fundet af den, er han frisk og glad med totalt knald på som altid.

Der har været en del hvalpe af huset forbi til en gang vask. Sheeba og Bobby fik et bad, når de var her. Nellie og sambo Zico ( han er født hos min hvalpekøber – et resultat af hendes 2 hunde og bl.a Dina herfra ) har også været forbi.

Mozart har været her – og så har jeg været hos Merete og vaske hendes 3 hunde – og bl.a Isabella. Mine skuldre var godt nok ømme der til sidst – men kaffen god 🙂

De små I hvalpe er ikke så små mere. De bliver 1 år i dag.

KÆMPE tillykke til dem.

Jah – og så er der kommet besked om et billede af Prima er blevet 2. vinder i en årskonkurrence – og præmie er på vej. Også meget spændende. Mere foder måske (?) Vi er ikke engang 1/3 igennem det vi vandt sidste år 😀 Det er super lækkert!!

Det er dette billede :

Så er Primas faster gået i løb og skal parres om lidt. Lidt før vi havde forventet, så det er SUPER glædeligt. Nu er det bare at krydse fingre for der kommer en tæve til Sanne og mig 🙂

Vi træner en masse – og jeg er tilmeldt HELT VILDT mange prøver. Holy moly!!

Jeg har simpelthen 4 træningshunde – og det er alt for mange. Det er sindssygt.

Mit hoved har også lidt svært ved at kapere det, men jeg hænger på så godt jeg kan.

Jeg havde nok ikke regnet med Donna stadig kunne arbejde lige så godt som altid. Men det kan hun. Og så skal hun også.

Vi havde selvtræning i går – mig og Tina, som er meget ambitiøs kursist/hundeven. Satte en ret udfordrende rallybane op – og efter let opvarmning var det lige på.

Donna gik til 97 – en ommer pga ivrighed.

Casey gik til 100 – det var SÅ VILDT.

Prima gik også championbanen- men ved de svære skilte lavede jeg bakke eller twist, eller et af frontskiltene i stedet. Men stadig med de 20 + skilte, en enkelt slalom, en dobbelt og en spiral. Det var en LANG bane.

Hun gik til 100

Så var Fanny med – lige til at panikredde lidt LP3 😀 😀 Der er ikke meget at gøre nu her i 11. time, og vi har trænet alt for lidt egentlig. Har holdt fri hele vinteren. Jeg er desværre luddoven. Er der ingen prøver i farvandet, så får jeg ikke rigtigt taget mig sådan RIGTIGT sammen til at træne.

Men d sidstet rykker nu, hvor vi skal. Vi nuppede udlagte apporter – første gang vi prøver en anden person lægger dem ud. Det gik super. Rundt om kegle- super flot. rundt om kegle med stå – SUPER flot. Begge dele i fuld galop. Tog ikke apport/spring med – for vores udfordring er den sk…. apport hun har svært ved at lade ligge.

så lige nu koder vi til hun slet ikke skal tænke på den – så skal hun nok gøre det, når hun får besked på det. Måske 😀 😀 😀

Jeg har faktisk den følelse at vi kan programmet – men med den usikkerhed at vi aldrig har gået det eller har overblikket.

Derudover svinger hun pt – nok pga falsk drægtighed og så har hun helt 100 været meget påvirket af varme. Men de her kølige dage – der arbejder hun dælme godt.

Det er travlt lige nu – men også sjovt. Hvad vi lige opnår eller ikke opnår er sekundært. Den proces vi er i nu, er sjov.

Hundeskolen er startet op igen – vi havde første time i dag. 12 collier er tilmeldt kommende sæson, og det er bare kanon. Det er SKØNT at mærke den store interesse for at arbejde med racen.

Prima og jeg starter til brugstræning igen nu – og så er hun på yderst mærkværdig vis endt på et LP1 hold. Den havde jeg ikke lige set komme……..

Faktisk var det Fanny der skulle gå på LP3, og så tilmeldte jeg Prima holdet efter. Så er der 2 trætte hunde. MEN så blev Fannys hold ikke oprettet – og så hang Prima på LP1 😀 😀 😀

Nå – vi fik vist en yderst flot sit under gang med kun verbal kommando sidst. Ståen venter jeg med til vi har været til brugsprøve. Ikke grund til at fylde mere i det lille hoved lige nu 😀

Så tænker jeg vi nupper en LP1 til efteråret.

Men vi fik meget ros for FVF. Den er også god. Hun er en stjerne <3 Det er jo det samme i begge programmer.

Bare enten med eller uden skud 😀

Mest af alt synes jeg alting er mega spændende lige nu – og der er næsten lidt for meget spændende.

Men så må jeg sove, når jeg bliver gammel.

Nåh ja – og haven får også et ordentligt fur pt 🙂 Det er dog skønt at kunne gå ude og rode igen.

Lidt sjovt lige at konstatere sidste indlæg blev skrevet med sneen dryssende ned. Lige nu er der 22 grader og sommer 😀 SÅ længe siden er det da heller siden der blev opdateret.

Og hvad skal bloggen så handle om i dag ?

Tjah, der er sket mange ting siden sidst. Men ikke store og dramatiske. Det hele kommer vist ind under det der hedder “hverdag” når man nu er opdrætter, hundetræner og bare hundenørd.

I skrivende stund har jeg to feriehunde. Sheeba flyttede ind for et par dage siden til en uges pasning. Bobby er flyttet ind i dag til det samme.

Sheeba er på det sidste i sin løbetid – og forbi parringstidspunkt, men onkel Bob synes hun er LÆKKER. Så nu er der røget hegn op i stuen, så vi kan få lidt ro 🙂 Heldigvis responderer han godt på SLUT – så ingen stress eller lign. Han synes også Prima er lækker og hun er ikke i løbetid. Generelt er han noget dameglad 🙂

Jeg slås lidt med at finde glæden pt. Jeg synes der er en masse blokeringer ift at mærke motivation, virketrang og jubiiiiiiii.

Det handler egentlig ikke så meget om mig selv – men mere om alt det jeg ikke kan styre. Dermed er der heller ikke så meget at gøre ved det 🙂

Da jeg havde en forventning om at der måske var hvalpe nu, har jeg ikke meldt mig til noget træning i denne her periode. Men nu er der så ingen hvalpe – så ligger det jo lige for at kaste sig over noget af al den træning der er svær at nå, når opdrætterkasketten er på.

Men det er godt nok op ad bakke. Enten er holdene fuldttegnede, eller også er de alt for dyre – eller også oprettes de ikke, fordi der er for få tilmeldte. Eller også får jeg slet ikke noget svar. Så er det lidt svært hvor man skal rette energien hen.

Nå – træne kan jeg da, og jeg ved også godt hvordan jeg skal bygge det op. Så mig og Fanny ud og gå i gang – og det er da også skønt at gå på grønsværen og arbejde med tingene. Men det er dælme ensomt.

Man finder virkelig ud af, hvor meget det sociale aspekt betyder ift ens motivation. Det at man på “tirsdag” skal vise træneren og evt faste holdkammerater, at nu har man dælme nakket en hurdle – uh, det er god motivation.

Det sociale betyder bare rigtig, rigtig meget. Det at have “vidner” og “følgere” og selv at kunne følge og inspireres.

Hvad kan jeg så gøre ved det ? Ikke en hat – på godt dansk.

Heldigvis har jeg en kursist som også er langt, og som er til at lokke til noget selvtræning – og Lea med sin schæfer.

Et hold jeg havde tilmeldt, som blev aflyst pga for få tilmeldinger – jamen, så skrev jeg til de andre par stk, jeg slet ikke kender – og spurgte om de var interesseret i selvtræning (?) Det var de heldigvis. Så nu er der en plan der.

Jeg synes der skal “slåsses” en del pt for at få rammerne op at køre. Jeg vil helst bare træne hund.

Lige om lidt starter Primas og min brugstræning igen – det glæder jeg mig til.

Jeg har mange ideer og kan godt lide at sætte ting i gang. Det har jeg valgt disse år at komme min klub til gode. Men for at være ærlig, er det også op ad bakke. Sidste år enten afholdte jeg – eller medvirkede til – 12 arrangementer. Men folk er generelt svære at få ud af sofaerne 🙂

Ofte er det stort set kun hvalpekøbere herfra der deltager, eller kursister fra hundeskolen. Der er vi mange collier – mener der er 12 stk tilmedt kommende sæson.

Jeg kan godt tænke at det er lidt spooky at flytte hvalpekøbere og kursister ind i DCK-regi. Vi kunne lige så godt lave tingene i kennel eller hundeskole-regi, når det alligevel er de mennesker der møder op 🙂

Når man giver den gas og går forrest i forsøget på at lave et miljø, sidder der også altid en flok og synes man er “for meget” og fylder. Jamen, hvad er alternativet ? Hvis man gerne vil der sker noget – så ER der jo nogen, der skal tage teten. Men det er heller ikke så motiverende at mærke det.

Så lige pt træner jeg mine hunde, nyder hyggeriet med hvalpekøberne og at ordne hus/have. Det er bestemt også “godt nok” – og så kommer tilfredsheden sidst på dagen 🙂

Der har været en del hvalpe af huset forbi på det sidste. Der er lagt billeder ind hos flere af dem – og i al fald Bianca, Diva, Sheeba, Hollie, Fiona ( kommer om lidt ) og også hos flere andre.

I dag var vi på en lang tur på stranden sammen med Summer og ejer Ellyn. Der kommer også billeder ind fra den lidt senere 🙂

Så sidder jeg igen her med kaffen en tidlig morgen, efter en weekend med gang i den – og udenfor vælter sneen ned. Igen igen – SUK. NU må det godt snart stoppe. Det kræver vist lige en kop kaffe mere, inden jeg får taget mig sammen til at bevæge mig ud på dagens første lufteture.

Søndag var der sporkursus gennem Dansk Collie Klub, som jeg havde arrangeret. Nede hos Lea, som startede Prima og mig op i spor, hvor jeg for første gang nogensinde oplevede at “spor” gav mening. Hvor jeg rent faktisk fik en masse værktøj til, hvordan jeg kunne bygge det op, støtte min hund og påvirke processen, fremfor blot at konstatere – nåeh, i dag gik det ikke 😀

Jeg har været på flere sporkurser i tidens løb, og så lagde man et spor. Mange gange uden godbidder overhovedet. Donna har oftest været med, og hun er altid landet hvor hun skulle, men undervejs var der mange svinkeærinder og zig zag frem og tilbage. Ret utjekket, syntes jeg – men der var ikke rigtigt noget feedback på det, anet end “Tjah, måske går hun dybere, når sporet har ligget længere”. Æh ??? Okay – og hvis ikke, hvad så ?? Tavshed.

Jeg duer ikke til at famle i blinde, og det er nok en af årsagerne til spor aldrig har fanget efter de oplevelser. Det føltes alt for tilfældigt.

Så allerede inden jeg fik Prima fortalte jeg Lea om jeg skulle have den her lille tyske hund, og jeg gerne ville træne spor – og hun tilbød så at starte mig op. Vi trænede LP sammen dengang, og jeg kunne godt mærke at det helt givet ville blive godt.

Det blev det. Helt andre kriterier, og bevidsthed omkring det, hvilket tiltaler mig.

Faktisk har Prima og jeg kun været 2 gange hos Lea og træne spor 🙂 Men det har været nok til jeg har kunnet arbejde med det herhjemme. Jah – og så har vi også gået spor i belgierklubben hver søndag, så er blevet set en del udefra der. Det er dog primært bare gået super godt.

Så kom prøven så – helt uden godbidder, og det gik ikke godt, syntes jeg. Føltes som et kvantespring ift hvor vi var – og hun sjuskede. Føltes ligesom at have opstartet FVF med små vendinger, 2 skridt frem, 2 skridt tilbage og klikke for perfekt følge og position – og så pludselig skulle gå en hel LP1 lineføring 😀

At der lå massive mængder (åbenbart velsmagende ) gåselort på sporet, gjorde det så heller ikke nemmere :/

Prima er ung – 10 mdr – og løbetid er om hjørnet. Det er også et vilkår pt.

Så jeg havde brug for hjælp til bevidst og smart udfasning af godbidder – og bevare det dybe søg + fokus hun har når de ligger der ( de ligger ikke i hvert spor mere, men de kommer jo løbende og er med til at fasholde 🙂 ).

Det var simpelthen skide godt – og jeg fik så meget med hjem. Prima er en lille højtkørende, ivrig hund ( me like 😀 ) – og hun ELSKER at gå spor. Så det første spor, starter hun altid med at trække og hive de første 30 m og vil bare derudad. Ikke smart – for skulle der nu være et knæk der, ville man let risikere hun gik over + stilen er ikke toplækker 😀

Fik jeg også gode fif til.

Så nu skal der knokles – jeg er SÅ motiveret. Den sporprøve belgier-folket prøver at lokke mig med til i juli, mener Lea godt jeg kan blive klar til – så nu melder jeg til. Det værste der kan ske, er jo vi ikke får den.

Apropos prøver – så er der et VIST pres lige nu, fordi jeg har meldt til nogle stk. Når nu foråret ikke skulle stå på hvalpe, så må vi bruge tiden til at få arbejdet lidt i stedet. Men timingen er ikke top super. Prima, 10 mdr – og snart i løb, og MEGET ukoncentreret og totalt pjattet. Min lille dygtige hundehvalp er blevet teenager og til tider totalt blank. Jah, man ved det jo godt – men hun blev tilmeldt prøver i den “dygtige” periode, og lige nu tænker jeg “Shit mand” 😀 😀 Nå, som man sagde i mit musikerliv – der er ikke noget, der er så svært at man ikke kan springe det over 😀 😀 😀 . Jeg synes dog, jeg har konstateret med tidl. hunde, at pludselig BUM; så er hjernen der igen. Man ved bare aldrig rigtigt om den er der eller ej 😀

Fanny arbejder for så vidt godt, men tempoet er 10 % under det normale, og selv om hun kan alle øvelser i LP3, har vi slet ikke nået at stabilisere og træne under mange forskellige forhold for at få sikkerheden. Så jeg føler mig heller ikke klar der.

I går havde vi selvtræning i LP med nogle af mine kursister, som selv er ret langt i LP. Mit fokus var at få lavet en fælles-sit, hvor jeg gik i skjul. Det er jo andet billede, når man sidder på række med andre hunde, end bare mig der gemmer mig herhjemme 😀 + de jo skal dækkes af enkeltvist og tages op enkeltvist.

Det gjorde hun til UG med kryds og slange. Så DET var godt at konstatere.

Lige nu har jeg så lidt udfordringer med, at når jeg stiller op til felt og kegle – så skal jeg passe så SUPER meget på. Ikke trække vejret f.eks – for så er hun smuttet. Så der skal trænes ro, ro, ro og ro. Det samme med de udlagte apporter. Ud og stille hende, når jeg når tilbage – jamen, trækker jeg vejret der, så løber hun.

Fanny ligner mormor Donna – de lurer mønstre, og så gider de ikke lige vente på en kommando. Åh, hvor har jeg brugt mange timer på Donna og bryde mønstre. Nu venter der en runde til af samme slags.

Jeg føler mig slet ikke klar til prøve i maj med hende – eller Prima.

Når det er sagt, så følte jeg mig slet heller ikke klar til prøven i belgierklubben, og tænkte “uha, det går ikke godt” – og jeg så også en masse fejl undervejs. Men dommer var super glad og syntes hun var SÅ god.

Jeg skal passer meget på med ikke at føle alt skal være perfekt og 100 % i kontrol, før jeg er tilfreds – for så komme vi aldrig til prøve. Ingen tvivl om at jeg med alderen og erfaringen, er tilbøjelig til at fokusere på det de IKKE kan, fremfor alt det de faktisk godt kan. Når man kommer fra en Donna, med den sikkerhed og erfaring hun har, er det svært ikke at sammenligne, men det skal man ikke. Det er ikke noget hundene mærker – når vi træner, er det juble, jodle og hurra, hvor det kører. Det er kun i mit hoved, hvor det kører ” uhhh, så skal vi lappe der, og bygge op der, stabilsere der…….og puha, hvor er der meget 😀

Nu tager vi en dag ad gangen – og med den erkendelse at det er 2 hormonramte hunde, på hver deres måde.

Herunder Prima på sporet. Hun var ret sej, synes jeg <3

Sheeba og Icha fra I-kuldet var også med, og blev startet godt op, og udviklede sig også super godt i løbet af dagen, og forstod ideen i det. Spor er godt til unghunde, hvor hjernen kører lidt i alle retninger. For på sporet arbejder de faktisk godt og koncentreret, meget længere end de er i stand til i lydighed og lign.

Vi havde kursus 9.30 – 17.00 – og det var først til allersidst jeg kunne mærke Prima var træt. Ellers var hun koncentreret og arbejdede flot.

– og så helt off topic, så har hun netop fået en masse onkler og tanter 🙂 Hendes mormor har netop fået et kuld hvalpe – 11 stk kom der. Det er godt nok vildt mange. En var lille og overlevede ikke, men resten ligger på 200 – 250 gram og har det fint.

Prima er selv ud af et kuld på 9. Så det er åbenbart en familie, der godt kan lide store kuld. Jeg håber dog hun styrer sig lidt, den dag det bliver hendes tur 🙂

Så skrev jeg lige et langt indlæg – og da jeg ville gemme det sagde det “smut” og så var det væk.

Men kort og godt :

Der er kommet svar på Primas test for mycoplasma. Den er negativ – så det var jo en herlig nyhed. Jeg har fået spurgt en del mere ind, og har nu overblik over det meste. Det jeg mangler svar på, vil den forskning der finder sted lige nu, nok give svar på. Men jeg er i ro med det omkring Prima.

Flere har udtalt at jeg da godt kan parre Fanny igen – også selv om hun skulle blive omkring 5 år. Det kan ikke komme på tale. Mine hunde er meget andet end avlsdyr – og avl er bonus, ikke et must. Jeg er ikke indstillet på at løbe en risiko på deres vegne, “bare” for at få hvalpe.

Nu er der et par unghunde, som forhåbentlig kommer til at føre “huset” videre + nogle af “mine” hanner. Derudover får jeg avlsretten over en tæve, som forhåbentlig hentes senere i år. Så jeg er helt afklaret med tingene er som de er 🙂

Fanny og jeg træner LP3 nu, og lige da vi genoptog det her for en 10 dage siden, tænkte jeg SUK, det når vi aldrig at blive klar til. Man langsomt, men sikkert med ro og is i maven, så kommer det.

I dag varmede jeg let op, og så var det cirkusøvelsen, med video på – velvidende der var et skud i bøssen. Status-video, kalder jeg det 🙂 Det klarede hun meget godt :

At sætte springhøjden op forestiller jeg mig ikke bliver et problem. Udfordringen har været at ignorere alt der kunne risikere at stå på vej ud, og ikke stoppe af sig selv ved keglen.

Tror vi har fået barberet et par geder nu. Nu skal der så varieres og stabiliseres.

Som skrevet om i News var Prima oppe i afsluttende prøve i belgierklubben sidste weekend. Pointmæssigt gik det godt, og nogle momenter var hun super sej i. Andre ting var jeg ikke helt tilfreds med, og det er godt. Det giver benzin til at arbejde videre 🙂

En ting er dog sikkert. Jeg har været på en del brugskurser med nogle af de andre hunde herhjemme. Sporkurser, runderingskurser, trænet feltsøg osv – Ingen af dem når hende til sokkeholderne i den slags selvstændigt arbejde.

At se en 10 mdr gammel hund tæske 70 af sted ind i en skov, finde en gemt mand og så sidde der og vuffe løs, til jeg kommer derud, er noget af en oplevelse. Hun gør det bare………Der har ingen problemer været med det. Ingen forbehold – bare tæske af sted med små julelys i øjnene. Hun ELSKER ELSKER rundering.

Feltsøg er hun også herresej til. Felt 30*30 m og 2 små genstande. ” find genstand” – og så er det som kuglen på et flipperspil. Hun tæsker ud, og på et klask og et skrig havde hun indbragt 2 genstand direkte i min hånd.

Lydigheden var til toppoints, undtaget lineføring og FVF. Vi gik på nedtrådte, svampede muldvarpeskud, og det syntes hun var klamt, så det forstyrrede lidt.

Det første lange stk var dog fint, og det var der hvor der blev affyret 2 skud. Hun ikke så meget som blinkede – kyskold. Rigtigt rart at vide.

Sikke en hund jeg har fået.

søndag venter et heldags sporkursus. Det glæder jeg mig meget til – og mandag skal vi selvtræne lydighed med nogle gode venner.

Planerne for sæsonen er lagt, og en ting er sikkert – der bliver gang i den. Også alt for meget til jeg lige kan overskue det, men så må vi tage en dag ad gangen 🙂

Verdens bedste lillebitte hund. Som overraskende nok er blevet større end de fleste andre herhjemme 😀

Vi er gået i træningsmode herhjemme. Jeg kom til at slippe mig selv løs på hundeweb med et dankort, og så er der pludselig dømt “afleveringer” og deadlines.

Det er godt – for så får jeg trænet.

Undervejs er der kommet svar fra dyrlægen – at Fanny har forhølede værdier af mycoplasma. Det vides ikke om det er årsagen til hun resorberede, men i al fald er hendes værdier for høje.

Der forskes en masse i dette LIGE NU, for det er påvist ved mange tæver, som går tomme eller resorberer-at deres værdier for mycoplasma er for høje.

Mycoplasmaen forårsager en infektion, som medfører æggene har svært ved at sætte sig fast i slimhinden og derfor ikke sætter sig fast – eller afstødes tidligt. Passer jo fint på Fannys historik. Stadig – kan det skyldes andre ting – og så er mycoplasmaen måske stødt til (?)

Hvorom alting er – der forskes intenst LIGE nu og om et par mdr skal min dyrlæge på kursus omkring det, og hun forventer der at alle er meget klogere.

Jeg har valgt at lade Prima teste også, og skulle hun have forhøjede værdier, kommer hun i behandling nu og får slået det ned.

Der er lidt divergerende meldinger, når jeg spørger ind – for på den ene side, arbejdes der åbenbart med teser om det smitter mellem hundene. På den anden side, siges det også at mycoplasmasen er en naturlig del af floraen – som så pludselig opformeres til at være alt for voldsom. Hvordan kan det smitte, hvis det er en naturlig del af floraen ??

Ja, min dyrlæge kan ikke svare på alle mine spørgsmål heller. Der er meget man ikke ved endnu, men svarene skulle være om hjørnet.

Der er erfaringer for at nogle hunde i en husstand kan have forhøjede værdier, mens andre slet ikke har det. I den kontekst bliver Primas resultat jo også interessant, og om ikke andet kan vi bidrage med flere resultater at blive klog af.

Selv om Fanny var drægtig for ganske kort tid siden, og tidl. i livet led meget under falsk drægtighed, så arbejder hun faktisk fornuftigt nu. Tempoet er ikke helt oppe at ringe, hvor det har været tidl uden for hormonelt belastede perioder, men det er langt bedre end som yngre. Hun er PÅ, leger vildt, danser af sted i FVF og arbejder godt.

Jeg tror ikke vi når at blive klar til LP3 til maj til prøven – men vi går prøven alligevel, for at få overblik over klassen. Jeg har ikke været oppe i LP3 siden 2013, og programmet er et andet i dag. Jeg skal have overblik over prøven. Øvelserne, rækkefølgen, overgangene osv……..Utroligt så meget arbejde der skal postes i sådan 17-18 minutter.

Hun er super sej i langt de fleste øvelser og så er der enkelte der er lidt sværere at få ind på lystavlen. Men generelt arbejder hun rigtig godt.

Prima er en stjerne – jeg kan slet ikke forstå hun kun er 10 mdr. Hun er meldt til en bunke prøver – i 3 forskellige programmer.

Vi er SÅ klart til at aflevere en færdighedsprøve 1 – det har vi været i flere mdr. Hun lærer så hurtigt, og elsker bare at arbejde. Tænker vi nupper rally på charmen og håber den indfinder sig på dagen – og så knokler vi begynder B prøve ( IPO ), som vi skal være klar til – til juli.

Så gik det op for mig Donna nok skal til DM i år. Hm – så kan hun ikke rende og fise den af – så vi må holde hjulene i gang. Vupti – så blev hun ogås lige tilmeldt rallyprøver – og Casey ditto.

Der er den vildeste gang i den – og Årets Lapinettedag er nu også ved at tage form.

Så har jeg fået en sjov henvendelse. Fra en norsk mand, som spurgte ind til hundene, og syntes de var noget af det smukkeste han havde set længe. Jamen – tak. Det glæder jo altid et hundemor-hjerte 🙂

Så spurgte han om jeg gav kaffe. Jamen jo – det er altid kaffe på kanden i huset her i al fald 😀

Jeg begyndte at blive lidt nysgerrig på hvem og hvad han var – og så er google alligevel en ven. Top udstillingskennel, som jeg faktisk ikke troede fandtes mere – men jow, det gør den. Den laver bare ikke collier, men det overvejes at tage det op igen. Hunde derfra ligger bag flere danske hunde – og også Silver herhjemme.

Så der kommer fint besøg inden så længe – spændende! Har allerede fået forsmag på nogle spændende collie-beretninger, så det ser jeg frem til.

Jah – og så er Prima rabies-vaccineret nu også. For i juni skal vil til Sverige og lege – så der er mange ting at glæde sig til lige nu.

Vi havde lige en morgen med sne og eventyrlandskab. Her er Fanny på en tur i skoven.

Dagene render lidt fra mig her ift at få opdateret her.

Men : Fanny er ikke længere drægtig.

Som man kunne læse i forrige indlæg, blev hun scannet på dag 18, hvilket er ekstremt tidligt – og også for tidligt til at kunne se særligt meget. Men vi så tydeligt 3 hvalpe i det ene horn ( og lod det andet være ). Jeg beholdte den oprindelige tid til scanning en uge senere, fordi det var lige den uge der var “farlig” ift sidste drægtighed, hvor hun resorberede sine hvalpe.

På dag 16-17 sætter æggene sig fast i livmodervæggen – implementerer sig. I de dage begyndte hendes næse pludselig at skalle – ligesom sidste gang hun var drægtig. Dengang tillagde jeg det et foderskifte, idet jeg gik over på tørkost kort inden. Eller – mente det kunne være derfor, for da hun kom tilabge på BARF ( efter resorbering ) gik det væk.

Nå – nu var det der igen. Hm……..

Det skal nævnes at forrige gang fik jeg taget en biopsi af det, for jeg ville være helt 100 % sikker på, der ikke lå noget auto-immun sygdom til grund, for så skulle hun nemlig ikke forsøges parres igen. Det gjorde der ikke – biopsien viste der havde været nogle bakterier, så det skyldtes noget infektion i huden – som igen nok skyldtes en kontakt-allergi. Godt så – så var der flueben ved den udfordring.

Men nu skallede den igen – dog knap så meget. Jeg viste dyrlægen det dag 18 – og hun sagde : Hm, ja så er det noget hormonelt.

Ellers har jeg denne gang gjort en del anderledes ift sidst. Ingen hundegæster i lang tid – aht ro. Bassie ville gerne passes her – jeg måtte desværre sige nej, så alt var som vanligt. Hun er blevet på BARF, og jeg har siddet timer og regnet på kostsammensætning for at sikre alt hund havde brug for, nok folsyre osv.

Gimli havde det ret skidt ifm hendes forrige drægtighed, og var ret sur. Han er her ikke mere – så forholdene har virkelig været optimale.

Men skallene næse på dag 16-17 – og torsdag aften ( dag 21 ) havde hun ganske lidt dårlig mave om aftenen. De gange en tæve har resorberet her, har det været fulgt af dårlig mave, så det er et faresignal i mine øjne. Det var ganske lidt, men nok til jeg gik hjem og undersøgte hende, og der måtte jeg erkende, at hun nok var i gang med at resorbere. Tandkødet, som var blevet blegere ifm æggene satte sig fast, havde nu lidt mere farve – og jah, der var et par andre tegn også. Dievorterne var dog stadig store og rødlige, men det tager jo noget tid inden hormonerne falder på plads.

Iagttog hende ekstra aften og morgen, og fredag morgen ringede jeg til min dyrlæge og sagde jeg mente Fanny havde resorberet – om vi kunne scanne der, for at få det afklaret. Jeg talte ikke med hende selv – og der var ingne ledige tider. Men hun ringede så senere, og lyttede og sagde ÆV ÆV ÆV. En ting jeg er meget glad for med min dyrlæge, er at hun altid lytter og altid stoler på de ting jeg mener at kunne mærke og se. Ikke altid jeg kan forklare det – men jeg vidste bare hvalpene var væk. Bitte adfærdsændringer ….når man fortæller om det, lyder det nok vældig sfærisk og højtravende, og det er jeg ellers ikke.

Mandag ventede scanningen – og jeg havde ret. De var væk – og ud fra hvad der lå tilbage, passede det med de var gået til torsdag. Nogen gange er det træls at have ret – men på den anden side var det ikke en overraskelse. Dog rart at få bekræftet formodningerne.

Der er nu taget en test på Fanny, om hun skulle have en mycoplasma-infektion. Det er nogle bakterier, som fåes i forskellige udgaver. I livmoderen betyder en sådan infektion, at slimhinden gør at æggene sætter sig dårligt fast, og på længere sigt kan det give arvæv og sterilitet.

Fanny bliver aldrig mere parret. Hun er 4 år nu og dermed allerede på kanten ift hvad jeg synes er forsvarligt ift at lade en tæve få hvalpe for første gang.

Men da det er smitsomt, skal det afklares ift Prima.

Jeg tror ikke det er det. Men så er vi igen ude i mine “fornemmelser” 🙂 Det forklarer nemlig ikke hendes skallende næse. Jeg tror det er hendes immunforsvar der laver ballade. Hormoner skal jo regulere immunforsvaret, så det ikke ser fostrene som fremmedlegemer og fjerner dem. Jeg tror, det er det som sker. Det er sket præcist samtidigt begge gange. Æggene har fint sat sig fast – så har kroppen opdaget dem, og sagde NEEEEEEJ, fremmed indtrængen – KRIG – og har ryddet op. Den skallende næse indikerer immunforsvaret enten arbejder for meget eller for lidt.

Det kan meget vel være rigtigt, siger dyrlægen.

Hvorfor er det så sådan ??? Tjah……ikke arveligt umiddelbart i al fald. Hendes mor har fået 2 store kuld på 8 hvalpe pr .gang.

Uheld ? Nok mere sandsynligt.

Men nu bliver det afklaret med det mycoplasma. Livrem og seler.

Det er ærgeligt – men jeg har stadig min dejlige Fanny. Hun er jo ikke kun avlshund – og tænkt som en sådan. Huin er først og fremmest MIN dejlige hund – og skønne træningshund. Det er hun jo stadig.

Jeg er ikke den første opdrætter, der oplever det her – det er en del af gamet. Så må man finde en ny vej.

Der har allerede vist sig adskillige. I ved nok – plan B, plan C osv…………sidst var Prima plan C, og der landede vi. Var det en dårlig plan ??? NEJ sgu, det var sådan det skulle være !!

Samme dag jeg meldte ud at der desværre ikke kom hvalpe, skrev flere hvalpekøbere til mig, jeg gerne måtte bruge deres tæve. Winnie havde allerede i forvejen sagt, jeg gerne måtte låne Ginny igen – og nu kom tilbuddet om hele 3 stk. mere.

Har jeg sagt, jeg har verdens bedste hvalpekøbere ?? Måske nok. Men det kan ikke siges for tit <3

LIGE nu skal der dog ro på. Jeg har fået lavet en del tests osv undervejs her med Fanny, og det er jeg glad for. For nu her bagefter ved jeg en masse ting, det i al fald IKKE er. Men det har været dyrt – og hundekontoen er lidt slunken.

Der skal spares lidt op – og så overvejer jeg pt de flotte tilbud jeg har fået!! Stadig meget benovet, ydmyg og rørt!!

En god ven var skrevet op til hvalp fra Fanny. Det dejligste dejlige hjem – det var trist ikke at kunne levere hende den collie, hun ønskede sig.

Hun havde også et tilbud – Nette, hvis du finder en god tævehvalp til mig, så må du bruge hende til avl.

Det krævede lige lidt spørgen ind osv – er du sikker på du kan undvære hende så ?? Ja, det var hun – og hun ville faktisk synes det var rigtig fint den fik lov at få hvalpe her.

Så nu er der bestilt en tævehvalp til hende/os 🙂 Et kuld jeg så annonceret og tænkte WAUW, havde jeg ikke Prima, SÅ……….

Så nu er det bare at krydse fingre for der kommer en lille kusine til Prima til DK senere i år.

Ellers lander vi ved Plan D 😀

Fanny har det godt og er fit og frisk, Tæsker rundt på morgenturene og virker umiddelbart helt som sig selv igen. Derfor gik vi ud og trænede lidt i går. For første gang i måneder. Hendes tempo er lidt nede, men kun ganske lidt – så nu går vi i krig med LP3 for alvor. Inden vi må droppe den igen til 2019 🙂 Vi må se, hvor langt vi når.

Nu venter vi længselsfuldt på forår, varme, tørt underlag til træning – og en masse party 😀

Forleden fik vi en forsmag på det – hvor vi gik en pragtfuld tur ved Ishøj Strand med Marieanne og Stella. Smuk dag med flot sol og glade hunde – og en masse billeder 😀

Jeg havde Prima, Fanny og Donna med. Der er lagt billeder ind i deres gallerier.

Herunder Donna – på vej mod de 11 år. Fat det, hvem der kan………..Jeg kan ikke.

Lige en kort update – for der var en lang en i går 🙂

Men – jeg ringede jo til dyrlægen i går, og nævnte at en bekendt ( som også er dyrlæge ) havde nævnt for mig, at årsagen til Fanny resorberede sidst KUNNE bero på lavt progesteron ( mao hormonforstyrrelser ). Hvis det er tilfældet kan man tilføre hormoner, og så går alt godt. Så om ( min egen ) dyrlæge syntes vi skulle tjekke det ???

Hun kunne så fortælle at lavt progesteron KAN være årsagen, men kigger man på det i kontekst, er det kun synderen hos 1 ud af 100 tæver. Åhh, jeg elsker fakta – og jeg elsker folk, der elsker fakta 😀

MEN – som vi blev enige om, så ville det jo være ærgeligt, hvis Fanny lige er den ene ud af 100.

Så jeg tog til dyrlægen og fik taget blodprøve i går. Svaret kom senere – hendes hormonværdier er perfekte, så ingen probs der. Super fint!!

Jeg sagde også til hende, at jeg var ret sikker på Fanny var drægtig – alle tegnene var der. “Må jeg sætte en scanner på (?)” spurgte hun så.

Gud ja – men det er da alt for tidligt. Hun er kun på dag 18 efter parring – normalt scanner man på dag 24-25.

Jaaah, sagde hun – men nogle gange kan man godt se lidt alligevel.

Så Fanny blev scannet – og der var tydeligt små fostre derinde. Jeg er imponeret over, hun kan finde dem – de var 0.42 cm lange 🙂 Men hun er kendt for at være sej med en scanner.

Hun talte dem da også i den ene side – men nu venter jeg lige med at melde mere ud, til vi kommer lidt længere hen. Den off. scanning er næste mandag 🙂

Men der er små pus derinde, og Fanny er meget drægtig ud fra adfærd at dømme. Helt anderledes end sidst også. Hun er trææææææææææt og MEGET sulten. Ingen kvalme ( endnu ), men glubende sult, hvilket er atypisk.

Så nu er det “bare” at vente – og imens sørger jeg for rolig, forudsigelig hverdag og ingen stress, og kræser for hende med god mad 🙂

En lille update til morgenkaffen 🙂

Primas øje er stadig fint, så det slag hun angiveligt har fået under leg, fik ikke yderligere konsekvenser. Det var sørme en lettelse.

Fanny er konstant sulten. Hun plejer at gå fremme i fleksline på vore ture og lede efter fært efter mus, harer, rådyr og meget andet. Turene er ret meget en lang jagt for hende. Pt går hende hele tiden ved siden af mig og TIGGER!! Hun spiser altid sin mad og er glad for godbidder, men hun har ikke det der vilde ædegen, som flere af de andre herhjemme. De hapser maden i 3 mundfulde. hvor hun spiser stille og roligt. Det gør hun ikke nu – det hapses og hun tigger non stop.

Derudover er hendes dievorter forstørret, og tandkødet er blevet blegere. Det er sådan en test, jeg læste om. På dag 16-17 efter parring, så sætter æggene sig fast i livmoderen. Indtil da flyder de faktisk rundt derinde. Når de sættre sig fast, øges blodgennemstrømningen til livmoderen, og dvs der er mindre blod til resten af kroppen. Dette skulle kunne aflæses i tandkødet. Jeg har tjekket de sidste par parringer herhjemme, og der har været tydelig forskel. Det er der også nu.

Herunder billede 1 taget samme dag som parring – billede 2 på dag 16 efter parring.Taget i samme lys, med samme kamera og begge med blitz.

Mao hælder jeg til hun er drægtig 🙂 Men det spændende er jo, om hun så resorberer denne gang. Jeg har ændret på ting fra sidst, som MÅSKE kunne gøre noget, og jeg synes virkelig forholdene er optimale nu. Men hun kan jo have hormon-ubalancer eller lign. som kan lave rod. Hørte fra en dyrlæge, som er en bekendt her på Amager, at nogle tæver har brug for at få tilført progesteron under drægtigheden, ellers smider de hvalpene.

Så kl. 8 skal jeg lige tjekke med min dyrlæge, om Fanny bør få målt sit progesterontal.

Sibirisk kulde, siger dmi – jeg må sige, jeg elsker det her vejr. Det bider lidt i kinderne, ja – men det er langt at fortrække for konstant regn og blæst. Herhjemme er vi ude mange timer om dagen for at gå ture og/eller træne – og det er en fornøjelse i det her vejr.

Hundeskolen er startet op igen – det betød så også i denne weekend, jeg måtte aflyse min egen træning med Prima. Det er lidt øv. Nu er der 2 gange tilbage, hvor den ene er afsluttende prøve. Det ligger 9-11 i Måløv – jeg starter rallyhold kl. 11.

Har dog en vild plan om at tage op de næste gange fra 9-10, og så have det hele klart hjemme, så jeg bare kan suse hjem og smide det i bilen og køre derover. Sådan bliver det nok.

Så bliver det spændende hvad der så sker. Jeg går på hvalpehold 2 – for store hvalpe. De to trænere jeg går hos, har kun hvalpehold. De taler om der nok bliver lavet B prøve hold – det håber jeg dælme!!!

Prima er nu ikke bare forhåndstilmeldt – men rigtigt tilmeldt – begynder B prøve til juli.

Jeg har læst programmet grundigt igennem, og jeg kan jo godt træne det herhjemme. Der er ikke noget i det jeg ikke forstår. Men det betyder bare rigtigt meget at komme ud og få prøvet det af blandt andre.

Hun skal kunne sit og dæk under kontinuerlig gang – dvs LP3 niveau. Ståen lærte hun for et par mdr siden vha frivillig indtagelse af “stå”. Så det kan hun på LP3 niveau. Nu har vi 3 gange i ugen trænet sit – og nu kan hun også den. Hvis jeg peger med en finger og siger dæk – kan hun også den. Det står ikke i programmet håndtegn ikke er tilladt, så den finger er jeg sikker på er ok 🙂 Ellers når vi nok også det inden juli.

Man skal jo gå et lineføringsprogram, hvor der efter 15 skridt skydes 2 skud. Man går i alt 50 skridt lige ud ( det er rimeligt langt at gå 🙂 ) og så er der lidt vendinger, stop, løb – og så går man ind i en gruppe, bestående af 4 mennesker. Dem skal man gå rundt om og ende med at stoppe op med hunden i plads op ad en af de personer.

Det træner vi også på mit hold – og det er GENIAL træning.

Jeg mærker SÅ KÆMPE forskel på Fanny og Prima. Selvfølgelig er de også forskellige som hunde osv – men Fanny gik på hold helT fra hvalp, hvor man var få på holdet og der blev reklameret med 1 til 1 tid. Man stod i hvert sit hjørne og så kom træneren rundt. Fanny er den hund jeg har, der har absolut flest færdigheder. Hun kan lære alt – og har stort set lært alt. Hun er også den der er mest påvirket af forstyrrelser. Vi har altid gået til træning i rammer, hvor der faktisk ikke var forstyrrelser.

Jeg syntes jeg blev klog af det – næste hund skulle på helt andre hold, hvor det var meget mere hulter til bulter, fremfor velordnet 1 til 1 og alle andre langt væk.

så Prima gik på hvalpehold i DCH med 11 andre hvalpe af alle mulige racer.

Nu går vi i belgierklubben, hvor det netop trænes at vi skal gå rundt om hinanden, dække hunden af, mens andre hunde laver en hel masse, skiftevis sendes ud i feltsøg osv. Der foregår hele tiden en masse lige om ørerne på os.

Jeg har aldrig haft en mere fokuseret hund, som var helt ligeglad med alt om ørerne på hende. Man lærer hele tiden – jeg kommer aldrig mere til at træne mine hvalpe på de små luksushold, hvor man står 100 km fra hinanden og hvalpene ikke må hilse og intimsfæren strækker sig over radius 20 m.

Jeg er så “heldig” idet jeg jo har en masser færdigheder – så jeg ved jo godt, hvordan jeg skal lære mit lille pus kontakt, lineføring, sit, dæk – tricks osv.

Men så er det jo også sund fornuft at sætte ind andre steder – og det er bare godt med hold med mange forstyrrelser og at den “sfære” er den normale kontekst at arbejde i. Så bliver det at gå til prøver ikke det store vilde.

Man lærer hele tiden – og det er det fede 🙂 Det er slet ikke sjovt at blive “færdig”.