Lapinettes blog

3 uger blev hvalpene i går. Det er sådan en lidt skelsættende dag. Inden da skal man have sendt papirer til Dansk Kennel Klub, så kuldet kan blive registreret og få stamtavler. Det er gjort – og jeg kan også se de er i gang med at behandle det.

G kuldet er blevet til Gershwin-kuldet.

I mine 17 år som solo-oboist hos DR, har jeg spillet Gershwins musik MANGE gange, og han er vel et amerikansk ikon på linie med Walt Disney. Jeg kan ikke forestille mig noget ret meget mere amerikansk – så det passer jo fint til kuldet, med amr. far.

Derudover det jo FED musik – og han var en af de første klassiske komponister, som anvendte f.eks blues i sin musik. Gershwin har skrevet mange ting – lige fra små klaverstykker til kæmpe musicals. Vil tro de fleste kender Porgy and Bess – og i al fald nok ret sikkert “Summertime”. Det er en klassiker!

Så ja – G her i huset må være Gershwin.

Hvalpene hedder :

Lapinette´s :

Great Gershwin ( hannen )
Girl Crazy
Gorgeous Blue Monday
Graceful and Elegant
Gotta love the Blues
Got Rhythm

Det hele har med Gershwin at gøre………numre han har skrevet, måske har jeg anvendt lidt kunstnerisk frihed 😀

Det er også når de er 3 uger, de skal have ormekur – done! Det fik de i går.

Når de er 3 uger kan de også begynde at få besøg. Det fik vi i går – første hold søde hvalpegæster kom på besøg. De vil gerne have en tævehvalp, og efter at have set dem, hundene og mig vil de stadig gerne have en tævehvalp 😀

Dvs at en af pigerne skal til Fyn og bo. Det ser det ud til endnu en skal – og en skal helt sikkert til Jylland. Derudover en til Sverige………så de skal godt nok langt væk de fleste. Godt 1 stk. skal til Dragør og bo.

De overraskede mig i går – den kommende familie. Jeg vidste godt mor er sygeplejerke, og arbejder et sted med noget med “dårlig ryg” osv. Jeg havde brokket mig lidt over min elendige ryg på FB – for den er noget smadret efter at have spillet obo så mange år.

Så havde de en briks med – og farmand er sørme ham der “kan det der”. Det anede jeg ikke – så jeg fik lige særbehandling + en masse øvelser. Nu har jeg i mange år rendt til alverdens ting – kiropraktor, fysioterapeuter, massage, Aleander-teknik – ALT muligt. Det her var en ny måde at tænke det på, og det var HELT VILDT at opleve.

At han satte fingene i et af de velkendte ømme steder ( AV ), og jeg så lavede 5 øvelser – og stedet var helt smertefrit. Det er sgu for vildt.

Som jeg forstod det, er det en anden måde at tænke anatomi på, og at det hele hænger sammen. Så man kan på den måde kode sin krop til både at det gør ondt – eller ej. Jeg har fået et ark med øvelser – og jeg knokler på. Jeg er vældig begejstret, og det virker helt vildt.

Jamen altså – det kan anbefales!!! Der er allerede kæmpe effekt. Nøjs, hvor kan det ærgre mig jeg ikke har fundet det for 10-15 år siden.

Som altid er det spændende at lære nye mennesker at kende, og nu venter en intens tid med mange besøg og at hvalpene hver dag kan mere og mere.

I går røg klappen ned til hvalpegården ( og de blev flyttet fra soveværelse til stue ) og de har allerede indtaget hele hvalpegården. Jodler rundt med logrende haler – som en gang små radiobiler.

Jeg elsker de små str. – uha, hvor er de dejlige!!!!

Så er de små 14 dage – alias 2 uger, og alt går super fint. De tredoblede deres vægt allerede for flere dage siden, og Dina er en super mor.

De har også alle fået øjne, og jeg kan skimte en del blåt hos de blue merle. Spændende, om det holder. C kuldet havde 4 blue merle – og alle fik brune øjne.

De sover stadig meget – langt det meste af tiden, men de har lige nogle perioder dagligt, hvor de er vældigt aktive. Så vælter de rundt i kassen – stavrer af sted på usikre ben, bumler ind i hinanden og “legebider” i hinanden. Det er vældig klodset – for der er hverken tænder eller særligt meget kontrol endnu, men det varer ikke længe. Så er de små hærgere 🙂

Jeg har haft nogle udfordringer de sidste dage pga varmen. Det har dælme været varmt, og jeg kunne iagttage noget uro, når de havde diet hos Dina. Hvor de plejer at dratte om og sove, kravlede de rundt og brokkede sig. Jeg var ret sikker på de havde det for varmt – for der knokles jo, når de skal have mad og Dina er også varm at ligge op af.

Først røg tæppet ud af kassen – så måtte de ligger på aviser. DEt hjalp MEGET. Men da det var allervarmest i går, var det stadig ikke nok. Så jeg pakkede frosne ærter og kartoffelbåde ind i håndklæder og lagde det ned. Helt klart søgte de at ligge op af det – og så var der ro.

I dag har vejret været lidt blandet – så halvdelen af kassen har været avisunderlag – den anden halve et tæppe ( vetbed ). Helt klart de lægger sig ift temperaturen, og regulerer på den måde. Smart!

Dina er en fantastisk mor – utroligt omsorgsfuld og tager sig bare super af dem. Ligger stadig helst hos dem – og hvis for varmt, så lige ved siden af.

Hun er bare så nem at have. Mine egne tæver har ikke gidet flokken, når de havde født – og de andre hunde skulle bare holde sig væk. Det er Dina ligeglad med – hun vil gerne ud til dem – og det var med let bæven jeg lukkede hende ud i haven til dem første gang. Det var bare logre logre – hejsa venner, så er jeg her igen.

Hun vil også vældigt gerne lege med Fanny – så gerne at jeg må bryde lufteturene op i to, for de to kan filtre hele flokken og mig totalt ind i linerne. Det ender i en gang kluddermor på 2 sekunder. Så Dina og Gimli får ture i skoven her ved siden af – og så ryger resten på stranden. Dina ELSKER vand, men sådan en tæve der har født skal ikke ud og bade. Så risikerer man livmoderbetændelse, da der jo er adgang for bakterier.

Så travle dage – men alt går super, og om en uges tid kan der komme gæster: Tror jeg vil være tjekket denne gang og lavde en masse kage og fryse ned i god tid! 😀

Så blev de små 1 uge i går. Tiden går bare stærkt!

De små var store da de blev født – og alle havde fordoblet vægten i går. De er bare store og lækre!

De er begyndt at kunne møve en del rundt og står af og til oppe på forbenene og vejrer rundt i luften. De har stadig ikke fået øjne, men det kan ikke vare længe.

Dina stortrives – 2 dage efter fødslen pustede hun lidt mere end vanligt, og viste sig at have rigeligt høj feber. Men allerede efter første antibiotikapille røg feberen ned, og hun fik det godt igen. Så det var få timer med feber og gik ikke ud over mælken.

Hun er nu sit sædvanlige live jeg, der vil have det hele med på gåture, og bare er glad.

Hun har klaret helt suverænt at flytte ind her, føde sine hvalpe her – og bare føle sig hjemme.

Gimli er ikke så fit mere – han blev 9 her i juni, så Gimli og Dina får et par gåture her i skoven ved siden af om dagen. Der kan de gå løse og tage det i sit eget tempo. Så tager jeg resten af flokken og smutter på stranden bagefter – så kan de gå i DERES tempo ( turbo ). Dina har også været med på et par af dem, men jeg må indrømme det er lidt vanskeligt. Har haft alle 8 med nogle gange, hvor jeg syntes jeg ville spare lidt tid – men til gengæld kom jeg da godt nok på arbejde på stranden 🙂

Normalt går jeg ned 7 hunde uden de store problemer – og det er heller ikke Dina der er problemet. Det er Fanny – hun synes der skal være FEST, så hun tæsker rundt. Hopper hen og bider en af de store i nakken. Tæsker videre – og nakker en ny. Hun er en loppe ud over alle grænser. Det synes Dina er FEDT – og er helt med på den – og Casey også. Jeg kan ikke have dem alle løse, for der er nødt til at være lidt kontrol med det – så det ender jo med 10 meter lange arme, og nogle gange en værre gang kluddermor. Arrrgghh…….

Kommer Fanny i kort snor, er der ingen probs – men jeg vil også gerne have hun kommer ud og får brugt sig lidt.

Så dagene er sådan set nok gået en del i hundene 😀 Både med store og små – og jeg elsker det!!!

Mit kamera driller lidt – blitzen synes nu den ikke gider, og så er det lidt svært med billeder i soveværelset. Jeg må finde en løsning!

Men det varer nu ikke længe – så skal de ud af soveværelset og ind i stuen, og der er masser af lys 🙂

Så – lige en hurtig update her. Der er ikke meget tid, når der skal passes mor + børn, 6 voksne collies og en stor hvalp. Gang i den!

Jeg registrerede Dinas temp. gik ned på 37,4 søndag…………tog den så jævnligt. Røg den på 37, 2 – så 37,1 om morgenen – og så 37,2 igen – op på 37,3 – havde den mon været under 37 ?? Man siger jo, at så er der 24 timer til fødsel, når temp har været faldet 1 grad.

Dina havde det næsten for godt. Gispede let – men det gjorde de andre også, for det har jo været varmt. Hun lignede dem og ikke en typisk tæve i opblokning. Spise ville hun også gerne – i DEN grad.

Gik og lurede lidt på hende – tog temp igen ved 14 tiden mandag – 37,3 stadig, så der ville ikke ske noget foreløbig, tænkte jeg. Den skal jo op på normal ( 38 )+ måske endda lidt mere inden fødslen starter.

Havde faktisk tænkt jeg ville smutte over og handle lidt ind ½ times tid ( Andreas var hjemme ), da jeg vender mig – og SMUT, så gik vandet. 1 time efter 37,3. Det har været den mest beherskede opblokning jeg nogen sinde har set. Ingen graven heller – hun har bare slappet af.

Nå – så ind i “fødestuen” og vente – og 50 min. gik – syntes godt den første hvalp måtte komme snart, så ud og løbe en tur. Havde ringet til fødselshjælper Jeannette og ejer Annette, men de kunne ikke nå frem foreløbig. Helt fint – har jo klaret det selv tidligere også, men sýnes det er rart at være 2, hvis man skal afsted til dyrlægen og i hele taget er der brug for hænder, når der skal tages imod, skrives kendetegn ned, vejes osv. De kan jo komme som perler på en snor.

Lad os bare sige – at det gjorde de ikke hos Dina!!

Vel inde fik hun presseveer – de kom i hold af 3. Efter 6. hod stak en lille hvid halespids ud. Posen var røget af – og det blev sædefødsel. Hun pressede igen 3 gange – den lille rykkede sig ikke 1 cm – og intet at få fat i. Næste hold – der kom poterne ud. Næste hold – intet rykkede – så jeg tog en hurtig beslutning og 3 fingre ind og fat godt op om rumpen på den lille. Det er no go at tage fat i bagbenene – så risikerer man at skade hvalpen.

Fik fat med den ene hånd – og den anden hev tilbage – ved næste ve knoklede vi begge og på 3 veer fik jeg den halvt ud – ved næste hold helt ud. Det var en sej en…….men den havde det super fint, og sprællede meget med det samme. En tri pige……….

Næste hvalp var stort set en gentagelse af dette. Den kom 20 min. efter……

Så gik tiden………..Jeannette dukkede op. Tiden gik yderligere – og efter 1 time og 50 min var der ikke kommet flere. Jeg havde været ude og løbe flere gange, og flydende kalk havde hun fået. Ringede til dyrlægen – kom den ikke inden 2 timer, 30 min var det af sted.

Mig ud og løbe igen……..pressede hende lidt, og vupti satte hun sig på græsplænen – og smuttede en hvalp ud. Jeg greb den i luften – og så ind med os. Havde det også fint – alle hvalpe var faktisk utroligt meget “på” med det samme og søgte selv ind fandt patterne. Totalt cool.

Så gik 1 time inden nr. 4 – osv. Jeg vidste der var min. 5 – for det havde jeg mærket udefra – så efter nr. 5 var vi spændt på om hun var færdig. Vi var i tvivl, men jeg syntes ikke hun så færdig ud. Der gik laaaaaaaaang tid, så kom den sidste.

Det tog hende over 6 timer at føde 6 hvalpe – dælme en lang fødsel ift hvad jeg er vant til. De var også store ift hvad jeg er vant til – måske derfor.

Hun havde heller ingen veer man kunne se – hun strakte lige et bagben – og smut, så kom de. Så man skulle være vaks ved havelågen, når de kom.

Men 6 dejlige hvalpe, og lidt af et drømmekuld med 5 tæver og 1 han – og 3 blue merle.

Inden hvalp 5 rejste Dina sig, og så væltede det ud med blod. Rent blod – det kunne jeg ikke lide, og har også været i kontakt med dyrlægen. Hun havde det fint bagefter og har spist flot siden – MEGET flot endda. Men i går fik hun feber – så måtte af sted om natten og hente antibiotika. Måske en rift eller en moderkage der har løsnet sig for hurtigt, og så er der opstået let infektion. Antibiotikaen hjælper hende i al fald tydeligt, så håber det snart er ovre. Mælken var også lidt lang tid om at komme i gang – men nu løber den. En enkelt hvalp har fået/får supplerende – sakkede lidt bagud ift de andre, men alle trives og tager flot på nu.

Så det har være travle dage, og det fortsætter helt sikkert noget endnu – nok sådan ca. 8 ugers tid 😀

Men jeg nyder hele processen, og mine egne hunde herhjemme, for også ture osc som de plejer + træning. Så jeg er glad for kaffen er opfundet 😀

På gallerisiden er der lavet et link til G-kuldet – der bliver løbende lagt billeder ind. Der ligger allerede nogen fra de 2 første dage.

Her er det ventens tider………

Rummer man bare en anelse nysgerrighed, er disse sidste dage inden en fødsel, noget lange i det.

Dina er TYK, og jeg synes faktisk jeg kan se maven gror lidt hver dag pt. De små tager nok godt på i vægt pt.

Mine drægtige tæver plejer at miste appetitten de sidste dage og skal nødes til at spise – men ikke Dina. Hun tigger konstant og maden sluges.

Også selv om temp. nu begynder at arbejde sig nedad og hun indimellem kløjs lidt i det ( normalt ) – jamen, så tigger hun lige så snart der er mad i nærheden.

Derudover har hun det fint, så det er bare at læne sig tilbage og vente.

Alt er klappet og klart – Dina er klippet strategisk, så man kan være fødselshjælper uden at være filtret ind i hår. Hvalpekassen er redt og klar………nu mangler vi bare hvalpene.

Det er MEGET spændende. Der er helt klart en del liv i maven, og som nævnt er hun kæmpe stor. Meget større end Summer sidst. Men der er meget forskel på de 2 linier her i huset. Dinas mor Andrea har også altid svulmet op i str. spærreballon, hvor Honey nærmest ikke så ud til at have taget på, da hun smuttede 7 hvalpe ud.

Andrea havde så også 8 hvalpe i sig, da Dina blev født – og Dina ligner noget tilsvarende. Jeg tror dog godt det kan snyde.

Lige pt er Dinas temp nede på 37, 4 efter at have ligget stabilt på 37,9 – 38,1 – og når den er faldet en grad ( under 37 ) ved man at fødslen sker inden for 24 timer. Såeh……..spændende om den fortsætter ned eller smutter op igen. Det kan den godt de sidste dage.

Det er glædeligt at opleve, der er stor interesse for kuldet – og jeg er vist ikke den eneste der tuller lidt rastløst rundt pt<

Godt strikketøjet er opfundet!! ( og kaffen 😉 )

Jeg har lagt en del billeder i gallerierne de sidste dage i øvrigt, hvis nogen skulle synes det var interessant.

Så er Dina rykket ind – mandag. Jeg kørte ned og hentede hende – og da jeg går ind på gården kommer hendes sambo-collie Gandhi springende mig i møde. Hoppe hoppe – han er SÅ glad. Men hvor dælen er Dina – hun plejer at være den første, som kommer.

Så kommer hun luntende i skridt og da hun er 5 m fra mig, forstår jeg hvorfor. Hun er simpelthen enorm. HOLD da op.

Også meget glad for at se mig – og da jeg har fået overtaget hvalpemad m.m. trækker hun mig stort set hen til bilen. Døren når dårligt op, før hun er hoppet ind.

Vel hjemme går hun ind i flokken, som boede hun her. Dejligt – og nemt!

1 time efter hjemkomst, ser det sådan her ud – Dina sover trygt og tungt i midten af det hele. Måske kan man ane hun er bred ?? Taget med tlf. så ikke super kvalitet.

Det er Fanny, der sover med sin bold 😀

Hun har det fint, spiser flot – men puster noget. Det er varmt – og tungt. Hvalpene sparker løs inde i maven, og de kan mærkes stort set over det hele. Tror dyrlægen får ret i det bliver et stort kuld.

En sidste undervisningstime i aften – så står den på barselsorlov.

I weekenden var der instinkttest, afholdt af Dansk Collie Klub. Jeg havde meldt Fanny til, og søster Flora var også meldt til. Det var i særdeleshed imponerende, fordi ejer Belinda har en 8 uger gammel baby, men mormor var med og passe barnebarnet. Sådan har de også klaret træning – allerede 14 dage efter fødsel stod Belinda på træningspladsen med Flora. Super sejt.

Det var en super oplevelse. At Fanny havde instinkt, var jeg godt klar over – hun vil gerne løbe efter alt der bevæger sig – også i et omfang, hvor jeg har måttet træne at biler altså er “no go”.

Det som var rigtig fedt at opleve, var at det ikke kun er hjernedød jagt – men at hun ( og Flora også ) begge brugte hjernen meget og placerede sig helt korrekt, samt læste fårene rigtig godt.

Derudover var der godt nok knald på – mine arme var virkelig ømme dagen efter.

Man må først komme på får med sine hvalpe, når de er 6 mdr – for man ønsker ingen dårlige oplevelser, så de evt senere synes får er noget hø. Selvtillid osv kommer ofte med modningen, så 6 mdr er skillelinjen hos Camilla. Fanny og Flora blev 6 mdr den dag – så stadig “små” – men det kunne man ikke se på reaktionen 😀

De var godt nok oppe at ringe.

Camilla spurgte om ikke det var noget for mig, at gå til det kontinuerligt med Fanny – og det kunne jeg egentlig godt finde på, når nu hvalpene er flyttet hjemmefra. Jeg synes selv det føles meget meningsfuldt at gå under åben himmel og lade en hund lave, hvad den er avlet til.

Camilla har gerne nogle ord, når man har været inde – hvad hun ser, og hun sagde Fanny og Flora var meget ens. Stor selvtillid, stort mentalt overskud, masser af drift og læser fårene rigtig fint. Det har de med – ikke noget hundene kan lære. De placerede sig nemlig fuldstændig rigtigt ift at hyrde og ikke bare jage.

Super oplevelse. 4.generation jeg har på får – og driften er bestemt ikke blevet mindre 😀 😀 😀

Men som skrevet – nu barselsorlov – om ca. 1 uges tid kommer der hvalpe. Weeeeeeeee!!!!!!!!!

Dagene står på ca. 3-4 timers lufteture. Har nu lavet et seniorhold ( Gimli og Dina ) + et turbohold, der skal have motion. Så der bliver gået nogle km.

Hold da op, jeg er bagud her! Men der har godt nok også været travlt på alle fronter.

Næste mandag flytter Dina ind – og så står programmet på hvalpe. Meget, meget spændende – og helt fantastisk er det at få dem her ved sommertide. De sidste 2 kuld har været født hhv november og december, så jeg ser frem til at nyde et kuld sommerhvalpe. Alting er nemmere – de kan være mere ude, når den tid kommer, og de absolut enorme mængder af vasketøj tørrer hurtigt.

Den sidste tid har budt på afholdelse af fri ved fod kursus, smårejser, stor fødselsdag – og det hele faldt i samme weekend. Derudover skulle Colliebladet sendes ud, hvilket jeg er ansvarlig for. At pakke, frankere, sætte labels på m.m. – det foregik de sene aftener. Jeg var glad da jeg overlevede den weekend – den var godt nok pakket.

Casey har været på 28 dages kur med ronaxan ( antibiotika ) for borrelia. Hun nåede lige at have 5 dage uden, så fik hun tilbagefald igen. Den trænings/prøvesæson, som var tiltænkt hende, bliver ikke til noget. Nu skal hun først og fremmest være rask. Hun er lige blevet 4 år – og vi mangler LP3, hvor hun godt kan hele programmet, så havde sådan set tænkt at den titel + evt. DKLPCH ville være i hus i år. Det kommer det så ikke – det må vente.

Men vi når det nok – Donna havde hele 2 år uden at være aktiv på prøvebanerne, pga hvalpe. Såeh………..

Det vigtigste er at Casey bliver rask, og helt rask bliver hun aldrig. Det viser de tilbagefald jo med al tydelighed. Første udbrud af borrelia ( og give anaplasmose også ) fik hun 1 år gammel – og såden har hun nu haft 6 tilbagefald. De kommer oftere og oftere, synes jeg.

Måske 28 dage bare ikke er nok (?) Eller også sidder bakterierne et sted, så de bare ikke kan slåes ordentligt ned.

Jeg håber hun bliver sig selv igen. De anfald slider………hun virker mere konfus, forvirret m.m. når hun har haft et anfald. Bakterierne sidder også på hjernen/hjernestammen – så det er nok ikke så mærkeligt. Det første symptom – før feber m.m. er altid adfærdsændringer, så jeg har lært at tage det i opløbet. Jeg savner at træne med hende, men det vigtigste er at hun har det godt. Så vi tager det, som det kommer.

Fanny træner jeg med – og det er en kæmpe fornøjelse. Hun er hurtig til at lære – kan langt mere end mine andre hunde i den alder. Hun elsker det – og der er knald på. Jeg har lært hende at bakke foran mig nu – og hun hopper nærmest baglæns. Pt er vores hvalpehold færdigt – så jeg træner med hende herhjemme. Vi er gået i gang med at indlære LP1 stille og roligt, og faktisk synes jeg den er “om hjørnet”. Det er skægt – hun er kun knap 6 mdr, men grundbegreberne har hun styr på.

Hun kommer dog ikke op før 2015 – selvom hun måske nok er klar, når hun er de 10 mdr, de skal være. Jeg synes det er for tidligt – det er nogle intense mdr rent udviklingsmæssigt, så der skal ikke fyldes for meget i bøtten oven i. Hun skal have lov at være hund. Men til foråret 2015 – så er vi bestemt klar, og jeg glæder mig!!

Man bliver jo så klog hele tiden, og jeg synes det er en leg at indlære de forskellige momenter hos hende. Jah – at bakke i venstrevendinger kan hun allerede. Hun kaster sig rundt – SÅ cool.

Men det er en mærkelig situation, efter i 7-8 år at have været vældig aktiv på prøvebanerne, nu at have en sæson, hvor jeg intet skal. Jeg har ingen hunde at gå op med simpelthen. Casey er syg, og de andre er “færdige”. Donna har fået sin brugsprøve, hvilket var målet for i år.

Jeg kunne da godt melde Donna til nogle LP3 prøver og blive ved med det, men det er mange penge, for noget som jeg egentlig ikke synes er super sjovt. Gentagelser er kedeligt!!! Så bliver det beskæftigelsesterapi, og ikke en passion. At blive “årets” et eller andet er jeg totalt ligeglad med – selv om der kører en del konkurrencer omkring dette.

At “vinde” er hult i sig selv. Fuldstændig lige meget, så det er ikke nogen motivation for mig. Det er det at udvikle sig sammen med sin hund, og have nogle mål. Men de er nået………….såeh, det bliver en stille sæson.

Men så er Fanny klar næste år – og jeg håber Casey også er.

Men først og fremmest kommer der hvalpe om lidt – om 16 dage ca 😀 Talte med Carsten forleden, og Dina er tydeligt tyk nu, og har lagt godt til ved dievorterne nu. Hun er meget mere stille og rolig, og er mentalt ved at forberede sig. Glæder mig meget!!!!

Jeg er så spændt på, hvad hun gemmer “derinde” – og denne gang mulighed for blue merle hvalpe – yndlingsfarven over alle!! 😀

Har ordnet en masse på forkant herhjemme – bl.a. er mange vovser nu nyvaskede og lækre, køkkenet er gjort hovedrent m.m. Der bygges rede 😀

Herunder 1 stk. nyvasket Silver………..det pynter!

2 hektiske dage – men med alene rigtigt gode nyheder, og så kan armene da ikke komme ned!!!

Tirsdag hentede jeg Dina i Tappernøje – og kørte til dyrlægen i Stenlille, der kan palpere. Jeg er ikke vild med at scanne drægtige tæver – har intet konkret at have det i, andet end egen oplevelse med scanning, da jeg ventede min datter. Den reaktion fra hende i maven – spark og tilsyneladende total panik, har medført at jeg gerne vil skåne de små fostre for det. Har en ide om det stresser dem – så derfor springer jeg helst det over.

Dyrlægen her, kan lige hurtigt mærke på tæven udefra – og straks han mærker “bobler” slipper han igen. Han har ry for aldrig at tage fejl – og har da også altid haft ret her i huset. Alle mine tæver har været forbi ham.

Denne gang tog det kun 2 sek – ” Jow, den er god nok – det er der godt nok ingen tvivl om”. Så kiggede han op med stort smil og sagde – ” jah, man skal selvfølgelig ikke tage munden for fuld, men det min helt klare fornemmelse der er RIGTIGT mange”. Hmmm – holddaop!!!

Jeg havde håbet på et luksuskuld på en 4-5 stk – men nu må vi se, hvad der sker. Sidste kuld var jo på 8 hvalpe, og der er en del at se til, når socialiseringen går i gang især – for at nå alt det ambitionerne rækker til.

Det er spændende – og jeg glæder mig helt vildt. Derefter gik turen tilbage til Tappernøje igen, hvor “Farmor” havde kaffe klar – DET var godt nok tiltrængt!! Dinas Far ejer joinede også, og han fortalte begejstret om Dina. For kort tid siden havde hun taget en rotte i stalden – og da en mår pludselig en tidlig morgen havde spankuleret over græsplænen, havde Dina straks faret op og fået jaget den op i et træ. Hun havde holdt den der, mens han fik hentet gevær og kunne skyde den. Så han var svært glad for hende – da han har flere fjerkræ-indhegninger med sjældne traner m.m. som en mår kunne rydde totalt.

Jeg vil så sige – at jeg genkender snildt det jagtinstinkt fra søster her i huset 🙂

Der er også høns på gården – og de går løse rundt alle vegne. Dem rører hun ikke – tusser bare rundt mellem dem. Hun ved godt hvad der er hot, og hvad der er not!!!

Onsdag gik turen til dyrlægen i Ølby. Oldemor Honey herhjemme har en stor knude – lige bag ribbenene og faktisk nærmest med ribbenene indkapslede også. Den er stor – på str. med stor mandarin, og den sidder dybt. Det bekymrede mig selvsagt noget………Så det skulle bare tjekkes.

Der blev taget vævsprøve i går, og det er heldigvis bare en stor fedtknude, som så sidder dybt indlejret i muskelvæv. Pfyha – det var en lettelse. Hun er nu også frisk – der er stadig knald på, som der altid har været.

Den kan ikke fjernes operativt – sidder alt for dumt. Der er lavet nye løsninger, hvor man kan give sådanne knuder strålebehandling for at mindske dem. Det skal Honey ikke – den må hun simpelthen leve med – og skulle den gro mere og komme til at genere, må vi tage den derfra.

Så et par dage med megen spænding – som nu er udløst, og heldigvis med rigtigt godt resultat!

Herunder Honey i fuld fart……..