Blog Image

Lapinettes blog

Sensommer

November 2012 Posted on Fri, September 12, 2014 23:21:15

Jeg elsker den her årstid!! Sensommer er bare det fedeste 😀

Stadig høsttid i haven med æbler, tomater osv – og skoven er SÅ smuk pt. Vi har jo meget skov her på Amager – hele Kongelundsskoven, som er kæmpe stor – og så Amager Fælled oven i, med Pinseskoven, som består udelukkende af birketræer. Meget sådan “svensk” i det. Vi har indført nogle faste rutiner igen – på vej hjem finder vi spooky steder og lave udlagte apporter. Så får Donna nogle stk. hver dag med en masse forstyrrelser. Det er ret skægt at finde på 🙂

I hele taget er det ret fedt at være i gang med en del træning igen. Selv Casey har meldt sig på banen igen – og tilbyder en masse adfærd. Skønt!!!

Andrea går fast på træningshold hver fredag – og hun elsker det!

Dixie, som fik opereret en tand ud, jævnfør sidste update – var allerede en del friskere samme aften, og er kommet sig lynhurtigt. Super dejligt!!!

Herunder træner hun “in the box” et par dage efter, og er helt sig selv igen.

Der sker rigtig meget rundt omkring pt – meget træningsmæssigt med hvalpene. Både de små og også de noget større 😀 Det er simpelthen en fornøjelse at følge med i.

Marie træner Gaia hos Canis, og det er imponerende hvad den lille str. allerede kan. Ginny går hos mig – og lærer dælme også hurtigt. Derudover er der lutter positive tilbagemeldinger og generel meget stor træningsinteresse. Også hos F-hvalpene – og jah, i hele taget. Det summer af “liv” i alle rækker! Facebook gløder med gode fif, ideer og billeder/videoer.

( Ginny in the box………..)

Så allerede nu er der lavet kenneltræf med klikker-tema 🙂

Det bliver på Fyn i slutningen af okt – og det glæder jeg mig vildt til. Der kommer hvalpe fra både Jylland, Fyn og Sjælland og deltager.

Næste weekend står den på udstilling. Jeg har meldt Donna og Fanny til, men de sidste uger har jeg så kunnet børste al underulden af Donna, og i dag fik hun så et bad, for at se hvordan det egentlig stod til. Havde jo bemærket dækhårene også sad lidt løst – så rart at nuppe det hele i en omgang. Der røg meget af – græsplænen ligner pt et snelandskab, trods al underulden VAR hevet af. Så der bliver ingen udstilling for hende – hun tager en kæmpe fældetur pt. Men Fanny holder fanen højt, og søster Flora og brormand Aslan ditto!

Vi havde ringtræning sidste weekend, og det gik forrygende. Jeg er glad for jeg ikke er dommer – og han skal nok være glad for kun 3 ud af 7 Duponder møder op. De er MEGET ens i det kuld!

Her er Aslan stillet op af ejer Jonathan………….


og Flora af ejer Belinda – får lige sat bageste bagben på plads.

Glæder mig til en dag med 3 * hvalpe af huset, uanset resultat. De har en alder, så træningen er super at få.

De 2 D piger kom igennem LP2 program om eftermiddagen – og det var godt nok med massive forstyrrelser. De tog det nu pænt – men vi var lige startet, da Cirkus Arena ankom til pladsen. Det var kæmpe lastbiler, som dyttede. Hunde gøede – og cirkusfolk råbte på mange forskellige sprog. Midt i det var vi 😀 😀 😀

Men de arbejdede nu pænt og lukkede det pænt ude!

Her med en lille afdeling bag sig – det meste af cirkus holder ovre til højre, hvor Smilla kigger over. Donna var med for at være med i fællesdæk.

Harley har været “hjemme” og i bad – dejlige dreng. Det kuld bliver snart 7 år – tiden går godt nok hurtigt.

Han fældede også en del.

Uldposerne bugner – og nu er vejret og tiden til en masse tid med spinderokken. Life is good!!!



spooky dag

November 2012 Posted on Sat, September 06, 2014 00:21:34

Dagene flyver af sted pt. Det smukke sensommervejr indbyder jo til lange ture med hundene – og det får de!

Jeg bruger meget tid med hvalpene af huset – og der er efterhånden ved at være en del af dem. Det er simpelthen guld værd!

Fanny og jeg er gået i træning sådan for lidt mere alvor, og Donna er også i gang igen. Det er simpelthen så tilfredsstillende. Begge er en fornøjelse at træne med.

Der er lagt en masse billeder i galleriet den sidste tid. Det vælter ind med det ene fantastiske billeder efter det andet. Jeg prøver at følge med så godt som muligt 😀

Det har været en spooky dag i dag. Først dejlig lang strandtur med Fanny, søster Molly og lille Ginny fra G kuldet. Derefter lige hjemme og ordne lidt praktisk – og så afsted til træning på hundeskolen. Et par dejlige timer med dygtige hunde – altid en fornøjelse. Vi havde indkald i dag – turbopartyindkald – og så sad der en fotograf halvvejs og knipsede, hvilket også skulle ignoreres. Det klarede hundene med bravour og højt tempo.
Der er billeder hos Saga og Aslan af dette.

På vej hjem blev jeg så ringet op at Dixie var på operationsbordet. Lille Dixie på 10½ uger. Hun havde knækket en lille bid af en af hjørnetænderne for et par dage siden, og tanden var blevet lidt mørkere. Hun var aldeles upåvirket af dette, og både jeg og en tanddyrlæge mente Trine lige skulle se det an, og hvordan det udviklede sig. Indenfor 2 timer i eftermiddags blev hun så akut meget dårlig – og det var babu dyrlæge. Hun nåede at få 40,7 i feber.

Hun var nu øm på siden af hovedet, men stadig ingen rødmen eller lign. Dyrlægen tog en hurtig beslutning, puttede hende i narkose og hev tanden ud. Udelukkelsesmetoden pegede på den. Da den røg ud faldt den nærmest fra hinanden – muligvis der havde været usynlige sprækker. Efter tanden væltede det ud med ildelugtende pus – hun havde en grim tandbyld.

SUPER godt familien rykkede ud så hurtigt – og her til aften har jeg fået en dejlig update med at hun var mere frisk og havde hoppet på en frø. Sådan!!! Nu skal hun bare blive helt frisk igen, og antibiokaen virke – så er den klaret!

Jah – og i går vandt jeg en tur til dyrlægen med Fanny. Hundene løb og legede i haven, og da de kom ind var blinkhinden på Fannys ene øje ildrød og trukket helt hen foran øjet. Hun lignede noget fra en gyserfilm. Tænkte hun havde fået en gren i øjet – og ja, det havde hun nok. Hun havde en skade på hornhinden.

2 dage på øjendråber – og hun ligner sig selv igen.

Der kan hurtigt ske noget!

Weekenden glæder jeg mig til! I morgen står den på rigtig lørdagsrengøring, lidt hundebørstning – og hyggelig middag. Søndag på 2 * hundetræning. Først ringtræning med nogle unge Lapinetter der gerne vil udstilles d. 21. – og bagefter med 2 D piger, der gerne vil til LP2 prøve om lidt.

Så herlig weekend venter forude!

Lapinette´s Got Rhythm – alias Ginny med Øresundsbroen i baggrunden 🙂



Hverdag igen

November 2012 Posted on Sun, August 31, 2014 22:31:38

Nu er det hverdag igen hos Casa Lapinette 😀 Der er kun husets egne vovser hjemme, og de vanlige rutiner er fremherskende.

Der skulle dog lige bruges et par dage på at pakke medlemsbladet for Dansk Collie Klub i kuverter – inden jeg helt kunne tage en slapper.

Jeg går nu dobbelt så mange ture, som jeg plejer – synes et par af de ældre hunde ikke behøver de helt lange ture mere. De har lidt svært ved at følge med – ellers mest Gimli faktisk. Så skiftes de andre til at gå med ham. Så jeg går med 2 + 5. Til gengæld er turene med de 5 superfriske vovser blevet en del længere. Vi vader Amager tynd pt.

Træningen med Fanny er genoptaget på mere seriøs vis – og Donna sørme også igen. Hende har jeg meldt til Klubmesterskaberne i LP3. Troede ikke vi skulle træne mere LP3, men vil gerne støtte klubben og har pt ikke andre vovser, der vil kunne gå en prøve.

Fanny ville egentlig også kunne gå en LP1 nu, tror jeg – men hun er ikke gammel nok, og faktisk synes jeg der er sjovere ting at træne, end et “program”. Meget af det kan hun, men hun er teenager – og derfor ser jeg stor værdi i at træne øvelser hun synes er TOPFEDE. LP1 programmet er kedeligt, synes jeg – gå 5 skridt, ståååååååååå stille i 100 år osv Der er ikke meget fest og farver der. Så vi træner da lidt af det – men faktisk mere øvelser med fart og tempo. Apport og felt og en masse indkald.

Her tager hun feltet på 20 m afstand – den sidder ret godt i kassen nu. Masser af leg og party :

//www.youtube.com/embed/z4bLHFCQaeg

Vi træner også en masse “adfærd” – sådan dagligdags. Fanny har en rumraket bagi – og vil det hele på den halve tid 😀 Hun har brug for lidt opdragelse pt – 8½ mdr og teenager. Hun vil hilse på alt og alle – og får hun ikke lov står hun på bagbenene og skriger. Hun hopper gerne ud efter alt i bevægelse – og det er ikke super smart, og kan være farligt.

Har nu været meget målrettet den sidste tid – og har i dag gået 4 km skovtur med en lille pige, der opførte sig eksemplarisk!! Det hjælper godt nok at lave en plan og følge den 😀 Hun valgte flere udfordringer fra – og mig til. Fedt!!

Det går super med hvalpene fra G kuldet. Det vælter ind med super billeder og glade tilbagemeldinger. Nysgerrige, glade og kærlige hvalpe. Hele vejen rundt!

De er startet til hvalpetræning, de 5 – og er SÅ dygtige. Herligt!! Det er så hyggeligt at følge med altså! I Sverige skal man være 12 uger inden start – så Tesla må lige vente lidt endnu.

Jeg har lagt en masse billeder ind i galleriet – kig endelig ind under G -kuldet. Der er masser af dejlige billeder!

Også nye billeder hos F kuldet.

De 2 tricolour piger er begge tilfældigt kommet til at bo på Fyn. De har så valgt at gå til hvalpetræning sammen, og ses nu også privat. Det er en gave for sådan et par søskende – total lykke!

Herunder Dixie og Saphira, som først var til hvalpetræning i dag, og bagefter havde en playdate!



Så!!

November 2012 Posted on Tue, August 19, 2014 07:09:40

Så er vi i mål!

I går blev de små 8 uger og vores tid sammen er stort set slut. Meget vemodigt – jeg bliver aldrig god til at sige farvel. Men der venter nogle dejlige familier og liv til de små lige forude – og det vil jeg så glæde mig til at følge!

Dina er også flyttet hjem igen, og hende kommer jeg dælme også til at savne. Hun nåede i den grad at krybe under huden på mig. Hun har udviklet sig til en super sej tæve! Tænk at flytte ind i lille hus hos en flok på 7 stort set fremmede hunde og føde og opfostre et kuld i flotteste stil!!! Det er sejt!

Hun har oven i købet hygget sig! Hun har lidt ressourcedominans – og er meget glad for mig. Så hvis hun sad hos mig i sofaen og de andre kom og ville have del i kagen, så kunne hun krybe helt op på skødet af mig for at lægge sig i vejen 😀 Hun viser ikke tænder eller knurrer eller noget som helst, bare sådan stille ” Hey, nu er det MIN mor!” 😀

Hun ELSKER mad – så fast følgesvend i køkkenet hvor hendes bedende blik ( og DET kan hun – til UG ) sugede næringen ud af alt, der passerede mine hænder.

En dejlig pige – kan gå løs alle vegne, kommer fluks, når der kaldes – og siges der “nej” opsøger hun ingen eller intet. Skulle der være nogen der ville hilse møder hun alt og alle med venlighed. Der er også krudt i hende – det har været dejligt at lære hende at kende endnu bedre.

Fanny kommer også til at få det lidt stille, tror jeg. Hun har boet og levet med hvalpene og Dina. Ind imellem har hun nusset dem og virket ret “tante-agtig”, men mest af alt har det bare været fest og farver. Hun har tæsket rundt og leget med dem. Når trætheden meldte sig faldt hele flokken – Fanny + hvalpe så i søvn i en stor klump og så Z………Z………..Z………Ofte har Fanny bedt om at komme ind i hvalpegården for at sove med dem. Dina har fuldt ud accepteret hende som en del af hvalpeflokken 🙂

//www.youtube.com/embed/ifJzzApGdFU
2 stk er stadig herhjemme. Tesla skal rejse til Sverige på torsdag – og collien Milo skal med over og hente hende. Det bliver en lang tur. Hendes rabiesvaccine er godkendt fra torsdag. Zülle ( hannen ) flytter til Kongens Lyngby på næste søndag – familien har lige et bryllup at passe først.

Dejligt hjem de har fået alle 6 – og der er allerede væltede mange billeder og begejstrede beretninger ind fra de første 4. SÅ FEDT at høre!

De små har taget det hele i stiv arm, og er jodlet glade og nysgerrige ind nye hjem. Saphira bor nu med 3 hunde på Fyn – og går allerede rundt med dem. Hjemmets store han-rottweiler leger hun ligefrem med ??!!! SÅ cool!! Så kom søster lige på besøg med hendes 3 hunde – og så kunne alle 7 gå sammen. Det er jo flot!! Seje lille Saphira!

Dixie bor også på Fyn, og de 2 ejere kendte ikke hinanden i forvejen, men har nu organiseret det så de kommer til at gå til hvalpetræning sammen. Hvor bliver det skønt for de 2 hvalpe – at stadig se søster!!! Jeg kan blive helt rørt over det. Det starter på søndag! Både Dixie og Saphira skal være træningshunde, og konkret er det agility der står på programmet, når de bliver gamle nok.

Gaia er flyttet til Ryomgård i Jylland – i stråtækt idyl med masser af heste, og 2 kattekillinger der også lige er flyttet ind. Det er også gået fantastisk – og hun tog rejsen flot. På færgen fik hun en rigtig god ven i en fremmed pige. Åh, så dejligt! Gaia skal også være træningshund – Marie er klikker-nørd og har klikket deres heste, og ønsker selv at tage en uddannelse indenfor det. På søndag starter hun på Canis hundeskoles hvalpehold. Hun har været der 2 gange som observatør. Matilde er beslagsmed, så i det daglige skal Gaia med hende på arbejde. Bliver spændende at følge!!

Ginny er flyttet til Dragør sammen med Molly ( søster til Fanny ) og den familiesammenføring er også forløbet helt i top. De to tæver kommer til at få det fantastisk sammen! Allerede i aftes stillede Ginny til hvalpetræning hos mig – og jeg var imponeret. Kæft, som det lille pus bare arbejdede intenst! Hun havde helt tydeligt allerede i løbet af dagen knyttet bånd til Winnie, så hun kunne sagtens distancere sig fra jeg stod lige ved siden af. FLOT!! Hun er meget glad for mad – ligesom mor Dina – sådan MEGET glad, så hun var bare totalt på!! Ginny har jeg beholdt avlsretten på, for at have mulighed for senere at føre den linie videre.

Tesla skal op til Karin og Milo i Sverige. Karin er også træningsnørd, og det er “svensk bruks” der står på programmet. Spor og rundering. Det vil Tesla elske! Hun er den hund i kuldet med absolut mest knald på – og det siger en del, for de er vældig livlige hele kuldet. Tesla har dog et ekstra gear og er helt oppe at ringe i leg, kaster sig ud i alt. Vågner først, sover sidst – hun vil have det hele med. Jeg var i tvivl om det var hende eller Ginny jeg ville beholde med mulighed for at avle videre på – de har hver deres super detaljer – men det er Tesla, der skal op og udfordres i bruks. Hun vil elske det – og nok også have brug for at blive brugt. Hun vil SÅ MEGET – så det skal hun have lov til! Karin får en super super fed træningshund der. Jeg er lidt misundelig 🙂

Zülle skal til Kongens Lyngby og bo hos Lea og Johannes, som har haft collier det meste af deres liv. Alle blev gamle hunde – og konkret har der været en pause siden den sidste. Men NU skulle det være – og det var kærlighed ved første blik. Dem har jeg fået sat på hvalpehold hos Hans Ove og datter, og det tror jeg er et super match 🙂 De ville gerne køre herud og træne – og er jo selvfølgelig HJERTELIGT velkomne – men OESs træningsplads ligger stort set i deres baghave. Dejligt Zülle også bliver lidt i nærheden, så jeg kan komme til at give ham et kram en gang imellem også! Dette kuld er jo virkelig rejst langt væk – stort set alle sammen.

Så nu er det hverdag igen – hundeskolen er startet, og jeg har mere tid til egen flok. De har ikke manglet noget – vi går tur 2-2½ time hver dag, men jeg kan godt mærke Fanny er teenager nu, og bimler rundt 🙂 Nøjs, hun kræver kaffe til tider – men tager jeg en klikker i hånden og godbidder i lommen er hun 100 % på. Jeg ELSKER den hund! Nu bruger vi vinteren på at få kørt LP1 klar til foråret. Og måske LP2 – synes måske nok LP1 er lige om hjørnet.

Casey har det ikke så godt disse dage – med hendes borrelia/eftervirkninger af borrelia. Jeg har bestilt tid mandag hos dyrlægen til at få hende undersøgt fra A-Z. Jeg vil være helt sikker på der ikke sidder andet, der kan genere. Smerter eller lign. Jeg har jo taget for givet det hele skyldet skader ( hjerneskade ) af borrelia/anaplasmose – og det er det nok temmelig sikkert også ( mener dyrlægen også ), men jeg vil VIDE det og ikke tro.



Det lakker mod enden…..

November 2012 Posted on Sat, August 09, 2014 22:31:26

Så nærmer tiden sig – i overmorgen er der en uge til de små bliver 8 uger, og begynder at rejse.

Jeg ved erfaringsmæssigt, at den sidste uge går stærkt. Chippedamen kommer – og de skal øjenlyses. Dette sker fredag d. 15. Jeg har en forventning om alle er fri på øjnene – men det må vi se. Far er jo genetisk fri – og Dina er lyst fri, men er gentestet til at have CRD. Så de bør alle være frie bærere………….Men der kan jo være andet end CRD, så det er såmænd lige så spændende som altid.

Der er knald på de små nu. De er i hele haven, og alt er undersøgt. Jeg synes de virker ældre end de er – de er store og meget selvstændige.

Alle udfordringer de er blevet budt, er håndteret med nysgerrighed og egentlig er de ret uimponerede af selv den værste larm og spektakel. Til gengæld vil de meget gerne bide i mig 😀 😀 Der er meget leg i dem!

De vil helst være ude – selv om natten vækker de mig, fordi de vil ud – og de skal bæres ind. Fint nok de er renlige og skal ud og tisse, men de vil dælme ikke ind igen 😀

Det har givet lidt overvejelser – for de skal jo også opleve støvsuger og lydbånd 😀 Så de er blevet tvunget ind for at kunne opleve en støvsuger 😀

Bloweren har også været i gang – deres gamle mormor Andrea har været i bad for et par dage siden. Den larmer en del – men det var bare skægt.

Drengen mangler at finde et hjem, men det skal nu nok komme – han er LÆKKER!! Både eksteriørmæssigt og også mentalt. Han hviler totalt i sig selv, apporterer alt han kan finde og bare elsker bare mennesker. Jeg er ret vild med ham!

I dag hørte jeg at de to tri piger skal gå på hvalpehold sammen. Ihhh, det er hyggeligt. De flytter begge til Fyn, og ejerne er i kontakt. Sikke en gave de to søstre stadig vil ses.

Ellers er tiden mest præget af gåture – der skal luftes mange hunde hver dag, flere gange. Jeg regnede ud i går, at jeg havde gået 9 km. I dag har jeg gået tilsvarende…………såeh jeg ender jo med at komme i fantastisk form 😀 😀



Dage med gang i…

November 2012 Posted on Sun, August 03, 2014 00:06:46

Jeg tror roligt jeg kan sige at både vovserne og jeg nyder temperaturen er faldet. Helt tydeligt er de små meget mere livlige gennem dagen, og vi får lavet nogle af alle de ting, jeg i særdeleshed synes er sjove at lave med dem.

Haven begynder at ligne en legestue, der er gået amok. Paller, køreramper, ting der hænger og bimle-bamler, kasser med bolde osv.

I dag kom jeg forbi et loppemarked – og vupti røg der en masser bamser med hjem. Til 10 kr. stk var det vist en god forretnng. De blev modtaget med stor begejstring – af både store og små!! Ja – Gimli nuppede da en fra dem, og syntes det var helt fantastisk 😀 De små synes også de var et hit – særligt en rotte med laaaaaaaaang hale 😀

Jeg kan godt lide at finde på nye ting, at lave med dem. I går slog det mig, jeg kunne sætte “folk” til det grove. Har en lydboks med 16 knapper, der har ligget hos dem. Men det er lidt tilfældigt om de lige får den aktiveret – i sig selv er den ikke spændende, så det er hvis de lige træder på den.

Men hvis nu Fanny kunne dutte den ??? Hunde kan klikkes til at tænde lys på kontakter osv – så kan de vel også lave lyd ??? Her er absolut allerførste forsøg. Hun har ikke prøvet det før og får også fyret en masse “bakke” ( har vi trænet en del på det sidste ), twist og lign af, men i dag nåede vi målet : Den dovne opdrætter kan sidde i en stol og drikke kaffe, mens den lille nyttige vovse render frem/tilbage og laver lyde for de små. Video af første forsøg i bunden af dette indlæg.

I går var Marie og Mathilde forbi. De skal have en af tæverne – helt konkret Gaia. De var forbi allerde ved sidste kuld, og ville gerne haft – men timingen var skidt. De skulle flytte nogle mdr senere, og måtte ikke have hund, hvor de boede. En lejlighed i Kbh. Men de skulle flytte til stråtækt idyl i Jylland, og der bor de så nu. Så der venter et dejligt hjem til lille Gaia.

De er hajer til at tage billeder, og der er lagt 2 albums ind i galleriet hos G kuldet.

Der er i hele taget en del mennesker forbi hele tiden, og det er jo super duper.

Tæverne er nu endeligt placerede alle. Jeg beholder avlsretten over en af dem, og hun skal bo i Dragør hos Winnie og Molly. Jeg har nu besluttet at det er “store blå” som skal ud til dem 🙂 “lille blå” skal så til Sverige og være brugs-træningscolle hos Karin. Det har været svært – begge to hamrende godt tæver, så det har krævet mange overvejelser.

Herunder Ginny, som skal bo i Dragør om hjørnet.

I dag har været en lidt flad dag. Jeg knækkede en kindtand af i mandags. Jeg anede ikke den fejlede noget, og vupti – pludselig var alt over tandkødshøjde knækket af. Det viste sig at være en rodbehandling for et par år siden, der ikke havde været tæt, så karies havde arbejdet videre under den. Det har jeg ikke mærket noget til.

Så den skulle ud, og jeg kan hilse og sige, at det kan altså gøre ret ondt et par dage efter, trods stærk smertestillende.

Så jeg har boet en del på græsplænen i dag med min dyne – til hvalpenes store fornøjelse. Knap 6 uger, og allerede totalt små dynedyr 😀

Jah – og Fanny og Dina joinede også, så jeg var simpelthen nødt til at blive liggende. Det var umuligt at kæmpe sig op 😀 😀
<!–
WriteFlash('’);
//–>



5 uger og……..

November 2012 Posted on Wed, July 30, 2014 07:03:41

Sidder her tidligt – eller nu er kl. ved at være 06.00, men jeg har været tidligt oppe i dag. Eller……….spørgsmålet er om jeg egentlig rigtig har været i seng. Det har været en urolig nat. En af tævehvalpene har haft ondt i maven. De er stort set renlige nu, så piv piv, kennelmor, jeg vil ud………………okay så!! Sååååå – vil jeg gerne ind. Jaja, nu kommer jeg! ½ time efter gentog det sig. Var lidt i tvivl om, hvad det egentlig var med hende – for tendensen var hun stormede ud med høj hale, kravlede op på paller osv – og apportede legetøj undervejs også.

Men hun havde lidt dårlig mave, så nok derfor hun ikke kunne sove. Hendes søskende joinede også på halvdelen af turene. Når døren går op, så kæmper man sig med – derude er det sjove jo!!

Det kommer til at kræve nogle kander kaffe i dag 😀 I går var ligeledes en dag med knald på – soigneringsdag for F kuldet.

Jeg laver altid en soigneringsdag for mine hvalpe, når de er ca. 6 mdr – og gennemgår værktøjskassen og hvordan og hvorledes. Da så Odin m. familie alligevel meddelte de ville være i DK disse dage, passede det jo som fod i hose.

6 ud af 8 hvalpe deltog. Det synes jeg godt nok er flot. De kom fra hhv Holland, Næstved, Falster – og nogle af dem lidt tættere på var i sommerhus langt væk, men kom alligevel. Fedt!

Deres mor Summer joinede også – og Ellyn tilbød hun kunne være demohund, så ville hun gerne passe de små G-hvalpe imens, så de ikke skulle være alene hjemme! Super – enormt rart, for ellers havde jeg måtte finde babysitter andetsteds. Ellyn er vant til at komme her, hundene kender hende osv – så det var jo nemt.

Totalt dejlig dag!! Eneste anke er måske nok, det var lige det varmeste. 31 grader meddelte min bil, da jeg kørte hjemmefra. Pfyh……….

Vi mødtes ude i hundeskoven, hvor jeg mærkeligt nok er begyndt at lufte hunde. Har aldrig brudt mig om konceptet hundeskove, hvor løse hunde af enhver slags lukkes ind i hovedet på hinanden. Jeg har hørt rigtigt mange grimme historier fra hundeskove.

Men det er så pudsigt at den lille skov jeg har lige ved siden af min bopæl ( hvor der er snorepåbud ), får vi jævnligt løse hunde farende op i hovedet. Der skal virkelig vælges tidspunkt med omhu, for at undgå det. En særdels aggressiv brun labrador har jeg decideret måtte sparke væk flere gange. Så er det ingen fornøjelse at gå tur 🙁

Det er så spooky, at hundeskoven ligger i en del af Kongelundskoven, og der må hundene så gå løse. Men der er stort set aldrig et øje derude (????????). Det er godt nok pudsigt………når nu trangen er så stor til at gå med sin hund løs alle vegne, hvor man IKKE må.

Nå, men jeg klager ikke – udover let undren. For så smider jeg hundene i bilen og så kører vi derud, og så kan de få lov at rende løse. Vi har mødt enkelte hunde derude. Alle med ansvarlige ejere, der fluks putter dem i snor ved møde, hilser venligt – og that´s it. Herligt!

Så derfor var det et godt sted at være. Stor lysning, med borde/bænke – som snildt kunne bruges som trimmeborde.

Honey var med som demohund også – er er lidt pels at rede i 😀 Jeg viste teknikken bag børstning, klippede en fane og en hase, så fik “holdet” lov at ordne den anden halvdel 😀

Vi fik også fikset alle F hvalpenes ører – med de lange gardiner, der uvilkårligt vil komme, indtil man får vist hvordan de håndteres.

Hundene havde en fest – hold da op, de nød hinandens selskab. Tæskede rundt og legede. Undervejs var jeg lige hjemme og hente Ellyn/ putte hvalpene ind i air condition ( er SÅ glad for mit hus har det disse dage ), og der havde jeg alle vandflaskerne med hjem til genopfyldning. Det krævede noget vand med den varme i går.

Super super dejlig dag!! Uhhhh, vi hyggede – og de kommende ejere til Saphira fra G kuldets var også med, og havde taget deres collie Qato med til en gang pelspleje. De kom helt fra Fyn………..imponernede!!

Ingen dag uden kage, og den havde Fionas ejere stået for. WOW – det var godt nok en lækker kage. Tusinde tak for det!!!

– og tak til Molly, Aslan, Odin, Flora og Fiona, Summer, Saphira + ejere for en dejlig dag i skoven!

Hvalpene fik også besøg af dels Saphiras ejere og Odins “storesøster” fra Holland og hendes veninde. Jah – og Ellyn selvføgelig og så var Dinas ejer Anette også forbi. Så det var en masse win/win i går 😀



4 uger

November 2012 Posted on Mon, July 21, 2014 23:06:41

Så er de små blevet 4 uger. Det er nu ikke fordi jeg har en ambition om at opdatere en gang om ugen – egentlig ville jeg gerne oftere, men dagene går hurtigt her!

Pt har der været en del udfordringer med varmen. Den er styg, synes jeg personligt – og hundene er også godt sløve i løbet af dagen. De små er blevet bedre til at regulere deres temperatur, men jeg har været vældig paranoid omkring deres temperatur. De vil ikke være inde – selv om alle døre/vinduer er åbne har de det for varmt. Så kolde fliser er faktisk det bedste.

Så disse dage starter vi kl 7 om morgenen med at sætte os derud – jeg nupper kaffen, og de får morgenmad, og så er der ellers dømt leg til ca. 8. Så falder de gerne i søvn. Jeg har ladet dem sove ude på fliserne – med hvalpegård omkring. I skyggen selvfølgelig. Det meste af dagen sover de væk – og det er nok meget fornuftigt. For meget faren omkring laver varme!!

De spiser godt, og gror helt vildt! Store, lækre hvalpe!!

Vi har masser af gæster – her den første uge har der været ca. 20 mennesker forbi. Det synes de små er vældig gemytligt.

Alle de kommende ejere til tæverne har været forbi, og det er nu 100 % sikkert 2 skal til Fyn, 1 til Jylland, 1 til Karlskrona i Sverige – og 1 skal til Dragør, hvor jeg beholder avlsretten.

Dejlige hjem alle sammen – de 4 vil have træningshunde. To vil løbe agility, udover en masse tricks osv, 1 har længe været tilmeldt Canis klikkerskole i Århus – og glæder sig til en masse klikkertræning og 1 skal op i de svenske skove og træne sök og spor. Det bliver spændende at følge. De skal langt væk – så godt en bliver i nærheden at kennelmor, så den kan krammes lidt en gang imellem!

Hannen er ikke solgt endnu, men jeg har heller ikke annonceret nogen som helst steder, så det må jeg se at få gjort.

Mht varme var der en grim episode i går, hvor Biancas ( E kuld ) ejer ringede. Hun bor år hundrede meter herfra – og Bianca var blevet dårlig – om jeg ville kigge på hende. Jeg gik på stranden med hundene, da hun ringede – men skyndte mig hjem og hen og kigge. Ja puha, hun var godt nok skidt. Rystede, virkede jaget og gispede meget. Emilie havde taget temp lige inden jeg kom – 39,2. Jeg fik totalt borrelia-flashback – sådan så Casey ud ved første anfald. Bianca skulle til dyrlæge – ingen tvivl om det, og Emilie fik ringet og meldt sin ankomst.

Det viste sig at være hedeslag. Jeg tror vi alle er opmærksomme på ingen hunde i varme biler osv- og det havde Bianca bestemt heller ikke været. Hun havde bare været i haven, hvor hun havde løbet rundt og leget lidt. Hun er en livlig hund, så hun har måske ydet over evne i legen (?) Men i al fald blev hun pludselig dårlig. Mens vi sad der og prøvede at komme igennem ved en dyrlæge, steg temp fra 39,2 til 39,6. Det gik stærkt.

Hun har tilbragt natten i et ilttelt og kølerum. Temp nåede at komme op på 40,1 inden Emilie kom til Dyrehospitalet. Det går bare stærkt 🙁

Så hedeslag kan altså opstå hjemme i haven – der er grund til at passe på disse dage!!!

Bianca har det bedre nu, men har kontinuerligt haft det skidt også i dag. Det tager tid at komme over.

Såh – jeg håber snart vi får lidt køligere vejr. Det her er i overkanten!!



« PreviousNext »