Blog Image

Lapinettes blog

ænder, hjerne og hvalpe

november 2011 Posted on Mon, April 02, 2012 21:43:00

Caseys 2 små rappende ænder i øverste etage, er flyttet. Jeg savner dem ikke….det indrømmer jeg. Jeg glæder mig for vildt over Casey pt. Nøjs, hvor er hun fed at arbejde med. Apporten, som har drilet lidt er totalt på plads ( hun havde fået for vane at når jeg tog den fra hendes mund, så rejste hun sig og bakkede væk ). Alt andet går super, og hun er bare så meget ”på” mig.

Jeg tror simpelthen de ældre tævers løbetid, fik hendes hjerne til at stå lidt af……….og nu er den tilbage. Fedt!!

Jeg har haft et par træningssessions med hende og Donna den sidste uge, hvor jeg er gået ind jodlende og lykkelig. Ting, vi har arbejdet med er på plads. F.eks stå/sit skiftet i stilingsskift. Besluttede at bruge kosteskaftmodellen, og præsenterede den også på mit LP1/LP2 træningshold. Det var den rigtige beslutning. Var ude på 10 meter med Casey sidst, hvor hun stadig laver stå til sit baglæns. YES!! Donna har det haft samme gode effekt på.

Karin og Kenzo har bøvlet med det samme, og til træning i lørdags, havde de også fået nakket det problem med metoden. Herligt!!

Så jeg GLÆDER mig til prøvesæsonen så småt er gået i gang nu. Man får trænet mere og bedre, når man ved prøve venter forude.

Ellers har ugen været præget af en masse besøg. ELSKER besøg, og især når gæsterne er hvalpe af huset. Bassie var forbi tirsdag ( mener jeg det var ?), hvor Christian afleverede ham inden han tog på job. Det er sådan noget vi gør en gang imellem, så jeg kan få lov at få en dag med Bassie + at Bassie så får en dag med masser af oplevelser. Jeg er sådan en slags ”tivoli kennelmor” :o)

Han kom med på stranden kort efter ankomst og vi gik næsten 1½ time derude. Det var FEDT!! Det fedeste er at Bassie bare går ind i flokken, som boede han her. Næææææææh, Heeeeeeeeej Bassie, siger flokken……..og logre logre, ” Daws venner”signalerer han så……….og det er så det. Silver og Bassie er helt vilde med hinanden. Det har de altid været…….og Gimli hilste også pænt på. Alle 7 gik sammen hele dagen. Jeg er så glad for Bassie altså…… Han er bare så super på alle måder.

Dejlig dag………hvor han også lige blev børstet igennem, og så blev forsidebilledet taget. Fik også taget nogle på stranden………prøv f.eks at se her. Kæmpehund!! Honey er ellers pænt stor tæve, man Bassie syner jo enorm ved siden af. Han er også stor…… kæmpedreng :o)

Lørdag flyttede Summer ind. Der var barnedåb i familien, så hun skulle på weekend her. Uhhhh, hvor hyggeligt………..det har også bare været fantastisk. Gik også med hele flokken uden probs, og jeg havde 7 hunde i soveværelset om natten :o) Silver og Summer delte hendes hundeseng :o)

Hende og Casey var et ”match made in heaven”. Hold da fast, de har haft travlt med at jage ænder sammen, lege og bare give den gas. Jeg fik besked om Ellyn fik en meget træt hund hjem……..jep, jeg havde også en træt flok, og de har også været trætte i dag J

I dag kom Diva så forbi til en gang vask. Hun kom 07.15 i morges…………så hun røg også med på strandturen. Hun er så absolut lige så vild med ænder som Casey, så de havde total fest. Diva er så vandhund i ekstrem grad. Jeg så bare et lille blåt kuglelyn fare rundt og ind i sivene hist og pist og kunne så bare høre ”plask……..plask……..plask plask……….”. Hun var gennemblødt da vi tog hjem, men øjnene skinnede. Det havde bare været fedt, syntes hun. Nem at kalde ind……….det har alle 3 gæster været. Dejligt!

Dage med hvalpe herfra er bare noget af det bedste i verden. Jeg glæder mig SÅ meget til årets Lapinettedag, som i år bliver 2. juni. Verdens bedste træner Johanna er hyret til at komme og lave rallydag for os, og bagefter er der fælles aftensmad. Det bliver SÅ fedt………..glæder mig så meget. Der er også allerede 12 hunde meldt til. YES!!

Jeg har taget en masse billeder, som ryger ind i galleriet………..faktisk bliver der lagt lidt ind hele tiden. Men I får lige et par stk her……..lys og vejr har jo været fantastisk i denne uge :

Mors Donna……………og herunder 3 glade, smilende zoble vovser :



En heftig uge

november 2011 Posted on Sun, March 25, 2012 22:05:49

Det har været travle dage. Jeg kan dårligt huske alt det vi har lavet smiley

Midt i sidste uge var Casey billigt til salg. Der hvor hjernen normalt opholder sig, fløj 2 små ænder rundt og rappede løs. Hun kunne ikke koncentrere sig så længe, og var under klar påvirkning af hormoner. Både Donna og Andrea har lige været i løb, og det er seks mdr siden Casey var……..men hun er ikke kommet det endnu. Men hun opfører sig næsten værre end en hanhund…….

Nå. Var ude og træne tirsdag ( tror jeg det var ), hvor jeg blev irriteret, kunne jeg mærke. Det er så absurd………har 3 hunde, der går super fri ved fod. Det er klart Caseys ( og min ) dårligste øvelse. Gost, hun keder sig………og afledes let. Går jeg langsom gang, er hun totalt på……..men går jeg alm, går hun fint et et par vendinger, og så …..jah…….hun står ikke af, men fokus ryger lidt, synes jeg.

Fik en lille opsang af vennerne………for jeg ender altid med at sige ” jaaaah, hun går bare ikke som Donna”. Og nej……..det gør hun ikke, men Donna er også noget helt særligt for mig i den øvelse. Jeg ved lige hvor jeg har hende og hun elsker det. Casey elsker ikke fri ved fod. Til gengæld er hun bedste hund i alt andet…….. Totalt dækfast………vi har været oppe på 4 min. Feltet siger wroooooooooooum, Knald………så står hun der. Stillingsskift er super præcist………søget sikkert. Jamen…….luksusproblem. Jeg skal skamme mig, tror jeg……..smiley

Nuppede en video. Ikke super, men heller ikke så ringe, som jeg går og tror.

Torsdag var vi så til træning hos Johanna………og det startede med fællessit 1 minut, var hun bare sad. Derefter dæk 2 min. Hun lå som et søm……….og så gik hun ellers fantastisk resten af tiden. Jeg var HELT høj!!!Blikket veg ikke fra mig og hun var bare sk… god altså. Også i fri ved fod……….undtagen lige til allersidst, hvilket er ok.

Elsker i hele taget træning hos Johanna……….og efter nu en hel vinter i en hal, kommer vi på græs fra næste gang. GLÆDER mig!!

I går indbød LAU i collieklubben ( hvor jeg indgår ) til en LP1 workshop for collier. Det lod vente på sig med tilmeldinger………..og jah, det var min ide, og også der skammede jeg mig lidt……….for det var nok skudt godt og sikkert forbi nogen som helst målgrupper.

Men så kom de…………9 stk. Dog 4 afbud på dagen, men 5 glade førere med collier mødte op, og det var virkelig en fornøjelse. Smilla ( hvalp herfra ) var med, og hende og fører Birgitte fik virkelig nørdet LP1. Det gik også rigtig godt, så jeg ud af øjenkrogen.

Derudover var der en svensk pige, som var flyttet til DK………og Henning, som har en collie i A klassen i DCH, og gerne ville prøve “det der LP”.

Så var Lone m. Kashmir med……..som også træner her og Lene med Nelson.

Det var en KANON dag. Vi startede med Helle/ Ginger gik en LP1. Jeg var dommeren, og Susanne fortalte ude på siden, hvad som foregik. Der var overraskende mange spørgsmål, og det var rigtigt godt vi sådan viste dem, hvad det “er”. Meget nemmere at få billeder på, fremfor at forholde sig til forklaringer.

Så var der arbejdsstationer, med aftale om at rotere………men der blev nørdet og knoklet så hurtigt gik der “rigtig” workshop i den. Der blev knoklet, overvejet og lagt strategier. Vi havde forskellige tricks med, hvis tiden var lang…….det fik vi faktisk slet ikke brug for.

Det endte op med 2 meldte ud, de ville tilmelde sig nærmeste prøve………og resten er også på vej. SÅ fedt med nye legekammerater på banerne. Vi fik også meget positiv feedback, så det var super oplevelse for alle, tror jeg.

Ugen har budt på et spændende foredrag på 3 timer om hundes tænder v. Jens Ruhnau, som jo virkelig er en kapacitet. Kæft, det var spændende……..og han var super formidler. Nu har jeg bare så meget tjek på overbid, krydsbid, underbid, præmularer, brækkede tænder, korrigeringer osv. Det var Lone ( m. førnævnte Kashmir ), som havde vundet 2 billetter og så kom jeg med. På vej ud, fik alle en goodybag. Deri lå bl.a gavekort på gratis tandeftersyn af værdi 600 kr. Wow, hvor flot. Nu skal jeg så have valgt en ud til den tur :o)

Ugen har også budt på strandtur med Joey……..som bor i Dragør, hvor jeg går tur hver morgen. Hans ejer er min “gamle” musikerkollega Emilie, som pludselig meddelte for ca. 15 mdr. siden at hun havde købt collie. Hun havde hørt mig fortælle om mine hunde i orksteret……og da deres gamle hund døde, skulle det bare være en collie. Ih, så er tiden gået……..og gået……..men endelig mødtes vi så. Super dejligt. Alle 7 hunde tæskede løse rundt på stranden og havde det bare herligt. Især syntes Joey at Casey var spændende. Så hun jagtede flyvende ænder……..og han jagtede hende :o))

Jah, og apropos alle de collier, som givet er “derude”, træner og er dygtige……og som vi mødte en del af i går, så træner Joey og Emilie også rally på fulde omdrejninger, og han er rigtig dygtig, siger hun. Super!!

Casey efter ænder………..Joey efter Casey :o)

Både i går ( efter workshop ) og i dag stod den så på træning herude hos “mig selv”. Som sædvanlig en fornøjelse. Vejret var jo aldeles fantastisk, så er lidt rød i krydderen nu.

Det har været en hård weekend, så i morgen ser jeg frem til lidt selvtræning med egne kræ, gulvvask……….og at strikke. En rigtig hjemmedag……..

Tirsdag kommer Bassie så på besøg og næste weekend skal jeg passe Summer. Man kan sige meget………men jeg keder mig ikke :o)



Træning

november 2011 Posted on Sat, March 17, 2012 23:09:43

Det ER forår. Det vrimler med liv her på Amager………..både hyggeligt og klamt. Jeg kan konstatere tudserne er på nattevandringer igen rundt om aftenen,og jeg synes de er mega klamme. Det kan godt være de spiser snegle, og ikke gør en kat fortræd……….men yaks,yaks, yaks!!!

Næh, kattene gør de ikke noget, for dem er der også godt gang i pt.Det vrimler med dem i kvarteret, til stor underholdning for hundeflokken her i huset.

Det vrimler så til gengæld med hunde på træningspladsen, hvor forårssæsonen havde sin start i dag.

Jeg har aldrig haft så mange kursister og hold før, men det er godt nok spændende. Jeg elsker det……….synes det er topfedt!!

12 collier deltager bl.a. Det er da for vildt, og jeg håber virkelig jeg kan hjælpe og motivere en del af dem ud på prøvebanerne. De 3 D hvalpe af huset træner med. Herligt!!!

Summer var forbi forleden til lidt miljøtræning. Som skrevet sidst, elsker hun mennesker og kan være ret pågående i kontaktforsøg. Hun vil også gerne jage ting, der bevæger osv, og trods super godbidder og klikker med på turene, syntes Elllyn det var lidt svært.

Jøp, visse ting kan man ikke klikke og belønne sig fra. Der må man gå ind og opdrage i stedet. Vi tog tyren ved hornene og gik ned i det lokale indløbscenter 10 minutter herfra. På turen derned er der altid en del trafik i form af skolebørn, joggere og cyklilster. Vi lagde en strategi,og så gik jeg lidt bag dem og kiggede på. Det gik stærkt………så fattede Summer at mor gad IKKE der skulle hilses på alt og alle. Når Summer blev korrigeret og efterfølgende kiggede op,så faldt der en guf. Det endte med de gik den flotteste lineføriing medf fuld kontakt rundt mellem handlende i indkøbscenteret. YES……….sådan!!

Det ville være snyd ikke at besøge bageren, når vi nu var der…….så bagefter stod den på kage og kaffe herhjemme. også YES :o)

Jeg fik taget en del billeder, som er lagt ind i galleriet under Summer. Men her er da lige et……..hun er SMUK

Det er en KÆMPE glæde at følge hvalpe herfra. Det betyder SÅ meget for mig med den kontakt.

Også sjovt at se, hvor meget Donna der er i dem alle 3. De har hver især rigtig meget fra deres mor. Både adfærd og eksteriør. Jah, og så smelter jeg jo totalt……..hun er nok den hund, som er krøbet mest under huden på mig, som jeg har haft.

Vi får også trænet en del herhjemme. Vi havde sidste gang hos Johanna torsdag, hvor Donna og jeg vandt sæsonens challenge…….”Atjuu” og så skulle hunden hente serviet. Vi havde ellers hård konkurrence fra Lone og border collie Focus, men sidstnævnte kom til at tygge lidt i kassen :o)) Så vi vandt en lækker spildfri vandskål og tyggeben. Lækkert!

Godt næste sæson hos Johanna starter på torsdag……..:o) For vi vil have mere endnu.

Synes de forskellige ting går godt, men der er bestemt detaljer som kræver en ekstra indsats. Stå/sit i stillingsskift f.eks. hos Donna. Stå………..og så sit, og vupti ere jeg ude på + 3 meter, kommer røven frem i stedet for hun trækker fronten tilbage. Så går jeg tæt på……..så er det perfekt. Øger pt. med 10 cm. om dagen………..og håber at mønstret sidder i kroppen, når jeg passerer de 3 meter.

Men ellers………..hm………..hvordan prøver går, ved man aldrig rigtigt før man har været gennem et par stk. og kan se en rød tråd, men i det store og hele går det vist meget godt.

Lige pt putter jeg nogle tricks ind, for jeg skal passe på jeg ikke kommer til at kede mig ved at træne lydighed. For meget af det samme er en dræber for mig. Så i dag pudsede Donna og jeg lige bakke i slalom af. Tog en film ( og det er 1. forsøg i slalom efter 3 måneder hvor vi ikke har lavet det ), og så gik kameraet ud. Heldigvis var 1. forsøg ok, men den FVF jeg egentig havde tænkt at bruge det til med Casey må blive når nye batterier er købt.

https://youtube.com/watch?v=mL23qfCsxfY



Gået i hundene……OG hvalpene

november 2011 Posted on Wed, March 14, 2012 23:09:37

Dage som disse kan man slet ikke få nok af. Flot, flot sol og masser af frisk luft. Foråret ER der……….jeg er sikker!! :o)

Morgenturene på stranden er umærkeligt blevet længere og længere………i dag var den på næsten 1½ time. Ingen af os har lyst til at skulle hjem. Konkret er der også en vis blå dame, som har MEGET travlt med at jage ænder. Hun løber,løber og løber……..og det er ikke noget med at skræmme dem op eller lign. Næh, de kan flyve 100 meter oppe i luften og være små prikker. Hun simpelthen styrter afsted.

Jeg har ordnet en masse praktiske ting. Sået tomater, renset tagrender og renset hele haven for kødbensrester og lign. Ryddet en masse op osv. Fedt!

Donna var i bad i går, hvilket man måske kan se her, hvor hendes poter dog bærer præg af gåtur :

Hun er blevet så fin i pelsen igen, efter hvalpefødsel m.m. Hvalpene er nu 7 mdr, så synes faktisk det er gået hurtigt med hende.

I dag gik turen til Værløse for at besøge Donnas søster Luna og mor Alice. Som altid totalt hyggeligt!!! Luna ligner sig selv………hvilket så i øvrigt er at ligne mor Honey meget :o)

Dejlige pige……….og vi var også ude og gå en tur i Hareskoven. Det var skægt………ikke mange meter uden Luna lavede mega rejehop og var på musejagt. I perioder har hun fanget en mus på hver eneste gåtur, fortalte Alice. Det gjorde hun ikke i dag, men hun var godt nok på dupperne :o)

Luna har også fået en kat. En blå skønhed……..en hankat. Også sjovt at se. Hun er meget knyttet til den, og virker nærmest som om det er hendes hvalp. Da han endelig mente han skulle stå op, fulgte hun ham hele tiden. SÅ cute!

Smukke Luna………….med super lækker blå himmel!

Gimli har det ikke så godt. Han er generelt lidt utilfreds herhjemme.Småbrummer ( ikke knurrer, mere sådan brokkeri )når de andre hunde går omkring. Ligger en del…….. De sidste 14 dage har jeg kunnet observere han ikke går så godt mere. Hovedet hænger nærmest nede mellem skulderbladene og hovedet hælder lidt mod venstre. Helt klart han kompenserer for noget, der gør ondt i ryggen.

Såeh……….nu er vi der nok. Metacam fra i dag…………så håber jeg han får det bedre på det og kan holde den gående et godt stk. tid.

Derudover er han glad. Spiser godt, vil gerne lege lidt med mig og opfordrer også til det ved at komme med sine pivebolde m.m. Går fint med på gåturene og men han går dem. Han løber ikke noget videre mere. Han er også et totalt nussedyr……..elsker at ligge i arm og bare nusse.

Når nu man ved han har spondylose i hele ryggen, så er det jo klart det der begynder at spøge. Noget rigtig godylt lo…! Og intet andet at gøre end at knalde smertestillende i ham ( + hans seraquinpiller ).

Nu lukker han ene øje lidt i på billedet,hvilket skyldes vinden……..men som får ham til at se endnu mere sølle ud. Men tjek kropsholdningen………..hovedet nede og så går han skævt med hele kroppen. Han går sådan her det meste af tiden nu.

I morgen kommer Ellyn og Summer. Så skal vi træne hverdagstræning. Summer ELSKER alle mennesker, hunde, børn…….jah alt! Det i en grad så hun kaster sig ud for at hilse på alle forbipasserende, og det vil Ellyn gerne have lidt styr på. Så i morgen får den gode Summer kennelmors konsekvente hånd at mærke :o)))

Ingen nåde………vi kan ikke have hun hiver rundt med sin ejer på den måde. Mange ting kan man klikke og belønne sig fra. Det duer ikke her ( jo, efter konsekvensen ).

Det bliver hyggeligt!! Glæder mig til at se den lille livsglade bandit igen! Hun er ellers noget såret, efter at have fået skåret den ene trædepude helt op, af noget affald som nogle idioter har smidt. Ihhhh, hvor er jeg træt af det. Flasker, dåser………..osv smides i stor stil rundt omkring. Har en af kommunens plæneklippere været over sådan en dåse, er resterne sindssygt skarpe og kan snildt skære rigtigt grimme sår i små hundepoter. GRRRRRRRRRR!!!! smiley



En rigtig collie arbejder!! :o)

november 2011 Posted on Sat, March 10, 2012 21:00:37

Sidder her med kaffen, efter en omgang tomatsuppe med hjemmeavlede tomater :o) Det er bare GUF og livskvalitet. Helt alene hjemme………..ingen børn, og så alligeve varm mad, og fra haven! YES!

Havde så mange tomater i år, at jeg kunne flå og nedfryse ca. 10 kilo. Men nu er de ved at være brugt, og i morgen skal såes en ny omgang til haven til sommer.

Ugen har ( som beskrevet ) budt på en del træning…..Alene med Donna/Casey, men også en “selvtræningsomgang” med Jeannette/Karin og Erik. Super fedt at kunne hjælpe hinanden og få fokus på de ting, som driller.

Fællesdæk har drillet Jeannette og Cloie, og den fik vi da vist løst i torsdags :o) Det endte i al fald med Cloie lå et minut som et søm. Der kan være 500 grunde til en hund rejser sig, men i Cloies tilfælde var det bestemt ikke usikkerhed eller lign. Hun kedede sig bravt……og skred så. Det var vi andre helt enige om, da vi så det…….og så blev der lagt plan. Hahaha……har sjældent grint så meget ( holdte resten af dagen ), da Jeannette blev præsenteret for en “faldeteknik”. Dæk hunden af, gå et par meter væk og fald så!! Det blev demonstreret og BUM mand, der blev godt nok faldet igennem. Så fuldstændig ud, som om der blev faldet rigtigt………og knald bang. Jeannette er ikke bleg for at gå linen ud, så hun gjorde det samme :o) Totale stuntmen på holdet………..og ski… skør træning. Folk pottede i jorden om ørerne på mig :o)) Jeg er MEGET glad for at have to dækfaste hunde, for det havde jeg sgu ikke holdt til :O))))

Men det virkede + MEGET konsekvent irettesættelse, når Cloie synes hun ikke gad ligge mere. Super!!

Donna gik en super fri v. fod, og lavede flot udlagte apporter/ felt m.m. Det går ret godt med hende, men vi skal have stå/sit under lup i stillingsskift. Der kommer hun altså lidt frem.

Casey gik også godt uden de store probs. Hun fik dog tabt en apport over tæerne i løbet af ugen, så det er blevet til, når hun sidder i plads og jeg tager den, ryger hun op som sad hun på gloende sten,og hopper 2 skridt bagud. Nå, den har jeg fået nakket i dag. Der skulle lige omkodes en gang………

Men,men,men………..i dag var så dagen for Erik og Pippi. Sidstnævnte kun 10½ måned gammel, men har udviklet sig helt forrygende de 2 mdr. hun har trænet her. De var til off. prøve i LP1 i dag og fik 167 points i LP1 og dermed titel. SÅDAN!!!

Til den uoff. sidste uge fik hun 166, så det vidner jo også om flot stabilitet.

Pfyh, det var så den første kursist. Mangler 3, der er meldt til prøver…….og det er altså lidt nervepirrende at gå og vente på besked om udfaldet.

Apropos kursister, så oplever jeg at det vælter ind med sådanne. Det er helt vildt!! 5 hold er nu stort set fyldt op, og konkret er der godt nok mange collies, der er meldt til. 11 er vi oppe på nu!! Jeg glæder mig HELT vildt!!

Der er såmænd meldt collies til, jeg slet ikke kender. Og med ambitioner…….YES! Håber på collieboom på prøvebanerne i år.

Jeg kan også mærke at jeg jodler ud og træner med stor begejstring hver dag……..tror foråret er ved at være her med god energi!!

I hele taget sker mange gode ting pt. Jeg har lige fået tilsagn fra verdens bedste træner, som gerne vil komme og lave rallykursus for Lapinettehunde.

Det bliver dermed årets Lapinettedag……..den årlige “gave” fra kennelmor. En rallydag, hvor der virkelig nørdes igennem og hvor jeg forestiller mig, vi slutter med at spise/grille sammen. Der vil komme mere herom senere.



Atjuu…..og ro på

september 2011 Posted on Thu, March 08, 2012 10:00:36

Så er roen ved at sænke sig :o) Så småt………..

Efter en weekend med så meget drøn på, tager det altid lige et par dage at lande igen, og så nå de bunker husarbejde, der venter.

Jeannette og Cloie var forbi i går, og få taget et billede………så nu er Cloie også at finde på “news” siden smiley. Jeg er ret stolt af de to blå………de er jo faktisk ikke så gamle. Resutaterne opnået mellem 1 og 1½ år.

Jeg har fået trænet godt de sidste dage med Donna og Casey. Rigtig rart at have tid/overskud ( har været meget syg den sidste tid også ) til en kontinuerlig proces. Donna er bare MUMS at træne med. Ih, hvor er det rart at have hende mellem fingrene igen for alvor. Sidste år gik jo primært med barselsorlov for hendes vedkommende,og eftersom jeg vidste den ville komme fra ca. maj………så trænede jeg heller ikke noget videre inden da.

Jeg elsker det kræ…..simpelthen. Både når vi arbejder, og når vi ikke gør :o)

Casey er også lækker at træne med. Vi er ved at være LP2 klar. Hun kan alle øvelserne, og konkret er feltet dælme super! Det som er spændende med hende, er stabiliteten. MEN der er det så jeg skal huske alderen……….mor Andrea modnede sent, og det gør hendes hvalpe også. Så jeg skal bare give plads til den proces. Men lige pt. arbejder hun super.

Vi fik en lektie hos træner Johanna…….på kommandoen “atjuu” skal hunden løbe hen til en boks kleenex og hiv en serviet op, og bringe tilbage til fører. Skægt……..og jeg indrømmer blankt at jeg elsker at træne sådanne ting ind mellem al lydigheden.

Jeg erfarede hurtigt at mine hunde kan synes det er lidt klamt med sådan en tør serviet i munden. Casey især……..smaskede og slikkede sig om munden, ligesom når de har fået hår i munden :o) Så de skal læreat bære den yderst i munden i tænderne, så den ikke kommer i kontakt med tungen, for så går den refleks i gang.

Helt typisk tog det Donna 5 min………..så kunne hun den færdige øvelse. Hun er så tæske hurtig til sådan noget. Casey kan med en stofserviet……efter 5 min. Hun skal lære at TÆNKE inden hun samler op, så hun får den anbragt rigtigt. Den arbejder vi videre med i dag……….I går blev jeg så begejstret over lydighedstræningen at vi ikke nåede den.

Her er Donna :

I dag står den på lidt mere gulvvask……det har regnet i nat, og det ses på mit gulv. I eftermiddag er der så selvtræning med at hold colliefolk. Fedt, at bruge hinanden………..!!

Jeg vil lige reklamerre for en LP1 workshop 24.marts, som afholdes i Greve indendøre i en hal. Arrangeret af Dansk Collie Klub, så derfor har collier fortrinsret, MEN der kan fyldes op med andre racer også ( ved at nogle fra mine hold læser med :o) )

Læs mere under aktiviteter her : http://collie.dk/gen/forside_frame.htm



Sikke en weekend

september 2011 Posted on Sun, March 04, 2012 22:12:42

Sikke en weekend……og uge op til. Der er blevet knoklet godt og grundigt.

Vasket hunde……i DEN grad. Logistik omkring fejring af Årets hunde……hente sponsorpræmier/ bringe sponsorpræmier/skrive tale til Årets hunde…..osv.

Derudover planlægning af uoff. LP1 prøve for mit LP1 hold….også masser af logistik og planlægning der.

I går var jeg “på” fra tidlig morgen til sen aften. I dag fra tidlig morgen til ca. 15.00.Men det har været fedt og oplevelsesrigt.

I går deltog 3 hvalpe herfra i udstilling. Jeg handlede de 2. Altid spændende og nervepirrende at skulle yde noget med hunde, som ikke bor her, og jeg har fået trænet med smiley. Men jeg har fuld forståelse for, at det alt andet end lige er nemmere for mig, end for ejerne, som aldrig har prøvet det før.

Jeg synes kritikkerne af hundene var fine og meget berettigede, men jeg forstod nok ikke de farver bånd der fulgte med. Men sådan er det……..min sport bliver det aldrig. Jeg kan mærke i løbet af sådan en dag, at jeg bliver rastløs, og så får jeg dårlig samvittighed over for hundene, som bare venter, og venter…….og venter. Når der så ENDELIG sker noget, skal man ind og stå bumstille i noget som ofte føles som 100 år :o)

Al ære og respekt for dem, som synes det er sjovt………mit temperament er ikke til det. MEN vi havde det super hyggeligt i vort hjørne. Dage med hvalpekøbere og hundevenner er ALTID et hit!! Og da Chico og Smilla var færdige, var det en udtalt fornøjelse at liste ned bag på plænerne, slippe dem løs og nyde at de bare gav den max. gassmiley

Dina fik blåt bånd, og dermed avlsgodkendelse, selv om det jo ikke er et avlskrav mere med udstilling ( men selvfølgelig eneste rigtige at lave op til disse tidl. krav ). Hende handlede mor Anette selv til UG. Smilla fik også blåt bånd, og Chico fik dælme gult. Men det var så i lighed med 3/4 af hans klasse……så der blev slået hårdt ned på de unge hanner. Største kritikpunkt var at han ikke var færdigudviklet…….og ja, det er han jo ikke. Han er en langbenet, høj ranglet dreng smiley

Derefter Årets hund event, hvor 4 hunde af huset blev fejret og hædret. Mere om det under “news siden”.

I dag var det så meget tidligt op og gøre klar til mit LP1 hold kunne komme til uoff. prøve. Det skulle være så rigtigt som muligt. De har modtaget PM med katalog, der var dommertelt, ringbånd og forstyrrelser i form af tidl hold ( havde et hold inden prøven ). Dommersedler…….og også rigtig dommer, nemlig Pia Lander, som er garvet udøver, og også viste sig at være SUPER dommer. Hun dømte ligesom jeg vurderede dem til, og var super sød og god i ringen til at tackle deltagerne.

Birgitte med Smilla var oppe i en begynderprøve. Dvs en LP1 med hjælp. Smilla er kun 7 mdr, og Birgitte er hoppet direkte fra hvalpehold op på LP1 holdet. Hun har ikke trænet hund før, men Smilla er meget træningsegnet, og Birgitte god til det!

De fik en 3. præmie, og førerarbejdet blev rost. SÅ flot.

Smilla var af sted hele dagen i går til udstilling, og var HELT færdig bagefter ( var med i min bil hjem ). Nu blev hun kastet ind i ring med blafrende telt, mange mennesker og hunde og kigge på, dommer osv. Hun lavede prøverne flot, bl.a. en super flot “stå” øvelse. Men hun lod sig forstyrre lidt af omgivelserne, og var generelt lang tid om at sætte sig i plads. Det var det som kostede. Flot indkald også med totalt turbo. Men super flot med 3.præmie med så ung en hund!!! Og der er super potentiale i det par!!

Smilla og Birgitte i lineføring……..med dommeren lige i nakken :o)

Så var det LP1´erne. Og jeg er mega stolt. SAMTLIGE bestod med 1. præmie, og der var stor ros fra dommer til alle! Det var sgu også flot førerarbejde og glade hunde. SÅ flot at se. Der blev delt mange 10 taller ud hele vejen igennem!!

Cloie fik 154 med 0 i dæk. Den dæk skal vi have fat på nu…….kræ!! Men resten var en udtalt fornøjelse at se på. SÅ flot!

Resten lå mellem 165 og 169,5. Meget,meget tæt løb. Det var spændende at sidde og regne igennem :o) Mange unge hunde……….alle mellem 10 mdr og 2 år.

Vinder blev Rikke og border collie Ollie, der som udgangspunkt var en usikker og trykket hund. Sikke et program i dag……….og 10 i lineføring. Rikke kan ikke få ros nok. SÅ flot arbejde hun har lavet!!

De 2 collier, Cloie og Pippi var også bare super. Pippi leverede et super flot og stabilt program. Super lineføring hun og far fører også har fået! Og som sagt gik Cloie stort set perfekt, bortset fra dækken. Jamen altså…….jeg sad bare og nød hele showet!

Hvor har de alle rykket sig, altså……….glæder mig for vildt til at følge dem videre. Alle skal så også til off. prøver i løbet af denne sæson, så dem må jeg ud og se.

Her er det Rene og Luna…..De har trænet her lige fra start, og hun er en totalt turbo model. Men for dælen, de er blevet gode!! SÅ flot et program i dag. Jeg fik desværre kun taget billeder af 2 første hunde…….så glemte jeg det, fordi jeg jo var ringsekretær/medhjælper og ……..masser af passe :o)

Vel hjemme fik jeg taget billede af husets yndigheder og deres præmier, og så var det godnat. Jeg var helt færdig :o) Det har godt nok været en hård weekend……..men på den gode måde.

I morgen er der også en del at gøre………på den mere praktiske, kedelige side. Vasketøjet hober sig op og gulvene skal vaskes :o) Men tror også jeg skal ud og træne nogle hunde……….smiley



Travlhed

september 2011 Posted on Sun, February 26, 2012 23:13:01

Travle dage pt på hundefronten, og det bliver kun mere den kommende tid.

Donna er i løbetid nu, og nærmer sig kraftigt højløbsk. Det er så rimeligt fredeligt, for Chico er flyttet hjem igen, og mine 2 kastrerede hanner vågner kun lige op de par dage, hvor tæverne er mest hotte.

Gimli har det i øvrigt fint igen. Kun et ar på maven vidner om, at han har været skåret i får nylig. Han er frisk og fin, og denne krise er overstået. MEN, røntgenbillederne af maven viste jo også rygsøjlen, og der kunne man desværre konstatere at hans spondylose har bredt sig til hele ryggen.

Han fik konstateret spondylose for et par år siden, hvor jeg oplevede han ikke ville sætte sig i plads til hhv LP og rallyprøver. Måden han blev stående på, vidnede om han måske havde smerter, og derfor fik jeg taget røntgen af hans ryg. I lænden havde han så spondylose. Spondylose er gevækster imellem rygleddene, og disse gevækster skurrer så mod hinanden og giver grimme smerter. På et tidspunkt vil de vokse sammen,så leddene bliver stive. Efter knap 1 år på smertestillende var det tydeligt, at han var nået dertil. Han havde ikke smerter mere, men var tydeligt langt mindre fleksibel i lænden. F.eks er han ude af stand til at smide rumpen ind i en lige plads. Han sætter sig bare.

Men han har det jo godt, og har haft et rigtigt godt år her i 2011. Men desværre viste billederne så at det nu er på vej mellem 8 led :o( De første gevækster er der, men de skurrer ikke helt mod hinanden endnu. Når vi kommer dertil……jah……..så er det nok der man skal gøre op, om 1 til 1½ års smerter og et resultat med en helt stiv ryg er noget han skal udsættes for.

Men LIGE nu går det godt, og det nyder vi meget.

I går var der gåtur, arrangeret af LAU i Dansk collie klub. Det var her på Amager, så det var jo dejlig nær ved. Havde hvalpehold om formiddagen,og så lige hjem og hente 3 hunde og videre til gåtur. Det blev Andrea, Casey og Silver. En højløbsk tæve var nok ikke sagen, og de to “gamle” holdte hende så med selskab. Det var en super lækker tur, med 20 fremmødte collies, dejlig tur i flot natur og selvfølgelig kage og kaffe :o)

Udover mine 3, var Cloie og Smilla med her fra huset.

I dag var det så tid til de sidste afpudsninger på mit LP1 hold……..der er uoff. prøve med alt hvad den kan trække, på næste søndag. Glæder mig for vildt. Pia kommer og dømmer, og der er selvfølgelig også kaffe og kage + den store bakke konkurrence. Sæsonens challenge!

Nu kommer en uge, med en del hundevask på programmet. Dina, Chico og Smilla skal udstilles på lørdag, så de skal i bad. Gandhi får også en tur, når Dina alligevel skal og min egen Honey skal også, synes jeg. Weekenden bliver vild med udstilling hele lørdagen og uoff. LP1 prøve søndag. Trixie skal også udstilles lørdag oppe i Norge, så det bliver en spændende weekend. Hun skal også løbe en agilityprøve.

4 hvalpe herfra er nu tilmeldt UHM i april. Også en ting jeg glæder mig VILDT til.

Jeg mere end fornemmer sæsonen står for døren……og det er fedt!



« PreviousNext »