Blog Image

Lapinettes blog

Forår om hjørnet

september 2011 Posted on Mon, February 20, 2012 10:59:42

Der er forår i luften i dag. Flot sol, og man kan ligefrem mærke den luner i ansigtet. Ih, hvor vi trænger til den slags!!

Jeg er blevet smittet med noget mavestads, og er nu på 4. dag mavesyg. Men det forhindrer ikke, at der grundlæggende er en masse ting at glæde sig over, og det gør jeg!!

Træningen med vapserne går godt, synes jeg. Noget tyder på at nødden er knækket med Donna og de udlagte apporter. Hun har haft en forkærlighed for den venstre, men satte jeg 2 skåle ud med guffer og dirigerede,så havde hun ingen fejl overhovedet. Så hun forstår dirigeringen. Jamen, hvad skete så ?

Har jo trænet det hele i delelementer, men alligvel kunne hun gøre forkert ( men visse dage var det alligevel rigtigt ??).

Så gik det op for mig, at det var “ståen” der drillede. Det at jeg stillede mig foran,og forventede andet af hende, end stå, sit og dæk under gang, medførte hun blev usikker. Når jeg så kommanderede, løb hun trods kroppen skreg NEEEJ,jeg skal blive stående………og så medførte den konflikt i Donna, at hun tog et sikkert kort…..nemlig venstre apport, som hun helst henter. Hjernen slog lidt fra.

Så efter at have trænet ståen med en masse variation, og pillet et ellers rimeligt cementeret billede ud af nethinden på hende, lader det til hun har overskud til at høre, hvad jeg egentlig dirigerer. Hun lavede den flot 3 gange til trænings i tirsdags uden mindste tøven. Fedt!!!

Jo flere hunde jeg får trænet, og flere jeg har mellem hænderne på mine hold, jo mere ser jeg vigtigheden af at man kan læse hunden. Der er ikke 2 hunde,som er ens og skal håndteres ens.

Apropos hold, er der annonceret opstart af nye hold i marts,og det vælter ind med tilmeldinger. Det er ganske overvældende. Noget tyder på at 2 af holdene skal deles op, så der bliver 4 i stedet.

Hele 9 collier er meldt til. Det bliver også spændende!! Heraf 4 Lapinetter.

4.marts er der afslutning på de eksisterende hold, og LP1/ LP2 holdet får en uoff.prøve. Der er hyret dommer, der sættes ring og telt op, og en flot præmie er indkøbt. Jeg glæder mig helt vildt. 4 ud af 7 skal ud til off.prøver indenfor de næste mdr, og de er klar i mine øjne!! Super træning de får prøvet forløbet inden.

Jeg glæder mig til at følge dem……..og tager også ud til de off. prøver og ser med.

Dagen inden, nemlig d. 3 marts er der udstilling i DCK,og 3 hvalpe herfra er meldt til. 2 af dem skal jeg i ringen med. Jeg har allerede sommerfugle i maven. Skørt…..men det er bare ikke min hjemmebane.

Donna og Casey er til gengæld nu meldt til en del LP2 og LP3 prøver. Dem glæder jeg mig til,også selv om jeg tror Donna måske skal bruge et par prøver på lige at komme i prøveform igen. Hun har jo intet lavet hele sidste år, hvor hun fik hvalpe. Vi må se………men jeg glæder mig!!



En fin Gimli og løbetid…..

september 2011 Posted on Fri, February 10, 2012 21:32:07

Det går godt med Gimli smiley

Nu er vi på 5. dagen siden operation, og han er glad og egentlig meget som sig selv. Såret væsker noget, men jeg er jo i rimelig træning fra Donnas omgang, så han er udstyret med mine gamle T shirts, tilpasset ham….med kllippede huller til halsbåndet. Så kan han heller ikke slikke i såret, hvad han prøvede den første dag.

Men ellers ser det pænt ud. Jeg renser nogle gange hver dag, og så får det Jens Eslaus ( dyrlæge på Kbh Dyrehospital,og syede Donna ) mirakelcreme, som jeg har købt et lager af.

Hans mave fungerer også………der er gennemløb.Han får så a/d dåsemad, og der kommer ud af den anden ende er endnu ikke helt fast, men det er så kun en gang dagligt, så det er ikke fordi det løber lige igennem.

De andre vovser trives også. Andrea er højløbsk,og det påvirker hele flokken. Tæverne er alle noget fjollede. Chico MEGET forelsket, men faktisk ikke så meget i sin mor. Det er mest Donna……..

Han får heller ikke lov at nærme sig sin mor. Prøver han forsigtigt at snuse, får han prompte reaktionen ” SKRID”, hvorefter hun svanser hen til Silver, smider halen til side og gør sig til.

Af den grund går de begge sammen, når jeg er her. Jeg er ikke bange for de skal finde på noget. Når jeg ikke er hjemme ( eller optaget ), bliver de selvfølgelig lukket hver for sig.

Men sjovt, som naturen indretter sig. Jeg tror ikke Andrea ved det er hendes søn……eller han at Andrea er hans mor. Men de må kunne lugte (?) at det er “no go” ?? Gimli er i øvrigt også helt uinteresseret i Andrea…..har han altid været, mens han er helt oppe og køre, når Donna er i løb. Så er Silver til gengæld ligeglad, hvor han er helt vild med Andrea. Sjovt, de vælger partner på den måde…..

Vi går nogle lange formiddagsture disse dage. Naturen er pragtfuld derude, og hundene elsker det!! Jeg tager lidt billeder hver gang, og de ryger ind på gallerisiden under “vinterbilleder 2011/2012 “.

Vi træner også, og der er god udvikling over hele linien. Chico bliver også trænet, og han er super lækker at træne med. Det er jo så ret meget back to basic, men han vil gerne. I går blev han hevet ind på søsters træningshold i indendøre hal med MEGET lifligt duftende gulvtæppe og flere fremmede hunde i hallen.

De første 2 minutter var han meget interesseret i alle hundene, men så legede jeg med ham, og så fik jeg fokus. Derefter var han også interesseret i godbidder, og arbejdede faktisk rigtig fornuftigt. Han kan “plads” nu, og gå pæn lineføring med lidt lokning. Han kan sit/dæk og twist kan han også. “stå” er også pænt på plads. Så jeg er sikker på han nok skal gøre det fint til udstilling d. 3.marts. Det er det vi skal bruge det til………men kontakt kan jo trænes alle steder :o) Rart at mærke, at det nok skal gå.

I morgen er der spindedag i DCK regi. Der har desværre ikke meldt sig så mange som håbet, men jeg er sikker på vi får en fin dag!! Jeg glæder mig.

I dag har jeg været nede og hente nøglen, og på vej hjem hentede jeg en masse sponsorgaver til Årets LP og rallyhunde. Der sker en masse i DCK regi i den kommende tid!! Det glæder jeg mig til!



Godt nyt

september 2011 Posted on Tue, February 07, 2012 23:20:13

Nogle hårde døgn er nu vel overstået.

Gimli KOM under kniven. De nye røntgenbilleder viste at “dimsen” ikke havde rykket sig overhovedet. Derudover kunne man se at tarmen omkring havde ændret farve. Den var lysere end de øvrige tarmen, og det er et skidt tegn. Den er simpelthen døende, nok grundet manglende blodtilførsel.

Jeg var godt klar over det ville ende med operation, da jeg tog hjemmefra. Han havde perioder, hvor han havde det ok, men i det store og hele var der ikke den vilde forbedring.

Jeg var dårligt ude af døren, før han blev opereret. Det skulle gå stærk…….

Et par timer senere ringede dyrlægen, at nu var operationen overstået, og hun kunne dælme godt forstå han havde ondt. De havde fundet et øremærke i tarmen, som blokerede det hele. Det sad simpethen i spænd. Jeg blev først forvirret……..øremærke ? Ørering ? Havde røntgenbilledet på nethinden, af metaldims. Men det man kunne se der, var en metaldims INDEN i øremærket…..derudover 3*4 cm plastic udenpå………Wow………..

Da jeg havde lagt på, overvejede jeg hvor han kunne have fundet det. Og vi har jo haft sådanne i huset. Hundene får af og til et helt fårehoved, og der sidder sådanne i ørerne. Men de klippes jo pænt af, inden hundene får dem……….og det er ca. 1 måned siden de sidst fik sådan et.

Kunne han have fundet et på strandene, hvor vi går……..og hvor der også går hhv får, køer og geder ?? Jeg ved det ikke.

Sidst de fik et fårehoved, pillede jeg øremærkerne af, og lagde dem på havebordet. Det har sikkert lugtet af får, så en lille hurtig snack, han måske har hentet sig ? Synes jeg har smidt dem ud siden…….men var det 1 eller 2 ? Arrrghh, kan ikke huske det. Havde ALDRIG troet nogen hunde her, kunne finde på at æde stor plasticdims, fordi den lugtede af dyr. Men………jo. Det er i al fald sket, uanset hvor han så har fundet den. Mest sandsynligt er det vel en af dem herhjemme, og så har den boet i maven 1 måneds tid. Tænk, der har intet været at mærke på ham, før de sidste 3 dage her. God appetit og normal mave. Vildt!

Der blev ringet 07.30 i morges, at han havde det godt, havde spist og tisset og kunne hentes. Han skulle bo der 1 døgn, og konkret var vet. sygeplejersken hos ham hele natten. Det er et kritisk døgn…….hvis nu noget af tarmen alligevel beslutter sig for at dø. Men heldigvis er det hele gået godt.

Han virker glad og lidt træt, og MEGET sulten :o) SKØNT, at have ham hjemme igen.

Slået ud af et øremærke…….fårets hævn fra “den anden side” :o)

Nu står den så på havregrød hos mor fører i 3 mdr. Det var en månedsløn, der røg der……..men sådan er det! At se ham nu, er det hele værd!

Her et billede af dimsen ( nu delt i 2 ), som har boet i Gimlis mave. Stakkels ham :o(



Stakkels Gimli

september 2011 Posted on Sun, February 05, 2012 21:45:02

Jeg har gang i et lidt større projekt. Handler om at få lagt alle mine billeder over i mine gallerier her på dette site.

Jeg er sikker på at med mit held, er computeret pludselig død………og dermed alle billeder væk. Ville være ret surt!

Nå, men apropos held ( eller uheld ), så er der opstået en situation herhjemme, som jeg troede var forbeholdt labrador ejere. Glemmer aldrig en dyrlæge i Vejle, da jeg var barn…….og som mine forældre konsulterede, når en af vore hunde dengang var syge. Han havde et helt skab med ting i venteværelset. Fantastiske ting…………bolde, fiskekroge, dimser, dingenoter og himstregimser. Alt sammen hevet ud af maverne på forslugne hunde og katte. En imponerende samling.

Nu tror jeg ikke min nuværende dyrlæge har sådan et skab, men ellers kunne samlingen givet forøges i morgen.

Gimli har haft det skidt i et par dage. Startede natten mellem fredag og lørdag. Han kastede op……….MEGET. Vand til sidst…….og det blev ved. Vi var nok oppe på 15 gange i al fald. Derudover havde han tydelige mavesmerter. Nå, der er så meget virus……….så tålmodighed er en dyd, og når det lægger sig, tilbyder man vand……..og lidt havresuppe. Så det an lidt op ad dagen, og ind imellem havde han det fint. Han fik det også lidt skidt af og til…….stillede sig i legebuk positionen, som indikerer mavesmerter og lagde sig om på ryggen med 4 ben lige i vejret. Ligner ham heller ikke……

Han drak så noget vand sidst på dagen, og jeg krydsede fingre for “det var det”. Det var det ikke………en meget urolig nat ventede. Han småpev også af og til, så da det blev morgen pakkede jeg bilen og så kørte vi til Ølby og Nina.

Frygteligt vejr at køre i……..mega glat her på Amager og slet ikke ryddet. På Ishøjegnen var der decideret snestorm.

Nå, men frem kom vi…..og et røntgenbillede viste en dims i Gimlis tarme. Givet metal ud fra “tætheden” på billedet. Vel 1,5 cm lang og lidt småspids. Kunne minde om spidsen af en kuglepen i facon…….måske…….?

Hvordan han har spist den er en gåde. I princippet kan den også have cyklet rundt i systemet længe……..måneder for den sags skyld, men nu sidder den så det gør ondt.

Dagen i dag er gået med parafinolie og havregrød. Nogle gange er det kommet op igen, nogle gange er det blevet nede. Nu skal vi til røntgen igen i morgen, og sidder dimsen som i dag, må han under kniven. Akkeja………stakkels Gimli!!!

Men han er mere rolig nu. Har også fået smertestillende………men helt anden ro i blikket, og sover roligt. Måske den har flyttet på sig ? Han vil dog stadig intet spise, så jeg har måttet tvangsfodre.

Resten af flokken har fået sine ture og de to blå en ordentlig legetur.

Der er opdateret under “gallerier”. Vinterbilleder 2011/2012 er bl.a nye. Men der er også lagt billeder ind under de eksisterende gallerier.



Motiveret…….

september 2011 Posted on Thu, February 02, 2012 11:18:52

Sidder her med kaffen, efter meget smuk ( og meget kold ) morgentur på stranden. Det bider godt i kinderne pt.

Jeg har stadig Chico boende, og det kommer han nok til et godt stykke tid. Men det er til gengæld super hyggeligt, så det er kun dejligt. Han er simpelthen så sød, glad og nem…….så det er en fornøjelse. Flokken har fuldt ud accepteret ham, og der leges igennem :o) Jeg har endda grebet “gamle” Gimli at lægge sig op af ham et par gange. Så ligger de der ryg mod ryg i dyb søvn.

Her Chico og mutter Andrea :

Chico minder meget om Bassie af både statur og sind. Meget sjovt at se.

Nu har jeg meldt ham til udstilling i marts. Jeg skal aligevel derned, så nu kan vi få trænet lidt inden, og så skal han da med. Smilla og Dina er også meldt til.

Apropos træning har han været med ude og træne et par gange, og han er en FED træningshund. Totalt knald på, flot fokus og lærer hurtigt. Afhængig af hvor længe han bliver, skal vi måske også runde et par rallyprøver, tror jeg……..

Casey er meldt til nogle LP2 prøver, og nu er Donna også tilmeldt LP3 prøver. Vi må kaste os ud i det.

Jeg havde en stor oplevelse i går. Har gennem nogle år perifært kendt Martine. Vi har samme omgangskreds og er løbet ind i hinanden nogle gange. Hun er en meget “lige ud af posen” person, hvilket jeg godt kan lide. Hun har ved flere lejligheder udtalt at hun kun havde mødt nervøse collier, med halen mellem benene og hoppende ud i snoren gøende, grundet usikkerhed.

Nå, jamen……..så må du jo se mine, har jeg svaret. Og så tog hun mig sgu på ordet, og konkret lavede vi en aftale i går. Spændende, spændende……..!

Martine er konkurrencehundefører med stort K. Hun konkurrerer i IPO, og er konkret udtaget til VM i Rom her i 2012 ( IPO3 ). Hun har mallinois og totalt hundenørd. ‘

Vi aftalte en gåtur og at træne sammen. Gik en god tur i skoven, hvor jeg havde Casey, Chico og Honey med og hun 2 af sine maller. Så fandt vi græsplæne, og så skulle vi se hinanden træne. Det var virkelig en af de større opleveser i nyere tid. De har jo også en lydighedsdel i IPO, som virkelig sparker r….! Store krav mht præcision m.m.

Hun indlærer stort set det hele på deres drift, og udnytter denne optimalt. En mega belønnning for den mest driftige af dem, var f.eks en bold op i armhulen. Når han så gik godt, nåede hun dårlig at løfte armen, så var han hoppet op og havde taget sin bold. Så tog hun fat i ham, løftede forenden med ene arm, og tog fat i bolden med den anden. Kæft, han bed sammen…….det var HANS. Hun belastede ham ved at løfte ham……..og han låste helt fast. “slip” blev der så sagt……..og han slap fluks, men blev vildt tændt af den form for belønning. 3 gange, så dirrede han……..så meget var han oppe i drift, og gik helt suverænt og sindssygt intenst. Kunsten var så at stopppe inden han “låste” helt.

Der blev også kastet med bold som belønning, og når han vendte tilbage, blev ny kastet i anden retning. Han tæskede rundt. Men kæft, det gav meget…..at se den FVF der kom ud af det var fantastisk. Jeg har ikke set mange LP hunde med den intensitet, om overhovedet nogen.

Jeg havde også mine hunde ude, og jeg leger jo også. Men Martine kunne supplere med en masse, så jeg udnyttede det endnu bedre og konkret fik jeg virkelig værdifuld info om Casey.

Jeg har jo altid leget meget med mine hunde, og konkret har det virkelig fået Donna og Gimli op i omdrejninger. Det gik op for mig, jeg har været lidt bange for at lege for vildt med Casey, fordi hun kører så højt i sig selv. Derfor kan hun til tider være lidt ukoncentreret, sagde Martine. Hun mente hun havde mere potentiale, end de andre….men at det stillede store krav til mig om at belønne, så det passede til hendes mere højdriftige temp. Jeg skulle mao lege meget mere.

Og ja………jeg har søgt kontrollen. Greb for mdr. siden.med kyshånd metoden om at klikke for øjenkontakt i længere og længere tid, på mere forstyrrende steder. Det gav også meget……men jeg mangler at give hende det, hun vil “slå ihjel” for. Og når hun nu har det i “pakken” , skal det da udnyttes. Jeg skal ikke være bange for at åbne op, fik jeg at vide………..tværtom er det hvad skal til.

FEDT! Og jeg har det lidt som “at komme hjem”. For klikker og guffer er jo fint, men jeg kan sgu godt lide det kører lidt højt. Kontrol, kontrol, kontrol…..arrrgghhhhhh, jeg vil hellere at det er SJOVT, SJOVT, SJOVT. Så er røget lidt ned i klikkerkontrolgrøft med hende. GLÆDER mig til at skulle ud og være lidt vild med hende.

Ih,så fik jeg lige lov at lege lidt med en VM malle……med bold med snor. KÆFT da, jeg kan godt lide det drive der er der!!!

Det var fedt, og jeg kan mærke jeg fik en helt fornyet træningslyst. Måske jeg også har kedet mig lidt med detaljepilleri og tællen sekunder ???

Mine collier kommer aldrig til at gå som Martines hunde, men kunne man komme lidt mere i den retning, ville det fannerme være fedt. Tjek evt. en video med Flax her : http://www.kennel-lafrenz.dk/flax%20video.html

Derefter kaffe og kage herhjemme i hytten, og jeg glædede mig over mange positive tilkendegivelser over kræene her :o) Så helt igennem fed dag!!



9 dage i punktform :o)

september 2011 Posted on Sun, January 22, 2012 21:45:26

Tiden går stærkt, og 9 dage siden update ??

Der har været knald på, og hjemmeside har været prioriteret ret langt ned i bunken.

Jeg tror næsten nyhederne må tages i punktform :

1. Jeg har fået en side færdig om hundetræning, startende op i marts. Der er allerede skrevet en del op til holdene, inden den overhovedet er annonceret. Der kommer link på forsiden.

2. Træningen af husest egne kræ går SUPER!! Udover egne små sessions, havde Karin og jeg en super træningsgang i tirsdags, hvor samtlige hunde tydeligt rykker. Det er meget tilfredsstillende.

3. Tjah, hvor mange timer jeg mon har brugt på LAU arbejde den sidste tid ?? MANGE. Har også været nødt til at drosle lidt ned, men collie klubbens off. LP og rallyprøver ligger nu på hundeweb. Det bliver 19. maj. Meld endelig til!!!

4.2012 byder også på flere gåture, spindeeftermidag i DKKs lokaler, UHM,instinkttest, LP kursus…….og………vi har masser på programmet. Sidder DU derude og vil gerne have en mail omkring tilmelding/reminder omkring de enkelte arrangementer, så skriv til lydighed@collie.dk

5. “Årets lydigheds og rallyhunde” er fundet, og skal kåres på første udstiling i DCK regi i marts. 2 hunde herfra er imellem, og Cloie er også. Der er fundet sponsorer til præmier, og nogle har selv meldt sig. Det bliver den rene gavefest :o)

6. Chico er flyttet “hjem” for en periode, idet hans familie er hårdt ramt pt. Jeg hjælper ALTID gerne hvalpene herfra, hvis der er behov…….og jeg har plads. Jeg kan have svært ved at hjælpe flere på en gang, eller hvis der er løbetid herhjemme. Men det går forrygende med Chico. Dælme en dejlig dreng altså!! Han går med hele flokken uden problemer, og er virkelig en stornusser. Som at have 2 * Silver :o)

Her er hele flokken på en strandtur!!

7. Træningen på holdene herude er virkelig en tilfredsstillelse.Super hold, og kursisterne super gode til at hjælpe og inspirere hinanden. Egentlig er leg ikke en del af træningen, når først vi er ovre hvalpeholdene……..men man kan jo komme til det :o) Her er det Smilla, Cloie og Pippi. Smilla er den yngste, zoble som de andre 2 jagter ( og hun nyder det :o) ). Lidt sjovt at hun er halvsøster til Pippis ( den tri ) mormor :o)

Smilla er så datter af Donna, og Cloie af Andrea. SKÆGT at se 2.generation af huset give den gas her smiley

Nåh ja, så har jeg da også lige haft fødselsdag, hvilket blev fejret et par dage før dagen, men børn, bror og gode venner. Rigtig hyggelig aften!

Fremtiden ser ud til at blive lige så travl og intens, og det er også fint! Jeg glæder mig til det hele.

En god nyhed tikkede ind i går. Trixie havde været til sin første agilitykonkurrrence i klasse 1. Godt nok uofficiel, for hun er stadig meget ung og der er knald på, så aldrig til at vide, hvor meget kontrol man har ( hæ, kender jeg godt fra søster :o) ),så det var for at prøve det. Men det var gået forrygende, og hun havde gjort det super godt. Havde den været officiel havde sølvmærket været hjemme.

Jeg er SÅ stolt af Trixie og Siri. Jeg er også ved at lure Siri……for jeg hører ikke længere om hvad de skal. Pludselig tikker der så mails ind, om at de har været til en hel masse. Broncemærket fik Trixie jo kort før jul :o) Jeg vil godt æde en gammel hat på, at lige om lidt “kom” Siri til at melde til en off. og så er det sølvmærke i hus!

Der er fart på i Norge. På både den ene og den anden måde :o))) KÆMPE til lykke



Træt med træt på….

september 2011 Posted on Fri, January 13, 2012 22:15:39

Endnu er træt dag. Har skrantet et par dage,og i nat blev sønneke så syg og kastede op stort set hele natten. Så vi er fattige på nattesøvn herhjemme i dag smiley

Hundene fik den sædvanlige lange tur på stranden, og så er dagen ellers gået med lidt oprydning, rengøring og at strikke. Rolige ting…….sidst på eftermidddagen blev det så til lidt træning med Casey. Der blev forsidebilledet skudt. Vi træner spring/tilbagespring, og hun er en rod. Hun kan godt finde på at lave et flot spring, og så efterfølgende tæske rundt i ren sejrsjubel,ofte endende med hen og hænge i mine ærmer og opfordre til vild leg. Nå, konsekvens……..og tålmodighed :o) Det blev helt godt efter nogle gange.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg reagerer på oplevelsen med at bliver overfaldet,Andrea blev overfaldet………og at Andrea så løb væk. Var rimelig rolig og foretagsom undervejs. Meget praktisk tænkende. Så lægger chokket sig, man slapper af og så BANG. Så kommer følelserne……..når pladsen er til det.

Det var et chok, der fik spøgelserne ud af skabet. Havde aldrig forestillet mig at skulle ligge sammenkrummet på jorden, med hysterisk skrigende mandsperson over mig, som holdte mig nede………og Andrea var han også ved at tage fra mig.

Jeg går og kigger mig over skulderen hele tiden, når jeg er ude med hundene…….og når jeg handler, stopper jeg ved hver ny “række” i Netto, for at se om han skulle stå der inden jeg bevæger mig videre.

Det tager noget energi………men jeg kender reaktionsmønstret, og det må bare være sådan en periode. Så forsvinder det igen.

Det giver så stor lyst til det “nære”, og jeg hygger mig enormt med hunde og familie.

Donna er gået i løbetid i dag. Det er tidligere end forventet. Hendes hvalpe er kun 5½ måned,men dermed er der gået præcis 7½ måned siden sidst…….og det er hvad hun plejer at have imellem. Stabil tøs…..også på det plan :o)

Så rykker kommende hvalpeplaner tæt på……….det er jo nærmest lige om lidt, den næste løbetid. Jeg glæder mig bare SÅ meget.

Lige et billede af en fjollet blå smølf :o) Der er også oprettet gallerier nu på Bobby og Summers sider med billeder af dem. Jeg har en aftale med Birgitte og Smilla omkring billeder en dag med godt vejr :o) Så hun får også et galleri lige om lidt.



Træt dag…..og træning

september 2011 Posted on Wed, January 11, 2012 20:40:55

Dagen i dag har været lige til at hive ud af kalenderen. Jeg har været simpelthen så træt, slatten og småsløj. Så ud over lidt oprydning og to lange gåture med hundene, er dagen gået med “ingenting”.

I går stod den på træning. Karin og jeg har hevet fat i vores gamle tradition med at træne en gang ugentligt og det er FEDT.

Det fik vi ikke rigtigt gjort sidste år, for vi trænede simpelthen så mange steder hist og pist, så der var dårlig tid til bare at få trænet selv derhjemme. Men jeg har i år skåret ned på aktiviteterne “ude”, for at få mere tid til at træne hjemme. Det er jo der det rykker……og hvor man har tiden og roen til at mærke efter, hvordan man egentlig bedst får nået sine mål og delmål.

Der er træning med bonusflokken guld, for vi kender hinanden og alle hundene rigtigt godt, så det bliver knoklet.

Jeg tror vi trænede næsten 2½ time i går. Jeg havde Casey, Donna og Honey med. Honey vil SÅ gerne træne, selv om jeg ikke har de vilde planer med hende. Hun er helt høj………..og så skal hun da have lov.

Hun lavede det smukkeste felt m. dæk og det hele, selv om hun aldrig har lavet den udgave før. Knaldede fluks ned i dæk. Indkald med stå er bare indbygget til 10, og hun jodlede rundt. Nej…..jeg må revidere planerne. Især fordi hun er SÅ glad for at lave noget.

Tror vi skal til en brugsprøve i 2012. Hun er ikke bange for skud, så det er da et oplagt mål. Jeg gider ikke træne 2 hunde i samme klasse…….det bliver for kedeligt.

Men så har jeg da også hænderne fulde………wow!

Casey og Cloie er bare to alen ud af et stykke. Dælme gode……..hold da fast, de er fantastiske når de er “på”. Men pludselig kan de så blive afledt. Stoppe op kigge efter noget i en fri v. fod eller lign. De skal bare holde øje med ALT!!

Men de er også kun 1½ år. Tempoet, intensiteten og præcisionen har jeg aldrig haft bedre hos en anden hund.

Indkald med stå er også bare indbygget hos Casey. Meget praktisk!

Donna gik også super, og lavede en rigtig “udlagte apporter” 5 gange …….hvilket ellers har været lidt af en drilleøvelse. Tør man håbe ?

Gik forfra i øvelsen, og fandt selv på en måde, jeg mente ramte lige “Donna”…….og det lader da til at virke.

Bobby var på besøg i går. Hans højre øre var begyndt at ville stritte af og til,så vi skulle lige have en gang lim i. Uhhhh, han er lækker! Totalt glad i låget og tæske rundthund :o)))

Hans to søstres kritik fra udstillingen i november er kommet på collie.dk . Jeg glæder mig over, at en dommer som ellers ikke har kommenteret temperamenter noget videre i øvrigt, har skrevet hhv : ” Sød baby med et fantastisk temperament” og ” Sød baby med fortrinligt temperament” hos dem, udover i øvrigt pæne ting om eksteriøret.

Det synes jeg jo er skønt, da temperament og mentalitet i den grad er 1. prioritet herhjemme, når der tænkes på hvalpe.

Casey blev benævnt, som værende ” Særdeles sund Blue merle” og havde “smukke vinkler”. Jeps, glæder mig meget!!!

Der er udstilling igen i DCK d. 3. marts. Jeg ved Dina herfra skal udstilles, men hvis andre hvalpe herfra er interesserede, går jeg gerne i ringen med jeres hunde ?

Den finder sted i Køge. Jeg skal alligevel derned, da Honey er blevet Årets Bedste collie i Rally Ekspert, og Casey Årets hund nr. 2 i LP1. Der er også 2 championpokaler til hhv. Gimli og Honey.

Lidt skægt, for det er et år, hvor jeg slet, slet ikke har gået op i det med Årets Hund. Donna blev Årets hund i hele 3 klasser sidste år, og det var da lidt skægt, men i år har jeg slet ikke overvejet hvor vi var i det overhovedet. Fokus har været helt andetsteds……..

Men jeg er altså til udstillingen, så hvis I vil have jeres hunde udstillet, så sig til!



« PreviousNext »